Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I august 2011 SLØJFEN. side 10 11. side 6 7. Har du husket at melde dig til efterårets



Relaterede dokumenter
Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I august 2011 SLØJFEN. side side 6 7. Har du husket at melde dig til efterårets

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Din indsats som frivillig har afgørende betydning. Frivillig i Kræftens Bekæmpelse

Her kan du tilmelde dig vores hold, der hedder: Team Ejby Løb For Livet her:

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

STAFET FOR LI Vær med til at fejre livet, mindes dem vi har mistet og give støtte og håb til dig, der kæmper mod kræft

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

Notat. 15. august Stillings- og personprofil for områdechef i Område Midtjylland

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN

Projektvejledning. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Inspiration til fundraising for hold

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

NYHEDSBREV NR. 3/2017

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Nye ideer til bestyrelsesarbejdet. Måløv Idræts Forening DGI Inspiration januar 2015

LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Inspiration til fundraising for hold

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Denne dagbog tilhører Max

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april Endnu en skøn dag

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Filmkonkurrence: - med mobilen

Kom ud over rampen med budskabet

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

KARREBÆK IDRÆTSFORENING KLUBBLAD

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Thomas Ernst - Skuespiller

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Generalforsamling 2014

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Rapport fra udvekslingsophold

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Vi gør din studietid. lidt federe

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

HUSK TILMELDING TIL EFTERÅRSSTYKKET

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Nyhedsbrev nr. 7 Maj/Juni 2012

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

A n s I F G y m n a s t i k

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Lommefilmkonkurrence:

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Nyt fra gildeledelsen.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Formandens beretning 2012/2013

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Transkript:

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I august 2011 SLØJFEN Få gode råd til at søge fondsmidler side 10 11 Sådan kan du arbejde politisk side 6 7 Har du husket at melde dig til efterårets kurser? Ellers så gør det på www.cancer.dk/støt+os

aktiviteter og kampagner Sensommer i netbutikken Af Birthe Nielsen netbutikadministrator Sensommer er høsttid, festtid og tid til forkælelse. Besøg netbutikken og find lækre, lune tørklæder til kølige sensommerbriser eller fine smykker i gyldne farver til festlige aftener. Giv sensommerens varme videre til venner og familie, eller glæd dig selv med en gave, der bringer sensommerviser frem i tankerne. Foto: Colourbox Du finder netbutikken på www.cancer.dk/netbutik Nye regler for blodsukkerog kolesterolmåling Af Pernille Ibsen Hauge projektleder Hjælp os med at slukke solariet Sundhedsstyrelsen har indskærpet reglerne for ikke-autoriseret sundhedspersonales mulighed for at foretage blodsukker- og kolesterolmålinger. Kræftens Bekæmpelse ønsker naturligvis at følge lovgivningen, og I skal derfor være opmærksomme på de nye regler, hvis I har blodsukkereller kolesterolmåling som del af jeres oplysningsstand. De nye regler betyder, at det er lægen, der har retten til at bryde huden. Det vil sige, at det er forbeholdt læger at foretage blodprøver, også når det foregår ved en priktest og bruges til måling af kolesterol og blodsukker. Retten kan dog videredelegeres (også til ikke sundhedsuddannede personer), men der skal altid være en læge, som tager ansvaret. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk Af Louise Them forebyggelsesafdelingen Ét månedligt besøg i solariet giver op til 150 % øget risiko for at udvikle modermærkekræft. Børn helt ned til 8 år bruger solarium, og teenagere specielt mellem 16 og 18 år har et alarmerende højt solarieforbrug. Det er endnu en væsentlig årsag til, at modermærkekræft er blevet den hyppigste kræftform blandt unge. Solkampagnen afholder i uge 46 fra 14.-18. november Den lokale solarieuge, hvor vi sætter fokus på kræftfaren ved brug af solarium. Vi håber, du vil være med til at slukke solarierne i de offentlige bygninger og få sat solsikkerhed på dagsordenen i din kommune. Meld dig som frivillig på www.skrunedforsolen.dk/frivillig Foto: Colourbox 2

Ryst bagdelen og støt kræftsagen Foto: Lyserød Lørdag Af Majken Samsøe Moghaddas udviklingschef Dans og andre former for motion er med til at beskytte dig mod kræft. Jo mere fysisk aktiv du er, desto mindre risiko har du for at udvikle kræft. Kampagnen Dance for Life, som er et samarbejde mellem De Danske Danseskoler og Kræftens Bekæmpelse, har til formål at få danskerne til at danse mere. Ikke kun en stille vals derhjemme. Pulsen skal op, før kræftrisikoen mindskes. Derfor er der Zumba på programmet, og næste omgang Zumba Party foregår i Fredericia og Hillerød den 28. august. Så lad de forførende rytmer fra den latinamerikanske musik fylde rummet og giv dig hen til dans, grin og fællesskab. Overskuddet fra Zumba Party går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge, som har kræft tæt inde på livet. Læs mere om Zumba Party på www.danceforlife.dk Har du planer lørdag den 8. oktober? Af Heidi Hermansen projektassistent Hvis ikke så kan du blive kampagneleder til Lyserød Lørdag og dermed støtte brystkræftsagen. Lørdag d. 8. oktober går det nemlig løs igen med lyserøde aktiviteter rundt om i landet, og vi håber, du vil være med. Vi har brug for kampagneledere, der vil lave en række forskellige aktiviteter. Det kan være en zumba event, et modeshow eller en lyserød basar. Dit arbejde kan også gå ud på at engagere butikker og foreninger i din by til at sælge produkter til lyserøde priser eller til at pynte butikkerne op med lyserøde balloner. Alt sammen for at støtte brystkræftsagen. Du kan se mere på www.lyserødlørdag.dk eller kontakte Heidi Hermansen på 3525 7962 heidih@cancer.dk. Foto: Colourbox Hjælp etniske kvinder i kampen mod livmoderhalskræft Af Ann-Britt Kvernrød projektleder Etniske kvinder har en lav deltagelse i screening for livmoderhalskræft og HPVvaccination. En af grundene til det er mangelfuld viden om, hvordan livmoderhalskræft kan forebygges. Nu kan kvinderne læse om screening og HPVvaccination i folderen Forebyg livmoderhalskræft. Den fås på dansk, engelsk, arabisk, farsi, urdu, tyrkisk, og somali. Som frivillig kan du tage folderen med til arrangementer, så vi kan få den bredt så meget ud som muligt. Folderen er gratis og kan bestilles i netbutikken. Du kan kontakte Ann-Britt Kvernrød på abk@cancer.dk, hvis du har spørgsmål i forbindelse med folderen. 3

Frivillig i lokalforeningen Signe holder liv i håbet Kræft er en sygdom, man kæmper med hele døgnet, både i de lyse og de mørke timer. Signe Jørgensens svigerinde tabte kampen for to måneder siden. Nu kæmper Signe videre for at bevare håbet. Af Tanja Funt frivilligskribent Det summer af liv på boldbanerne ved siden af Ramløse Hallen i Gribskov, da Poul Erik Høyer, tidligere OL-vinder i badminton, går på scenen for at byde velkommen til Stafet For Livet. Humøret er højt blandt deltagerne, der glæder sig til at komme i gang med stafetten. 23 hold med i alt 623 deltagere er meldt til, og holdene præsenteres ét efter ét under stor jubel og høje klapsalver. Fighterrunden sætter stafetten i gang Første runde sættes i gang, og Fighterne går forrest med hver deres ballon i hånden til det, der kaldes Fighterrunden. Efter dem følger de øvrige deltagere, som en lang multifarvet slange, der bugter sig rundt på den afmærkede stafetbane. Da alle er nået tilbage til start, slipper Fighterne ballonerne. Som et symbol på kræften, der slippes løs. Julie er Fighter og fortæller, at arrangementet vækker mange følelser. Det var for eksempel svært for hende at gå Fighterrunden: Man kommer til at tænke over nogle ting, og der kommer mange følelser op i en. Man kommer til at tænke over, hvad det er, man har været igennem, og hvad andre er igennem lige nu. Så det betyder meget, siger hun og fortsætter: Stafetten er med til at give håb, for det er jo ikke alle, der er raske lige nu. Når de Fightere, der stadig kæmper, taler med nogle, som er kommet igennem det, kan det være med til at give dem håb om, at man kan blive rask. Et døgn i håbets og kampens tegn I de næste 20 timer skal deltagerne gå og løbe for at mindes de, der tabte kampen mod kræft og give håb til dem, der kæmper. Team Hope er med til at vise vejen. Holdet blev startet sidste år af Renuka, som døde for 2 måneder siden. Hendes svigerinde, Signe Jørgensen, stiller efter Renukas ønske op med holdet igen i år: Renuka kaldte holdet Team Hope, fordi vi selvfølgelig alle sammen håbede, at hun ville blive rask. Inden hun døde, spurgte hun mig, om jeg ville være holdkaptajn og føre holdet videre. Det var hendes største ønske, så jeg tog selvfølgelig kasketten på. Jeg tænkte, at det er så vigtigt, at vi får sendt det signal, at selv om Renuka måtte opgive kampen til kræften, så vil vi andre kæmpe videre, for vi kan alle blive ramt, siger Signe Jørgensen. Stafetten er med til at give håb på den måde, at når man samles mange mennesker, og man ser en gruppe Fightere og fortæller børnene, at de er kræftramte, så bliver der sat ansigter på. Børnene kan se, at det ikke kun er min mor eller min far, det er en masse mennesker, som kæmper, og folk er her igen år efter år. Der er også mange, som får en bedre chance for at overleve på den lidt længere bane på grund af alle de penge, vi samler ind her. Lys er håb Når det bliver mørkt, bliver der afholdt en lysceremoni, hvor deltagerne kan tænde lys i papirsposer, som bliver stillet langs banen. På poserne kan man skrive en hilsen til en person, man gerne vil mindes eller støtte i krampen mod kræft. Samtidig betaler man for posen og støtter hermed stafetten. Jan Bomholt har valgt at skrive en hilsen på en pose. For ham er stafetten med til at symbolisere livet og give håb for dem, der kæmper. Det er også en måde at vise respekt for dem, som ikke er her mere. Hans bror måtte opgive kampen mod kræften. Lys er håb, og det er en måde at mindes dem, der ikke er her mere. Det er en god måde at sende en hilsen på, og samtidig vil jeg gerne bakke op om arrangementet, siger Jan Bomholt. En stor frivilligopgave Regnen siler ned, men det ser ikke ud til at påvirke de mange deltagere, der er i gang på banen. Nogle går to og to, nogle har valgt at tage en firbenet ven med, mens andre løber og hurtigt får tilbagelagt runderne. For hver runde stopper de og vender et nummer på tavlen, der viser, hvor mange runder, holdene har løbet. Bente Drifte er frivillig på stafetten. Hun sørger for, at alle får de informationer, de har brug for. Hun fortæller, at der er meget arbejde med stafetten. Men det er det hele værd. For Fighterne kan stafetten være med til at give håb. Er man ny Fighter og taler med de andre Fightere, vil man opleve, at nogle har været syge for 10 år siden og har overlevet. Og de pårørende oplever, at vi er med til at give hinanden håb om, at det nok skal blive bedre. Jeg synes, håbet ligger meget i den måde, vi er sammen på, og det, vi deler med hinanden herude, siger Bente Drifte, inden hun går ud i regnen, hvor deltagerne ufortrødent går og løber videre. 4

VI VIL VINDE! Signe Jørgensen er holdleder for Team Hope. Egentlig skulle hendes svigerinde have haft den tjans, men hun tabte kampen til kræften for to måneder siden. Derfor sprang Signe til. Foto: Das Büro Stafet For Livet I 2011 holdes Stafet For Livet i 10 byer, og der er flere på vej i 2012 Stafet For Livet er en 18-24 timers holdaktivitet, hvor vi sætter fokus på kræftsagen Stafet For Livet er for alle. Man kan gå eller løbe, hvert hold skal blot have en deltager på banen i det døgn, stafetten varer I 2010 var over 5.000 mennesker involverede i Stafet For Livet I 2010 deltog 464 Fightere nuværende eller tidligere kræftpatienter Stafet For Livet giver mod til at håbe, rum til at mindes og styrke til at kæmpe.

Frivillig i forebyggelsen Politisk arbejde rykker i Viborg I efteråret 2011 starter Kræftens Bekæmpelses nye kampagne Røgfri Unge i Kommunen. Men i Viborg Lokalforening er man allerede i fuld gang. Med lokalforeningsformand Lone Maagaard og næstformand Niels Bang Sørensen i spidsen har man haft kontakt til politikerne og afdækket rygereglerne på de lokale skoler. Læs et skoleeksempel på hvordan man laver politisk arbejde. Af Marie Tygesen Kommunikationskonsulent Jeg vidste slet ikke, jeg arbejdede kræftpolitisk, før konsulenterne gjorde mig opmærksom på det. Sådan siger lokalforeningsformand i Viborg, Lone Maagaard, der aldrig havde drømt om at lave frivilligt, politisk arbejde. Hun ville organisere events eller stå i en stand. Men efterhånden har jeg fundet ud af, at vi laver mere og mere politisk arbejde. Og når vi får hjælp fra konsulenterne i Kræftens Bekæmpelse, så kan vi jo sagtens, fortæller Lone Maagaard. Det startede med et debatmøde I efteråret 2010 tog næstformand Niels Bang Sørensen kontakt til forebyggelseskonsulenten ved Viborg kommune for at tale om røgfrit miljø på skolerne. Kontakten blev fulgt op af et debatmøde, hvor formanden for kommunens forebyggelsesudvalg, en kommunal sundhedskonsulent og Kræftens Bekæmpelses regionale forebyggelseskonsulent diskuterede kommunens forebyggelsespolitik. Politikerne fremlagde kommunens indsatser på forebyggelsesområdet, som Kræftens Bekæmpelses forebyggelseskonsulent så kunne udfordre. Det gav en rigtig spændende diskussion, siger Lone Maagaard. Da jeg trådte ind i Kræftens Bekæmpelse, lå det mig uendelig fjernt at lave politisk arbejde. Jeg ville organisere events eller stå i en stand. Men efterhånden har jeg fundet ud af, at vi laver mere og mere politisk arbejde. Og når vi får hjælp fra konsulenterne, så kan vi jo sagtens! Sol og røg i forebyggelsespolitikken Ud over en spændende diskussion gav debatmødet et tættere samarbejde mellem Viborg Lokalforening og kommunen på forebyggelsesområdet. Efter debatmødet modtog Lone Maagaard et brev, hvor kommunen fortalte, at de var i gang med deres forebyggelsespolitik 2012. En chance Lone Maagaard ikke lod gå fra sig. Vi fik fat i vores forebyggelseskonsulent, og sammen skrev vi et høringssvar. Hverken Sol eller rygning var nemlig inkluderet i forebyggelsespolitikken, og det ville vi naturligvis gerne have, fortæller hun. En undersøgelse er også politisk arbejde Viborg lokalforening har også lavet en afdækning af rygereglerne på de lokale skoler. Resultatet var positivt. Mange skoler i Viborg har allerede forbud mod rygning, og langt de fleste skoler ser gerne, at kommunen laver en rygepolitik. På den måde er undersøgelsen et fantastisk værktøj. Den viser lokale tal, og vi kan bruge den til at presse på hos kommunen og sige se skolerne vil faktisk gerne have skrappere regler. De lokale medier er også mere interesserede, når der kommer lokale tal på bordet, fortæller Lone Maagaard. Blod på tanden Og indsatsen omkring unge og rygning er ikke den sidste politiske indsats, vi kommer til at se fra Viborg Lokalforenings side. Vi kan ikke arbejde politisk uden konsulenterne, men konsulenterne kan heller ikke lave lokalpolitik uden os og det får mig til at rette ryggen. Det giver lyst til at tage hul på flere ting, som hun siger. 6

VI VIL VINDE! Hvad kan du gøre som frivillig Undersøg rygereglerne på skolerne Skriv læserbreve eller brev til borgmesteren Arranger rygestopevents for unge Hvis du vil være med i indsatsen, kan du kontakte dit områdekontor og høre nærmere. Læs mere om projektet på www.cancer.dk/røgfri Så mange unge ryger i Danmark 15-årige 50 % har prøvet at ryge 10 % ryger hver dag Antallet af skoleelever der ryger er stagneret 16-20-årige 27 % ryger regelmæssigt 17 % ryger hver dag Vidste du... Flere end 80 % af alle rygere starter, inden de fylder 18 år Hver dag begynder 30 unge at ryge Blandt de unge, der fortsætter som voksen, vil hver anden dø på grund af rygning De hyppigste livstruende sygdomme ved rygning er kræft, rygerlunger og hjerte-kar-sygdomme Kræftens Bekæmpelse ønsker at halvere antallet af unge rygere frem mod 2015 Kun få kommuner udfører en systematisk indsats overfor rygning. Fire gode råd til at lave politisk arbejde Sørg for løbende kontakt med lokalpolitikerne. Du kan f.eks. invitere dem til at stå i en bod til Lyserød Lørdag Inviter politikere eller fagpersoner fra kommunen til debatmøder i forlængelse af generalforsamlingerne. Det giver en mere levende generalforsamling, og samtidig er der ingen udgifter til foredragsholderne Vær ikke nervøs for at kontakte lokalpolitikerne. Det er også en gevinst for dem, når de er involveret i et godt arrangement Brug konsulenterne på områdekontorerne. Lokalforeningsformand Lone Maagaard er i fuld gang med det politiske arbejde. Kilde: Lone Maagard, Viborg Lokalforening 7

Frivillig i patientstøttearbejdet Luna Hvid styler kvinder uden hår Hvordan lægger man makeup, når hårene i ansigtet er forsvundet? Det er et af de spørgsmål, kvinder kan få svar på, når Luna Hvid møder op på kræftrådgivningen i Århus. Sammen med andre eksperter deler hun frivilligt ud af sine stylingtips til kvinder, der har mistet håret som følge af kemobehandling. Af Iben Bøgh Nielsen studentermedhjælper Tungen bliver holdt lige i munden. Øjnene kigger fokuseret i spejlet, mens hånden flytter sig i rolige bevægelser. 10 kvinder er i fuld gang med at tegne øjenbryn og lægge makeup på kurset Styling uden hår på Hejmdal Kræftpatienternes Hus i Århus. Det er designeren i hovedbeklædning, Luna Hvid, som står for kurset. Hun har allieret sig med eksperter i hudpleje og makeup, som deler ud af deres tips om alt lige fra huer og hårtab til smykker og styling. For udseendet betyder noget, også når man har kræft. Det er kvindernes mange spørgsmål et bevis på: Hvad gør jeg, når mine øjenbryn forsvinder? Hvilke farver klæder mig? Og Hvad kan jeg putte på min isse, når jeg skal til bryllup? De fleste kræftramte oplever, at behandlingen påvirker deres udseende. Huden forandrer sig, og håret faldet af. Derfor kan det være rart med hjælp til at håndtere det nye udseende. Når man mister håret i ansigtet, bliver man konturløs. Derfor kan det være en idé at sætte fokus på noget andet. Man kan bruge store øreringe som et feminint blikfang, der fjerner fokus fra håret, eller en lille fin hue. Og briller giver personlighed, også selv om de er med vinduesglas, siger Luna Hvid, som er overbevist om, at styling påvirker deltagernes indre positivt. Kvinderne på kurset har fundet ud af, at udseendet betyder meget for det mentale. Hvis man føler sig lækker udenpå, smitter det af indeni, siger hun. Der bliver også talt om kræft Ifølge Luna Hvid handler kurset dog ikke kun om udseende. Kurset er meget socialt. Det handler også om at møde andre med kræft og udveksle erfaringer. Man må selv bestemme, hvad og hvor meget man vil sige. Nogle fortæller detaljeret, andre fortæller lidt. Det hele er ok, siger hun. Selv om kvinderne deltager, fordi de har kræft, er det vigtigt for Luna Hvid, at der er en god stemning. Jeg møder ikke op med bedemandsansigt. Kvinderne skal have det sjovt og gå herfra med en følelse af, at de har fået nogle tips, de kan bruge. Foto: Quote Grafik 8

VI VIL VINDE! Luna Hvid besøger Hejmdal og giver gode råd om hår og makeup. Foto: Niels Krog Lunas gode råd til dig med en god idé: Fortæl andre om din idé, så du undgår, at den forbliver et skrivebordsprojekt Tænk ikke så meget på alle detaljerne, inden du fortæller om din idé, de skal nok komme på plads Slå dig sammen med andre, så kan I bruge hinandens ressourcer Du behøver ikke at have penge for at gøre din idé til virkelighed. Det vigtigste er, at du har viljen. Et anderledes nytårsforsæt Luna Hvid fik sin idé til kurset den 31. december 2010, da det var blevet tid til nytårsforsættet. Lige siden, jeg var barn, har jeg altid tænkt, at det var federe at give en gave end at få en. Jeg bliver glad, når jeg hjælper andre. Derfor var mit nytårsforsæt, at jeg ville bruge 10 % af min tid på velgørenhed, fortæller hun. Luna Hvid var ikke i tvivl om, at det var Kræftens Bekæmpelse, der skulle nyde godt af hendes tid. For ti år siden blev hendes svigermor ramt af kræft, og da hun begyndte at tabe håret, fandt svigerdatteren ud af, hvor meget udseendet betyder for kræftramte kvinder. Dengang var det umuligt at få hovedbeklædning, der både var smart og behageligt, og derfor begyndte Luna Hvid at sy huer til sin svigermor. Det var meningen, at det kun var Luna Hvids svigermor, der skulle nyde godt af huerne. Men huerne var eftertragtede, og derfor begyndte Luna Hvid at specialisere sig i at designe hovedbeklædning. I dag har hun sin egen butik i Århus og på nettet, hvor hun sælger sit design. Ekspertisen i hovedbeklædning og erfaringen som pårørende ville Luna Hvid bruge til at hjælpe kvinder med kræft. Hun tog derfor kontakt til Kanna Jørgensen, som arbejder på Hejmdal Kræftpatienternes Hus. Der gik ikke lang tid, før Styling uden hår blev en realitet, og med ventelister langt ud i fremtiden er kurset allerede en stor succes. Det er 100 % frivilligt Der er ingen udgifter til kurset, hverken for Kræftens Bekæmpelse eller deltagerne. Det hele beror på frivillige, der stiller deres tid og ekspertise til rådighed. Selv kage, frugt og juice bliver doneret, og det samme gælder de hudpleje- og makeupprodukter, der bliver brugt på kurset. Alt sammen er biodynamisk, for det er vigtigt for Luna Hvid, at alt, hvad der indtages gennem både mund og hud, er uden parabener og tilsætningsstoffer. Du kan læse mere om Luna på www.lunahvid.dk. Her kan du også se, hvordan man tilmelder sig Styling uden hår. 9

Gode råd til det frivillige arbejde Haves: God ide Savnes: Penge Når frivillige i for eksempel en lokalforening får en god ide til et tiltag på kræftområdet, er der to bekymringer, der melder sig. Kan vi skaffe penge til at realisere ideen? Og hvor meget tid, skal vi bruge på at følge ideen til dørs? Her får du gode råd til, hvordan du kan søge penge til dine projekter. Af Ib Lindstrøm dokumentations- og analysekonsulent Afsæt tid til fondsansøgningerne Det kræver planlægning og en stor bestyrelse at arbejde med fonde. Men resultatet er ofte positivt. Som for eksempel i Svendborg, hvor kræftpatienter nu ror i kajak for fondsmidler. Kajakroning forener fysisk træning og mental pleje. Derfor må det være sagen for mange kræftpatienter. Det var, hvad en kajakinstruktør tænkte, og derfor henvendte hun sig til lokalforeningen i Svendborg og forelagde sin ide: Hun stillede frivilligt og ulønnet sin instruktion og ekspertise til rådighed. Lokalforeningen stod for resten. Men det koster penge at holde kajakkerne i vandet. Tænk blot på alt det udstyr, der skal til. Og så var der alt papirarbejdet. Det var der også nogen, der skulle tage sig af, og det koster også. Det store spørgsmål var altså, hvordan lokalforeningen kunne skaffe de penge, så kajakinstruktionen kunne blive en realitet. Svaret blev at søge en fond om penge. Den elektroniske fondshåndbog blev studeret, ansøgningerne blev sendt, og missionen lykkedes. Pengene blev bevilget, og kajakprojektet er nu en realitet. Når man søger en fond, og de ser, at det er Kræftens Bekæmpelse, som mangler penge til en god ide, så får man oftest et positivt svar. Men man skal være klar over, at der selvfølgelig går noget tid med at finde den rette fond, skrive ansøgningsblanketterne og siden hen afrapportere til fonden, siger Carol Tornow, der er lokalforeningsformand, og som tidligere også har søgt fonde om midler. Formanden er glad for, at fondene sikrer, at lokalforeningen får et højere aktivitetsniveau. En af fiduserne er ifølge formanden at være en stor lokalforening. I Svendborg er den på 9 personer. Så er der kræfter til det ekstraarbejde, som uvægerligt følger med at søge og forvalte fondsmidler. Kajakprojektet er nu søsat og er en succes. Kræftpatienterne får rørt kroppen på en god måde under ledelse af en kompetent instruktør og hendes frivillige rutinerede hjælpere fra den lokale kajakklub. En af deltagerne fremhæver, at for hende er kajakroning en god måde at være sammen med andre kræftpatienter på. For det er en aktivitet, hvor man selv kan vælge, om man vil snakke eller i stedet bare være sig selv 10

VI VIL VINDE! Fire gode råd om at søge fondspenge Søg kun til projekter, der ligger uden for det aktivitetsområde, som er en kommunal opgave Gør dig klart, at arbejdet ikke er gjort, når du har skrevet ansøgningen men du er godt i gang. Det tager tid at søge, men du skal også bruge tid bagefter med at følge de initiativer, man igangsætter, til dørs. Initiativerne skal markedsføres, målgruppen findes, og fondene skal orienteres om, hvordan det går med projektet Koordiner gennem Kræftens Bekæmpelses konsulent i området, så den samme fond ikke får ukoordinerede ansøgninger Fonde skal findes på mange måder. I aviser, på nettet og i særlige værker, der samler fondene. Få eventuelt hjælp på biblioteket Gør nogle af jeres bestyrelsesmedlemmerne til specialister i at søge og specialister i at kommunikere med målgruppen for aktiviteten. Værsgo, en pose penge 100.000 kroner på kontoen fra en fond, der kan lide det arbejde, Kræftens Bekæmpelses lokalforening udfører. Det er realiteten i Horsens, der nu kan tilyde varmtvandssvømning til kræftpatienter. Det lyder næsten for godt til at være sandt. En person ringer til dig, siger det er rigtig godt det, din lokalforening laver, og derfor vil hun gerne sætte 100.000 kroner ind på din konto. Ikke desto mindre var det det, lokalforeningsformand Bjarne Mortensen fra Horsens oplevede. Næstformanden i Birgit Hunæus fonden kontaktede nemlig Bjarne Mortensen for at meddele, at fondens bestyrelse havde fulgt med i, hvad Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Horsens lavede. Og de kunne lide, hvad de så. Fonden var samtidig bekendt med, at lokalforeningen gerne ville gøre endnu mere for kræftpatienterne i kommunen, og da fonden gerne ville støtte gode lokale initiativer, fik Kræftens Bekæmpelse i Horsens i 2010 overført 100.000 kroner til kontoen. I 2011 blev det til 50.000 kroner. Det var fantastisk at få de penge stillet til rådighed. På den måde fik vi realiseret et længe næret ønsket om at udvide vores tilbud til kræftpatienterne i Horsens. De tilbud, vi ønsker, kræver professionelle instruktører, og det koster nogle penge, siger Bjarne Mortensen. Pengene har blandt andet betydet, at horsensianerne har fået tilbud om varmtvandssvømning. Formanden pointerer i samme åndedrag, at pengene fra fonden skal strække så langt som muligt. Så før et initiativ bliver realiseret, har Bjarne Mortensen været igennem forhandlinger med de, der skal stå for aktiviteten, så prisen bliver den rigtige. Ifølge Bjarne Mortensen knytter der sig en del arbejde til at igangsætte og administrere tilbuddene. Og oven i kommer julekoncerter og drift af et samtaleforum for kræftpatienter i Horsens, kaldet Fælles om kræft. Men Bjarne Mortensen vil ikke vide af, at hans indsats er ekstraordinær. Jeg bruger den tid på de her ting, som er nødvendig, som han selv siger. 11

Kræftens Bekæmpelse Foto: Quote Grafik Få folk til at løbe parkerne tynde Vil du starte et fast løbetilbud i din by, så har du muligheden nu. Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde med Parkrun, som i dag driver fem parkruns rundt om i Danmark. Men der er brug for løb mange flere steder. Af Simon Rask Seniorprojektleder Det handler ikke om at træne til OL, men om at løbe med, uanset om man bruger 15 eller 45 min på at løbe de 5 km. Parkrun er for alle uanset løbeevner, og det er gratis at deltage. Formålet med samarbejdet med Parkrun er at få et net af faste løbetilbud året rundt og at få etableret en social og støttende ramme for en bred målgruppe af motionister både nybegyndere og dem, som har behov for at blive fastholdt i deres løbevaner. Vil du være med? Kontakt Simon Rask, skr@cancer.dk eller 35257419, hvis du har lyst til at være med til at starte et løb. Besøg www.parkrun.dk, hvis du vil se, hvor der allerede løbes parkruns i Danmark og prøve det selv. Hvad er parkrun Parkrun er et femkilometer-løb, som gennemføres hver lørdag morgen kl. 9 og det er gratis at deltage. Løberne registrerer sig på Parkruns hjemmeside én gang for alle og kan derefter deltage i parkruns overalt. Resultaterne lagres på nettet, hvor løberne kan se sine resultater fra hvert løb, sammenligne sig med andre og ikke mindst med sig selv samt sætte nye mål. Kræftens Bekæmpelse kan gøre en forskel lokalt Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger kan medvirke til at etablere parkruns i jeres eget område. Forebyggelsesafdelingen hjælper med det nødvendige udstyr og uddannelse i at gennemføre løbene. Afviklingen af løbene kan enten udføres med de frivillige, som allerede er aktive i lokalforeningen, eller ved at finde de rigtige personer lokalt. Foto: Parkrun 12

VI VIL VINDE! Læs mere om repræsentantskabsmødet på visesikolding.dk Hvad tager du med hjem fra repræsentantskabsmødet? 29. maj 2011 deltog 420 frivillige i Kræftens Bekæmpelses årlige repræsentantskabsmøde. Fire nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt ind i Hovedbestyrelsen, Per Larsen overtog vicepræsidentposten fra Ebbe Sand, og der blev udvekslet idéer om alt fra HPV-vaccine til Lyserød Lørdag. Af Marie Tygesen Kommunikationskonsulent Kirsten Blume Schmidt Formand, Juelsminde lokalforening Jeg bliver bekræftet i, at det arbejde, jeg udfører til dagligt for Kræftens Be kæmpelse er godt og nyttigt. Og så er det jo dejligt at møde andre frivillige, som man kan få gode ideer fra. F.eks. skal vi i Juelsminde lokalforening arrangere Lyserød Lørdag for første gang. I den forbindelse har jeg talt med andre frivillige, der allerede har arrangeret Lyserød Lørdag og fået en masse gode ideer. Jeg synes også, det var enormt inspirerende at høre Bertel Haarder, og så håber jeg virkelig, at arbejdet med at få gratis HPV til alle unge piger op til 26 år lykkes. Ronni Sølvhøj Pedersen, Næstformand Københavns Lokalforening Medlem af regionsudvalget, Region Hovedstaden Inspiration! Og oplevelsen af, at selv om der stadig er meget, der skal gøres, og en del der kan gøres bedre, så er der allerede blevet ydet en kæmpe indsats. Jeg fornemmer også en generel velvilje overfor, at vi i lokalforeningerne kun skal tage de kampe, vi har lyst og overskud til det glæder jeg mig til at tage med hjem til resten af min lokalforening. Per Larsen Vicepræsident Rita Pedersen Bestyrelsesmedlem Holbæk lokalforening Først og fremmest nye impulser og input. Det er godt at blive blandet på kryds og tværs. Det er også rart at få sat ansigter på dem, man læser om F.eks. er det første gang, jeg møder Leif Vestergaard. Det er både rart at få ansigter på, ligesom det er vigtigt at få forståelse for, hvad der sker på hovedkontoret. Det vigtige ved frivilligt arbejde for mig er, at det aldrig er forgæves du får alting tifold igen. Jeg tager bekræftelsen af, at det frivillige arbejde er vigtigt med hjem De frivillige er en fantastisk størrelse, der udgør et stabilt fundament, når vi skal udbrede kræftsagen. Noget, jeg særligt hæfter mig ved i år, er nok de løfter, vi har fået fra politisk hold. Jeg synes, de politiske løfter ser lovende ud. F.eks. kræftplan 3 og det seneste sundhedsforlig, som Bertel Haarder fortalte om. Og det er jo et signal til os alle om, at nu skal vi fastholde dem på de løfter. Det skal ikke bare blive ved snakken Der skal realiteter bagved! 13

Landet Rundt bringer historier fra aktiviteter over hele landet Odense Dyrskue skruede ned for solen Tre dage i juni delte frivillige solformidlere fra Odense Lokalforening foldere og UV-følsomme perler og solcreme ud på det årlige dyrskue i Odense. Især solcremen var en eftertragtet vare. Rigtig mange kom hen til os, fordi de kom i tanke om, at de havde glemt solcremen, og oplevede vores stand som en god service, siger Jonas Bak Weisenberg, der var med alle tre dage. Han er nyt bestyrelsesmedlem i Odense Lokalforening, og dyrskuet var hans første frivillige opgave for Kræftens Bekæmpelses solkampagne. Og den gik over al forventning. Vi er udstyret med gode materialer, og fakta på især solområdet er nemme at formidle. 1 ud af 11 danskere udvikler kræft i huden. Man kan derfor hurtigt tælle de første 50 personer, der er i risikogruppen, på så stor en plads som dyrskuet, siger han. Daniel Lundgren Jørgensen, studentermedhjælper. Kontakt: danjor@cancer.dk tlf.: 35 25 77 22 Bliv livredder på stafetten Vidunderlivet leder efter frivillige, der til stafetterne vil hjælpe med at sprede budskabet om vaccinationer og screening for kræft i underlivet. Livreddernes opgave er at afholde en konkurrence med udtrækning af vindere på stafetten. Det vil sige at uddele et quizark, opstille en kasse, hvor man kan aflevere sin besvarelse (evt. i oplysningsteltet), udtrække vindere fra scenen og udele præmien. Derudover skal livredderne uddele flyers med beskrivelse af livredder-konceptet til deltagere. Hvis I har en computer med internetforbindelse på stafetten, er der også mulighed for at fremvise Vidunderlivets nye undervisningsunivers til deltagerne. Livredderne får t-shirts fra Vidunderlivet samt alle materialer og præmier tilsendt. Mette Marie Espersen, Vidunderlivet. Kontakt: mme@cancer.dk Solcyklen hitter på Frederiksberg I forbindelse med Frederiksberg Dage i Pinsen havde Frederiksberg Lokalforening en stand ved Frivillighedsfestivalen, der havde mottoet Få fingrene i en frivillig. Vi præsenterede os sammen med 18 andre frivillige organisationer og fokuserede på materiale om Tobak og Sol. Vi smykkede vores stand med balloner, plakater og - ikke mindst - Solcyklen. Den kan virkelig anbefales til lignende begivenheder. I løbet af de 4 timer lørdag eftermiddag havde vi hundredevis af mennesker forbi vores stand. Vi fik mange gode samtaler især om sol, og mange børn blev smurt ind i solcreme. Trods det righoldige udbud af aktiviteter formåede vi med Solcyklen som godt blikfang at skabe opmærksomhed om Kræftens Bekæmpelse. Lokalavisen tog med på en cykeltur rundt på rådhuspladsen, og ballonerne blev revet væk, både sol og tobak-balloner. Jørgen Bernth, Lokalformand, Frederiksberg. Kontakt: 40 73 79 61, jrgen.bernth@gmail.com 14

Kalender gav 25.200 kr. til Dallund Fuldkorn hænger faktisk på træerne Torsdag den 5. maj spærrede travle forbipasserende på Københavns Hovedbanegård øjnene op. Midt i det store rum stod tre træer pyntet med fuldkornsboller lige til at plukke. Og det gjorde folk. Derudover blev der delt 7.600 fuldkornsmærkede produkter ud sammen med foldere og flyers. Fuldkornspartnerskabet håber, at den specielle event har været med til at åbne danskernes øjne endnu mere for fuldkorn. På http://www.youtube.com/ watch?v=ruvzfcjkspu kan du se en lille video fra eventen på rådhuspladsen. Fatma Al-Abaiji, frivillig, fuldkornspartnerskabet Lokalafdelingen i Helsingør stod sidste år med hjælp fra en række firmaer bag en kalender med billeder fra alle områder i kommunen. Salget af kalenderen har nu givet 25.200 kr. til kræftopererede og deres pårørende tilknyttet rehabiliteringscenter Dallund. Fire medlemmer fra lokalforeningen havde en rigtig god dag på Dallund, da checken blev overrakt. Det var en utrolig positiv oplevelse at besøge Dallund og møde ildsjælene bag, og ikke mindst at tale med de 20 kursister. Vi mødte kursisterne på 2. dagen af deres ophold. Mennesker, der udstrålede glæde, energi og positivitet over de oplevelser, indtryk og eftertanker de havde her efter et døgn på Dallund, fortæller Birgitte Othel fra Kræftens Bekæmpelse i Helsingør. Birgitte Othel, Helsingør Lokalforening. Kontakt: boj@othel.dk tlf.: 20 20 72 79 Stafetten er taget op for femte år i træk I år har Stafet for Livet hentet hjælp hos en række kunstnere, der har sagt ja til at udføre værker på lysposerne. Efterfølgende er poserne blevet indrammet med passepartout i en kraftig alu-ramme. Den 12. juli er der fernisering i Sognegården i Rønde (Egegården). Ved ferniseringen medvirker P.C.Overgård, der er kunstkender, og som vil causere over de 50 udstillede billeder. Jørgen Thomsen, koncertpianist og Mihalyka Telmanyi, cellist, begge pensioneret fra Århus musikkonservatorium, leverer musikalske indslag. Billederne udstilles indtil 31.07. Lauritz.com sælger i uge 36 - uden beregning - billederne til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Ole Egebjerg, Stafet for Livet, Syddjurs. Kontakt: ole.egebjerg@gmail.dk tlf.: 40 44 33 11 Stafet for livet skruer op for symbolerne Stafet for Livet i Frederikshavn løber af stablen til september, men forberedelserne er i fuld gang. Blandt andet med hjælp fra 10 kunstnere. Der har hver især lavet et kunstværk, der er blevet trykt på køleskabsmagneter, og som sælges i forbindelse med Stafet for Livet. De 10 kunstnere er Lene Frederiksen, Irene Frøsig, Kirsten Brøndum, Karen Andersen, Tina Hee, Steen Karlsen, Finn Jakobsen, Fritz Overgård, Jørgen K. Andersen og Arndt Hüttel Sørensen. På www.stafetforlivet.dk under Frederikshavn kan du se, hvor magneterne kan købes. Aase Lindbøgh Nielsen, Stafet for Livet, Frederikshavn. Kontakt: aasekagen@gmail.com tlf.: 20 14 42 76 15

Magasinpost IDNR 12757 Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Rygning forbudt 50 % af alle 15-årige har røget, og hver fjerde 16-20-årige ryger regelmæssigt. Det er alt for mange. For at vi kan få vendt udviklingen, har vi brug for jeres hjælp. Vi skal have sat unge og rygning på den lokale, kræftpolitiske dagsorden. Hver eneste dag er der 30 unge, der for første gang i deres liv tænder en cigaret. Blandt de unge, der fortsætter med at ryge som voksen, vil hver anden dø på grund af rygning. Eller få livstruende sygdomme som rygerlunger og hjerte-kar-sygdomme. Det er alarmerende tal, og derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse for, at ingen børn og unge begynder at ryge. Første milepæl er, at vi frem mod 2015 halverer antallet af rygere. Men hvordan gør vi? Blandt andet via hjælp fra aktive i kræftsagen over hele landet. Jeg håber, at alle vil være med til at sætte unge og rygning på den kræftpolitiske dagsorden, sådan som vi drøftede på dette års repræsentantskabsmøde. Der er nok at tage fat i. En kortlægning fra sidste år viser, at mange kommuner gør for lidt for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Kun få kommuner udfører for eksempel en systematisk indsats over for rygning, og stort set alle landets 98 kommuner tillader stadigvæk deres skoleelever at ryge i skoletiden. Vi ved, at lempelige rygeregler kan inspirere unge til at begynde at ryge. Der er derfor et stort potentiale for tobaksforebyggelse, hvis indsatserne bliver grebet systematisk an. I folderen Den politiske håndbog kan du finde gode råd og få hjælp til, hvordan du griber det politiske arbejde an. Her kan du få inspiration til, hvordan du skriver et læserbrev eller tager kontakt til kommunen. I dette nummer af Sløjfen kan du desuden læse om, hvordan det politiske arbejde kan gribes an. Måske føler du, at jeres arbejde lokalt kun er en svag visken i en stor debat. Men det er jeres visken i alle landets kommuner, der samlet bliver det råb, som for alvor kan skabe forandringer. Tænk ikke så meget på ordet politik. Gå kreativt til værks. I kan for eksempel undersøge, hvilke rygeregler der gælder på skolerne i jeres lokalområde. Mange skoler er positivt stemt over for strammere rygeregler, og jeres optælling kan være et vigtigt argument i det videre arbejde med at indføre rygeforbud på alle kommunens skoler. For det er også at lave politisk arbejde. Som Lone Maagaard, der er lokalforeningsformand i Viborg, siger i artiklen på side 6: Jeg vidste slet ikke, jeg arbejdede kræftpolitisk, før konsulenterne gjorde mig opmærksom på det. Men efterhånden har jeg fundet ud af, at vi laver mere og mere politisk arbejde. Og når vi får hjælp fra konsulenterne i Kræftens Bekæmpelse, så kan vi jo sagtens. Jeg glæder mig til at høre jeres råb i alle landets kommuner. SLØJFEN51 Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse Redaktion Karin Mejding, Forebyggelse, Anne Frøkiær, Frivilligindsats, Nanna Kathrine Kristensen, Patientstøtte og lokal indsats Jan Elleby, Politisk Sekretariat Rebecca Vang, redaktør, Frivilligindsats Kontakt redaktionen på 35 25 79 71 E-mail: sloejfen@cancer.dk Ønsker du at læse Sløjfen på nettet: www.cancer.dk/frivillig Artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artik-ler til sloejfen@cancer. dk. Send også gerne foto. Foto skal være minimum 1000 pixel i bredden. Modtag FrivilligNyt Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktiviteter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Bliv inspireret og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt Layout: Quote Grafik Forsidefoto: Das Büro Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.450 Leif Vestergaard Pedersen