Kom ud over rampen med budskabet

Transkript

1 Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6

2 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt, at alle relevante parter så vidt muligt inddrages. Jo bedre, at faglighederne i din organisation er klædt på til at formidle budskabet og værdierne, desto mere sandsynligt er det, at kommunikationen bliver succesfuld. Chancerne for at nå ud til målgruppen i øjenhøjde er langt større, hvis budskaberne afsendes af personer, modtageren har tillid til og forstår. Den berøringsflade, som personerne i din organisation har at gøre med i andre sammenhænge, kan vise sig at være guld værd, hvis denne benyttes til overlevering af værdier og budskabet. Hvis man skal udgøre et fællesskab, skal man have en fælles infrastruktur i kommunikationen, som er hovedvejen at kommunikere til alle på. Kommunikation er også det, du ikke ser Tænk på kommunikation som et isbjerg: Det handler ikke kun om det, der ved første øjekast er synligt. Det handler i højere grad om det, der ligger under havoverfladen det er kulturel forandring og opfattelsen af sig selv. Ved at aktivere selvfølelsen hos folk om deres rolle i verden, kan man forandre folks værdier og antagelser. Og det flytter noget. God kommunikation har en klar afsender, et klart budskab og en klar modtager. Budskabet skal rummes i én enkelt sætning - ellers vil vi for meget. Vis det lille billede i det store Det er vigtigt, at kommunikationen er relevant for modtageren. Det kan være lærlingen, som vi ønsker skal gå ud i verden og fortælle historien om at min uddannelse er vigtig for samfundet, fordi Her handler det om, at lærlingen skal kunne se sig selv og sin rolle i det store billede. Det lille billede skal vises i det store billede. Vi skal tænke i at lægge den gode historie i munden på dem, der har taget en faglig uddannelse og lade dem fortælle de gode historier. Vi skal have noget på hjerte og arbejde bevidst og disciplineret med vores budskab. Husk også at formulere det problem, vi sammen vil løse: En faglig uddannelse er vigtig, fordi der vil mangle faglærte i Er det et informationsproblem? Så skal viden spredes bredt ud. Er det et attitudeproblem? Så skal holdningerne påvirkes. Er det et adfærdsproblem? Så skal der laves nye rutiner og omgangsformer. Problemet kan bestå af flere af punkterne. Derfor kan der være behov for at søsætte en indsats, der kombinerer flere af løsningsmodellerne. Sæt en klar dagorden Det, det handler om, er, at Danmark skal leve af os. Vi skal udfordre det, de andre siger, er dagsordenen. Det handler om at gøre vores dagsorden til deres. Er der behov for det, skal vi lade dagsordenen modne, så den bliver relevant for vores målgruppe. Tænk over hvad de andre vil og sæt dagsorden derefter. Det modsatte kræver mange flere ressourcer. Side 2 af 6

3 Læg en strategi Det er vigtigt først at lægge en strategi, så projektet er målrettet fra starten. Hvorfor skal de unge og de ufaglærte lige vælge vores uddannelser? Det skal både vi, eleverne og de faglærte fortælle verden. Følgende skal derfor afklares: Hvem er vores målgruppe? Hvor møder vi den? Hvordan når vi ud til den? Hvor ligger vores styrker - og konkurrenternes svagheder? Hvis vi skal ændre målgruppens holdninger, er det ikke nok kun at informere hjemmesiden. Start helt fra bunden med at afklare, hvad der adskiller os fra konkurrenterne. Det handler om at fokusere på, hvad vi er gode til. Og det, vi er gode til, skal vi være gode til at formidle. Hvordan engagerer jeg målgruppen? Vær kreativ! Call to action! Arbejd med oplevelser, som kan være en effektiv måde at manifestere dine budskaber i målgruppens bevidsthed på. Folk vil gerne deltage i konkrete, overskuelige initiativer, som events og konkurrencer. Vær præcis i dine instruktioner til målgruppen, for folk har travlt med andre ting. Bed fx de unge om at tage et billede og lægge det på sociale medier, som Instagram. Bemærk: Hvis der er tale om en konkurrence på fx sociale medier, skal du være opmærksom på lovgivningen på området. Den kan godt være en anelse uklar, så se evt. hvilke afgørelser, forbrugerombudsmanden har truffet i forbindelse med konkurrencer, der minder om den, du overvejer at igangsætte. Digital kommunikation: Gå i dialog Internettet spiller ofte en rolle i målgruppens hverdag, men kommunikation på nettet kan være svær at tilrettelægge, så den bliver en succes. Men vi kan tage vores forholdsregler. Overvej, hvilke initiativer på fx sociale medier, der har været succesfulde, og lad dig inspirere. Vi skal give målgruppen noget nyt og anderledes, og derfor skal vi tænke i, hvordan vi bedst engagerer den på de sociale medier. Hvilke handlinger ønsker vi, målgruppen skal udføre? Skal de dele informationer (billeder, video, tekst) eller ønsker vi vores målgruppe på banen til en god debat? Skal debatindlæggene bruges aktivt i kommunikationsindsatsen? Når vi kommunikerer på nettet (fx sociale medier), skal vi overveje de spørgsmål, der kan være relevante at stille sig selv og sin organisation, inden en indsats på de digitale medier sættes i gang: Hvilke medier er det mest oplagt at komme i dialog med målgruppen på, og hvor befinder den sig? Hvilket sprog skal vi bruge? Er det fx et meget ungdommeligt sprog, der appellerer stærkest? Forstår målgruppen fagudtryk? Hvem er din målgruppe i kontakt med - og forstår de evt. det sprog, som vi kommunikerer i? Har vi ressourcerne til at vedligeholde indsatsen på de sociale medier i perioden, hvor vi ønsker engagement hos målgruppen? Hvem har ansvaret for kommunikationen på nettet? Er din målgruppe politisk aktiv? Internettet kan i øvrigt være ekstremt effektivt til at kommunikere og få budskaber spredt på: Hvis vores indhold er af god kvalitet, opsigtsvækkende og overraskende nok, eller har relevans for målgruppen, kan distributionen af informationerne foregå meget hurtigt og med små omkostninger. Side 3 af 6

4 En god og veltilrettelagt online-kommunikationsindsats er ingen garanti for succes. Men en god planlægning og tilrettelæggelse gør chancerne større. Stil skarpt på organisationens brand Hvad skal danskerne med vores uddannelser? Vi skal definere vores budskab i en enkelt sætning. Vores brand er, hvad andre føler, når de tænker på os - og hvordan vi opfatter os selv. Det er de værdier, andre og vi selv tilknytter vores organisation. Hvis vi som organisation vil ændre vores brand, skal vi tænke anderledes om os selv. Det skal Industriens Uddannelser også gøre. Vi skal være mere stolte over vores opgave med at lave uddannelser til samfundet. At arbejde med organisationens brand giver en selvbevidsthed i organisationen og gør os i stand til at fortælle den samme historie om, hvem vi er. I Industriens Uddannelser er vores store udfordring, at vi skal have knyttet nye og endnu mere positive værdier til vores brand. Når talen falder på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, skal befolkningen ikke som det første tænke, at det er umuligt at gennemføre uddannelser på grund af mangel på praktik- eller lærepladser, og ej heller, at en faglig uddannelse er tilbagestående ift. gymnasiale uddannelser. Nej, befolkningen skal begynde at tænke de faglige uddannelser som en fantastisk døråbner, der giver masser af fremtidsmuligheder. Vi lykkes bedst med at få tilknyttet de positive værdier ved erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, hvis vi selv starter med at kommunikere om dem på en anden måde. Hvis vi selv er af stolte af vores uddannelser, er der også langt større sandsynlighed for, at potentielt kommende elever, forældre, nuværende lærlinge, faglærte, lærerne, mestrene osv. selv begynder at omtale erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne på en anden og langt mere positiv måde. Side 4 af 6

5 Retorikken er vigtig for at få banket stolthed og prestige ind i vores uddannelser. Det skal vi hjælpe hinanden med. Og selvom det kan tage tid, er muligheden for at vi kan lykkes, sjældent set større. At vi selv bliver bedre ambassadører og omtaler uddannelserne og fagene med stolthed, vil være med til at sikre, at vores kommunikation er i øjenhøjde med modtageren. Lad de faglærte fortælle den gode historie Vi skal have vores budskab igennem med gode fortællinger i øjenhøjde med målgruppen, fordi vi stoler på og helst kommunikerer med folk, der minder om os selv. Derfor skal historierne fortælles af almindelige mennesker, som har taget en faglig uddannelse, og ikke af eksperter. 7 nøglepointer i god kommunikation: 1. En synlig ledelse 2. Sæt fokus på mennesker ikke systemer 3. Skab et forum/infrastruktur, der kan følge processer 4. Skab en appellerende vision og tydelige mål 5. Kvalitet i kommunikationen, som skaber aktivitet hos målgruppen (fx deling og synes godt om ) - ikke kvantitet 6. Involver brugerne 7. Læg planer i god tid Målgruppen skal overbevises om, at Danmark har brug for flere faglærte, og dem, der har taget en faglig uddannelse, skal være stolte af den. Brug de parter, som kan påvirke strukturer og holdninger i samfundet, fx Industriens Uddannelsers stakeholders. Brug de sociale medier, som Facebook og Instagram. Vi skal tale med folk der hvor de befinder sig - og de fleste befinder sig i dag på de sociale medier. Smid de gamle nyhedskriterier ud det handler om følelser og dialog, når vi kommunikerer på de sociale medier. Det er ofte de små og simple kampagner, som virker bedst. Side 5 af 6

6 Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D, København K Tlf.: info@industriensuddannelser.dk Web: Side 6 af 6