som klarsynet ironiker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som klarsynet ironiker"

Transkript

1

2 Vilhelm Lundstrøm som klarsynet ironiker Præsentation og fortolkning af Lundstrøms maleri, Manden der ser alt il i z a b u r m e i s t e r k a a r i n g juni 2008 købte Statens Museum for Kunst en af Vilhelm Lundstrøms ( ) væsentligste figurkompositioner fra den krøllede periode, Manden der ser alt fra 1919 [fig.1], der hidtil havde været i privat-eje. 1 Museets samling af Lundstrøms krøllede værker har indtil nu bestået af tre opstillinger, et selvportræt samt grafik og tegninger i Kobberstiksamlingen. 2 Med nyerhvervelsen har vi således fået den for Lundstrøm så væsentlige figurkomposition repræsenteret, endda med et af den krøllede periodes hovedværker. I det følgende vil jeg se nærmere på det nyerhvervede maleri og den periode, som det er en del af. Hvad er der egentlig på spil i Lundstrøms korte krøllede fase fra 1919 til 1923? Indtil 1993 blev perioden i korte træk anset for at være et udtryk for Lundstrøms ungdommelige overskud, en kortvarig ekspressionistisk kraftudfoldelse og en leg med stilgreb og motiver fra kunstens historie. Denne læsning kommer fx til udtryk i Preben Wilmann og Marianne Brøns hovedværk om Lundstrøm fra I 1993 tager Anders Kold, med artiklen Den maskerede Lundstrøm, perioden op til genovervejelse og anskuer den som en fase i Lundstrøms maleri, hvor han er styret af en kritisk ironisk tilgang til nogle grundlæggende problemer i det moderne maleri. 3 Det er denne sidstnævnte position, som jeg i artiklens anden halvdel arbejder videre med i min tolkning af Manden der ser alt som et nøgleværk for perioden. De første krøllede værker ser dagens lys De første krøllede værker blev præsenteret på en udstilling i april-maj De tre malere Aage Wiboltt, Karl Larsen og Vilhelm Lundstrøm afholdt sammen en udstilling i Bredgades Ovenlyssal, efterfølgende kaldet Tremandsudstillingen. For Lundstrøms vedkommende markerede udvalget af værker tydeligt den transformation, der var i gang med hensyn til hans formelle såvel som hans motiviske tilgang til maleriet. Kubistiske pakkasse-billeder hang side om side med hans første krøllede malerier, der således havde deres debut på kunstscenen med denne udstilling, uden at ændringen i udtryk tilsyneladende har virket synderligt overraskende på hverken publikum eller anmeldere. 5 Eksempelvis nævner Poul Henningsen (PH) overhovedet ikke stilskiftet fra pakkasse-abstraktion til krøllede figurative former i sin anmeldelse af udstillingen. 6 Et skift, der ellers umiddelbart syner temmelig radikalt [fig. 1,2]. Og det er ikke fordi, at PH er uinteresseret i værkerne på udstillingen, tværtimod er han begejstret for både Karl Larsen og Vilhelm Lundstrøm og kalder dem for [ ] mærkelig klare og elastiske Hjærner, sikre i deres Virkemidler, lydhøre og aktuelle i deres Reageren, og han udråber deres udstilling til årets bedste og stærkeste. 7 Når det således ikke overrasker Poul Henningsen at blive præsenteret for rækken af krøllede værker sammen med de kubistiske pakkasse-billeder, som Lundstrøm havde beskæftiget sig med i tiden op til 1919, kan det Udsnit af fig. 1 Vilhelm Lundstrøm: Manden der ser alt, 1919 The Man Who Sees It All Olie på lærred, 130,5 x 170,3 cm Statens Museum for Kunst 33 liza burmeister kaaring

3 (Fig. 1) Vilhelm Lundstrøm: Manden der ser alt, 1919 The Man Who Sees It All Olie på lærred, 130,5 x 170,3 cm Statens Museum for Kunst (Fig. 2) Vilhelm Lundstrøm: Pakkassebillede (Dagen derpå), 1919 Packing-Box Picture (The Morning After) Montage, blikplade, rullet i spiral og små trekantede malede stykker finer, fastgjort på en træplade, der er malet sortblå. Værket blev vist på Tremandsudstillingen i Ovenlyssalen i april til maj 1919 sammen med de første krøllede malerier. Louisiana, Museum for Moderne Kunst måske være, fordi han opfatter Lundstrøms nye motiver og stil som en ganske oplagt udvikling, der lægger sig i naturlig forlængelse af de modernistiske problematikker, som Lundstrøm hidtil har beskæftiget sig med i sine kubistiske analytiske værker, som fx pakkassebillederne. Et krøllet signalement Navnet Den krøllede periode er affødt af de karakteristiske krøllede malerstrøg, der præger Lundstrøms værker i perioden 1919 til Betegnelsen siger noget om malemådens dominans i disse værker. 8 Strøgene er store og brede og træder tydeligt frem i deres taktilitet, idet malingen typisk er påført i tykke lag. Preben Wilmann taler blandt andet om, at malerierne bærer præg af optimisme og om Lundstrøms storslåede penselsvingerhumør, ligesom andre forbinder de store strøg med gåpåmod, glæde og livslyst. 9 Optimismen ses af Wilmann dels som et udtryk for den genidyrkelse en snæver kreds af beundrere lod regne ned over det eminente unge talent i denne periode, dels som et udtryk for den bølge af optimisme, verdenskrigens afslutning bragte med sig. 10 Farvemæssigt holder Lundstrøm sig til en palet af brunlige og grålige nuancer samt blege udgaver af andre farver; klare primærfarver er en sjælden gæst i denne periode. Billederne mangler derfor ofte kontraster, og lærrederne fremstår mudrede, hvilket Manden der ser alt er et udtalt eksempel på. Dette er sikkert en del af forklaringen på, at de krøllede værker til tider er blevet omtalt som grimme. PH, der allerede på dette tidspunkt var Lundstrøms ven og støtte, benyttede prædikatet i den omtalte anmeldelse af Tremandsudstillingen i Om end han på elegant vis får vendt den ellers lidet flatterende beskrivelse til noget attråværdigt: Reaktionen imod det smukke, som man hos disse og andre moderne liza burmeister kaaring 34

4 Malere stadig staar overfor, fører dem til en Anvendelse af det (for Tiden) grimme, og denne Anvendelse beviser i sig selv Paradokset: at det grimme blot er en ny og snedigere Form for Skønhed og Billederne, hvor det grimme er sat i Højsædet, afslører blot deres Skabere som de argeste Skønhedsdyrkere ja, som Skønhedsdyrkere i anden Potens. 11 Var Lundstrøm i virkeligheden på jagt efter et nyt skønhedsideal, eller var der helt andre agendaer på programmet? Hanne Abildgaard antyder i det følgende citat, at den næsten overgjorte bearbejdning af malingen er et tydeligt tegn på, at der er mere på spil end blot den umiddelbare lystfyldte tilgang til maleriet: Hans håndtering af billedmediet blev ved med at være yderst formbevidst, ofte nærmest demonstrativt. Umiddelbart efter pakkassearbejderne dyrkede han som den unge Paul Cézanne penslens fedten omkring i oliemalingen i en grad, så vi aldrig forfalder til den tanke, at der er tale om en blot og bar afbildning af naturen. 12 Hvis vi skulle være i tvivl, så er der altså ikke tale om nogen form for naturalistisk tilgang til motiverne, selv om de genkendelige former, forestillende elementer og den menneskelige figur, er vendt tilbage til Lundstrøms lærreder efter hans figur-benægtende og anti-fortællende periode med forskellige kubistiske form- og materialeeksperimenter. Form og taktilitet larmer så at sige alt for meget til, at der kan være tale om en Wilmannsk uskyldig tilgang til maleriet, men hvad er der så på spil? Hvad er det for nye sider af maleriet, som Lundstrøm drager ind i sit arbejde, som en konsekvens af, at han, som han selv siger i et senere interview med Aksel Rode, syntes at der var for lidt at tumle med inden for det kubistiske projekt? 13 Og hvilken position ønsker Lundstrøm at markere med den krøllede periode? Lundstrøms modvilje imod at forføre Helt konkret er det nye en ny malestil og et nyt indhold. Det er synligt for enhver. Men derudover er der, ifølge Anders Kold, ikke blot tale om en parentetisk ungdomsperiode fuld af overskud, humor og energisk svingen med penslen, sådan som for eksempel Preben Wilmann flere steder omtaler den. 14 Perioden kan heller ikke affejes som blot og bart et skridt på vejen til at opnå det ultimative puristiske formudtryk med fokus på enkelhed og monumentalitet, som er det udtryk, der med mindre variationer undervejs, præger Lundstrøms værker fra ca til hans død i Ej heller er der tale om klassisk ekspressionisme, hvor kunstneren krænger sin sjæl og sit følelsesliv ud på lærredet, der 35 liza burmeister kaaring

5 (Fig. 3) Vilhelm Lundstrøm: Kubismens demonstration, 1919 The Demonstration of Cubism Oile på lærred, 43 x 33 cm Privateje således kan aflæses som et direkte aftryk af eller udtryk for kunstnerens sindstilstand i gerningsøjeblikket, dvs. den form for ekspressionisme som Wilmann omtaler som handlingsbeskrivende ekspressionisme. 15 Derimod læser Anders Kold værkerne som demonstrationer. 16 Han mener, at Lundstrøms krøller er en karikatur på ekspressionismens personlige penselskrift, der tager afstand fra det subjektive islæt i penselstrøgene. Det vil sige, at det, som Lundstrøm er optaget af i den krøllede periode, er at tage afstand fra den følelsesladede ekspressionistiske penselføring, hvilket han udlever ved både at mime ekspressionismens typiske strøg og på samme tid overgøre dem, så de bliver ekstra synlige og nærmest udstillet som pinlige eller ikke-duelige. Nogenlunde samme metode bruger Lundstrøm, ifølge Kold, til at pege på andre aspekter af det forestillende maleri, som han føler, er uforenelige med hans maleriske projekt. Således gælder det, at hans billedrum i den krøllede periode oftest fremstår som scenerum. Baggrundene ligner ofte kedelige, anonyme og til tider helt flade bagtæpper, foran hvilke motivets sceneri udspiller sig. Kubismens demonstration [fig. 3] og Farvel til kubismen, begge fra 1919, er særligt udtalte eksempler på denne tendens i perioden, der betyder, at billederne fremstår uvirkelige og iscenesatte. 17 Ved at fremstille sine rum som scenerum understreger Lundstrøm billedets kunstighed, og dermed lægges der distance til den naturalistiske og illusionistiske tradition. Dette har igen betydning for opfattelsen af den fortælling, der foregår eller måske rettere ikke foregår i værkerne. For hvis vi hele tiden er opmærksomme på, at det, vi kigger på, er en konstruktion, er vi også mindre tilbøjelige til at knytte en fortælling til værket. Derudover kan det, som Kold er inde på, være svært at få hold på de krøllede figurer for: Ofte er det, som om figurerne i de krøllede billeder rager rundt, ude af stand til hverken at orientere eller integrere sig med resten af værket. De kraftigt optrukne kropskonturer i flere af værkerne lyst omkring mørkt eller omvendt afgrænser dem fra det omkringværende og afføder i f.eks. Selvportrættet og Manden på balkonen en let flimrende efterbillede-effekt. En destabiliserende virkning, der smitter af på det psykologiske signalement af figurerne. De er også i den henseende svære at fastholde. 18 Man kunne i den sammenhæng tilføje at også Lundstrøms brug af anti-perspektivisk opbyggede billedrum, hans uortodokse sammenblanding af figurer i forskellige størrelsesforhold og de groft optegnede figurer uden tydelige ansigtstræk understreger hans modernistisk betingede modvilje mod både det personlige og det fortællende. En modvilje, der også var bestemmende for hans arbejde i den kubistiske periode, om hvilken han har sagt: [ ] men for Resten forsøgte vi ogsaa at gøre vore Billeder helt anonyme eller upersonlige, for vi mente, at det person lige, ligesom det fortællende, var noget der ikke kom billedvirkningen ved, og som det altsaa gjaldt om at gøre sig fri af. 19 Lundstrøms leg med de krøllede billedrum kan samtidig ses som en del af hans tumlen med noget andet og mere end det, som det kubistiske projekt tillod. Med Kubismens demonstration og Farvel til kubismen markerer Lundstrøm tydeligt, at han opfatter kubismen som udtømt for muligheder. Han markerer kubismens begrænsninger ved at fremvise formsproget i en forsimplet model med kube, kugle og kegle ved siden af en krøllet kunstner iført bredskygget hat. Værkerne siger således både farvel til det gamle udtømte og måske fejlslagne projekt og goddag til det nye. Men det er ikke et fuldstændigt farvel, for han tager dele med sig både på den ene og den anden måde. Dels fortsætter han med at undersøge det anonyme og det upersonlige og fortsætter med at tage afstand fra det fortællende og det illusionistiske, og dels tager han det modernistiske projekt med ind i den krøllede periode; nu blot med ironisk distance og kritisk afstandstagen. Således er den krøllede periode gennemtrængt af dobbelthed. Ikke kun i forhold til ekspressionismen, som delvist benyttes som udtryksmiddel, samtidig med at der lægges afstand ved hjælp af den ironiske distance, men også i forhold til kunstnerrollen. Som både Wilmann og Abildgaard fremstiller det, herskede der i perioden en vis dyrkelse af geniet Lundstrøm, dels fra andres side, men også fra ham selv og hans nærmeste kollegaer. Medlemmerne af De Fire koketterede med genidyrkelsen hedder det blandt andet hos Abildgaard. Samtidig tyder brugen af ironi i den krøllede periode på, at hans klarsyn vandt over forfængeligheden, og at han i høj grad bruger den krøllede periode til at tage afstand fra modernismens ophøjelse af kunstneren, som den der ser alting klart. I det følgende vil jeg se nærmere på, hvad denne læsning af den krøllede periode betyder for fortolkningen af museets nyerhvervelse. Manden der ser alt et programværk for perioden Manden der ser alt opsummerer den krøllede periode både i form og i indhold. 20 Penselføringen er præget af krøller, malingen er påført i rigelige mængder, og farve- liza burmeister kaaring 36

6 37 liza burmeister kaaring

7 (Fig. 4) Vilhelm Lundstrøm: Frokost i det grønne, 1920 Le Déjeuner sur l herbe Olie på lærred, 200 x 262 cm Louisiana, Museum for Moderne Kunst mæssigt er maleriet uden den store variation i paletten. Billedrummet er kendetegnet ved en antiperspektivisk rumopbygning og usammenhængende størrelsesforhold, og motivet af en iscenesættelse, der i høj grad får værket til at ligne en demonstration på unatur. Derudover kan Lundstrøms titel, og således også hans titelfigur, tolkes som en ironisk beskrivelse af den modernistiske kunstner med det uendelige klarsyn, og værket fremstår i denne optik som et programværk, der definerer den krøllede periodes projekt. Værkets hovedperson står på en strand- eller søbred med udsigt til to, som Wilmann formulerer det, fuldmodne badende damer. 21 Damernes svulmende former understreges af deres imponerende svungne hårpragt, der mest af alt minder om alt for store parykker, og af de krøllede strøg, der nærmest får kødet til at vibrere. Farvespektret er begrænset til en palet med mørkebrune, grålige, lysere brunlige og rosa nuancer. En farveholdning, der opsummeres ret præcist af Kold til at være: På en gang kødfuld og samtidig fuldstændig uspiselig! 22 Der er nemlig noget frastødende over værket i al dets kødelighed, hvilket yderligere understreges af manglen på kontraster, der gør værket til en stor brunlig-lyserød suppedas. De store synlige svungne penselstrøg, der emmer af taktilitet, er yderligere med til at understrege damernes håndgribelige fylde og kropslighed. 23 Både penselstrøgene og de voluminøse nøgne kvinder har deres tydelige forbilleder hos blandt andre Cezanne, Delacroix, El Greco og Rubens m.fl. Arvegods, der med ironisk distance også bliver citeret i andre af de krøllede figurmalerier. 24 Hvad er det, manden ser? Foran damerne, og med ryggen til betragteren, står den fuldt påklædte mand og iagttager dem. Eller hvad er det egentlig, manden ser? Jo mere man studerer sceneriet, liza burmeister kaaring 38

8 desto mere tomt syner det. De to badende damers eneste særlige kendetegn er deres store krøllede/svulmende kroppe. Ansigternes grove træk afgiver ingen personlige detaljer, og kvinderne fremstår derfor, på trods af deres fylde, undvigende i forhold til et psykologisk signalement. De virker, som også Kold er inde på, udflydende og svære at fastholde, som overhævede dejmasser. Det samme gælder for landskabet, som scenen udspiller sig i. Heller ikke her finder vi mange beskrivende detaljer. Rummet eller rettere landskabet er henlagt i mørke, og vandet, jorden og himlen går nærmest i ét. Dermed ligger baggrunden tæt på det flade anonyme bagtæppe, som vi så i især Kubismens demonstration, og som er afgørende for oplevelsen af, at motivet udspiller sig på en scene. Kunstigheden understreges af lyset, der kommer fra flere forskellige lyskilder, og som desuden virker unaturligt skarpt i forhold til, at sceneriet i øvrigt synes at foregå i skumringstimen. Konstruktionen er et både centralt og i høj grad synligt element i denne scene, og et element der samtidig står i vejen for, at en fortælling folder sig ud. Det, som manden, der øjensynligt skulle se alt, i virkeligheden ser, er altså en diffus og anonym udgave af virkeligheden. En sløret vision, der i bund og grund afslører modernismens projekt som en fantasi. Manden, der ser alt, er en umulighed, ingen kan se så klart, at han ser alt, end ikke kunstneren selv, trods legen med genimyten, der prægede Lundstrøm i perioden. Således forholder han sig både kritisk og ironisk til sit emne, der i langt højere grad synes at være maleriet eller kunsten end badende damer, og han påpeger på spidsfindig vis en fejlslutning i både sit eget og i modernismens projekt. Et selvportræt? I sin højre hånd holder manden en genstand, der i litteraturen er blevet tolket som en kikkert, selv om den strengt taget synes at være placeret en del under øjenhøjde, og man derfor også får associationer til en (øl)flaske. Læsningen af genstanden som kikkert giver dog god mening både i forhold til værkets titel, som er Lundstrøms originale, og i forhold til den viden, vi har om hans brug af kikkerten i sit arbejde med de store lærreder. Historien fortæller, at Lundstrøm i denne periode, for at komme på afstand af sine store lærreder i sit alt for lille atelier, brugte en kikkert den omvendte vej for kunstigt at skabe afstand til værkerne. 25 I lyset af dette er det oplagt at se kikkerten som en selvreference, hvilket samtidig stemmer overens med Wilmanns tolkning af værket som et anonymt selvportræt. 26 Men man kan samtidig spørge, om det virkelig kan have været nødvendigt at skabe en kunstig distance i forhold til dette lærred, der med målene 130,5 x 170,3 cm naturligvis har en pæn størrelse, men alligevel på ingen måde kan måle sig med de helt store formater, som Lundstrøm benytter i periodens De Fire. Hommage aux peintres artistes, 200,5 x 292 cm og Frokosten i det grønne, 200 x 262 cm [fig. 4]. Måske Lundstrøm i stedet inddrog den omvendte kikkert i sit arbejde med motivet og rumgengivelsen, som et middel til at opnå et naturstridigt rum? Eller simpelthen til at skabe den psykologiske distance til lærredet, som ironikeren har behov for i sit arbejde? Altså som et bevidst valg i forhold til at opnå et ønsket mål og ikke som en egentlig nødvendighed. Inddragelsen af kikkerten i Manden der ser alt kan således tolkes som en reference til Lundstrøms optagethed af at pege på kunstens metoder og disses forlorenhed. Hvis vi vender tilbage til værkets motiv, er der også god grund til at studse over mandens brug af kikkerten, eftersom han står særdeles tæt på de to overdimensionerede kvinder og på ingen måde burde have brug for kikkerten for at studere dem nøjere. I maleriet De Fire. Hommages aux peintres artistes fra 1920 præsenterer Lundstrøm sig selv sammen med sine tre kollegaer fra kunstnersammenslutningen De Fire, som han dannede sammen med Axel Salto, Svend Johansen og Karl Larsen i 1921 efter opløsningen af Klingen, hvor de ligeledes havde arbejdet tæt sammen. I dette værk er han også, som den eneste af de fire, rygvendt, og denne tematisering af den modernistiske kunstner ved hjælp af den rygvendte figur understøtter tanken om, at Manden der ser alt kan læses som et programværk for den krøllede periode. Samtidig peger hans rygvendte og afvisende attitude på, at disse værker ikke skal læses som ekspressionistiske følelsesudladninger og sjælsudkrængninger. Lundstrøm tilbyder os ikke adgang til sig selv, men er udelukkende til stede som kunstnerfigur. Denne dobbelthed, at være i centrum og samtidig ikke ønske at være personlig, er interessant, fordi den er betegnende for hans kunstneriske projekt i den krøllede periode, der i høj grad handler om ham selv, men som et malerisk projekt og ikke som et biografisk. Som Kold siger om det tidligste af periodens selvportrætter, så værger han sig mod betragteren, som var denne pludselig trængt for nær. 27 Tidligere versioner Som man kan se af den oprindelige version af værket [fig. 5] og af røntgenoptagelsen [fig. 6], har Lundstrøm 39 liza burmeister kaaring

9 (Fig. 5) Vilhelm Lundstrøm: Oprindelig version af Manden der ser alt, nu overmalet, 1919 Original version of The Man who sees it All, now painted over. Gengivet fra Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977 ændret mandsfiguren fra at være i løb på vej væk fra de to badende og ud af billedet, ud imod betragterens rum. Det interne magtforhold er her fuldstændig omvendt i forhold til den endelige version. Her er det kvinderne, der har overtaget, alt i mens de med deres mørke blikke nidstirrer manden, som skræmt skynder sig væk. Værket er i denne version langt mere åbent i forhold til betragteren og vender ikke ryggen til, lukket om sig selv, som i den endelige version. Et andet træk, der adskiller sig fra den endelige version, er, hvordan den bagerste badende kvinde er placeret som på kanten af et bassin. Det er næsten, som om hun sidder bag horisontlinjen eller bag scenen og kigger ind. I den endelige version er hun rykket lidt frem, og samtidig skaber hendes tilstedeværelse en bevægelse i vandet, der tydeligt placerer hende i vandet og ikke bagved. Således har Lundstrøm modereret lidt på den signifikante oplevelse af værket som en scene. På røntgenfotografiet fremgår det også, at Lundstrøm oprindelig havde inddraget en tredje kvinde i værkets venstre halvdel. Tilsyneladende har hun været placeret på bredden bag den løbende mand og med front mod de to badende damer. Det er dog ikke til at sige, om hun på noget tidspunkt har figureret i billedet sammen med de to badende, men hun er i hvert fald ikke-eksisterende i optagelsen af den oprindelige version. Ligesom Lundstrøms rumgengivelser i denne periode ikke følger hverken perspektivets eller naturens love, så er det heller ikke usædvanligt, at periodens værker rummer figurer i størrelsesforhold, der synes ulogiske og forvirrende (se eksempelvis litografi af fem figurer på en strand på side 70 i Wilmann og Brøns). 28 Det er ikke utænkeligt, at den lille dame på bredden kunne have forekommet i værket sammen med de to meget større damer. Dette ville blot have understreget værkets unatur. Den tidligere version og røntgenoptagelsen viser os, liza burmeister kaaring 40

10 at Lundstrøm har overvejet forskellige opbygninger af motivet, før han kom frem til den endelige version af Manden der ser alt. Vi kan se, at han har modereret på oplevelsen af værket som et unaturligt scenerum, idet der er fjernet enkelte træk, der understregede denne effekt. Samtidig har han forstærket det anonyme udtryk ved at lade manden vende ryggen til betragteren og dermed i højere grad ladet scenen lukke sig om sig selv. Med den rygvendte kunstner/seer vælger han den fremstilling af kunstneren og af sin egen kunstnerrolle, der bliver bestemmende for den krøllede periode. Både i fysisk forstand, men også i sit psykologiske signalement, som den afvisende, den, der er i opposition. En afsluttende krølle I Kobberstiksamlingen findes et i denne sammenhæng interessant ark med forskellige kompositionsudkast og figurstudier [fig. 7]. Tegningens forskellige studier forholder sig hovedsageligt til Frokosten i det grønne, men som Wilmann og Brøns anfører i deres katalog, indeholder tegningen også udkast til Manden der ser alt. Tydeligst er det lille studie af en badende kvinde på arkets øverste højre halvdel et studie til (eller af) den forreste badende kvinde i Manden der ser alt. En detalje i nederste højre halvdel er dog også værd at bemærke. Her sidder en rygvendt mand og betragter dels en kvinde, der ser ud til at være på vej op af vandet (måske den midterste figur fra Manden der ser alt, her i oprejst figur), dels en anden kvinde, som vi genkender fra Frokosten i det grønne, liggende på maven med hovedet hvilende på sin højre hånd. Tegningen indeholder derudover også et studie af en løbende kvinde, der synes konceptuelt forbundet med den løbende mand i den oprindelige version af Manden der ser alt. Tegningen er ikke dateret, og det er ikke muligt at sige, om den er udarbejdet i forbindelse med Manden der ser alt eller et års tid senere i forbindelse med Frokosten i det grønne. To ting er dog sikre, og det er, at skitsen forbinder de to værker, og at deres konceptuelle og motivmæssige relation til hinanden bekræftes af skitsens tydelige (Fig. 6) Røntgenfoto af manden der ser alt, X-ray of The Man Who Sees It All Statens Museum for Kunst 41 liza burmeister kaaring

11 (Fig. 7) Vilhelm Lundstrøm: Ark med forskellige kompositioner og figurstudier, udsnit ca Sheet with different compositions and figure studies blyant, 33,8 x 49,9 cm Statens Museum for Kunst sprog. Den nære forbindelse mellem de to malerier kan yderligere bekræfte tesen om, at Manden der ser alt kan ses som den krøllede periodes programværk; det synes således at være en slags forløber for Frokosten i det grønne, der betragtes som periodens hovedværk og højdepunkt i kraft af dets radikale udlægning af den krøllede periode. Her ser vi alle periodens formmæssige, motiviske og konceptuelle intentioner udfoldet i fuldt vigør, med stor slagkraft og i et enormt format. I Frokosten i det grønne er den nøgne kvinde blevet endnu mere absurd i sin svulmende kødelighed, scenens farve- og lyssætning bærer i endnu højere grad præg af kunstighed, og den distancerede iscenesættelse fyldt med kunsthistoriske referencer er her ført helt til dørs. Dette ændrer dog ikke på, at Manden der ser alt stadig må siges at være det værk, hvori Lundstrøm tager stilling til sit kunstneriske projekt for perioden. En periode, hvor Lundstrøm gør sig vægtige overvejelser om maleriets liza burmeister kaaring 42

12 Tak til mag.art. Hanne Abildgaard for gennemlæsning og saglig respons, og til min mand mag.art. og ph.d. David Burmeister Kaaring for kontinuerlig sparring samt ikke mindst til mine gode kollegaer, cand.phil. Annette Rosenvold Hvidt og mag.art. Merete Sanderhoff, for opmærksom og vidende respons på artiklen i proces. ståsted, og som må tilskrives substans og betydning. Perioden ligger desuden i tråd med den grundlæggende tanke og målsætning i livsværket, som han i 1939 formulerer i forbindelse med sine pakkassebilleder, men som egentlig kan siges at betegne en grundlæggende tanke i hele Lundstrøms værk fra kubisme til den sene purisme: Nemlig at han søger at undgå uvedkommende ting, at gøre billederne helt anonyme og upersonlige og at frigøre dem fra det fortællende Først hos kunstnerens datter Dorte Thegler, og siden, i årene , hos anden privatsamler. I perioden var værket deponeret på Nordjyllands Kunstmuseum (nu KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg), hvor det således var tilgængeligt for offentligheden. 2 De tre opstillinger har inventarnumrene: KMS4857, KMS6630 og KMS6883 (Wilmann og Brøns kat.nr. 63, kat. nr.91, kat.nr. 89). Selvportrættet har inventarnummer KMS4881 (Wilmann og Brøns, kat.nr. 73). Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København Anders Kold, Den maskerede Lundstrøm, i Mette Thelle (red.), Vilhelm Lundstrøm 100 år , København De krøllede værker, der deltog i Tremandsudstillingen var Selvportræt (Halv figur, højre hånd løftet afværgende ud mod beskueren) og sandsynligvis Manden på balkonen. Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977, kat. nr. 44 og Anders Kold, 1993, s Poul Henningsen, Om Kunst og skønhed, Klingen nr. 8, Poul Henningsen, Hvilket Charlotte Christensen peger på i sit lille katalog til udstillingen Den krøllede Lundstrøm, der blev afholdt på Kunstforeningen Wilmann og Brøns, 1977, s Poul Uttenreiter skriver at: Lundstrøms Cezanne-påvirkede periode omkring 1920 kendetegnes [ ] ved en krøllet penselføring og ved udfoldelse af et overstadigt humør, mens han i alle sine senere arbejder udelukkende tager sigte på den absolutte harmoni mellem form og farve, ængstelig for ved drastiske påfund på noget punkt at afsvække interessen for selve det billedmæssige, Poul Uttenreiter, Vilhelm Lundstrøm, Vor Tids Kunst 13, København 1933, s. 12. Og Hanne Abildgaard taler i sin biografi i Weilbachs Kunstnerleksikon om, at Lundstrøm i perioden behandlede farvesubstansen med lystfyldt brutalitet. 10 Wilmann og Brøns, 1977, s Poul Henningsen, Hanne Abildgaard, Tidlig modernisme, Ny Dansk Kunsthistorie bind 6, red. Peter Michael Hornung, København 1994, s Lundstrøm om sine første kubistiske værker: [ ] men for Resten forsøgte vi ogsaa at gøre vore Billeder helt anonyme eller upersonlige, for vi mente, at det personlige, ligesom det fortællende, var noget der ikke kom Billedvirkningen ved, og som det altsaa gjaldt om at gøre sig fri af. Det var Simpelhed og malerisk Orden, vi forsøgte at arbejde os henimod, og saa mente vi ogsaa, at vi ad den Vej kunde naa frem til en Slags endelig og fundendt Skønhed. Senere kom der saa en Tid, hvor jeg ligesom maatte have mere Plads, end den vore første Idealer levnede. Jeg syntes ligefrem, at det var for lidt at tumle med, og derfor drog jeg andre sider af Maleriet ind i mit Arbejde. Aksel Rode, Af en samtale med maleren Vilhelm Lundstrøm, særtryk af Tilskueren fra 1939, s Se eksempelvis Wilmann og Brøns, 1977, s. 33, 77, 136 og 147 og Kold, 1993, s Kold, 1993, s og Wilmann og Brøns, 1997, s Kold, s De to værker er henholdsvis kat.nr. 49 og 50 i Wilmann og Brøns, Kold, 1993, s De to omtalte værker er henholdsvis kat.nr. 44 og 45 hos Wilmann og Brøns, Aksel Rode, 1939, s Værket blev udstillet første gang på udstillingen Nyare dansk konst, Liljevalchs Konsthall, Stockholm, nov.-dec Se Wilmann og Brøns, 1977, kat.nr. 46. Hos Anders Kold anføres det, at værket blev udstillet første gang tidligere samme år, nemlig på Tremandsudstillingen i foråret Dette kan dog ikke bekræftes. 21 Wilmann og Brøns, 1977, s Kold, 1993, s Ifølge Lundstrøms nære kollega Axel Salto foretrak Lundstrøm store damer, og selv om de muligvis har fået en tand ekstra i Manden der ser alt, så virker de svungne damer på ingen måde afskrækkende på ham. Salto: Groteske fruentimmer med kæmpemæssige struttende hårvalke, med svulmende maver og bittesmå ben, et mareridt for et kvindekært øje. Lundstrøm syntes de var dejlige, citeret fra Wilmann og Brøns, 1977, s Wilmann og Brøns, 1977, s Uttenreiter, 1933, s Wilmann og Brøns, 1977, s Kold, 1993, s Wilmann og Brøns, 1977, kat.nr Litografiet findes også i Kobberstiksamlingen med placeringen 945,7. Litografiet blev oprindelig gengivet i Klingens kunstnermappe nr. 2, Aksel Rode, 1939, s liza burmeister kaaring

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015

SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015 SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015 SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN Kære underviser Dette materiale indeholder inspiration til planlægning

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse 7.-10. klasse J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse por træt subst.: -tet, plur. -ter: billede af en person min faders p. hænger på væggen; i sin roman giver han et p. af den store skuespiller

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj 2012 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf/hfe Billedkunst

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Kunstnere i Rebild - en præsentation

Kunstnere i Rebild - en præsentation Kunstnere i Rebild - en præsentation Rebild Kommune er kendt for et rigt, varieret og mangfoldigt kulturliv, som er udviklet i et frugtbart samspil mellem frivillige kulturaktører, initiativrige kulturinstitutioner

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard KUBISMEN Ca. 1907-1920 Af Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard Indhold Indhold... 2 Kubisme... 3 Kubismens kendetegn... 4 Kubismens 3 faser... 5 1907-1910; Geometrisk kubisme.... 5 1910-1912; Analytisk

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr.

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Grundlaget for Sejrs kunstneriske virke er det klassiske maleri. Med hverdagens rum og elementer som forlæg anvender Sejr oliemaling,

Læs mere

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Kære underviser Som supplement til vores undervisningsmateriale har vi her samlet supplerende information og forslag til ekstra opgaver og tematikker, der kan inkluderes

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Den afgørende hemmelighed

Den afgørende hemmelighed Den afgørende hemmelighed En god bund er halvdelen af et godt maleri! KREATIV AKRYLMALING www.kreativakrylmaling.dk Christina Christiansen Copyright KreativAkrylmaling.dk, må ikke kopieres eller videregives

Læs mere

ARTiFAKTi. Inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi. Inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi Udstillingen består af 202 forskellige Fools, som museet har lånt af private kunstsamlere. Den danske kunstner Michael Kvium er kendt for at provokere, fortrylle og begejstre beskurene med sine

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM Generelt indtryk Sigma 8-16 mm f/4,5-5,6 DC HSM er et ultra vidvinkel. Men som bekendt betyder en kort brændvidde sjældent, at objektivet er lille. 8-16 er både stort og tungt med dets 555 gr. og en længde

Læs mere

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet.

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet. 1 Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab Vejledningen giver mulighed for, at læreren/underviseren sammen med klassen kan få en introduktion til de trin og de elementer, som det praktiske forløb

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3 Grazyna Gotz 26/1 0-01 /1 2 Næstved Kunstforening inviterer til fe rnisering af Grazyna Gotz lørdag den 26. okt. fra kl. 1 3.00

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Billedkunst, niveau C Jeanette

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

Henrik Have af Bente Hammershøy

Henrik Have af Bente Hammershøy Henrik Have af Bente Hammershøy Forsiden: # 6, Den leende (udsnit), 160 x 120 cm, 2009 Venstre side: # 24, Skæbne ejer jeg ikke, 80 x 60 cm, 2010 Kataloget er udgivet i anledning af Henrik Haves separatudstilling

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Erik A. Frandsen: Mand og hund, Harlem, New York, 2013 Litografi. 160x200 cm. Læs mere side 7.

Erik A. Frandsen: Mand og hund, Harlem, New York, 2013 Litografi. 160x200 cm. Læs mere side 7. 3 SEPTEMBER 2014 INDHOLD: Onsdag 8. oktober kl. 18.30: Louisiana Emil Nolde og Olafur Eliasson...side 2-3 Præsentation af to nye undervisere... - 4-5 Maleskolen... - 6 Onsdag 19. november kl. 18.00, Kastrupgård

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN 28.02.15 17.04.15 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Forslag til træningsøvelser for U13 14

Forslag til træningsøvelser for U13 14 Forslag til træningsøvelser for U13 14 Inderside. Spillerantal: Alle 2 bolde pr. 3 spiller Banestørrelse: 20 x 20 meter Scoring: Ingen Rød spiller skal stoppe bolden med fodsålen inden den spilles tilbage

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere