som klarsynet ironiker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som klarsynet ironiker"

Transkript

1

2 Vilhelm Lundstrøm som klarsynet ironiker Præsentation og fortolkning af Lundstrøms maleri, Manden der ser alt il i z a b u r m e i s t e r k a a r i n g juni 2008 købte Statens Museum for Kunst en af Vilhelm Lundstrøms ( ) væsentligste figurkompositioner fra den krøllede periode, Manden der ser alt fra 1919 [fig.1], der hidtil havde været i privat-eje. 1 Museets samling af Lundstrøms krøllede værker har indtil nu bestået af tre opstillinger, et selvportræt samt grafik og tegninger i Kobberstiksamlingen. 2 Med nyerhvervelsen har vi således fået den for Lundstrøm så væsentlige figurkomposition repræsenteret, endda med et af den krøllede periodes hovedværker. I det følgende vil jeg se nærmere på det nyerhvervede maleri og den periode, som det er en del af. Hvad er der egentlig på spil i Lundstrøms korte krøllede fase fra 1919 til 1923? Indtil 1993 blev perioden i korte træk anset for at være et udtryk for Lundstrøms ungdommelige overskud, en kortvarig ekspressionistisk kraftudfoldelse og en leg med stilgreb og motiver fra kunstens historie. Denne læsning kommer fx til udtryk i Preben Wilmann og Marianne Brøns hovedværk om Lundstrøm fra I 1993 tager Anders Kold, med artiklen Den maskerede Lundstrøm, perioden op til genovervejelse og anskuer den som en fase i Lundstrøms maleri, hvor han er styret af en kritisk ironisk tilgang til nogle grundlæggende problemer i det moderne maleri. 3 Det er denne sidstnævnte position, som jeg i artiklens anden halvdel arbejder videre med i min tolkning af Manden der ser alt som et nøgleværk for perioden. De første krøllede værker ser dagens lys De første krøllede værker blev præsenteret på en udstilling i april-maj De tre malere Aage Wiboltt, Karl Larsen og Vilhelm Lundstrøm afholdt sammen en udstilling i Bredgades Ovenlyssal, efterfølgende kaldet Tremandsudstillingen. For Lundstrøms vedkommende markerede udvalget af værker tydeligt den transformation, der var i gang med hensyn til hans formelle såvel som hans motiviske tilgang til maleriet. Kubistiske pakkasse-billeder hang side om side med hans første krøllede malerier, der således havde deres debut på kunstscenen med denne udstilling, uden at ændringen i udtryk tilsyneladende har virket synderligt overraskende på hverken publikum eller anmeldere. 5 Eksempelvis nævner Poul Henningsen (PH) overhovedet ikke stilskiftet fra pakkasse-abstraktion til krøllede figurative former i sin anmeldelse af udstillingen. 6 Et skift, der ellers umiddelbart syner temmelig radikalt [fig. 1,2]. Og det er ikke fordi, at PH er uinteresseret i værkerne på udstillingen, tværtimod er han begejstret for både Karl Larsen og Vilhelm Lundstrøm og kalder dem for [ ] mærkelig klare og elastiske Hjærner, sikre i deres Virkemidler, lydhøre og aktuelle i deres Reageren, og han udråber deres udstilling til årets bedste og stærkeste. 7 Når det således ikke overrasker Poul Henningsen at blive præsenteret for rækken af krøllede værker sammen med de kubistiske pakkasse-billeder, som Lundstrøm havde beskæftiget sig med i tiden op til 1919, kan det Udsnit af fig. 1 Vilhelm Lundstrøm: Manden der ser alt, 1919 The Man Who Sees It All Olie på lærred, 130,5 x 170,3 cm Statens Museum for Kunst 33 liza burmeister kaaring

3 (Fig. 1) Vilhelm Lundstrøm: Manden der ser alt, 1919 The Man Who Sees It All Olie på lærred, 130,5 x 170,3 cm Statens Museum for Kunst (Fig. 2) Vilhelm Lundstrøm: Pakkassebillede (Dagen derpå), 1919 Packing-Box Picture (The Morning After) Montage, blikplade, rullet i spiral og små trekantede malede stykker finer, fastgjort på en træplade, der er malet sortblå. Værket blev vist på Tremandsudstillingen i Ovenlyssalen i april til maj 1919 sammen med de første krøllede malerier. Louisiana, Museum for Moderne Kunst måske være, fordi han opfatter Lundstrøms nye motiver og stil som en ganske oplagt udvikling, der lægger sig i naturlig forlængelse af de modernistiske problematikker, som Lundstrøm hidtil har beskæftiget sig med i sine kubistiske analytiske værker, som fx pakkassebillederne. Et krøllet signalement Navnet Den krøllede periode er affødt af de karakteristiske krøllede malerstrøg, der præger Lundstrøms værker i perioden 1919 til Betegnelsen siger noget om malemådens dominans i disse værker. 8 Strøgene er store og brede og træder tydeligt frem i deres taktilitet, idet malingen typisk er påført i tykke lag. Preben Wilmann taler blandt andet om, at malerierne bærer præg af optimisme og om Lundstrøms storslåede penselsvingerhumør, ligesom andre forbinder de store strøg med gåpåmod, glæde og livslyst. 9 Optimismen ses af Wilmann dels som et udtryk for den genidyrkelse en snæver kreds af beundrere lod regne ned over det eminente unge talent i denne periode, dels som et udtryk for den bølge af optimisme, verdenskrigens afslutning bragte med sig. 10 Farvemæssigt holder Lundstrøm sig til en palet af brunlige og grålige nuancer samt blege udgaver af andre farver; klare primærfarver er en sjælden gæst i denne periode. Billederne mangler derfor ofte kontraster, og lærrederne fremstår mudrede, hvilket Manden der ser alt er et udtalt eksempel på. Dette er sikkert en del af forklaringen på, at de krøllede værker til tider er blevet omtalt som grimme. PH, der allerede på dette tidspunkt var Lundstrøms ven og støtte, benyttede prædikatet i den omtalte anmeldelse af Tremandsudstillingen i Om end han på elegant vis får vendt den ellers lidet flatterende beskrivelse til noget attråværdigt: Reaktionen imod det smukke, som man hos disse og andre moderne liza burmeister kaaring 34

4 Malere stadig staar overfor, fører dem til en Anvendelse af det (for Tiden) grimme, og denne Anvendelse beviser i sig selv Paradokset: at det grimme blot er en ny og snedigere Form for Skønhed og Billederne, hvor det grimme er sat i Højsædet, afslører blot deres Skabere som de argeste Skønhedsdyrkere ja, som Skønhedsdyrkere i anden Potens. 11 Var Lundstrøm i virkeligheden på jagt efter et nyt skønhedsideal, eller var der helt andre agendaer på programmet? Hanne Abildgaard antyder i det følgende citat, at den næsten overgjorte bearbejdning af malingen er et tydeligt tegn på, at der er mere på spil end blot den umiddelbare lystfyldte tilgang til maleriet: Hans håndtering af billedmediet blev ved med at være yderst formbevidst, ofte nærmest demonstrativt. Umiddelbart efter pakkassearbejderne dyrkede han som den unge Paul Cézanne penslens fedten omkring i oliemalingen i en grad, så vi aldrig forfalder til den tanke, at der er tale om en blot og bar afbildning af naturen. 12 Hvis vi skulle være i tvivl, så er der altså ikke tale om nogen form for naturalistisk tilgang til motiverne, selv om de genkendelige former, forestillende elementer og den menneskelige figur, er vendt tilbage til Lundstrøms lærreder efter hans figur-benægtende og anti-fortællende periode med forskellige kubistiske form- og materialeeksperimenter. Form og taktilitet larmer så at sige alt for meget til, at der kan være tale om en Wilmannsk uskyldig tilgang til maleriet, men hvad er der så på spil? Hvad er det for nye sider af maleriet, som Lundstrøm drager ind i sit arbejde, som en konsekvens af, at han, som han selv siger i et senere interview med Aksel Rode, syntes at der var for lidt at tumle med inden for det kubistiske projekt? 13 Og hvilken position ønsker Lundstrøm at markere med den krøllede periode? Lundstrøms modvilje imod at forføre Helt konkret er det nye en ny malestil og et nyt indhold. Det er synligt for enhver. Men derudover er der, ifølge Anders Kold, ikke blot tale om en parentetisk ungdomsperiode fuld af overskud, humor og energisk svingen med penslen, sådan som for eksempel Preben Wilmann flere steder omtaler den. 14 Perioden kan heller ikke affejes som blot og bart et skridt på vejen til at opnå det ultimative puristiske formudtryk med fokus på enkelhed og monumentalitet, som er det udtryk, der med mindre variationer undervejs, præger Lundstrøms værker fra ca til hans død i Ej heller er der tale om klassisk ekspressionisme, hvor kunstneren krænger sin sjæl og sit følelsesliv ud på lærredet, der 35 liza burmeister kaaring

5 (Fig. 3) Vilhelm Lundstrøm: Kubismens demonstration, 1919 The Demonstration of Cubism Oile på lærred, 43 x 33 cm Privateje således kan aflæses som et direkte aftryk af eller udtryk for kunstnerens sindstilstand i gerningsøjeblikket, dvs. den form for ekspressionisme som Wilmann omtaler som handlingsbeskrivende ekspressionisme. 15 Derimod læser Anders Kold værkerne som demonstrationer. 16 Han mener, at Lundstrøms krøller er en karikatur på ekspressionismens personlige penselskrift, der tager afstand fra det subjektive islæt i penselstrøgene. Det vil sige, at det, som Lundstrøm er optaget af i den krøllede periode, er at tage afstand fra den følelsesladede ekspressionistiske penselføring, hvilket han udlever ved både at mime ekspressionismens typiske strøg og på samme tid overgøre dem, så de bliver ekstra synlige og nærmest udstillet som pinlige eller ikke-duelige. Nogenlunde samme metode bruger Lundstrøm, ifølge Kold, til at pege på andre aspekter af det forestillende maleri, som han føler, er uforenelige med hans maleriske projekt. Således gælder det, at hans billedrum i den krøllede periode oftest fremstår som scenerum. Baggrundene ligner ofte kedelige, anonyme og til tider helt flade bagtæpper, foran hvilke motivets sceneri udspiller sig. Kubismens demonstration [fig. 3] og Farvel til kubismen, begge fra 1919, er særligt udtalte eksempler på denne tendens i perioden, der betyder, at billederne fremstår uvirkelige og iscenesatte. 17 Ved at fremstille sine rum som scenerum understreger Lundstrøm billedets kunstighed, og dermed lægges der distance til den naturalistiske og illusionistiske tradition. Dette har igen betydning for opfattelsen af den fortælling, der foregår eller måske rettere ikke foregår i værkerne. For hvis vi hele tiden er opmærksomme på, at det, vi kigger på, er en konstruktion, er vi også mindre tilbøjelige til at knytte en fortælling til værket. Derudover kan det, som Kold er inde på, være svært at få hold på de krøllede figurer for: Ofte er det, som om figurerne i de krøllede billeder rager rundt, ude af stand til hverken at orientere eller integrere sig med resten af værket. De kraftigt optrukne kropskonturer i flere af værkerne lyst omkring mørkt eller omvendt afgrænser dem fra det omkringværende og afføder i f.eks. Selvportrættet og Manden på balkonen en let flimrende efterbillede-effekt. En destabiliserende virkning, der smitter af på det psykologiske signalement af figurerne. De er også i den henseende svære at fastholde. 18 Man kunne i den sammenhæng tilføje at også Lundstrøms brug af anti-perspektivisk opbyggede billedrum, hans uortodokse sammenblanding af figurer i forskellige størrelsesforhold og de groft optegnede figurer uden tydelige ansigtstræk understreger hans modernistisk betingede modvilje mod både det personlige og det fortællende. En modvilje, der også var bestemmende for hans arbejde i den kubistiske periode, om hvilken han har sagt: [ ] men for Resten forsøgte vi ogsaa at gøre vore Billeder helt anonyme eller upersonlige, for vi mente, at det person lige, ligesom det fortællende, var noget der ikke kom billedvirkningen ved, og som det altsaa gjaldt om at gøre sig fri af. 19 Lundstrøms leg med de krøllede billedrum kan samtidig ses som en del af hans tumlen med noget andet og mere end det, som det kubistiske projekt tillod. Med Kubismens demonstration og Farvel til kubismen markerer Lundstrøm tydeligt, at han opfatter kubismen som udtømt for muligheder. Han markerer kubismens begrænsninger ved at fremvise formsproget i en forsimplet model med kube, kugle og kegle ved siden af en krøllet kunstner iført bredskygget hat. Værkerne siger således både farvel til det gamle udtømte og måske fejlslagne projekt og goddag til det nye. Men det er ikke et fuldstændigt farvel, for han tager dele med sig både på den ene og den anden måde. Dels fortsætter han med at undersøge det anonyme og det upersonlige og fortsætter med at tage afstand fra det fortællende og det illusionistiske, og dels tager han det modernistiske projekt med ind i den krøllede periode; nu blot med ironisk distance og kritisk afstandstagen. Således er den krøllede periode gennemtrængt af dobbelthed. Ikke kun i forhold til ekspressionismen, som delvist benyttes som udtryksmiddel, samtidig med at der lægges afstand ved hjælp af den ironiske distance, men også i forhold til kunstnerrollen. Som både Wilmann og Abildgaard fremstiller det, herskede der i perioden en vis dyrkelse af geniet Lundstrøm, dels fra andres side, men også fra ham selv og hans nærmeste kollegaer. Medlemmerne af De Fire koketterede med genidyrkelsen hedder det blandt andet hos Abildgaard. Samtidig tyder brugen af ironi i den krøllede periode på, at hans klarsyn vandt over forfængeligheden, og at han i høj grad bruger den krøllede periode til at tage afstand fra modernismens ophøjelse af kunstneren, som den der ser alting klart. I det følgende vil jeg se nærmere på, hvad denne læsning af den krøllede periode betyder for fortolkningen af museets nyerhvervelse. Manden der ser alt et programværk for perioden Manden der ser alt opsummerer den krøllede periode både i form og i indhold. 20 Penselføringen er præget af krøller, malingen er påført i rigelige mængder, og farve- liza burmeister kaaring 36

6 37 liza burmeister kaaring

7 (Fig. 4) Vilhelm Lundstrøm: Frokost i det grønne, 1920 Le Déjeuner sur l herbe Olie på lærred, 200 x 262 cm Louisiana, Museum for Moderne Kunst mæssigt er maleriet uden den store variation i paletten. Billedrummet er kendetegnet ved en antiperspektivisk rumopbygning og usammenhængende størrelsesforhold, og motivet af en iscenesættelse, der i høj grad får værket til at ligne en demonstration på unatur. Derudover kan Lundstrøms titel, og således også hans titelfigur, tolkes som en ironisk beskrivelse af den modernistiske kunstner med det uendelige klarsyn, og værket fremstår i denne optik som et programværk, der definerer den krøllede periodes projekt. Værkets hovedperson står på en strand- eller søbred med udsigt til to, som Wilmann formulerer det, fuldmodne badende damer. 21 Damernes svulmende former understreges af deres imponerende svungne hårpragt, der mest af alt minder om alt for store parykker, og af de krøllede strøg, der nærmest får kødet til at vibrere. Farvespektret er begrænset til en palet med mørkebrune, grålige, lysere brunlige og rosa nuancer. En farveholdning, der opsummeres ret præcist af Kold til at være: På en gang kødfuld og samtidig fuldstændig uspiselig! 22 Der er nemlig noget frastødende over værket i al dets kødelighed, hvilket yderligere understreges af manglen på kontraster, der gør værket til en stor brunlig-lyserød suppedas. De store synlige svungne penselstrøg, der emmer af taktilitet, er yderligere med til at understrege damernes håndgribelige fylde og kropslighed. 23 Både penselstrøgene og de voluminøse nøgne kvinder har deres tydelige forbilleder hos blandt andre Cezanne, Delacroix, El Greco og Rubens m.fl. Arvegods, der med ironisk distance også bliver citeret i andre af de krøllede figurmalerier. 24 Hvad er det, manden ser? Foran damerne, og med ryggen til betragteren, står den fuldt påklædte mand og iagttager dem. Eller hvad er det egentlig, manden ser? Jo mere man studerer sceneriet, liza burmeister kaaring 38

8 desto mere tomt syner det. De to badende damers eneste særlige kendetegn er deres store krøllede/svulmende kroppe. Ansigternes grove træk afgiver ingen personlige detaljer, og kvinderne fremstår derfor, på trods af deres fylde, undvigende i forhold til et psykologisk signalement. De virker, som også Kold er inde på, udflydende og svære at fastholde, som overhævede dejmasser. Det samme gælder for landskabet, som scenen udspiller sig i. Heller ikke her finder vi mange beskrivende detaljer. Rummet eller rettere landskabet er henlagt i mørke, og vandet, jorden og himlen går nærmest i ét. Dermed ligger baggrunden tæt på det flade anonyme bagtæppe, som vi så i især Kubismens demonstration, og som er afgørende for oplevelsen af, at motivet udspiller sig på en scene. Kunstigheden understreges af lyset, der kommer fra flere forskellige lyskilder, og som desuden virker unaturligt skarpt i forhold til, at sceneriet i øvrigt synes at foregå i skumringstimen. Konstruktionen er et både centralt og i høj grad synligt element i denne scene, og et element der samtidig står i vejen for, at en fortælling folder sig ud. Det, som manden, der øjensynligt skulle se alt, i virkeligheden ser, er altså en diffus og anonym udgave af virkeligheden. En sløret vision, der i bund og grund afslører modernismens projekt som en fantasi. Manden, der ser alt, er en umulighed, ingen kan se så klart, at han ser alt, end ikke kunstneren selv, trods legen med genimyten, der prægede Lundstrøm i perioden. Således forholder han sig både kritisk og ironisk til sit emne, der i langt højere grad synes at være maleriet eller kunsten end badende damer, og han påpeger på spidsfindig vis en fejlslutning i både sit eget og i modernismens projekt. Et selvportræt? I sin højre hånd holder manden en genstand, der i litteraturen er blevet tolket som en kikkert, selv om den strengt taget synes at være placeret en del under øjenhøjde, og man derfor også får associationer til en (øl)flaske. Læsningen af genstanden som kikkert giver dog god mening både i forhold til værkets titel, som er Lundstrøms originale, og i forhold til den viden, vi har om hans brug af kikkerten i sit arbejde med de store lærreder. Historien fortæller, at Lundstrøm i denne periode, for at komme på afstand af sine store lærreder i sit alt for lille atelier, brugte en kikkert den omvendte vej for kunstigt at skabe afstand til værkerne. 25 I lyset af dette er det oplagt at se kikkerten som en selvreference, hvilket samtidig stemmer overens med Wilmanns tolkning af værket som et anonymt selvportræt. 26 Men man kan samtidig spørge, om det virkelig kan have været nødvendigt at skabe en kunstig distance i forhold til dette lærred, der med målene 130,5 x 170,3 cm naturligvis har en pæn størrelse, men alligevel på ingen måde kan måle sig med de helt store formater, som Lundstrøm benytter i periodens De Fire. Hommage aux peintres artistes, 200,5 x 292 cm og Frokosten i det grønne, 200 x 262 cm [fig. 4]. Måske Lundstrøm i stedet inddrog den omvendte kikkert i sit arbejde med motivet og rumgengivelsen, som et middel til at opnå et naturstridigt rum? Eller simpelthen til at skabe den psykologiske distance til lærredet, som ironikeren har behov for i sit arbejde? Altså som et bevidst valg i forhold til at opnå et ønsket mål og ikke som en egentlig nødvendighed. Inddragelsen af kikkerten i Manden der ser alt kan således tolkes som en reference til Lundstrøms optagethed af at pege på kunstens metoder og disses forlorenhed. Hvis vi vender tilbage til værkets motiv, er der også god grund til at studse over mandens brug af kikkerten, eftersom han står særdeles tæt på de to overdimensionerede kvinder og på ingen måde burde have brug for kikkerten for at studere dem nøjere. I maleriet De Fire. Hommages aux peintres artistes fra 1920 præsenterer Lundstrøm sig selv sammen med sine tre kollegaer fra kunstnersammenslutningen De Fire, som han dannede sammen med Axel Salto, Svend Johansen og Karl Larsen i 1921 efter opløsningen af Klingen, hvor de ligeledes havde arbejdet tæt sammen. I dette værk er han også, som den eneste af de fire, rygvendt, og denne tematisering af den modernistiske kunstner ved hjælp af den rygvendte figur understøtter tanken om, at Manden der ser alt kan læses som et programværk for den krøllede periode. Samtidig peger hans rygvendte og afvisende attitude på, at disse værker ikke skal læses som ekspressionistiske følelsesudladninger og sjælsudkrængninger. Lundstrøm tilbyder os ikke adgang til sig selv, men er udelukkende til stede som kunstnerfigur. Denne dobbelthed, at være i centrum og samtidig ikke ønske at være personlig, er interessant, fordi den er betegnende for hans kunstneriske projekt i den krøllede periode, der i høj grad handler om ham selv, men som et malerisk projekt og ikke som et biografisk. Som Kold siger om det tidligste af periodens selvportrætter, så værger han sig mod betragteren, som var denne pludselig trængt for nær. 27 Tidligere versioner Som man kan se af den oprindelige version af værket [fig. 5] og af røntgenoptagelsen [fig. 6], har Lundstrøm 39 liza burmeister kaaring

9 (Fig. 5) Vilhelm Lundstrøm: Oprindelig version af Manden der ser alt, nu overmalet, 1919 Original version of The Man who sees it All, now painted over. Gengivet fra Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977 ændret mandsfiguren fra at være i løb på vej væk fra de to badende og ud af billedet, ud imod betragterens rum. Det interne magtforhold er her fuldstændig omvendt i forhold til den endelige version. Her er det kvinderne, der har overtaget, alt i mens de med deres mørke blikke nidstirrer manden, som skræmt skynder sig væk. Værket er i denne version langt mere åbent i forhold til betragteren og vender ikke ryggen til, lukket om sig selv, som i den endelige version. Et andet træk, der adskiller sig fra den endelige version, er, hvordan den bagerste badende kvinde er placeret som på kanten af et bassin. Det er næsten, som om hun sidder bag horisontlinjen eller bag scenen og kigger ind. I den endelige version er hun rykket lidt frem, og samtidig skaber hendes tilstedeværelse en bevægelse i vandet, der tydeligt placerer hende i vandet og ikke bagved. Således har Lundstrøm modereret lidt på den signifikante oplevelse af værket som en scene. På røntgenfotografiet fremgår det også, at Lundstrøm oprindelig havde inddraget en tredje kvinde i værkets venstre halvdel. Tilsyneladende har hun været placeret på bredden bag den løbende mand og med front mod de to badende damer. Det er dog ikke til at sige, om hun på noget tidspunkt har figureret i billedet sammen med de to badende, men hun er i hvert fald ikke-eksisterende i optagelsen af den oprindelige version. Ligesom Lundstrøms rumgengivelser i denne periode ikke følger hverken perspektivets eller naturens love, så er det heller ikke usædvanligt, at periodens værker rummer figurer i størrelsesforhold, der synes ulogiske og forvirrende (se eksempelvis litografi af fem figurer på en strand på side 70 i Wilmann og Brøns). 28 Det er ikke utænkeligt, at den lille dame på bredden kunne have forekommet i værket sammen med de to meget større damer. Dette ville blot have understreget værkets unatur. Den tidligere version og røntgenoptagelsen viser os, liza burmeister kaaring 40

10 at Lundstrøm har overvejet forskellige opbygninger af motivet, før han kom frem til den endelige version af Manden der ser alt. Vi kan se, at han har modereret på oplevelsen af værket som et unaturligt scenerum, idet der er fjernet enkelte træk, der understregede denne effekt. Samtidig har han forstærket det anonyme udtryk ved at lade manden vende ryggen til betragteren og dermed i højere grad ladet scenen lukke sig om sig selv. Med den rygvendte kunstner/seer vælger han den fremstilling af kunstneren og af sin egen kunstnerrolle, der bliver bestemmende for den krøllede periode. Både i fysisk forstand, men også i sit psykologiske signalement, som den afvisende, den, der er i opposition. En afsluttende krølle I Kobberstiksamlingen findes et i denne sammenhæng interessant ark med forskellige kompositionsudkast og figurstudier [fig. 7]. Tegningens forskellige studier forholder sig hovedsageligt til Frokosten i det grønne, men som Wilmann og Brøns anfører i deres katalog, indeholder tegningen også udkast til Manden der ser alt. Tydeligst er det lille studie af en badende kvinde på arkets øverste højre halvdel et studie til (eller af) den forreste badende kvinde i Manden der ser alt. En detalje i nederste højre halvdel er dog også værd at bemærke. Her sidder en rygvendt mand og betragter dels en kvinde, der ser ud til at være på vej op af vandet (måske den midterste figur fra Manden der ser alt, her i oprejst figur), dels en anden kvinde, som vi genkender fra Frokosten i det grønne, liggende på maven med hovedet hvilende på sin højre hånd. Tegningen indeholder derudover også et studie af en løbende kvinde, der synes konceptuelt forbundet med den løbende mand i den oprindelige version af Manden der ser alt. Tegningen er ikke dateret, og det er ikke muligt at sige, om den er udarbejdet i forbindelse med Manden der ser alt eller et års tid senere i forbindelse med Frokosten i det grønne. To ting er dog sikre, og det er, at skitsen forbinder de to værker, og at deres konceptuelle og motivmæssige relation til hinanden bekræftes af skitsens tydelige (Fig. 6) Røntgenfoto af manden der ser alt, X-ray of The Man Who Sees It All Statens Museum for Kunst 41 liza burmeister kaaring

11 (Fig. 7) Vilhelm Lundstrøm: Ark med forskellige kompositioner og figurstudier, udsnit ca Sheet with different compositions and figure studies blyant, 33,8 x 49,9 cm Statens Museum for Kunst sprog. Den nære forbindelse mellem de to malerier kan yderligere bekræfte tesen om, at Manden der ser alt kan ses som den krøllede periodes programværk; det synes således at være en slags forløber for Frokosten i det grønne, der betragtes som periodens hovedværk og højdepunkt i kraft af dets radikale udlægning af den krøllede periode. Her ser vi alle periodens formmæssige, motiviske og konceptuelle intentioner udfoldet i fuldt vigør, med stor slagkraft og i et enormt format. I Frokosten i det grønne er den nøgne kvinde blevet endnu mere absurd i sin svulmende kødelighed, scenens farve- og lyssætning bærer i endnu højere grad præg af kunstighed, og den distancerede iscenesættelse fyldt med kunsthistoriske referencer er her ført helt til dørs. Dette ændrer dog ikke på, at Manden der ser alt stadig må siges at være det værk, hvori Lundstrøm tager stilling til sit kunstneriske projekt for perioden. En periode, hvor Lundstrøm gør sig vægtige overvejelser om maleriets liza burmeister kaaring 42

12 Tak til mag.art. Hanne Abildgaard for gennemlæsning og saglig respons, og til min mand mag.art. og ph.d. David Burmeister Kaaring for kontinuerlig sparring samt ikke mindst til mine gode kollegaer, cand.phil. Annette Rosenvold Hvidt og mag.art. Merete Sanderhoff, for opmærksom og vidende respons på artiklen i proces. ståsted, og som må tilskrives substans og betydning. Perioden ligger desuden i tråd med den grundlæggende tanke og målsætning i livsværket, som han i 1939 formulerer i forbindelse med sine pakkassebilleder, men som egentlig kan siges at betegne en grundlæggende tanke i hele Lundstrøms værk fra kubisme til den sene purisme: Nemlig at han søger at undgå uvedkommende ting, at gøre billederne helt anonyme og upersonlige og at frigøre dem fra det fortællende Først hos kunstnerens datter Dorte Thegler, og siden, i årene , hos anden privatsamler. I perioden var værket deponeret på Nordjyllands Kunstmuseum (nu KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg), hvor det således var tilgængeligt for offentligheden. 2 De tre opstillinger har inventarnumrene: KMS4857, KMS6630 og KMS6883 (Wilmann og Brøns kat.nr. 63, kat. nr.91, kat.nr. 89). Selvportrættet har inventarnummer KMS4881 (Wilmann og Brøns, kat.nr. 73). Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København Anders Kold, Den maskerede Lundstrøm, i Mette Thelle (red.), Vilhelm Lundstrøm 100 år , København De krøllede værker, der deltog i Tremandsudstillingen var Selvportræt (Halv figur, højre hånd løftet afværgende ud mod beskueren) og sandsynligvis Manden på balkonen. Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977, kat. nr. 44 og Anders Kold, 1993, s Poul Henningsen, Om Kunst og skønhed, Klingen nr. 8, Poul Henningsen, Hvilket Charlotte Christensen peger på i sit lille katalog til udstillingen Den krøllede Lundstrøm, der blev afholdt på Kunstforeningen Wilmann og Brøns, 1977, s Poul Uttenreiter skriver at: Lundstrøms Cezanne-påvirkede periode omkring 1920 kendetegnes [ ] ved en krøllet penselføring og ved udfoldelse af et overstadigt humør, mens han i alle sine senere arbejder udelukkende tager sigte på den absolutte harmoni mellem form og farve, ængstelig for ved drastiske påfund på noget punkt at afsvække interessen for selve det billedmæssige, Poul Uttenreiter, Vilhelm Lundstrøm, Vor Tids Kunst 13, København 1933, s. 12. Og Hanne Abildgaard taler i sin biografi i Weilbachs Kunstnerleksikon om, at Lundstrøm i perioden behandlede farvesubstansen med lystfyldt brutalitet. 10 Wilmann og Brøns, 1977, s Poul Henningsen, Hanne Abildgaard, Tidlig modernisme, Ny Dansk Kunsthistorie bind 6, red. Peter Michael Hornung, København 1994, s Lundstrøm om sine første kubistiske værker: [ ] men for Resten forsøgte vi ogsaa at gøre vore Billeder helt anonyme eller upersonlige, for vi mente, at det personlige, ligesom det fortællende, var noget der ikke kom Billedvirkningen ved, og som det altsaa gjaldt om at gøre sig fri af. Det var Simpelhed og malerisk Orden, vi forsøgte at arbejde os henimod, og saa mente vi ogsaa, at vi ad den Vej kunde naa frem til en Slags endelig og fundendt Skønhed. Senere kom der saa en Tid, hvor jeg ligesom maatte have mere Plads, end den vore første Idealer levnede. Jeg syntes ligefrem, at det var for lidt at tumle med, og derfor drog jeg andre sider af Maleriet ind i mit Arbejde. Aksel Rode, Af en samtale med maleren Vilhelm Lundstrøm, særtryk af Tilskueren fra 1939, s Se eksempelvis Wilmann og Brøns, 1977, s. 33, 77, 136 og 147 og Kold, 1993, s Kold, 1993, s og Wilmann og Brøns, 1997, s Kold, s De to værker er henholdsvis kat.nr. 49 og 50 i Wilmann og Brøns, Kold, 1993, s De to omtalte værker er henholdsvis kat.nr. 44 og 45 hos Wilmann og Brøns, Aksel Rode, 1939, s Værket blev udstillet første gang på udstillingen Nyare dansk konst, Liljevalchs Konsthall, Stockholm, nov.-dec Se Wilmann og Brøns, 1977, kat.nr. 46. Hos Anders Kold anføres det, at værket blev udstillet første gang tidligere samme år, nemlig på Tremandsudstillingen i foråret Dette kan dog ikke bekræftes. 21 Wilmann og Brøns, 1977, s Kold, 1993, s Ifølge Lundstrøms nære kollega Axel Salto foretrak Lundstrøm store damer, og selv om de muligvis har fået en tand ekstra i Manden der ser alt, så virker de svungne damer på ingen måde afskrækkende på ham. Salto: Groteske fruentimmer med kæmpemæssige struttende hårvalke, med svulmende maver og bittesmå ben, et mareridt for et kvindekært øje. Lundstrøm syntes de var dejlige, citeret fra Wilmann og Brøns, 1977, s Wilmann og Brøns, 1977, s Uttenreiter, 1933, s Wilmann og Brøns, 1977, s Kold, 1993, s Wilmann og Brøns, 1977, kat.nr Litografiet findes også i Kobberstiksamlingen med placeringen 945,7. Litografiet blev oprindelig gengivet i Klingens kunstnermappe nr. 2, Aksel Rode, 1939, s liza burmeister kaaring

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af Ulrik Hoff Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Tekster af Bente Hammershøy Bente Hammershøy Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Udstillingens

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

MALENE LANDGREEN. phone: +45 26203281 www.malenelandgreen.dk info@malenelandgreen.dk

MALENE LANDGREEN. phone: +45 26203281 www.malenelandgreen.dk info@malenelandgreen.dk Malene Landgreen. 2007 BLOW UP 220 x 185 MALENE LANDGREEN phone: +45 26203281 www.malenelandgreen.dk info@malenelandgreen.dk ANDERSEN_S Contemporary Klubiensvej 22, pakhus 48, indgang 15 DK-2100 Copenhagen

Læs mere

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG D. 7. APRIL KL. 12-15 PÅ PÅSKEUDSTILLING 2001 MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 MOGENS ANDERSEN ER TILSTEDE PÅ FERNISERINGEN GALLERI PROFILEN

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg EN MALERS OVERVEJELSER af Peter Lundberg Et nyt maleri bliver til Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, alligevel bliver jeg hver gang ramt af tvivlen og angsten for ikke at slå til, skarpt forfulgt

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Med tekst af Leo Tandrup. Kjeld Ulrich

Med tekst af Leo Tandrup. Kjeld Ulrich Med tekst af Leo Tandrup Kjeld Ulrich Galleri Brænderigården Horsens 3. - 24. maj 2008 # 85/83/151/150: 100 x 81 cm, 2007. Forsiden: #2, 150 x 150 cm,, 2008. Til højre: #47, 100 x 180 cm, 2006. En dør

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin Tekst og redaktion ved Lasse Kaae og Majbritt Løland, Randers Kunstmuseum, oktober 2016. 1 Lærervejledning Lærervejledningen giver en introduktion til

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser Maria Lassnig At male med kroppen 18/11 2016 26/2 2017 Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om særudstillingen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015

SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015 SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015 SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN Kære underviser Dette materiale indeholder inspiration til planlægning

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR Katalog 2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR ØMME KÆRTEGN H = 18 cm Januar Lene Purkær Fabriksparken 9 9230 Svenstrup J Tel: 9831 8081 www.lenepurkaer.dk Skulpturer, der afspejler en kærlighed til livet.

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy Jens Bredholt Ind til benet Bente Hammershøy Bente Hammershøy Ind til benet Jens Bredholt sluser det væsentlige ind, skærer et stykke ud af virkeligheden og fanger og fastholder det essentielle i motivet.

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg Serendipity Yours 28.09-26.10.2013 galleri NB Viborg Paul Smulders har vi kendt og udstillet siden 1998. Og vi glæder os hver gang til at opleve, hvad han har arbejdet med i atelieret. Denne gang er ingen

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013 Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013

Læs mere

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop.

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop. Kirsten Justesen MY BODY IS MY TOOL Målgruppe: Folkeskolen 7-10. kl. Kroppen i kunsten Som forberedelse til et besøg på Rønnebæksholm og udstillingen MY BODY IS MY TOOL kan man se portrætfilmen om kunstneren

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Lokalbanken fylder 90 år

Lokalbanken fylder 90 år Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.

Læs mere

LEONARD RICKHARD Mellem Krig og Fred

LEONARD RICKHARD Mellem Krig og Fred ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning Udstillingen tager dig med på en rejse ind i et univers med bl.a. stille skovpartier, røde barakker, mo-delbyggere og samlinger af udstoppede fugle.

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

INDIVIDUEL UDSMYKNING VISER FORSKELLEN PÅ KOPIERNE OG ORIGINALERNE

INDIVIDUEL UDSMYKNING VISER FORSKELLEN PÅ KOPIERNE OG ORIGINALERNE INDIVIDUEL UDSMYKNING VISER FORSKELLEN PÅ KOPIERNE OG ORIGINALERNE A Closer Look At The World Behind oplagt være naturen, men det kan måske også være vores sind - altså billeder af alt det, der kan ulme

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Tusnelda. Marie Kongsted Møller. christian@vonbaden.dk jonasandreas@gmail.com

Tusnelda. Marie Kongsted Møller. christian@vonbaden.dk jonasandreas@gmail.com Tusnelda Af Marie Kongsted Møller Station Next Roden 2010 marie_moeller@hotmail.com christian@vonbaden.dk jonasandreas@gmail.com INT. - S ATELIER - DAG //Dag 1// Tusnelda maler på sit kunstværk, og hendes

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Harry Hansens billeder fra Klitterne i Frederikshåb Plantage er mange, og de skattes højt af dem, som er så heldige at eje et

Læs mere

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring university of copenhagen University of Copenhagen Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring Publication date: 2009 Document Version

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 maj-juni Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst C Eva

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE MODEL TIL BILLEDANALYSE Beskæring: Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ordrupgaard præsenterer L.A. Ring som en dybt kompliceret kunstner og et dybt kompliceret menneske på fin udstilling.

Ordrupgaard præsenterer L.A. Ring som en dybt kompliceret kunstner og et dybt kompliceret menneske på fin udstilling. 1 af 5 20-12-2016 10:28 KØB ABONNEMENT LOG IND 16.12.2016 KL. 20:00 Ordrupgaard præsenterer L.A. Ring som en dybt kompliceret kunstner og et dybt kompliceret menneske på fin udstilling. 2 af 5 20-12-2016

Læs mere

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere