Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Transkript

1 ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for den efterfølgende karakteristik af Kaspers kompetencer og samspil. Situationen er en struktureret, praktisk-fysisk aktivitet med deltagelse af tre børn og en voksen. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af 1 minuts varighed. 1. PRAKSK OPLYSNNGR Deltagere: Børn: Kasper, Anders, Nick Voksen: Helle Beskriver Helle, kontaktpædagog (-s relation) Sted Specialbørnehaven Mælkebøtten, Blå stue idspunkt 19. juni, 2003 Varighed 60 sekunder ( ) Situation Formiddagsaktivitet Sammenhæng Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet Børnene har lige spist morgenmad. Helle har lavet en stor portion bolledej og børnene er blevet forberedt på, hvad de skal efter morgenmaden, nemlig bage boller. De sidder i spiserummet på deres vante pladser. Formålet med beskrivelsen er at sætte fokus på Kaspers kommunikative og sociale kompetence og koncentrationsevne i forbindelse med en praktisk aktivitet med deltagelse af andre børn og en voksen. Uddrag af videosekvens.

2 2. BSKRVLS OG UMDDLBAR OLKNNG Linie Handlinger og udsagn n gruppe børn og Helle ælter bolledej. Midt i billedet ses Kasper og Helle. Helle ælter en stor dej sammen. Overfor dem sidder Nick. Man kan skimte hans hår i bunden af billedet. il venstre for Helle sidder Anders. Hans hænder er indimellem synlige til højre i billedet. De tre børn har alle fået lidt dej til at starte med. Kasper siger:? lav..boller, mens han kigger ned på sin dej, som han holder i sine åbne hænder. Helle ælter sin dej tilsyneladende uden at have hørt Kaspers udsagn. De to andre børn taler sammen i baggrunden. Kasper siger? bolle, mens han stadigvæk kigger ned på sin dej. Helle drejer overkroppen og kigger på Kasper, mens hun siger: Ja, du bager boller Ja Fint. Kasper siger noget imens, samtidig med at han løfter hovedet og blikretningen lidt. Helle kigger igen ned på sin dej, som hun fortsat ælter. det samme siger Søren: Hvorfor har du en stor? Mens Anders taler, kigger Kasper op på ham. Helle siger: Fordi jeg lige skal ælte dejen sammen så kan få noget mere. Mens hun taler, flytter hun blikket over mod Anders. mellemtiden har Kasper igen rettet blikket mod sin dej og begynder at klappe på den, så den bliver flad. Så piller han den løs i kanterne, løfter den lidt op og lægger den så igen til rette på bordet foran sig. mens siger Anders: Jo, ud og gør den...ad...rider. Helle siger: Nej Anders, ikke så højt, vel mens er Kasper begyndt at klappe på sin dej igen. Undervejs kigger han over på Nick og hans dej. Helle og Anders snakker videre, mens Kasper fortsætter sit arbejde med dejen dvs. henholdsvis klapper dejen flad, piller den op og lægger den igen ned på bordet foran sig. Mens han arbejder med dejen, kigger han to gange op på Nick. Helle har indimellem skævet hen mod Kasper. Så kigger hun på Kasper lidt længere, mens hun siger: Uh hvor du klapper den. Kasper kigger op på Helle. ntention og karakter Måske siger han mere. Giver ikke tydeligt udtryk for at have hørt Kasper. Måske siger han mere. aler opmuntrende, støttende. Utydeligt, muligvis relateret til Helles udsagn. Reagerer på Anders udsagn. fterligner måske de to andre drenge, som lige før klappede deres dej. Arbejder energisk og målbevidst. Svært at forstå. aler ret højt. Virker fortsat energisk og målbevidst. Antydning af smil, når han kigger op. Følger med i Kaspers arbejde. Støtter Kaspers aktivitet. ager imod støtten.

3 De har øjenkontakt. Helle smiler til Kasper. Kasper kigger igen ned på sin dej, som han klapper på med begge hænder. Helle kigger igen på sin dej, mens hun arbejder videre med den. Kasper siger: Sådan Helle retter blikket mod Kasper og siger: Sådan fin t. Kasper piller dejen op, betragter den, mens han siger:? la..bolle. Helle retter blikket mod Kasper og siger: Det er en bolle. Kasper lægger igen dejen på bordet og siger to gange: Arf.. melletiden kigger Helle igen ned på sin dej. Så sætter hun sig på stolen, der har stået ved siden af hende. mens siger Kasper: Det en bolle og tager igen dejen op fra bordet. Hans siger: Uss... og kigger op på Helle, der kigger på Kasper. De har øjenkontakt en kort stund. Så drejer Kasper hovedet og kigger ud af vinduet. De har en god kontakt. Måske smiler Kasper også lidt. Antyder, at han er færdig. Bekræfter. Antyder, at han er tilfreds med resultatet. Svær at forstå. Støtter ham og forsøger at fuldføre sætningen. Svært at forstå. Gentager måske Helles udsagn. Svært at forstå. God kontakt.

4 3. ANALYS A Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur Helle og de tre drenge har et fælles projekt at lave boller, som alle fire arbejder energisk og målrettet med. Hovedhistorie, sidehistorier. B Barnets tilstand og stemningen i situationen: 1. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. 2. Stemning/ atmosfære i situationen: Afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs C Rettethed: 1. Barnets rettethed mod nogen eller noget 2. Andres opfølgning af barnets rettethed 3. Andres rettethed mod barnet Kasper virker vågen, opmærksom og koncentreret om æltningen af sin dej og også om de andres tilstedeværelse og aktivitet. Han arbejder i sit eget tempo på en energisk og målbevidst måde. Han virker tryg og veltilpas i situationen. Der er ingen åbenbare skift i Kaspers tilstand og stemning. Stemningen i situationen er god. Alle er tilsyneladende tunet ind på det fælles projekt. Pga. kameravinklen er det svært at fornemme Anders og Nicks tilstand og stemning, men det virker som om de er godt med i den fælles aktivitet. Dog er det umuligt at vurdere deres opmærksomhed på Kasper i situationen. Bortset fra at Helle en enkelt gang tysser på Anders, er der ingen uoverensstemmelser i forløbet. Helle og Kasper har et fint afstemt forhold, der skifter i intensitet undervejs. 1. Rettethed mod andre: Kasper kigger op på Anders, da denne taler: 24 Kasper er ligeledes rettet mod andre i forbindelse med sine initiativer med dejen (se D). 2. Helle skæver flere gange i forløbet til Kasper, noteret i linie Det er umuligt at vurdere, om Anders og Nick er rettet mod Kasper. 4. Barnets opfølgning af andres rettethed

5 D nitiativer: 1. Barnets selvstændige initiativer 1. Kaspers arbejde med dejen: 9-11, 28-33, (kombineret med rettethed), 40-44, 51-52, (udsagnet svært at forstå), 2. Andres opfølgning af barnets initiativer 3. Andres initiativer rettet mod barnet 4. Barnets opfølgning af andres initiativer Samspil: 1. Barnets forsøg på samspil 2. Andres opfølgning af barnets forsøg på samspil 3. Andres forsøg på samspil med barnet 4. Barnets opfølgning af andres forsøg på samspil F Kompetencer 1. Barnets kompetencer 1. Kasper indleder et samspil med Helle: 15-16, 55, Helle følger op på Kasper: 17-18, 49, 50, 56-57, 60-61, 70, Helle indleder et samspil med Kasper med udgangspunkt i hans arbejde med dejen: Kasper følger op på Helle: 19-20, 48, 49, 58-59, Forløbet giver en indsigt i Kaspers kommunikative og sociale kompetence. Samtidig viser forløbet Kaspers færdighed i at håndtere praktisk, fysisk arbejde samtidig med at være opmærksom på andres tilstedeværelse, aktivitet og samspil dvs. at Kasper kan dele sin opmærksomhed mellem to parallelle handlingsforløb. Det virker tydeligvis som om Kasper fornemmer den underforståede sammenhæng, der gælder for arbejde med dej dvs. først en ælteproces, så et færdigt produkt (bolle). Han magter at fastholde sin opmærkomhed på denne aktivitet igennem hele forløbet. Kasper kan imitere andre børns måde at løse en opgave på. Dette kommer til udtryk ved, at Kasper efter at have set de andre klappe dejen, selv går i gang med at klappe sin dej, mens han iagttager de andre børns reaktion på sin klappen. Dvs. at Kasper i denne situation er interesseret i at lære af andre, at indrette sig efter andres måder at handle på og at undersøge andres reaktion på sine handlinger alt sammen kompetencer, som er brugbare i forbindelse med social og

6 kommunikativ udvikling. Kasper drager nytte af sit orale sprog. Selvom hans mundtlige udsagn består af korte, ufuldstændige og til dels utydelige sætninger, når budskabet frem i flere tilfælde. Dette understøttes fint af den kropslige og visuelle kontakt mellem Kasper og Helle. dette forløb er det helt overvejende Kasper, der selv skaber og forsøger at skabe - det kommunikative og sociale spil mellem sig og andre. 2. Andres kompetence til at imødekomme barnets kompetencer. G Sammenfatning af analysen - dvs. punkterne A til F. 2. De to andre børn er tilstede og de arbejder med deres dej. Anders taler desuden med Helle undervejs i forløbet, hvilket Kasper i et vist omfang følger med i (linie 24). Pga. kameravinklen er det umuligt at se om Anders og Nick har øjenkontakt med eller på anden måde rettet mod Kasper. Der er ingen direkte mundtlig kontakt mellem børnene. Helle deler sin opmærksom mellem æltningen af sin dej og de tre børn. Hun er løbende opmærksom på Kasper - dels ved at skæve hen til ham (linie 45), dels ved at understøtte hans aktivitet og udsagn. n enkelt gang er det Helle, der indleder et samspil (46-47). Kasper virker vågen, opmærksom og koncentreret om den fælles aktivitet, men også om de andres tilstedeværelse og aktivitet. Han arbejder i sit eget tempo på en energisk og målbevidst måde. Han virker tryg og veltilpas i situationen. Der er ingen åbenbare skift i Kaspers tilstand og stemning. Forløbet giver en indsigt i Kaspers kommunikative og sociale kompetence. Forløbet viser, at Kasper kan dele sin opmærksomhed imellem to parallelle handlingsforløb dels et praktisk, fysisk arbejde, dels et kommunikativt samspil med andre. Det virker tydeligvis som om Kasper kan fornemme og håndtere et struktureret og fælles handlingsforløb, som er sat op af en voksen i dette tilfælde at ælte dej med henblik på at lave boller. Kasper kan imitere andre børns måde at løse en opgave på. fter at have set et andet barn handle på en bestemt (og fornuftig) måde, gør Kasper det samme og er samtidig interesseret i, hvordan den anden opfatter Kaspers efterligning. Dvs. at Kasper i denne situation er interesseret i at lære af andre, at indrette sig efter andres måder at handle på og at undersøge andres reaktion på sine handlinger alt sammen kompetencer, som er brugbare i forbindelse med social og kommunikativ udvikling. Kasper drager nytte af sit orale sprog. Selvom hans mundtlige udsagn består af korte, ufuldstændige og til dels utydelige sætninger, når budskabet frem i flere tilfælde. Dette understøttes fint af den kropslige og visuelle kontakt mellem Kasper og den voksne. dette forløb er det helt overvejende Kasper, der selv skaber og forsøger at skabe - det kommunikative og sociale spil mellem sig og andre. Kasper drager nytte af andres tilstedeværelse uanset om de andre er passive eller aktive i forhold til ham selv. De andre børn medvirker til om end ikke bevidst - at tune Kasper ind på det fælles projekt. Helles myndige opmærksomhed og gentagne understøttelse af Kaspers handlinger, synes at bære frugt.

7 4. VURDRNG OG PRSPKVRNG 1. Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov Kasper beskrives i forbindelse med henvisningen til specialbørnehaven i sommeren 2002 som et barn med generelle vanskeligheder, hvor især hans kontaktforstyrrelser opleves som et problem. Han kan samtidig være fysisk voldsom. Hans sproglige udvikling karakteriseres som meget forsinket. Han betegnes som klart udviklingshæmmet, at have en sparsom kommunikation og at være kravafvisende. n udviklingsbeskrivelse (Kuno Beller) fra april 2003, hvor Kasper er 3½ år, viser, at hans udvikling ligger i området år med omverdensbevidsthed leg, sproglig udvikling og kognitiv udvikling som særligt svage sider. Dog svarer Kaspers grovmotorik til det normale for et 2½-årigt barn. 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket Kasper virker vågen, opmærksom og koncentreret om sin egen aktivitet og de andres tilstedeværelse og aktivitet. Han arbejder i sit eget tempo på en energisk og målbevidst måde. Han virker tryg og veltilpas i situationen. Der er ingen åbenbare skift i Kaspers tilstand og stemning. Forløbet giver en indsigt i Kaspers kommunikative og sociale kompetence. Forløbet viser, at Kasper kan dele sin opmærksomhed imellem to parallelle handlingsforløb dels et praktisk, fysisk arbejde, dels et kommunikativt samspil med andre. Det virker tydeligvis som om Kasper kan fornemme og håndtere et struktureret og fælles handlingsforløb, som er blevet sat op af en voksen i dette tilfælde at ælte dej med henblik på at lave boller. Kasper kan imitere andre børns måde at løse en opgave på. fter at have set et andet barn handle på en bestemt (og fornuftig) måde, gør Kasper det samme og er samtidig interesseret i, hvordan den anden opfatter Kaspers efterligning. Dvs. at Kasper i denne situation er interesseret i at lære af andre, at indrette sig efter andres måder at handle på og at undersøge andres reaktion på sine handlinger alt sammen kompetencer, som er brugbare i forbindelse med kommunikativ og social udvikling. Kasper drager nytte af sit verbale sprog. Selvom hans mundtlige udsagn består af korte, ufuldstændige og til dels utydelige sætninger, når budskabet frem i flere tilfælde. Dette understøttes fint af den kropslige og visuelle kontakt mellem Kasper og den voksne. dette forløb er det helt overvejende Kasper, der selv skaber og forsøger at skabe - det kommunikative og sociale spil mellem sig og andre. Kasper drager nytte af andres tilstedeværelse uanset om andre er passive eller aktive i forhold til ham selv. De andre børn medvirker til om end ikke bevidst - at tune Kasper ind på det fælles projekt. Helles myndige opmærksomhed og gentagne understøttelse af Kaspers handlinger, synes at bære frugt.

8 3. Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis. Forslag til kommende beskrivelser Hændelsesforløbet viser, at Kasper er meget opmærksom på, hvad de andre deltagere gør idet han såvel iagttager som efterligner dem. Han synes også godt om at være sammen med andre. Denne interesse kan måske styrkes ved at den voksne kommenterer, hvad der foregår. F.eks.: Du klapper nok også på dejen, Kasper eller Prøv at se den fine bolle, som Kasper har lavet ). På denne måde knytter den voksne Kasper nærmere til de andre og omvendt uden at det egentlig kræver så meget, samtidig med at Kasper oplever, at det verbale sprog og de praktisk-fysiske handlinger hænger nøje sammen. Senere kan den voksne forsøge at udbygge samspillet ved undervejs i forløbet at opfordre børnene til at gøre det samme samtidig eller lave noget i fællesskab. Valget af aktiviteter og hvem der med gensidig fordel kan deltage i en fælles aktivitet skal være velovervejet og bygge på tidligere erfaringer. Situationen viser tydelig, at Kasper fungerer fint i en konkret og praktisk situation, der er overskuelig, struktureret og temmelig styret af den voksne. Kasper kan tage mange selvstændige initiativer, hvor han meget bruger sit kropssprog i kommunikationen, mens det verbale sprog er mere svagt og utydeligt. Dette skal den voksne være opmærksom på dvs. aflæse, tolke og sætte ord på Kaspers handlinger. Samtidig skal den voksne altid være tydelig i både den verbale og nonverbale kommunikation f.eks. ved at understøtte det mundtlige visuelt - herunder med egn til ale.

9 R H D N A V R S A M S P L Barnets rettethed: 24, Barnets opfølgning: BARN Barnets initiativer: 9-11, 28-33, 36-38, 40-44, 51-52, Barnets opfølgning: Barnets forsøg på samspil: 15-16, 55, Barnets opfølgning: 19-20, 48, 49, 58-59, 71 Andres opfølgning: ANDR Andres rettethed mod barnet: 45 Andres opfølgning: Andres initiativer rettet mod barnet: Andres opfølgning: 17-18, 49, 50, 56-57, 60-61, 70, 71 Andres forsøg på samspil, der omfatter barnet: 46-47