4.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Transkript

1 4.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Eleverne deltog i en i skolefodbold. 2. Politiet kørte arrestanten til nærmeste. 3. Dommeren i fodboldkampen blev erklæret. 4. Patienten blev kørt til hospitalet i en. 5. Pigen blev henvist til en. 6. Han havde gennemført sit studium som på universitetet. 7. Peter blev kasseret af lægen, da han mødte op til. 8. Den gamle dame var alvorligt, fordi hun ikke fik vand nok. 9. Børnene udviste en meget opførsel. 10. Fodboldspilleren mistede sit i kampens sidste del. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 1 af 14

3 11. Kokken serverede en lækker som tilbehør til bøffen. 12. Man kunne høre på hans, at han havde arbejdet mange år i fængslet. 13. Han aftalte et møde med sin bankrådgiver, vedrørende næste års. 14. Han blev indlagt på hospitalet med på en blodprop. 15. Medarbejderen var over for firmaets ledelse. 16. Til fødselsdagen fik børnene serveret med banan. 17. Familiens nye villa havde i haven. 18. Det havde været en våd sommer. 19. Han var i byens største bank. 20. Han var en meget mand. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 2 af 14

4 Opgave i læseteknik Vejledning I den nedenstående tekst er der slettet nogle ord og indsat parenteser med fire valgmuligheder. Læs teksten, og sæt en streg under det ord, der passer i sammenhængen. Du kan se nogle eksempler nedenfor. Fedmeepidemi Fedmeepidemien har i Danmark [ udviklet / tilpasset / omstillet / udartet ] sig over de sidste år; en periode, hvor det danske samfund [ ikke / aldrig / også / altid ] har ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har [ beordret / ansporet / ført / opildnet ] til betydeligt reduceret fysisk aktivitet i arbejds- og fritidslivet, samt adgang til rigelige og billige fødevarer 24 timer i døgnet. Denne [ kombination / situation / forandring / oplevelse ] af lav fysisk aktivitet og let tilgængelighed af billige fødevarer menes at være baggrunden for den aktuelle fedmeepidemi. Udviklingen herhjemme svarer til udviklingen [ i / med / på / til ] andre lande, hvor bedring af de socio-økonomiske forhold sædvanligvis følges af en [ svingende / foruroligende / stigende / faldende ] gennemsnitsvægt i befolkningen og øget forekomst af overvægt og fedme. Disse forhold har resulteret i en gange stigning i forekomsten af fedme over de [ kommende / næste / forrige / seneste ] 50 år. Specielt foruroligende er den stigende [ betydning / effekt / forekomst / tilsynekomst ] af overvægt og fedme blandt børn og unge, hvor der er sket en tredobling over de [ sidste / resterende / første / næste ] 30 år. Ca. 40 % af voksne danskere lider nu af overvægt, heraf [ omkring / under / over / fra ] % af egentlig fedme. Det svarer til, at omkring voksne danskere lider af fedme, hvilket giver dem en stærkt [ faldende / formindsket / øget / dalende ] risiko for at udvikle helbredskomplikationer. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 3 af 14

5 Overvægt og fedme er skyld i en række [ børnesygdomme / folkesygdomme / kræftsygdomme / kønssygdomme ] bl.a. type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, hvilket resulterer i en betydelig overdødelighed. Fedme er [ desuden / alligevel / heldigvis / netop ] ved at udkonkurrere tobaksrygning som den [ eneste / største / mærkeligste / mindste ] dødsårsag, der potentielt kan forebygges. Fedme er på den baggrund en stor trussel [ med / til / mod / på ] folkesundheden. Ca. 5-8 % [ ad / af / fra / på ] det totale sundhedsbudget går til overvægtsrelaterede sygdomme, og dette beløb vil blot stige, hvis fedmeepidemien [ slutter / fortsætter / opstår / starter ]. Der er generel enighed om, at forebyggelse primært bør rettes mod børn og unge. Da det fra [ gennemgangen / adgangen / tilgangen / overgangen ] af flere undersøgelser viser sig, at tv spiller en stor rolle for inaktiviteten blandt børn og unge og desuden spiller en stor rolle i industriens markedsføring af [ vitaminrige / sunde / usunde / nærende ] slik- og snackprodukter, vil det være hensigtsmæssigt, at der i alle forebyggelsestiltag indgår strategier til reduktion af [ forbruget / internetforbruget / tv-forbruget / slikforbruget ] Kostmæssigt skal [ hun / han / man / jeg ] fokusere på daglig indtagelse af [ sukkerholdig / fedtholdig / kalorieholdig / fiberrig ] kost som frugt og grønt og reducere indtaget af fedtrige, energitætte produkter samt begrænse indtaget af flydende sukker (sodavand). Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 4 af 14

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Sengen som fjende 1. Hvad skal Hanne ifølge lægen gøre, hvis hun ikke kan falde i søvn? Hun skal stå op. Hun skal drikke en kop kaffe. Hun skal tage en sovepille. Hun skal måle sin hjerneaktivitet med elektroder. 2. Hvad er årsagen til Hannes henvisning til søvnklinik? Hun har problemer med familien. Hun lider af søvnapnø. Hun er kommet i klimakteriet og får kun 2-3 timers søvn i døgnet. Hun er nervøs for at gå i seng. 3. Skriv navnet på den søvnklinik, Hanne er henvist til. Skriv svaret her: 4. Hvad forstås ved indlært søvnløshed? Man har vænnet sig til at gå for tidligt i seng. Søvnløshed er indlært i barndommen. Ubevidst forbindes sengen med søvnløshed. Man har vænnet sig til at sove midt på dagen. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 5 af 14

7 Sengen som fjende Søvnløshed kan have mange årsager. Stress, kriser, depression eller fysiske sygdomme ødelægger mange menneskers nattesøvn. Men søvnløshed kan også være tillært. Sådan er det for 57-årige Hanne. De sidste seks-syv år har sengen været hendes fjende Har du sovet godt i nat? Nej! Bare rolig, så er du ikke alene. Næsten hver anden dansker har problemer med nattesøvnen, men alligevel er det ikke noget, vi snakker om. Heller ikke 57-årige Hanne, som gerne vil nøjes med fornavnet, da vi møder hende i den søvnmedicinske klinik Scansleep i Kolding. Hun er blevet henvist fra det offentlige, som ikke kunne behandle hende inden for ventetidsgarantien. Som yngre havde jeg ingen søvnproblemer, men da jeg for nogle år siden blev skilt, måtte jeg kortvarigt have sovepiller for at sove. Efter krisen sov jeg igen normalt. Lige indtil overgangsalderen, så kom problemet tilbage, siger Hanne og fortsætter: De sidste seks år har jeg sjældent fået mere end to-tre timers søvn, nogle nætter slet ingen. Går jeg i seng kl. 23, falder jeg først i søvn mellem kl. 1 og kl. 2 og vågner igen kl. 4, et par timer før jeg skal op. Det er meget belastende, og jeg har i perioder fået sovepiller for at klare hverdagen. Under skilsmissen var der en årsag til problemet, men i dag er jeg ude af krisen. Jeg har fået en ny dejlig mand, er glad for mit job, dyrker motion, har ingen spekulationer eller psykiske problemer og alligevel kan jeg ikke sove. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 6 af 14

8 Indlært søvnløshed Hanne lider af indlært søvnløshed. Hun kan slumre foran fjernsynet, men så snart hun går i seng, er hun lysvågen. Ubevidst forbinder hun sengen med søvnløshed. En negativ refleks fra livskrisen, som siden er blevet kronisk. At gå tidligere i seng gør kun ondt værre. Tværtimod gælder det om at bryde den negative refleks ved hjælp af skrappe søvnrestriktioner, fortæller overlæge Jan Ovesen, Scansleep. Uanset hvor træt Hanne er, må hun ikke gå i seng før kl. 1, og falder hun ikke i søvn inden for et kvarter, skal hun forlade sengen og fx læse, indtil hun bliver søvnig. Hun skal stå op kl. 6, også selv om hun ikke har sovet, og må ikke lægge sig i dagens løb. Det giver en konstant søvnmangel, som til sidst får hjernen til at slå fra, så man falder i søvn første skridt på vejen til at bryde den negative refleks. Efterhånden vil hun få lov til at gå tidligere i seng. Himmelsk at sove fem timer Efter 14 dage på søvndiæt kan Hanne mærke bedring. Første uge havde jeg to nætter, hvor jeg faldt i søvn efter et kvarter og sov tre sammenhængende timer, og næste uge sov jeg to gange igennem fra kl. 1 til 6. Det var himmelsk. Men det er svært ikke at lægge sig i dagens løb, og jeg er også en enkelt gang gået i seng en halv time for tidligt, fortæller Hanne, som fører søvndagbog. Disciplin og motivation er afgørende for behandlingen. Begge dele har Hanne. Før hun kom til Scansleep, var hun trappet ud af sovepillerne og havde været hos psykolog for at udelukke psykiske årsager. Scansleep har kortlagt Hannes nattesøvn ved at måle hendes hjerneaktivitet med elektroder. De viser, at hun kun sover sporadisk og især får for lidt af den dybe søvn, hvilket er typisk for patienter med tillært søvnløshed. Hanne er som sådan klassisk, men det er hendes fremskridt også. Alt tyder på, at hun er ved at genvinde sit gamle søvnmønster, forklarer Jan Ovesen, som også anvender samtaleterapi, afslapningsteknikker og indøvning af fast døgnrytme i behandlingen. Alt sammen for at Hanne igen skal blive ven med sin seng. Efterskrift Ved konsultationen 14 dage senere kan Hanne fortælle om gode fremskridt: På nær en enkelt nat i sidste uge har jeg sovet igennem fire-fem timer hver nat på hverdage. Kun i weekenden har det knebet. Da er det svært at komme ud af sengen allerede kl. seks, og så bliver jeg ikke træt nok i den anden ende. Men det går så godt nu, at jeg har fået lagt en time til og må gå i seng ved midnat frem til næste konsultation. Årsager til søvnløshed Psykiske årsager sorg, bekymringer, stress og depression Fysiologiske årsager smerter, sygdom, menstruation, overgangsalder og alderdom. Søvnløshed kan også være genetisk betinget Indlærte årsager en midlertidig søvnløshed bliver kronisk, fordi underbevidstheden lærer at forbinde sengen med at ligge vågen. Kilde: Sund i Syd. Nr FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 7 af 14

9 Opgaver til God søvn gør livet længere 1. Hvorfor er god nattesøvn vigtig? Hjernen kan få hvile og lade op til næste dag. Dagens indlæring lagres, og kroppens immunforsvar styrkes. Man undgår udskillelse af unødige væksthormoner. Det er nemmere at stå tidligt op om morgenen. 2. Hvorfor har specielt spædbørn brug for meget søvn? Risikoen for vuggedød er reduceret. Forstyrret søvnkvalitet kan for spædbørn bevirke dværgvækst. Centralnervesystemet bliver udviklet under søvn. Barnet undgår udvikling af for stort hoved. 3. Find et andet ord for REM-søvn. Skriv svaret her: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 8 af 14

10 God søvn gør livet længere For 50 år siden troede man, at søvnen var en passiv dvaletilstand. I dag har søvnforskning vist, at både kroppen og hjernen er på vigtigt arbejde, mens vi sover Du kan sove, når du bliver gammel! Det gamle mundheld holder langt fra stik, for hvis vi ikke får den søvn, vi har brug for, bliver vi slet ikke gamle. Dels giver søvnen os mulighed for at oplade og opbygge kroppen og dens immunforsvar, dels foregår der under søvnen processer i hjernen, som blandt andet har betydning for vores indlæringsevne. Uden søvn fungerer hjernen dårligere. Vi bliver trætte og uopmærksomme og dermed langt dårligere til at løse opgaver, færdes i trafikken ja i det hele taget til at leve. 25 års søvn I det første leveår sover et barn to-tredjedele af tiden, herefter næsten halvdelen af døgnet frem til skolestart. Først fra 20-års alderen kan vi nøjes med 7-8 timers søvn i døgnet. Et gennemsnitligt menneskeliv består med andre ord af mere end 25 års søvn! Men hvad er det så, vi bruger al den søvn til? Vi mennesker fødes, inden centralnervesystemet er helt udviklet. Af den simple grund, at hovedet ville være for stort til at komme ud, hvis hjernen var helt udviklet ved fødslen. Derfor har det nyfødte barn brug for at sove det meste af tiden, så nervesystemet kan modnes og udvikles, siger overlæge og søvnekspert Jan Ovesen fra den private søvnklinik Scansleep og forklarer videre: Når vi sover, udskilles der væksthormon, og god søvnkvalitet er afgørende for, om vi udskiller normale mængder af væksthormon. Hvis et barn har forstyrret søvnkvalitet eller sover for lidt, vil det udskille en mindre mængde væksthormon end normalt, og så vokser barnet ikke, som det skal. Ikke kun børn har brug for søvn. I voksenalderen er den gode og tilstrækkelige søvn fx med til at formindske risikoen for stress, da mængden af stresshormon mindskes, når vi sover. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 9 af 14

11 Lærdom sætter sig fast om natten Hvis man scanner hjernen, kan man se, hvilken dele der er aktive, når vi fx indlærer spanske gloser. Er der tale om ligninger af anden grad, er en anden del af hjernen i arbejde. Hvis man så kigger på hjernen, mens vi sover, vil der være øget aktivitet og stofskifte i netop de centre, der har været i aktivitet om dagen. Der sker med andre ord en aktiv proces om natten, som er med til banke den viden fast, vi har indlært i løbet af dagen. Det vi har lært om dagen, skal om natten have tid til at sætte sig til blivende viden i arbejdshukommelsen, siger Jan Ovesen. TI TIPS TIL SUND SØVN 1. Gå i seng og stå op til samme tid hver dag. 2. Få motion hver dag men ikke lige før sengetid. 3. Undgå kaffe, te, alkohol, cola og meget sukkerholdige ting om aftenen. 4. Spis noget let før sengetid. 5. Dæmp lyset omkring dig den sidste time før sengetid. 6. Sluk for pc, mobiltelefon og uhyggelige tv-serier. 7. Sov mørkt og køligt. 8. Tøm hjernen ved sengetid med et fast ritual, fx aftenbøn eller et par linjer i en dagbog. 9. Stå op af sengen og foretag dig noget stilfærdigt, hvis du ikke kan sove. 10. Sov ikke om dagen, hvis du ikke kan sove om natten. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 10 af 14

12 Sådan sover vi Den normale søvn består af fem forskellige faser, der tilsammen danner en søvncyklus. En søvncyklus varer ca minutter. På en nat sover vi fra den ene søvncyklus til den anden. Normalt vågner vi kort op, når vi går fra den ene cyklus til den næste, men for det meste vil vi ikke opleve disse opvågninger. En søvncyklus består af: Fase 1: 5 min Når vi er trætte, går i seng og lægger hovedet på puden, går der normalt ikke længe, inden vi slumrer ind. Vi bevæger os ind i ind i søvnens første stadium. En meget let søvn, som vi nemt kan vækkes fra igen. Fase 2: min Efter 5-15 minutter ændrer hjernens bølger sig, og vi glider over i fase to, som er den egentlige søvn. Vi slapper helt af og er ikke så lette af vække som under fase 1. Fase 3 og 4: min Den dybe søvn kaldes også slowwave-søvnen, fordi den er karakteriseret ved, at hjernebølgerne er langsommere end i de andre faser. Det er under den dybe søvn, at kroppens væksthormoner og stoffer, der styrker immunforsvaret, øges. Vi bygger simpelthen kroppen op i denne fase, hvor vi ligeledes er vanskelige at vække. Fase 5: 5-30 min Nu kommer en fase med ret let søvn, hvorefter hjernebølgerne ligner dem, vi har i vågen tilstand. Samtidig kommer der livlige øjenbevægelser, hvorfor denne fase kaldes REM (Rapid Eye Movement)-søvn. Eller drømmesøvn, fordi vi under REM-søvnen drømmer og kan huske vores drømme tydeligt, hvis vi bliver vækket i denne fase. Kilde: Sund i Syd. Nr FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 11 af 14

13 Opgaver til Forskudt søvn hos familien Toftegaard 1. Hvilken profession har Jan og Bente? Professionelle håndboldspillere Selvstændigt erhvervsdrivende Håndboldtrænere Pædagoger. 2. Hvad forstås ved forskudt søvn hos familien Toftegaard? Det er ligegyldigt, på hvilket tidspunkt af døgnet man sover. De enkelte familiemedlemmer har brug for at sove på forskellige tidspunkter. Sengetiden forskydes til sent om aftenen. Forældrene får afbrudt deres søvn, fordi Lucas skal ammes. 3. Hvilken aldersgruppe skal sove timer ifølge Jan Ovesen? 0 1-årige 1 3-årige 4 5-årige Børn i skolealderen. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 12 af 14

14 Forskudt søvn hos familien Toftegaard Nanna-Sofie på 16 år elsker at være sent oppe. Lucas på 16 måneder vågner stadig om natten. Og Victoria på 11 år er aktiv håndboldpige til langt ud på aftenen. Jan og Bente Toftegaard kæmper en daglig kamp for at holde styr på, at alle får sovet nok. Lucas hader sutter. Til gengæld kan han allerede, 16 måneder gammel, kaste en bold, så det ikke fornægter sig, at han er født ind i en håndboldglad familie. Både far Jan og de to storesøstre Nanna- Sofie og Victoria er aktive håndboldspillere, mens mor Bente er aktiv i håndboldklubben uden for banen. Aftenerne hos familie Toftegaard er lige så hektiske som dagene, hvor Jan knokler i sin hvidevareforretning i Nyborg. Bente er medhjælpende hustru med halv tid i forretningen og halv tid derhjemme. Aftensmaden er tit først overstået ved tiden, og så er det Lucas-tid. Han elsker jo at lege, så vi giver den tit gas. Men vi får også tid til at kigge i et par bøger, inden jeg putter ham mellem otte og halv ni, fortæller Jan. Ammetår om natten Lucas er nem at få til at sove på det tidspunkt. Nede i stuen venter Victoria. Nu er det hendes tur til fars opmærksomhed, og pludselig er den franske dør mellem villaens to stuer omdannet til håndboldmål, hvor far og datter skiftes til at fyre løs og tage imod bolden. Uden fare for interiøret, for familien har investeret i en stak små, bløde bolde til indendørs brug! Victoria dejser først om mellem og 22.30, og for Jan og Bente kan klokken sagtens passere midnat, før de kommer i seng. Men så bliver klokken 1, og Lucas vågner. Nogle gange er det nok at nusse ham og give ham lidt vand, før han falder i søvn igen. Men ofte må Jan vælge den slemme løsning og bære sønnen ind til Bente. For han vil stadig gerne have mors mælk. Det er lidt af en ond cirkel, for Lucas bliver tit meget vågen og karter rundt, når han først kommer ind til os. Og hvis jeg prøver at lægge ham i hans egen seng igen, bliver han tit rigtigt utilfreds, sukker Jan. Lucas vågner to gange i løbet af natten, og familien ser virkelig frem til, at deres lille solstråle kan sove igennem. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 13 af 14

15 Det hænger nok sammen med, at han sover tre-fire timer i dagplejen. Vi har forsøgt at lave om på denne vane, men det er svært, siger Bente. Morgenstunden er hellig Det er Lucas, der kører showet. Men det er naturligt, at han kræver mere end sine søstre. De er heldigvis så store, at de godt kan forstå det. Og så er de jo helt vilde med deres lillebror, forklarer Bente og Jan. Familien er oppe igen kl Men når Victoria er blevet kørt i skole og Lucas afleveret i dagplejen, tager begge forældre hjem igen og sidder en halv time ved morgenbordet. Det kan lade sig gøre, fordi vi kan vente med at være i forretningen til Det er virkeligt et privilegium. Havde vi ikke den mulighed, ved jeg ikke, hvordan vi ville have det, siger Bente. Hun indrømmer, at hun og Jan nok havde lagt sig mere i selen for at få Lucas til at sove igennem, hvis de skulle møde tidligere om morgenen. Vi har rum til, at Lucas kan have sin egen rytme. Derfor får han lov til det og vi lever med det, som Bente siger. Storesøster på nattesjov Familiens teenager Nanna-Sofie er på efterskole og kun hjemme i weekenderne. Her lægger hun også beslag på sin mors nattesøvn. Nanna-Sofie skal jo tit i byen fredag og lørdag aften, og jeg kan ikke sove, før hun er hjemme igen. Jeg vil heller ikke have, at hun går eller cykler alene hjem om natten, så når hun ringer, henter jeg hende, siger Bente. På et tidspunkt var forældrene bekymrede over, om Victoria på 11 fik nok søvn. Hun går sent i seng og kan nogle morgener være næsten bevidstløs. Men skal der ske noget spændende, springer hun ud af sengen klokken 6. Vi har talt med hendes lærere, men de ser ingen problemer. Victoria følger fint med i skolen, slår Jan fast. Og Nanna-Sofie, hun er en ægte teenager, der helst sov hele dagen og var vågen til langt ud på natten hvis hun altså selv måtte bestemme! Børn har krav på voksentid Hav ikke for travlt om aftenen, men giv børnene opmærksomhed, inden de skal puttes. Indfør faste, gode rutiner. Børn, der får udelt opmærksomhed inden sengetid, er tilfredse og derfor lette at få til at sove. 0-1 år: Børn har deres egen rytme. Vær opmærksom på denne rytme, og gå ind i den. Børn siger selv til, når de er utilfredse. Så græder de. 1-3 år: Børn i den alder er grænsesøgende og vil måske ikke i seng. Giver forældrene efter, vinder børnene og det er ikke godt. Stå fast. Ellers bliver barnet overtræt. Det kan medføre indsovningsbesvær og dårlig søvnkvalitet. 4-5 år: Sørg for ordentlig sengetid. Børn i den alder skal sove timer. Så det er blot med at regne baglæns i forhold til, hvornår barnet skal op næste morgen. I skolealderen: Søvn er essentiel for skolebørn. Dels udskiller de væksthormon, mens de sover. Så for lidt søvn kan hæmme væksten. Dels skal de lære, og søvnen er afgørende, hvis lærdommen skal sætte sig fast. Kilde: Sund i Syd. Nr FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 14 af 14

16 Undervisningsministeriet

17 4.2 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

18 Opgave 1 Søvn Skriv med dine egne ord, hvad grafen nedenfor viser om søvnbehovet i forskellige aldre: Kilde: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 1 af 13

19 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 2 af 13

20 Opgave 2 Søvn Skriv et fagligt indlæg om søvn. Du skal komme ind på følgende problemstillinger: Forskellige årsager til søvnløshed Hvilken betydning god søvn har for vores liv Hvordan alder og søvnbehov hænger sammen. Brug ovenstående overskrift eller lav selv en. Teksterne på side 4-10 skal inddrages i besvarelsen. Dit indlæg skal have et omfang på 1-3 håndskrevne sider FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 3 af 13

21 Sengen som fjende Søvnløshed kan have mange årsager. Stress, kriser, depression eller fysiske sygdomme ødelægger mange menneskers nattesøvn. Men søvnløshed kan også være tillært. Sådan er det for 57-årige Hanne. De sidste seks-syv år har sengen været hendes fjende Har du sovet godt i nat? Nej! Bare rolig, så er du ikke alene. Næsten hver anden dansker har problemer med nattesøvnen, men alligevel er det ikke noget, vi snakker om. Heller ikke 57-årige Hanne, som gerne vil nøjes med fornavnet, da vi møder hende i den søvnmedicinske klinik Scansleep i Kolding. Hun er blevet henvist fra det offentlige, som ikke kunne behandle hende inden for ventetidsgarantien. Som yngre havde jeg ingen søvnproblemer, men da jeg for nogle år siden blev skilt, måtte jeg kortvarigt have sovepiller for at sove. Efter krisen sov jeg igen normalt. Lige indtil overgangsalderen, så kom problemet tilbage, siger Hanne og fortsætter: De sidste seks år har jeg sjældent fået mere end to-tre timers søvn, nogle nætter slet ingen. Går jeg i seng kl. 23, falder jeg først i søvn mellem kl. 1 og kl. 2 og vågner igen kl. 4, et par timer før jeg skal op. Det er meget belastende, og jeg har i perioder fået sovepiller for at klare hverdagen. Under skilsmissen var der en årsag til problemet, men i dag er jeg ude af krisen. Jeg har fået en ny dejlig mand, er glad for mit job, dyrker motion, har ingen spekulationer eller psykiske problemer og alligevel kan jeg ikke sove. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 4 af 13

22 Indlært søvnløshed Hanne lider af indlært søvnløshed. Hun kan slumre foran fjernsynet, men så snart hun går i seng, er hun lysvågen. Ubevidst forbinder hun sengen med søvnløshed. En negativ refleks fra livskrisen, som siden er blevet kronisk. At gå tidligere i seng gør kun ondt værre. Tværtimod gælder det om at bryde den negative refleks ved hjælp af skrappe søvnrestriktioner, fortæller overlæge Jan Ovesen, Scansleep. Uanset hvor træt Hanne er, må hun ikke gå i seng før kl. 1, og falder hun ikke i søvn inden for et kvarter, skal hun forlade sengen og fx læse, indtil hun bliver søvnig. Hun skal stå op kl. 6, også selv om hun ikke har sovet, og må ikke lægge sig i dagens løb. Det giver en konstant søvnmangel, som til sidst får hjernen til at slå fra, så man falder i søvn første skridt på vejen til at bryde den negative refleks. Efterhånden vil hun få lov til at gå tidligere i seng. Himmelsk at sove fem timer Efter 14 dage på søvndiæt kan Hanne mærke bedring. Første uge havde jeg to nætter, hvor jeg faldt i søvn efter et kvarter og sov tre sammenhængende timer, og næste uge sov jeg to gange igennem fra kl. 1 til 6. Det var himmelsk. Men det er svært ikke at lægge sig i dagens løb, og jeg er også en enkelt gang gået i seng en halv time for tidligt, fortæller Hanne, som fører søvndagbog. Disciplin og motivation er afgørende for behandlingen. Begge dele har Hanne. Før hun kom til Scansleep, var hun trappet ud af sovepillerne og havde været hos psykolog for at udelukke psykiske årsager. Scansleep har kortlagt Hannes nattesøvn ved at måle hendes hjerneaktivitet med elektroder. De viser, at hun kun sover sporadisk og især får for lidt af den dybe søvn, hvilket er typisk for patienter med tillært søvnløshed. Hanne er som sådan klassisk, men det er hendes fremskridt også. Alt tyder på, at hun er ved at genvinde sit gamle søvnmønster, forklarer Jan Ovesen, som også anvender samtaleterapi, afslapningsteknikker og indøvning af fast døgnrytme i behandlingen. Alt sammen for at Hanne igen skal blive ven med sin seng. Efterskrift Ved konsultationen 14 dage senere kan Hanne fortælle om gode fremskridt: På nær en enkelt nat i sidste uge har jeg sovet igennem fire-fem timer hver nat på hverdage. Kun i weekenden har det knebet. Da er det svært at komme ud af sengen allerede kl. seks, og så bliver jeg ikke træt nok i den anden ende. Men det går så godt nu, at jeg har fået lagt en time til og må gå i seng ved midnat frem til næste konsultation. Årsager til søvnløshed Psykiske årsager sorg, bekymringer, stress og depression Fysiologiske årsager smerter, sygdom, menstruation, overgangsalder og alderdom. Søvnløshed kan også være genetisk betinget Indlærte årsager en midlertidig søvnløshed bliver kronisk, fordi underbevidstheden lærer at forbinde sengen med at ligge vågen. Kilde: Sund i Syd. Nr FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 5 af 13

23 God søvn gør livet længere For 50 år siden troede man, at søvnen var en passiv dvaletilstand. I dag har søvnforskning vist, at både kroppen og hjernen er på vigtigt arbejde, mens vi sover Du kan sove, når du bliver gammel! Det gamle mundheld holder langt fra stik, for hvis vi ikke får den søvn, vi har brug for, bliver vi slet ikke gamle. Dels giver søvnen os mulighed for at oplade og opbygge kroppen og dens immunforsvar, dels foregår der under søvnen processer i hjernen, som blandt andet har betydning for vores indlæringsevne. Uden søvn fungerer hjernen dårligere. Vi bliver trætte og uopmærksomme og dermed langt dårligere til at løse opgaver, færdes i trafikken ja i det hele taget til at leve. 25 års søvn I det første leveår sover et barn to-tredjedele af tiden, herefter næsten halvdelen af døgnet frem til skolestart. Først fra 20-års alderen kan vi nøjes med 7-8 timers søvn i døgnet. Et gennemsnitligt menneskeliv består med andre ord af mere end 25 års søvn! Men hvad er det så, vi bruger al den søvn til? Vi mennesker fødes, inden centralnervesystemet er helt udviklet. Af den simple grund, at hovedet ville være for stort til at komme ud, hvis hjernen var helt udviklet ved fødslen. Derfor har det nyfødte barn brug for at sove det meste af tiden, så nervesystemet kan modnes og udvikles, siger overlæge og søvnekspert Jan Ovesen fra den private søvnklinik Scansleep og forklarer videre: Når vi sover, udskilles der væksthormon, og god søvnkvalitet er afgørende for, om vi udskiller normale mængder af væksthormon. Hvis et barn har forstyrret søvnkvalitet eller sover for lidt, vil det udskille en mindre mængde væksthormon end normalt, og så vokser barnet ikke, som det skal. Ikke kun børn har brug for søvn. I voksenalderen er den gode og tilstrækkelige søvn fx med til at formindske risikoen for stress, da mængden af stresshormon mindskes, når vi sover. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 6 af 13

24 Lærdom sætter sig fast om natten Hvis man scanner hjernen, kan man se, hvilken dele der er aktive, når vi fx indlærer spanske gloser. Er der tale om ligninger af anden grad, er en anden del af hjernen i arbejde. Hvis man så kigger på hjernen, mens vi sover, vil der være øget aktivitet og stofskifte i netop de centre, der har været i aktivitet om dagen. Der sker med andre ord en aktiv proces om natten, som er med til banke den viden fast, vi har indlært i løbet af dagen. Det vi har lært om dagen, skal om natten have tid til at sætte sig til blivende viden i arbejdshukommelsen, siger Jan Ovesen. TI TIPS TIL SUND SØVN 1. Gå i seng og stå op til samme tid hver dag. 2. Få motion hver dag men ikke lige før sengetid. 3. Undgå kaffe, te, alkohol, cola og meget sukkerholdige ting om aftenen. 4. Spis noget let før sengetid. 5. Dæmp lyset omkring dig den sidste time før sengetid. 6. Sluk for pc, mobiltelefon og uhyggelige tv-serier. 7. Sov mørkt og køligt. 8. Tøm hjernen ved sengetid med et fast ritual, fx aftenbøn eller et par linjer i en dagbog. 9. Stå op af sengen og foretag dig noget stilfærdigt, hvis du ikke kan sove. 10. Sov ikke om dagen, hvis du ikke kan sove om natten. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 7 af 13

25 Sådan sover vi Den normale søvn består af fem forskellige faser, der tilsammen danner en søvncyklus. En søvncyklus varer ca minutter. På en nat sover vi fra den ene søvncyklus til den anden. Normalt vågner vi kort op, når vi går fra den ene cyklus til den næste, men for det meste vil vi ikke opleve disse opvågninger. En søvncyklus består af: Fase 1: 5 min Når vi er trætte, går i seng og lægger hovedet på puden, går der normalt ikke længe, inden vi slumrer ind. Vi bevæger os ind i ind i søvnens første stadium. En meget let søvn, som vi nemt kan vækkes fra igen. Fase 2: min Efter 5-15 minutter ændrer hjernens bølger sig, og vi glider over i fase to, som er den egentlige søvn. Vi slapper helt af og er ikke så lette af vække som under fase 1. Fase 3 og 4: min Den dybe søvn kaldes også slowwave-søvnen, fordi den er karakteriseret ved, at hjernebølgerne er langsommere end i de andre faser. Det er under den dybe søvn, at kroppens væksthormoner og stoffer, der styrker immunforsvaret, øges. Vi bygger simpelthen kroppen op i denne fase, hvor vi ligeledes er vanskelige at vække. Fase 5: 5-30 min Nu kommer en fase med ret let søvn, hvorefter hjernebølgerne ligner dem, vi har i vågen tilstand. Samtidig kommer der livlige øjenbevægelser, hvorfor denne fase kaldes REM (Rapid Eye Movement)-søvn. Eller drømmesøvn, fordi vi under REM-søvnen drømmer og kan huske vores drømme tydeligt, hvis vi bliver vækket i denne fase. Kilde: Sund i Syd. Nr FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 8 af 13

26 Forskudt søvn hos familien Toftegaard Nanna-Sofie på 16 år elsker at være sent oppe. Lucas på 16 måneder vågner stadig om natten. Og Victoria på 11 år er aktiv håndboldpige til langt ud på aftenen. Jan og Bente Toftegaard kæmper en daglig kamp for at holde styr på, at alle får sovet nok. Lucas hader sutter. Til gengæld kan han allerede, 16 måneder gammel, kaste en bold, så det ikke fornægter sig, at han er født ind i en håndboldglad familie. Både far Jan og de to storesøstre Nanna- Sofie og Victoria er aktive håndboldspillere, mens mor Bente er aktiv i håndboldklubben uden for banen. Aftenerne hos familie Toftegaard er lige så hektiske som dagene, hvor Jan knokler i sin hvidevareforretning i Nyborg. Bente er medhjælpende hustru med halv tid i forretningen og halv tid derhjemme. Aftensmaden er tit først overstået ved tiden, og så er det Lucas-tid. Han elsker jo at lege, så vi giver den tit gas. Men vi får også tid til at kigge i et par bøger, inden jeg putter ham mellem otte og halv ni, fortæller Jan. Ammetår om natten Lucas er nem at få til at sove på det tidspunkt. Nede i stuen venter Victoria. Nu er det hendes tur til fars opmærksomhed, og pludselig er den franske dør mellem villaens to stuer omdannet til håndboldmål, hvor far og datter skiftes til at fyre løs og tage imod bolden. Uden fare for interiøret, for familien har investeret i en stak små, bløde bolde til indendørs brug! Victoria dejser først om mellem og 22.30, og for Jan og Bente kan klokken sagtens passere midnat, før de kommer i seng. Men så bliver klokken 1, og Lucas vågner. Nogle gange er det nok at nusse ham og give ham lidt vand, før han falder i søvn igen. Men ofte må Jan vælge den slemme løsning og bære sønnen ind til Bente. For han vil stadig gerne have mors mælk. Det er lidt af en ond cirkel, for Lucas bliver tit meget vågen og karter rundt, når han først kommer ind til os. Og hvis jeg prøver at lægge ham i hans egen seng igen, bliver han tit rigtigt utilfreds, sukker Jan. Lucas vågner to gange i løbet af natten, og familien ser virkelig frem til, at deres lille solstråle kan sove igennem. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 9 af 13

27 Det hænger nok sammen med, at han sover tre-fire timer i dagplejen. Vi har forsøgt at lave om på denne vane, men det er svært, siger Bente. Morgenstunden er hellig Det er Lucas, der kører showet. Men det er naturligt, at han kræver mere end sine søstre. De er heldigvis så store, at de godt kan forstå det. Og så er de jo helt vilde med deres lillebror, forklarer Bente og Jan. Familien er oppe igen kl Men når Victoria er blevet kørt i skole og Lucas afleveret i dagplejen, tager begge forældre hjem igen og sidder en halv time ved morgenbordet. Det kan lade sig gøre, fordi vi kan vente med at være i forretningen til Det er virkeligt et privilegium. Havde vi ikke den mulighed, ved jeg ikke, hvordan vi ville have det, siger Bente. Hun indrømmer, at hun og Jan nok havde lagt sig mere i selen for at få Lucas til at sove igennem, hvis de skulle møde tidligere om morgenen. Vi har rum til, at Lucas kan have sin egen rytme. Derfor får han lov til det og vi lever med det, som Bente siger. Storesøster på nattesjov Familiens teenager Nanna-Sofie er på efterskole og kun hjemme i weekenderne. Her lægger hun også beslag på sin mors nattesøvn. Nanna-Sofie skal jo tit i byen fredag og lørdag aften, og jeg kan ikke sove, før hun er hjemme igen. Jeg vil heller ikke have, at hun går eller cykler alene hjem om natten, så når hun ringer, henter jeg hende, siger Bente. På et tidspunkt var forældrene bekymrede over, om Victoria på 11 fik nok søvn. Hun går sent i seng og kan nogle morgener være næsten bevidstløs. Men skal der ske noget spændende, springer hun ud af sengen klokken 6. Vi har talt med hendes lærere, men de ser ingen problemer. Victoria følger fint med i skolen, slår Jan fast. Og Nanna-Sofie, hun er en ægte teenager, der helst sov hele dagen og var vågen til langt ud på natten hvis hun altså selv måtte bestemme! Børn har krav på voksentid Hav ikke for travlt om aftenen, men giv børnene opmærksomhed, inden de skal puttes. Indfør faste, gode rutiner. Børn, der får udelt opmærksomhed inden sengetid, er tilfredse og derfor lette at få til at sove. 0-1 år: Børn har deres egen rytme. Vær opmærksom på denne rytme, og gå ind i den. Børn siger selv til, når de er utilfredse. Så græder de. 1-3 år: Børn i den alder er grænsesøgende og vil måske ikke i seng. Giver forældrene efter, vinder børnene og det er ikke godt. Stå fast. Ellers bliver barnet overtræt. Det kan medføre indsovningsbesvær og dårlig søvnkvalitet. 4-5 år: Sørg for ordentlig sengetid. Børn i den alder skal sove timer. Så det er blot med at regne baglæns i forhold til, hvornår barnet skal op næste morgen. I skolealderen: Søvn er essentiel for skolebørn. Dels udskiller de væksthormon, mens de sover. Så for lidt søvn kan hæmme væksten. Dels skal de lære, og søvnen er afgørende, hvis lærdommen skal sætte sig fast. Kilde: Sund i Syd. Nr FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 10 af 13

28 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 11 af 13

29 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 12 af 13

30 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt A, 2011 Side 13 af 13

31 Undervisningsministeriet

32 Opgave i stavning af enkeltord, trin 4 Vejledning, der læses for deltagerne Jeg læser sætningen én gang. Derefter gentager jeg det ord, der skal skrives på den tomme linje. 1. Eleverne deltog i en konkurrence i skolefodbold. 2. Politiet kørte arrestanten til nærmeste politistation. 3. Dommeren i fodboldkampen blev erklæret inhabil. 4. Patienten blev kørt til hospitalet i en ambulance. 5. Pigen blev henvist til en psykiater. 6. Han havde gennemført sit studium som teolog på universitetet. 7. Peter blev kasseret af lægen, da han mødte op til session. 8. Den gamle dame var alvorligt dehydreret, fordi hun ikke fik vand nok. 9. Børnene udviste en meget asocial opførsel. 10. Fodboldspilleren mistede sit engagement i kampens sidste del. 11. Kokken serverede en lækker tomatsalat som tilbehør til bøffen. 12. Man kunne høre på hans jargon, at han havde arbejdet mange år i fængslet. 13. Han aftalte et møde med sin bankrådgiver, vedrørende næste års budget. 14. Han blev indlagt på hospitalet med symptomer på en blodprop. 15. Medarbejderen var illoyal over for firmaets ledelse. 16. Til fødselsdagen fik børnene serveret milkshake med banan. 17. Familiens nye villa havde swimmingpool i haven. 18. Det havde været en temmelig våd sommer. 19. Han var aktionær i byens største bank. 20. Han var en meget charmerende mand. Dette var opgaven i stavning. I skal nu løse resten af opgaverne. I må gerne understrege og gøre notater i teksterne. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2011 Side 1 af 1