Sammen. Tema: Samvirkende Menighedsplejer i 110 år Lykønskninger side 4 Det handler om nærvær side 10 Omsorgen for de små side 12 OM MENIGHEDSPLEJE

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [2] 2012 Tema: Samvirkende Menighedsplejer i 110 år Lykønskninger side 4 Det handler om nærvær side 10 Omsorgen for de små side 12 Sammen 1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard Susanne Jørgensen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND: Annette C. Langdahl acl@menighedsplejer.dk Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Karen Hegelund-Jensen khj@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby KOORDINATOR AF FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP Susan Møller smo@menighedsplejer.dk AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer.dk Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl indhold Aktuel kommentar 3 v/ole Foldberg Lykønskninger 4 Medlemsliste Om sognediakonalt arbejde 8 v/lektor Hans Raun Iversen Det handler om nærvær 10 Omsorgen for de små 12 At se tilbage for at se frem 14 v/kirsten Laursen Fra Københavner- 16 til landsorganisation - et historisk blik Landet rundt 18 Fra årsmødet 19 - bl. a. om fremtidens medlemshvervning De fattige har I jo altid hos Jer v/sognepræst Erik Ladegaard INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Anja Trolle-Hansen, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Michael Madsen KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest Anne Olesen Fællesledelsen FORSIDENS FOTO er fra SMP s historiske arkiv. Billedet fra Skovtur for skrøbelige er taget i Frederiksberg Have,

3 Vue over Samvirkende Menighedsplejer i 110 år Den 29. maj 1902 kendte man ikke ordet ildsjæl, men ildsjæle fandtes. N.C. Dalhoff og Alfred Th. Jørgensen var to af dem. Med dem som initiativtagere blev der på den ne dato holdt det, vi i dag ville kalde stiftende generalforsamling for De Samvir kende Menighedsplejer. I løbet af sommeren 1902 tilmeldte 19 københavnske menighedsplejer sig. Ved årsmødet i april 2012 var 265 menighedsplejer og -råd (i alt 394 sogne) fra hele landet medlem af Samvirkende Menighedsplejer (SMP). Indtil 1990 kunne alene menighedsplejer i Københavnsområdet være medlem, hvad man lagde stor vægt på dengang. I dag lægger vi lige modsat stor vægt på at være en landsdækkende organisation, hvad SMP også er blevet. Det første kontor sammen med Kirkefondet lå i Stormgade og fik snart navnet Fælleskontoret, fælles for alle menighedsplejer, et navn der benyttes den dag i dag for SMP s domicilejendom siden 1975 på Valby Tingsted. Ordet fælles kom også til at indgå i ledelsen, som i 1910 fik navnet Fællesudvalget. Dette navn anvendes også i 2012 for SMP s bestyrelse. Gennem alle 110 år har SMP s fornemste opgave været at hjælpe de dårligst stillede i samfundet, især børn og ældre. Samfundsudviklingen har gjort, at SMP s fokusområder har ændret sig. Jeg vil her nævne en række, men langt fra fyldestgørende: Alkoholproblemer blandt kvinder, arbejde for og blandt gamle, herunder bl.a. juleindsamling, udflugter, gamlehjem, senere plejehjem og ældreboliger. Dertil kommer arbejde for børn, bl.a. de nok så velkendte børneplejestationer, menighedsbørnehaver. Nævnes kan også bespisningsordninger, sygepleje og fodpleje. I 1929 kom en arbejdsgren til med navnet De Stille Stuer. I stedet for f.eks. en blomsterhilsen til fødselsdag eller begravelse kan man indbetale til De Stille Stuer (giro ). Gennem denne mere end 80 år gamle ordning, som deles med Københavns Understøttelsesforening, uddeles stadig beløb til mange mennesker, der har brug for en økonomisk håndsrækning, ikke mindst til jul. I 1940 erne optog nye arbejdsopgaver SMP s ledelse: Opførelse af sygehjem, ligesom feriehjem, sommerlejr o. lign. dukkede op som opgaver, SMP engagerede sig i. I 2012 kan vort projekt Folkekirkens Feriehjælp sende omkring 300 børnefamilier fra hele landet på en uges ferieophold. Foredrag, Kirkens Genbrug, besøgstjeneste, herunder omsorgsbesøg, og aflastningstjeneste er arbejdsgrene, der er stort behov for og stort fokus på her i jubilæumsåret, ligesom frivillige til at udføre det diakonale arbejde er en uvurderlig resurse. Ser vi på SMP s aktiviteter gennem de 110 år, har organisationen i en række tilfælde været foran f.eks. sociallovgivningen, som så har taget over efter en årrække. Dette har dog ikke overflødiggjort SMP s arbejde, blot ændret det. Organisationen er i dag afhængig af diverse midler fra det offentlige og dermed lovgivningen og samarbejde på forskellig vis. Dette kan give store udfordringer, men krones ofte med held. På jubilæumsdagen vil jeg uddybe mit lille indlæg her om SMP i 110 år. En stor og varm tak til alle for en engageret indsats. Ole Foldberg, formand for Fællesudvalget 3 Aktuel kommentar

4 NSAMVIRKENDE ME Lykønskninger i anledning af jubilæet IGHEDSPLEJER Af ligestillingsog kirkeminister Manu Sareen Tak for indsatsen - og tillykke! 110 år er ikke et markant jubilæum, der kalder på stor festivitas. Men en 110 års fødselsdag er alligevel en god anledning til at få sagt Samvirkende Menighedsplejer en meget fortjent tak for indsatsen og samtidig et hjerteligt tillykke. Diakoni - tjeneste for medmennesket - er et af de fundamentale elementer i i kirken. Det har det været til alle tider. Og selv i vore dages velfærdssamfund, hvor det offentlige har påtaget sig ansvaret for mange af de opgaver, som tidligere blev løst af bl.a. menigheder og kirkelige organisationer, er der et stort behov for en aktiv diakonal indsats. Der er masser af ting at tage fat på for diakonalt indstillede mennesker. Det kan man f.eks. se i det idé-katalog, som findes i Samvirkende Menighedsplejers pjece med start-tips til det diakonale arbejde i sognene. Fælles for de mange ideer er, at de handler om medmenneskeligt samvær, der kan være en støtte for enlige, syge, ældre eller udsatte familier, men også for børn og familier uden særlige problemer. Den bedste diakonale indsats foregår i det nære samfund, men det er nyttigt, at der er en samlende organisation, som kan være med til at inspirere og dygtiggøre til arbejdet. Derfor glæder jeg mig over, at der i næsten hvert femte sogn er en menighedspleje, som er med i Samvirkende Menighedsplejer. Jeg håber, at der må være fortsat vækst i det diakonale arbejde. Der er fortsat stort behov for en medmenneskelig indsats på det kristne grundlag. af Peter Skov-Jakobsen, Københavns biskop Hjertelig tillykke! Der er altid brug for mennesker, der har hjertet på rette sted, og som ikke overser det medmenneske, der har brug for opmuntring og hjælp. Samvirkende Menighedsplejer har i årenes løb været et øje, der hvilede på et velfærdssamfund for at se, hvor vi ikke nåede hen. Samvirkende Menighedsplejer har også været en hånd, der hjalp, hvor det var nødvendigt. Kærligheden gør årvågen. Hvad enten det er hjælp til ældre ensomme, til sygdomsramte eller kontant støtte til fattige eller en feriehjælp til familier, der ellers ikke ville komme på ferie, så er det et kærkomment bidrag til en bedre tilværelse. Måtte den årvågenhed, der altid har kendetegnet Samvirkende Menighedsplejer, fortsat omsætte sig i fantasi og opgavebevidsthed i fremtiden. 4

5 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 1. maj 2012 Nyoptagne sogne i perioden , formelt optaget på årsmødet i april, er sat med fede typer. De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale med menighedsrådet, alle andre er tilsluttede selvstændige menighedsplejer. Fyens stift Dalum* Fraugde-Allerup* Hjallese* Munkebjerg Munkebo* Nr. Lyndelse* Sct. Jørgens, Svendborg* Skt. Hans, Odense* Skt. Knuds* Paarup* Tornbjerg* Vollsmose* Østrup-Skeby* Helsingør stift Avedøre Ballerup Bistrup (Birkerød)* Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster Sogn* Buddinge Christians, Lyngby-Tårbæk Dyssegård Familietjenesten i Helsingør Fløng* Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helsingør (Sct. Olai, Sct. Mariæ Sthens, Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby-Alsønderup, Frederiksborg Slots, Gadevang, Grønnevang, Præstevang, Hillerød, Nørre Herlev, Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Ishøj* Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegårds Mørkhøj Måløv Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken, Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Slangerup Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse Københavns stift Absalon Advents Aldersro Allehelgen-Sundkirken Anna Ansgar Apostel Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brønshøj Christians-Vor Frelser De Døves Elias Emdrup Enghave-Bavnehøj Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Frederiksberg Slot Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker-Rønne Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther, David og Frihavn) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Sankt Olavs Færøske Menighed Simeons-Skt.Johannes Simon Peters Sions Skt. Andreas Skt. Jakob Skt. Lukas Skt. Markus Skt. Matthæus Skt. Paul Skt. Stefan Skt. Thomas 5

6 Solbjerg Solvang St. Magleby Sundby Sydhavn Tagensbo Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østerlars - Gudhjem* Østervold (Esajas kirke)* Aaker (Åkirkeby) Aalholm Lolland-Falster stift Holeby (Errindlev, Olstrup, Tågerup, Fuglse, Krønge, Torslunde, Holeby, Bursø) Horslunde, Nordlunde og Nøbbet* Nykøbing F. Nysted (Nysted, Vantore, Kettinge Bregninge, Døllefjelde-Musse, Herritslev, Godsted, Vester Ulslev, Øster Ulslev) Majbølle Vigsnæs* Rudbjerg (Dannemare, Gloslunde, Græshave, Kappel, Arninge, Tillitze, Vestenskov) Rødby (Rødby, Ringsebølle, Rødbyhavn, Nebbelunde, Sædinge) Sakskøbing Toreby Haderslev stift Erritsø Sogn* Gl. Haderslev Sogn* 6 Haderslev Domsogn* Hedensted-Store Dalby Sogne* Kolding Provstis Menighedspleje (Nr. Bjert, Tyrstrup, Sankt Nicolai, Vejstrup-Hejls-Taps, Seest, Lejrskov-Jordrup, Skanderup Slotskirke) Løjt Sogn* Nørremark (Vejle)* Sct. Johannes Sogn (Vejle)* Simon Peters, Kolding* Vamdrup Ribe stift Brejning Sogn* Grundtvigs (Esbjerg)* Kvaglund* Løgumkloster* Renbæk Statsfængsel* Rindum-Ringkøbing Ribe-Sct. Catharinæ Tarm Tønder Roskilde stift Allerslev (v. Præstø) Allerslev (v. Lejre)* Dianalund (Tersløse, Skellebjerg og Niløse) Fensmark Greve Havdrup Himmelev* Holsted Jersie-Solrød Kalundborg (Nyvang, Vor Frue og Føllenslev-Særslev) Karlslunde Kildebrønde Køge* Nr. Asmindrup Roskilde Domsogn Roskilde Søndre (Jakobskirken) Rørby-Værslev* Sankt Nikolai, Holbæk-Tveje Merløse Skt. Jørgensbjerg Skt. Peder Næstved Skælskør og Eggeslevmagle Slagelse (Antvorskov, Nørrevang, Skt. Mikkel, Skt. Peder) Strøby Svogerslev* Vipperød* (Ågerup, Sdr. Asmindrup, Grandløse) Skt. Mikkel, Skt. Peder) Ølsemagle Viborg stift Aulum-Haderup (Aulum, Hodsager, Haderup) Egeris Farsø* Fredens (Herning)* Hedeager (Herning)* Hjerm Holstebro Ikast* Lemvig-Heldum* Løgsted, Kornum, Aggersborg og Løgstør Sogne* Måbjerg Nørreland (Holstebro) Rind-Kollund-Kølkær* Romlund* Rødding-Løvel-Pederstrup Sct. Johannes (Herning) Struer (Struer, Gimsing, Vejrum, Ølby, Asp, Fousing, Hjerm, Resen, Humlum, Voldhøj Valgmenighed) Tjørring (Herning)* Trehøje* (Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed. Nørre Omme, Timring, Vildbjerg,

7 Nøvling, Vinding, Vind) Thyborøn Viborg (Asmild, Tapdrup, Houlkær, Søndermark, Søndre, Vestervang, Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars Aalborg stift Bistrup (Hjørring)* Bangsbostrand* Brønderslev* Elling Hals* Hasseris Margrethe (Aalborg)* Mosbjerg og Tolne* Nykøbing Mors* Nørretranders* Sdr. Tranders Sæby* Thisted Thisted* Aalborgprovstiers Menighedspleje (Ansgar, Ajstrup, Bislev, Budolfi, Gistrup, Hasseris, Horsens, Hvorup, Lindholm, Margrethe, Nr. Uttrup, Nøvling, Nibe, Nr. Tranders, Nørresundby, Sdr. Kongerslev, Sdr. Tranders, Skalborg, Skt. Markus, Svenstrup, Sulsted, Sønderholm, Vadum, Vodskov, Vokslev, Vor Frelsers, Vor Frue) Vejgård Sogn* Vodskov Sogn* Århus stift Alderslyst* Christian Enghøj* Gellerup Gylling* Gødvad* Kristrup* Lystrup* Mariehøj* Silkeborg* Sejs-Svejbæk* Skelager Sogn (Århus)* Skjoldhøj* Skt. Andreas (Randers) Skt. Johannes (Århus) Skt. Lukas Skt. Pauls* Vorup Aaby Andre samarbejdspartnere: Lotus (Aflastningstjeneste Næstved)* I alt er der tilsluttet 191 menighedsplejer omfattende 299 sogne, og der er 74 samarbejds-aftaler omfattende 95 sogne. I Fyens Stift er Stenløse-Fangel Sogne udmeldt, i Københavns Stift er Brorsons Sogn udmeldt, i Helsingør Stift er Frederiksborg Slotssogn udmeldt, i Haderslev Stift er Stouby udmeldt, og i Aarhus Stift er Gylling Sogn udmeldt. Støt Samvirkende Menighedsplejer og gør brug af SMP s tilbud Personligt støttemedlemskab: for 300 kr. pr. år modtager man bladet Sammen, inviteres til årsmødet samt inviteres til møder og kurser til rabatpris og så støtter man en god sag. Henvendelse på tlf Bladabonnement Ønsker man alene at modtage bladet Sammen, er prisen for 4 numre pr. år kr. 200,-. Bladmodtagere er på forhånd personlige medlemmer, alle formænd for tilsluttede menighedsråd og menighedsplejer, alle præster, alle sognemedhjælpere og alle kirkekontorer. Endvidere modtager bidragydere og mennesker med særlig relation til SMP bladet. Andre modtager bladet gennem abonnement. 7

8 Af Hans Raun Iversen, Lektor i Praktisk Teologi på Københavns Universitet Haves: Sognediakonalt arbejde 8 Ønskes: Mere sognediakonalt arbejde Redaktøren har bedt mig om et lille forskræp til mit foredrag ved Samvirkende Menighedsplejers 110 år fødselsdagsfest i Samuels Kirke på Nørrebro tirsdag den 29. maj kl Da jeg lige har arbejdet med den følgende oversigtstabel til den nye udgave af lærebogen Praktisk Teologi, præsenterer jeg den. Biskoppernes diakoniudvalg gennemførte i år 2000 en undersøgelse omkring diakoni i alle landets sognemenigheder ud af 2123 sogne svarede, altså 76 procent, så undersøgelsen skulle være ganske dækkende. I 2008 gennemførte Landsforeningen af Menighedsråd en undersøgelse, hvor 764 ud af 1000 adspurgte individuelle menighedsrådsmedlemmer berettede om såvel igangværende som ønskede diakonale aktiviteter i deres sogne (ved siden af en hel masse andet). Også denne undersøgelse, der nu er offentliggjort i serien Perspektiv på folkekirken som oplæg til menighedsrådsvalget, er ganske dækkende med en svarprocent på 76. Hovedansvar for begge undersøgelser har ligget hos Landsforeningens konsulent, mag. scient. soc. Steen Marqvard Rasmussen, som derfor også har kunnet sørge for, at der så vidt muligt er brugt samme ordvalg og udtryksform i de to undersøgelser, så de i nogen grad kan sammenlignes. Når det alligevel kan være nogle forskelle mellem resultaterne, som mere skyldes teknik end faktiske udviklingstendenser gennem de otte år mellem undersøgelserne, skyldes det især to ting. For det første var det menighedsrådene som sådan, i praksis sikkert oftest menighedsrådsformændene, der skulle svare i den første undersøgelse, mens det var udvalgte individuelle menighedsrådsmedlemmer, der svarede i den anden. Derfor kan man forestille sig, at den første undersøgelse er besvaret ganske nøje, idet alt er talt op af formændene, mens de individuelle medlemmer har svaret med mere løs hånd. I samme retning kan det have virket, at denne sidste undersøgelse spurgte til i alt 25 aktiviteter af enhver slags, mens den første kun spurgte til 13 diakonale aktiviteter. Der kan også være andre forbehold. F. eks er det somme tider svært at sige om noget, fx en genbrugsbutik, der ligger i sognet, nu også er sognets? Og ofte er det jo (heldigvis) også sådan, at der samarbejdes på kryds og tværs, fx kan Røde Kors og kirken være fælles om en besøgstjeneste eller en selvhjælpsgruppe. Livet er langt mere mangfoldigt end selv de bedste spørgeskemaer, så resultaterne skal allerede af den grund snarere tages som en strømpil end som den skinbarlige sandhed. Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne Er i gang i Prioriteres i sognet 2000 fremtiden 2000 Samvær o.l. for ældre 74 1 Besøgstjeneste 28 6 Uddeling til jul 35 1 Samvær for dagplejere 29 3 Værested for B/U 18 3 Værested voksne 10 2 Genbrugsbutik 16 1 Aflastningstjen. 5 2 Selvhjælpsgrupper 6 3 Flygtning/indvan. 8 3

9 Samuels Kirke på Nørrebro, hvor Samvirkende Menighedsplejer holder sit 110 års jubilæum, er en kirke, hvor diakonien er sat i højsædet. Billedet er alt i alt ganske stabilt. Der foregik ganske meget diakonalt arbejde på sogneplan både i 2000 og Når man medtænker de nævnte forskelle i undersøgelsernes teknik, kan man endda overveje, om arbejdet har været voksende? Men det kan undersøgelserne (desværre) ikke dokumentere. Derimod er det spændende, at der i 2008 ikke er spurgt til menighedsrådets aktuelle prioriteringer som i 2000, men til menighedsrådsmedlemmers ønsker mht. diakonalt arbejde i fremtiden. De vil gerne have mere, ganske meget mere! Ofte mangler de måske ressourcerne, andre gange mangler de måske kun en hånd til at få organiseret akkurat det arbejde, der er mest brug for i sognet? Og derom har Samvirkende Menighedsplejer som bekendt gode råd at give. Er i gang i sognet, evt. Ønskes sat i gang sammen med andre fremover i plus ,6 plus 8,6 28 9,4 45 0,0 27 8,0 13 8,4 12 5,8 9 1,6 Ikke med i 2008 Ikke med i ,2 6 5,4 Et andet træk i den nye undersøgelse er, at de adspurgte menighedsrådsmedlemmer især ønsker sig mere trosstøttende arbejde i sognet: Højt på listen står en sikker succes som babysalmesang sammen med ungdomsgudstjenester, studiegrupper om kristendom og andre religioner og samtalegrupper om tro. Men lige efter kommer ønskerne om mere diakonalt arbejde. Det er i grunden slet ikke så galt. Tilmed kan det være, at ønskerne om henholdsvis trosstøttende og diakonalt arbejde kan hænge fint sammen. Det er noget af det, jeg gerne vil sige mere om den 29. maj 2012 i Samuels Kirke. 9

10 Det handler om nærvær 10 Om betydningen af den nære personlige relation i menighedsplejernes indsats for ældre og syge. Det begyndte med, at nogle sogne i København fra 1902 gik ind i et tæt samarbejde for at hjælpe mennesker, der var fattige, ensomme og syge. Hjælpen til dårligt stillede ældre begyndte, da man i sommeren 1906 fra Fælleskontoret besluttede at afholde skovture, til Lyngby eller Klampenborg, med gamle, der ellers ville sidde i deres små lejligheder og ikke komme ud og nyde det dejlige vejr. Snart begyndte de lokale menighedsplejer selv at tage på skovture med de gamle fra sognet, mens ture med de mere skrøbelige ældre blev arrangeret fra Samvirkende Menighedsplejers (SMP s) Fælleskontor. Skovturene er sammen med juleuddelingen og bladet den eneste tradition, der har holdt sig i SMP alle årene lige siden. De allerseneste år har Fælleskontorets skovtur ganske vist været en tur med julefrokost, men den er stadig for særligt skrøbelige, ensomme ældre. Og den foregår ligesom fra begyndelsen på den måde, at de ældre ledsages af personer fra menighedsplejerne og Fælleskontoret, som de kender og har god tillid til, frivillige og ansatte. Også lokale menighedsplejer arrangerer sommerture. De personlige relationer giver samværet særlig værdi. Skovturene og også ferieophold for ældre var de første initiativer for den gruppe. Disse blev senere udvidet med den meget store indsats fra diakonisserne. De blev ansat i mange sogne for at besøge de fattige, heriblandt de ældre, og tage sig af deres behov. Fra 1924 stammer en beretning af den første generalsekretær for Samvirkende Menighedsplejer, Alfred Th. Jørgensen ( ): Hver Dag drager en Stab paa op mod 70 Diakonisser og Sygeplejersker ud [for at ] pleje fattige Syge i Sognet et saadant Sygebesøg bestaar ikke blot i en hurtig Skiften Bind, det omfatter sædvanligvis meget mere. Sengen skal redes, Børnene skal maaske hjælpes, der skal fyres op i Kakkelovnen (hvis der er noget at fyre op med, og hvis der er en Kakkelovn!), og den Syge skal have lidt at spise. I sognene donerede velhavende deres huse til Gamlehjem for særligt udsatte og syge ældre. Diakonisser blev ansat til at tage sig af disse mennesker, ligesom de besøgte ældre, fattige og syge i hjemmene. Man oprettede i SMP Gamles Vel, som var fællesbetegnelsen for alt det, man gjorde for de gamle. Hvert år var den første uge i juni De Gamles Uge, hvor man gennemførte store indsamlinger til gavn for de ældre. Først i 1960 erne eller 1970 erne forsvandt disse begreber og skikke. Uden behjertede og gavmilde menneskers små og store bidrag var SMP s arbejde aldrig blevet en realitet. Efterhånden blev diakonissernes indsats i København i de private hjem og i gamle- og sygehjemmene i stigende grad finansieret gennem det offentlige, som også betalte for menighedsplejernes indsats i magistrats-

11 menighedsplejens opgave skulle være den personlige hjælp, Besøg med Opmuntring, Opbyggelse, Samtale og frem for alt med aandelig og filantropisk Vejledning. Samtalen skulle ikke mindst dreje sig om, hvordan den ældre og syge kunne få hjælp i det offentlige system. sygeplejen. Allerede fra 1909 indgik der i SMP s indsats et økonomisk samarbejde med det offentlige, og sådan har det været i stigende omfang siden. Gamlehjemmene blev til plejehjemmene, og SMP blev i 60 erne, 70 erne og 80 erne en vigtig aktør på dette område i København. Men det var i nært samarbejde med det offentlige, fordi det var derfra, midlerne til driften af hjemmene kom. I de seneste årtier er kommunernes indflydelse på menighedsplejernes plejeinstitutioner forøget meget. I 1933 kom den Socialreform, som socialminister K. K. Steincke stod bag, og som siden er blevet betragtet som Velfærdsstatens fødsel. Alfred Th. Jørgensen forudså, at både sygeplejen, gamlehjemmene og børneplejestationerne (læs herom s ) hermed ville blive overtaget af det offentlige. Alligevel mente han, at det var den Vej, ad hvilken Fremtidens Forsørgelseslovgivning vil, kan og bør gaa, og på hvilken det offentlige og det frivillige filantropiske Arbejde kan komme til at mødes i et bedre Samarbejde end hidtil. Samtidig forudså Jørgensen, at den almindelige økonomiske hjælp nu skulle komme fra det offentlige, mens Med Jørgensens efterfølger som generalsekretær, Willy Westergård Madsen ( ), blev det humanistisk funderede ord filantropi erstattet med ordet diakoni og en klar kristelig begrundelse af menighedsplejernes arbejde. Også Madsen kom med visionære betragtninger om den nærhed, der er særkendet for menighedsplejens rolle i velfærdsstaten: Det er velfærdsstatens store risiko, at samfundslivet indkapsles i byrokratisme, i en institutionalisme, hvor det hele bliver upersonligt, hvor mennesker betragtes som objekter.. Måske er vi her ved den afgørende betydning af den kristne diakonis indsats i den moderne velfærdsstat. Vi bilder os ikke ind, at diakonien skulle gøre højere kvalificeret arbejde end den sociale forsorg, men vi tror, at diakonien har fået pligt til at sige noget meget væsentligt om medmenneskelighedens betydning, om den ånd, hvori mennesker skal tjenes (Årsberetning ). I 2012 består menighedsplejernes arbejde for ældre og syge i besøgstjeneste, samvær for ældre, aflastningstjeneste, bisiddertjeneste og enkelte steder stadig ældreinstitutioner. Det offentlige overtog i det store og hele den fysiske pleje og praktiske hjælp. Hjertet i menighedsplejernes indsats for ældre og syge er blevet det personlige nærvær, med centrum i samtalen og relationen mellem medmenneske og medmenneske. De to første generalsekretærer fik ret. Alt tyder på, at behovet for dette nærvær vil være til stede som en menighedsplejeopgave også i årene, der kommer. Spørgsmålet er, om flere af de opgaver, der nu hører under den offentlige ældrepleje, igen kunne tænkes at vende tilbage til frivillige organisationer som SMP? Noget tyder på det. krl 11

12 Omsorgen for de små Om Samvirkende Menighedsplejers hjælp til børn og børnefamilier Spørger man i København ældre mennesker om, hvad Samvirkende Menighedsplejer (SMP) er kendt for i byen, får man enten svaret: Det er dem med plejehjemmene, eller: Det var dem med børneplejestationerne. Spædbørnedødeligheden i København var i begyndelsen af 1900-tallet på ca.15 %. Derfor besluttede SMP at oprette børneplejestationer i de københavnske kirkers menighedshuse, efter tysk forbillede. De første 6 stationer åbnede i Da antallet af stationerne var på sit højeste (i 1947), var der 37 stationer, og de sidste 4 stationer blev nedlagt i Idéen med børneplejestationerne var at støtte mødrene i at give spædbørnene modermælk og ikke kunstig ernæring. Desuden skulle spædbørnene undersøges af en læge, mødrene skulle have mælk med hjem (til sig selv, så de bedre kunne amme børnene), de skulle have børnetøj, som gave eller til låns, og barnevogne til låns. Diakonisserne stod for dette sammen med mange frivillige. De sidste stod bl.a. for at sy store mængder af børnetøj. Endelig skulle mødrene have støtte i at kunne tale med hinanden og udveksle erfaringer, når de besøgte stationen. Børneplejestationerne blev en stor succes, hvilket deres lange levetid også viser. Og det blev en diakonal aktivitet af stor betydning for de deltagende kirker. Børnedødeligheden i København faldt fra 1908 til 1918 fra 15 til 7,5 %. For de ca. 10 % af børnene, der blev tilset på stationerne, var dødeligheden nede på 2-3 %, så menighedsplejernes initiativ var af stor betydning. Det offentlige kom ind med støtte til den meget bekostelige uddeling af mælk til mødrene allerede fra 1909, og efter Socialreformen i 1933 kom der en ny lovgivning om bekæmpelse af spædbørnedødeligheden med indførelse af sundhedsplejersker. De skulle aflægge et bestemt antal besøg i hjemmet i barnets første leveår (1937). Dette betød, at det offentlige gradvist begyndte at tage over på dette område. Først skete det dog gennem en massiv offentlig støtte til børneplejestationerne. Den var der brug for, da der efterhånden var et meget stort antal læger ansat til opgaven af SMP. I 1948 var der 43 læger. Efter at loven om gratis lægeundersøgelse af børn blev indført i 1946, med frit valg mellem børneplejestationerne og en praktiserende læge, forsvandt stationernes betydning gradvist, idet det offentlige i stigende grad overtog ikke bare finansieringen, men også opgaven. 12 Det var også i SMP, menighedsbørnehaverne blev til, selv om de efter ganske få år blev samlet under en ny organisation, i dag kaldet Menighedernes Daginstitutioner. Sommerlejr for børn blev også en almindelig aktivitet, på linie med ferieophold for

13 dårligt stillede familier eller ældre. Efter 1. verdenskrig organiserede SMP i 1919, at børn fra Sønderjylland, hvor den sociale og økonomiske nød var stor, kom på ferie hos familier i alle danske landsdele. I en del år ejede SMP feriesteder for menighedsbørnehaverne, bl.a. Den Selschauske Stiftelse i Buerup på Vestsjælland ( ), hvor mange børn kom på ferie, i 1979 f.eks. 500 børn. I 2001 skriver Liselotte Malmgart, forfatteren til SMP s årsskrift, Ingen skal gå sulten i seng : Der er ikke planer om nye aktiviteter, rettet mod børn (s. 128). Den tid ligere så betydelige indsats på dette område betød imidlertid, at man i SMP aldrig har glemt vigtigheden af at gøre noget for børnene og deres familier. Derfor opstod der i SMP i sommeren 2006 den idé, at man skulle forsøge på ny at organisere ferieophold for børn, og denne gang skulle også børnenes forældre deltage. Forinden havde organisationen fået en tilkendegivelse fra Arbejdsmarkedets Feriefond om, at man var interesseret i at få et samarbejde med SMP om et landsdækkende ferieprojekt. Det blev til nyskabelsen Folkekirkens Feriehjælp, der i 2007 kunne sende 24 familier af sted på ferie. Ferieopholdet tilrettelægges af det enkelte deltagende sogn, med deltagelse af frivillige rejseledere. SMP står for den fælles organisering. Folkekirkens Feriehjælp er i 2012 vokset til et stort projekt, hvor 300 børnefamilier kommer til at deltage, fra alle landets stifter. Det er familier på kontanthjælp, af forskellige etniske oprindelser, der deltager. Typisk er det enlige mødre med deres børn. Der skelnes ikke mellem, om familierne er kristne eller har en anden religiøs baggrund. Det store ferieprojekt har ført med sig, at et stigende antal af de deltagende sogne efterfølgende holder kontakten ved lige med nogle af disse familier, bl.a. med fælles spisning for forældre og børn og forskellige aktiviteter for familierne efterfølgende, primært i kirkens lokaler (stu diekreds, minihøjskole, rollespil, leg og sport for bør nene, besøg af socialrådgiver eller kost vejleder m.m.). Vi er glade for, at menig hedsplejerne igen er i fuld med at organisere en hjælpeindsats for børnefamilier. krl Billedet er fra en børneplejestation oprettet i

14 At se tilbage for at se frem 14 refleksioner i anledning af 110 års jubilæet Af generalsekretær Kirsten R. Laursen Det kendetegner Samvirkende Menighedsplejer, at der de første ca. 60 år af organisationens historie var en stærk og visionær ledelse, en god økonomi og stor stabilitet og selvstændighed i arbejdet. De visioner, som de to første generalsekretærer Alfred Th. Jørgensen og Willy Westergård Madsen og en stor skare af frivillige og ansatte i sognene i København fik realiseret til konkret sognediakoni, står tilbage her 110 år efter organisationens fødsel som det, der har substans og bæredygtighed. Den medmenneskelige relation De forhold, mennesker lever under i dag, er helt anderledes end dengang. Og det offentlige har en meget større plads end dengang. Ikke desto mindre er der behov for, at nye visioner lægges frem og gennemføres med præg af den ånd, der kom ind i organisationen i de første årtier. Afgørende er det, at hjælpen kommer fra et medmenneske til et andet, i en relation, hvor den, der hjælper, og den, der har behov for hjælp, er ligeværdige og har respekt for hinanden, uanset forskelle i alder og i sociale og økonomiske forhold. Den, der har behov for hjælp, må aldrig blive et objekt, heller ikke for økonomiske beregninger, som i det offentlige. Samspil med og grænsesætning i forhold til det offentlige For SMP var tendensen i en periode af organisationens historie (især fra ca til ca. 1990) i stigende grad at blive entreprenører for det offentliges virke (især med driften af mange plejehjem i København). Fra begyndelsen af 1990 erne til nu har organisationen fra centralt hold gennemført mange offentligt støttede opgaver og projekter (f.eks. omsorgsbesøg, aflastningstjeneste, frivillige på plejecentre), hvor det har været SMP og det offentlige, der arbejdede sammen, og ikke i så høj grad SMP og sognene. Prisen for alt dette har været, at sognetilknytningen og dermed de personlige relationer mellem SMPs ansatte og sognenes frivillige har været nedprioriteret. Sognetilknytningen og offentligt støttede civilsamfundsopgaver Organisationen arbejder i disse år på at vende tilbage til arbejdet for og sammen med sognene. Vi skal nemlig holde fast ved, at SMP er først og fremmest er til for sognenes diakonale arbejde, i København som alle andre steder i landet. København fremhæves, fordi SMPs tidligere entreprenørvirksomhed for kommunerne i Københavnsområdet sammen med andre faktorer har været med til at bevirke, at SMP her har mistet kontakten med mange sogne. Andre steder i landet er det meget lettere at etablere tilknytning til sognene, fordi historien ikke ligger imellem. I samarbejdet med det offentlige skal SMP gå ind i et samspil. Her skal menighedsplejerne ingen steder i landet være det offentliges entreprenører, men bevare deres selvstændighed. Grænserne mellem menighedsplejen og den offentlige tilgang til plejen, der er blevet meget økonomistyret og standardiseret, skal markeres. Samtidig skal vi, lokalt og centralt, påpege over for det offentlige, at det personlige nærvær, som menighedsplejens frivillige og ansatte står for i omsorgen for mennesker, er værd at støtte fra det offentlige. Støtten til arbejdet skal komme ikke alene fra private gaver, men også fra stat og kommune. Menighedsplejerne udfører en civilsamfundsopgave, der er værd at finansiere, ikke mindst i dis-

15 se tider, hvor varetagelsen af befolkningens velfærd ser ud til i stigende grad at blive kreative blandinger af indsatser fra det offentlige og fra civilsamfundet. De frivilliges faglige indsigt og medmenneskelige tilgang De første generalsekretærer gjorde meget ud af at betone, at der skal være en professionel ledelse af menighedsplejearbejdet til. De frivillige skal have en god faglig ballast at trække på, når de skal ud at hjælpe mennesker i nød. Det er et synspunkt, der stadig må gælde. F.eks. skal frivillige have kendskab til social- og sundhedslovgivningen, så de bedst muligt kan vejlede og opmuntre mennesker med forskellige behov, så de kan få den hjælp, de har krav på og brug for. De frivillige er andet og mere end gratis arbejdskraft for det offentlige De frivillige skal ikke ind at fylde huller i den offentlige pleje ud, styret af det offentlige. Fordi det offentlige klart har en økonomisk hensigt med at lægge så meget vægt på frivillighed, skal menighedsplejernes frivillige nægte at lade sig omklamre af det offentlige. Den faglighed, de primært skal have med sig i bagagen, skal stamme fra de frivilliges egen organisation, her menighedsplejen. Her skal de frivilliges bagland være, og herfra skal det påpeges, at de frivilliges værdi ikke består i at være gratis arbejdskraft, men i at være medmennesker med hjerte og faglig indsigt. Barmhjertigheden Barmhjertigheden er det stof, der gør mennesker i en kristen sammenhæng til ildsjæle. Den får dem til at brænde for at hjælpe medmennesker, der er fattige i en eller anden forstand. Det kristne engagement, der prægede alle dem, der i sin tid sluttede sig sammen i SMP for at hjælpe fattige, gamle og syge, og hjælpe forældre og deres børn, bør stadig være drivkraften i menighedsplejens arbejde. Det gælder, uanset om det er den lokale menighedspleje, det handler om, eller om det er SMP som fællesorganisation. Det er barmhjertigheden og dens guddommelige ophav, der er og bliver den røde tråd i menighedsplejens virke. Lad os aldrig glemme det. 15

16 Fra københavnertil landsorganisation Privatfoto Aflastningstjenesterne Et første indsatsområde for Samvirkende Menighedsplejers (SMP s) landsdækkende arbejde blev udbredelsen af aflastningstjenesterne med frivilliges aflastning af pårørende til alvorligt syge. Ellen Dalgaard Jensen igangsatte den første aflastningstjeneste i SMP i Valby i 1990, og tjenesten blev hurtigt udbredt i Københavnsområdet under hendes dygtige ledelse. Et stort antal frivillige aflastere meldte sig, og mange familier med en alvorligt syg eller døende fik en god støtte. Vi ser her nogle frivillige aflastere, der tilbage omkring oprettelsen af den første aflastningstjeneste i Valby deltog i et kursus i Snart bredte idéen sig til andre egne af landet. Blandt de menighedsplejer, der har en stor og aktiv aflastningstjeneste, kan nævnes: Viborg, Randers, Aalborg, Struer, Aulum-Haderup, Herning, Rindum-Ringkøbing, Odense, Holeby, Værløse. Mange andre steder har man aflastere som en del af menighedsplejens besøgsvenner. Fra Valby udgår en stor aflastningstjeneste, der nu omfatter Københavns, Frederiksberg, Gladsaxe og Rødovre Kommuner. Aflastningstjenestens frivillige er til støtte for pårørende til demensramte og alvorligt fysiske syge. En del steder indgår der også vågetjeneste for døende, i private hjem og på plejecentre. SMP gik fra 2011 særligt ind i arbejdet i aflastnings- og vågetjenesten i Aalborg, med en lønnet medarbejder på 15 timer ugentligt, betalt af SMP og den lokale menighedspleje i tre år. Endvidere er Kolding Provstis Menighedspleje nu indgået i et 5 års samarbejde med SMP med en lønnet medarbejder 15 timer ugentligt, om at udvikle en besøgstjeneste, hvori der også skal indgå aflastningstjeneste. Besøgstjenesterne Den mest udbredte sognediakonale aktivitet på landsplan er uden sammenligning besøgstjeneste. I alle landets stifter findes mange menighedsplejer og menighedsråd, der arbejder med besøgstjeneste i private hjem, og mange steder sender menighedsplejen også frivillige besøgsvenner til de lokale plejecentre. I SMP i Valby besøger ca. 40 frivillige besøgsvenner mennesker i sogne, der ikke har deres egen besøgstjeneste. Denne tjeneste står side om side med SMP s professionelle omsorgsbesøg hos mennesker med særlige problemstillinger. Da SMP i 1999 ansatte den første konsulent til at støtte udbredelsen af menighedspleje i Jylland, var det foruden aflastningstjenesten besøgstjeneste, der var særlig stor interesse for at få hjælp til at få sat i gang i mange sogne. Det ser vi frugterne af i dag. Også andre egne af landet har man et besøgstjenestearbejde i menighedsplejerne. Fra f.eks. Lolland kan nævnes Nysted og Omegns Menighedspleje, Rødby og Omegns Menighedspleje og Rudbjerg Menighedspleje, alle med stærke besøgstjenester. En del steder har sognene ansat sognemedhjælpere til at lede besøgstjenesten, men der findes også et større antal menighedsplejer, der har kompetente og flittige frivillige ledere. 16

17 Familiearbejdet Den nyeste større gren af landsarbejdet i SMP, arbejdet for de udsatte børnefamilier, er opstået i de allerseneste år (fra 2006) i form af ferieprojektet Folkekirkens Feriehjælp (se også s.14-15) og samvær for børnefamilierne i sognehusene. Ferieprojektet er udbredt til alle landets 10 stifter. Enkelte steder havde man allerede samvær for børnefamilier med dårlige kår, før det pågældende sogn kom med i ferieprojektet. De fleste steder er netværksinitiativer for børnefamilierne kommet i gang som følge af ferieopholdet: Man har naturligt nok ønsket at følge op på samværet i sommerferien og arbejde på at fastholde familiernes kontakt med sognet og med hinanden. I Storkøbenhavn har SMP gjort en særlig indsats for at lade gode erfaringer fra familiearbejdet fra bl.a. menighedsplejerne i Tingbjerg og Hyltebjerg sogne brede sig til andre sogne. Der er nu et spændende familienetværksarbejde i gang i en del sogne også uden for København. Sognene i Roskilde er f.eks. gået sammen om vellykket netværksarbejde for børnefamilierne I Rødby og Omegns Menighedspleje er en velbesøgt minihøjskole for børnefamilier i gang. Birthe Måhr fra denne menighedspleje fortæller: Vi samles en gang om måneden i Rødbyhavn kirkes menighedslokaler, hvor børnene går i sportshallen med en pædagog og en gymnastikinstruktør. Forældrene samles til en times samvær, hvor de får et foredrag eller film, hvorefter emnet bliver diskuteret. Efter en time kommer glade, rødkindede børn tilbage fra sportshallen, og alle, store og små, spiser sammen et veltilberedt måltid, kokkereret af frivillige. Dette har vist sig at være en vellykket og givende samværsform. Jeg har den glæde at se, hvordan kontakten indbyrdes mellem børnefamilierne øges gennem vores arbejde i minihøjskolen. Jeg oplever, at vores indsats i menighedsplejen bærer frugt til gavn og glæde for os selv og de man ge, vi efterhånden har kontakt med. Kirkens Genbrug I 1994 indledte SMP et samarbejde med nogle missionsselskaber, i dag samlet i Danmission, om oprettelse og drift af genbrugsbutikker, kaldet Kirkens genbrug. Typisk går 2/3 af overskuddet til Danmission og 1/3 til SMP. I nogle tilfælde går der 25 % forud til den lokale menighedspleje. I dag har Danmission og SMP tilsammen 36 fælles butikker fordelt over hele landet. De ligger følgende steder: Bagsværd, Brøndby, Glostrup, Herlev, Jagtvej og Blågårdsgade (begge Nørrebro), Enghave, Masnedøgade (Østerbro), Lyngby, Måløv, Taastrup, Valby, Espergærde, Frederikssund, Frederiksværk, Havdrup, Hedehusene, Helsingør, Næstved, Skibby, Viby Sj., Værløse, Aakirkeby, Vojens, Haderslev, Hjørring, Kolding, Lem, Randers, Skive, Sønderborg, Tarm, Faaborg, Ringe, Rudkøbing og Svendborg. Siden 2008 har SMP desuden selv oprettet to Kirkens Genbrug -butikker i Holstebro og på Amager. En tredje butik er på vej i Aalborg. Genbrugsarbejdet er meget vigtigt, af flere grunde: Overskuddet fra butikkerne er en meget vigtig kilde til at finansiere menighedsplejeindsatsen, butikkerne giver dårligt bemidlede mulighed for gode indkøb til billig penge, og endelig er det til stor glæde for de frivillige at indgå i samarbejdet om en god sag. Daværende generalsekretær i SMP, Ole Skou, klipper snoren ved åbning af Kirkens genbrug i Glostrup d. 10. marts Privatfoto 17

18 Nyt om navne Dødsfald Tidligere generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer, pastor emer. Paul Honoré, døde i februar 2012, 92 år gammel. Paul Honoré var præst i en lang årrække, men blev senere forstander ved Kolonien Filadelfia. Han sluttede sit arbejdsliv med posten som generalsekretær for Samvirkende Menighedsplejer i perioden I hans periode var det særligt bemærkelsesværdige et pilotprojekt for ansættelse af landets første sognemedhjælpere, et projekt, som Honoré var med til at styre. Projektet blev gennemført i 6 udvalgte sogne og støttet af SMP med kr. Senere blev projektet beskrevet i en bog af Hans Raun Iversen, Sognemedhjælperen, med bidrag blandt andre af Paul Honoré. Honoré var også med til, at SMP sammen med Diakonissestiftelsen og Kirkefondet nedsatte Sognemedhjælperudvalget. Det havde ved ophøret af sit virke i 1992 støttet ansættelsen af 47 sognemedhjælpere landet over, med i alt 4,7 mio. kroner. Dette var en væsentlig baggrund for, at Kirkeministeriet derefter gjorde det muligt for menighedsråd at ansætte sognemedhjælpere ud fra ligningsmidler.!! SIDSTE TILMELDING!! Besøgstjenestekursus i Samuels Kirke, Nørrebro, d. 4. juni 2012, kl Kurset er omtalt i Sammen 2012/1 og på Kurser og inspirationsdage 18 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved følgende 3 arrangementer efteråret 2012: Inspirationsdag i sognediakoni afholdes af SMP sammen med Stiftsudvalget for Diakoni i Ribe Stift: Tid: Lørdag d. 29. september 2012 Sted: Grundtvigskirken, Esbjerg Tema: Sognediakoni Hovedtaler: Jens Maibom Pedersen fra Diakonhøjskolen i Aarhus Læs nærmere herom i Sammen i september samt i offentliggørelse fra Ribe Stift. Landsdækkende Basiskursus 2012 for frivillige fra aflastnings- og vågetjenester samt fra besøgstjenester, som også har aflastningsopgaver målrettet demente, alvorligt syge og døende: Afholdes onsdag den 10. oktober - fredag den 12. oktober 2012 på Fjelsted Skov Kro, Ejby på Fyn. Blandt indlægsholderne er Bent Falk og Mette Søndergaard. Kurset afholdes med støtte fra Fondation Juchum, hvilket gør deltagerbetalingen lavere. Kursusprogram udsendes snart til aflastnings- og besøgstjenester landet over, og det offentliggøres på samt omtales nærmere i Sammen i september. Besøgstjenestekursus i Sct. Johannes Kirke, Herning, d. 26. oktober 2012 kl : Hovedtaler bliver direktør for Ensomme Gamles Værn, Christine Swane, der taler om Veje ind i og ud af ensomhed. Endvidere bliver der workshops for dem, der har planer om eller er nye i forhold til besøgstjeneste, for dem, der har arbejdet med besøgstjeneste og for dem, der koordinerer besøgstjeneste. Kursusprogram offentliggøres på før sommerferien og i Sammen i september.

19 Fremtidens medlemshvervning - og moderne markedsføring Dette var hovedemnet ved Samvirkende Menighedsplejers årsmøde d. 14. april Frivilligheden er på dagsordenen i mange af landets sogne og menighedsplejer, men hvordan bliver vi bedre til at finde og fastholde de frivillige? Konsulent, cand. scient. soc. Stig Fog kom med et spændende og meget konkret og brugbart indlæg om hovedemnet. Interessant var det, at den bedste metode efter Stig Fogs vurdering er at forfine en velkendt taktik, nemlig at henvende sig personligt for at finde nye frivillige. Sidst på årsmødet blev der fulgt op på emnet ved deltagernes arbejde i workshops. Her fik årsmødedeltagerne mulighed for at reflektere, drøfte idéer og lægge egne handlingsplaner for den fremtidige hvervning af frivillige hjemme i sognene. Vi håber, de fik noget anvendeligt med sig hjem. Vigtige indsatsområder i det forløbne år Efter god tid til frokost med intens samtale rundt ved bordene afholdtes årsmødets officielle del. SMP s formand Ole Foldberg kom i sin beretning ind på organisationens arbejdsområder: Genbrugsvirksomheden og dens betydning for SMP s økonomi fik en grundig omtale. Omtalt blev også de nye projekter, der i løbet af det sidste år er søsat med nye medarbejdere i Jylland, i hhv. Aalborg og Haderslev Stifter, med særligt fokus på opgaver i hhv. Aalborgprovstiers Menighedspleje og Kolding Provstis Menighedspleje. Også den gode vækst i arbejdsgrenene i Valby blev omtalt: Besøgstjenesten og samarbejdet med Ensomme Gamles Værn, Aflastningstjenesten og Bisiddertjenesten. Endelig blev det store ferieprojekt Folkekirkens Feriehjælp Foto: Merethe Jægergaard. Fællesudvalget og ledende medarbejdere ved SMPs årsmøde omtalt som en meget vigtig del af SMP s landsarbejde. Godt økonomisk resultat i 2011 SMP kunne igen for 2011 fremlægge et regnskab, der udviste et pænt overskud (knap 1,9 mio.kr.). Der har været en stigning både i private gaver, overskud fra genbrugsvirksomhed og offentlige tilskud. Samtidig er omkostningskrævende aktiviteter udskudt fra 2011 til Nye medlemmer og genvalgte bestyrelsesmedlemmer På mødet blev 25 sogne optaget (enten som selvstændige menighedsplejer, som en del af en menighedspleje, eller som menighedsråd med samarbejdsaftale). Se listen s Fra Fællesudvalget var følgende på valg: Lis Sønderby, Ellen Gylling og Arne Kolsum. De to førstnævnte ønskede ikke genvalg og blev erstattet af følgende nyvalgte: Birthe Måhr fra Rødby og Omegns Menighedspleje og Kurt Bjerregaard fra Kolding Provstis Menighedspleje. Arne Kolsum blev genvalgt. krl 19

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST De fattige har I jo altid hos jer I Bethania - få dage før påsken - holdt de fest for Jesus. De var der allesammen: Den spedalske, farisæeren, Jesu disciple, Martha og Maria. De mest prominente gæster var nok Jesus og en meget glad Lazarus, der lige var blevet levende igen...! En del af gæsterne havde været sammen med Jesus igennem tre år. De havde været under stadig forandring, men de lignede al ligevel sig selv. Måske var det Maria Magdalene, der brød etiketten ved at salve Jesus med en meget dyr Nardus salve. Det var den reneste kærlighedserklæring. Nogen mente nok, at kærligheden var lige lovlig nedringet, for hun havde tørret hans fødder med sit udslagne hår. Og reaktionen udeblev heller ikke. Nogle blev vrede og overfusede hende. Andre sagde højt, at hun havde hældt en hel årsløn ud over Jesus. Hvad med de fattige...!? Jesus siger, at de skal lade hende være. Hun er som de andre forandret og stadig den samme. Og Jesus tager imod kærligheds erklæringen. Det var noget mere, end hvad den rettroende hædersmand, farisæeren, kunne stille med, da han kom ind ad døren. Fra ham havde Jesus mødt hverken knus eller kram, kun en kold skulder. Lad hende være, siger Jesus... de fattige har I jo altid hos jer... Vi skal ikke laves om. Peter skal stadig være Peter, og Johannes stadig Johannes, og Maria stadig Maria. Men gid vi alle samtidig må være under stadig forandring i mødet med evangeliet. Jesus kan åbenbart holde ud at være i stue med os alle - lige fra horkvinden til hædersmanden. Og gid der var nogle flere der ville knække halsen på deres nardusflasker og lade kærligheden flyde ud over deres medmennesker. Jesu kærlighed og accept må vi alle bade os i. Lad os tage ved lære af ham og hælde al mulig accept og godhed ud over dem, vi lever iblandt. Og lad os ikke glemme de fattige, de fallerede, luderne og lommetyvene. De holdt sig tæt ved Jesus. Holder de sig på lang afstand af os? Sognepræst Erik Ladegaard, Holstebro, næstformand i Samvirkende Menighedsplejer Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , www. menighedsplejer.dk Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: