Hjemmeside:

Transkript

1 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Grundlæggende værdier... 5 Læringssyn pædagogisk tilgang... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Barnets alsidige personlige udvikling... 8 Sociale kompetencer Sociale kompetencer Sproglig udvikling Sproglig udvikling Krop og bevægelse Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier Dokumentation

4 Fatkaoplysninger Børnehaven Grønnegården Grønnegade 57 C 6700 Esbjerg Telefon: SMS tlf.: Hjemmeside: Mail: besme@esbjergkommune.dk Leder: Betina Smedegaard Souschef: Eva Hoffland Antal pladser: 68 børnehave børn. Vi taler: dansk, tysk, engelsk og tegnsprog / tegn til tale 4

5 Grundlæggende værdier Dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, udvikling og læring og ud fra kommunens Dagtilbudspolitik bygger denne indsats på følgende værdier: UDVIKLING Lege Fordybelse Proaktiv og omstillingsparat Eksperimentere, forny og forandre TRIVSEL Tryghed Omsorg og åbenhed Vise følelser Tage hensyn BARNET RESPEKT Anerkendelse Vise interesse Give indflydelse Være troværdig ENGAGEMENT Begejstring og glæde Åbenhed Bevidst om målene NÆRVÆR Være i relationen Være i øjenhøjde Give tid 5

6 Læringssyn pædagogisk tilgang Forudsætningen for udvikling og læring er, at barnet opholder sig i stimulerende og udfordrende læringsmiljøer. Barnet lærer af de aktiviteter de deltager i og de udfordringer de bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der arbejder, lærer noget. Barnet lærer gennem relationen til de voksne og derfor er det vigtigt at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikere anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Som det første institutionelle læringsmiljø er det derfor af stor betydning, at barnet har en positiv oplevelse og et godt læringsmæssigt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer, som skole, SFO og fritidstilbud. Dagtilbuddet har i den sammenhæng en vigtig opgave i at skabe sammenhængende og alderssvarende udfordringer ved overgangene mellem tilbuddene. I samarbejde med særligt skole og SFO skal dagtilbuddet derfor skabe trygge overgange for barnet, hvor der er læringsmæssig kontinuitet og progression. Omdrejningspunktet for læring er derfor den inkluderende tilgang til alle børn og et godt børnemiljø. 6

7 Barnets alsidige personlige udvikling Mål for Børnehaven Grønnegården. - At give plads til at barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person, der kan tage initiativer. - At skabe mulighed for at barnet oplever sig som en værdifuld deltager i, og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab. - Sigte mod, at barnet kan begå sig i et samfund under konstant udvikling og forandring. - At barnet lærer at tackle de mange forskellige konflikter og følelser, der opstår i et fællesskab, herunder at kunne mærke egne grænser og stå ved dem, at kunne aflæse, hvor andres grænser går og respektere dem, og kunne føle empati. - At lære barnet, at møde andre børn og forældre med anden nationalitet med en positiv tilgang. - At lære at have respekt for forskelligheder Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). - Ovenstående mål er for det enkelte barn, men vi har fokus på, at alle børn i Børnehaven Grønnegården kan begå sig blandt jævnaldrende, og der hvor det kan knibe, sættes der foranstaltninger ind, som gør, at barnet i videst mulig omfang kan inkluderes i børnegruppen. 7

8 Barnets alsidige personlige udvikling Handlinger på: Barnets alsidige personlige kompetenceudvikling Det gør vi bl.a. ved - At der hilses på både børn og forældre med navn af en voksen fra børnehaven, når de møder ind i børnehaven. - At respektere det enkelte barn og give sig tid til at lytte, når barnet vil fortælle om sine oplevelser, vise at vi er nærværende. - At skabe bindeled i barnets opvækst og styrke dets tryghed, ved at supplere barnets bog med billeder, tegninger, sange, indbydelser til fødselsdag og postkort. - At inddrage de børn, som har anden nationalitet end dansk, hvor den voksne er nærværende og tilgængelig for børnene ved legen, samt hilse på forældrene og indlede dialog - enten på dansk/engelsk eller tysk, i videst mulig omfang. Børn med særlige behov. - Vi har fokus på, at give hvert barn de rammer, som giver dem mulighed for udvikling. - Vi finder frem til barnets ressourcer / møder det enkelte barn, hvor det er. - Vi styrker og støtter det enkelte barn i dets individuelle udvikling. - Vi skubber på, så barnet udfordres. - Vi spiser i små grupper. - Vi går ture i lokalområdet med en gruppe børn. Det gør vi bl.a. ved - At vi i tæt samarbejde med forældre og fagpersoner afdækker barnets ressourcer og problematikker. - Indstiller barnet til Tværs møde, som består af: psykologen, sundhedsplejersken, stuepædagogen, lederen samt forældre. - Dernæst udarbejdes en handleplan, som bruges til at barnet får den hjælp og støtte, det har behov for. - At pædagogernes opgave er at være tovholder i forhold til, at de pædagogiske handlinger gennemføres. - At spørge indtil barnets aktivitet uden for børnehaven eks. hvordan gik turen med mormor? - At billeddokumentere på skærmen i køkkenet. - At modtage postkort fra børnene, som vi læser højt for og med børnene. Vores overvejelser om det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 8

9 - Vi har fokus på, at der er fysik rum til planlagte lege. Vi har det store fællesrum med trampolin, klatrestativ, gynge og hængekøje, og uderummet med vores motoriske udfordrende legeplads. En del af husets lokaler er specielt indrettet med støjdæmpende gulve, lofter og tavler, og der er specielbelysning i alle rum. - Vi prioriterer ro i dagligdagen, de børn, som har brug for at råbe højt, arrangeres der aktiviteter for - enten indenfor eller de må benytte legepladsen. - Vi prioriterer små legekroge, som barnet kan vælge til og fra. Der er indrettet legekroge både ude på legepladsen og på den enkelte stue. 9

10 Sociale kompetencer Mål for Børnehaven Grønnegården. - At give barnet mulighed for at udvikle den sociale forståelse og adfærd i leg så dets evne til at samarbejde udvikles. - At støtte barnet i at turde udfolde sig, tro på sig selv og blive accepteret for den jeg er og ikke kun for det jeg gør. - At give barnet tid og rum til leg og fordybelse, hvorved barnet kan udvikle sig i sit eget tempo. - At give barnet oplevelser, der udfordrer barnets udvikling, fantasi og kreativitet. - At der er respekt for forskelligheder. - At barnet lærer at håndterer konflikter. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). - Ovenstående mål er for det enkelte barn, men vi har fokus på, at alle børn i Børnehaven Grønnegården kan begå sig blandt jævnaldrende, og der hvor det kan knibe, sættes der foranstaltninger ind, som gør, at barnet i videst mulig omfang kan inkluderes i børnegruppen. 10

11 Sociale kompetencer Handlinger på: Sociale kompetencer Det gør vi bl.a. ved - At barnets i samlingsstunden lærer at lytte til de andre, modtage informationer og vente på tur, samt at udtrykke egne meninger og ønsker ud fra egen fortælling. - At sidde sammen og spise og opleve dette fællesskab positivt herigennem er der også mulighed for at hyggesnakke, samt lære normer og regler (også kaldt bordskik ). - At spise ude, når stuen er på tur. - At lade børnene smage forskellige ting hos hinanden (bytte mad fra madpakken) - At give børnene mulighed for at spise i små grupper uden en voksen, det kan være indendørs, men også ude på legepladsen, samt på ture ud af huset. - At hjælpe barnet til at få venskaber i hele børnehaven uanset alder, køn og nationalitet. - Lade barnet skifte stue, hvis vi kan se fordele ved det for barnet. - At barnet får lov til at øve sig i konfliktløsning med relevant støtte fra den voksne ved brug af Mobbe kufferten. - At lære, at have respekt for forskelligheder. - At hjælpe børnene med, at kontakte hinanden lege sammen hjemme eller her i børnehaven. (legeaftaler) - At der er mulighed for at en mindre gruppe leger alene ude eller inde. - At lære barnet respekt for egen og andres kropslighed. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. - Skabe rum for at der fysisk er plads til, at børnene kan lege og udforske venskaber indrette rummene så det er spændende at være i. - Indrette de fysiske rammer således, at børnene føler sig trykke og inspireret til leg. - Være opmærksomme på, at der er mulighed for leg, som passer til de børn, som vi har i børnehaven. En lille gruppe af børn leger selv på legepladsen. En lille gruppe af børn leger selv indenfor, når de øvrige børn er ude i middagsstunden. Børn med særlige behov. - Have fokus på, at give hvert barn de rammer, som giver dem mulighed for 11

12 udfordring - udvikling. - At styrke og støtte det enkelte barn i dets individuelle udvikling. Det gør vi bl.a. ved - At vi i tæt samarbejde med forældre og fagpersoner afdækker barnets ressourcer og problematikker. - Indstiller barnet til Tværs møde, som består af: psykologen, sundhedsplejersken, stuepædagogen, lederen samt forældre. - Dernæst udarbejdes en handleplan, som bruges til at barnet får den hjælp og støtte, det har behov for. - At pædagogernes opgave er at være tovholder i forhold til, at de pædagogiske handlinger gennemføres. - At vi sætter billeder, postkort fra ferier m.m. i barnets bog. (postkortet hænges først op på væggen i køkkenet, hvor børnene er i dialog med andre om ferieoplevelsen) - At spørge indtil barnets aktivitet uden for børnehaven eks. hvordan gik turen med mormor? - At billeddokumenterer på skærmen i køkkenet. - At modtage postkort fra børnene, som vi læser højt for og med børnene. 12

13 Sproglig udvikling Mål for Børnehaven Grønnegården. - At give barnet et sprog, så det har mulighed for at udtrykke sig og kommunikere med andre. - At udfordre barnet til sproglig kreativitet på forskellige måder så det udvider sit ordforråd, begrebsverden og sprogopfattelse. - At støtte og udvikle barnets situationer for nysgerrighed, i forhold til støtte til tegn, symboler, bogstaver og tal. - At give barnet oplevelsen af, at få taletid. - At gøre barnet sproglig nysgerrig. - At barnet får mulighed for, at danne sproglig sammenhæng. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Ovenstående mål er for det enkelte barn, men vi har fokus på, at alle børn i Børnehaven Grønnegården kan begå sig blandt jævnaldrende, og der hvor det kan knibe, sættes der foranstaltninger ind, som gør, at barnet i videst mulig omfang kan inkluderes i børnegruppen. 13

14 Sproglig udvikling Handlinger på: Sproglig kompetenceudvikling Det gør vi bl.a. ved - At tage på ture, hvor barnets erfaringsgrundlag og kommunikation styrkes. - At give tilbud om sang, musik, rytmiske lege, rim og remser, højtlæsning, teater så barnet hører og bruger sproget i forskellige sammenhænge. - At barnet oplever at være i mindre grupper, hvor det har større mulighed for at bruge sproget. Den voksne lytter til barnet med forståelse og anerkendelse, så barnet får mulighed for at udtrykke det, det er i tvivl om, glad for eller ked af, sådan at følelser, tanker og meninger frit kan udtrykkes. - At barnet får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige kommunikationsformer; talesprog, skriftsprog, støttetegn, kropssprog og billedsprog. - At oprette sproggruppe i samarbejde med talepædagogen til de børn, som har eks. behov for sproglig opmærksomhed. - At have dialogisk læsning i små grupper. - At gennemføre tematisk sprogarbejde. - At bruge tablets med div. sprog programmer. - At uddanne pædagogerne løbende med udviklingen omkring sprog. - At være i dialog med talepædagogen som kommer i huset. - At Læseleg kufferten anvendes som pædagogisk redskab i mindre grupper af børn. - At give forældre sparring i forhold til sprogarbejdet. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. - Vi har fokus på, at støjdæmpe stuerne og indrette legekroge, som naturligt deler børnenes leg op i små gruppelege. Vi udvikler og bruger vores fællesrum til motorisk udfoldelse. Legepladsen er indrettet til aktiv leg, hvor der er fokus på, at udfordre det enkelte barn. - Vi er opmærksomme på de børn, som råber i stedet for at tale til omverdenen, det er lettere at kommunikerer, når der tales til end frem for, at der råbes. - Vi er bevidste om, at der skal være rart at være i børnehaven, plads til fordybelse og hjemlig indretning. Børn med særlige behov. - Vi har fokus på, at give hvert barn de rammer, som giver dem mulighed for udfordring - udvikling. - At styrke og støtte det enkelte barn i dets individuelle udvikling. 14

15 Det gør vi bl.a. ved - At vi i tæt samarbejde med forældre og fagpersoner afdækker barnets ressourcer og problematikker. - Indstiller barnet til Tværs møde, som består af: psykologen, sundhedsplejersken, stuepædagogen, lederen samt forældre. - Dernæst udarbejdes en handleplan, som bruges til at barnet får den hjælp og støtte, det har behov for. - At pædagogernes opgave er at være tovholder i forhold til, at de pædagogiske handlinger gennemføres. - At vi sætter billeder, postkort fra ferier m.m. i barnets bog. (postkortet hænges først op på væggen i køkkenet, hvor børnene er i dialog med andre om ferieoplevelsen) - At spørge indtil barnets aktivitet uden for børnehaven eks. hvordan gik turen med mormor? - At sætte ord på vores daglige handlinger. - At billeddokumenterer på skærmen i køkkenet. - At modtage postkort fra børnene, som vi læser højt for og med børnene. 15

16 Krop og bevægelse Mål for Børnehaven Grønnegården. - At barnet oplever glæde ved, accept og forståelse af deres egen krop og at barnet oplever glæden ved at være i bevægelse. - At det i dagtilbuddet er muligt at styrke barnets fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. - At barnet med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. - At videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i fri leg og i tilrettelagte fysiske udfordringer. - At barnet får kendskab til kroppens grundlæggende funktioner. - At få forståelse for egne og andres kropslighed. - At der arrangeres ture ud af huset for at møde andre fysiske udfordringer. - At puderummet nævnes som en mulighed for fysisk udfoldelse. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Ovenstående mål er for det enkelte barn, men vi har fokus på, at alle børn i Børnehaven Grønnegården kan begå sig blandt jævnaldrende, og der hvor det kan knibe, sættes der foranstaltninger ind, som gør, at barnet i videst mulig omfang kan inkluderes i børnegruppen. 16

17 Krop og bevægelse Handlinger på: Krop og bevægelse Det gør vi bl.a. ved - At barnet har mulighed for, at blive udfordret i varierende bevægelsesmiljøer, f.eks. ved at gynge, klatre, løbe, bygge huler, ligge i hængekøje og cykle på flere forskellige slags cykler. - At bruge vores fællesrum med trampolin, reb, gynge, hængekøje, ribbe. Vi benytter os af Rørkjær hallen til grovmotoriske aktiviteter. - At indrette legepladsen med forskellige fysiske udfordringer. - At tage på tur til strand eller skov for at bevæge os i det ujævne terræn, for at møde andre fysiske udfordringer. - At barnet lærer at sætte egne grænser for nærhed samt at udvikle respekt for andres kropslige udtryk og reaktioner. - At gøre børnene selvhjulpne fra 1.dag i børnehaven (af og påklædning/toiletbesøg/klare madpakker selv) - At kommende skolebørn opfordres til at kunne klare toiletbesøg. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. - Vi har fokus på, at der er fysik rum til planlagte lege. Vi benytter værkstedet til materialeforståelse og større fysiske udfordringer. Vi har det store fællesrum med trampolin, klatrestativ, gynge og hængekøje, og uderummet med vores motoriske udfordrende legeplads, samt puderum og øvrige rum i huset. - Udfordringerne er i forskellige sværhedsgrader, så barnet altid kan finde en leg, som det magter. - Ude og inde rum er indrettet således, at alle børn kan benytte sig af faciliteterne i eget tempo og derved udfordre alle kroppens muskler og sanser. Børn med særlige behov. - Vi har fokus på, at give hvert barn de rammer, som giver dem mulighed for udfordring - udvikling. - At styrke og støtte det enkelte barn i dets individuelle udvikling. Det gør vi bl.a. ved - At vi i tæt samarbejde med forældre og fagpersoner afdækker barnets ressourcer og problematikker. - Indstiller barnet til Tværs møde, som består af: psykologen, sundhedsplejersken, stuepædagogen, lederen samt forældre. 17

18 - Dernæst udarbejdes en handleplan, som bruges til at barnet får den hjælp og støtte, det har behov for. - At pædagogernes opgave er at være tovholder i forhold til, at de pædagogiske handlinger gennemføres. - At vi, i de tilfælde, hvor det hjælper og støtter barnet, tager billeder af en situation barnet har været i, som forældrene kan snakke med barnet om derhjemme. - Skønner pædagogen det er godt givet ud, bruger vi kontaktbog mellem børnehaven og hjemmet. - At spørge indtil barnets aktivitet uden for børnehaven eks. hvordan gik det til gymnastik? - At bruge kuglestolen. - At bruge kuglepuder til Trip Trap stole. - At billeddokumenterer på skærmen i køkkenet. 18

19 Naturen og naturfænomener Mål for Børnehaven Grønnegården. - At barnet oplever glæden ved at være i naturen og udvikler respekt for natur og miljø. - At skabe mulighed og rum til læring omkring naturen. - At barnet lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever den som inspiration til leg, udforskning og viden. - At udfordre barnet på flere planer, både fysisk og psykisk. - Grønnegården er en grøn institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Ovenstående mål er for det enkelte barn, men vi har fokus på, at alle børn i Børnehaven Grønnegården kan begå sig blandt jævnaldrende, og der hvor det kan knibe, sættes der foranstaltninger ind, som gør, at barnet i videst mulig omfang kan inkluderes i børnegruppen. 19

20 Naturen og naturfænomener Handlinger på: Naturen og naturfænomener. Det gør vi bl.a. ved - At være i naturen de forskellige årstider uanset vejr og vind. - At give barnet mulighed for, at fordybe sig og inddrage egne erfaringer - både ude i naturen og indenfor i børnehaven. - At dyrke grøntsager i vore egne højbede fra jord til bord og lave mad over bål. - At tage på udflugter til eksempelvis Marbæk, Golfhuset, fiskerimuseet, skov og strand. - At tage ting fra naturen med ind til videre fordybelse og spørgsmål eks. smådyr i akvarier. - At følge naturens kredsløb, kompostering, så afgrøder og høste. - At børnehaven er medlem af Grønne Spire, som forpligter os til, at afholder projekter, deltager i relevante kurser og temadage omkring miljø/natur/naturfænimener. - At afholde affalds uge sammen med de andre institutioner i Rørkjær området. - At medinddrage børnene i at vi er en grøn institution. Vi køber fortrinsvis økologiske madvarer, sparer på energi (lys, varme og vand) og sorterer affald. - At opfordre til, at indpakke meden i miljøvenligt papir. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. - Børnehaven er fysisk indrettet således, at vi har et værksted inde i børnehaven, hvor der er mulighed for div. eksperimenter, samt et uderum, hvor der er mulighed for at lave div. forsøg. - Vi har tradition for, at pædagogerne er bevidste om, at stiller forskellige udfordringer i forskellige sværhedsgrader, som passer til det enkelte barn. - Pædagogerne arbejder ud fra den devise, at hvert barn kan noget specielt, og det er pædagogens fornemste opgave, at møde barnet, hvor det er. Børn med særlige behov. - Vi har fokus på, at give hvert barn de rammer, som giver dem mulighed for udvikling. - At styrke og støtte det enkelte barn i dets individuelle udvikling. Det gør vi bl.a. ved 20

21 - At vi i tæt samarbejde med forældre og fagpersoner afdækker barnets ressourcer og problematikker. - Indstiller barnet til Tværs møde, som består af: psykologen, sundhedsplejersken, stuepædagogen, lederen samt forældre. - Dernæst udarbejdes en handleplan, som bruges til at barnet får den hjælp og støtte, det har behov for. - At pædagogernes opgave er at være tovholder i forhold til, at de pædagogiske handlinger gennemføres. - At spørge indtil barnets aktivitet uden for børnehaven. - At billeddokumenterer på skærmen i køkkenet. - At modtage postkort fra børnene, som vi læser højt for og med børnene. Kulturelle udtryksformer og værdier. 21

22 Mål for Børnehaven Grønnegården. - At barnet får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. - At barnet har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. - At barnet for mulighed for, at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Ovenstående mål er for det enkelte barn, men vi har fokus på, at alle børn i Børnehaven Grønnegården kan begå sig blandt jævnaldrende, og der hvor det kan knibe, sættes der foranstaltninger ind, som gør, at barnet i videst mulig omfang kan inkluderes i børnegruppen. 22

23 Kulturelle udtryksformer og værdier. Handlinger på: Kulturelle udtryksformer og værdier Det gør vi bl.a. ved - At værksteds/musiske aktiviteter er tilbud, hvor materialer og redskaber skal være indbydende (Eks. maling, tegneredskaber, papir, værktøj og musikinstrumenter), så barnet får lyst til at engagere sig. - At give barnet tilgang til moderne medier så som, film, billeder, foto, spil, tablets og computer. - At barnet præsenteres for kulturelle aktiviteter udenfor institutionen, herunder teater, musik, museer og arbejdspladser. - At vi deltager i Rørkjær Spas samarbejdet. - At give barnet indblik i traditioner (højtider, fødselsdage, årstider samt historien bag traditionerne). - At deltage i De selvejende institutioners tilbud eks. opera, ballet, musik m.m. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. - Der er pædagogiske overvejelser om indretningen af hver stue, samt øvrige rum i institutionen. Uderummet er udfordrende opbygget, så forskellige legetraditioner kan udleves, samt andre kroge på legepladsen, som udfordrer fantasien. - Pædagogikken er overvejende små udfordringer, som kan gøres svære og lettere alt efter, hvilket barn der udfordres. - Vi har fokus på, at børnene får udfordringer ud fra forskellige kulturer med respekt for, at de børn der er i Grønnegården kommer med hver deres kultur. Børn med særlige behov. - Vi har fokus på, at give hvert barn de rammer, som giver dem mulighed for udvikling. - At styrke og støtte det enkelte barn i dets individuelle udvikling. Det gør vi bl.a. ved - At vi i tæt samarbejde med forældre og fagpersoner afdækker barnets ressourcer og problematikker. - Indstiller barnet til Tværs møde, som består af: psykologen, sundhedsplejersken, stuepædagogen, lederen samt forældre. - Dernæst udarbejdes en handleplan, som bruges til at barnet får den hjælp og støtte, det har behov for. 23

24 - At pædagogernes opgave er at være tovholder i forhold til, at de pædagogiske handlinger gennemføres. - Skønner pædagogen det er godt givet ud, bruger vi kontaktbog mellem børnehaven og hjemmet. - At spørge indtil barnets aktivitet uden for børnehaven. - At billeddokumenterer på skærmen i køkkenet. - At modtage postkort fra børnene, som vi læser højt for og med børnene. 24

25 Dokumentation Beskrivelse af dokumentations metode for de enkelte mål. Dokumentation Barnets alsidige personlige kompetenceudvikling - Ved at bruge kompetencehjulet og smittemodellen, vil pædagogen løbende kunne se, om barnets personlige udvikling følger barnets alder. Pædagogerne arbejder en del i projekter, hvor de løbende kan følge det enkelte barns udvikling, samt følge det enkelte barns udvikling i forhold til gruppen dokumentationen vil fremgå via foto og små videooptagelser på Tablets. Sociale kompetencer - Ved brug af kompetencehjulet og smittemodellen, kan pædagogen følge barnets udvikling og løbende dokumenterer, at barnet har tilegnet sig det, som der er opsat som mål i hele barnets børnehavetid. - Skønner pædagogen, at der er brug for viden omkring et barns udvikling, anvendes Kompetencehjulet og smittemodellen, som et pædagogisk redskab. Sproglig kompetenceudvikling - Fokus vil være på, hvor langt det enkelte barn er i dets sproglige udvikling hvilket vi vil bruge kompetencehjulet til. I projektugen, vil der individuelt blive lavet små værksteder, hvor børnene bliver udfordret på deres sproglige udvikling. Ved næste projekt omkring sproglig udvikling, vil vi derfor kunne se, om barnet har flyttet sig siden sidste projektuge. Pædagogerne har i dagligdagen fokus på og arbejder bevidst med den sproglige udvikling. Krop og bevægelse - Ved at bruge kompetencehjulet har pædagogen fokus på, hvordan det enkelte barns fysiske udvikling er, og vil derfor løbende kunne iværksætte udfordringer til det enkelte barn. Naturen og naturfænomener - Der bliver hvert år på pædagogisk dag udfærdiget en Årsplan, som er lagt ind på børnehavens hjemmeside og er derved tilgængelig for offentligheden. Årsplanen beskriver i hvilke måneder pædagogerne planlægger at benytte naturen systemisk. I dagligdagen, vil forældrene få info via TABULEX og der skrives ugeplanen på tavlen ud for hver stue. - 25

26 Kulturelle udtryksformer og værdier - Årsplanen beskriver i hvilke måneder pædagogerne planlægger at tilbyde kulturelle udtryksformer og værdier. Pædagogerne vil lave projekter på egen stue og andre projekter på tværs af huset. Forældrene vil kunne læse i dagbogen for hver stue, hvad gruppen / grupperne har lavet den pågældende dag. Hvordan vi tænker den generelle dokumentation ind i Grønnegårdens dagligdag. - Pædagogerne giver daglige relevante mundtlige og skriftlige beskeder/informationer til forældrene. - Info via TABULEX. - Pædagogerne laver opslag, tekst, fotos, videooptagelser på Tablets samt diasshow for, at gøre børnenes oplevelser så visuelle som muligt. - Pædagogerne udvider Barnets Bog på det enkelte barn. - Pædagogerne lægger oplevelserne på hjemmesiden for, at brede dokumentationen ud til så mange interessenter som muligt. - Pædagogerne reviderer stuernes side 2 gange om året. Evaluering - Når der er fælles projektuge, bliver det sat på som punkt til evaluering på personalemødet. - De forskellige temaer i læreplanen, er et fast punkt på vores årlige pædagogiske dag. - I løbet at året, evaluerer vi de forskellige forløb, arrangementer og temauger på p-møderne. Vi noterer forslag til ændringer m.m. - Der er et fast punkt på dagsordenen til bestyrelsesmøderne, hvor aktiviteter fremlægges og evalueres. 26