MIN FØRSTE VIDEOOPTAGELSE

Transkript

1 MIN FØRSTE VIDEOOPTAGELSE PANASONIC HPX 171 Anders Møller-Nielsen Center for Journalistik Syddansk Universitet Version: Anders Møller-Nielsen Side 1

2 På bacheloruddannelsen i journalistik anvendes et kamera af typen Panasonic HPX 171, der også bruges flere steder i tv-branchen primært af VJ s og reportagefotografer. Der findes naturligvis mange andre kameramodeller, men i bund og grund er de alle ens og har en række standardfunktioner til optagelse af lyd og billede. Grundlæggende billedfunktioner. Der er fire grundlæggende funktioner, der skal indstilles før hver optagelse: 1) Billedbeskæring (zoom) 2) Fokus 3) Blænder (IRIS) 4) Hvidbalance (farveindstilling) Billedbeskæring. Der er to muligheder for at lave den ønskede beskæring af billedet. Dels kan man ændre kameraets afstand til motivet. Dels kan man anvende kameraets zoom-funktion som beskrevet her. Zoom-funktionen Figur 1 Man kan zoome manuelt ved at dreje på objektivets inderste ring eller man kan anvende zoom-knappen (fig. 1), der er monteret på venstre side af kameraet. Zoom-knappen styrer en lille motor, der får objektivet til at dreje og dermed zoome. Motorstyringen giver en meget jævn bevægelse, men er der brug for en ekstrem hurtig zoom ( rush - zoom), skal det gøres manuelt. Anders Møller-Nielsen Side 2

3 På knappen L5, fig. 2, vælger man mellem manuel zoom (MANUAL) eller motorstyret zoom (SERVO). Figur 2 Gå tættere på motivet! I mange tilfælde vil resultatet blive bedre ved at gå tættere på motivet i stedet for at zoome. Der er nemlig to væsentlige ulemper ved at zoome for meget. Dels vil billeder ryste mere, fordi en lille bevægelse i kameraet vil betyde en stor bevægelse på motivet. Dels vil dybdeskarpheden blive mindre og det stiller større krav til fokusering. Motivet kan derfor nemt blive både rystet og uskarpt, hvis man zoomer for meget. Fokus Mange ting kan forbedres i redigeringen f.eks. beskæring, lysstyrke og farvesammensætning men et uskarpt billede er næsten umuligt at gøre pænt. Derfor er det utrolig vigtigt at dit motiv hele tiden er i fokus under optagelserne med mindre der er en æstetisk grund til at lave billedet uskarpt. På billedet er plastikhandskerne i fokus mens kvindens ansigt er uskarpt. Billet er fra en reklame for plastikhandsker. Anders Møller-Nielsen Side 3

4 Der er flere måder at stille skarpt på, og det er vigtigt at blive fortrolig med de forskellige metoder, så du hurtigt kan vælge den, der passer dig bedst i forskellige situationer. MANUEL FOKUSERING 1) Stil fokuseringsknappen L9, fig. 2, på M (for manuel) 2) Zoom helt ind på den del af motivet, der skal være i fokus (f.eks. øjnene på en person). 3) Stil skarp ved at dreje på objektivets yderste ring (L1, fig. 2). 4) Når motivet er i fokus, kan du zoome ud igen for at lave den ønskede beskæring. AUTOMATISK FOKUSERING Kameraet kan selv fokusere, hvis knappen L9, fig. 2, stilles i position A (for automatic). Kameraet forsøger nu efter bedste evne at stille skarpt på det den tror, er motivets centrale element. Men men kameraet kan tage fejl, så hold godt øje med billedet og brug automatisk fokusering med kritisk omtanke. Kameraets ledetråde, når den stiller skarpt, er bl.a., hvilket område i billedet, der er korrekt belyst, hvilken fokusindstilling giver flest skarpe områder i billedet, er midten af billedet skarpt, og slutteligt registrere den om der er bevægelse i billedet. Disse ting er vigtige holdepunkter for kameraet, når det fokuserer automatisk. Specielt vil kameraet have meget svært ved at fokusere, hvis billedet er underbelyst. Desuden skal man være opmærksom på, at bevægelser i baggrunden pludselig kan tiltrække kameraets opmærksomhed - f.eks. en bil, der kører bag en interviewperson. Risikoen ved automatisk fokusering er altså, at kameraet kan stille skarpt på noget uvæsentligt og ikke mindst ændre fokus under optagelserne - på tidspunkter, hvor man absolut ikke ønsker en fokus ændring. DELVIS AUTOMATISK FOKUSERING Kameraet har en anden fortrinlig funktion, der kan hjælpe, når man arbejder med manuel fokus den hedder PUSH AUTO (knap L10, fig. 2). Når knappen PUSH AUTO holdes inde, vil kameraet automatisk stille skarpt (så godt det kan), selvom man arbejder med manuel fokus d.v.s. selvom knappen L9, står på M (for manuel fokus). Et enkelt tryk på PUSH AUTO får kameraet til at fokusere automatisk, og når man slipper knappen igen, vil fokus holde sig på det punkt, hvor det var lige før man slap. Først når man drejer på objektivets fokusring eller trykker på PUSH AUTO igen, vil fokuspunktet ændre sig. Med den metode, er man sikker på at fokus ikke skifter på uønskede tidspunkter. Samtidig kan man hurtigt stille skarpt i de fleste situationer. UENDELIG FOKUSERING Ofte har man brug for at fokuspunktet hurtigt bliver lagt uendeligt langt væk - det bruges f.eks. ved mange totalbilleder. Heldigvis kan kameraet hurtigt fokusere uendeligt ved at skubbe knappen L9, fig. 2, helt ned i position (uendelighedstegn). Når knappen slippes igen, vil den hoppe tilbage i position M (manuel) og dermed fastholde fokus på uendelig. Anders Møller-Nielsen Side 4

5 Blænder På alle kameraer kræves en bestemt mængde lys for at billedet er korrekt eksponeret (belyst). Hvis billedet er underbelyst, vil det være for mørkt og det kan være svært at se motivet ordentligt. Hvis billedet er overbelyst vil formationerne i de lyse ting helt forsvinde og blive hvide. Billedet er underbelyst d.v.s. for mørkt. Justering af IRIS (blænde) Billedet er korrekt belyst hverken for mørkt eller for lyst Billedet er overbelyst d.v.s. for lyst. For at få et korrekt belyst billede justeres IRIS (blænden) jævnligt under optagelsen, så den hele tiden passer til lysforholdene. IRIS justeres på den lille drejeknap L12, fig. 3. Drejes knappen op ad bliver hullet i objektivet større og der lukkes mere lys ind. Drejes den ned ad bliver hullet i objektivet mindre og der kommer mindre lys ind. D.v.s. hvis billedet er for mørkt skal knappen drejes op, og hvis det er for lyst, skal knappen drejes ned. Figur 3 Lysmængden bestemmes også af en anden faktor nemlig hvor lang tid, der lukkes lys ind i kameraet ved hvert enkelt billede (shutter). Shutteren (knap L28, fig. 4) står sædvanligvis på en fastindstilling nemlig 1/50 sekund. For at sikre sig dette, kan man trykke på knap L28, fig. 4 - tryk et par gange indtil, der står SHUTTER OFF. Når kameraet skriver SHUTTER OFF er den indstillet korrekt til 1/50 sekund. Figur 4 Anders Møller-Nielsen Side 5

6 Korrekt belyst billede. LCD-skærmen kan ikke bruges til se om billedet er korrekt belyst med mindre man kender sit kamera rigtig godt. LCD-skærmens lysniveau kan reguleres efter behag og fortæller derfor intet om lysniveauet på det signal, der gemmes i kameraet. Desuden er billedet på LCD-skærmen meget afhængig af den vinkel, hvormed du kigger på skærmen og i solskinsvejr kan det være næsten umuligt at se billedet ordentligt. Heldigvis er der hjælp at hente ved at bruge Zebra-striberne. Figur 56 - zebrastriber. Zebrastriber. Zebrastriberne er striber, der kommer på LCD-skærmen (ikke på optagelsen), når de lyseste dele af billedet, er korrekt belyst d.v.s. når den hvide farve er korrekt belyst- se fig. 5. Billedets lysniveau går fra 0% til 100%, hvor 0% er sort og 100% er hvidt. Zebrastriberne slåes til på knappen L32, fig. 4 og har tre indstillinger: 1) OFF hvor striberne slet ikke kommer 2) ON 80%, hvor striberne begynder, når det lyseste er 20% under maksgrænsen (altså 80%) 3) ON 100%, hvor striberne begynder præcist når maksgrænsen på 100% er nået. Hvis lyststyrken er over 100% er billedet overbelyst. Det vil kridte, hvilket betyder, at alle overbelyste farver bliver til én hvid flade. Det dur selvfølgelig ikke, så derfor skal man altid holde sit lysniveau under 100%. Vælger man zebrastriber (ON 80%) er det fint med en antydning af zebrastriber i en interviewpersons pande. Hvis der slet ikke er hvidt i billedet eller billedet skal være meget mørkt, må der ikke være zebrastriber overhovedet -men det er sjældent. Undtagelsesvis kan det være nødvendigt at overbelyse dele af billedet. Det kan f.eks. være tilfældet i kraftig modlys, hvis motivet skal fremhæves og ikke bare være en sort skygge men situationen bør som udgangspunkt undgås. Af samme grund bør et interview ALDRIG filmes mod et vindue - enten vil personen blive underbelyst og mørk eller også bliver billedet overbelyst af modlyset fra vinduet. Foto 1 Mand i modlys Anders Møller-Nielsen Side 6

7 ND-filter (solbriller) Man kommer ofte i situationer (f.eks. solskinsvejr), hvor lyset er så kraftigt, at IRIS ikke kan begrænse lysmængden nok. Uanset hvor langt ned man skruer for knappen (lige før billedet går i sort fordi kameraet lukker helt for lys), vil det stadig være overbelyst. Figur 7 Hvis det sker, er hjælpen nær. Kameraet er nemlig udstyret med et par indbyggede solbriller, der kan placeres foran objektivet for at dæmpe lyset. Solbrillerne hedder ND-filter og vælges på knap (L13, fig.7). Der er tre forskellige niveauer af NDfiltrene prøv dig frem og vælg det, der giver det bedste billlede. Du skal naturligvis stadig lave justeringer på IRIS. Et ND-filter giver ikke dårligere billedekvalitet - tvært i mod vil mange mene. Ved brug af ND-filter træder formationer i f.eks. skyer bedre frem, og det kan give et pænere billede. Gain (forstærkning) Man kan også komme i situationer, hvor der ikke er lys nok til et korrekt eksponeret billede. Det absolut bedste i den situation, er at skaffe mere lys eller flytte optagelsen til et lysere sted. Kan ingen af delene lade sig gøre, har kameraet en indbygget forstærker, der kan gøre lyset i videosignalet stærkere. Funktion hedder GAIN og kan reguleres på knappen L15. fig.6. Normalt skal GAIN-knappen stå i position L (LOW= laveste forstærkning), men er det nødvendigt, kan man vælge position M (MIDT = middel forstærkning) eller H (HIGH= højeste forstærkning). Man skal dog være meget opmærksom på at det ikke kun er videosignalet, der forstærkes men også den støj, der altid er i elektriske kredsløb. Det forringer billedet væsentligt og det vil fremstå mere kornet. Det ses specielt tydeligt i de mørke områder, hvor det sorte vil være præget af en masse små grålige prikker. Er GAIN-knappen sat på højeste niveau (H), er billedkvaliteten for dårlig til at blive vist i TV med mindre optagelserne indeholder meget unike billeder. AUTOBLÆNDE (AUTO IRIS) Kameraet kan automatisk indstille blænden. Det gøres ved at trykke på knappen L14, fig.8, og midt på LCDskærmen skriver kameraet AUTO IRIS. Ønsker man at skifte til manuel blænde igen trykkes på samme Anders Møller-Nielsen Side 7

8 knap, og LCD-skærmen skriver nu MANUAL IRIS. Hvorvidt man anvender automatisk eller manuel IRISindstilling afhænger af omstændighederne - men brug så vidt muligt manuel blænde. Det giver den største kontrol over billedet. Ved automatisk iris beregner kameraet blændeværdien ud fra et gennemsnit af lyset og det er ikke altid optimalt. Desuden risikerer man, at blænden uønsket ændres midt i en optagelse og det ser sjældent kønt ud. I særdeleshed skal man være på vagt, hvis lyset ofte ændres. Det er f.eks. tilfældet, hvis man filmer en rockkoncert, blå udrykningsblink, biler, der kører på en mørk vej etc., men også et flakkende stearinlys kan få blænden til at skifte uønsket. Figur 8 Hvidbalance Alle belysningskilder adskiller sig ved at have en forskellig farveblanding. D.v.s. en forskellig blanding af Rød, Grøn og Blå. Eksempelvis er lyset fra lamperne i en dagligstue ofte mere røde end almindeligt udendørslys, der er mere blåt. Det betyder at hvidt, der reflektere alle farver, ikke altid er hvidt. Et hvidt stykke papir vil typisk være rødligt i indendørsbelysning og blåligt i udendørsbelysning. Den menneskelige hjerne kompenserer dog lyn hurtigt for forskelle i farveblandingen men det gør et videokamera ikke. Hver gang lysforholdene ændres, skal kameraet derfor have at vide, at et hvidt stykke papir faktisk er hvidt. I modsat fald er der risiko for, at papiret får en anden farvenuance - typisk blålig eller rødlig. Det giver et grimt skær over hele billedet. Billedet er for blåt - hvidbalancen er ikke korrekt. Billedet er for rødt hvidbalancen er ikke korrekt. Hvidbalancen er korrekt læg specielt mærke til at det hvide hus i baggrunden faktisk er hvidt. Anders Møller-Nielsen Side 8

9 Indstilling af hvidbalance 1) På knap L16, fig. 8, vælges position A eller B. Kameraet kan huske to forskellige hvidbalancer samtidig (også selvom batteriet ikke er sat på). De to hvidbalancer kan gemmes i henholdsvis hukommelse A eller B. Hvilken du vælger, er op til dig. 2) Hold et hvidt stykke papir op foran hovedmotivet i dit billede. Ved et interview vil det næsten altid være foran personens ansigt. Papiret skal fylde det meste af billedefladen zomm om nødvendigt. 3) Indstil fokus, så papiret er skarpt og indstil IRIS, så papiret er korrekt belyst. 4) Tryk på knap L11, fig. 8,, der sidder foran på kameraet. Hold knappen inde indtil kameraet skriver AWB Bch OK. Slip knappen og kameraet vil kortvarigt gå i sort for igen at tænde. 5) Nu har du vist kameraet, hvordan hvidt ser ud under de aktuelle lysforhold, og optagelsen vil have den rigtige farvebalance. PRESSET (PRST) Knappen L16, fig. 8, har en tredje position nemlig PRST (preset). PRST er en fast forudindstillet hvidbalance, der passer til farveblandingen i en typisk normal udendørsbelysning. Den kan bruges i situationer, hvor der ikke er tid til at lave en manuel hvidbalance. Resultatet afhænger naturligvis af de aktuelle lysforhold - men i de fleste tilfælde er resultatet pænt. I kameraets hovedmenu kan man i øvrigt indstille PRST til at være en typisk indendørsbelysning i stedet for en typisk udendørsbelysning. Generelt signalerer et rødligt billede varme og hygge mens et blåligt billede signalerer kulde og rå virkelighed. Vær derfor opmærksom på folks hudfarve. Et blåligt skær kan få folk til at se syge og trætte ud mens et rødligt skær kan få folk til at se kunstige ud indstil en nøjagtig hvidbalance, så folk får en sund og naturlig ansigtskulør. Visse situationer kræver en forkert farvning af billedet for at virke rigtig f.eks. en rød solnedgang, den rødlige farve fra et stearinlys etc. Her kan preset (PRST) eventuelt bruges eller man kan forsøge at lave hvidbalancen i skyggen væk fra den farvende lyskilde. Anders Møller-Nielsen Side 9

10 LYDOPTAGELSE Lyden er en ekstrem vigtig del af et TV-indslag og ofte afgørende for forståelsen af historien. Seerne kan delvist se bort fra dårlige billeder men er lyden dårlig, zapper de lyn hurtigt væk. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med lyden både optageteknisk og fortælleteknisk. MIRKOFONER Der er tre mulige mikrofoner til hvert tv-sæt - nemlig kameramikrofonen, røde-mikrofonen og mikroport sættet. 1) Kameramikrofonen Figur 9 Kameramikrofonen er en lille stereo-mikrofonen, der er indbygget i kameraet. I virkeligheden er det to mikrofoner, hvor den ene optager venstre del af stereosignalet og den anden optager højre del af stereosignalet. Kameramikrofonen er ikke særlig god men kan anvendes i nødstilfælde til at optage baggrundslyde med, men en anden løsning bør altid tilstræbes. 2) Røde-mikrofonen Figur 10 Anders Møller-Nielsen Side 10

11 Rødemikrofonen er en såkaldt retningsbestemt mikrofon. D.v.s. at den primært fanger den lyd, der er foran mikrofonen og i mindre grad den lyd, der kommer fra siden af mikrofonen. Det gør den velegnet til at montere på et kamera, fordi den så vil fange lyden i den retning man filmer. D.v.s. lyden vil altså være stærkest fra de lydkilder, der også ses på billedet. Selvfølgelig er afstanden mellem lydkilde og mikrofon væsentlig - jo tættere mikrofonen er på den væsentlige lydkilde desto mindre baggrundslyd, vil der være på optagelsen. Er den primære lydkilde langt fra mikrofonen, kan den væsentlige lyd altså overdøves af en højere lyd fra siden af mikrofonen. For at få bedst mulig lyd på et interview, skal journalisten altid holde mikrofonen i hånden men det er også væsentlig at lave nærlyde af andre lydkilder. Det kan f.eks. være lyden fra en dørklokke, telefon, maskiner, computertastetur etc.. God brug af nærlyde vil i høj grad skabe liv i fortællingen og bidrage til en mere spændene fortalt historie. God brug af nærlyd bør altid planlægges i manuskriptet. 3) Mikroportsæt Figur 11 Mikroportsættet består først og fremmest af en lille knaphulsmikrofon med en trådløs sender. Den sender lyden fra knaphulsmikrofonen hen til en modtager, der monteres på kameraet. Det giver en stor bevægelsesfrihed mellem fotograf og den person, der skal filmes samtidig med at man er sikret en god nærlyd af personens stemme. Det gør mikroporten særdeles velegnet til reportagefotografering, hvor hovedpersonen er i bevægelse. Lydkvaliteten er god, så mikroporten kan også sagtens anvendes i opstillede interviews. Vær dog opmærksom på at den er følsom over for vind så det er ikke en god idé at montere den på en cykelrytter og at den kan skratte, hvis den gnider op af f.eks. noget tøj eller en halskæde. INDSTILLING AF KAMERA Når man har valgt den eller de mikrofoner, der skal anvendes i den aktuelle situation, skal de fire nedenstående punkter følges for at sikre korrekt lydoptagelse: 1) Tilslutning af mikrofon 2) Indstilling af optagekanal 3) Indstilling af lydniveau 4) Indstilling af medhør Anders Møller-Nielsen Side 11

12 1) TILSLUTNING AF MIKROFON Kameraets har to indgange, hvor der kan tilsluttes mikrofoner. Indgangene hedder hhv. INPUT 1 og INPUT 2. Figur 12 Knapperne til valg af signalniveau, fig. 12, skal sædvanligvis stå på MIC både, når der bruges mikrofon og mikroport. Kun hvis I skal have lydsignal fra en mixerpult eller andet lydanlæg, skal knapperne stå på LINE. Det er f.eks. tilfældet til en rockkoncert. Det er en god vane at anvende samme setup hver gang man er på optagelse. Et forslag er, altid at tilslutte rødemikrofonen til INPUT 1 og mikroporten kan så tilsluttes INPUT 2, når den skal bruges. 2) INDSTILLING AF OPTAGEKANAL Når mikrofonerne er tilsluttet, skal det besluttes, hvordan lyden skal gemmes på videofilen. Hvert videoklip indeholder to uafhængige lydspor (CH1 og CH2). Det betyder, at man kan optage lyd fra to forskellige lydkilder samtidig f.eks. to forskellige mikrofoner. Lyden kan hentes fra tre mulige inputs (men kun to af dem kan optages samtidig). De tre valgmuligheder er: 1) INT (Intern = kameramikrofonen) 2) INPUT 1 3) INPUT 2 Anders Møller-Nielsen Side 12

13 Figur 13 Med de små omskiftere L26, fig. 13 vælges, hvilket input man ønsker på hhv CH1 og CH2. Husk CH1 og CH2 er de lydspor, der ligger på selve optagelsen. På knappen CH1 SELECT kan man se at, der er tre valgmuligheder kameramikrofonen (INT(L), INPUT 1 eller INPUT 2). Ønsker man eksempelvis rødemikrofonen på CH1 og er den tilsluttet INPUT 1 skal omskifteren altså stå i midterpositionen. På knappen CH2 SELECT er der kun to valgmuligheder kameramikrofonen (INT(R)) og INPUT 2. Er mikroporten tilsluttet INPUT skal omskifteren stå i nederste position for at lyden kommer ind på videofilen CH2. Er der ikke mikroport tilsluttet kan man vælge at gemme kameramikrofonen på videofilens CH2 som ekstra sikkerhed. I det tilfælde skal omskifteren stå i øverste position (INT)). Nogle mikrofoner kræver ekstra strøm for at virke. Det er eksempelvis tilfældet med røde -mikrofonen. For at give mikrofonen strøm, skal der tændes for en lille strømforsyning. Det gøres på knapperne L29, fig 13. Selvom mikrofonen ikke bruger strøm (som f.eks. mikroportsættet) sker der ikke noget ved at strømforsyning er tændt så stil bare knapperne L29, fig 13, på ON og lad dem stå der. 3) INDSTILLING AF LYDNIVEAU Når man har besluttet, hvilken lyd, der skal ligge på videofilens CH1 og CH2, skal lydniveauet reguleres. Det er vigtigt at være omhyggelig. Lyden skal nemlig indspilles i den rigtige styrke for at være god. Hvis den er indspillet for lav, kan man godt skrue den op i redigeringen, men så skruer man også op for al det baggrundssus, der altid er i elektriske kredsløb. Resultatet er, at der er alt for meget elektrisk sus på optagelserne. Til gengæld kan signalet knække hvis det indspilles for højt. D.v.s. at lyden skratter og det kan på ingen måde redes i redigeringen. Indspilles lyden for højt vil den forvrænge og det er der ikke noget at gøre ved. Så pas på, hvis der er risiko for høje lyde f.eks. kirkeklokker, flyvemaskiner, sirener, folk der pludselig råber etc. Anders Møller-Nielsen Side 13

14 Figur 14 Lydniveauet reguleres på knapperne L20, fig. 14, for hhv. CH1 og CH2. Knapperne er beskyttet af en plastikkappe for at undgå, at man fejlagtigt for skubbet til dem. For at niveauet er korrekt skal VU-meteret på LCD-skærmen ligge mellem de to lodrette streger som vist på fig. 15. Figur 15 Den øverste streg viser lydniveauet på CH1 og den nederste streg viser lydniveauet på CH2. 4) INDSTLLING AF MEDHØR Lydniveauet kan kun sættes ud fra VU-meteret på LCD-skærmen og kan aldrig vurderes i et headset. Til gengæld kan alle øvrige lydproblemer ikke afsløres af VU-meteret. Det kan f.eks. være støj fra blæsten, støj fra uønskede baggrundslyde (biler, computer, baggrundssnak etc.), skrat fra dårligt udstyr eller ting, der slår mod mikrofonen. Alle disse ting kan kun vurderes i headsettet og derfor skal man hele tiden kontrollytte. Med andre ord: Lydniveau kontrolleres på VU-meter mens lydkvaliteten kontrolleres i headsettet. Anders Møller-Nielsen Side 14

15 På kameraets bagside, til højre for batteriet, findes en gummiklap. Den skjuler en række tilslutninger bl.a. en bøsning, hvor hovedtelefonerne kan tilsluttes. Lydniveauet i hovedtelefonerne kan reguleres på - og + -knapperne L25, fig. 16. Figur 16 Hvis du regulerer lydniveauet i hovedtelefonerne, har det ingen indflydelse på optagelsen. Du kan altså frit skrue op eller ned for hovedtelefonerne under en optagelse det kan ikke høres bag efter. Det er også grunden til at hovedtelefonerne ikke kan bruges til at vurdere lydniveauet (kun lydkvaliteten). Venstre side i hovedtelefonen vil indeholde lyden fra videofilens CH1 og højre side vil indeholde lyden fra CH2. Anders Møller-Nielsen Side 15

16 P2-KORTET: AFSPIL, SLET og FORMATER. Der er mulighed for at se de færdige optagelser på kameraet, hvis du skifter fra RECORD MODE til PLAY MODE. Når kameraet tændes, vil det altid være i RECORD MODE, men med et enkelt tryk på knappen B20 vil det skifte til PLAY MODE. Kameraet vil nu vise en oversigt over de klip, der ligger på kameraets P2- kort. Med det lille joystick kan klippene afspilles ved at trykke det op. Afspilningen stoppes ved at trykke joysticket ned og endelig kan du springe mellem klippene ved at trykke joysticket til siderne. Hvis et enkelt klip skal slettes anvendes følgende procedure: Figur 17 Slet et klip: 1) Gå i PLAY MODE ved at trykke på knappen B20, fig 17. 2) Vælg det ønskede klip, så det omkranses af en gul firkant. 3) Trykkes joysticket ind og den gule firkant suppleres nu af en turkis firkant. 4) Tryk på menu-knappen R22, fig ) Med joysticket navigeres til OPERATION og videre til DELETE 6) Tryk joysticket ind og vælg YES. Formater P2-kortet. Flere klip kan vælges og slettes på samme tid, men skal alle klip slettes er det bedst at formatere kortet: 1) Gå i PLAY MODE ved at trykke på knappen B20, fig ) Tryk på menu-knappen R22, fig ) Med joystikket navigeres til OPERATION og videre til FORMAT. 4) Vælg SLOT 1 og tryk joysticket ind. 5) Vælg YES for at bekræfte at kortet skal formateres 6) Alle klip vil nu blive slettet og kortet er klar til brug. Anders Møller-Nielsen Side 16

17 DE ANDRE KNAPPER (LØST OG FAST) Figur 18 AUTOMATIK: Hvis knappen L19, fig. 18, sættes på automatik, vil kameraet selv kontrollere funktionerne FOKUS, IRIS og hvidbalance - d.v.s. alle væsentlige billedfunktioner. Funktionen kan bruges i meget akutte situationer (f.eks. hvis man pludselig ser en flyvemaskine ramme et højhus). OBJEKTIV RINGENS FUNKTION: Den yderste ring på objektivet anvendes normalt til fokusering, men på knappen L17, fig. 18, kan ringens funktion ændres til at styre IRIS. Det kan være en fordel i situationer, hvor man under optagelsen skal lave et meget fint blændeskifte. Til gengæld er det en meget stor ulempe, at man ikke kan fokusere manuelt. SKÆRMINFORMATIONER: På knappen L18, fig. 18, (DISP/MODE CHK) vælges om man vil há informationer på kameraets LCD-skærm f.eks. VU-meter, blændeværdi etc. - som regel er det en fordel at holde øje med disse funktioner. Anders Møller-Nielsen Side 17

18 Figur 19 BARS: Knappen L27, fig. 19 (BARS) viser en colorbar, der bruges til farvejustering af tv-skærme. Colorbaren indeholder præcist definerede farver og hvis den optages på kameraet, kan man kontrollere, at farverne ikke ændres i redigeringsprocessen. SHUTTER: På knappen L28, fig 19, (SHUTTER) kan åbningstiden ændres. D.v.s. den tid kameraet lader lyset trænge igennem pr. billede. Hvis shutteren er sat til OFF vil den være 1/50. Den kan ændres på knapperne - og +. COUNTER: På knappen L30, fig. 19 kan man vælge af få en tæller frem på kameraets LCD-skærm. Som udgangspunkt skal man anvende tidskoden, der kaldes TC (TomeCode). Tælleren kommer ikke med på optagelsen. KOMPENSERING FRA RYSTELSER (OIS): Kameraet kan selv kompensere for mindre rystelser i hånden fra f.eks. en høj puls eller anstrengthed. Funktionen tilsluttes på knappen L35, fig. 19, (OIS = Optical Image Stabilizer). Når den er tilsluttet vises en lille (rystende) hånd på kameraets LCD-skærm. LYSSTYRKE PÅ LCD-SKÆRMEN (LCD): På knappen L31, fig. 19,(LCD) kan man regulerelysstyrken på skærmen reguleringen har ingen effekt på det billede, der optages. Der er tre mulige lysniveauer. Anders Møller-Nielsen Side 18

19 EVF DTL: Tilsluttes EVF DTL-funktionen (knap L33, fig. 19) dannes en skarpere kant på billedet, der gør det lettere at se, om motivet er i fokus. Funktionen er en hjælp til fotografen og kommer ikke med på optagelsen. WFM: På knappen L34, fig. 19, (WFM), får man ved første tryk en kurve frem, der fortæller, hvordan billedet er eksponeret mellem 0% lys og 100% lys. Ved et tryk mere kommer et diagram, der viser farveblandingen i billedet. FOKUS ASSIST: Hjælper med fokusering knap L3, fig. 19. Se manual for yderligere oplysninger. USER 1-3: Kan anvendes til 16 forskellige specialfunktioner (f.eks. fade til sort). Se manual for yderligere oplysninger. Figur 20 FUNKTIONSKNAP På SCENE FILE -knappen B18, fig. 20, kan vælges mellem forskellige kameraopsætninger. Der er opsætninger til forskellige formål for optagelsen (f.eks. til tv-brug, film-brug m.m.). Knappen skal som udgangspunkt stå på F1 som er til normal brug. For yderlige oplysninger henvises til manualen. Anders Møller-Nielsen Side 19

20 KAMERAETS HOVEDMENU: Figur 21 I kameraets hovedmenu kan man indstille en lang række forskellige ting. Kun de, der vedrøre optageformatet vises her for øvrige oplysninger henvises til Panasonic s hjemmeside, hvor den fulde manual kan downloades. OPTAGEFORMAT: Kameraet kan optage i forskellige videoformater. På bacheloruddannelsen optages i DV-formatet.Som udgangspunkt optages i DV-formatet på bacheloruddannelsen. Det giver pæne billeder og fylder ikke så meget på P2-kortet, hvorfor der er plads til flere optagelser. Gå i kameraets hovedmenu (knap R22, fig. 20) og vælg menupunktet 5. RECORDING SETUP. For at optage i DV, skal der stå følgende: REC FORMAT: 576i/50i 576i REC MODE: DV Gå også i menupinktet 2. CAMERA SETUP, hvor der skal stå følgende: ASPECT CONV: SQUEEZE Hvis du ønsker forklaring på andre menu-punkter, skal du kigge i manualen til kameraet. Den kan findes på Anders Møller-Nielsen Side 20