2 Enevælden i Modvind
|
|
- Frederikke Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modul 1 Grundbog til historie, s Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830 tvang liberale kræfter den franske konge tvunget til at gå. Man ønskede mere demokrati. Dette inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke i Danmark. Alligevel besluttede kongen (Frederik VI), at oprette 4 rådgivende stænderforsamlinger Øerne, Jylland, Slesvig, Holsten. Stænderforsamlingerne kunne ikke beslutte noget men alene give råd og henstillinger til kongen. I 1840 erne voksede kritikken og oppositionen imod det enevældige system, men Christian VIII var ikke indstillet på at opgive magten. Kritikken kom fra veluddannede og erhvervsfolk, der var liberalister og ønskede enevælden afløst af en fri forfatning. De ønskede et parlamentarisk demokrati, hvor en folkevalgt forsamling havde den øverste myndighed. På det økonomiske område skulle enevældens mange statsindgreb afskaffes. Fra 1830 erne dukkede et nyt problem op den nationale modsætning mellem dansk og tysk. Den danske konge var enevældig monark i Danmark, kongeriget. Dertil var han enevældig hertug i de tre adskilte hertugdømmer, Slesvig Holsten og Lauenburg. De tre hertugdømmer blev styret på tysk af tyske embedsmænd, men i Slesvig var befolkningen delt i dansk- og tysktalende befolkningsgrupper. Dette havde tidligere kun været praktisk problem, men nu begyndte der at gå politik og lidenskab i sagen. I løbet af 1800-tallet begyndte national bevidsthed og nationalfølelse at brede sig i de forskellige landes befolkninger. Man blev bevidst om at det var væsentligt at tilhøre et bestemt folk med fælles sprog, kultur og historie. Den nationale opvågnen stammer bl.a. fra napoleonskrigene hvor der skete en folkelig reaktion imod den franske dominans, som en demokratisk modstand mod de gamle fyrstestater og som et led i tidens almindelige åndsretning (romantikken). I Tyskland viste den nationale bevægelse sig som et stærkt ønske om at forene de mange fyrstedømmer til en nation. Disse tanker nåede også til Slesvig og Holsten. Der blev skabt en politisk bevægelse, slesvigholstenismen. Som svar til den slesvig-holstenske bevægelse indledte de nationalliberale i den danske helstat en kampagne til forsvar for danskhedens interesser i Slesvig. De agiterede for Danmark til Ejderen, hvilket vil sige at knytte Slesvig til kongeriget og slippe forbindelsen til Holsten. Kongen ønskede imidlertid at bevare helstaten som hidtil, og forsøgte derfor at imødekomme ønsker fra både den danske og tyske bevægelse. De danske bønder var, i modsætning til de liberale byboere, tro mod kongen. De havde deres egne problemer at slås med. De forhørte kongen i forhold til at ændre værnepligten og skatteloven samt støtte i den økonomiske landbrugskrise. Kongen afviste bønderne, hvilket fik dem til at miste tilliden til kongen.
2 Bønderne oprettede Bondevennernes Selskab, der indledte et samarbejde med de nationalliberale. Borgere og bønder fandt nu sammen i modstand mod enevælden. 3 Parøvelse Opgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar. 4 Walk and talk Blev der i 1849 indført demokrati? Hvordan så samtiden på det? Hvordan ser vi på det i dag? 5 De vigtigste pointer i dag. Overvej og skriv dagens 3 vigtigste pointer ned på et papir. 1. National bevidsthed i Europa (Danmark og især i Hertugdømmerne). Nationale tanker i Hertugdømmerne DK vil binde Slesvig til kongeriget oprør krig 2. Grundloven 5. juni 1849 Enevælde slut demokratisk forfatning med valgret og demokratisk regering 3. Krigen 1864 Helstat fungerer ikke Slesvig bindes til kongeriget i novemberforfatning krig DK taber Hertugdømmerne. 4. Revideret grundlov 1866 Konservativ politisk drejning Landsting blev konservativt med en aristokratisk grundholdning.
3 Arbejdsopgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar. Arbejdsopgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar.
4 Modul 2 Kilde: Resolutioner fra casinomødet Grundbog til historie, s Kildekompendium s Kildeanalyse 2. Diskussion af hvad der er væsentligt i teksten. 3. se på grafer over befolkningsudviklingen 1 Kildearbejde Resolution fra casinomødet a. Vurder kildens troværdighed. b. Perspektiver kilden til det i læste sidste gang ( ). Den reviderede grundlov af 1866 a. Hvad kan kilden fortælle os b. Repetition: Fra junigrundlov til revideret grundlov Junigrundloven, novemberforfatning, krig 1864, revideret grundlov 2 Diskussion af hvad der er væsentligt i teksten. - Skriv individuel 7 sætninger hvori det væsentligste i afsnittet (Befolkningseksplosion og sociale problemer) trækkes frem. - Gå sammen to og to. Fremlæg jeres sætninger for hinanden. Find i fællesskab 6 sætninger som i finder det væsentligste i afsnittet. Diskuter og ranger de enkelte sætninger og husk at argumentere fagligt/sagligt. - Gå sammen med et andet par. Find i fællesskab 5 sætninger som i finder det væsentligste i afsnittet. Diskuter og ranger de enkelte sætninger og husk at argumentere fagligt/sagligt. - Gruppens 5 sætninger skrives på tavlen 3 Grafanalyse Hvad kan graferne over befolkningsudviklingen fortælle os?
5 Modul 3 Grundbog til historie, s Almindeligt gruppearbejde - Arbejdsspørgsmål 2. Gruppearbejde med roller Diskussionsspørgsmål 3. Opsamling på de to gruppearbejder 4. kildearbejde 1 Omlægning af landbruget 1. Beskriv landbrugets udvikling fra 1820 erne frem til Hvad ligger bag landbrugets fremskridt med hensyn til kvalitet og produktivitet? 3. Diskuter hvad der ligger til grund for andelsbevægelsens succes? 4. Redegør for oprettelsen af højskolerne og den betydningen de havde for ungdommen. 2 Forfatningskampen Gruppearbejde med roller Ordstyrer skal sørge for at alle får ordet. Indpisker skal sørge for at alle spørgsmål nås. Menig har ingen rolle, men skal blot deltage i diskussionen. 1. Hvorfor fik Venstre flertal i Folketinget, mens Højre fik flertal i Landstinget? Diskuter om de to ting var ligestillet hinanden. Den reviderede grundlov af 1866 ændrede valgreglerne til Landsting, således at Højre blev forfordelt. De to ting var ligestillet i teorien, men Højre havde kongen på deres side så i praksis bestemte Højre. 2. Hvad var Højre og Venstres politiske holdning til hvor magten skulle ligge? Hvorfor denne holdning?
6 Højre: Jordejendom gav ansvarlighed. Jo mere jord des mere ansvarlighed. Derfor burde godsejerne styre landet. Venstre: Gik ind for parlamentarismen. Det var i demokratiets ånd, at folketinget, som var valgt ved almindelig valgret, havde større betydning end landstinget. 3. Hvilke metoder brugte venstre i kampen mod Højre? Diskuter om de kunne have gjort noget andet. Arbejder de politiske partier på denne måde i dag? De nægtede at stemme for finansloven. De brugte visnepolitikken, hvor de stemte nej til alle forslag fra Regeringen. Svært at gøre andet inden for lovens rammer. Kunne have demonstreret, lavet oprør, kup. Partierne i folketinget ligger i dag ikke så langt fra hinanden som dengang. Oppositionen stemmer også i dag nej til mange af regeringens forslag, men pga. parlamentarismen har regeringen, via sit støtteparti, oftest flertal. 4. Diskuter hvorfor Venstre fandt sig i at Højre med udemokratiske midler fastholdt regeringsmagten. Vurder hvad i tror der har haft størst betydning. - De magtudøvende institutioner i samfundet var loyale overfor regeringen. - Gik man imod regeringen fik det konsekvenser (fyringer, frataget støtte). - Venstre, der var sammensat af forskellige grupper med forskellige holdninger og interesser, blev spillet ud mod hinanden af regeringen. Dette gjorde at partiet blev splittet og sjældent stod sammen med én holdning. - De danske bønder var ikke revolutionære. De var autoritetstro. 5. Hvordan slutter forfatningskampen? Hvorfor tror i at forfatningskampen blev afsluttet? I 1890 indgik moderate fløje i Venstre og Højre et samarbejde med henblik på at afslutte forfatningskampen. Det kom til et forlig i 1894, hvor Venstre accepterede Københavns fæstning imod at Estrup gik af som konseilspræsident. I 1901 udnævner kongen et venstreministerium valgt efter demokratiske og parlamentariske principper. Efter mange års stridigheder var partierne trætte af den ødelæggende politik. Man ønskede en løsning. Begge partier fik noget ud af forliget i Opsamling på de to gruppearbejder. Hvordan gik gruppearbejdet? Hvad fik i mest ud af? Blev rollerne overholdt? Hvordan var aktivitetsniveauet? Betyder rollerne noget for aktivitetsniveauet? Hvad tror i meningen er med rolleinddelingen? Positive og negative ting ved denne type gruppearbejde.
7 Arbejdsopgaver 1 Omlægning af landbruget 1. Beskriv landbrugets udvikling fra 1820 erne frem til Hvad ligger bag landbrugets fremskridt med hensyn til kvalitet og produktivitet? 3. Diskuter hvad der ligger til grund for andelsbevægelsens succes? 4. Redegør for oprettelsen af højskolerne og den betydningen de havde for ungdommen. 2 Forfatningskampen Gruppearbejde med roller Ordstyrer skal sørge for at alle får ordet. Indpisker skal sørge for at alle spørgsmål nås. Menig har ingen rolle, men skal blot deltage i diskussionen. 1. Hvorfor fik Venstre flertal i Folketinget, mens Højre fik flertal i Landstinget? Diskuter om de to ting var ligestillet hinanden. 2. Hvad var Højre og Venstres politiske holdning til hvor magten skulle ligge? Hvorfor denne holdning? 3. Hvilke metoder brugte venstre i kampen mod Højre? Diskuter om de kunne have gjort noget andet. Arbejder de politiske partier på denne måde i dag? 4. Diskuter hvorfor Venstre fandt sig i at Højre med udemokratiske midler fastholdt regeringsmagten. Vurder hvad i tror der har haft størst betydning. 5. Hvordan slutter forfatningskampen? Hvorfor tror i at forfatningskampen blev afsluttet?
8 Modul 4 Grundbog til historie, s Artikelskrivning 2. kildearbejde 1 Artikelskrivning pararbejde Skriv en artikel med overskriften industrialisering og arbejderbevægelse. Artiklen skal være ca. ½ - 1 side. Inddrag gerne sider i kildekompendium om liberalisme og socialisme (s. 8 og 10) Artiklen skal indeholde en undren, et spørgsmål, en overvejelse. Eks. Hvilken betydning har septemberforliget i eftertiden? Artiklen afleveres til læreren, så skriv tydeligt. 2 Kildearbejde Gimle programmet Hvad gik Gimle programmet ud på? Træk det væsentligste frem i programmet? Er det ambitiøst? Forskelle og ligheder med Venstres program (kildekompendium s ).
9 Modul 5 1. Gruppearbejde med stationsarbejde 2. Kildearbejde 3. Billedanalyse 1 Gruppearbejde med stationsarbejde. 4 minutter ved hver post + en opsamlingsrunde på 5 minutter. 1. Hvorfor blev perioden gårdmændenes store tid? I perioden oplevede landbruget en stabil og stærk økonomisk fremgang. Gårdmændene fyldte meget i samfundet, da deres parti venstre dannede regering fra Indtil 1906 havde venstre flertal i folketinget hvilket intet parti har opnået siden. 2. Redegør kort for partierne Højre (Det konservative Folkeparti) og Venstre. Højre: Repræsenterede de selvstændige erhvervsdrivende og byernes middelklasse. De ønskede et stærkt forsvar og ville bevare nationale værdier og traditioner. De var tilhængere af en vis toldbeskyttelse af den unge industri. Venstre: Venstre var et liberalt parti og hentede deres stemmer på landet. De gik ind for erhvervslivets frie udfoldelsesmuligheder og frihandel, hvilket passede godt med det ekspanderende landbrug. Ville gerne begrænse udgifter til sociale og kulturelle forhold. Demokratisering af skolen, så det konservative uddannelsesmonopol blev brudt. 3. Redegør kort for partierne Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. Det radikale Venstre: Fik især støtte af intellektuelle og små landbrugere. Partiet var socialliberalt. Partiet gik ind for den enkelte borgers frihed i erhvervsliv og kulturliv, men også en stærk og aktiv statsmagt der gennem skatte- og sociallovgivning skulle hjælpe de svage grupper i samfundet. De var antimilitaristiske militær skulle være minimum. Socialdemokratiet: Arbejdernes og de små lønmodtageres parti. Imod kapitalisme og privat ejendomsret til produktionsmidlerne. En stærk statsmagt og demokratiske reformer skulle sørge for større økonomisk og social lighed i samfundet. De var modstandere at nationalisme og militarisme.
10 4. Beskriv de reformer Venstre fik gennemført efter de kom til regeringsmagten i Vurder hvilken der fik størst betydning for befolkningen. Venstre fik efter 1901 gennemført en del reformer blev hartkornsskatter på jord afløst af indkomstskat. Det var ikke længere jordejere der skulle betale skat, men alle med en indkomst blev der gennemført en skolereform, der skulle demokratisere adgangen til højere uddannelser - adgang for alle. Skolesystemet blev bedre, således at flere blev uddannet. 5. Hvad blev resultatet af grundloven 1915? Grundloven blev først vedtaget efter mange års forhandlinger. Resultatet blev almindelig valgret til begge ting valgretsalderen til folketing var 25 år mens valgretsalderen til landsting var 35 år. Valgretten udvidedes til at omfatte kvinder og tyende. 6. Hvad kom grundloven 1915 til at betyde for kvinderne? De fik valgret men ikke ligestilling. Kvindens arbejde var dårligere betalt end mandens. Arbejde og husholdningen (som hun selv stod for), gav ikke meget overskud til politik. Politik og foreningslivet var et mandeforetagende kvindens plads var i hjemmet. 2 Kildearbejde Kildekompendium s. 6 og Hvad fortæller de tre kilder os om arbejderlivet? 3 Billedanalyse Kildekompendium s. 20 Hvad fortæller de tre billeder om samfundet i slutningen af 1800-tallet?
11 Gruppearbejde med stationsarbejde. 4 minutter ved hver post + en opsamlingsrunde på 5 minutter. 1. Hvorfor blev perioden gårdmændenes store tid? 2. Redegør kort for partierne Højre (Det konservative Folkeparti) og Venstre. 3. Redegør kort for partierne Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. 4. Beskriv de reformer Venstre fik gennemført efter de kom til regeringsmagten i Vurder hvilken der fik størst betydning for befolkningen. 5. Hvad blev resultatet af grundloven 1915? 6. Hvad kom grundloven 1915 til at betyde for kvinderne?
12
13 Modul 6 Fra oplysningstid til imperialisme, s Grundbog til historie, s Skriveøvelse hurtigskrivning 2. Matrixgrupper 3. Fællesnoter på tavlen 1 Hurtigskrivning Eleverne får 5 min til at skrive lektiens vigtigste punkter ned på et stykke papir. Papiret afleveres efterfølgende til læreren. 2 Matrixgrupper Toblokssystemet Påskekrisen erne truslen fra yderfløjene - Der arbejdes i vandrette grupper. Det vigtigste trækkes ud af afsnittet. Alle skriver noter. - Der arbejdes nu i lodrette grupper. De nye gruppemedlemmer sættes ind i det stof man selv har arbejdet med. - I sammenfatter i jeres fælles materiale i 10 punkter, hvori det væsentligste i teksten trækkes frem. Dvs. at i skal diskutere, argumentere og vurdere hvilke punkter i finder mest centrale. 6 grupper af 4 (evt. 5) 1. Arbejde i vandrette grupper. 2. Arbejde i lodrette grupper. A
14 B C A B C Fællesnoter Udblik Jeg skriver 3 begreber på tavlen. Eleverne går til tavlen og notere stikord, sætninger ned der passer til begreberne. Evt. underkategorier Industriel revolution Nationalisme imperialisme
15 Modul 7 1. Lærerspørgsmål 2. Statistisk opgave 2 Statistisk opgave Tabellerne s. 3-5 i kildekompendium Tabellens titel Tabellens indhold Centrale træk i tabellen
16 Modul Repetitionsmodul konkurrence 10 spørgsmål på et bord. Alle grupper starter med spørgsmål 1. Gruppen må først gå videre efter godkendelse fra lærer Der er en præmie Redegør for udviklingen i det dansk-tyske grænsespørgsmål fra (nationalisme, Ejderpolitik, borgerkrig , novemberforfatning, krigen 1864, tab af Slesvig-Holsten) Beskriv afviklingen af den danske enevælde. (Uro i Europa men ro i Danmark, oprettelse af stænderforsamlinger, Slesvig-Holsten spørgsmålet, ny regering, grundlovgivende forsamling, grundlov 5. Juni 1849) Forklar hovedpunkterne i grundloven 5. Juni 1849 og ændringerne i den reviderede grundlov 1866 (Rigsdag øverste myndighed folketing, landsting, Rigsdag lovgivende magt, valgret over 30 år, nye valgprincipper efter 1866, landsting mere konservativ, aristokrati Vs. demokrati) Redegør for befolkningsudviklingen Redegør for de sociale tiltag omkring 1900 og konsekvenserne deraf.
Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereDet ny Danmark 1890=1985
Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereGrundloven, folket og magten
Side 1 af 5 Målgruppe: 5. til 10. klasse. GU, VU Beskrivelse Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. Lars Mikkelsen fortæller om 1800 tallet, som er den periode i Danmarkshistorien, hvor enevælden afskaffes
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereSocialdemokratiet og Danmarks grundlove "Ånden fra 48". Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849
Socialdemokratiet og Danmarks grundlove af Henning Grelle Danmarks første grundlov er siden vedtagelsen for 150 år siden den 5. juni 1849 blevet revideret flere gange. Første gang i 1866 en grundlovsrevision
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereEmne: Kampen om magten i oplysningstiden:
Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1s SA
Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt
Læs mereVarde, juli 2007. Claus Friisberg
Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? HVEM MÅ STEMME? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. 1915 2. De 5 F'er
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereForløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen
Forløbsplan Hold: Emne: 1. eller 2. g klasse Forløbet er et overbliksforløb - industrialisering fra slutningen af 1700 tallet til i dag Forløbet tager udgangspunkt i elevernes samtid Eleverne skal interviewe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSide 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereAt aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter
Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt
Læs mereIndledning. også på den årbog, som denne artikel er indledningen til. Af Hans-Christian Eisen
Indledning Af Hans-Christian Eisen 2006 er et meget specielt år, fordi de gamle kommuner, som vi har kendt i mere end 35 år, forsvinder og bliver erstattet af et meget mindre antal men større kommuner.
Læs mereIdeer til undervisningen
1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.
Læs mereFormål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.
1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereKapløbsspil. Elementer: informationssøgning, samarbejde
Kapløbsspil Elementer: informationssøgning, samarbejde Kursisterne inddeles i grupper. Spørgsmålene udleveres. Grupperne søger på internettet og finder svarene på de spørgsmål, de ikke umiddelbart kan
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Marie Kruses Gymnasium, Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Adrian
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereModuloversigt for national identitet-forløb
Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereDR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019
Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mereDemokrati og indflydelse
1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereformulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed
Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereBegrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.
Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige
Læs mereDAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN
SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS
Læs mere4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan
Læs mereDanmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mereMedborgerskab; årsplan for 7-8. klasse
Medborgerskab; årsplan for 7-8. klasse Uge Samfundsfag Tirsdag 33-35 Demokrati og folketing Eleverne skal undersøge forskellige former for demokrati, og hvilken betydning demokratiet har for deres liv.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-december 2018 Institution VUC Holstebro-Struer og Lemvig Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN NEJ TIL MAASTRICHTTRAKTATEN INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mere