2 Enevælden i Modvind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Enevælden i Modvind"

Transkript

1 Modul 1 Grundbog til historie, s Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830 tvang liberale kræfter den franske konge tvunget til at gå. Man ønskede mere demokrati. Dette inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke i Danmark. Alligevel besluttede kongen (Frederik VI), at oprette 4 rådgivende stænderforsamlinger Øerne, Jylland, Slesvig, Holsten. Stænderforsamlingerne kunne ikke beslutte noget men alene give råd og henstillinger til kongen. I 1840 erne voksede kritikken og oppositionen imod det enevældige system, men Christian VIII var ikke indstillet på at opgive magten. Kritikken kom fra veluddannede og erhvervsfolk, der var liberalister og ønskede enevælden afløst af en fri forfatning. De ønskede et parlamentarisk demokrati, hvor en folkevalgt forsamling havde den øverste myndighed. På det økonomiske område skulle enevældens mange statsindgreb afskaffes. Fra 1830 erne dukkede et nyt problem op den nationale modsætning mellem dansk og tysk. Den danske konge var enevældig monark i Danmark, kongeriget. Dertil var han enevældig hertug i de tre adskilte hertugdømmer, Slesvig Holsten og Lauenburg. De tre hertugdømmer blev styret på tysk af tyske embedsmænd, men i Slesvig var befolkningen delt i dansk- og tysktalende befolkningsgrupper. Dette havde tidligere kun været praktisk problem, men nu begyndte der at gå politik og lidenskab i sagen. I løbet af 1800-tallet begyndte national bevidsthed og nationalfølelse at brede sig i de forskellige landes befolkninger. Man blev bevidst om at det var væsentligt at tilhøre et bestemt folk med fælles sprog, kultur og historie. Den nationale opvågnen stammer bl.a. fra napoleonskrigene hvor der skete en folkelig reaktion imod den franske dominans, som en demokratisk modstand mod de gamle fyrstestater og som et led i tidens almindelige åndsretning (romantikken). I Tyskland viste den nationale bevægelse sig som et stærkt ønske om at forene de mange fyrstedømmer til en nation. Disse tanker nåede også til Slesvig og Holsten. Der blev skabt en politisk bevægelse, slesvigholstenismen. Som svar til den slesvig-holstenske bevægelse indledte de nationalliberale i den danske helstat en kampagne til forsvar for danskhedens interesser i Slesvig. De agiterede for Danmark til Ejderen, hvilket vil sige at knytte Slesvig til kongeriget og slippe forbindelsen til Holsten. Kongen ønskede imidlertid at bevare helstaten som hidtil, og forsøgte derfor at imødekomme ønsker fra både den danske og tyske bevægelse. De danske bønder var, i modsætning til de liberale byboere, tro mod kongen. De havde deres egne problemer at slås med. De forhørte kongen i forhold til at ændre værnepligten og skatteloven samt støtte i den økonomiske landbrugskrise. Kongen afviste bønderne, hvilket fik dem til at miste tilliden til kongen.

2 Bønderne oprettede Bondevennernes Selskab, der indledte et samarbejde med de nationalliberale. Borgere og bønder fandt nu sammen i modstand mod enevælden. 3 Parøvelse Opgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar. 4 Walk and talk Blev der i 1849 indført demokrati? Hvordan så samtiden på det? Hvordan ser vi på det i dag? 5 De vigtigste pointer i dag. Overvej og skriv dagens 3 vigtigste pointer ned på et papir. 1. National bevidsthed i Europa (Danmark og især i Hertugdømmerne). Nationale tanker i Hertugdømmerne DK vil binde Slesvig til kongeriget oprør krig 2. Grundloven 5. juni 1849 Enevælde slut demokratisk forfatning med valgret og demokratisk regering 3. Krigen 1864 Helstat fungerer ikke Slesvig bindes til kongeriget i novemberforfatning krig DK taber Hertugdømmerne. 4. Revideret grundlov 1866 Konservativ politisk drejning Landsting blev konservativt med en aristokratisk grundholdning.

3 Arbejdsopgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar. Arbejdsopgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar.

4 Modul 2 Kilde: Resolutioner fra casinomødet Grundbog til historie, s Kildekompendium s Kildeanalyse 2. Diskussion af hvad der er væsentligt i teksten. 3. se på grafer over befolkningsudviklingen 1 Kildearbejde Resolution fra casinomødet a. Vurder kildens troværdighed. b. Perspektiver kilden til det i læste sidste gang ( ). Den reviderede grundlov af 1866 a. Hvad kan kilden fortælle os b. Repetition: Fra junigrundlov til revideret grundlov Junigrundloven, novemberforfatning, krig 1864, revideret grundlov 2 Diskussion af hvad der er væsentligt i teksten. - Skriv individuel 7 sætninger hvori det væsentligste i afsnittet (Befolkningseksplosion og sociale problemer) trækkes frem. - Gå sammen to og to. Fremlæg jeres sætninger for hinanden. Find i fællesskab 6 sætninger som i finder det væsentligste i afsnittet. Diskuter og ranger de enkelte sætninger og husk at argumentere fagligt/sagligt. - Gå sammen med et andet par. Find i fællesskab 5 sætninger som i finder det væsentligste i afsnittet. Diskuter og ranger de enkelte sætninger og husk at argumentere fagligt/sagligt. - Gruppens 5 sætninger skrives på tavlen 3 Grafanalyse Hvad kan graferne over befolkningsudviklingen fortælle os?

5 Modul 3 Grundbog til historie, s Almindeligt gruppearbejde - Arbejdsspørgsmål 2. Gruppearbejde med roller Diskussionsspørgsmål 3. Opsamling på de to gruppearbejder 4. kildearbejde 1 Omlægning af landbruget 1. Beskriv landbrugets udvikling fra 1820 erne frem til Hvad ligger bag landbrugets fremskridt med hensyn til kvalitet og produktivitet? 3. Diskuter hvad der ligger til grund for andelsbevægelsens succes? 4. Redegør for oprettelsen af højskolerne og den betydningen de havde for ungdommen. 2 Forfatningskampen Gruppearbejde med roller Ordstyrer skal sørge for at alle får ordet. Indpisker skal sørge for at alle spørgsmål nås. Menig har ingen rolle, men skal blot deltage i diskussionen. 1. Hvorfor fik Venstre flertal i Folketinget, mens Højre fik flertal i Landstinget? Diskuter om de to ting var ligestillet hinanden. Den reviderede grundlov af 1866 ændrede valgreglerne til Landsting, således at Højre blev forfordelt. De to ting var ligestillet i teorien, men Højre havde kongen på deres side så i praksis bestemte Højre. 2. Hvad var Højre og Venstres politiske holdning til hvor magten skulle ligge? Hvorfor denne holdning?

6 Højre: Jordejendom gav ansvarlighed. Jo mere jord des mere ansvarlighed. Derfor burde godsejerne styre landet. Venstre: Gik ind for parlamentarismen. Det var i demokratiets ånd, at folketinget, som var valgt ved almindelig valgret, havde større betydning end landstinget. 3. Hvilke metoder brugte venstre i kampen mod Højre? Diskuter om de kunne have gjort noget andet. Arbejder de politiske partier på denne måde i dag? De nægtede at stemme for finansloven. De brugte visnepolitikken, hvor de stemte nej til alle forslag fra Regeringen. Svært at gøre andet inden for lovens rammer. Kunne have demonstreret, lavet oprør, kup. Partierne i folketinget ligger i dag ikke så langt fra hinanden som dengang. Oppositionen stemmer også i dag nej til mange af regeringens forslag, men pga. parlamentarismen har regeringen, via sit støtteparti, oftest flertal. 4. Diskuter hvorfor Venstre fandt sig i at Højre med udemokratiske midler fastholdt regeringsmagten. Vurder hvad i tror der har haft størst betydning. - De magtudøvende institutioner i samfundet var loyale overfor regeringen. - Gik man imod regeringen fik det konsekvenser (fyringer, frataget støtte). - Venstre, der var sammensat af forskellige grupper med forskellige holdninger og interesser, blev spillet ud mod hinanden af regeringen. Dette gjorde at partiet blev splittet og sjældent stod sammen med én holdning. - De danske bønder var ikke revolutionære. De var autoritetstro. 5. Hvordan slutter forfatningskampen? Hvorfor tror i at forfatningskampen blev afsluttet? I 1890 indgik moderate fløje i Venstre og Højre et samarbejde med henblik på at afslutte forfatningskampen. Det kom til et forlig i 1894, hvor Venstre accepterede Københavns fæstning imod at Estrup gik af som konseilspræsident. I 1901 udnævner kongen et venstreministerium valgt efter demokratiske og parlamentariske principper. Efter mange års stridigheder var partierne trætte af den ødelæggende politik. Man ønskede en løsning. Begge partier fik noget ud af forliget i Opsamling på de to gruppearbejder. Hvordan gik gruppearbejdet? Hvad fik i mest ud af? Blev rollerne overholdt? Hvordan var aktivitetsniveauet? Betyder rollerne noget for aktivitetsniveauet? Hvad tror i meningen er med rolleinddelingen? Positive og negative ting ved denne type gruppearbejde.

7 Arbejdsopgaver 1 Omlægning af landbruget 1. Beskriv landbrugets udvikling fra 1820 erne frem til Hvad ligger bag landbrugets fremskridt med hensyn til kvalitet og produktivitet? 3. Diskuter hvad der ligger til grund for andelsbevægelsens succes? 4. Redegør for oprettelsen af højskolerne og den betydningen de havde for ungdommen. 2 Forfatningskampen Gruppearbejde med roller Ordstyrer skal sørge for at alle får ordet. Indpisker skal sørge for at alle spørgsmål nås. Menig har ingen rolle, men skal blot deltage i diskussionen. 1. Hvorfor fik Venstre flertal i Folketinget, mens Højre fik flertal i Landstinget? Diskuter om de to ting var ligestillet hinanden. 2. Hvad var Højre og Venstres politiske holdning til hvor magten skulle ligge? Hvorfor denne holdning? 3. Hvilke metoder brugte venstre i kampen mod Højre? Diskuter om de kunne have gjort noget andet. Arbejder de politiske partier på denne måde i dag? 4. Diskuter hvorfor Venstre fandt sig i at Højre med udemokratiske midler fastholdt regeringsmagten. Vurder hvad i tror der har haft størst betydning. 5. Hvordan slutter forfatningskampen? Hvorfor tror i at forfatningskampen blev afsluttet?

8 Modul 4 Grundbog til historie, s Artikelskrivning 2. kildearbejde 1 Artikelskrivning pararbejde Skriv en artikel med overskriften industrialisering og arbejderbevægelse. Artiklen skal være ca. ½ - 1 side. Inddrag gerne sider i kildekompendium om liberalisme og socialisme (s. 8 og 10) Artiklen skal indeholde en undren, et spørgsmål, en overvejelse. Eks. Hvilken betydning har septemberforliget i eftertiden? Artiklen afleveres til læreren, så skriv tydeligt. 2 Kildearbejde Gimle programmet Hvad gik Gimle programmet ud på? Træk det væsentligste frem i programmet? Er det ambitiøst? Forskelle og ligheder med Venstres program (kildekompendium s ).

9 Modul 5 1. Gruppearbejde med stationsarbejde 2. Kildearbejde 3. Billedanalyse 1 Gruppearbejde med stationsarbejde. 4 minutter ved hver post + en opsamlingsrunde på 5 minutter. 1. Hvorfor blev perioden gårdmændenes store tid? I perioden oplevede landbruget en stabil og stærk økonomisk fremgang. Gårdmændene fyldte meget i samfundet, da deres parti venstre dannede regering fra Indtil 1906 havde venstre flertal i folketinget hvilket intet parti har opnået siden. 2. Redegør kort for partierne Højre (Det konservative Folkeparti) og Venstre. Højre: Repræsenterede de selvstændige erhvervsdrivende og byernes middelklasse. De ønskede et stærkt forsvar og ville bevare nationale værdier og traditioner. De var tilhængere af en vis toldbeskyttelse af den unge industri. Venstre: Venstre var et liberalt parti og hentede deres stemmer på landet. De gik ind for erhvervslivets frie udfoldelsesmuligheder og frihandel, hvilket passede godt med det ekspanderende landbrug. Ville gerne begrænse udgifter til sociale og kulturelle forhold. Demokratisering af skolen, så det konservative uddannelsesmonopol blev brudt. 3. Redegør kort for partierne Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. Det radikale Venstre: Fik især støtte af intellektuelle og små landbrugere. Partiet var socialliberalt. Partiet gik ind for den enkelte borgers frihed i erhvervsliv og kulturliv, men også en stærk og aktiv statsmagt der gennem skatte- og sociallovgivning skulle hjælpe de svage grupper i samfundet. De var antimilitaristiske militær skulle være minimum. Socialdemokratiet: Arbejdernes og de små lønmodtageres parti. Imod kapitalisme og privat ejendomsret til produktionsmidlerne. En stærk statsmagt og demokratiske reformer skulle sørge for større økonomisk og social lighed i samfundet. De var modstandere at nationalisme og militarisme.

10 4. Beskriv de reformer Venstre fik gennemført efter de kom til regeringsmagten i Vurder hvilken der fik størst betydning for befolkningen. Venstre fik efter 1901 gennemført en del reformer blev hartkornsskatter på jord afløst af indkomstskat. Det var ikke længere jordejere der skulle betale skat, men alle med en indkomst blev der gennemført en skolereform, der skulle demokratisere adgangen til højere uddannelser - adgang for alle. Skolesystemet blev bedre, således at flere blev uddannet. 5. Hvad blev resultatet af grundloven 1915? Grundloven blev først vedtaget efter mange års forhandlinger. Resultatet blev almindelig valgret til begge ting valgretsalderen til folketing var 25 år mens valgretsalderen til landsting var 35 år. Valgretten udvidedes til at omfatte kvinder og tyende. 6. Hvad kom grundloven 1915 til at betyde for kvinderne? De fik valgret men ikke ligestilling. Kvindens arbejde var dårligere betalt end mandens. Arbejde og husholdningen (som hun selv stod for), gav ikke meget overskud til politik. Politik og foreningslivet var et mandeforetagende kvindens plads var i hjemmet. 2 Kildearbejde Kildekompendium s. 6 og Hvad fortæller de tre kilder os om arbejderlivet? 3 Billedanalyse Kildekompendium s. 20 Hvad fortæller de tre billeder om samfundet i slutningen af 1800-tallet?

11 Gruppearbejde med stationsarbejde. 4 minutter ved hver post + en opsamlingsrunde på 5 minutter. 1. Hvorfor blev perioden gårdmændenes store tid? 2. Redegør kort for partierne Højre (Det konservative Folkeparti) og Venstre. 3. Redegør kort for partierne Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. 4. Beskriv de reformer Venstre fik gennemført efter de kom til regeringsmagten i Vurder hvilken der fik størst betydning for befolkningen. 5. Hvad blev resultatet af grundloven 1915? 6. Hvad kom grundloven 1915 til at betyde for kvinderne?

12

13 Modul 6 Fra oplysningstid til imperialisme, s Grundbog til historie, s Skriveøvelse hurtigskrivning 2. Matrixgrupper 3. Fællesnoter på tavlen 1 Hurtigskrivning Eleverne får 5 min til at skrive lektiens vigtigste punkter ned på et stykke papir. Papiret afleveres efterfølgende til læreren. 2 Matrixgrupper Toblokssystemet Påskekrisen erne truslen fra yderfløjene - Der arbejdes i vandrette grupper. Det vigtigste trækkes ud af afsnittet. Alle skriver noter. - Der arbejdes nu i lodrette grupper. De nye gruppemedlemmer sættes ind i det stof man selv har arbejdet med. - I sammenfatter i jeres fælles materiale i 10 punkter, hvori det væsentligste i teksten trækkes frem. Dvs. at i skal diskutere, argumentere og vurdere hvilke punkter i finder mest centrale. 6 grupper af 4 (evt. 5) 1. Arbejde i vandrette grupper. 2. Arbejde i lodrette grupper. A

14 B C A B C Fællesnoter Udblik Jeg skriver 3 begreber på tavlen. Eleverne går til tavlen og notere stikord, sætninger ned der passer til begreberne. Evt. underkategorier Industriel revolution Nationalisme imperialisme

15 Modul 7 1. Lærerspørgsmål 2. Statistisk opgave 2 Statistisk opgave Tabellerne s. 3-5 i kildekompendium Tabellens titel Tabellens indhold Centrale træk i tabellen

16 Modul Repetitionsmodul konkurrence 10 spørgsmål på et bord. Alle grupper starter med spørgsmål 1. Gruppen må først gå videre efter godkendelse fra lærer Der er en præmie Redegør for udviklingen i det dansk-tyske grænsespørgsmål fra (nationalisme, Ejderpolitik, borgerkrig , novemberforfatning, krigen 1864, tab af Slesvig-Holsten) Beskriv afviklingen af den danske enevælde. (Uro i Europa men ro i Danmark, oprettelse af stænderforsamlinger, Slesvig-Holsten spørgsmålet, ny regering, grundlovgivende forsamling, grundlov 5. Juni 1849) Forklar hovedpunkterne i grundloven 5. Juni 1849 og ændringerne i den reviderede grundlov 1866 (Rigsdag øverste myndighed folketing, landsting, Rigsdag lovgivende magt, valgret over 30 år, nye valgprincipper efter 1866, landsting mere konservativ, aristokrati Vs. demokrati) Redegør for befolkningsudviklingen Redegør for de sociale tiltag omkring 1900 og konsekvenserne deraf.

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove "Ånden fra 48". Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove Ånden fra 48. Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849 Socialdemokratiet og Danmarks grundlove af Henning Grelle Danmarks første grundlov er siden vedtagelsen for 150 år siden den 5. juni 1849 blevet revideret flere gange. Første gang i 1866 en grundlovsrevision

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie Indfødsretsudvalget 2015-16 IFU Alm.del Bilag 80 Offentligt LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 -

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen

Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen Forløbsplan Hold: Emne: 1. eller 2. g klasse Forløbet er et overbliksforløb - industrialisering fra slutningen af 1700 tallet til i dag Forløbet tager udgangspunkt i elevernes samtid Eleverne skal interviewe

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Testversion af 27. februar 2007 TESTVERSION. Danmark før og nu. - læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve

Testversion af 27. februar 2007 TESTVERSION. Danmark før og nu. - læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve Testversion af 27. februar 2007 Danmark før og nu - læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve 2 Forord Beslutningen om at søge dansk statsborgerskab er et stort skridt.

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008

Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008 Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008 Udgivet af Konservative Studenter i Aarhus, Christian Houlberg Skov, stud. mag. Rasmus Ladekjær Pedersen, stud. scient. De konservative og Landstinget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

Christian 9. Margrethe 2. det glücksborgske kongehus. Amalienborg

Christian 9. Margrethe 2. det glücksborgske kongehus. Amalienborg Christian 9. Margrethe 2. det glücksborgske kongehus Amalienborg Stamtavle over Det Glücksborgske Kongehus margrethe 2. Danmarks dronning 1972 1940 Gift 1967 med henrik Greve Henri de Laborde de Monpezat

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse Fagansvarlig: SRI/RRE Indhold Undervisningen vil foruden temaerne i skemaet indeholde: - Tur til Christiansborg med rundvisning og besøg på tilhørerpladserne. - Månedlige quizzer, hvori spørgsmål om den

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Det unge demokrati 1848-1901

Det unge demokrati 1848-1901 DANMARKSHISTORIEN.DK S E-BØGER Det unge demokrati 1848-1901 Forfatter: Erik Strange Petersen og danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK S E-BØGER Det unge demokrati 1848-1901 Forfatter: Erik Strange

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere