TEKNIK OG DEBAT - KONFERENCERAPPORT

Transkript

1 januar 2005 «EN KONFERENCE I REGI AF DEN JYSK-FYNSKE IT-SATSNING TEKNIK OG DEBAT - KONFERENCERAPPORT V E J E N T I L F O R S K N I N G S B A S E R E T I T - I N N O V A T I O N

2 Projekt udstillet på SummIT05 gav pote Få dage før Summit05 dimitterede Claus Pedersen fra Syddansk Universitet i Sønderborg som it-ingeniør. Nu skal han ud og finde en arbejdsplads, hvor han kan bruge sin faglighed. På konferencen udstillede han sit afgangsprojekt: Et stykke fungerende software, der kan bruges til billigt og automatisk at teste indlejret software. Systemet er udviklet i regi af Center for Software Innovation. Det er bygget på Eclipse lavet af IBM. Tekstkode og kildekode er adskilt i udviklingsprocessen og flettes sammen i testprocessen. Normalt er sådanne testværktøjer dyre både at anskaffe og bruge, fordi de kræver kostbare licenser og ikke er automatiserede. Det vakte interesse hos ledere i to forskellige virksomheder i den danske it-industri. Så meget, at de inviterede ham til møde på virksomhederne. Hvad de møder eventuelt førte til, vides ikke, da de fandt sted efter redaktionens slutning. Deltagerliste Der findes folk der mener, at en konferences deltagerliste er vigtigere end konferencen selv. Hører du til den type, så se deltagerlisten på SummIT 05 Redaktion: Arne Vollertsen, arne.vollertsen@katrinebjerg.net Skribenter: Malene Grouleff, journalist og konsulent, Grouleff Kommunikation Arne Vollertsen Fotograf: Lars Broslet Layout: Hanne Kolding Tryk: DeFacto Oplag: 2200 stk. Se vores fotoalbum fra SummIT05 på konferencens website. Fotograf Lars Broslet tog billeder fra morgen til aften begge dage. Han har valgt nogle af dem ud til en fotoreportage, der kan ses på side 8 og 9. Resten af billederne kan bladres igennem på nettet på SummIT-konferencemagasinet er støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings tips/lottomidler. 2

3 Ikke mere politik Formålet med SummIT05 var at lave en konference, der skulle tiltrække både it-professionelle og brugere, direktører og politikere. Med over 260 deltagere fik vi indfriet den ambition. Men det betød dog, at de forskellige programpunkter langt fra faldt i alle deltageres smag. Man plukkede det man var mest interesseret i. For eksempel under torsdagens afsluttende paneldebat om strategi og offentlig/privat samarbejde, der foregik i Studie 1. Ude foran toiletterne havde tre unge kode-drenge fundet ly med hver deres bærbare på skødet. "Vi vil hellere sidde her end høre på politik". Vidennetværk for pervasive communication Et nyt tværregionalt vidennetværk for pervasive communication startes op i løbet af Netværkets kerneaktører er de fire jysk-fynske kompetencecentre og IT-Universitetet i København. Netværket finansieres delvist at Videnskabsministeriet og Hovedstadens Udviklingsråd. Formålet med netværket er at arbejde på tværs af virksomheder, vidensmiljøer og brancher. Netværket skal bl.a. formidle nationale og internationale forskningsresultater, udvikle nye projekter og arrangere events og aktiviteter, der fremmer videndeling på området. Netværket er delt i tre faglige grupper: - modeller, metoder og værktøjer til pervasive communication - infrastruktur til pervasive communication - videndeling baseret på pervasive communication. Netværkets koordinator er Alexandra Instituttet. Sekretariatet ligger i det nyoprettede IT-Væksthus på IT-Universitetet i Ørestaden. Kontaktperson er Lise Bollhorn, bollhorn@alexandra.dk PowerPoints på web en Har din hukommelse brug for lidt støtte? Samtlige oplægsholdere ved SummIT05 har indvilliget i at lægge deres PowerPoint-præsentationer ud på konferencens hjemmeside. Så hvis et par centrale pointer er røget i glemmebogen kan du hjælpe hukommelsen på vej ved at bladre præsentationerne igennem på 3

4 T E K N I K K E N Når visionerne rammer virkeligheden Af Malene Grouleff Den kommende bølge af pervasive computing rummer en risiko for, at it i alting også skaber problemer med alting. Apparater og applikationer, der konflikter med hinanden. Sikkerhed og stabilitet, der svigter. Uanset hvor og hvordan, er der nogle tekniske udfordringer, der går igen. Derfor har det høj prioritet hos forskere og producenter at tage livtag med dem Det er smart, effektivt og fascinerende. Katrinebjerg og i Aalborg på Center for en har generelt været ukoordineret og Det løser problemer og frigør ressour- Indlejrede Softwaresystemer (CISS). manglet globale standarder. cer. Begejstringen over visionerne i nye CISS spår, at 4G vil være en realitet Derfor bør forskningen og udvikling- teknologier som RFID kan være beru- senest i år Dermed vil grundlaget en af 4G fokusere på at gøre teknologi- sende. Lige indtil den kedelige, men være skabt for en trådløs hverdag, en mere brugercentreret, satse på en nødvendige festdræber træder ind på hvor alt er forbundet, så alt bliver bitrate minimum i omegnen af 100 arenaen med rynket pande. Han fabler potentielt intelligent : indkøbscentret, megabyte og skabe mere standardise- om sikkerhed, interoperabilitet, skaler- hjemmet, trafikken, skolerne og meget ring. 4G-terminalerne skal være rekonfi- barhed, kompatibilitet, modificerbar- andet. gurérbare og kunne tilgå alle systemer hed og pålidelighed. og net, uden at brugeren oplever nogle På SummIT05 kom festdræberen Lær af 3G skift. Det skal være små handy appara- nemlig også til orde. Der blev sat fokus CISS pegede på en række faktorer, der ter som kræver meget lidt strøm. på de forhindringer, risici og svagheder, vil være afgørende for, at 4G bliver en På ISIS Katrinebjerg er der flere projek- der skal elimineres for at realisere succes. Først og fremmest bør vi lære ter i gang, hvor man bygger protokoller ambitionerne i projekterne fuldt ud. af 3G-erfaringerne. Her har alle telesel- og udvikler software til mobil kommuni- Fjerde generation af trådløs kommu- skaberne forgæves ledt efter the killer kation sammen med industrien. Lige nu nikation 4G er et af de områder, application. Livestreaming af video er der en pilottest i gang i Norge: danske hvor forskere arbejder med at løse halter, så det ikke er nogen stor ople- LIWAS, der samarbejder med ISIS om et 4 problemer. Blandt andet på ISIS velse på mobiltelefonen. 3G-udvikling- system, hvor sensorer advarer bilister i «

5 Jørgen Bardenfleth: Det satser Microsoft på DET SPÅR DELTAGERE PÅ SummIT05: Softwaregiganten over dem alle vil ride med på den pervasive fremtidsbølge med it indlejret hid og did. Derfor har Microsoft nu sat sine udviklere i gang med at opfinde alskens hardware til hjemmet og arbejdspladsen. På armen kan vi tjekke sportsresultatet i uret. Derhjemme kan vi tænde for en stue-pc, et Media Center med plads til 90 film, familiens fotos og cd-samlingen. Og vi får én fjernbetjening, der kontrollerer alt grej i huset. Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør i Microsoft Danmark, havde taget en håndfuld tide om glatføre og risiko for akvaplaning. Her er skalerbarhed en vigtig faktor. Systemet skal kunne fungere både, når der er få eller mange biler på en vej. Bluetooth og tags i alt muligt Et gennemgående tema på SummIT05 var kontekstbevidsthed; At ting via sensorer og tags kan skabe og levere målrettet information. Teknologierne er RFID-tag, Bluetooth, ZigBee, sensorer og diverse trådløse netværk. Det er et marked i kraftig grøde. Den første mobil med RFID-scanner er kommet på markedet. På SummIT05 viste en simpel undersøgelse i et konferencelokale, at over halvdelen af de tilstedeværende havde en tændt bluetooth-enhed på sig. Flere af projekterne i den jysk-fynske dimser med til SummIT05, da han holdt oplæg om, hvordan selskabet har valgt at tackle udfordringerne ved it i alting. Microsoft tror ikke på, at det er holdbart at udvikle mobile produkter, der skal være online for at kunne fungere. Det vil ikke altid være praktisk muligt at være på. I stedet for tynde eller rige klienter, udvikler Microsoft såkaldte smarte klienter. Net-platformen er gjort skalerbar, så den understøtter alle typer platforme. Jørgen Bardenfleth fortalte, at en af hans ansatte fandt på at lave en.netapplikation i sin egen telefon, så han kan bruge den til at fjernstyre varmen i sit sommerhus med. Personligt har Bardenfleth ambitioner om at gøre Danmark til centrum for Microsofts forskning i mobility. Han foreslår, at landet prioriterer skarpt og vælger fem satsningsområder, som universiteterne sammen kan danne et virtuelt superuniversitet omkring. it-satsning udvikler software og systemer til både kontekstbevidsthed og trådløs identifikation. Mange efterlyser håndfaste standarder for feltet. RFID bruges i et frekvensområde, der spænder fra 100 kilohertz til 10 gigahertz. Branchen afventer ikke mindst, at den amerikanske gigantbutikskæde Walmart beslutter sig. Kæden er i øjeblikket er ved at definere standarder for tags på sin varer. Det ventes at få den effekt, at Walmarts valg bliver de facto standarder. En anden væsentlig udfordring på RFID-området er beskyttelse af privatlivet. Nogle frygter misbrug af opsamlede data. Derfor arbejder man på at gøre det muligt at autorisere, hvem der kan få adgang til at læse en chip samt selv at kvæle en RFID-tag. Hvilken teknisk udfordring ser du som den allerstørste i de kommende 10 år? Lau Rasmussen, Cordura, indehaver: Den største tekniske udfordring bliver at få standardiseret de mange radioteknologier, der i højere og højere grad kommer til at omgive os. Hvis vi for alvor skal udnytte potentialet i den 3. bølge IT i alting, er det vigtigt, at det bliver nemt for udviklerne at anvende de forskellige teknologier, og at brugerne kan forstå, hvordan de virker. Dorte Gade, WMdata esolutions, direktør: De teknologiske udfordringer består først og fremmest i en transformation af nuværende og kommende systemer til bæredygtig arkitektur, som giver fleksibilitet, skalerbarhed og længere levetid til systemerne. Transformationen skal foregå trinvist i takt med nye og forbedrede muligheder for brugbarhed og tilgængelighed i de tekniske løsninger. Det er mit bedste bud på store udfordringer. De største har vi ikke set endnu. Søren Skovgaard Christensen, ph.d.- studerende, CISS: Den største udfordring er at kombinere eksisterende og fremtidige faste og trådløse kommunikationsnetværk på en måde, således at enhver bruger kan få opfyldt sit informations- og kommunikationsbehov på ethvert tidspunkt og på ethvert sted. 5

6 A N V E N D E L S E N Mange brancher kunne høste store fordele ved at indarbejde mere it. Alligevel hersker der ofte en skepsis. Årsagen er tit en frygt for en masse tidrøvende skærmarbejde og tastaturnusseri. På SummIT05 fortalte projektdeltagere om deres erfaringer It må ikke gå i vejen for arbejdet Af Malene Grouleff En murermester undgår glohed kasse- masse potentiale i, at gartnerne udnyt- kredit og afværger konkurs. Et delebarn ter de mange data til i højere grad at har altid sine skoleting ved hånden, optimere driften og indtjeningen. Men uanset om ugen er lige eller ulige. En der har vist sig en barriere hos gartneri- frugtavler og hans aftagere kan forudse erne. Nemlig en nultolerance over for høst og udbytte i god tid. En sygeplej- nye yderligere manuelle registreringer. erske kan spare tid og skridt og slå Det gør det svært at skaffe det nødven- oplysninger op ved patientens seng. dige detaljerede datagrundlag. It kan skabe forbedringer og løse Gartnerne siger, vi vil ikke bruge problemer. Men inden det sker, er der flere timer på registrering, end vi i for- et stykke vej, der skal tilbagelægges. vejen gør. Virksomhederne har en Den vej er sjældent lige, men ofte fuld masse data liggende, som de ikke af humpler, sving, køer og måske sågar bruger. Derfor har de svært ved at se motorstop. Det er også det billede, der formålet med at lave endnu mere re- tegner sig i mange projekter i den jysk- gistrering, fortalte projektmedarbejder fynske it-satsning. Tim Hansson fra Knowledge Lab på På SummIT05 blev der sat en finger SummIT05. på, hvad der har vist sig at kræve eks- Projektet gennemføres i sammen tra opmærksomhed, men også hvilke med blandt andre en it-virksomhed og værdifulde fremskridt der er sket qua en konsulent, der ser interessante projekterne. eksportperspektiver i at skabe et stærkt værktøj til gartneribranchen. Der findes Nultolerance og potteplanter nemlig meget lidt i den kategori på Knowledge Lab på Fyn arbejder på markedet indtil videre. at skabe en bedre udnyttelse af den viden, der akkumuleres i og om pro- It-folk taler for nørdet duktionen på potteplantegartnerier. Et andet projekt i et traditionelt erhverv Trods meget computerstyring og auto- erfarede også, at det er en større op- matisk regi-strering af processerne i gave at indføre ny it på byggepladsen. drivhusene, er business intelligence De involverede er uddannelsesinstitu- beslutningsstøttesystemer typisk tionen Vitus Bering i Horsens, Aalborg en by i Rusland. Universitet og en række håndværker- 6 Forskerne på Knowledge Lab ser en firmaer. Projektet har kørt i to år, og «

7 folkene bag har søgt om midler til at forlænge perioden. Erfaringen er nemlig, at det tager meget tid reelt at skabe en udvikling og nogle resultater. Barriererne er mere kulturelle end teknologiske. It kræver en anderledes disciplin og kulturændringer. Det er en stor opgave i en konservativ branche som byggefaget. Mange ældre mestre siger det går nok uden it i min tid, fortalte lektor Jens Heldgaard fra Vitus Bering på SummIT05. Reelt kan håndværksmesteren ikke selv bestemme tempoet for it-indførelse. Fra udgangen af 2006 stilles en række krav fra regeringsinitiativet Det digitale byggeri, som handler om at digitalisere alle data i byggerier fra tegnebræt til vedligeholdelse. Det berører en vifte af brancher, ligesom certificeringer mange steder også forudsætter mere it i virksomhederne. De unge baner vejen Men én ting er at erkende krav og behov for øget brug af it. Noget andet er at vælge de relevante løsninger og at få dem op at køre. Det kræver kommunikation med it-verdenen, og dér har projektet konstateret en stor humpel. Vi kan ikke slippe it-folkene løs ude hos håndværkerne. De forstår slet ikke, hvad hinanden siger. Kunsten er at undgå de frække it-udtryk, sagde Jens Heldgaard fra Vitus Bering. Løsningen er nogle mellemmænd, der forstår begge verdener. Til sommer er der planlagt nogle informationsaktiviteter på byggepladserne med en Digital Skurvogn for at vise, hvordan it kan bruges til ressourcestyring, dokumenthåndtering, vidensøgning og andet. For eksempel ved at minimere spild og lave automatisk efterkalkulering af opgaver. Især de yngre medarbejdere, studerende og lærlinge er ofte gode til at være ambassadører for it-udbredelse på arbejdspladsen. Det er erfaringen fra Vitus Bering og mange af it-projekterne i den jysk-fynske it-satsning. Tim Frank Andersen: Det skal der til Man skal her og nu kunne se, at den nye måde er en bedre måde at gøre tingene på, end den gamle er. Sat op som en formel er det relevans ganget med tilført værdi divideret med kravene til ændret adfærd. Sådan ser formlen for teknologisucces ud, hvis man spørger en af Danmarks kendte it-spåmænd, Tim Frank Andersen. Han gav på SummIT05 sine bud på, hvor vi vil se et gennembrud inden for pervasive computing i de kommende år. Han har beskæftiget sig med it og interaktive medier i mere end 12 år og er nu administrerende direktør i WHERE2GO. Tim Frank Andersen pegede på tre andre vigtige forudsætninger for, at Niels Damgaard, vicedirektør, Alexandra Instituttet: Vi vil opleve, at it integreres i langt flere produkter. Allerede nu kan vi se, at kun 3% af samtlige processorer anvendes til sædvanlige computere. Resten anvendes i kaffemaskiner, mp3-spillere, legetøj og andet. It-udbredelsen vil ske meget bredt og ikke isoleret til en speciel branche. Kristen Thomsen, TopLink: Vi vil se en sundhedssektor, hvor telemedicin og it-systemer vil slå igennem. pervasive computing reelt bliver noget allestedsnærværende og intelligent i vores omgivelser. Nemlig at infrastrukturen til at bære data rundt kommer helt på plads og op i hastighed. At der bliver vedtaget et sæt nye fælles åbne standarder for trådløs kommunikation. Og sidst men ikke mindst, at der sker forbedringer, hvad angår strømforbrug og batterilevetid. DÉR VIL IT-ANVENDELSEN FOR ALVOR RYKKE: Karen Trolle Schütter, OneSail Denmark: Pervasive computing, herunder RFID, kommer til at give os en anderledes og bedre dagligdag i alle sammenhænge; på jobbet og i fritiden. At produkter bliver i stand til at rumme eller linke til relevant information om sin oprindelse, historik og anvendelse, vil kunne give mange lettelser for forbrugere og producenter. 7

8 8

9

10 S T R A T E G I E N Virksomheder, forskere og politikere er rørende enige om, at det er forskning, innovation og fremsynethed, der skal sikre os en fortsat lun placering i en globaliseret økonomi. Men hvordan? Michael Holm, Systematic Software Engineering Af Arne Vollertsen Er du forskningsparat? Hvordan er det lige vi slår hul på det Plads til ideer konkurrerer man på livet løs på marke- danske samfunds siloer inden for Michael Holm, administrerende direktør det, men trods det vinder alle ved at uddannelse, forskning, erhvervsliv osv.? i det århusianske softwarefirma Syste- samarbejde om innovative projekter. Hvordan er det lige vi kombinerer matic, var hovedtaler på konferencens Holms råd var: tænk langsigtet, tænk forskningsresultater og købmandsskab, strategi-spor. Og han var ikke tilfældigt netværksbaseret. kvartalsregnskaber og vilde ideer, valgt, for Holm er noget af et dyds- professor-viden og direktør-logik? mønster, når det gælder forskning og Tag vores tilbud Budene var mange på SummIT05. udvikling. Forskningsparatheden blev også berørt Blandt andet kredsede diskussionen om Han kunne fortælle, at Systematic har i konferencens afsluttende paneldebat, kernebegrebet forskningsparathed. som erklæret mål at drive markedet. hvor amtsborgmester Johannes Flensted- Umiddelbart skulle man tro, at det er Derfor bruger virksomheden 15 procent Jensen lagde sin vante sindighed til side de store virksomheder med masser af af sin omsætning på forskning og innova- og viste temperament i en opsang til mandskab og velpolstrede bankbøger, tion, bl.a. via et tæt samarbejde med IT- erhvervslivet: tag nu imod det tilbud vi der står først i køen, når der skal sam- byen Katrinebjerg og Aarhus Universitet. gentagne gange har givet jer om at sam- arbejdes med it-forskere. Men flere af Holm og hans medarbejdere arbejder arbejde tættere med vidensinstitutio- konferencens oplægsholdere gjorde også en del med intern innovation. nerne i jeres region. Og han opfordrede meget ud af at understrege, at det er Systematic har som mål at give med- ikke mindst brancheorganisationerne til ikke størrelsen det kommer an på. arbejderne plads til at finde og imple- at ruske op i deres medlemmer. Forskningsparathed handler om hold- mentere nye ideer. Deraf følger, at De samme toner slog Hanne Severin- ninger. ophavsmanden til den gode ide skal sen fra Venstre an: hun mente at der i de De ca. 60 samarbejdsprojekter der have respekt. Heltene skal hyldes, som små og mellemstore virksomheder var kører i regi af de fire kompetencecentre Michael Holm formulerede det. Men brug for en kulturrevolution måske en rummer hele spektret af virksomheder. samtidig skal ledelsen aflive de svage mindre en af slagsen, men alligevel. Fra store spillere som Samsung, Danfoss produkter, og det kræver mod. Det var vel en af de vigtigste bud- og B&O til små virksomheder, der via Ud over intern innovation og samar- skaber ved SummIT05: netop at tvær- forskningssamarbejde satser på at bejde med forskningsinstitutioner gående samarbejde mellem forskere, putte ny viden i medarbejderne, nye havde Michael Holm et tredje innova- virksomheder og offentlige institutioner 10 produkter på hylderne og flere ordrer i bogen. tions-budskab: de forskellige brancher skal lave innovation sammen. Godt nok kræver nytænkning hos alle parter. Alle skal strække hånden frem.

11 Send flere højtuddannede, tak Vi kan snakke nok så meget om innovation og højteknologi. Uden flere højtuddannede it-folk kommer alle de store ambitioner aldrig til at lette fra jorden Flere it-kandidater og flere ph.d. er. Det er den benhårde forudsætning for at den danske videns- og innovationsstrategi skal lykkes i de kommende år. Ud over at uddanne flere it-folk skal vi også give dem andre kompetencer end de rent tekniske. Systematic-direktør Michael Holm luftede den generelle holdning, at der går for meget viden tabt i springet fra universitet til erhvervsliv. De to verdener skal rykke tættere på hinanden. Desuden skal de nyuddannede kunne se ud over den decideret it-tekniske verden. Ifølge Michael Holm bliver slutbrugerne stadig vigtigere. Vi bevæger os fra det teknologiorienterede til det brugerorienterede. Problemet er så, at iteksperterne sjældent kan begge dele. Enten er de dygtige teknikere og forstår ikke brugernes behov, eller de ved alt om brugerne men kan ikke kode den software der skal til. Ægte tværfaglighed Vi har brug for ægte tværfaglighed. Dermed menes også, at it-folk skal vide mere om forretning og kunder. Michael Holm foreslog blandt andet nogle nye temaer på universiteternes it-uddannelser: projektledelse, styring af underleverandører og træning i teamwork. Systematic-direktøren lagde ikke skjul på, at hans egen virksomhed absolut ikke er noget dydsmønster på disse områder. Systematic er ingeniørog datalog-domineret. Men der arbejdes hårdt på at integrere ikke-teknologisk kompetencer i virksomheden, og ifølge Michael Holm er der bedring at spore. Mange veje Ved den afsluttende paneldebat blev nogle af de samme toner slået an. Henrik Reif Andersen, professor på IT- Universitetet i Ørestaden, slog fast, at der er mange veje til innovation. Når det gælder iværksætteri er det imidlertid afgørende at pleje iværksætter-genet under folks uddannelse. Det er her de studerende skal lære om økonomi, markedsføring og forretning. En anden af paneldeltagerne, Søren Damgaard fra IBM, erklærede sig enig. Det lykkedes ham oven i købet at få det sidste ord i debatten med denne udmelding: Vi skal lige huske på, at når det går galt for iværksættere, så er den altoverskyggende årsag manglen på forståelse for marketing, salg og forretning. Danmark er et lille land. Hvis vi skal hævde os i den globale konkurrence skal vi satse på nogle få, nøje udvalgte spydspids-områder Spidsen af en spydspids Så vidt så godt. Hertil var der enighed blandt paneldebattører og konferencedeltagere. Men hvor spids er sådan en spydspids egentlig? Morten Kyng, professor i pervasive computing ved Aarhus Universitet, satte i bogstavelig forstand sagen på spidsen, da han provokerede forsamlingen: En undersøgelse har netop slået fast, at det naturvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet er det bedste i Norden. Så lad os nedlægge alle øvrige naturvidenskabelige fakulteter i Danmark, og for den sags skyld i hele Norden. Kyngs formål med provokationen var at gøre opmærksom på, at spydspidssatsninger kun kan gennemføres i en vis udstrækning, før de vil støde mod politisk modstand. For der skal stadig være fuldt udstyrede universiteter flere steder i landet. Og det er der mange gode grunde til. Desuden mente Morten Kyng, at en koncentration af forskningsbevilllingerne på få, udvalgte centre ikke pr. automatik giver de bedste resultater. Hans påstand lød: konkurrence mellem forskningsmiljøerne giver i længden et bedre resultat end en hård centralisering. 11

12 Af Christine Antorini, cand. comm., ordstyrer på SummIT05 Kreativ it og forskning en personlig beretning 12 Mens Café Kølbert sørgede for udsøgt fornøjeligt og forargeligt tjenerskab under den overdådige festmiddag ved årets SummIT05, blev der diskuteret it, forskning og politik ved de runde borde. Den smukke, gamle Turbinehal fra industrisamfundets vorden dannede rammen om festmiddagen for 260 vidensmedarbejdere, erhvervsfolk og forskere fra det jyskfynske erhvervssamarbejde. De havde sat hinanden stævne i to dage for at diskutere brugerdreven innovation. Fremtidens Danmark blev i allerhøjeste grad sat i relief af folketingsvalget, som statsminister Anders Fogh Rasmussen havde udskrevet dagen før Summit05 åbnede. Ved folketingsvalget for tre år siden var forskning en ikke-dagsorden. Men piben har fået en helt anden lyd de sidste par år. For første gang har globalisering og rammebetingelserne for den nye videnøkonomi sat scenen. De to store partier i regering og opposition har fremlagt hver deres ambitiøse forskningsplan med milliarder til fremtiden, flere ph.d.- studerende, mere innovation, bedre forskningsformidling, øget samarbejde mellem universiteter-erhvervsliv. Ja, man kunne blive ved. Det gode spørgsmål er, hvorfor i alverden der skulle gå så lang tid, før forskning blev hot? Da jeg selv sad i Folketinget fra , blev jeg ordfører for forskning, videregående uddannelser, erhvervspolitik og it. Det var ikke ordførerskaber, der var kamp om. Tværtimod. På det tidspunkt var jeg stadig medlem af SF, og jeg kan huske, at jeg efter et år som MF er blev kaldt til kammeratlig samtale af gruppeformanden. Han syntes, jeg alvorligt skulle overveje at lægge billet ind på nogle vigtigere ordførerskaber f.eks. miljø eller socialområdet som gav bonuspoints i SF-kredse. Forskning for nørderne Dengang var det ikke bare SF, der havde en lidt overlegen holdning til forskning det gjaldt også de øvrige partier. Det var lidt for nørderne. En af de få, der på daværende tidspunkt kæmpede bravt for at give forskning sin rette placering var Hanne Severinsen fra Venstre, som var formand for forskningsudvalget. En post hun bestrider den dag i dag. Hun var derfor også en helt naturlig gæst i SummITs afsluttende debatpanel om, hvordan forskning, innovation og samarbejde kan fremmes i fremtiden. Hanne Severinsen pegede på tre områder: Der var brug for en kulturrevolution. Universiteterne var så småt på vej, men i virkeligheden skulle kulturrevolutionen måske især sætte ind i det ikke-forskningsorienterede erhvervsliv, som stadig er alt for håndsky i forhold til at trække på universiteternes viden. Til gengæld skulle universiteterne være langt bedre til at formidle deres forskning hvad der også er blevet en forpligtelse i den nye universitetslov. Debat om regionalisering Og som det tredje punkt skulle regionerne i Danmark udvikles endnu mere, så forskning, innovation og samarbejde ikke kun var et hovedstadsfænomen. Hun fremhævede regeringens Højtek-

13 nologifond som et synligt resultat af en ny, ambitiøs og prioriteret forskningsindsats. Disse punkter opsummerede fint nogle af de gennemgående diskussioner på konferencen. F.eks. behovet for en regionalisering af forskningsindsatsen. SummIT udspringer af det jysk-fynske erhvervssamarbejde, så det var ikke særlig overraskende, at der var mange fortalere for en regionaliseret forskningsog innovationsindsats. Synspunkterne gik lige fra amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen og formand for samarbejdet, der mente, at der skulle være en ligelig fordeling af forskningsmidler mellem Øst- og Vestdanmark, til Søren Damgaard, senior business manager IBM, der advarede kraftigt mod, at man endte med at smøre et tyndt lag leverpostejsforskning ud over hele landet. Jørgen Bardenfleth, adm. dir. Microsoft Danmark satte i virkeligheden hovedet på sømmet i et tidligere indlæg, hvor han kommenterede, hvorfor Microsoft havde valgt at lægge en stor udviklingsafdeling i Danmark den største næst efter USA. Som han så poetisk sagde, så var Microsoft California fuldstændig ligeglad med, om Microsoft Danmark samarbejdede med forskningsmiljøer i København eller i Ålborg. Alene af den grund, at Microsoft California ikke aner, hvor hverken den ene eller anden by ligger. Bare Microsoft Danmark samarbejdede med de bedste forskningsmiljøer. Her har Danmark nogle spidskompetencer i nogle af miljøerne på de jysk-fynske universiteter. Ideologisk problem En anden af foredragsholderne på konferencen, adm. dir. Michael Holm, Systematic, havde ladet sig inspirere af det forestående folketingsvalg til at give sine bud, hvis han var politiker. Han havde bl.a. noteret sig, at de superdygtige nyudklækkede medarbejdere fra universiteterne, han ansatte i sin virksomhed, havde ét ideologisk problem. De var enormt optaget af Open Source men forretningen inden for brugerdreven it ligger i Microsoft. Så både de studerende og Microsoft har en stor fælles opgave i måske ikke lige frem at elske hinanden men respektere hinandens verdener. Dir. Ulrik Merrild fra LIWAS mente ligefrem at match-making find dig en partner du kan lide skulle være blandt de vigtigste indsatser for at fremme videnudveksling mellem forskere og mindre virksomheder. Michael Holm pegede på endnu et problem med fremtidens medarbejdere. På den ene side var de fremragende dygtige til deres faglige disciplin. Men de havde ganske enkelt for lidt forstand på alt det, der var rundt om faget: ledelse, tværfagligt samarbejde, underleverandørstyring, kundebehov og forretningsforståelse. Lars Qvortrup, dir. Knowledge Lab, SDU havde fat i samme pointe. Det er fint at udvikle nye produkter men hvordan skal man få slutbrugeren til at bruge skidtet? Tag f.eks. de elektroniske patientjournaler, som har været så længe under vejs. Et af problemerne har ikke været selve teknologiløsningen. Det har været, at de elektroniske patientjournalers indførelse kræver en helt ændret organisation og nye rutiner på hospitalerne. Brobygning I det hele taget var spørgsmålet om at bygge bro gennemgående. Bygge bro mellem forskere og erhvervsliv, bygge bro mellem små virksomheder og de relevante institutter. Bygge bro mellem højteknologi og brugerdreven it. Itekspert Tim Frank Andersen gav en række eksempler på fremtidens teknologier, som han mente ville blive en succes, fordi de løste et konkret problem for mennesker bedre. Eksempler helt ned på gulvplan i hverdagen som dørlåse styret via scanning af dit fingeraftryk (slut med at huske talkoder!), tjekke s mens man tramper i pedalerne på motionscyklen eller sidder og keder sig i bilkøen, se Krøniken på sin lille håndholdte PC er i toget optaget dagen før, osv. Og så var der lige Højteknologifonden, som spøgte i kulissen. Jo, den er god og et fremskridt. Men pas på med at den bliver for målrettet. Der er brug for krydsfelter på tværs af fondens tre prioriterede indsatsområder (som svarer til det alle andre lande prioriterer). Igen. Husk at bygge bro. Til humaniora, til samfundsvidenskaberne. Giv plads til leg, de skæve idéer, til endnu bedre videndeling. Og det sidste var der i rigt mål undervejs på Summit05. Der var spækket med stande, hvor det nyeste inden for brugerdreven innovation blev vist frem og diskuteret. At det jysk-fynske samarbejde er potent, er der ingen tvivl om. Måske skal der bare udvikles et lidt mere folkeligt begreb end brugerdreven innovation. Et forslag til fremtidens slogan kunne være: Kreativ it udviklet af mennesker for mennesker. 13

14 Af Lars Qvortrup, Knowledge Lab, Odense Kim Guldstrand Larsen, CISS, Aalborg Ole Lehrmann Madsen, ISIS Katrinebjerg, Århus Bo Balstrup, CSI, Sønderborg Forskning giver innovationsforspring jysk-fynske it-kompetencecentre viser vejen for samarbejde mellem forskning og erhvervsliv Det er glædeligt, at forskning, innova- ler til forskning, innovation og offent- Netop virksomhedernes store enga- tion og uddannelse er rykket så højt op lig/privat samarbejde på it-området. gement i projekterne understreger cen- på den politiske dagsorden, at de er trenes succes. Virksomhederne finansi- blevet nogle af valgkampens centrale Gode resultater erer centrenes arbejde sammen med temaer. Politikerne er enige om at det De fire kompetencecentre i den jysk- Videnskabsministeriet, uddannelsesin- danske samfunds innovationskraft skal fynske it-satsning blev søsat i starten stitutioner, amter og kommuner. Og styrkes. Og de er enige om, at denne af 2003 med det formål at skabe offent- den private medfinansiering er markant innovationskraft skal findes i kryds- lige/private samarbejdsprojekter, base- højere end budgetteret. Det er for os et feltet mellem erhvervsliv, forskning, ret på regionale forskningsmiljøer og konkret bevis på, at virksomhederne uddannelse og offentlige myndigheder. erhvervsklynger i Aalborg, Odense, ser en konkurrencefordel i at deltage i Konferencen SummIT05, der 19. og Århus og Sønderborg. Efter to års forskningsbaseret innovation og at vore 20. januar samlede 260 it-fagfolk i arbejde kan vi præsentere centrenes projekter på den måde skaber værdi og Århus, viser hvordan den opgave skal foreløbige resultater. Og dem er vi arbejdspladser både her og nu og på gribes an. Det handler om brobygning, ovenud tilfredse med. længere sigt. samarbejde, proaktivitet, lokal beslut- Tilsammen kører der offentlige/private ningskraft og manøvredygtighed. De samarbejdsprojekter for omkring 200 Lokal beslutningskraft fire jysk-fynske kompetencecentre kan mio. kr. i regi af Center for Indlejrede En afgørende forudsætning for at kunne bidrage med nogle unikke erfaringer i Software Systemer (CISS) i Aalborg, skabe succesfulde samarbejdsprojekter hvordan brobygningsprojekter giver ISIS Katrinebjerg i Århus, Knowledge er proaktivitet og lokal beslutnings- virksomhederne ny viden og øget kon- Lab i Odense og Center for Software kraft. De centrale instanser, der bl.a. kurrencekraft og på den måde medvir- Innovation i Sønderborg. Ca. 60 projek- fordeler midler via forskningsrådene, ker til at skabe flere højteknologiske ter involverer uddannelsesinstitutioner kan med fordel suppleres af centre, der arbejdspladser i Danmark. Vores erfa- og offentlige instanser, bl.a. sygehuse proaktivt etablerer projekter, har et net- ringer er gode at få forstand af, når og en lang række virksomheder både værk i regionale erhvervsklynger og 14 politikerne fremover skal bevillige mid- små, store og mellemstore. kan disponere frit inden for en ramme-

15 Direktørerne for de fire kompetencecentre, fra venstre mod højre er det Bo Balstrup, CSI, Ole Lehrmann Madsen, ISIS Katrinebjerg, Kim Guldstrand Larsen, CISS og Lars Qvortrup, Knowledge Lab «bevilling. Det giver den manøvredygtighed og fleksibilitet der skal til for at matche virksomhedernes behov. På nationalt plan er det derfor vigtigt, at regeringens kommende højteknologifond kombinerer nationale spydspidssatsninger med stærke innovationsmiljøer. På regionalt plan er det afgørende at de nye regioner og de kommende vækstfora får både myndighed og midler til at støtte regionale viden- og erhvervsklynger. De fire jysk-fynske kompetencecentre viser vejen for hvordan vi skaber forskningsbaseret it-innovation i praksis. Hovedstadsområdet har imidlertid haft vanskeligere ved at etablere samarbejder på tværs af virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Med etableringen af det nye it-væksthus i Ørestaden, der har et øst/vestdansk konsortium bestående af Symbion, Forskerpark Århus og Alexandra Instituttet som operatør, tages der hul på en eksport af de jysk-fynske erfaringer til København, for at sikre udnyttelse af hovedstadsområdets potentialer til fordel for både erhvervsliv og videninstitutioner. Højteknologisk netværk Samtidig etableres der to landsdækkende højteknologiske netværk inden for pervasive communication og mobile systems, der knytter landets videnmiljøer tættere sammen. Desuden har vi foreslået en national it-korridor, der skal sikre et flow af højniveau-viden fra landets forskningsmiljøer ud til virksomheder og uddannelsesinstitutioner uden for universitetsbyerne. Som nævnt skal Danmarks nye innovationskraft findes i krydsfeltet mellem erhvervsliv, forskning, uddannelse og offentlige myndigheder. På it-området viser de fire jysk-fynske kompetencecentre vejen for, hvordan opgaven skal løses i praksis. I et arbejde der bygger bro mellem forskning og erhvervsliv i praksis, til gavn for begge parter, og til gavn for Danmarks konkurrenceevne nu og i fremtiden. (trykt som debatindlæg i Børsen ) 15

16 Arrangører af SummIT05 CISS Center for Indlejrede Software Systemer Fr. Bajers Vej 7B 9220 Aalborg Ø tlf: ISIS Katrinebjerg Center for Interaktive rum, Sundheds-it og Software Alexandra Instituttet A/S Åbogade Århus N tlf: Knowledge Lab Syddansk Universitet Campusvej Odense M tlf.: CSI Center for Software Innovation Stenager Sønderborg tlf: Det Jysk-Fynske Erhvervssamarbejde v/ Århus Amts Erhvervsafdeling Lyseng Allé Højbjerg tlf: De fire kompetencecentre og it-korridorer er finansieret af Videnskabsministeriet, jysk-fynske amter og kommuner samt deltagende vidensinstitutioner og erhvervsvirksomheder