Militant ekstremisme i forebyggelsesperspektiv

Transkript

1 Militant ekstremisme i forebyggelsesperspektiv Analytisk vinkel på radikalisering SSP Samrådets Årsmøde Vingstedcentret 19. Marts, 2014

2 DISPOSITION 1. PET OG FOREBYGGELSE 2. EN METODISK RAMME UDREDNING OG INTERVENTION Primær/sekundær/tertiær 6. ANALYSEN OG FOREBYGGELSESPERSPEKTIVET

3 1. PET OG FOREBYGGELSE Hjemmel og begrebsafklaring Formål (strfl. kap. 12 og 13)..at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed, og den lovlige samfundsorden Radikalisering (PET - Center for Terroranalyse) Processen hvor en person i stigende grad accepterer brugen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk mål. Ekstremisme (PET - Center for Terroranalyse) At en person eller gruppe forfølger en idé til det yderste uden hensyn til følgevirkninger, samt med en intolerance overfor andres synspunkter, og brug af midler uden hensyntagen til andres rettigheder, frihed og liv. Terrorisme (strfl. kap. 12 og 13) Voldeligt middel til at opnå politisk mål, og således skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt tvinge [ ] myndigheder [ ] til at foretage eller undlade at foretage en handling [ ] destabilisere eller ødelægge [ ] grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer

4 1. PET OG FOREBYGGELSE To søjler SUBJEKTIV OBJEKTIV FOREBYGGELSESCENTER RÅDGIVNINGSCENTER

5 1. PET OG FOREBYGGELSE Infohuset i den kriminalpræventive samarbejdsstruktur Strategisk Taktisk Koordinerende Operativt KREDSRÅDET LOKALRÅD. SSP/PSP SEKRETARIAT LOKALE NETVÆRKSGRUPPER POLITI INFOHUS PET KRIMINALPRÆVENTIVE ENHEDER

6 2. EN METODISK RAMME Hvad ved vi? Ingen enkle løsninger 1. da kontekstafhængigt og foranderligt: Hvad er normalitet? 2. pga. uklar begrebsanvendelse og definitionsret: Hvad forebygger vi? 3. pga. uenighed om teoretisk ramme: Sociologisk, social eller empirisk diskurs? 4. pga. svær sondring: Kriminaliseringsproces, identitetsdannelse eller subkultur? men heldigvis nogle konklusioner 1. Tilstedeværelse af almene kriminogene faktorer (risiko- og kausale ) 2. Tilstedeværelse af tilkendegivelser og forandringstegn 3. Radikaliseringsproces ej lineær, men dynamisk psykosocialt fænomen 4. Tidlig, tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats 5. Helhedsorienteret betyder tre niveauer

7 2. EN METODISK RAMME Hovedregler for forebyggelse og aktører TERTIÆR Militant ekstremistisk adfærd PET, Kriminalforsorgen, politi og kommuner Ressource-, problem- og behandlingsorienteret (Modvirkning og recidivforebyggelse) SEKUNDÆR Individer og grupper i højrisiko Kriminalpræventivt samarbejdende myndigheder (SSP, PSP, KSP) Ressource- og problemorienteret (Forebyggelse af risikoadfærd) PRIMÆR Almene forudsætninger i samfundet Alle offentlige myndigheder og andre aktører Ressourceorienteret (Social kapital)

8 3. PRIMÆRT PROBLEMFELT Generel: Ressourceorienteret indsats PRIMÆR PRIMARY LEVEL

9 3. PRIMÆRT PROBLEMFELT Samfund, forudsætninger og modstandskraft 1. Almene forudsætninger for militant ekstremisme Push-faktorer: Hvilke aversioner i én arena skubber personen ud ind i en anden mere attraktiv arena? Grobund/push-faktorer: Socio-økonomiske problemer, fattigdom, desintegration, anomi, marginalisering, stigmatisering, polarisering, ringe forældreevne, chanceulighed, mistillid til offentlig forvaltning, rets- og socialpolitisk diskurs mv., skaber grobund for frustration, vrede mv. i nogle miljøer og hos enkelte individer.. 2. Ressourceorienteret og generaliseret indsats Minimere push-faktorer, opbygge social kapital (tryghed og tillid): Kritisk dialog og positiv aktivitet i civilsamfundet Forældre-, skole- og beskæftigelses-programmer Social Norms Approach (Social Pejling) Demokratisk dannelse, integration og medborgerskab Inkluderende social kapital i fx boligsociale områder, skoleklasser mv. Tillid til offentlig forvaltning (social service, institutioner, politi mv.) Hovedregel: En problemorienteret tilgang til det primære problemfelt anbefales som udgangspunkt ikke; undgå derfor at udpege radikalisme eller særlige (samfunds-) grupper som problemets årsag. Fokus bør være på at opbygge og understøtte eksisterende ressourcer gennem positiv aktivitet og interaktion (empowerment, motivation og social kapital).

10 4. SEKUNDÆRT PROBLEMFELT Specifik: Ressource- og problemorienteret indsats SEKUNDÆR

11 4. SEKUNDÆRT PROBLEMFELT Højrisiko? Bekymring om højrisiko (observeret af frontmedarbejdere) Gruppe Indikationer, brands, symbolik Gruppens infrastruktur: Leder, kernemedlem, perifert tilknyttet Pull-faktorer: Hvilke attraktioner i én arena trækker personen ind væk fra en mindre attraktiv arena? Funktionalitet ( bare ekstremister, eller også andre egenskaber?) Kontekst (hvordan bør adfærden afkodes?) Ekstreme holdninger: Os/dem, godt/ondt (manglende nuance) Dehumanisering Accept af at volden anvendes instrumentelt Ideologiens retfærdiggørelse Individ Pludselige adfærdsmæssige forandringstegn: Isoleret og fremmedgjort i fht. samfundet Vanæret, ydmyget eller uretfærdigt behandlet Behov for identitet og ønsket om at tilhøre Desillusion klarhed ved absolutte løsninger Martyrer, rollemodeller, helte og mytologi Personlig hævnfølelse eller had Omgivelsernes/netværkets reaktion

12 4. SEKUNDÆRT PROBLEMFELT Individuelle og sociale attraktioner Push og pull faktorer der bestemmer styrken af den radikale bevægelse Selve bevægelsen Ideologi (fx graden sammenhæng) Strategi (fx graden af voldsanvendelse) Organisation (fx graden af konflikter og magtkampe) Lederskab (fx graden af karisma) Fremtid (fx tiltrækning af nye generationer) Personlige faktorer Barrierer (fx økonomi eller repressalier) Normativ tilknytning (graden af moral forpligtelse) Emotionel tilknytning (graden af følelsesmæssig tilknytning) Continuance (graden af omkostninger i form af fx stress) Eksterne faktorer Forandring i (inter-) nationale konflikter (selve sagen) Repressiv myndighedsstrategi (divers) Inklusions- og/eller reformvenlig myndighedsstrategi (?) Folkestemning (tvivl og reduceret rekruttering) Attraktiv konkurrerende fortolkning af ideologien fører til identifikationen af tre typologiske arketyper: 1) Ideologen, 2) Medløberen, og 3) Den risikovillige

13 4. SEKUNDÆRT PROBLEMFELT Arbejdet med individer og grupper i højrisiko Forebyggelsesmæssige guidelines i problemorienteret tilgang Så tidlig, tværfaglig, helhedsorienteret og sammenhængende som muligt Ressourceorienteret (hvad kan bygges videre på?) Problemorienteret (explicit, specifik og konkret) Nærmeste professionelle/evt. familie (byg på relationen) Individuelle attraktioner/motivatorer: Ideolog Motiveres gennem intellektuel udfordring, der giver mening og status. Demotiveres af manglende sammenhæng mellem midler, mål og resultat. Medløber Motiveres gennem fællesskab og følelsesmæssig tilknytning. Demotiveres af illoyalitet i gruppen, eller konkurrerende hensyn (fx familie). Risikovillig Motiveres gennem praktiske erfaringer, fysisk afløb for frustrationer og styrkelse af tilværelseskompetencer. Demotiveres af lange diskussioner og ventetid. Desuden.. Soft on ideology and tough on crime De-kapitation(gå efter lederen), derefter.. Peel the group (fra gruppe til individer) Alternativt udbud (push/pull) Barrierer

14 5. TERTIÆRT PROBLEMFELT Individ: Ressource-, problem- og behandlingsorienteret indsats TERTIÆR

15 5. TERTIÆRT PROBLEMFELT Den belastede hjerne og behandlingsprincipper Målrettede foranstaltninger Individorienteret - tværfaglig, helhedsorienteret og sammenhængende Velstruktureret, langvarig og intensiv Risiko-, behovs- og modtageligheds-princip Mentor/significant other: Livsovergange Systemovergange Hjælp mod barrierer (stuck/stay) Push-faktorer (livsvilkår) Tilværelseskompetencer Mobilisering af ressourcer (systemisk) Pull-faktorer (alternativt udbud/attraktioner) Kognitiv re-konstruktion (den belastede hjerne) Udfordring af narrativer (kompetent modspil) Motivation (MI mv.)

16 6. ANALYSE OG FOREBYGGELSESPERSPEKTIV Udredning, risikovurdering og interventionsmuligheder TO SKRIDT Første skridt: Analyse (udredning og risikovurdering) A. Ideologiske faktorer (konsistens): Typologi og motivation Ideolog/medløber/risikovillig (attraktionen) Indignationens årsager (personlig/by-proxy) Personlig forpligtelse (moralsk/følelsesmæssig) Implikationer (cost/benefit) Personligt Familiemæssigt Primære sociale netværk Lokalmiljø og samfund B. Almene kriminogene faktorer, fx: Følelsesmæssig tilknytning til nærmeste familie Følelsesmæssig tilknytning til primære sociale netværk Tilknytning til (lokal-) samfund Psykologiske og andre udviklingsmæssige faktorer? Pris: Høj pris vidner ofte om høj grad af ideologisk konsistens (tyder på at ideologi er en del af løsningen) Belønning: Stor belønning vidner ofte om ringere grad af ideologisk konsistens (tyder på at selve livssituationen og de sociale faktorer bør være i fokus)

17 6. ANALYSE OG FOREBYGGELSESPERSPEKTIV Udredning, risikovurdering og interventionsmuligheder TO SKRIDT Andet skridt: Udfind forebyggelsesperspektivet C. Risikoprincippet (Er problemet alvorligt nok?) (Vurdér betydningen af ideologiske og kriminogene faktorer) D. Behovsprincippet(Hvilke passende foranstaltninger er til rådighed?) (Klassificér problemet og vælg indsatser) E. Kan vi reducere utilsigtede negative effekter afledt af den valgte indsats? (Fx isolere problemet, anvende ressourceorienteret tilgang, mv) F. Er der tilstedeværelse af barrierer? (Hvorfor er personen stuck eller stay?)? Negative afledte effekter: Er der risiko for at man kommer til at forstærke radikaliseringsprocessen eller booste et radikalt ego? Er der risiko for at man kommer til at installere radikale idéer hos lav-risiko grupper? Er der risiko for stigmatisering, marginalisering eller stimulering/bekræftelse af negative holdninger og myter?