Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Transkript

1 Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering Odense d Anders Bo Christensen Specialkonsulent ,

2 Indhold Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Forebyggelsen i Danmark Viden om ekstremisme og forebyggelse Opmærksomhed i forhold til bekymringer Casearbejde

3 Jeg tror, at det kan være svært at forstå, hvis man ikke har oplevet det. Men der er noget dybt berusende ved at befinde sig midt i et ragnarok af brændende containere, hvor strømkabler, der plejer at hænge i sikker afstand over trafikken, pludselig flyder frit på kørebanen, og butikker omkring én plyndres af unge på rov. Når man kan tage en spadseretur i en raseret Blockbuster og se på ødelæggelserne, mens man træder på glasskår og DVD-film og nyder lugten af brændt plastic. At opleve statsmagtens tab af kontrol over et stykke territorium kan være skræmmende, men det kan også være forførende. Personligt kunne jeg godt lide det. Det føltes godt i al sin grusomhed og destruktion. Min hjerne sagde nej, men mine sanser sagde ja.

4 Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Koordinerende rolle i den nationale indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Kerneopgaver: Styrke en vidensbaseret indsats og - bygge bro mellem forskning og praksis Rådgivning til kommuner og andre aktører Udvikling af metoder og redskaber til forebyggelsesindsatsen Opkvalificering af fagfolk Samarbejde med Rigspolitiet og PET og STUK Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

5 Et par definitioner Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Betegnelsen omfatter blandt andet venstre- og højreekstremisme og militant islamisme Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi

6 Grundloven 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. 78 Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. 79 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede

7 Regionalt Nationalt Den danske forebyggelsesmodel nationalt - Myndighedssamarbejdet Sikkerhed og tryghed Velfærd Uddannelse NFC Justitsministeriet PET Udlændinge- og Integrationsministeriet SIRI Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Undervisningsministeriet STUK Politikreds Info-hus Kommune Dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser Lokalt SSP, PSP, KSP

8 12 Infohusnetværk Koordineret indsats fordelt på politikredse PET Politi Infohus netværk og Infohuskommune Kommune Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Infohus: 1) Videndelingsforum på tværs af kommuner og politi i politikredsen 2) Vurdering af enkeltsager i 115 mellem politi og den enkelte kommune

9 Jeg tror, at det kan være svært at forstå, hvis man ikke har oplevet det. Men der er noget dybt berusende ved at befinde sig midt i et ragnarok af brændende containere, hvor strømkabler, der plejer at hænge i sikker afstand over trafikken, pludselig flyder frit på kørebanen, og butikker omkring én plyndres af unge på rov. Når man kan tage en spadseretur i en raseret Blockbuster og se på ødelæggelserne, mens man træder på glasskår og DVD-film og nyder lugten af brændt plastic. At opleve statsmagtens tab af kontrol over et stykke territorium kan være skræmmende, men det kan også være forførende. Personligt kunne jeg godt lide det. Det føltes godt i al sin grusomhed og destruktion. Min hjerne sagde nej, men mine sanser sagde ja. Journalist Søren Villemoes, Weekend Avisen, marts 2017

10 De ekstremistiske miljøer bruger hinanden som politisk våben Højre ekstremisme Ekstrem islamisme Venstre ekstremisme

11 Ekstrem islamisme Forskellige versioner og fraktioner f.eks. Al - Qaida vs. IS. Forskellene kan være essentielle for dem, der interesserer sig for ideologi/filosofi eller er fanget i reelle konflikter (fx fra Syrien). Forskellige grunde til, at folk tilslutter sig: Politisk overbevisning - Religiøs overbevisning - Vrede over politik - Vrede over personlige forhold Identitet - Socialt tilhørsforhold - Venner/familie - Social mobilitet Coping - Opgør med traditioner/familie Ofte marginaliserede, rodløse, 2. generations indvandrere, fra splittede hjem, allerede del af modkultur. (Malet) Siden begyndelsen af 1990erne har individer eller grupper udtrykt sympati med ekstrem islamisme fokus på at støtte ekstreme islamistiske grupper i udlandet. Der findes ikke mange synlige og navngivne grupper. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke findes og opstår grupper, som kan have afgørende betydning for individers beslutninger om for eksempel at rejse til et konfliktområde eller begå ulovlige handlinger i Danmark

12 Nogle tal fra dansk kontekst - fremmedkrigere Mindst 153 udrejst til konfliktzone Hver 7. er kvinde, nogle med børn Lidt over 1/3 er hjemvendt Ca. 1/4 vurderes dræbt Ca. 1/5 er stadig i konfliktzonen Meget lidt bevægelse nu

13 Kortlægning af kommunernes indsats Kommunerne arbejder generelt med sager af forskelligartet karakter, herunder både sager hvor borgerne er over og under 18 år og sager inden for og uden for myndighedsområdet. De fleste kommuner (88 %) har håndteret sager, hvor radikalisering var en del af et bredere sagskompleks. Over halvdelen af kommunerne (62 %) har håndteret sager, hvor radikalisering var den drivende bekymring. Flertallet af de kommuner, som har håndteret sager, har håndteret sager, hvor ekstrem islamisme indgik i bekymringen (87 %). Færre kommuner har håndteret sager med afsæt i højreekstremisme (23 %) eller venstreekstremisme (1 %). Variation blandt de professionelle omkring begreberne ekstremisme og radikalisering

14 Videnskortlægning

15 Hvad har vi søgt viden om? Den danske forebyggelsesindsats, som den ser ud nu + det grundlæggende menneskesyn, som den bygger på. Hvem vurderede, hvad der er relevant? Eksperter fra forskning og praksis + centret: Veje til og fra ekstremisme og betydningen af Faktorer i omgivelserne Fremvækst af ekstremistiske miljøer Rekruttering, propaganda og kommunikation Ideologi og narrativer Individuelle risikofaktorer Tilgange, metoder og indsatser, der understøtter forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Erfaringer med/resultater af tilgange, metoder og indsatser Ikke en liste over god forskning eller et katalog, hvor der er svar på alle spørgsmål, men en lille kerne af det helt basale, som vi skal være enige om.

16 Viden om ekstremisme - komplekst fænomen

17 Faktorer på samfundsniveau Oplevelsen af uretfærdigheder eller ydre samfundspres rettet mod bestemte grupper eller politiske/religiøse formål kan være en betydende faktor (Noget viden) Social marginalisering, undertrykkelse eller fattigdom er ikke i sig selv betydende faktorer (Noget viden) Begivenheder eller konflikter i eget land eller andre lande kan virke som en katalysator for enkeltindividers radikalisering (Mindre viden) Voldelig modstandskultur -> samfundets modstand -> lukkede miljøer -> ond cirkel

18 Faktorer på gruppeniveau Gruppedynamikker spiller en væsentlig rolle for fremvæksten af ekstremistiske miljøer og for individers radikalisering (Generel enighed) Individets familie, netværk, sociale relationer og omgivende miljø kan have betydning for radikalisering (Generel enighed) Rekruttering kan både foregå top-down og bottom-up (Generel enighed) Top down, hvor der mere taktisk identificeres og rekrutteres Bottom up, hvor individer selv opsøger ekstremistiske miljøer Ideologi har forskellig betydning og vægt for forskellige individers veje til og fra ekstremisme (Generel enighed) Ideologi skal ses som én blandt flere faktorer, der kan påvirke et individ. Der er ikke enighed om, hvorvidt ideologi og religion skal opfattes som ét samlet eller to adskilte begreber. Udsatte miljøer kan være frugtbare rekrutteringsmiljøer. Det betyder dog ikke, at udsatte målgrupper er særligt disponerede for ekstremisme, men deres udsatte position bringer dem i risiko (Noget viden) Online-radikalisering er ikke et særskilt fænomen, men interaktioner online kan have stor betydning (Noget viden)

19 Ekstremisme individ - herunder psykisk sårbarhed Opfattet men ikke objektiv, truet identitet eller truet tilværelsesforankring Social eksklusion, marginalisering, diskrimination (generel enighed herom) Udsat opvækst og ustabile familieforhold Manglende tilhørsforhold, tab af nærmeste, økonomiske forhold (generel enighed herom) Ikke en entydig sammenhæng mellem psykisk sårbarhed og ekstremisme Men vigtigt med nuancer i koblingen mellem p.s. og individ og gruppe, typer af ekstremistiske handlinger og diagnostiske forhold: Fx individuel orientering eller gruppetilknytning Nogle studier viser øget forekomst af psykisk sårbarhed hos soloterrorister sammenholdt med terror begået af grupper (og sammenholdt med befolkningen generelt) Autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og paranoide psykoser Tidligere kriminalitet, herunder voldshandlinger, findes hos et stigende antal terrordømte (nogen viden herom)

20 Ekstremisme Individets veje til og fra Samspil af faktorer på tværs samfunds-, gruppe- og individniveau: Samfundspres eller oplevet uretfærdighed Social interaktion med ekstremistisk gruppe og tilbud om tilhørsforhold Individets baggrund eller sårbarhed: kaotisk familiesituation, kriminalitet, oplevelse at truet identitet, søgen efter indhold og spænding Mekanismer: Ideologisk motivation, gruppestatus, fællesskabsfølelse, gruppepres og oplevelse af diskrimination Løsrivelse fra ekstremisme: Skuffelse, manglende indfrielse af forventninger til gruppens formål eller uenighed med gruppen Psykisk udmattelse og udbrændthed Afsky ved voldelige metoder Konstruktive sociale relationer og kontakt med det omkringliggende samfund kan understøtte vejen ud

21 Viden om forebyggelse af ekstremisme

22 Indsatser målrettet borgere Modstandsdygtighed og kritisk refleksion gennem videns- og kapacitetsopbygning (Noget viden) Undervisning og arbejde med demokratiske værdier, tolerance og forskellige synspunkter F.eks. Teaching Controversial Issues / TCI Danmark og England. Oplysning om ekstremisme og advarsler om konsekvenserne (Modstridende viden) Oplysning om konsekvenserne af ekstremisme kan virke positivt, men den konkrete metode er afgørende. Dette er i tråd med forskning i forebyggelse indenfor andre områder, som ikke kan dokumentere positiv effekt af eksempelvis oplysning om det fænomen, der ønskes forebygget. Sårbare livsfaser (Noget viden) Støtte og vejledning i sårbare livsfaser kan hjælpe den enkelte væk fra en vej mod ekstremisme eller til at løsrive sig fra ekstremistiske miljøer F.eks. mentorindsats, opfølgning, være til rådighed. Videnshuller: Egentlige effektmålinger og indsatser på gruppeniveau.

23 Indsatser målrettet borgernes omgivelser Inddragelse af familie og netværk kan virke positivt i forebyggelse (Noget viden) Kapacitetsopbygning af familien, så den kan være en positiv ressource og støttefunktion for borgeren, kan bidrage til at holde eller trække borgeren fra ekstremistiske miljøer. F.eks. den danske forældre-coach indsats Større sammenhængskraft i lokalsamfundet (Modstridende viden) Stærke sociale relationer i lokalsamfundet og partnerskaber F.eks. Young Muslim Leadership, England. Arbejder med interkulturel forståelse, medborgerskab, lederskab og rollemodeller

24 Indsatser målrettet de fagprofessionelle Opkvalificering af fagprofessionelle med viden om feltet (Noget viden) Kurser om bekymringstegn, bekymringshåndtering og radikalisering Potentiel modstand: Er det min opgave at opspore eller udpege ekstremister? Nye pædagogiske metoder til undervisning (Noget viden) Undervisningsmateriale om/til medborgerskab, modstandskraft og kritisk tænkning Kreative og nytænkende undervisningsformer. F.eks. via mediebaserede aktiviteter såsom filmforløb, opmærksomhed på adfærd på sociale medier og gennemgang af dilemma scenarier F.eks. Dembra. Et norsk kursusforløb for lærere og ledere på ungdomsskoler om forebyggelse af antisemitisme, racisme og udemokratiske synspunkter (ikke klar viden om effekt)

25 Vurderingsværktøj ved bekymringer om ekstremisme til anvendelse i Infohus Kommune 5 dimensioner: Personlighedsfaktorer Psykisk sårbarhed Familie Netværk og fritid Uddannelse og beskæftigelse 4 dimensioner: Bekymrende overbevisninger og retorik Voldsparathed Kriminalitetshistorik Bekymrende netværk og relationer

26 Individuelle opmærksomhedspunkter Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød. Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret. Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber. Truer, chikanerer eller udøver socialt pres overfor andre. Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber. Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier. Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person. Udtrykker foragt og intolerance overfor andres holdninger. Har en prædikende og moraliserende adfærd. Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.

27 Opmærksomhedspunkter relateret til sociale forhold og personens netværk Færdes i miljøer med let adgang til våben. Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger (kontakt til radikalisator). Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber. Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund. Familien er dysfunktionel.

28

29 Læs mere på vores hjemmeside Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme / Landsdækkende hotline 8-22 på telefon