Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Transkript

1 Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i starten af år 2000, var der næsten ingen referencer til begrebet i den akademiske litteratur om terrorisme og politisk vold Siden 70 erne har der i forskningen eksisteret en diskurs omkring årsager, root causes til terrorisme og politisk vold, men efter 9/11 fandt mange det nødvendigt at undersøge nærmere, hvad de bagvedliggende årsager var til, at dette nye fænomen inden for terrorismen var opstået og først da begyndte man at referere til ideen om radikalisering for at få et indblik i, hvad der gik forud for bomberne. Det var altså primært i forlængelse af 9/11, at forskningen igen begyndte at beskæftige sig med en diskussion af hvilke politiske, økonomiske, sociale og psykologiske faktorer, der ligger til grund for terrorisme og politisk vold. Termen er blevet ivrigt brugt til forklaring af, hvorfor nogle individer støtter voldelig ekstremisme, uden at der er sket en tilstrækkelig begrebsafklaring af fænomenet Nogle kritikere påpeger, at ideen om radikalisering udelukkende bruges for at kriminalisere protester og for diskreditere enhver form for anderledes eller radikal tænkning European Commission s Expert Group on Violent Radicalisation, problematiserer også termen radikalisering i rapporten Radicalisation Processes Leading to Acts of Terrorism (maj 2008) og synes at operere med et skel mellem: 1. en radikalisering som fører til accept af brugen af voldelig midler og terrorisme 2. en radikalisering, som fører til radikale holdninger, men hvor de radikaliserede individer ingen intention har om at deltage i politiske aktivisme for at realisere disse holdninger og ikke foretager sig noget ulovligt

2 I ekspertgruppens diskussion af begrebet radikalisering understreger de vigtigheden af, hvordan radikalisering er et kontekstuelt fænomen. Oplevelsen af ydmygelse, uretfærdighed og det at have færre muligheder for at deltage i en personlig og samfundsmæssig udvikling på lige fod med andre borgere på trods af lige kvalifikationer kan føre til radikalisering, hvis de kombineres med enabling environment dvs. miljøer som muliggør udviklingen af og legitimerer ekstremisme. Ekspertgruppen konkluderer: Langt fra alle individer, som oplever uretfærdighed eller som lever i polariserede samfund, vender sig mod radikalisering. Konkrete personlige oplevelser, familiemæssige relationer, venskaber, gruppedynamikker og en socialisering til accept af vold er forskellige elementer som kan spille en rolle i radikaliseringsprocessen Det er de færreste, som vælger vold som deres foretrukne middel voldelig radikalisering er en af de sidste udveje, der benyttes for at udtrykke radikale synspunkter Flere forskere peger på, at den karismatiske leders rolle ikke er så betydningsfuld i selve radikaliseringsprocessen, som man tidligere har vurderet, men den individuelles beslutning om at nærmere sig radikale grupper har en lige stå stor betydning I stedet lader det til, at kontakten til en person, som er direkte involveret i voldelige kampe i konfliktområder som Afghanistan, Pakistan, Bosnien osv. i højere grad fungerer som rollemodeller og har en central betydning i radikaliseringsprocessen. Eller en direkte kontakt med prominente figurer fra al-qaeda Propagandaen spiller en nøglerolle i radikaliseringsprocessen, da den tilbyder argumenter, som legitimerer de ekstreme positioner. Det er et tilbagevendende træk ved separatist og andre radikale bevægelser, at medlemmer er modvillige mod at indrømme, hvor betydningsfulde følelsesmæssige motivationer har haft i beslutningen om at blive del af voldelige Side 2

3 grupper. De ønsker at fremhæve den politiske motivation som det primære, selv om den ideologiske motivation ofte først kommer senere i radikaliseringsprocessen. Recruitment and Mobilisation for the Islamist Militant Movement in Europe, udgivelse 1. oktober 2008, ICSR Dette studie giver et overblik i de metoder som militante islamister burger for at mobilisere støtte og rekruttere nye tilhængere, og konkluderer og bekræfter blandt andet at: Konklusioner: Rekruttering er nu primært gået underground, sker ikke i åbne moskemiljøer, men i mere skjulte og/eller mere udsatte miljøer, som eksempelvis fængsler. Det påpeges også, at uddannelsesinstitutioner er oplagt steder, hvor der sker en rekruttering Nogle rekruttanter bruger måske moskeerne som talent-spotting og som første kontaktsted, men så snart en kontakt er etableret flytter de til andre steder, som eksempelvis private lejligheder. Medlemmer af militante grupper deltager måske fortsat i moskeaktiviteter og blander sig med resten af menigheden, men ikke for højlydt at agitere for deres vision, men for at skabe netværk og lære andre at kende, som de vurderer, kan have interesse for deres kamp Nogle steder virker som magneter for unge, som selv opsøger radikale miljøer, fx radikale boghandlere, som kan formidle radikal litteratur og jihadvidoer Radikale imamer spiller ikke en rolle, når det kommer til rekruttering. Det er hovedsageligt aktivister, som ved hjælp af gateway organisationer, forbereder individer og socialiserer dem ind i det ekstremistiske miljø Islamistiske militante udnytter identitetskonflikten som opstår i spændingsforholdet mellem det vestlige samfund og forældregenerationens kulturislam og krav om efterlevelse af traditioner Internettet spiller en stadig stigende rolle i rekrutteringsprocessen, enten i form af real-world rekruttering eller virtuel selv-rekruttering, og vil Side 3

4 formodentlig i fremtiden få en endnu større betydning, eftersom open rekruttering besværliggøres af øget efterretning Grupperdynamikker: Forskningen viser, at i det fleste tilfælde sker overgangen til accept af brug af voldelige midler inden for gruppen, og at de sociale kræfter, som her finder sted har en umådelig stor indflydelse på adfærd og holdninger. Der er forskelle mellem sydeuropæiske lande, hvor indvandring er et relativt nyt fænomen, og så de lande som har anden- og tredjegenerations europæiske muslimer, hvor sprogproblemer ikke længere er et problematisk anliggende, og hvor den omtalte kulturel identitetskonflikt får en gradvis mindre betydning. Anbefalinger: Europæiske regeringer bliver nødt til at være meget opmærksomme på situationen i fængslerne, som med stor sandsynlighed kan blive det fremtidige centrum for radikalisering og rekruttering. Frankrig har udarbejdet et nationalt imam-certifikat, som imamer, der ønsker ansættelse i fængselsvæsenet, skal have. Ansættelsen af fængselsimamer kan være måde hvorpå, man muligvis kan forhindre, at en mere radikal islamfortolkning blomstrer i fængslerne. En stor del af fængselspersonalet er ikke trænet i at spotte rekruttering eller radikalisering og har svært ved at blande sig i indsattes uformelle islamstudiegruppe, især fordi de oftest finder sted på et sprog, de ikke forstår. Regeringen skal være opmærksomme på gateway organisationer og blive i stand til at håndtere de problemer, som disse organisationer kan skabe Regeringer og efterretning skal i højre grad være opmærksomme på ekstremistiske aktiviteter på Internettet I det lange løb skal mainstream muslimske miljøer styrkes, og politiet skal opbygge/ eller genetablere de muslimske miljøers tillid Det er vigtigt for skoler at adressere den fortælling, som voldelige ekstremister bruges til at tiltrække unge og styrke unge i at modstå den ved at kende til andre narrativer Side 4

5 ICSRs bud på en begrebsafklaring: Rekruttering: Den proces hvorigennem individer involveres i voldelig ekstremisme. I sin definition af rekruttering fremhæver Marc Sageman (2004:understanding terror) bottom-up perspektivet. Rekruttering skal ikke nødvendigvis forstås som en top-down proces, hvor individer identificeres og manipuleres til at udføre voldelige angreb. Der er i stedet ofte tale om, at individer aktivt søger muligheder for at blive rekrutteret frem for, at de udsættes for en hjernevask og manipulation. Nogle radikaliserede individer søger bevist efter rekrutteringsmagneter hvorigennem de aktivt kan blive involveret i gruppeaktiviteter. jvf. Jons Olsens konklusioner om venstreekstremisme. ICSR anbefaler at der skelnes mellem rekruttering og radikalisering Radikalisering beskriver de holdningsændringer, der fører hen mod godkendelse og eventuel engagement i brugen af voldelig midler for at opnå et givent mål (sammenholdes med Europa kommissionens skelnen mellem voldelig og ikkevoldelig radikalisering) Rekruttering henviser til de praktiske trin, der konkret tages hen mod engagement i voldelig gruppers aktiviteter. Michael Tårnby beskriver rekruttering som broen mellem personlig tro og voldelig aktivisme Ekstremisme: Typisk refererer udtrykket til politiske ideologier, som er i modsætning til samfundets konstitutionelle principper og kerneværdier. I en europæisk kontekst refererer ekstremisme således til ideologer, som ignorerer demokratiske principper. Begrebet kan også bruges til at beskrive de metoder med hvilke politiske aktører bruger til at realisere deres mål, ved at anvender midler som ikke viser respekt for andres liv, værdighed, frihed og menneskerettigheder. I ICSR studier er det primært vold i form af terror, der refereres til. Terrorisme: Side 5

6 Enhver handling som har det til formål at forårsage død og alvorlig skade på civile for at skabe frygt blandt befolkningen, eller for at tvinge en regering eller international organisation til at udføre eller afholde sig fra at udføre bestemte handlinger. Militant islamisme: Kombinerer en streng, bogstavstro islampraksis med en revolutionær politisk ideologi (evt. betegnet islamisme), som erklærer at den muslimske umma (globale samfund af troende muslimer) skal befries og forenes under et islamisk styre, og mener at den mest effektive måde hvorpå det mål kan opnås er ved at udgøre en voldelig kamp Side 6