Militant islamistisk radikalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Militant islamistisk radikalisering"

Transkript

1 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam. CTA bemærker, at det er den udtalte vilje eller støtte til vold som middel, som definerer den militante islamisme. Erfaringer fra danske terrorsager og PET s forebyggede indsats viser, at der ikke er nogen entydig profil for hvem, der bliver militant islamistisk radikaliseret. Flere forhold afgør, om et individ bevæger sig fra radikal holdning til voldelig handling eller vælger at gå en anden vej. Disse forhold omfatter individuelle, såvel som strukturelle og motiverende faktorer. Det er i krydsfeltet mellem disse faktorer, at den højeste grad af sårbarhed over for radikalisering og vilje til vold opstår. CTA vurderer, at militant islamistiske budskaber, der præsenterer et sort/hvidt verdenssyn og opfordrer til individuel ansvarstagen og handling, i stigende grad finder klangbund hos voldsparate unge, der føler sig socialt marginaliserede og søger identitet og status. Disse budskaber bæres aktuelt i høj grad frem af lettilgængelig, eksplicit propaganda på sociale medier, som taler direkte til de unge. CTA vurderer, at udråbelsen af et kalifat i Syrien/Irak af gruppen, der kalder sig Den Islamiske Stat (IS), har fungeret som en accelerator for militant islamistisk radikalisering. Kalifatets tiltrækningskraft understøttes af propaganda på sociale medier, hvor IS målrettet og med visuel omhu taler direkte til sit publikum. CTA vurderer, at militant islamistisk radikalisering ofte finder sted i særlige gruppefællesskaber, hvor individer uimodsagt kan opbygge og bekræfte hinanden i et militant islamistisk verdenssyn. Disse gruppefællesskaber tilbyder sårbare individer anerkendelse, identitet og motivation i form af en sammenhængende fortælling om uretfærdighed, der ofte placerer individet i en offerrolle, som legitimerer voldsanvendelse. CTA vurderer, at sådanne gruppefællesskaber trives i islamistiske miljøer, konfliktzoner, kriminelle bandemiljøer og fængsler, samt i lukkede grupper på sociale medier. CTA vurderer, at særligt ophold i konfliktzoner og/eller relation til kriminelle miljøer kan have betydning for radikaliserede individers kapacitet til at begå voldelige handlinger. Side 1 af 7

2 Denne analyse har fokus på militant islamistisk radikalisering. Den vurderer de faktorer, der fører til radikalisering, og hvornår og hvorfor radikaliserede personer bevæger sig fra radikal holdning til voldelig handling. CTA anerkender, at radikalisering ikke alene er knyttet til islamisme og således også kan finde sted i andre, ekstremistiske miljøer. 1. Hvad er radikalisering: Begrebsafklaring og årsagssammenhænge CTA definerer radikalisering som en individuelt betinget, dynamisk psykologisk proces, hvori et søgende og engageret individ i stigende grad: stiller spørgsmålstegn ved den eksisterende samfunds- eller verdensorden bevæger sig mod et mere ekstremistisk, religiøst eller politisk verdenssyn, ofte med et forenklet sort/hvidt syn på verden former sin (nye) identitet i overensstemmelse med dette verdenssyn udtrykker personligt ansvar for at ville ændre den eksisterende orden udtrykker vilje til at anvende vold som middel til at opnå dette mål CTA bemærker, at det er viljen til vold, som definerer radikalisering som et indsatsområde for myndighederne. Politisk eller religiøst engagement udgør ikke i sig selv en trussel. CTA vurderer, at viljen til vold primært udspringer af strukturelle, individuelle og situationsbestemte faktorer. Strukturelle faktorer er overordnede forhold, som udgør forudsætningerne for, at radikalisering kan finde sted, men de forklarer ikke i sig selv, hvorfor nogle individer radikaliseres og andre ikke gør. Individuelle faktorer er forhold, der påvirker individers sårbarhed over for radikalisering. Endelig er situationsbestemte forhold de påvirkninger, der kan virke udløsende for anvendelsen af vold, eller med andre ord de forhold, der afgør om et individ under påvirkning af strukturelle og individuelle faktorer ender med at bevæge sig fra holdning til voldelig handling. Strukturelle faktorer med betydning for radikalisering omfatter blandt andet sociokulturelle og -økonomiske forhold, herunder en stigende grad af individualisering i miljøer tidligere præget af traditionelle normer og værdier. Strukturelle faktorer med betydning for radikalisering kan også være mere lokalt forankrede, såsom graden af individers inklusion på arbejdsmarkedet. Individuelle faktorer påvirker individers sårbarhed direkte og er sandsynligvis afgørende for, hvem der radikaliseres i voldelig retning. Individuelle faktorer med betydning for radikalisering inkluderer oplevet eller reel manglende anerkendelse og social, økonomisk eller politisk marginalisering. Individuelle forhold omfatter også psykisk sårbarhed Side 2 ud af 7

3 og social arv, herunder indlært voldsparathed. Hertil kommer alder og køn. Der ses en overvægt af unge og mænd i radikale miljøer. De situationsbestemte, voldsudløsende faktorer kan være af både objektiv og subjektiv art og kan have kollektiv eller individuel karakter. Eksempler på sådanne faktorer er oplevede eller reelle overgreb mod egen nationale, etniske eller religiøse gruppe ude eller hjemme, eller oplevede krænkelser af f.eks. religiøse tabuer. Individuelt betingede, situationsbestemte faktorer kan f.eks. være dødsfald i nærmeste familie eller en personlig krise, som medvirker til oplevelse af tab af social status, såsom udelukkelse af fællesskabet på en skole, en fyreseddel, eller en fængselsdom. CTA vurderer, at mens summen af strukturelle og individuelle faktorer påvirker et individs sårbarhed over for radikalisering, så er det de situationsbestemte faktorer, der virker mobiliserende og udløser hvornår og mod hvem, et radikaliseret individ beslutter sig for at handle voldeligt. CTA vurderer, at det er i krydsfeltet mellem disse faktorer, at den højeste grad af sårbarhed over for radikalisering opstår. 2. Betydningen af gruppetilhørsforhold Gruppetilhørsforhold giver identitet og status. CTA vurderer, at graden af gruppetilhørsforhold det at være en del af en gruppe og i hvor høj grad den enkelte oplever at være det spiller en væsentlig rolle i individuelle radikaliseringsprocesser. Radikaliseringsprocesser finder ofte sted i et lukket gruppefællesskab, et ekko-kammer, hvor medlemmer af gruppen uimodsagt kan opbygge og bekræfte hinanden i et bestemt verdenssyn, eller hvor et karismatisk, ledende medlem af gruppen en radikalisator påvirker de øvrige i en bestemt retning. En radikalisator kan være lokal, men kan også være en radikal person i udlandet med høj status i det pågældende miljø. Side 3 ud af 7

4 Sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter er lettilgængelige, virtuelle gruppefællesskaber, hvor idéer, informationer og budskaber kan formidles og deles på tværs af landegrænser. Sociale medier er også hjemsted for lukkede grupperum, hvor radikaliserende budskaber kan deles, herunder eksplicit voldsforherligende propaganda fra blandt andet konfliktzoner. Samtidig er sociale medier bærbare, mobile enheder der er tilgængelige 24/7. CTA vurderer, at sociale medier kan fungere som en accelerator for radikalisering, fordi sociale medier øger tilgængeligheden af radikaliserende budskaber, såvel som hastigheden, hvormed disse budskaber kan spredes og deles. Sociale medier kan derved påvirke individer til ubemærket at bevæge sig fra radikal holdning til voldelig handling. Erfaringer fra PET s forebyggende arbejde indikerer dog, at online radikalisering for de fleste individers vedkommende ikke står alene, men som oftest suppleres med personlig kontakt til andre individer eller grupper. I de tilfælde, hvor individer radikaliseres på egen hånd, viser erfaringer fra udlandet til gengæld, at online radikalisering og psykosociale faktorer i højere grad spiller en rolle. Selv individer, der formelt står uden for gruppefællesskab, radikaliseres dog sjældent helt alene, men indgår eller oplever at indgå i en eller anden form for virtuelt gruppefællesskab. CTA vurderer, at såfremt et individ oplever at stå helt uden for et gruppefællesskab, kan det være en medvirkende faktor til radikalisering. Behovet for gruppetilhørsforhold kan igangsætte eller forstærke en radikaliseringsproces hos det enkelte individ, alt afhængig af gruppens karaktér og det enkelte individs grad af sårbarhed. Deltagelse i en gruppe fører ikke i sig selv til radikalisering, men særlige gruppefællesskaber kan virke fremmende for voldelig radikalisering eller forstærke en allerede igangværende radikaliseringsproces. CTA vurderer, at et individ, der er velforankret i sin identitet, er sværere at flytte i radikal retning. Fælles for individer, der radikaliseres, er, at de motiveres af en oplevet eller reel uretfærdighed eller krænkelse begået mod individet selv eller mod den gruppe eller det verdenssyn, som individet identificerer sig med. CTA vurderer, at radikalisering er et fænomen i stigning blandt især socialt marginaliserede unge, der søger en identitet, bl.a. fordi ekstremistiske grupper gennem sociale medier formår at kommunikere et sort/hvidt verdenssyn og i stigende grad opfordrer til individuel ansvarstagen og handling som modsvar til oplevet eller reel uretfærdighed. 3. Militant islamistisk radikalisering Militante islamister er muslimer og deler et langt stykke af vejen religiøs tradition, praksis og helligskrifter med andre muslimer. Militante islamister adskiller sig fra andre muslimer ved deres radikale fortolkning af Koranen og de skrifter (hadith), som fortæl- Side 4 ud af 7

5 ler om profeten Muhammads praksis (sunna). Militant islamistisk radikalisering kan derfor beskrives som en proces, hvor et individ allerede muslim eller ej konverterer til en radikal og militant fortolkning af islam. Militant islamistiske grupper som al-qaida og gruppen, der kalder sig Den Islamiske Stat (IS), er sunnimuslimske. Der findes ikke tilsvarende, shiamuslimske grupper med en sammenlignelig global, militant islamistisk dagsorden. Militante islamister er kendetegnet ved deres fokus på det islamiske ideal om jihad (anstrengelse eller kamp på Guds vej). I militant islamistisk fortolkning bliver jihad et entydigt påbud, som forpligtiger enhver sand muslim til at kæmpe med voldelige midler for at fremme Guds sag eller beskytte andre muslimer. Militante islamister anser sig selv for at være de eneste sande muslimer og anklager andre muslimer for at være vantro (takfir). Modsætningsforholdet til andre muslimer og andre i det hele taget understreges ved, at militante islamister ikke omtaler sig som muslimer, men som muwahhidin (de, som bekender sig til én Gud) eller mujahidin (de, som kæmper på Guds vej). Andre omtales som kuffar (vantro), murtaddin (frafaldne) eller munafiqin (hyklere). Militante islamister som IS anerkender ikke shiamuslimer som muslimer, men anser dem i stedet for at være vantro og dermed legitime mål for angreb. Retfærdighed er et vigtigt element i den militant islamistiske fortælling. Identifikation med historiske eller nutidige, oplevede eller reelle krænkelser og overgreb mod muslimer legitimerer den militant islamistiske kamp og motiverer den enkelte militante islamist. Begivenheder som tegningesagen eller Vestens militære engagement i konflikter i den muslimske verden indgår i denne fortælling og kan fungere som både radikaliserende og situationsbestemte, voldsudløsende faktorer. Der er ikke nogen entydig profil for individer, der bliver radikaliseret i militant islamistisk retning. Erfaringer fra både danske og udenlandske terrorsager viser dog, at en forholdsvis stor del af de individer, der planlægger eller begår militant islamistisk motiveret terror, deler en række psykosociale træk (individuelle faktorer), der kan have indvirket på deres sårbarhed over for radikalisering og i sidste ende på deres voldsparathed. Disse er: Socioøkonomisk marginalisering, herunder fra arbejdsmarkedet Ingen, lav eller afbrudt uddannelse Fraværende eller voldelig far Psykisk sårbarhed eller diagnose, herunder i 2. led (psykisk sårbar/syg eller traumatiseret forælder) Indlært voldsparathed via opvækst (familie/socialt miljø) Side 5 ud af 7

6 3.1. Indikationer på militant islamistisk radikalisering Indikationer på militant islamistisk radikalisering kan være: Fascination af militant islamisme, herunder terrorangreb og voldsforherligende propaganda Online eller fysisk kontakt til personer af militant islamistisk observans Lede ved mennesker af anden ideologisk/religiøs observans Det at isolere sig fra/undgå omgang med mennesker af sådan anden observans Interesse for vold/våben/sprængstoffer Ønske om martyrium (shahada) eller udrejse (hijra) Antagelse af et krigernavn, f.eks. Abu X al-muhajir Støtte/vilje til drab på mennesker af anden observans Militante islamister er selvbevidste og iscenesætter gerne sig selv med flag og koran eller våben i hånd. Flaget angiver gruppetilhørsforhold. Koranen og våbnet angiver, at man kæmper en retfærdig kamp på Guds vej. Den strakte, løftede pegefinger, der ofte ses i militant islamistisk propaganda, symboliserer, at der kun er én Gud. CTA bemærker, at militant islamistisk radikalisering er en individuel proces, som ikke nødvendigvis inkluderer alle ovenstående indikationer. CTA bemærker samtidig, at ovenstående indikationer bør give anledning til opmærksomhed, såfremt de optræder hos et individ, der savner status og anerkendelse. Som et led i processen frem mod militant islamisme kan et individ ændre udseende, klædedragt og adfærd for at markere sit nye tilhørsforhold og understrege modsætningen mellem dem og os. Samtidig kan også almindelige konvertitter til et islamisk miljø have behov for at markere deres nye identitet på synlig og markant vis. Nogle unge eksperimenterer med radikaliserede udtryk som en del af deres identitet uden nødvendigvis at være voldsparate. Sådanne ydre tegn er således ikke i sig selv er tegn på militant islamisme eller vilje til vold Særlige gruppefællesskaber med betydning for militant islamistisk radikalisering Militant islamistisk radikalisering finder ofte sted i særlige gruppefællesskaber, hvor individer uimodsagt kan opbygge og bekræfte hinanden i et militant islamistisk verdenssyn. Disse gruppefællesskaber tilbyder sårbare individer anerkendelse, identitet og motivation i form af en sammenhængende fortælling om uretfærdighed, der ofte placerer individet i en offerrolle. Som et led i denne proces oplever det enkelte individ måske for første gang i sit liv at blive del af et meningsfuldt fællesskab med klare regler for den enkeltes livsførelse. CTA vurderer, at sådanne gruppefællesskaber trives i islamisti- Side 6 ud af 7

7 ske miljøer, konfliktzoner, kriminelle bandemiljøer og fængsler. CTA vurderer, at særligt ophold i konfliktzoner og/eller relation til kriminelle miljøer kan have betydning for radikaliserede individers kapacitet til at begå voldelige handlinger. CTA vurderer, at IS udråbelse af et kalifat i Syrien/Irak har fungeret som en accelerator for militant islamistisk radikalisering. Med udråbelsen af et kalifat har militante islamister fået en konkret sag at kæmpe for. Kalifatets tiltrækningskraft understøttes yderligere af propaganda på sociale medier, hvor IS målrettet og med visuel omhu taler direkte til sit publikum. CTA vurderer, at både udrejste til, dræbte i og hjemvendte fra konfliktzonen i Syrien/Irak har høj status i islamistiske miljøer og på relaterede sociale medier, hvor de anerkendes og fremhæves som forbilleder for andre. CTA vurderer, at også tilstedeværelsen af kvinder i militant islamistiske konfliktzoner bruges aktivt i propagandaøjemed af eksempelvis IS og dermed kan have en radikaliserende og rekrutterende effekt på andre kvinder. Kriminelle bandemiljøer er kendetegnet ved deres voldsparathed og deres ekstremt maskuline gruppeidentitet, men er som gruppefællesskab sjældent politisk eller religiøst engageret. CTA vurderer, at der på personniveau er forbindelser mellem kriminelle bandemiljøer og islamistiske miljøer. Dette tager for de flestes vedkommende udgangspunkt i familierelationer eller fælles opvækst i en særlig bydel, men kan for andres vedkommende antage karakter af radikalisering, såkaldt crossover. Sådan radikalisering kan ske som følge af påvirkning fra militant islamistisk propaganda og/eller af radikalisatorer i islamistiske miljøer, der tilbyder bandemedlemmer et alternativt, maskulint broderskab og opstiller en legitim ramme for udøvelse af kriminalitet og vold. Det kan vise sig ved, at individer i bandemiljøer begynder at anvende militant islamistiske symboler og retorik som identitetsmarkør, eller i form af egentlig radikalisering, hvor et individ anvender bandemiljøets voldskapacitet, herunder adgang til våben, i forhold til en militant islamistisk dagsorden. I fængsler kan tilhørsforhold til en religiøs eller ideologisk orienteret gruppe give indsatte flere fordele, herunder beskyttelse, men også identitet og et sæt klart definerede leveregler. Erfaringer fra udlandet peger i den forbindelse på, at konvertering til islam i fængsler er et fænomen i stigning, og at kombinationen af konvertering og fængsel kan øge risikoen for, at konvertitten vælger en radikal udlægning af islam. CTA vurderer på den baggrund, at indsatte i fængsler kan være særligt sårbare over for militant islamistisk radikalisering, særligt såfremt de efter løsladelse bliver en del af miljøer, som fastholder dem i et militant islamistisk verdenssyn. Side 7 ud af 7

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien. Sammenfatning

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien. Sammenfatning 24. november 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 80 personer siden sommeren 2012 er udrejst fra Danmark for at deltage i konflikten i Syrien.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010

Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010 Youtube.com og Facebook.com de nye radikaliseringsværktøjer? 25. marts 2010 Sammenfatning Internettet spiller en betydelig og voksende rolle for militante ekstremister og terrorgrupper, som blandt andet

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 7. februar 2017 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), er fortsat den vigtigste faktor

Læs mere

Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe.

Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe. Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe. Af Michael Taarnby og Lars Hallundbaek. Undersøgelsens omdrejningspunkt

Læs mere

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? De mange veje, som kan ende i vold med reference til ideologi Ann-Sophie Hemmingsen

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Ann-Sophie Hemmingsen Grundtvigs Højskole 19/9 2016 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i

Læs mere

MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME ET EKSPLORATIVT STUDIE AF MODSTANDSKRAFT I UDVALGTE DANSKE LOKALMILJØER

MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME ET EKSPLORATIVT STUDIE AF MODSTANDSKRAFT I UDVALGTE DANSKE LOKALMILJØER MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME ET EKSPLORATIVT STUDIE AF MODSTANDSKRAFT I UDVALGTE DANSKE LOKALMILJØER Rapporten er udarbejdet af CERTA Intelligence & Security og udgives af

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner i online-sikkerhed, dannelse og webetik Hjælper fagfolk og organisationer med at indtænke

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Optimisme kan godt rime på terrorisme

Optimisme kan godt rime på terrorisme Optimisme kan godt rime på terrorisme Af Henning Due, journalist Både videnskabeligt og praktisk er voldelig radikalisering en glat fisk, som er svær at få hånd om, men en af landets førende eksperter

Læs mere

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre København Demokratikontoret, v. Stine Strohbach 09/10/13 SOCIALMINISTERIET 09/10/13 2 Oplæggets fem dele: Del 1: Begrebsafklaring Del 2: Ekstremistiske

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

ANALYSE Oktober Opskriften på Jihad. Helle Lykke Nielsen

ANALYSE Oktober Opskriften på Jihad. Helle Lykke Nielsen ANALYSE Oktober 2010 Opskriften på Jihad Helle Lykke Nielsen D. 30. september er det 5 år siden, Muhammed-tegningerne blev trykt i Jyllandsposten, og i den anledning kan det være passende at gøre status

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved

Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved Anja Dalgaard-Nielsen

Læs mere

2.9. Terrorhandlinger

2.9. Terrorhandlinger 2.9. Terrorhandlinger Karakteristika I den danske straffelov omfatter betegnelsen terrorhandlinger en række alvorlige forbrydelser (f.eks. drab, bombesprængning, brandstiftelse, kidnapning, flykapring

Læs mere

Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012

Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Sammenfatning Kvindelige militante islamister spiller på globalt plan en væsentlig og formentlig stadig større rolle i forhold til terrorrelaterede aktiviteter

Læs mere

dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for antiradikalisering.

dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for antiradikalisering. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for antiradikalisering Side 1 af 6 Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe har fremsat en 10- dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering i Aarhus 1 Dagens program Begreber, case og metode 2 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige

Læs mere

Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011

Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011 Terrortruslen fra tilrejsende terrorister 31. maj 2011 Sammenfatning I Danmark har man siden 2009 fire gange oplevet, at personer uden særlig tilknytning til Danmark har planlagt at rejse til landet for

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De

Læs mere

Potentialer og muligheder i online rådgivning

Potentialer og muligheder i online rådgivning Potentialer og muligheder i online rådgivning Børne- og Kulturchefforeningens fællesmøde og netværksmøde Fredag den 20. april 2012 Anni Marquard Initiativtager og Centerleder Center for Digital Pædagogik

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

En fatwa mod Islamisk Stat

En fatwa mod Islamisk Stat En fatwa mod Islamisk Stat Både Al-Qaeda og Islamisk Stat drømmer om jihad i Indien. Det er hinduismens arnested og de vantros højborg, og Slaget om Indien er en forudsætning for den islamiske dommedag.

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme 14. februar 2015 Resumé Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme Formålet med rapporten er at udforske en række danske lokalsamfunds ressourcer og handlemuligheder i forhold

Læs mere

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Al-Qaidas propagandateknik og argumentation

Al-Qaidas propagandateknik og argumentation Al-Qaidas propagandateknik og argumentation 25. november 2009 Sammenfatning Al-Qaidas (AQ) propagandavideoer er blevet mere sofistikerede i de seneste år samtidig med, at de når ud til et bredere publikum

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Formål At reagere på en bekymring baseret på iagttagelser At få en snak med den unge, familie og relevant netværk om hvad risikoen er hvis der ikke gøres noget Afdække hvad der kan gøres At få familien

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Radikaliseringsgruppen

Radikaliseringsgruppen gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Teenager, Sport. Leder?

Teenager, Sport. Leder? Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

af: Habib Umar bin Hafiz

af: Habib Umar bin Hafiz GRUNDLÆGGENDE VEJLEDNING af: Habib Umar bin Hafiz Lærd og fortolker af klassisk islam Leder af Dar al- Mustafa for Traditionel Islamisk Videnskab (Tarim, Yemen) Oversat og opstillet efter tilladelse fra

Læs mere

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Kampen om jihad. September Executive summary. Anne Kirstine Waage Beck

Kampen om jihad. September Executive summary. Anne Kirstine Waage Beck Executive summary I de vestlige bestræbelser på at imødegå al-qaedas budskab florerer ideen om at man kan udnytte intern ideologisk uenighed blandt muslimer i indsatsen. Særligt anvendeligt virker det,

Læs mere

Syrienskrigerne. - Et socialkonstruktivistisk perspektiv på radikalisering blandt unge danske muslimer. Bachelorprojekt 27.

Syrienskrigerne. - Et socialkonstruktivistisk perspektiv på radikalisering blandt unge danske muslimer. Bachelorprojekt 27. Syrienskrigerne - Et socialkonstruktivistisk perspektiv på radikalisering blandt unge danske muslimer Bachelorprojekt 27. maj 2015 Gruppe 34 Judy Langved Sahlholdt, 4152012017, 4002012161, 4152012034 Vejleder:

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution VUF Uddannelse stx Fag og niveau Religion c Lærer(e) Frank Stærfeldt Byrnel Hold

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

D O M. 15. afd. N nr. S-3475-14: Anklagemyndigheden mod T tidl... (advokat Thorkild Høyer, besk.)

D O M. 15. afd. N nr. S-3475-14: Anklagemyndigheden mod T tidl... (advokat Thorkild Høyer, besk.) D O M Afsagt den 1. juli 2015 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Joachim Kromann og Benedikte Holberg med nævninger). 15. afd. N nr. S-3475-14: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Forslag til Lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser) 1 I lov nr. 602

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere