BORDER POSTEN. Nr. 4 April Indholdsfortegnelse. Redaktion BORDER POSTEN udgives af en redaktion. Indlæg Indlæg til BORDER POSTEN indsendes

Transkript

1 BORDER POSTEN Nr. 4 April 1997 ISSN Indholdsfortegnelse BORDER POSTEN... 3 Aktiviteter... 3 Den forkerte terrier... 6 Oplevelser og tanker fra en 1. gangs... 7 All-round-jagtterrieren har meget at tilbyde... 9 Bid - hvor efterladende skal man være På rottejagt i gylletanken Ude godt - men hjemme bedst Danske udstillinger Udenlandske udstillinger Boganmeldelse Parringer Borderformidling Fødsler Hanhunderegister Verdensudstillingen i Helsinki Årets ikke stående jagthund Vitser Sydjysk/Fynsk prøveudvalgs gravprøve 12. april Abonnement Abonnement kan tegnes af medlemmer af DTK. Abonnement koster 50 kr. pr. år, som indbetales til Sissel Bagge Blindbæk, Gl. Skovvej 52, 4340 Tølløse. Et abonnement dækker 4 numre af BORDER POSTEN. 2 Redaktion BORDER POSTEN udgives af en redaktion bestående af: Sissel Bagge Blindbæk (ansvarshavende redaktør) Bente Busk Iben Lind Ormand Lene Hjelme Margit Buhl Paul Rasmussen Søs Stentoft Tinna Grubbe Indlæg Indlæg til BORDER POSTEN indsendes til redaktør: Paul Rasmussen Fuglesangsvej Solrød Strand Helst på diskette (3½ ) i PC-format, men også gerne i læselig manuskriptform. Næste nummer udkommer ca Deadline for indsendelse af stof er Annoncer BORDER POSTEN optager gerne annoncer. Kontakt den ansvarshavende redaktør, hvis du ønsker at indrykke en annonce. Det er billigt at annoncere, og du kan annoncere om næsten alt.

2 Jeg ville gerne have lavet statistik på registreringerne i 1996 i dette nummer, men da jeg kun har modtaget optegnelser på 137 hvalpe, og DKK s medlemsblad Hunden angiver et tal på 153, så mangler jeg stadig nogle kuld før oversigten er komplet. Det må så komme i næste nummer af BORDER POSTEN. I skrivende stund har vi 67 abonnenter, så der er en jævn tilgang. Det glæder mig, at der er meldt så mange hvalpekuld til dette nummer - det letter livet for racerepræsentanterne, der regelmæssigt bliver bestormet af ulykkelige hvalpekøbere, der forgæves har forsøgt sig med hvalpelisterne fra DKK og DTK. Og selvom dette blads læsere måske ikke udgør den ideelle målgruppe af hvalpekøbere (de allerfleste af os har Foxhunting in England Torsdag den 23. januar 1997 var godt 30 personer samlet i DKKs lokaler for at se filmen Todhunter & the Fox - a year in the life of the Blencathra Foxhounds. Som titlen lægger op til følger man et år hos en huntsman på godset Blencathra. Det var meget interessant at opleve, hvorledes foxhounds blev brugt på rævejagt. Vi var mange der fik et noget mere nuanceret billede af denne form for jagt - og specielt at der er tale om en meget mere ligeværdig dyst mellem ræv på den ene side og hounds (og mennesker) på den anden, end man normalt forestiller sig. BORDER POSTEN jo allerede mindst én border), så vil man som borderejer ind imellem blive spurgt, hvor det dog kan lade sig gøre at få fat i en sådan hund. Og så er det jo rart at kunne slå op i BORDER POSTEN og kunne henvise til de kuld, der ligger dér. Vores dyrlægeaften i marts måtte desværre aflyses, da der kun var én tilmelding. Sammenholdt med den ringe interesse, der har været for at deltage i undersøgelsen af raceproblemer, vil jeg drage den konklusion, at vi er så heldige at have en fantastisk frisk og sund race. Og det er jo en herligt positiv ting! Fortsat godt forår! Sissel Aktiviteter Derefter så vi en kort film med rævejagt fra hesteryg. Til sidst så vi en privat videooptagelse fra en gravprøve i Polen. En gravprøve i Polen finder sted på en helt anden måde end i Danmark: gravsystemet er helt anderledes, og anvendelsen af rævene i forbindelse med prøverne ligeledes. Palle Thomsen kommenterede filmen kyndigt og sagligt. Kirsten Dünweber 3 Udflugt til prøvegraven i Karup Lørdag d. 7. marts tog vi Madonnah og Wiseguy med til prøvegraven i Karup. Vi går ikke på jagt, så de har kun været i grav et par gange, siden de bestod gravprøven i april 1994, med de synes altid, det er vældig sjovt! Der var det særlige ved denne dag, at jeg havde fået lokket en af mine hvalpekøbere med. Hans hund Darlene alias Terry er lige knap 1 år og bliver brugt til jagt, men ikke rævejagt, så det var jo meget spændende at se, hvad hun ville sige til rovdyret. Vi havde lidt problemer med at finde adressen, så Terry var i fuld gang, da vi kom. Det var lidt ærgerligt, at vi kun så det sidste af hendes præstation med egne øjne, men såvel træner som den stolte ejer fortalte, at hun havde gået rigtig flot af en hund, der aldrig har prøvet at være i grav før; der var den rigtige jagtiver. Det kunne jeg også høre, for hun både hylede og sprang op ad hegnet for at få lov til at komme ind igen. Derefter fik først Wiseguy og så Madonnah lov at prøve, og de gik begge på med krum hals. Det var også en god ræv, som gav hundene modspil og både klaprede med tænderne og snappede efter dem gennem tremmerne. Bagefter sagde træneren, at det var de bedste bordere på grav, han længe havde set, og jeg var selvfølgelig "rævestolt". Min hensigt med at skrive dette er at opfordre borderejere med "familiehunde" til at overveje, om de alligevel ikke skulle besøge en prøvegrav bare en enkelt gang 4 eller to, når hunden er 1 års tid. Betragt det som en god aktivitet for hunden på lige fod med en skovtur eller en tur til stranden. Hunden vil sikkert synes, det er sjovt, og hvis ikke bliver den bare oven på jorden i "sikkerhed". Min fornemmelse, som bl.a. bygger på udtalelser fra flere hvalpekøbere er, at mange holder sig tilbage i forhold til gravtræning, fordi de tror, at det kun er noget for bordere, som skal bruges til jagt. Samtidig tror mange, at deres hund bliver mere jagtivrig og vanskeligere at styre. Jeg ved ikke, om dette er rigtigt, men såvel Wiseguy som Madonnah har udvist meget jagtlyst allerede som små hvalpe, hvilket gik ud over vores høns! - Og det var længe inden, de havde været i nærheden af en grav (nu har de lært, at høns ikke er lovligt bytte!). For lige at afslutte i relation til begyndelsen, så havde vi en rigtig dejlig eftermiddag ved prøvegraven. Det var det skønneste vejr - den første rigtige forårsdag, og vi fik en masse hundesnak, skyllet ned med kaffe og en enkelt øl. Vi prøvede lidt lydighed og apportering og var henne at se, hvordan rævene boede. Også Terrys familie gav tydeligt udtryk for, at de havde nydt dagen - så det kan da være, vi ser dem igen ved prøvegraven. I øvrigt er Terry efter Madonnah og Scotty (Hjelme Ivanhoe). Med håbet om, at flere familiehunde vil få lov at møde ræven under betryggende forhold, ønskes alle bordere og deres mennesker et godt forår. Margit Buhl

3 Trimmekursus 15. marts 1997 Vi mødte glade og forventningsfulde op til trimmekursus. Det var alletiders. Vi gik cat-walk. Det var et syn. Lige meget hvor meget vi prøvede at vrikke og vride os frem, blev det kommenteret af de øvrige. Skæve ben, mon det nu også kan rettes?. Nå. Stor var lettelsen, da det ikke var mine ben, der skulle rettes, men min stakkels lille hunds. Hun er ellers ikke vant til at blive kritiseret. Faktisk har jeg altid været stolt af, at hun som den eneste virkelig forstår at sætte pris på mine gastronomiske evner. Så er det også galt!!! Som Sissel tørt bemærkede: Der er jo grænser for hvad man kan gemme i en trimning. Bare fordi man har en hund med dejlige kvindelige former. Nå, vi måtte finde os i ydmygelserne, men det var herligt, da det blev vores tur til at kommentere de andre, oj hvor de fik røg. Nå ja, altså ikke dem, der havde bagt. Vi nåede heldigvis to te- og kagepauser, så det var et godt kursus. Faktisk var det imponerende som flere kunne trylle. Specielt må jeg nævne Ethel, der kom med en hel isbjørn. Men inden første rygepause var der kommet den smukkeste gyldne ryg frem af pelsmasserne. Og tilsvarende for alle andre. Selvfølgelig var vi alle glade og tilfredse, da vi marcherede hjem med fine velplejede hunde. De, der skulle udstille ugen efter, fik, en masse pøj-pøj er med fra os andre. Når man, som jeg, ellers er vant til at trimme kortbenede, skørte-hunde var det en fornøjelse at blive eksamineret i at lave bentrim, og arbejde med vinkler og lære at fremhæve/nedtone disse detaljer. Tak for hjælpen Sissel. Og tak for kage. En dejlig dag. Maja AA hundecenter 20. marts 1997 Den 20. marts var der jo arrangeret en tur til AA hundecenter for borderfolket. Der var 7 bordere tilmeldt. Vi mødtes dernede kl. 19, alle i godt humør. Hundene kom først i bassinet en af gangen. Da alle havde prøvet flere gange, og var blevet trygge ved vandet, havde vi flere hunde i ad gangen. Der blev apporteret forskellige bolde og andet legetøj. Efter en lille times tid, blev hundene tørret, (der er en tørrer dernede) og sat ud i bilerne. Tinna havde været smart at tage regntøj på, det hjalp bare ikke så meget. Fitou ville nemlig op lige pludselig, med det resultat at alt vandet rendte lige ind i ærmet på Tinnas jakke, så hun blev dyngvåd. Nå skidt med det, vi havde det jo sjovt. Vi blev vist rundt på pensionen bagefter. Der er rent og pænt alle vegne. Varme i gulvene, videoovervågning døgnet rundt, og al den specialkost som hundene kan forlange. Man udfylder et skema når man kommer, angående aktiviteter for sin hund. Gitte havde lavet 2 store lagkager og al den kaffe/te som vi kunne drikke. Vi gjorde hvad vi kunne for at spise op, men det lykkedes ikke. Imens fik vi en god snak og så en masse gamle borderbilleder. Stakkels Henrik (skadedyrets far), prøvede vist at sove. Jeg tror nok at der blev grinet og talt højt en gang imellem, men mon ikke vi er tilgivet. Tak til Gitte for denne gang. Søs Kommende aktivitet Lydighedstræning, med hovedvægten på lederskab, motivation og konsekvens efter Renee Sjöbergs metoder. Vi starter d kl. 19. Kurset kommer til at foregå på Klippingevej 8 i Strøby hos instruktøren Kirsten Reichardt. Pris bliver 250 kr. for 9 gange, og der skal tilmeldes til Sissel på tlf Den forkerte terrier Følgende anekdote er virkelig en sand historie, hvilket blev bekræftet af mrs. Twist, idet det drejer sig om hendes egen hund border terrier "Hallbourne Jamie", som blev født i Bliver en border terrier nogensinde for gammel til at begynde at arbejde? Med avl for øje lånte en kendt opdrætter en af sine ældre hunde til "The Huntsman of a Southern Hunt". Få dage efter den var ankommet til kennelen, var der jagt. De store hounds var draget af sted, og terriermanden kom for at hente terrierne. Efter en dags god jagt og et succesfuldt gravearbejde, afleverede terriermanden igen hundene på kennelen. Han lagde en besked til "The Huntsman" om, at tage sig af Dodger, som var blevet bidt. "The Huntsman" undersøgte Dodger grundigt, men kunne ikke finde nogen skader. Den næste morgen fandt han blod på den nye avlshan, og en nærmere undersøgelse viste, at den havde et bidsår. Den var ved en fejltagelse blevet taget med på jagt - så 6 år gammel, uden nogen tidligere erfaring, var den gået ned og var blevet ved ræven. Den blev naturligvis i kennelen og arbejdede hele den sæson, så den fik sit certifikat ved afslutningen af jagtsæsonen. PS: I England går hunden ned til ræven, som så bliver gravet ud, og det var oftest en bestemt "terriermand", der arbejdede med terrierne, mens andre hundefolk tog sig af de store hounds. Tak til AA hundecenter for en dejlig aften. Lene V. Hjelme 5 6

4 Oplevelser og tanker fra en 1. gangs Tanken om at parre Ida (Rosborder Belamie) havde længe ligget i baghovedet, men der var lige noget der skulle nås inden. Først det danske championat og siden LP I og LP II. Men nu skulle det altså være. På trods af Idas skønhedsfejl fandt jeg hende værdig til at indgå i avlsmaterialet og nu skulle den rigtige hanhund findes. Jeg havde udset mig 3 af slagsen. Den ene i Tyskland - men af forskellige praktiske grunde faldt valget på en dansk hund. Inden endelig beslutning gik jeg i gang med nærlæse stamtavlen og samtlige udstillingsbedømmelser på de nu to udvalgte hanhunde. Desuden havde begge lige godt temperament og begge havde en bestået gravprøve. Valget stod og faldt på, hvad hanhunden havde givet ved tidligere parringer. Nuvel jeg aftalte med Hanne Sonne (Kennel Dalshøj) dato for parring. Ida og jeg skulle så flyve til Bornholm d. 29/12 på 12. løbetidsdag og skulle hjem igen d. 31/12. Alt gik planmæssigt indtil indcheckning i Billund. Om hunden skulle med i flykabinen? Har De en TISSETASKE? Det gik hurtigt op for mig, hvad det handlede om, og jeg forudså lignende problemer i Kastrup, hvor jeg skulle skifte fly. Nogle stewardesser er mere emsige end andre, men i snestorm nåede jeg frem til Rønne, hvor Hanne med smil og kindkys tog imod. Da jeg stod der i sne til knæhøjde, var min første tanke, hvornår jeg kom hjem igen. Vel ankommet på Dalshøj skulle vi lige en tur i stalden, der var problemer med en ko, som ikke selv kunne kælve, så dyrlægen blev hidkaldt og ud kom kalven - med hiv og sving (hvor er det let med et 8-16 job). Nu vel, Ida skulle jo parres, men det havde hun nu ikke selv til hensigt den dag og heller ikke den næste. Da jeg skulle hjem d. 31/12, blev tiden kostbar, og jeg besluttede med Hannes tilladelse at få Ida insemineret. Vi traf aftale med dyrlægen - jeg havde alt at vinde og intet at tabe. Det hele forløb uden problemer, dog måtte dyrlægen indrømme, at Ida var noget stram i betrækket. På hjemrejsedagen skulle jeg være i lufthavnen kl , så kl var jeg parat til at drage hjemad. Lad os lige præsentere hundene for hinanden igen. De tog så et øjeblik bestik af hele situationen, hvorefter de besluttede sig for at parre. Hjælp. Jeg skulle ud af døren om 1/2 time. 7 Som tidligere nævnt er der forskel på folk. På vejen hjem skulle jeg atter mellemlande i Kastrup, og her fik jeg bogstaveligt talt kastet en TISSETASKE i nakken, og et par uger efter begyndte mine problemer for alvor, og tænk de er ikke ovre endnu. Ida fik madlede - en Border med spiseproblemer!!! Min fantasi og tålmodighed blev sat på den værste prøve nogensinde (ikke engang Per formår det samme). Tiden gik og d. 3/3 på 63. dagen skulle det altså være. Klokken tæve. Og klokken endnu en tæve. De næste 3 timer gik - Ida havde spredte veer, men det blev ikke til noget. Der blev slået op i diverse bøger, hunden fik en rask luftetur, men lige fedt hjalp det. Nu blev dyrlægen tilkaldt og Ida blev undersøgt. Der er ikke flere hvalpe! (I tilfælde af problemer havde jeg allieret mig med en erfaren udi hvalpefødsler). Veninden: Det passer ikke, der er mindst en mere!! Efter endnu en undersøgelse af dyrlægen måtte han indrømme: Du har ret. Livmodersammentrækkende midler hjalp ikke - Ida lage sig blot til at sove. Ud skulle hvalpen - det kunne blive næste dag ved kejsersnit - men I må forberede jer på at hvalpen går til. Gud, hvor var den nat lang. Dagen efter afleverede vi - Per og jeg- Ida hos dyrlægen, og vi var noget medtaget af hele situationen. Det kejsersnit kunne vi godt have undværet. En time senere ringede dyrlægen op ( Per blev helt bleg), Nu kunne vi godt hente vore hunde (Ida og en hvalp - en levende han). I ventetiden sad 8 jeg hjemme og varmede de 2 små fra dagen før. Tanken strejfede mig, tænk nu hvis Som i en drøm gik mit ønske i opfyldelse. I skrivende stund ligger Ida i fødekassen med de 3 små, som hiver og sutter og sutter - de har på 5 dage fordoblet deres vægt til 400 gram. Lille Peter (Arnakke Doolittle) har smidt sig i en solstråle på stuegulvet og Per ligger på sofaen og snorker. Når hvalpene engang forlader vores hjem, vil jeg helt sikkert gøre mine tanker om tiden der gik - på godt og ondt. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige alle tak, som i hele forløbet er kommet med gode råd og vejledninger. Tak fordi I så tålmodigt har villet lægge øre til. Det at lave et kuld hvalpe betyder sikkert noget forskelligt fra opdrætter til opdrætter, men alle har vi dog fælles berøringspunkt: Vores allesammens Border Terriers Bente Busk Nielsen

5 Neil Edwards forklarer, hvorfor den arbejdende Border terrier fortjener respekt. All-round-jagtterrieren har meget at tilbyde I de forløbne år er der sket store ændringer i den måde, man bruger terriers til jagt på. Det er blevet sværere og sværere at gå på jagt med hounds, eftersom der ikke anvendes terriers så meget som tidligere, og pga. problemerne med huntsabotørerne. Der er ingen tvivl om, at Border terrieren siden 1957 har haft en stigende popularitet blandt terriermen, der sætter pris på racen pga. dens jagtlyst, handy størrelse og tilpasningsevne. Border terriers er forblevet mere tro mod de fælles aner end Lakeland, Dandie Dinmont og Bedlington, og lighederne mellem en fremragende Lakeland af jagttype og en Border terrier er så tydelige, at det ikke er nødvendigt at kommentere det. Alsidig Borderen er en utroligt alsidig jagtterrier, selvom den oprindeligt blev opdrættet til jagt med de ridende Hunts i Northumberlands bjergegne. Det betød, at den skulle følge hestene, og når ræven blev jaget i grav skulle Borderen smide den ud, hvis det var muligt, og ellers bide den ihjel og trække den ud. Det var den anvendelse og de krav, der førte til planlægningen af racen, som beskrevet i standarden. En af de familier, der var tæt knyttet til Borderens udvikling var Robsons, der havde nære tilknytninger til Liddesdale og Haydon Foxhounds. The Border Foxhounds havde tilknytninger til North Counties og Dumfriesshire Otterhounds, og familierne Robson og Dodd giftede sig indbyrdes, idet begge familier havde nære forbindelser til de Hunts, der jagede i Borderegnene. En ting, man kan være sikker på hos Borderne er, at de er jagtkammerater i særklasse med exceptionel skarphed og vilje til at komme i kontakt med byttet. De er ikke over-agressive som en del andre terriers. De er de mest fornuftige af alle jagtterrierne, og bruger hjernen såvel som modet. Gennem årene har de været brugt til alle slags byttedyr. Racen har strid pels, stor udholdenhed, godt hoved og kraftige kæber, og dertil alt hvad der kræves af mod, jagtlyst, intelligens og fremragende næse til at jage ræv. Border terriers har et ry for at være sene startere. Det kan diskuteres, for der er i hvert fald mange, der starter som løver og ikke er bange for noget som helst lige fra hvalpekassen. Jeg vil dog gerne påpege, at det er bedre at have en hund, der kan arbejde i ti timer eller mere end en hidsig terrier, der bliver bidt og må rekreere sig i lange perioder, og så oven i købet kun holder i måske 3-4 sæsoner. Racens vilje til at gå til ræv kan ikke sammenlignes med nogen andre. Men det kræver tålmodighed fra den terrierman, der ejer en border. Forsøger han at få hvalpen til at jage inden den er fuldvoksen kan det gå galt - en hanræv, der kæmper for sit liv er ikke en ting, man skal udsætte en hvalp for. Forbedring af avlsmaterialet Det er ikke min erfaring, at borderne generelt er sene startere. Man skal huske på, at de er forskellige individer. Der findes masser af terriermen, der benytter borderen til at forbedre deres avlsmateriale, da de ved at Border terrieren har ændret sig meget mindre end nogle af de andre terrierracer, der oprindeligt blev opdrættet til jagt. Med de kraftige kæber, og evnen til ikke at holde sig tilbage overfor ræven, men samtidig beskytte sig selv, er borderen et plus i mange linier. Nogen af landets ledende terriermen har brugt Borderterrieren til forædling, f.eks. Mr. George Newcombe. Bedlington og Border terrierblod har helt sikkert også haft indflydelse på den linie af sorte Fellterriers, der blev opdrættet af Mr. Brian Nuttall. Der var også blandinger af Sealyham og Major Dawson s Dipley-bordere, men i 1950 erne blev disse terriers af Sealyhamtype mere langbenede som et resultat af deres Borderbaggrund. I sin bog Working Terriers fra 1948 nævner Dan Russell en af disse Border/Sealyhams som den bedste terrier han har ejet. Den vejede 15 pund og var utroligt stærk. Capt. Lucas skriver også i sin bog Pedigree Dog Breeding at Markisen af Cambridge havde en Border terrier opdrættet af Andrew Drummond (en fårehyrde fra Northumberland), der kunne klare hvad som helst. På et tidspunkt var den under jorden i 4½ time, indtil den blev gravet ud. Dette er fremragende vidnesbyrd om jagtafstamning fra ledende terriermen. Border terrieren fortjener vor respekt. Husk, at tidligere jagede de odder og grævling, og deres jagtlyst, jagtinstinkt og jagtiver kan ikke sammenlignes med nogen. Denne allround-jagtterrier har meget at tilbyde, som det står beskrevet i bogen Hunt and Working Terriers af Capt. Jocelyn M. Lucas. Den beskriver også i detaljer nogle fine Hunts, der anvendte Border terriers. Sakset fra Countryman s Weekly og oversat af Sissel 9 10

6 Den næste artikel om tænder er fra Border Terrier bladet 4-96, fra Sverige. Artiklen er oversat fra engelsk af Anna-Karin Bergh Bid - hvor efterladende skal man være af Tom Horner Når man betænker hvor megen vægt man lægger på biddet inden for de fleste racer, er det underligt at mange racestandarder er så vage i spørgsmålet om, hvilken slags bid, der er ønskværdigt i racen. I temmelig mange racer anvendes ordet "tangbid", selv om det er helt klart, at det der saksebiddet, der er ønskværdigt. Ved nogle få racer, f.eks. irsk ulvehund og elghunde, nævnes biddet overhovedet ikke, selv om det er fuldt accepteret, at et saksebid er det ønskværdige i disse racer. Hvor megen vægt man lægger på biddet i de forskellige racer varierer uhyggeligt meget. Indenfor mange af terrierracerne er det endda sådan, at blot en anelse forkert eller dårligt bid kan være udslagsgivende for, hvem der vinder racen, mens man i andre grupper ser meget mindre alvorligt på biddet. I visse dværghunderacer ignorerer man totalt biddet, i det mindste hvad tændernes placering gælder. Skæve bid ser man mere alvorligt på. I opdrætterkredse er det ikke "passende" at se mopser og pekingesere i munden, selv om mange dommere stadig gør det. Til gengæld er det i andre racer en alvorlig brøler at overse en tand eller to som sidder forkert eller mangler. skal have det korrekte antal tænder, og dette er blevet til en alt overskyggende sag. En gang så jeg en kontinental dommer dømme toy puddel og tælle hver eneste præmolar uden at se på hvordan fortænderne sad. Enhver har sin egen mening! I de fleste racer på kontinentet er en hund uden fuldt tandsæt dårligt stillet, mildest talt. Folk som planlægger at importere hunde fra England vil absolut have at deres nyerhvervelse skal være fuldtandet, og dette på trods af den videnskabelige kendsgerning, at fra urtiden har ulve og andre kødædere været kendt for at mangle præmolarer. For majoriteten af kødædere, lige fra hunde, katte, bjørne, og gnavere til mennesker og andre typer af dyr, er saksebiddet den normale måde for tænder at mødes på. Tag en hvilken som helst køter fra gaden, og den har næsten helt sikkert saksebid. Denne specielle placering af tænderne er den almindeligste fordi den er den mest anvendelige til det formål dyr anvender deres tænder, fortænderne til at skære - derfor deres hvasse og tætsluttende kanter - hjørnetænderne til at gribe, - derfor størrelsen og spidserne - og kindtænderne til at "male" - derfor er deres flader riflede på siderne. En anden grund til at et korrekt saksebid er så vigtigt er, at det er fortænderne som tæven bruger til at frigøre den nyfødte hvalp fra fosterhinderne. Hvis hun har et overdrevet over- eller underbid, kan hun ikke gøre sit arbejde ordentligt, og hvalpen kan blive skadet. En interessant sag er at tæven anvender kindtænderne til at gnave navlestrengen over med. Hun klemmer enden af navlestrengen sammen for at blødningen skal blive mindre. Det er noget af det mest fascinerende når et kuld hvalpe fødes - at se hvor forsigtigt og fredeligt en god mor tager sig af sine nyfødte, hvordan hun præcis ved, hvad hun skal gøre for at hendes hvalpe skal få den bedst mulige start i livet, selv om hun aldrig før har haft hvalpe. Naturen er forunderlig. I menneskets kluntede forsøg på at ændre og "forbedre" de forskellige racer, ender det af og til med at man ændrer en så vigtig detalje som biddet. Da er man ilde stedt, for dette synes at være meget svært at rette op på permanent. Hvis man arbejder hårdt på sagen kan man måske et par generationer få et perfekt bid. Men hvis der findes bidfejl bag ved, kommer denne bidfejl så sikker som amen i kirken igen til at dukke op på et eller andet tidspunkt. Når det gælder skæve bid er sagen alvorligere. Dette er en deformitet, og det er meget uklogt, hvis ens tanker går i retning af at avle på sådanne dyr. I de kortnæsede racer avler man naturligvis på dyr, som ikke er absolut sunde i kæberne. I en del racer er det almindeligt med en lille grad af skævhed, hvilket nogle opdrættere desværre er ligeglade med. Når man avler selektivt på forskellige detaljer er det ikke usædvanligt at man upåagtet fordobler anlægger for sådanne detaljer som bidfejl. Det lønner sig derfor altid at være agtpågivende, så man ikke hvis man forsøger at avle længere og stærkere kæber samtidig lægger grunden for et dårligt bid. oversat af Lene V. Hjelme Her kan jeg ikke lade være med at komme med et lille pip angående de "skæve" kæber. Sørg for, at mælketænderne ikke sidder for længe f.eks. uden på en hjørnetand. En sådan mælketand, der ikke vil ud, kan presse på de blivende tænder og således være skyld i et lidt skævt bid. I dette tilfælde er det ikke arveligt - bare ærgerligt. Dette er læst i et digert norsk værk. Lene V. Hjelme På kontinentet er man besat af at hundene 11 12

7 På rottejagt i gylletanken (Genoptryk fra Terrier Nyt nr ) Det var nær midnat. Brølene fra kostalden jog os ud af den varme seng. Jo - den var god nok, hele 2 kalve på vej. Inde hos ungkreaturerne havde Kate travlt. Når hunden logrer med halen er det mus, men når halen logrer med hunden er det rotter. Ingen tvivl - Kate var tæt på en rotte. Da hun begyndte at hyle op i et tonefald, der kunne få krystal til at sprænges, sprang rotten. Her må jeg indskyde, at ungkreaturerne går på spalter, dvs. at under dem er der en ca. 3 m. dyb kælder, hvor det hele ryger ned, hver gang de løfter på halen - altså gylle. Vi havde netop tømt kælderen, men der stod ca. ½ m. tilbage dernede. For enden af stalden stod pumpen, der havde rørt op, og AK og VE rundt om den var der ikke blot plads til en rotte i fuld speed, men også til Kate. Rotten sprang ned i gyllen og Kate efter den. er nok for et menneske, så hvor lang tid kunne en lille hund overleve! Kate havde ikke en chance for at bunde dernede. Jeg tog ny olympisk rekord i hurtigrend efter stigen og et reb. Imens åbnede Jan for gulvlemmen - stigen ned - reb rundt om livet - og så ellers ned i dybet. Der var mørkt dernede, og føj for en stank. Lige neden for stigen stod Kate på bagbenene med forbenene opad gavlen. Snuden, øjnene og det meste af ørerne stak op over det ulækre stads, gylle nu engang er. Der var kun een ting at gøre - hånden helt ned, fat i nakkeskindet og svup - Kate var reddet. Jeg gjorde dog en stor fejl. Lige så snart jeg var kommet halvvejs op ad stigen, smed jeg Kate op på gangen, mit eget hoved var lige i gulvhøjde - svinet rystede sig. Så nu hedder DKCH, DKJCHG Dalshøj Kiss Me Kate ikke længere bare Kate. Hun lyder nu navnet GYLLEKATE. Hanne Sonne Ude godt - men hjemme bedst Denne historie om Rostgaards Ethan er skrevet på opfordring af Misse Rostgaard Hansen, der også har indsendt den til BorderPosten. Jeg er en Borderterrier på ca. 1½ år, som hedder Laban. Jeg har været hos min ejer i 11 mdr. Vi gør en masse ting sammen - leger - løber - cykler - går til agilitytræning og så går vi - min mor og jeg - til lydighedstræning sammen 1 gang om ugen. Den dag jeg vil fortælle om, var en ganske almindelig lørdag som startede som den plejer. Forskellen var at denne lørdag skulle vi lære at gå spor. Så vi hentede nogle flag, og sammen med vores træner gik vi ud i det grønne. Vi var 7 hunde denne dag og alt tegnede godt - Min mor fik lagt et 30 meters spor til mig - og jeg var bare rigtig god til at finde det udlagte. Jeg blev så bundet af på dyretrappen mens min mor lavede et nyt spor. Det var jo lidt kedeligt, så jeg rejste mig og kom på en eller anden måde ind i hegnet hvor jeg fik stød. (Det viste sig efterfølgende, at der var strøm i de 3 nederste tråde). Jeg skreg op og mor kom løbende for at få mig fri - Hun tog min snor af, så jeg kunne komme væk fra det dumme hegn. Og så løb jeg alt hvad remmer og tøj kunne holde... Laban løb over mod nogle træer som står lige foran motorvejen og jeg løb efter. Her forsvandt han og jeg løb over mod motorvejen. Var han løbet over eller under gennem tunnelen? Væk var han i hvert fald, og jeg løb under tunnelen mens jeg kaldte på ham - han var ikke at se nogen steder - og alle jeg mødte havde ikke set ham. Efter ca. 1 km. fandt jeg et hus, hvor jeg fik lov til at låne telefonen - herfra ringede jeg hjem og bad Labans far om at cykle samme vej som Laban og jeg var cyklet til hundetræning - ca. 5 km. Jeg skreg simpelthen. Mange bønder har i tidens løb mistet livet pga. de giftige gasarter i gyllen. ½ minut (Kate forlod denne verden i efteråret sidste år, 3 måneder før sin 13-års fødselsdag) Vi prøvede et par gange til - og da det gik lige så godt - sagde vores træner, at vi skulle gå ind bag indhegningen, hvor der ville være nogen andre, der havde gået. Om sommeren går der får i dette område, som derfor er hegnet ind med strøm. Træneren sagde, at der ikke var strøm i hegnet om vinteren - men min mor mærkede alligevel efter i den øverste tråd for at være helt sikker. Der var ingen strøm i hegnet. Jeg gik så tilbage til træningspladsen - her stod de andre hundeejere og de skulle til at vende hjemad. De kunne ikke gøre mere, syntes de. Jeg stod så helt alene tilbage med de værste anelser. Her må jeg så lige tilføje - at nogle af de søde mennesker jeg havde mødt undervejs - fortsatte med at gå rundt og lede efter ham. Tak for det. Der gik evigheder før jeg så Labans far - han kom cyklende i et ikke særligt højt 13 14

8 tempo - og det var fordi Laban løb ved siden af ham. Jeg troede ikke mine egne øjne. Gensynsglæden ville ingen ende tage og Laban og jeg veg ikke fra hinanden resten af den dag. Det viser sig så, at da hans far kom ud af huset for at tage sin cykel, sad Laban ude foran havelågen. De blev så enige om, at de måtte ud at lede efter mig. Skabelsesberetningen af Nuser På den første dag skabte Gud hunden. På den anden dag skabte Gud mennesket, for at det skulle tjene hunden. DTK Kolding d. 15. februar 1997 Bedste hvalp: Dixie (Hjelme Name the Game - Josefine) Ejer: Lene & Ole Hjelme BIR 1: Borderhouse Gimmik (DKCH Ashbrae Archie - DKCH Borderhouse Anisette) Ejer: Tinna Grubbe Danske udstillinger Af Sissel St. Merløse den 22. marts 1997 Dommer: George O Sullivan fra Irland, der selv har Border terriers. Bedste hvalp: Anuska, født d (Plushcourt Law Lord - Borderhouse Dreaming Girl). Ejer: Yvonne Larsen. Det var noget af en oplevelse - men vi er meget stolte af, at vores hund kunne finde hjem til os - det er ikke en helt ufarlig vej - godt nok er der stier det meste af vejen, men han skal i hvert fald over een stor vej - og måske er han også løbet over motorvejen - det ved kun han selv. Efterfølgende har vi været ude på det sted hvor det skete, men det tog han fint - det eneste vi har mærket siden er, at han helst ikke vil bindes til noget. Hvis vi alligevel binder ham sidder han musestille indtil han bliver fri igen. Se det var en historie fra det virkelige liv. Mange hundehilsner og vuf fra Laban, hans mor og far På den tredje dag skabte Gud alle dyrene, så de eventuelt kunne ende som hundemad. På den fjerde dag skabte Gud arbejdsredskaber, så mennesket kunne arbejde for hundens bedste. På den femte dag skabte Gud tennisbolden så hunden kunne hente den eller lade være. På den sjette dag skabte Gud dyrlægerne, så hundene kunne blive ved med at være raske, og menneskene fattige. BIR 2 + klubcert: Hjelme Killroy (DKCH Double Scotch - DKCH Tallarnas Tiff- Annie) Ejer: Hanne Laine Jensen BIR 3 + klubcert: Borderhouse Beachflower (DKCH Double Scotch - DKCH Arnakke Cazy) Ejer: Søs Stentoft BIR 4 + cert: Hjelme Gentle Ginger (DKCH Sun - DKCH Tallarnas Tiff- Annie) Ejer: Iben Lind Ormand DKK Fredericia d. 16. februar 1997 Bedste hvalp: Dixie (Hjelme Name the Game - Josefine) Ejer: Lene & Ole Hjelme BIR 1+ CACIB: Hjelme Knowing Me (DKCH Digbrack Barley Mo - DKCH Tallarnas Tiff-Annie) Ejer: Lene & Ole Hjelme BIR 1 og hancert: Hunters House Campbell, født d (DKJCHG Reedwater Desert Storm - DKCH Ottercap Wuthering Heights). Ejer: Per Thomsen. BIR 2 Hylagers Felix, født d (DKCH Foxforest Taste of Whisky - Brockhole Brumble Bee). Ejer: Trond Langrind. BIR 3 og udstillingens 4. bedste unghund: Rostgaards Frække Frida, født d (Borderhouse Danish Diamond - Rostgaards Bonni) Ejer: Dagmar Rostgaard Hansen. BIR 4 Dandyhow Sunday Times, født d (GBCH Dandyhow Claudius - Incheril Mulberry of Dandyhow) Ejer: Hanne Sonne. På den syvende dag forsøgte Gud at hvile. Men Gud skulle gå med hunden. BIR 2: Hjelme Gentle Ginger (DKCH Sun - DKCH Tallarnas Tiff-Annie) Ejer: Iben Lind Ormand Tævecert: Borderhouse Dreaming Girl, født d (GBCH Thoraldby Tiptoes - DKCH Arnakke Cazy) Ejer: Yvonne Larsen. Bedste junior og udstillingens 4. bedste junior: Stentoft s Lucky, født d (DKCH Hjelme Ivanhoe - DKCH Borderhouse Beachflower) Ejer: Klaus Ginnerup

9 Udenlandske udstillinger International Udstilling i Berlin den Denne udstilling trækker som regel flere udlændinge end tyskere til, i hvert fald inden for vores race har det været sådan de sidste 2-3 år, i år var ingen undtagelse. Desværre var tilmeldingstallet lavt, kun 14 hunde, deraf 9 udenlandske. Dommer: Annemarie Kolbe, Tyskland. Resultatet blev: Hvalpeklasse hanner: Hjelme Quotable (Dandyhow Sunday Times & Tallarnas Tiff-annie), Ejer: J.E. Weggemans-Rolden & E.J. Weynborg-Weggemans, Holland. VV Champion Klasse hanner: Holckenhus Gubbe (Rhozzum Victor & Gniske) Ejer: Birgitte Jørgensen, DK. V1, VDH-cac Åben klasse hanner: Hylagers Fitou (Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) Ejer: J & C Hylager Jensen, Dk. VDH, CAC, CACIB, BOB, BIG 2 Unghunde tæver: Hylagers Ilona (Foxforest Taste of Whisky & Brockhole Bumble Bee) Ejer J & C Hylager Jensen, DK. V1, jgdcac. Åben klasse tæver: Risdene Beyond Doubt (Brannigan of Brumberhill & Ragsdale Blue Crystal) Ejer: J.E. Weggemanns-Rolden & E.J. Weyenborg- Weggemans, Holland. V1, VDH, CAC, CACIB, BOS. Hylagers Fitou klarede sig flot i store ring med placeringen som nr. 2. Tillykke med det. International udstilling i Malmø, den Det er altid utroligt spændende at udstille i Sverige. Man bliver modtaget med megen venlighed, og der er mange flere hunde tilmeldt der end hos os. I Malmø dømte svenskeren Dan Ericsson, der var tilmeldt 62 hunde, kvaliteten var høj, mange gode hunde blev ikke placeret, sådan kan det jo gå. Af en eller anden grund har jeg ikke fået resultaterne skrevet i mit katalog, men BIR blev den unge men utrolig velgående tæve Örvikens Erika (Plushcourt Law Lord & Örvikens Elegante Elisa) Ejer: Ingrid Örmond. BIM blev Örvikens Amarylis (Caprinus Spartacus & Örvikens Elegante Elisa) Ejer: Ingrid Örmond & K. Ström. Et stort tillykke til Ingrid, det var flot gået med 2 halvsøskende. Men ikke nok med det, hendes meget meget flotte opdrætsklasse sluttede dagen som BIS 3, mon hun kan forbedre resultatet fra sidste år hvor hun endte som nr. 26 på årslisten. Det lyder ikke af meget efter danske forhold, men i Sverige er der rigtig mange opdrætsklasser ved hver udstilling. De gange jeg har set det, har der været mellem 30 og 50 klasser. Crufts 1997, Birmingham Det var min første tur til den berømte udstilling i England. Forventningerne var store, jeg havde hørt så meget. Var det nu så stort, var der så mange hunde, hvordan var kvaliteten? Mange spørgsmål, som jeg håbede at få svar på. 17 Dommer var Mrs. P. M. Grayson. Der var tilmeldt 199 hunde, med 210 numre, hundene kan være tilmeldt i flere klasser samtidig. Border-Terrier havde det næst højeste tilmeldingstal i terriergruppen, kun slået af Staffordshire Bullterrieren. Det er bestemt ikke det, vi er vant til fra Danmark, hvor det ser ud til at antallet af tilmeldte hunde er dalende. Kvaliteten af hunde var gennemgående høj, gode hoveder, racy kroppe, mange med gode bevægelse. Mange af hundene blev fremvist i meget kort pels, det er lidt ærgerligt. Jeg vil her nævne de første 2 i hver klasse Special Puppy dog: Holmston Freelancer (Quatford Kardinal & Brockhole Bubbles at Quatford) Rhozzum Celyn (Baywillow Sundazzler & Rhozzum Busy) Special Junior dog: Penlumeg Peter at Charleur (Dandy-how Claudius & Penlumeg Perdita) Plushcourt Grit (Plushcourt BlueHero & Plushcourt Golly Gosh) Special Yearling Dog: Ashbrae Hickory Irton Reveller at Ashbrae & Crosbyrose Anna of Ashbrae) Hobhill Kinda Smart (Ribbleside Roque & Hobhill Burnt Toast) Post Graduate Dog: Glenlorian Takea Chance at Rudanalian (Conundrum Dalglish & Conundrum Love Lace at Glonlorian) 18 Bretcar Blue Thistle from Otterkin (Dazzle Em Lyndhay & Otterkin Peggy Sue) Limit dog: Picer Crackerjack (Without Equal at Lyndhay & Heronfield Primrose) Tweedburn Stroller (Foxwyn Double Trouble & Plushcourt Leading Lady) Open dog: Ramsey Pipistreller (Wilholme Regal Reform & Mansergh Denim) Lyndhay Ringmaster (Dazzle Em Lyndhay & Brumberhill Briar Rose) Special Veteran dog: Orenberg Nightfreight (Clipstone Cumin & Orenberg Nightnurse) Dykeside Gordon Ranger ( Dandy-how Crofter & Dandyhow Hot Chocolate) Special Puppy bitch: Westernwave Rock with Plushcourt Plushcourt Blue Goblin & Kimbermat Hail) Shawlands Sally Forth (Dazzle Em Lyndhay & Shawlands Just the One) Special Junior bitch: Mansergh Mother's Pride (Blue Print at Brumberhill & Mansergh Peacock Pie) Weegee Wild Gossip (Bretcar Blue Thistle from Otterkin & Lottisland Talking Point) Special Yearling bitch: Hobhill Smart Enough (Ribbleside Roque & Hobhill Touch of Magic) Irton Berneray Baywillow (Irton First Footer & Raeburnfoot Isla at Irton)

10 Post Graduate bitch: Mulysa Jump for Joy (Tyrian Midschipman & Tyrian Joyous Occasion for Mulysa) Dazzling Blue Night (Dazzle Em Lyndhay & Otterkin Knightingale) Limit bitch: Hillside Rhoda of Marchburn (Marchburn Stair Brigg Toss & Maiden Cora) Hynerbrook Emerald (Hynerbrook Sirius & Crumblecreek Dance Forjoy at Hynerbrook) Open bitch: Lyndhay In Harmony (Dazzle Em Lyndhay & Brumberhill Briar Rose) Badgerholm Ascot Lady (Borterra Fire Fly at Badgerholm & Fairfax Honeysuckle at Badgerholm) Special Veteran bitch: Rubicon Reserve (Bushnells Turtle & Rubicon Rarity) Stonekite Soft Soap By Clipstone (Blue Doctor & Clipstone Tea Rose of Stonekite) BIR blev hannen Ashbrae Hickory ejet og opdrætter af Arthur og Elaine Cuthbertson, som dømte Borderskuet sidste år på Arnakke. Hickory bror bor i Danmark hos Iben og Terry Lind Ormand, så det bliver spændende at se om han kan klare sig lige så godt. IBM blev Hobhill Smart Enough Ejet og opdrættet af Mrs. S. Pickerin. Det var en fantastisk dag, at se 200 Border-Terrier på en dag, det var dejligt. Tinna Boganmeldelse MED KRUDT OG MESSEHAGEL af Nils Holger Ellekilde Holder du af jagt? - Holder du af en god historie? - Holder du af lun dansk humor? Så kan denne bog varmt anbefales. Du kan læse om: hvordan en præst forener sit arbejde og sin hobby hvordan et ungt par endelig bliver gift - på trods af at manden er inkarneret jæger - og det d. 1. oktober! hvordan man får et temmelig stort jagtareal, selv om det ligger spredt i sognet, og endda får penge til patroner af jagtens ejermand. hvordan en ruhår ikke altid er forenelig med et præstekald, selv om den sætter stor pris på salmebogen. hvordan købmanden kommer på jagt, selv om han skal sove til middag, og selv om han mister terræn i kamp med tømreren. hvordan en ungkarl forbliver en ungkarl blandt andet fordi han tror, at det eneste unge mennesker laver i skoven er at forstyrre vildtet. "2 mand gående i åen, den ene i orange badebukser, den anden i kridhvide oprullede bomuldspermissioner anno 1910 med lådden vrang." - og præsten bliver alligevel snydt for sin buk. at hundetræning er godt og giver gode vaner, men også bagslag, når man ikke kan finde fløjten, når man skal på jagt. hvordan kirken vælger sine håndværkere, og at sladderen trives i bedste velgående. Oskar, der levede stærkt og var til stor fornøjelse for andre - så længe han le- vede. hvor fælt 28 døde edderfugle lugter og hvordan præsten får en "ny" bil. at man ikke skal love ænder, før de er skudt, og hvor vigtig en god timing er. fordelen ved at gå meget i kirke. ADVARSEL: Begynd kun, hvis du har tid nok - den er svær at lægge fra sig igen. Lene Hjelme Parringer Parring 19. februar Brackenhills Flesherman og Borderhouse Beachflower. Ejer Søs Stentoft, Ågerupvej 44, 4390 Vipperød. Parring 7. april 1997 Ottercap Houdini og Sascha (Dulles Ranger - Tjeles Trille). Ejer Ib Larsen. Parring 11. april 1997 Plushcourt Law Lord og Arnakke Cazy. Ejer Tinna Grubbe. Borderformidling Borderhan på 2 år, der har problemer med at være alene hjemme og vist i det hele taget trænger til en fast, men kærlig hånd, søger nyt hjem pr. omgående. NB! Han har ingen stambog. Henvendelse til Sissel på Fødsler Ch. Rossborder Belamie (Bente Busk) har født 1 han og 2 tæver med Ch. Digbrach Barley Mo (Hanne Sonne). Corvid Whisky (Ejer Lars Kjeldgaard og Susanne Mortensen) har født 2 hanner og 1 tæve efter DKCH Foxforest Taste of Whisky (ejer Tinna Grubbe, Kennel Borderhouse). DKJCHG Rostgaards Bonni (Ejer Dagmar Rostgaard Hansen, kennel Rostgaard) har født 4 tæver efter Borderhouse Danish Diamond (ejer Fritze Hylager Jensen, kennel Hylagers). DKCH Dalshøj Karen.Marie (Ejer Hanne Sonne, kennel Dalshøj) har født 3 hanner og 1 tæve efter Dandyhow Sunday Times (ejer: tæveejer). Michelle (ejer Betty Christiansen) har født 7 tæver og 1 han efter DKCH Charly (ejer Helge Rasmussen). Borderhouse Boffy (ejer: Alice Petersen) har født 1 han efter DKCH Hjelme Ivanhoe (ejer Lene & Ole Hjelme, Kennel Hjelme) Borderhouse Crazy Girl har født 2 hanner og 3 tæver efter Foxforest Taste of Whisky (begge ejet af Tinna Grubbe, Kennel Borderhouse). Borderhouse Anisette har født 2 tæver efter Wee Blue Rustler. Brochhole Bumble Bee har født 2 hanner og 3 tæver efter Wee Blue Rustler

11 Hanhunderegister Listen indeholder alle hanhunde, der er blevet BIR-placeret eller har fået 1. præmie på grav i 1995/1996/1997 og dem, der siden er tilmeldt. Vil du have din hanhund på listen, så ring til Søs. Arnakke Doolittle, grizzle. Bente Busk Nielsen, Ashbrae Finnian, grizzle. Iben Lind Ormand, Boltin' Blue Wildman, blå/tan, Peter Linder-Madsen, Borderhouse Danish Diamond, grizzle, Fritze Hylager Jensen, Charly, grizzle. Jytte og Helge Rasmussen, Dalshøj HokusPokus, blå/tan, Klaus Hartmann, Dalshøj Kevin, blå/tan, Grethe Hedelund, Dandyhow Sunday Times, grizzle, Hanne Sonne, Digbrack Barley Mo, grizzle, Hanne Sonne, Foxforest Taste Of Whisky, grizzle, Tinna Grubbe, Hjelme Ivanhoe, grizzle, Lene & Ole Vinther Hjelme, Hjelme Kilroy, blå/tan, Hanne Laine Jensen, Hjelme Name the Game, grizzle, Lene og Ole Vinter Hjelme Holckenhus Gambler, grizzle, Kjeld Jensen, Hunters' House Badger, grizzle, Jytte Sørensen, Hunters House Campbell, grizzle, Per Thomsen, Hunters' House Castor, grizzle, Helle Hardis, Hylager s Fitou, grizzle, Fritze Hylager Jensen Laban, grizzle, Ethel Duholm, Ottercap Houdini, grizzle, Hanne Sonne & Bengt Kvitzau, Ragsdale Redcoat, Grizzle, Sissel Bagge Blindbæk, Rasmus, grizzle, Gitte Sværke og Henrik Jylling, Stentoft s Fievel, blå/tan, Søs Stentoft, Verdensudstillingen i Helsinki 1998 Terrierdato bliver den 13. juni, og borderdommer bliver Guiseppe Alessandra, en terrierspecialist fra Italien. Terriergruppen dømmes af Birgitta Hasselgren- Ericsson fra Sverige. Og når der ikke kommer en borderspecialist på til sådan et enormt arrangement er det som vanligt et spørgsmål om kroner og øre - på en firedages-udstilling skal dommerne helst kunne dømme racer på alle fire dage, og det er der meget få borderterrierspecialister, der kan. Hvalpe sælges Sissel DKCH Charly, ejet af Helge Rasmussen, har parret med Michelle den 16. januar i år. Ejer af Michelle er Betty Christiansen, Vibevej 12, 4261 Dalmose, telefon Michelle har den 18. marts i år født 8 stk hvalpe, 7 tæver og 1 han. Disse er om 8 uger klar til at komme ud i nye hjem, og dette bliver så den 13. maj i år. Hvalpene vil da være præget på andre hunde og mange børn og mennesker. Hvalpetræning (motivation startes allerede fra de er 4 uger gamle). Betty Christiansen Vibevej Dalmose Telefon Årets ikke stående jagthund Køge-Herfølge Jagtforening uddeler hvert år på sin generalforsamling pokaler til henholdsvis De stående jagthunderacer (kontinentale), De stående jagthunderacer (engelske) og De ikke stående jagthunderacer. Pokalerne uddeles ud fra en samlet vurdering af udstillingsresultater og prøveresultater. DKCH Borderhouse Emily Rose blev på generalforsamlingen den 7. februar 1997 tildelt pokalen for 1996 for De ikke stående jagthunderacer. Borderhouse Emily Rose med pokalen fra Køge-Herfølge Jagtforening. PÅ væggen hænger en opsats, hun vandt på Borderstævnet i Arnakke sidste år

12 Jagthistorier har en speciel klang, fordi der ofte er en god portion pral med. Således var det også med de to kammerater, der var på harejagt. Den ene var utroligt stolt af sine resultater, så da der sprang en hare op foran ham, råbte han til sin ven: "Nu kan den godt skrive sit testamente!" Han skød imidlertid forbi, og haren satte farten op. Tørt kom det fra den anden: " Ja, den fik i hvert fald travlt med at komme til en sagfører". Og så en lystfiskerhistorie. Manden pralede af, at han altid fangede det han var ude efter. En dag blev det dog for meget for konen. Vitser Hun ringede til fiskehandleren: "Kunne du ikke give min mand rødspætter med næste gang han har været "ude at fiske". Jeg er lidt træt af altid at spise torsk!" Manden havde været på andetræk, men jagtlykken smilede ikke til ham. Noget ville han dog have med hjem, så han lagde hjemvejen omkring vildthandleren og købte en and. Da han kom hjem med den studsede hans kone lidt og spurgte så: "Hvorfor har den ingen fjer på?" "Jo," svarede manden, "det er fordi jeg skød den, mens den var i bad!" Sydjysk/Fynsk prøveudvalgs gravprøve 12. april 1997 Med i alt 16 deltagere var Sydjysk/Fynsk prøveudvalgs gravprøve en stor succes. Som sædvanlig stillede Carsten Andersen arealer til rådighed, og Bent Lynge var inviteret som dommer. Både blandt tabere og vindere var der stor tilfredshed med dommerens voteringer og hans evne til diskret at hjælpe hundene til at yde deres bedste. Som det ses af resultaterne nedenfor var der stor spredning i feltet. Josefine startede i fin stil på Sprængerprøven med maksimumspoints. I enkel gravprøve fik Stentoft s Fievel som den eneste 1. præmie (og dermed DTKs ærespræmie), men at 8 ud af 10 bestod er ikke utilfredsstillende. I vinderklasse var der tæt kamp i toppen, men Bonjo, som også fik certifikat i Tune , vandt fortjent og populært og fik dermed sit andet certifikat. Gambler og kuldsøster Basta var lige i hælene, mens vores egen Emily Rose gik lidt ned til sidst og skuffende (i hvert fald for ejerne) kun fik en anden præmie. Arrangementet var som altid veltilrettelagt, og (hvilket til gengæld ikke altid er tilfældet) begunstiget af dejligt forårsvejr - behageligt for Bordere og mennesker. Og for de tilstedeværende ikkebordere, hvor specielt Iben Ormands to Komondors var i centrum. Paul Rasmussen Navn (Ejer) Sprængerprøve, åben klasse 1. Josefine (Hans Madsen) Enkel gravprøve 2. Borderhouse Beauty Queen (Iben L. Ormand) 3½ Lutra s Le Piaf (Inger Holl & Bengt Kvitzau) Rhozzum Coco (Inger Holl & Bengt Kvitzau) d 5. Hylagers Fitou (Jørgen & Camilla Hylager Jensen) b 6. Stentoft s Fievel (Søs Stentoft) Ibrahim (Mette Andersen) Ottercap Black Magic Woman (Casper Mejsen) 3½ c 9. Ashbrae Finnian (Iben L. Ormand) e 10. Borderhouse Gimmik (Tinna Grubbe) a 11. Dalshøj Vulkan (Kent Jacobsen) 2½ Vinderklasse 12. Ottercap Houdini (Hanne Sonne & Bengt Kvitzau) 3½ c 13. Holckenhus Gambler (Kjeld Jensen) b, CK 15. Basta (Nick Ziegler) c, CK 16. Bonjo (Gert Ziegler) a, Cert. 1. Josefine (Hans Madsen) 3½ b 14. Borderhouse Emily Rose (Kirsten Dünweber & Paul Rasmussen) 3½ a Skarphed Udholdenhed Hals Afsøgning Points Præmie