En sammenhængende erhvervsfremme de nye regionale vækstfora

Transkript

1 En sammenhængende erhvervsfremme de nye regionale vækstfora

2 En sammenhængende erhvervsfremme de nye regionale vækstfora 1

3 En sammenhængende erhvervsfremme de nye regionale vækstfora Kommuneinformation A/S 2005 KL 1. udgave, 1. oplag 2005 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Forsideillustration: Per Dalager Jensen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneinformation A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf KL Weidekampsgade København S Tlf Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden Kommuneinformations skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. 2

4 Forord Den regionale erhvervsudvikling bliver underlagt en ny struktur med opgaveog strukturreformen og den nye lov om erhvervsfremme. Opgavedelingen afspejler regeringens ønske om at skabe en mere sammenhængende og enkel struktur for erhvervsindsatsen. Allerede i 2005 inden struktur- og opgavereformen er trådt i kraft har regeringen besluttet at etablere midlertidige vækstfora, i de regioner som ytrer ønske herom. I brev af 8. marts 2005 har økonomi- og erhvervsministeren således anmodet KL, og andre indstillingsberettigede organisationer om, at foranstalte indstillingen af medlemmer til én forløber for vækstforaene. Det betyder, at startskuddet for de regionale vækstfora i realiteten er gået. Formålet med de regionale vækstfora er at bringe centrale parter sammen fra regionen, der har indflydelse på erhvervslivets vækstvilkår. Vækstforaene skal sikre en koordineret regional erhvervsfremmeindsats, hvor erhvervsliv, videninstitutioner, arbejdsmarkedets parter, region og kommuner trækker i samme retning. Det er helt centralt, at alle kommuner går aktivt ind i arbejdet med de regionale vækstfora. Som noget nyt får kommunerne indflydelse på de midler, amterne hidtil har anvendt på erhvervsfremme. Kommunerne får også indflydelse på anvendelsen af strukturfondsmidler. Den enkelte kommune har stor interesse i at samtænke sin erhvervsserviceog erhvervsfremmeindsats med den strategi og de aktiviteter, der besluttes i vækstforummet. Dette vil skabe synergi og større effekt af den kommunale erhvervsfremmeindsats til gavn for kommunen og regionen som helhed. Derfor har alle kommuner også en interesse i at samarbejde om at påvirke dagsordenen i vækstforaene og om at udvælge de kommunale repræsentanter, der skal have sæde i vækstforaene. 3

5 Formålet med dette oplæg om regionale vækstfora er, at konkretisere hvad regionale vækstfora er, samt åbne diskussionen i kommunerne om, hvordan kommunerne kan få indflydelse på og gavn af samarbejdet om erhvervsfremme i de nye vækstfora. I kapitel 1 peges på de nye muligheder kommunerne får med etableringen af vækstforaene. I kapitel 2 præsenteres de fremtidige udfordringer globaliseringen giver erhvervsliv og kommuner i forhold til at sikre vækst og beskæftigelse. I kapitel 3 gøres der rede for, hvorfor det er vigtigt at samarbejde om lokal og regional erhvervsfremme. I kapitel 4 præsenteres indhold i forslag til ny lov om erhvervsfremme vedrørende vækstfora. I kapitel 5 gøres rede for proceduren for udpegelse af medlemmer til de midlertidige vækstfora samt de egentlige vækstfora. Ejgil W. Rasmussen Peter Gorm Hansen 4

6 Indhold 7 1. Kommunernes nye muligheder i vækstforaene 9 2. Globalisering også en sag for kommunerne Hvorfor lokal og regional samarbejde om erhvervsfremme? Hvad er regionale vækstfora? Nedsættelse af midlertidige og egentlige vækstfora 5

7 6

8 1. Kommunernes nye muligheder i vækstforaene Det er vigtigt, at kommunerne går aktivt ind i arbejdet med de midlertidige og de egentlige vækstfora. Kommunerne vil og kan tage et medansvar for at sikre erhvervslivets rammevilkår, og dermed grundlaget for vækst og beskæftigelse lokalt og regionalt. I kraft af vækstforaene får kommunerne som noget nyt indflydelse på de midler, amterne hidtil har anvendt til erhvervsfremme. Kommunerne får også indflydelse på anvendelsen af strukturfondsmidler. Samtidigt er det fortsat frivilligt for kommunerne at arbejde med erhvervsfremme og erhvervsservice i kommunalt regi. På erhvervsserviceområdet bliver det kommunernes og ikke regionens opgave, at yde lokal erhvervsservice. Det er vigtigt, at alle kommuner forholder sig aktivt til etableringen af vækstforaene. Det gælder både de kommuner, der får sæde i vækstforummet, og det gælder de kommuner, der ikke direkte sidder med i vækstforummet. Den erhvervsudviklingsstrategi, der udarbejdes i vækstforummet, og de aktiviteter der indstilles til medfinansiering, vil i mere eller mindre grad påvirke kommunerne. Den enkelte kommune skal derfor også søge, at samtænke kommunale erhvervsfremme- og erhvervsserviceaktiviteter med den strategi og de aktiviteter, der besluttes i vækstforummet. Dette vil skabe synergi og større effekt af anvendte erhvervsudviklingsmidler til gavn for kommune og region som helhed. En indsats hvor alle trækker i samme retning vil kunne skabe nye resultater til gavn for vækst og beskæftigelse. Derfor vil det også være i alle kommuners interesse, at søge at påvirke dagsordenen og få indflydelse i vækstforummet. Dette forudsætter et åbent og konstruktivt samarbejde kommunerne imellem om arbejdet i de regionale vækstfora. Skal kommunerne udnytte muligheden for at sætte dagsordenen i de regionale vækstfora, er det afgørende, at kommunerne nøje overvejer udvælgelsen af 7

9 de kommunale medlemmer. I lovgrundlaget stadfæstes det, at minimum 1 af de kommunale medlemmer skal repræsentere yderområdet. Det præciseres endvidere, at medlemmerne så vidt muligt skal repræsentere hovedparten af befolkningen i den aktuelle region, hvilket i praksis vil sige, at medlemmer ikke overvejende kan være fra små kommuner. Ved siden af de i loven stadfæstede hensyn er det afgørende, at de kommunale medlemmer så vidt muligt repræsenterer de forskellige kommunegrupperinger omkring erhvervsfremme, der allerede måtte eksistere i regionen. Det er også vigtigt, at de kommunale repræsentanter har et stort engagement og interesse i området, samt mulighed for og vilje til at levere en kvalificeret indsats i vækstforaene. De deltagende borgmestre vil skulle bakkes op af sekretariater, der dels kan matche tempoet i sekretariatet for vækstforaene, men som også kan bidrage proaktivt til udviklingen af en erhvervspolitisk strategi. I denne forbindelse er det relevant, at koordinere synspunkter og idéer med øvrige kommuner, herunder vækstforummets øvrige kommunale medlemmer. I regioner hvor der tages beslutning om, at nedsætte 2 vækstfora kan koordinationsbehovet vise sig særligt stort. Der etableres en ny type kompetenceforhold mellem vækstforum og regionsråd, der betyder at medfinansiering af konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter fordrer begge parters tilslutning. Det er derfor helt centralt, at vækstforum og regionsråd kan samarbejde. Alternativt vil der ikke kunne igangsættes erhvervsudviklingsprojekter. Sikres der ikke en hensyntagen til de forskellige parter i vækstforaene er der risiko for, at der opstår 2 parallelle systemer for regional erhvervsfremme, der ikke taler sammen. Et flerstrenget system vil ikke kunne sikre en optimal anvendelse af erhvervsudviklingsmidler lokalt og regionalt. Der vil være risiko for både overlappende initiativer og initiativer, der trækker i hver sin retning. 8

10 2. Globalisering også en sag for kommunerne Det danske samfund og det danske erhvervsliv skal blive bedre til at klare udfordringerne fra en stadig mere åben international økonomi. Det fremgår af det nye regeringsgrundlag, at struktur- og opgavereformen på erhvervsområdet skal bidrage til at imødekomme denne udfordring 1. I en verden med stadig mere åbne grænser for udveksling af varer, serviceydelser, viden og arbejdskraft er det afgørende, at danske virksomheder kan forny sig og omstille sig til ændringer i teknologien. Globaliseringen betyder en nedgang i antallet af ufaglærte jobs. Mange danske arbejdspladser bliver nedlagt eller flytter til udlandet. Hidtidige skøn peger på, at det drejer sig om arbejdspladser om året 2. Samtidig viser erfaringen, at Danmark kan tjene på globaliseringen ved at skabe nye vellønnede job i Danmark i stedet for de job, der forsvinder til lavtlønslande. Danske virksomheder kan ikke klare sig i konkurrencen på løn med lande som fx Kina og Indien. Danske virksomheder skal i stedet konkurrere på viden, idéer og evnen til at omstille sig til nye teknologier. Produkterne, serviceydelserne og arbejdsgangene skal have et højt videns indhold, der er vanskeligt at kopiere. Den beskæftigelse og velstand som erhvervslivet skaber, udgør fundamentet for det danske velfærdssamfund og den lokale økonomi. Og dermed også for kommunens evne til at servicere borgerne. Det betyder, at den globale udvikling også giver kommunerne nogle store udfordringer. Hvad kan vi gøre i kommunerne og på lokalt og regionalt plan for at bidrage til, at frugterne af globalisering bliver høstet og afbøde de negative konsekvenser? 1 Nye mål Regeringsgrundlaget:VK Regeringen II (2005) 2 Vækstredegørelse 04: Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004) 9

11 I den globale økonomi bevæger virksomhederne sig mere frit og søger til netop de lande og regioner, hvor erhvervsvilkårene er mest optimale. Produkter produceres der, hvor betingelserne er bedst. En række erhvervsvilkår fastlægges nationalt fx skat og konkurrenceforhold. Andre vilkår påvirkes regionalt og lokalt. Det gælder specielt virksomhedernes innovationsevne, anvendelse af ny teknologi, vilkårene for nye virksomheder og iværksættere samt udviklingen af kompetencer, der matcher erhvervslivets behov. Jo mere global økonomien er, jo vigtigere bliver det, at netop den enkelte region og kommune har noget at byde på. Derfor er det vigtigt, at kommunerne interesserer sig for erhvervsvilkårene. 10

12 3. Hvorfor lokal og regional samarbejde om erhvervsfremme? Når det er afgørende, at kommunerne indgår i samarbejde om lokal og regional erhvervsudvikling handler det om, at erhvervsstruktur og arbejdskraftsopland ikke følger de administrative kommunegrænser. Selvom kommunerne med opgave- og strukturreformen bliver større, vil den enkelte kommune stadig i høj grad være afhængig af erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold i nabokommunerne og det regionale opland. Det er ikke nok, at den enkelte kommune alene satser på erhvervsudvikling. Der skal større enheder til, hvis de danske kommuner og regioner skal klare sig i konkurrencen om optimale erhvervsvilkår og virksomhedernes placering med fx Hamborg-området og Göteborg. En analyse gennemført af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2003/2004 viser de væsentligste årsager til, at nogle regioner i Danmark oplever stærkere vækst end andre regioner 3. Analysen viser også, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind politisk for at fremme den lokale og regionale udvikling. Det dokumenteres, at 70% af forskellene mellem regionernes vækst i Danmark i perioden kan forklares ved forskelle i præstationer inden for 3 hovedområder: Ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Omfanget af vækstiværksættere Innovation i eksisterende virksomheder Analysen viser samtidig, at det virker at forbedre rammebetingelserne på disse områder med henblik på at løfte erhvervslivets præstationer. De beslutninger og prioriteringer, der foretages i kommuner, amter og i den generelle regionalpolitik har stor betydning for, hvor meget produktivitet og velstand stiger. 3 Regionalpolitisk Redegørelse 2004: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004), Regionernes konkurrenceevne: Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004). 11

13 Det er dog ikke blot et spørgsmål om, hvor mange midler der sættes af til erhvervsfremme. Det er også vigtigt, at de aktører der påvirker erhvervsvilkårene regionalt og lokalt bliver enige om fælles mål, og en koordineret indsats, hvor alle trækker i samme retning. Der er stor forskel på udfordringerne i forskellige egne af Danmark. Fx er udfordringerne på Lolland-Falster ganske anderledes end udfordringerne i Hovedstadsregionen. En effektiv erhvervspolitisk strategi skal derfor tage afsæt i de særlige karakteristika, der kendetegner regionen. Relevante erhvervsfremmeinitiativer kan sjældent kopieres fuldt og helt fra en region til en anden. KL håndbog om strategisk erhvervsudvikling 4 KL tager afsæt i, at kommunernes strukturelle og geografiske forudsætninger er forskellige, i håndbogen Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling. Dette betyder også, at de erhvervspolitiske håndtag den ene kommune skal anvende for at skabe vækst ikke nødvendigvis er de samme, som en anden kommune skal anvende. KL har i pjecen kortlagt fem forskellige kommunetyper med hver deres erhvervsudviklingsprofil. Det er 1) de hårde odds, 2) de traditionelle fornyere, 3) de naturlige lokomotiver, 4) naboerne og 5) de gode odds. Til brug for den enkelte kommunes erhvervspolitiske arbejde præsenterer KL en konkret værktøjskasse, som anviser en række strategiske indsatsområder og redskaber, der kan skræddersys til og tilpasses den enkelte kommunes udfordringer. Formålet med pjecen er at give inspiration til, hvordan kommunerne kan tilrettelægge deres erhvervspolitiske arbejde, så det bliver en hjælp til selvhjælp for udvikling og vækst. Som udgangspunkt for designet af en regional erhvervsudviklingsstrategi peger eksperter på, at det er vigtigt at identificere områdets særlige styrker eller klynger. En klynge er et geografisk område med en særlig stor koncentration 4 Håndbogen Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling (2003) kan downloades på 12

14 af virksomheder og tilhørende institutioner, som har det tilfælles, at de på en eller anden måde er beslægtet med samme branche. Blandt de mest kendte eksempler kan nævnes tekstil og beklædningsindustrien i Herning/Ikast eller medico- og sundhedssektoren i hovedstadsregionen. Regionens særlige styrker eller kompetenceklynger er formentlig en af de vigtigste elementer i at drive fremtidens vækst. I den nye globale økonomi skal man både kunne være kollega og konkurrenter. I regeringsgrundlaget understreges det, at rammerne for klyngerne, skal styrkes, fordi det er her, at der opstår viden og produkter, der er mere konkurrencedygtige end andre. Den erhvervspolitiske udfordring i regionen består i at styrke samspillet i disse klynger, så de kan få en endnu bedre konkurrencesituation. Det gælder både de kompetenceklynger, der er tilstede i regionen i dag, men det gælder også de nye erhverv, der er på vej op. Regionale klynger i Danmark I Danmark har man identificeret i alt 29 nationale og regionale kompetenceklynger 5. Ved nationale kompetenceklynger forstås klynger, der er spredt over hele landet, fx produktion af landbrugsprodukter. De regionale klynger har en mere klar geografisk forankring i en dansk region. Der skelnes mellem eksisterende og potentielle kompetenceklynger. De eksisterende kompetenceklynger er allerede veletableret. De potentielle klynger er områder med vækstpotentiale samt en videnbase og nogle kompetencer, der muliggør udviklingen til en egentlig kompetenceklynge. 5 Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken: Erhvervsfremmestyrelsen (2001), Kortlægning af danske kompetenceklynger: Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003). 13

15 Erhvervsfremmestyrelsen har i 2001 identificeret følgende regionale kompetenceklynger: Eksisterende regionale kompetenceklynger Mobil- og satellitkommunikation, Nordjylland Erhvervsturisme, hovedstadsregionen Rustfrit stål, Trekantsområdet Erhvervsgartnere, Fyn Medicoindustri, Øresundsregionen Tekstil/beklædning, Herning/Ikast Off-shore industri, Esbjerg Møbelindustrien, Salling-området Transport, Østjylland Potentielle regionale kompetenceklynger Film og tv, Storkøbenhavn Øresund Food Network PR/Kommunikation, Storkøbenhavn Pervasive Computing, Storkøbenhavn og Århus En række kommuner og regioner arbejder allerede i dag målrettet med at styrke rammebetingelserne lokalt og regionalt i dialog med erhvervsliv, videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Og de arbejder med at identificere styrkepositioner og centrale rammebetingelser, som bør styrkes. Det gælder fx det jysk-fynske erhvervssamarbejde, hvor offentlige og private aktører har formuleret en fælles vision om at styrke Jyllands og Fyns position i den globale videnøkonomi, så hele regionen bliver attraktiv for bosætning og udvikling. Der er også etableret mange tværkommunale samarbejder om erhvervsfremme. 14

16 Det jysk-fynske erhvervssamarbejde 173 kommuner, 8 amter, Økonomi- og Erhvervsministeriet har sammen med virksomheder og flere hundrede uddannelsesinstitutioner igangsat 51 projekter inden for 4 indsatsområder: Uddannelse og kompetence, Iværksættere, Innovation og forskning samt IT. Samarbejdet blev grundlagt i 1998 for at modvirke de regionale skævheder i Danmark ved at styrke erhvervslivets vækstbetingelser i Vestdanmark. Det er baseret på et bredt samarbejde på tværs af administrative grænser og mellem erhvervsliv og den offentlige sektor. Samarbejdet har taget afsæt i en analyse af de styrker og svagheder, der kendetegner erhvervsstrukturen i regionen, og sigter på at udvikle de jysk-fynske kompetenceklynger. Det gælder behovene og vækstbetingelserne i de erhverv, som er de jysk-fynske styrker nu, og i de nye erhverv, som er på vej frem i Jylland-Fyn. Eksempler på konkrete projekter er 6 : Den jysk-fynske it-satsning (omfatter ca. 80 it-projekter) Udviklingscenter for Møbler og Træ Viden- og Kompetencecenter for Vindenergisektoren, HIH-Vind DesignNetværk Jylland-Fyn Dansk Skaldyrscenter Videncenter for fødevareudvikling (VIFU) Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter Netværk for Bioenergi, Ressourcer og Affald Netværk for udvikling af serviceeksport Kolding Viden- og Forskerpark Den jysk-fynske Forsker-Kontakt Offshore Center Danmark Danmarks Transportakademi AluCluster 6 Læs mere om det jysk-fynske erhvervssamarbejde på 15

17 Med ny lov om erhvervsfremme vil regeringen institutionalisere samarbejdet mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv og videninstitutioner om regional erhvervsudvikling ved brug af vækstfora i hele Danmark. Udgangspunktet for samarbejdet skal være lokalt og regionalt, netop fordi udfordringerne varierer. Vækstforaene er inspireret af det brede samarbejde i Jylland-Fyn, Vestsjælland- Storstrøm og Hovedstaden. Vækstforaene skal overtage den rolle som disse samarbejder har haft samt det arbejde, der finder sted i regi af de 9 regionale vækstsamarbejder, som regeringen nedsatte i 2003 med henblik på at styrke væksten i yderområder. Strategi for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejde Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet blev etableret i 2001 af kommunerne i området, de 2 amter og Økonomi- og Erhvervsministeriet som svar på udfordringerne fra videnøkonomien. Samarbejdet har i 2004 offentliggjort en erhvervsstrategi for den fremtidige indsats 7. Strategien er bl.a. udarbejdet på grundlag af Erhvervsredegørelse fra Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, der afdækker områdets udfordringer og muligheder 8. Strategien indeholder fem indsatsområder: Innovativt samspil Kompetenceudvikling og livslang læring Iværksættere Attraktivitet for erhvervslivet og borgere Trafikal infrastruktur I 2004 har fokus været på indsatsområdet innovativt samspil eftersom manglende innovation er en af regionens særlige udfordringer. Regionen har på dette område et betydeligt efterslæb i forhold til andre regioner, og der var ikke defineret en klar indsats for at fremme det innovative samspil i regionen. 7 Strategi for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet: Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet (2004) 8 Erhvervsredegørelse for Vestsjælland-Storstrøms Erhvervssamarbejdet (2003) 16

18 Følgende initiativer blev igangsat/videreført med henblik på at styrke det innovative samspil i regionen: 1. Fremme af medico/sundhedskompetenceklynge 2. Frøvækst Øst kompetenceklynge inden for frøavl 3. InnovationsAllianer Nyx forum for kultur og erhverv 4. Udplacering af videnmedarbejdere i regionens virksomheder 5. Forretningsudvikling i vækstvirksomheder og investeringsfremme 6. Innovationscamp (koordinering af lokale innovations- og videninitiativer, katalog over videnmiljøer og finansieringsmuligheder i forbindelse med innovation, innovationskonference mv.) 17

19 4. Hvad er regionale vækstfora? Ansvaret for den regionale erhvervsudvikling er i dag en frivillig opgave for både amter og kommuner. Med etableringen af de regionale vækstfora ønsker regeringen en entydig placering af ansvaret for den regionale erhvervsudviklingsindsats, herunder turisme, i regionerne ved brug af vækstfora. Vækstfora er et samarbejde mellem kommune, region, erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og videninstitutioner om erhvervsudvikling. De regionale vækstfora skal bidrage til at skabe de bedste regionale og lokale rammebetingelser for virksomhedernes udvikling og omstilling til den globale konkurrence. Dette ved at skabe sammenhæng mellem den lokale og regionale indsats, og sikre at alle aktører trækker i samme retning. Et vækstforum består af 20 medlemmer, hvoraf kommunerne deltager med 6. Vækstforummets sammensætning De regionale vækstfora består af 20 medlemmer, og sammensættes således: 3 medlemmer udpeges på regionsrådets initiativ 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområdet 6 medlemmer udpeges fra erhvervslivet efter indstilling fra erhvervsorganisationer 3 medlemmer udpeges fra viden- og uddannelsesinstitutioner på regionsrådets initiativ 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer 18

20 Det er regionsrådet, der nedsætter vækstforummet på baggrund af indstillinger fra de anførte organisationer. Regionsrådet udpeger vækstforummets formand blandt medlemmerne af vækstforummet, efter at emnet har været drøftet på et konstituerende møde. Regionsrådet stiller også sekretariatet til rådighed for vækstforummet. Sekretariatet refererer direkte til vækstforummets formand. Hvordan de enkelte vækstfora kommer til at fungere vil naturligvis være forskelligt fra region til region: Det vil afhænge af regionens rammebetingelser, homogeniteten i regionens vilkår, kulturen i regionen, aktørernes samarbejdstradition m.v. Når det er sagt, så bliver der med den nye lov om erhvervsfremme en ramme og et regelsæt, som vil udstikke retningslinierne og rammerne for arbejdet i de kommende vækstfora. Det er den ramme, som skal understøtte et enstrenget og sammenhængende erhvervsfremmesystem. Hvad bliver vækstforaenes opgaver De regionale vækstfora skal for det første udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, der beskriver og vurderer områdets erhvervsmæssige styrker og svagheder. I erhvervsudviklingsstrategien skal vækstforummets medlemmer blive enige om, hvilke indsatsområder den koordinerede erhvervsfremmeindsats skal koncentreres om, og der opstilles konkrete målsætninger for erhvervsudviklingen i regionen. 19

21 Erhvervsprojektet Trekantområdets Innovationskapacitet 9 De 8 kommuner i Trekantområdet har i samarbejde med FORA, Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse, afdækket styrker og svagheder i trekantsområdet. Projektet har også identificeret 3 hovedklynger i form af Fødevarer, Stål og Transport og logistik. Kernen i projektet er 5 centrale spørgsmål: Hvad skal Trekantområdet leve af i fremtiden? Hvad er virksomhedernes største udfordringer? Hvad gør andre regioner for at styrke den regionale vækst og udvikling? Hvilke investeringer er nødvendige for at udvikle Trekantområdets innovationskapacitet? Og hvordan måler vi effekten af vores initiativer? Der er nedsat en række innovationsgrupper, der med afsæt i analyserne skal bruge foråret til at komme med forslag til, hvordan Trekantområdets erhvervsliv klare fremtidens udfordringer. Innovationsgrupperne er nedsat omkring emnerne; konceptmageruddannelse i regionen, iværksætteri, uddannelse, transport og logistik, stål- og maskinindustrien og fødevaresektoren. Målsætningen er, at hver gruppe barsler med forslag til 4-5 markante tiltag og supplerende initiativer. Initiativerne blev præsenteret på en konference den 12. maj 2005 i Vejle. For det andet skal vækstforummet overvåge udviklingen i de regionale og lokale vækstvilkår samt evaluere igangsatte initiativer. På denne baggrund kan der foretages løbende justeringer i erhvervsudviklingsstrategien, således at erhvervsudviklingsstrategien bliver et dynamisk værktøj. 9 Nyhedsbrevet Innovation. Se 20

22 Samspillet med beskæftigelsesrådenes overvågningsopgave De regionale beskæftigelsesråd har til opgave at overvåge arbejdsmarkedet og udarbejde analyser. Desuden skal de løse tværgående beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Dette betyder, at der i realiteten vil være en tæt sammenhæng mellem beskæftigelsesrådenes indsats og den regionale erhvervsudvikling. Vækstforaene skal i forbindelse med udarbejdelse af de regionale erhvervsudviklingsstrategier inddrage de regionale beskæftigelsesråds analyser og tværgående beskæftigelsesindsats. På tilsvarende vis bør de regionale beskæftigelsesråd inddrage vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategier i tilrettelæggelsen af den regionale beskæftigelsesindsats. Med henblik på at styrke koordineringen mellem vækstforaene og de regionale beskæftigelsesråd får vækstforaene desuden mulighed for at udpege en observatør til beskæftigelsesrådet, ligesom beskæftigelsesrådet får mulighed for at udpege en observatør til vækstforummet. For det tredje skal vækstforummet udvikle og prioritere erhvervsudviklingsaktiviteter til at forbedre de lokale vækstvilkår. Dette sker ved, at vækstforummet afgiver indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. I forhold til yderområderne skal vækstforaene som led i den samlede erhvervsudviklingsstrategi lægge en strategi for yderområderne, og udvikle konkrete initiativer til udvikling af disses vækstvilkår. Mindst 1 af kommunernes 6 medlemmer i vækstforaene skal repræsentere yderområdet i regionen. Finansiering af vækstforaenes aktiviteter Vækstforummet har ikke egne midler til erhvervsfremme. Vækstforummet skal imidlertid indstille til regionsrådet om anvendelse af de midler regionsrådet har afsat på sit årlige budget til erhvervsudviklingsformål. Vækstforummet kan også indstille til staten om anvendelse af midler fra strukturfondene. 21

23 Det er den enkelte region, der bestemmer, hvor mange midler den vil afsætte til erhvervsudvikling. Regionsrådet har en række udviklingsopgaver, som det vil modtage midler til fra to finansieringskilder: 1. Et kommunalt udviklingsbidrag på minimum 100 kr. og maksimum 200 kr. pr. indbygger. 2. Et statslig bloktilskud Det kommunale udviklingsbidrag: Kommunerne bidrager til finansieringen af de regionale udviklingsopgaver i form af et udviklingsbidrag på minimum 100 kr. og maksimum 200 kr. pr. indbygger. Det svarer til, at det samlede kommunale udviklingsbidrag vil udgøre mellem 540 mio. kr. og mio. kr. 2/3 af kommunerne i kontaktudvalget kan nedlægge veto mod en forhøjelse af udviklingsbidraget. Det er op til regionsrådet at prioritere udviklingsmidlerne mellem de forskellige udviklingsopgaver. Ud over de regionale vækstfora omfatter regionens udviklingsopgaver bl.a. kollektiv trafik samt en række opgaver vedrørende ungdomsuddannelser, miljø- og planlægning og kultur 10. Når regionsrådet modtager indstilling fra vækstforaene kan det acceptere eller afvise indstillingen. Det er på den ene side regionsrådet, der har beslutningskompetencen. På den anden side kan regionsrådet ikke træffe en egenrådig beslutning om, hvordan midlerne til erhvervsfremme skal anvendes. Regionsrådets beslutning skal altid hvile på en indstilling fra vækstforummet. Det er intentionen i forslag til ny lov om erhvervsfremme, at der skal skabes et ligeværdigt samarbejde mellem regionsråd og vækstforum, idet medfinansiering af konkrete aktiviteter altid fordrer begge parters tilslutning. 10 Forslag til lov om regionernes finansiering 22

24 Vækstforummet kan også indstille til staten om anvendelse af social- og regionalfondsmidler. I denne sammenhæng skal det understreges, at midler fra social- og regionalfonden altid skal matches med 50% i regional/lokal medfinansiering. Denne medfinansiering vil typisk skulle tilvejebringes enten af regionernes udviklingsmidler efter indstilling fra vækstforaene eller af kommunerne. En ny strukturfondsperiode Danmark modtager i perioden mio. kr. fra EU s strukturfonde. En ny strukturfondsperiode træder i kraft 1. januar 2007, og i øjeblikket foregår der stadig forhandlinger mellem medlemslandene om budgetrammen. Som det ser ud lige nu vil Danmark fortsat modtage strukturfondsstøtte i næste reformperiode. Det forventes, at strukturfondspolitikken for vil inddeles i 3 nye indsatsområder, hvor Danmark forventes at kunne få støtte fra mål 2 og mål 3. Nye mål i strukturfondsperioden Mål 1: Konvergens og konkurrencedygtighed. Mål 1 søger at støtte vækst og jobskabelse i de fattigste medlemslande og regioner. Støtten vil blive rettet til regioner, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger er mindre end 75% af EU-25 s gennemsnitlige BNP pr. indbygger. Mål 2: Regional konkurrencedygtighed og beskæftigelse. Dette mål erstatter de nuværende mål 2 og 3, og der kan gives støtte fra regionalfonden til regionale programmer, hvor der er lagt vægt på innovation, videnssamfund, tilgængelighed, miljø og risikoforebyggelse, og fra socialfonden til aktiviteter der fokuserer på uddannelse, flere job og lettere adgang til arbejdsmarkedet for de svageste. Mål 3: Europæisk territorialt samarbejde. Fokusområdet er at styrke det tværregionale samarbejde, interregionalt samarbejde, transnationalt samarbejde, grænseområder inkl. maritime grænser og eksternt grænsesamarbejde som et nyt europæisk naboskabs instrument. 23

25 Hvilke erhvervsudviklingsaktiviteter skal vækstforaene igangsætte De aktiviteter, som vækstforaene foreslår regionsrådet at igangsætte, skal have direkte betydning for tilpasningen af erhvervsstrukturen til de fremtidige konkurrencevilkår. Det drejer sig om: innovation, videndeling og videnopbygning anvendelse af ny teknologi etablering og udvikling af nye virksomheder udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer vækst og udvikling i turismeerhvervet udviklingsaktiviteter i yderområder Hverken vækstforaene eller regionsrådene skal stå for driften af de forskellige erhvervsudviklingsaktiviteter, som besluttes. De konkrete aktiviteter skal således som udgangspunkt gennemføres af private eller selvejende institutioner, som der indgås kontrakt med. Det er efterfølgende regionsrådet, der forestår administrationen af de erhvervsudviklingsmidler, der afsættes til konkrete projekter. Vækstforummet holdes løbende orienteret om gennemførelse af erhvervsudviklingsaktiviteter, herunder resultat- og projektkontrakter. Kommunerne kan fortsat selv vælge at gennemføre aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling uafhængigt af arbejdet i vækstforaene enten alene eller sammen med andre kommuner. Antal vækstfora Der kan som udgangspunkt nedsættes et eller to vækstfora i hver region. Regionsrådet beslutter, om der skal nedsættes et eller to vækstfora efter at have hørt kommunerne og erhvervsorganisationerne i regionen. Ønsker regionsrådet og kommunerne at nedsætte mere end to vækstfora, kan regionsrådet søge om tilladelse hos økonomi- og erhvervsministeren. To regionsråd kan ligeledes gå sammen om at nedsætte vækstfora på tværs af regionsgrænse efter tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren. 24

26 Kommunerne indgår i et vækstforum i den region, som kommunen er en geografisk del af. Herudover har kommunerne også mulighed for at være repræsenteret i et vækstforum i naboregionen efter tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Bornholms Regionskommune får mulighed for at oprette et selvstændigt vækstforum. Vækstforaene kan vælge at nedsætte arbejdsgrupper, der kan rådgive og inspirere vækstforaene. Det kan være arbejdsgrupper, der dækker et særligt tema. Eller det kan være arbejdsgrupper, der repræsenterer en geografisk del af regionen med beslægtede udfordringer. Naturlige kommunegrupperinger vil dermed kunne fungere som arbejdsgrupper, der kan føde vækstforummet med forslag til indsatsområder og indstillinger til finansiering af konkrete udviklingsaktiviteter. Samspil med den regionale udviklingsplan Den erhvervsudviklingsstrategi som vækstforummet udarbejder, skal indgå i den regionale udviklingsplan. Regionsrådet får ansvaret for at udarbejde en samlet vision for regionen, der skal beskrive en fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for områderne; natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse, kultur samt erhverv (inkl. turisme). Regionsrådet skal basere sin udviklingsplan på vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategier, der indgår som bilag til udviklingsplanen 11. Samspil med den nationale erhvervsfremme Forslaget om en ny regional struktur for erhvervsudvikling afspejles også på nationalt niveau gennem oprettelsen af Danmarks Vækstråd. Danmarks Vækstråd skal bidrage til, at staten yder en koordineret indsats i den regionale erhvervsudvikling. 11 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning 25

27 Danmarks Vækstråd består af en formand og 19 medlemmer, som udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Sammensætning af Danmarks Vækstråd: Formanden og 3 medlemmer udpeges personligt af økonomi- og erhvervsministeren 5 medlemmer, skal være formænd fra de regionale vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter (KL) 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer Danmarks Vækstråd overtager de opgaver Danmarks Erhvervsråd varetager i dag og skal dermed rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udformningen af den nationale vækstpolitik. Herudover skal Danmarks Vækstråd sikre en bedre sammenhæng mellem den EU-baserede, nationale og regionale erhvervsudviklingsindsats. Danmarks Vækstråd bliver derfor høringspart på statslige initiativer, der vedrører den regionale udvikling. Endvidere får Danmarks Vækstråd til opgave at rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udvikling af nationale strukturfondsfinansierede programmer, samt at have de regionale erhvervsudviklingsstrategier i høring for at sikre, at de ligger inden for den nationale ramme for strukturfondsmidlerne. Der er lagt op til, at det nye råd nedsættes pr. 1. april 2006, hvor vækstforaene formelt også sættes i værk. 26

28 5. Nedsættelse af midlertidige og egentlige vækstfora I Regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen allerede nu vil tage initiativ til at påbegynde arbejdet med en regional erhvervsudviklingsstrategi for Nordjylland. Samtidig blev det understreget, at regeringen ville se positivt på eventuelle andre regioners ønske om at fremrykke arbejdet med en regional erhvervsudviklingsstrategi. Eftersom den nye erhvervsfremmelov om bl.a. vækstfora endnu ikke er vedtaget, og forløberen for regionsrådene endnu ikke er nedsat, har de midlertidige vækstfora ikke de samme formelle kompetencer, som de permanente vækstfora. Det er økonomi- og erhvervsministeren og ikke regionsrådet, der formelt udpeger medlemmer til de midlertidige vækstfora og som stiller sekretariat til rådighed. Proces og status for udpegelse af kommunale repræsentanter til de midlertidige vækstfora: Økonomi- og erhvervsministeren har den 8. marts 2005 bedt KL om, at komme med forslag til kommunale repræsentanter for hvert af de midlertidige vækstfora, der etableres i de nye regioner. For at sikre en bred og dækkende involvering af kommunerne i udpegelsesprocessen har KL anmodet kommuneforeningerne om at organisere udpegelsen af 6 kommunale repræsentanter samt pege på evt. repræsentanter fra videninstitutioner i hvert af de midlertidige vækstfora. 27

29 Regeringen har på denne baggrund modtaget ønske om, at der oprettes et midlertidigt vækstforum i følgende regioner: Region Nordjylland (igangsat) Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Bornholms Regionskommune Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen har taget kontakt senere end de øvrige regioner, hvorfor KL fortsat afventer formel henvendelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet vedrørende udpegelse af kommunale medlemmer til et vækstfora for hovedstadsregionen. For så vidt angår repræsentanter fra vækstforummet på Bornholms Regionskommune, har KL drøftet spørgsmålet med regionskommunen og Amtsrådsforeningen. De midlertidige vækstfora får til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi. Erhvervsudviklingsstrategien vil blive afsættet for det arbejde, der skal ske i de permanente vækstfora fra 1. april Aktiviteterne i de midlertidige vækstfora må derfor forventes at få vidtgående betydning for de permanente vækstfora. De egentlige vækstfora, der skal nedsættes pr. 1. april 2006, skal nedsættes af de regionale forberedelsesudvalg. De regionale forberedelsesudvalg er sammenfaldende med de nyvalgte regionsråd, og har til opgave at forberede arbejdet i den kommende region i perioden fra 1. januar 2006 til den 31. december Det er forberedelsesudvalgene, der i perioden januar til april skal tage kontakt til parterne i de kommende vækstfora og sørge for, at de regionale vækstfora nedsættes pr. 1. april Kontakten til kommunerne i denne periode vil gå til de kommunale sammenlægningsudvalg, som er sammenfaldende med de nyvalgte kommunalbestyrelser. Sammenlægningsudvalgene fungerer hele 2006, og har til opgave at forberede den nye kommune, som træder i kraft den 1. januar

30 KL Weidekampsgade København S Tlf Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf