Forsidefoto: IFLA 2008 i Quebec. Foto: Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør i DB

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Kultur & Sundhed en oplagt symbiose/nye anbefalinger Per Nyengs store farvel-interview med Winnie Vitzansky IFLA 2008 fagrapporter og inspiration Ny DB direktør Minimalistisk hovedbibliotek i Skive Glostrup lige nu

2 INDHOLD Sundhed & Kultur er en oplagt symbiose. Hvorfor og hvad mulighederne er set i en bibliotekssamhæng beskrives i to dagsaktuelle indslag fra DBs Kulturkonference 2008 i BrandeRemisen. Det inkluderende bibliotek står centralt i den internationale biblioteksudvikling og belyses bl.a. i Biblioteket uden grænser 2. del af årets IFLA rapportering fra Quebec. Midt i en budgettid, hvordan står det så til lige nu? Bladet bringer en øjebliksreportage om bl.a. nyindretning med grønt bånd og anden igangværende udvikling i Glostrup. Danmarks Biblioteksforening skifter direktør; læs lederen, s. 5 og ikke at forglemme Per Nyengs store interview med DBs afgående direktør, Winnie Vitzansky, der trækker linjerne op fra sine 40 år i dansk biblioteksvæsen. Biblioteksarkitekturens udtryk i dag er todelt: en stram, hvid og klassisk biblioteksmodel og dens modstykke: det nye oplevelses- og værestedsbibliotek som i Hjørring omtalt i sidste nummer. Skive Kommune fik et nyt hovedbibliotek sidste år, og Nan Dahlkild skriver om byggeriet, Huset med de syv rum, der hører til i den første skole. Forsidefoto: IFLA 2008 i Quebec. Foto: Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør i DB 3 Nye tider 4 Ny national biblioteksstrategi fra Socialdemokraterne Lise von Selen 5 Michel Steen-Hansen ny direktør for DB 5 Læserrespons om sikkert udlån med fingeraftryk FRA DB KULTURKONFERENCE 2008: 6 Sundhed og kultur - en oplagt symbiose Peter Thybo 7 NYT FOKUS på sundhed og kultur Hellen Niegaard 18 Nye IFLA-input til biblioteksbetjening af børn og unge Kirsten Boelt 19 IFLAs flerkulturelle biblioteksmanifest Susy Tastesen 20 Advocacy NU! Kent Skov 20 Det inkluderende bibliotek Helle Mortensen 21 KISS på Boston Public Library Bodil Wöhnert 10 Med Winnie på falderebet INTERVIEW MED WINNIE VITZANSKY, afgående direktør for DB Per Nyeng 15 Social kapital, værdikamp og kvalitetsmåling FRA SANDBJERG KONFERENCEN 2008 Anette Brøchner Lindgaard 22 Minimalisme i Skive - nyt hovedbibliotek Nan Dahlkild 26 Glostrups GRØNNE BÅND Hellen Niegaard 27 Glostrup lige nu 16 IFLA 2008 I QUEBEC 2. DEL AF ÅRETS IFLA-REPORTAGE - FAGRAPPORTER 17 IFLAs nye drive og ALP Winnie Vitzansky 17 MLAS under udvikling Hellen Niegaard 29 Demokratisering af arv og viden Svend Larsen 30 IBBY 2008 i København 30 Studiebesøg fra udlandet Publikationsdata se bagsiden

3 LEDER Nye tider Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening Siden jeg i sidste nummer af Danmarks Biblioteker med glæde skrev om kulturminister Brian Mikkelsens udmærkede initiativ til en ny national biblioteksstrategi er meget sket. Danmark har fået en ny kulturminister, og Danmarks Biblioteksforening byder Carina Christensen hjertelig velkommen i stolen. med støtte fra Udviklingspuljen i Styrelsen for Bibliotek & Medier. I et større samarbejde på nordisk plan, hvor f.eks svenskerne har mange erfaringer, vi kan bruge, og med de mange frivillige organisationer i lokalområdet kan vi bidrage til et forbedret lokalt sundhedsarbejde til gavn for borgerne. Vi glæder os til det kommende samarbejde og har da også allerede skrevet til Carina Christensen og bedt hende videreføre Brian Mikkelsens initiativ. Det er vigtigt, at landets kulturminister har klare og stærke visioner for folkebibliotekernes udvikling, og Danmarks Biblioteksforening bidrager gerne både til at give substans til visionerne og til at føre dem ud i livet. Det gode samarbejde, vi havde med Brian Mikkelsen, og det engagement han som kulturminister lagde i bibliotekerne, håber vi fortsætter med Carina Christensen. Men der er da også sket andet end ministerskift. F.eks. holdt Danmarks Biblioteksforening i september en meget velbesøgt Kulturkonference i dejlige rammer i RemisenBrande. Vi ønskede at sætte fokus på bibliotekernes rolle i kommunernes arbejde med borgernes sundhed og livskvalitet. Det blev en stor succes, og konferencen var på mange måder en øjenåbner. Den viste klart, at der er brug for en bevidst politik både lokalt og nationalt, der kombinerer sundhedstænkning med bibliotekstænkning. Vi skal også have denne samtænkning med ind i den nationale biblioteksstrategi og ind i de lokale bibliotekspolitikker. Og så er der brug for forsøg på området, meget gerne Sidst, men bestemt ikke mindst, står vi over for endnu en afsked. Winnie Vitzansky, foreningens direktør gennem knap 11 år, har besluttet at fratræde sin stilling med udgangen af november, så DB i god ro og orden kan få en ny direktør kørt ind inden kommunalvalg og nykonstituering af foreningen i slutningen af 2009/begyndelsen af Der er sket rigtig meget i Winnies tid som direktør i foreningen. Jeg vil gerne på denne plads benytte lejligheden til at sige Winnie en varm og stor tak for et enormt arbejde og engagement i Danmarks Biblioteksforening. Hun har sammen med gode medarbejdere formået at gøre foreningen til en medlemsstærk, økonomisk velfunderet og betydende faktor for udviklingen af folkebibliotekerne. Hun har holdt fokus og været en eminent networker nationalt og internationalt. Formanden har meget mere på hjertet om Winnie kom og hør det og tag afsked med Winnie fredag den kl på Sophieholm i Lyngby. Jeg forventer i næste nummer af Danmarks Biblioteker at kunne byde Winnie Vitzanskys efterfølger velkommen. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding

4 Ny national biblioteksstrategi Socialdemokraterne fremsætter forslag Lise von Seelen, MF, forslagsstiller og socialdemokratisk medlem af Folketingets Kulturudvalg Socialdemokratiet fremsætter her i starten af efteråret et beslutningsforslag om en ny biblioteksstrategi. Med forslaget vil vi sikre, at folkebiblioteket fortsat indgår som et stærkt aktiv i udviklingen af det 21. århundredes videnssamfund. Vi vil sikre, at bibliotekerne består lokalt og fortsat får den støtte, der er nødvendig, når bibliotekerne også i fremtiden skal være centrale institutioner, der er med til at fastholde og udvikle vores demokratiske samfund. Og hvorfor bliver forslaget fremsat netop nu? Det gør det, fordi loven om biblioteksvirksomhed fra 2000 trænger til en videreudvikling et eftersyn. Vi befinder os i en tid, hvor der sker en enorm udvikling af de digitale tilbud. Som undersøgelser fra blandt andet KL og Århus Kommune fortæller os, så er der i de seneste år sket en ændret brug af bibliotekerne, så op mod 50% af bibliotekets besøgende nu bruger biblioteket til andet end hjemlån af bøger og andre materialer. Det må vi handle på. Vi har brug for biblioteker, der byder på både bøger og nutidig teknologi. Vi har brug for, at både borgere, lokalsamfund, politikere og embedsværk har fælles forståelse for og forventninger til biblioteksservicen. Vi har brug for en ny overordnet fælles vision for opgaven. I vores beslutningsforslag har vi listet en række tiltag, der i vores øjne skal være omdrejningspunktet i en ny biblioteksstrategi. Her er tre af dem: For det første mener vi, at det er nødvendigt at sikre en lokal og bred adgang til oplysning og viden. Med det mener vi, at vi fra politisk hold skal udforme en lovgivning på biblioteksområdet, der sikrer, at bibliotekerne også i fremtiden bliver lokale institutioner, der kan skabe liv i lokalsamfundet og skabe kulturelle tilbud for borgerne. Vi ser fremtidens bibliotek som værende centrum for lokale netværk. Vi ser bibliotekerne som de institutioner, der kan løfte opgaven som katalysatorer for samarbejde på tværs af institutioner, foreninger, virksomheder og sociale og politiske grupperinger. For det andet mener vi, at det er nødvendigt at øge tilgængeligheden til oplysning og viden for borgere, der ikke er så stærke til at læse og til at tilegne sig viden elektronisk. Vi ved, at op mod 40% af den voksne danske befolkning i dag ikke har de færdigheder, der skal til for at håndtere den eksisterende informations- og kommunikationsteknologi. Og det anslås, at ca. 20% af den danske befolkning har problemer med at læse og skrive. Skolen er selvfølgelig det oplagte sted at starte, men bibliotekerne er også vigtige instanser. Her har man mange års viden og erfaring med problemstillingerne, og man har fat i borgerne gennem hele livet. Det er derfor oplagt, at bibliotekerne er vigtige aktører, der medvirker til at forebygge, at vi deles op i et a-hold og et b-hold, når vi skal begå os i det moderne samfund. For det tredje mener vi, at det er nødvendigt at sikre, at bibliotekstilbuddet fortsat er et kommunalt, gratis tilbud for alle borgere. Der har været en del skriveri her henover sommeren om biblioteket i Ringsted, som man vil integrere i et privat kongrescenter sammen med biograf og bowling. Vi skal ikke lægge skjul på, at det bekymrer os socialdemokrater. For hvilke konsekvenser vil en privatisering af biblioteket få? Vil der så stadig være fri adgang til information og viden for alle borgere? Hvem skal sikre, at de borgere, der ikke er så læsestærke eller gode til at tilegne sig viden, fortsat har adgang til viden? Og hvem vil tage sig af at skubbe til de børn og unge, der ikke bliver inspireret til at være videbegærlige derhjemme? Som socialdemokrater står vi fast på, at i det øjeblik, man privatiserer noget, vil den private aktør, der byder ind, betragte det som en forretning, hvor der skal være et afkast, og man vil komme til at træffe beslutninger ud fra et markedsorienteret hensyn. Det kan mange områder klare, men ikke bibliotekerne. For ligesom med børnepasning og ældreomsorg er det svært at tjene penge på bibliotekerne, og vi kan meget nemt få skubbet til de idealer for institutionerne, som vi har kæmpet for gennem de sidste 50 år. I min tid som politiker har jeg kæmpet for lige vilkår for alle. Høj som lav skal have mulighed for at tage en uddannelse. Høj som lav skal have adgang til viden og information. Det sikrer vi ved at fastholde de offentlige folkebiblioteker. Jeg håber, at biblioteksfolk såvel som de andre partier i Folketinget vil tage positivt imod vores beslutningsforslag og ser frem til debatten i Folketingssalen. Kontakt mig gerne med gode argumenter, som jeg skal tage med mig. Integrerede biblioteker - forslag på vej Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil også fremsætte forslag på biblioteksområdet i denne folketingssamling. Nemlig et forslag om ændring af folkeskoleloven, hvori der indgår en bestemmelse om integrerede biblioteker bestående af skolebiblioteker og folkebiblioteker, oplyser han i Skolebiblioteket nr. 8,

5 Michel Steen-Hansen ny direktør for DB Slagelse Kommunes bibliotekschef, 40-årige Michel Steen-Hansen, er udpeget blandt 35 ansøgere af et enigt ansættelsesudvalg, bestående af DBs forretningsudvalg + en medarbejderrepræsentant. Michel Steen-Hansen er bl.a. som tidligere leder af Ringsted Bibliotek og som medlem af Bibliotekschefforeningens bestyrelse gennem en årrække, senest som næstformand, og som tidligere formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver i Danmark godt bevandret i biblioteks- og foreningsverdenen. Herudover har han fra sin tidligere politiske karriere som byrådsmedlem for SF i 12 år i Ringsted tillige et solidt kendskab til kommunerne og til kommunal virksomhed. Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening, fremhæver i forbindelse ved udpegningen, at Michel har et stærkt engagement i både folkebiblioteker, folkeoplysning og lokaldemokrati, og han har fagligheden i orden. Desuden har han i den omfattende vurderingsproces fået vist os, at han kan tegne fremtidsbilleder på biblioteksområdet, og at han har den tæft, der skal til for at være ankermand i en levende og ambitiøs forening af både fagfolk og politikere. Vi er sikre på, at han kan yde et stærkt bidrag til Danmarks Biblioteksforening. Michel Steen-Hansen, der har en baggrund som cand. scient. soc. fra Roskilde Universitetscenter i fagene historie og geografi, tiltræder stillingen den 1. december. Biometri og sikkerhedsaspekter Redaktionen har modtaget læserrespons fra flere sider på artiklen Let og sikkert udlån med fingeraftryk Ivar Thyssen, P.V. Supa Oy Ltd., Helsinki - Finland skriver: Jeg har læst den meget interessante artikel i Danmarks Biblioteker nr. 6 af Jane Grooss om biometrisk identifikation i Ringkøbing. Man har bare glemt at skrive, at biometrisk identifikation er meget nem at snyde, hvis man vil. Måske er Ringkøbing Bibliotek ikke opmærksom på dette; men i faglitteraturen/-pressen findes der masser af artikler om, hvor enkelt det er. Derfor skal biometriske identifikationssystemer enten være af typer godkendt til militært brug (og det tvivler jeg på at Ringkøbings er, da en enkelt militært godkendt biometrisk læser koster adskillige tusinde kroner) eller også skal den biometriske identifikation følges op med en pinkode for at sikre mod svindel. Savner, at journalisten i omtalen af den spændende idé havde belyst disse aspekter, så man ikke risikerer, at en masse biblioteker investerer i dårlig sikkerhed, da almindelige biometriske læsere er næsten gratis = usikre.... Også Stephan Engberg, Priway Aps - Security in Context, Lyngby, Danmark, har kommentar til artiklen. Bl.a. at biblioteket SKABER problemer ved at acceptere fingeraftryk som gyldig nøgle, således at borgerne ikke selv får valgfrihed ift. brug af biometri, at fremmede vil kunne stjæle borgernes identitet ved at forfalske deres fingeraftryk, og at de data som opsamles på biblioteket både kan misbruges til at skabe centrale databaser og misbruges andetsteds til kriminelle aktiviteter.... Redaktionen har efterfølgende bedt Per Høgh, bibliotekschef, i Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne belyse sikkerhedsaspektet: Hvordan tager man i Ringkøbing højde for sikkerheds- og svindelproblemer? Per Høgh oplyser hertil, at: Den fingeraftrykslæser, der benyttes af Ringkøbing Bibliotek, er en type, der normalt benyttes i højsikkerhedsløsninger, f.eks. inden for politi, militær o.l. Og ja, biometrisk identifikation kan der snydes med men det drejer sig primært om forsøg med optiske sensorer. Her på biblioteket er der derfor netop valgt en anden type sensor, der ikke kan snyde på samme måde. Og kombinationen af fingeraftryk og visuel kontrol giver samme sikkerhed som brugen af biometrisk identifikation med pinkode. Sikkerheden er markant højere end ved brug af sygesikringskort, som jo både kan stjæles (og dermed umiddelbart benyttes til at låne med) og kopieres. De fingeraftryk, der ligger lagret i systemet, forefindes som en matematisk algoritme og kan derfor ikke genskabe det oprindelige fingeraftryk igen. Tilsvarende kan fingeraftrykket ikke misbruges andetsteds, idet den matematiske algoritme er specifik for den pågældende løsning, og ikke kompatibel med officielle standarder for udveksling af fingeraftryk. Derved kan fingeraftrykket KUN benyttes på Ringkøbing Bibliotek. Borgerne har i øvrigt til enhver tid valgmuligheden for at fravælge biometrien. Er man ikke tryg ved at afgive sit fingeraftryk, kan man selvfølgelig stadig benytte biblioteket med sygesikringskort. Danmarks Biblioteker nr. 7 5

6 DB Kulturkonference 2008 Sundhed og kultur - en oplagt symbiose? Svaret er ja. Og når sundhed defineres som oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed i tilværelsen, så synes det oplagt at skæve til kulturelle aktiviteter som for eksempel litteratur, musik, kunst, skuespil m.v. Peter Thybo, sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Både livsstilssygdomme og stress stiger i Danmark. For eksempel har WHO beregnet, at hvis man ikke sætter afgørende ind, vil 50% af alle sygdomme i den vestlige verden i år 2020 have rod i stress. Derfor er der behov for nytænkning på sundhedsområdet, og i den forbindelse kunne man stille spørgsmålet, om der er et oplagt og måske uudnyttet potentiale mellem sundhed og kulturelle aktiviteter? Svaret vil være helt afhængigt af, hvad man forstår ved sundhed og på det område sker der spændende nyt i Danmark. Den korteste måde at præsentere pointen på må være med en lettere omskrivning af Piet Heins gruk Helbred er, hvordan man har det - Sundhed er, hvordan man ta r det. Her antydes, at helbred og sundhed er noget forskelligt. Det har professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky, ( ) nu givet et endnu klarere svar på: Sundhed er meget mere og andet end blot fravær af sygdom, faktisk er der tale om to forskellige dimensioner. Helbredsdimensionen knytter sig til vores krops biologi, og om man er syg eller rask, eller med andre ord: Hvordan man har det. I den forbindelse retter forebyggelse sig først og fremmest mod helbredet via KRAMfaktorerne, dvs. vigtige indsatser omkring kost, rygning, alkohol og motion, der skal knække kurven med de mange livsstilssygdomme. Sundhedsdimensionen knytter sig til det levede liv og de psyko-sociale faktorer. Omdrejningspunktet for sundhed er det enkelte menneskes følelse af sammenhæng i tilværelsen: Jo mere man føler, at tilværelsen er sammenhængende, begribelig, meningsfuld, og at man kan håndtere udfordringer, jo bedre er forudsætningerne for sundhed. Følelsen af sammenhæng opstår gennem forskellige læreprocesser livet igennem, og er kvaliteten af læreprocesserne i orden, opnås en psykisk robusthed der gør, at man bedre kan håndtere det ydre pres, livet kan byde i svære situationer, og som kan give stressfyldte situationer. Eller med andre ord: Sundhed drejer sig om, hvordan man ta r det. At skelne mellem helbred og sundhed giver en interessant dynamik for sundhedsarbejdet. Det ønskværdige er naturligvis, at man er sund og rask, men man kan også være syg og sund på én gang. Det er tankegangen bag et nyt kursustilbud Lær at leve med kronisk sygdom, som tilbydes de 1,7 millioner danskere med en kronisk lidelse under Patientuddannelse.info. Altså et kursus, hvor man via læreprocesser og med stor succes arbejder med deltagernes sundhed, selv om de er syge. Kulturelle oplevelser og aktiviteter kan skabe sammenhæng Sundhedsopfattelsen giver også et muligt svar på denne artikels spørgsmål. Når sundhed defineres som oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed i tilværelsen, så synes det oplagt at skæve til kulturelle aktiviteter, f.eks. litteratur, musik, kunst, skuespil m.v. Det er jo netop gennem kunsten, man kan få en eksistentiel oplever, for kunstens største kraft og opgave er at stille spørgsmålstegn ved, hvad et menneske egentlig er. Det har englænderne gode erfaringer med igennem deres Biblioterapi, hvor små grupper med demente, skizofrene og depressive patienter læser tung verdenslitteratur og får mulighed for at projicere sig selv gennem romanfigurerne. Eller svenskerne, som også er langt fremme med gode evidensbaserede resultater omkring sammentænkningen af kulturelle aktiviteter og sundhed, f.eks. teateropsætninger med udviklingshæmmede som aktører samt musik og dans med senil demente, hvor glæde og latter er et vigtigt omdrejningspunkt. Og i Danmark har bl.a. brugen af musik som lydkulisse på sygehuse givet gode resultater. Konkluderende kan man efter min mening derfor roligt svare ja til spørgsmålet, om der er en oplagt symbiose mellem sundhed og kulturelle aktiviteter. Hvis man ønsker at udnytte dette, stiller det imidlertid nye organisatoriske krav, når to forskellige kommunale områder, sundhed og kultur, skal i et tættere samarbejde. Men med en åbenhed og nysgerrighed for hinandens områder kunne det jo være, at begge parter kunne give hinanden ikke blot en god, men også sund oplevelse, som kommer borgeren til gode i et stresset samfund. Derfor er sundhed ikke noget, man har (ligesom en sygdom), men det er en kvalitet i noget, man gør, hvilket er hvad sundhedsfremme drejer sig om. Sundhed er ikke en fast definerbar norm eller et legemligt og sjæleligt eller socialt velbefindende, men en aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv, skrev Hildegard von Bingen ( ) for små tusinde år siden. Læs mere i bl.a. Antonovsky s Helbredets mysterier (2000), Jensen & Johnsens Sundhedsfremme i teori og praksis (2002) og på hjemmesiden 6

7 DB Kulturkonference 2008 NYT FOKUS på sundhed og kultur Anbefalingerne er klare: Løft kombinationen op på et højere plan, politisk og organisatorisk, indtænk den i lokale udviklings- og samarbejdsprojekter og i de nye bibliotekspolitikker. Styrk viden om koblingen i de berørte sektorer vis nye uddannelsestilbud. DB og andre skal gå forrest og støtte forskning om sagen! Hellen Niegaard Når DBs Kulturudvalg i år har ønsket at sætte fokus på kultur og sundhed, skyldes det, at kommunerne med kommunalreformen har fået nye opgaver på sundhedsområdet. Udfordrende opgaver hvis løsning, der ikke ligger nogen færdig køreplan for. Derfor er der god grund til at kigge sig omkring og se på, hvad der virker, når vi taler forebyggelse og sundhedsfremme. Vores viden på området er stærkt begrænset i dag. Da nyere forskning samtidig peger på, at der er sammenhæng mellem et menneskes sundhedstilstand og dets indtag af kulturoplevelser, er det oplagt at se nærmere på, om der her er en mulig vej til at forebygge med succes sagde Isabella Meyer (C), formand for Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg og formand for Kultur- og fritidsudvalget i Hørsholm Kommune, da hun åbnede konferencen og bød de knap 100 deltagere, politikere, biblio-teksfolk og fagfolk fra sundhedssektoren, velkommen i den gamle remise i Brande den 16. september. DBs Kulturudvalg havde sammensat et program med blandt andet inspiration fra svenske forskningsresultater og med input fra aktuelle danske projekter på feltet. Her peges der bl.a. på: At de, som ofte går i biografen, teatret og har kulturelle interesser, lever længere. At de, som har kulturelle interesser også melder om bedre helse, end de, som ikke dyrker den slags aktiviteter. At emotionelle oplevelser (via kunst og kultur) forstærker immunforsvaret. Set i bakspejlet var det måske ikke så tosset endda, at det blev Peter Thybo, der pga. af akut sygdomsafbud fra professor Steen Wackerhausen så at sige lagde grunden for hele dagens tænkning om samspillet mellem sundhed og kultur, med sidstnævnte som det sammenhængs- og meningsskabende led, da han med ultrakort varsel rykkede fra eftermiddagens panelhold frem som hovedtaler. lavere dødelighed og bedre oplevet helbred fraregnet forhold som uddannelse o.m.a. Og selv om der naturligvis kan stilles spørgsmål ved resultaterne, fordi andre forhold kan spille ind, så viser de klart en relevans med hensyn til at se på konstellationen sundhed og kultur, og dens muligheder, sådan som det fremgår i publikationen Kultur för hälsa. En exempelsamling från forskning och praktik, udgivet af Statens Folkhälsoinstitut (R 2005:23), se Få fat i den, opfordrede Christina Gedeborg-Nilsson, der også nævnte et norsk eksempel: 50% af de, som går til læge, er ikke syge men ensomme, savner netværk og livsindhold, storforbrugere af pleje er lavforbrugere af kultur. Der er derfor god grund til at se på konstellationen sundhed og kultur generelt såvel som i plejesektoren, hvor Gedeborg-Nilsson arbejder. Hun omtalte også en række andre projekter heriblandt biblioteksrelevante og kunne i øvrigt fortælle, at hun oprindelig er bibliotekar og har arbejdet som biblioteks- og kulturchef tidligere. Region Skåne er sandsynligvis den mest aktive region i Norden, når det gælder inddragelse af kultur i helbreds- og sundhedstænkning. Regionen afholdt således i oktober 2007 en meget stor og velbesøgt konference om temaet Kultur för livet i Lund, som trak deltagere fra hele Norden, og som er baggrunden for, at Christina Gedeborg-Nilsson og hendes team nu også er udpeget som projektansvarlige for en nyskabt nordisk platform for kultur og helse for at stimulere tværfaglig uddannelse og forskning. Og etablering af et nordisk pilotprojekt, som skal afprøve nye former for, hvordan kommunal service inden for plejesektoren kan organiseres med et tværfagligt perspektiv. Platformen støttes af Nordisk Ministerråd, og man planlægger en ny stor nordisk konference i Sverige i front Kultur skal ikke bare være nedslag her og der, kultur skal indgå i alle daglige processer og i en ny helhedstænkning i plejesektoren, fastslog Christina Gedeborg-Nilsson, enhedschef for Kultur i Vården, finansieret af Region Skåne og drevet under Kommunförbundet Skåne. Svensk forskning, bl.a. af forh. professor i socialmedicin Lars-Olav Bygren m.fl. har peget på, at forbrug af kulturoplevelser, læsning osv. giver Isabella Meyer (tv) og Christina Gedeborg-Nilsson Danmarks Biblioteker nr.7 7

8 DB Kulturkonference 2008 Helhedstænkning & Kundskab Vejene til en ny helhedstænkning omkring kultur og sundhed samt kultur som meningsskabende element i det enkelte menneskes tilværelse er mange. Udover kurser handler det ifølge Christina Gedeborg-Nilsson om KUNDSKAB. Og om bekæmpelse af nedløbsrørs-mekanismer. Dette at hver sektor arbejder isoleret fra hinanden og uden kendskab til fordele ved samarbejde og viden om, hvad kulturoplevelser giver mennesker. Det må for eksempel ikke være sådan, at plejehjemsassistenter ser et kulturarrangement som en pause for dem. De skal være medejere til kulturaktiviteterne sammen med biblioteket og andre kulturaktører, bl.a. ved at de får støtte til aktiviteterne, som de så skal gennemføre og deltage i sammen med beboerne og dermed skabe grundlag for meningsfulde samtaler og nyt samvær efterfølgende. Musik og helbred Per Thorgaard, ledende overlæge på Anastæsien, Region Nordjylland og ophavsmand til AUSIRA, det forskningsbaserede netværk som arbejder med dokumentation af den optimale måde at bruge musik på i en konkret situation på sygehus, i anden behandlingsinstitution eller hjemme fortalte om opgør med mennesket som en maskintænkning og aktuel dansk brug af lyd og lydmiljø i sygdoms- og helbredelsessammenhænge. Det har vist sig, at patienters fokus meget ofte retter sig mod et gunstigt/positivt lydmiljø (for eksempel musik i rummet) frem for mod et ugunstigt og nedbrydende lydmiljø (metalliske lyde, tikkende apparatur, alarmer o.l.). På en interessant og fagligt velfunderet måde kritiserede han den behandlingstradition i hospitalsverdenen, hvor mennesket med dets behov for musikalitet og mellemmenneskelige (stemme-) relationer ikke indgår. Abstraktionen herfra til kulturverdenen og biblioteksverdenen, hvor man er i spil som nogen, der via kunsten bidrager til borgernes gode og længere liv, ligger lige for. Sundscafé og Communitycenter Berit Sandholdt Jacobsen, formidlingschef ved Greve Bibliotek, introducerede det samarbejde, som kommunens sundhedssektor inviterede biblioteket til at deltage i i forlængelse af kommunens Sundhedspolitik Via en sundhedscafé i det åbne rum på biblioteket tilbydes borgerne i dag vejledning af forebyggelseskonsulenter gennem face-to-face snak, blodtryksmåling og åbne temamøder om for eksempel sund mad, motion, sundhed og fremmede kulturer, rygestop mm. Placeringen på biblioteket betyder, at man kommer i kontakt med borgere, man ellers ikke ville nå, og at disse anonymt kan indhente vigtig rådgivning. Placeringen i biblioteket er guld værd, sagde Lisbeth Bruun Nielsen, sundhedskonsulent ved Videncenter for Børnesundhed i Århus, da hun introducerede erfaringerne fra et samarbejdsprojekt i Sundhedshuset i Gellerup Bibliotek Integration af nye veje: målrettet service til kvinder og børn. Målsætningen er dér bl.a. at medvirke til at fremme lighed i sundhed, og at styrke den sundhedsmæssige adfærd ikke mindst blandt nydanske småbørnsfamilier og dermed fremme børnenes sundhed og trivsel og endelig metodeudvikling i arbejdet med familier med anden etnisk baggrund end dansk. Også her er der tale om to typer kontakt individuel vejledning og gruppeorienteret indsats, ofte med netværksopbygning som resultat. Samarbejdet omfatter sundhedsplejen, tandplejen, jordemodercentret, biblioteket/community centret. Essensen er: Når man styrkes på ét felt, giver det også styrke på andre; det handler ikke kun om viden men i høj grad også om at opleve og gøre noget sammen. Nye anbefalinger Betyder koblingen sundhed & kultur, at vi får fat i nye brugere?, spurgte eftermiddagens ordstyrer, Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen og direktør for Børne- og kulturforvaltningen i Næstved, apropos problemet, hvor en femtedel borgere ikke nås ad de traditionelle kanaler. Debatten tog hurtigt fart med mange engagerede indlæg om, at sundhed skal være en del af vores kulturpolitik, men også om, at vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af de kendte faggrænser. Konferencens deltagere var ikke i tvivl. Man fandt koblingen mellem kultur og sundhed så interessant belyst gennem dagens oplæg, at deltagerne under eftermiddagens afsluttende debat formulerede en række konkrete anbefalinger. De lød: Løft kombinationen op på et højere plan politisk og organisatorisk eventuelt i en ny national strategi for bibliotekerne. Vi har brug for mere viden på feltet. Både når det gælder forskning i disse sammenhænge men i særdeleshed, når det gælder viden i de berørte sektorer; her har vi brug for nye uddannelsestilbud og kurser. DB skal sammen med andre for eksempel Børne- og Kulturchefforeningen, Biblioteksskolen, m.fl. gå forrest. Men ude i kommunerne skal vi ikke vente på, at denne proces sættes i gang af andre, vi skal selv lokalt tage fat i sagen, gerne via forsøg på området (og gerne med udviklingsstøtte fra Styrelsen for Bibliotek & Medier). Kombinationen og konkrete initiativer skal medindtænkes i lokale bibliotekspolitikker og i lokalt samarbejde på tværs med især kommunernes sundheds- og plejesektor til fordel for både borgernes helbred og for kommunernes sundhedsforanstaltninger. Her skal vi også huske at involvere de mange frivillige, som gennem foreninger og lignende på forskellig vis også arbejder med tilbud til borgerne af helbredsmæssig og kulturel karakter. Og så skal DB holde kontakt til og følge den nordiske udvikling via den nye nordiske platform for kultur og helse, som Kulturregion Skåne er koordinator for. Se oplæggene på vælg: Oplæg, tidligere arrangementer. RemisenBrande Hvert andet år afholder Danmarks Biblioteksforening som bekendt en stor kulturkonference. Også denne gang blev DBs kulturkonference 2008 holdt i faciliteter med kulturarvskvalitet. Tidligere har kulturkonferencerne været afholdt i regi af et slot, men for at markere sidste års Industrikulturens år var arrangementet lagt i den gamle remise i Brande, tre timer fra Københavns Hovedbanegård. Konferencen blev gennemført med økonomisk støtte fra Ikast-Brande Kommune og med praktisk støtte fra Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef i kommunen og medlem af DBs Repræsentantskab og af foreningens Kulturudvalg. Konferencen afsluttedes som sædvanligt med et tilbud om en rundvisning og introduktion til stedet; den stod Birgit Vinge for. Hun er ildsjæl bag og formand for Foreningen Kulturremisen og i øvrigt tidligere kulturudvalgsformand i Brande og forh. medlem af DBs Repræsentantskab. Se mere om RemisenBrande på 8

9

10 Med Winnie på faldere Interview ved Per Nyeng Reality Check lyder titlen på den udstilling, Statens Museum for Kunst viser dette efterår, og et sådant tjek er, hvad Winnie Vitzansky, Danmarks Biblioteksforenings afgående direktør, udsættes for i denne samtale i museets Café Republic om den biblioteksrelaterede virkelighed. Sådan som hun har oplevet den og været en lidenskabelig aktør i, siden hun i 1971 dimitterede som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole. More than a library - it s an experience. I Winnie Vitzanskys optik gælder dette amerikanske biblioteksslogan også et dansk folkebibliotek, når det er bedst. Men egentlig er det også sådan, Danmarks Biblioteksforenings afgående direktør oplever og fornemmer sine 11 år som ankerkvinde i denne forening. De første spørgsmål denne eftermiddag midt i september går da også på netop DB. Hvad kan DB som KL eller de andre centrale instanser og organisationer på biblioteksområdet ikke kan? Med sin unikke blanding af fagfolk og politikere fra hele spektret kan DB forsvare bibliotekssagen og borgernes interesser på en måde, som hverken Styrelsen for Bibliotek & Medier, KL eller for den sags skyld Bibliotekarforbundet kan. Og jo bedre DBs politiske ledelse og sekretariatets stærke hold af medarbejdere forstår at udnytte det, desto bedre bliver biblioteksudviklingen. Hvad betyder Kommunalreformen for DB? Den har givet os et væsentligt bedre medlemsgrundlag, men selvfølgelig færre kommunalpolitiske medlemmer. For at modvirke det sidste og fastholde forankringen i det kommunalpolitiske miljø vil vi derfor i de kommende vedtægter indføre, at der fremover fra hver region skal vælges fem repræsentanter til Repræsentantskabet i stedet for to fra hvert amt. Hvilken forskel er der mellem det DB, du som nyslået direktør mødte i 1998 og den forening, du nu som direktør tager afsked med? Det, jeg personligt er mest stolt af, er, at DB i de sidste år har positioneret sig som en vigtig spiller og aktør i dansk bibliotekspolitik, og at foreningen har placeret sig så centralt i debatten. Samtidig har vi øget vores medlemsgrundlag. At sikre det var min forgænger i direktørstolen, Jens Thorhauge, godt i gang med. Jeg har stået på hans skuldre. Ingen tvivl om det. Og i dag er 92% af landets befolkning dækket ind via et kommunalt medlemsskab mod bare 70% i starten af 70 erne. Også gruppen af enkeltmedlemmer er vokset ganske voldsomt. Endvidere har foreningen fået en væsentlig bedre økonomi, og det giver os mulighed for at tage initiativer og opgaver på os, som der ikke var overskud til, da jeg tiltrådte. Tidligt i min periode indførtes også en strategisk planlægning for DB, så vi fik en bevidst udvikling og ikke styredes af ad-hoc-beslutninger. Men samtidig med plads til spontanitet. Alt kan ikke forudsiges et år frem i tiden på et så broget felt. Det har styrket foreningens indsats og rolle som fælles talerør for bibliotekerne og deres brugere, at Forretningsudvalget, Repræsentantskabet, regionsforeningerne og sekretariatet med en sådan plan angiver kursen retningen. Endelig har DB satset meget på stærke alliancer og partnerskaber omkring konkrete, afgrænsede, udadrettede projekter, og i denne sammenhæng lagt vægt på, at det også var noget, der kunne synliggøre foreningen. Det har været en bevidst strategi. Sammen med en række litterære selskaber og institutioner har vi eksempelvis etableret os med Klassikerdagen. Vi har sammen med Berlingeren oprettet Læsernes Bogpris, og sammen med bl.a. Foreningen Norden deltager vi i Skumringstid. I andre lande eksisterer der normalt kun én national biblioteksforening. I Danmark har vi to. Hvad med en rask lille fusion mellem DB og Danmarks Forskningsbiblioteksforening? Nu afbøder Biblioteksparaplyen i nogen grad, hvad der måtte være af negative konsekvenser af denne dobbelthed. DB har et fortrinligt samarbejde med de øvrige paraplyorganisationer. Også med DF. I forbindelse med at Danmarks Biblioteksskole sidste år nedlagde sit bibliotek et bibliotek som også var hovedfagbibliotek for biblioteksvæsen, dokumentation og information var DB da heller ikke for at nævne et eksempel en brøkdel af et sekund i tvivl om, at vi sammen med DF og BF eftertrykkeligt måtte sige fra over for et så skræmmende signal. Hvis ikke landets biblioteksskole skal have et bibliotek, hvordan skal man så kunne over- 10

11 bet Fra biblioteksgulvet til direktørstolen. Som purungt menneske mente Winnie Vitzansky, at et job som bibliotekar måtte være noget af det dejligste i verden, og det blev hun da også i Det blev dog kun til tre år på et folkebibliotek, nemlig på en biblioteksfilial på Nørrebro i København. Som 28-årig tog hun som u-landsfrivillig til Tanzania og arbejdede som bibliotekar og souschef på biblioteket på Institute of Finance Management i Dar-es-Salaam. På instituttet uddannedes flere af de mennesker, der siden skulle tage fat i den unge stats økonomiske udvikling og infrastruktur. Jeg gik jo på Danmarks Biblioteksskole sidst i 60 erne og i begyndelsen af 70 erne, og som så mange andre unge mennesker i de år ønskede jeg selvfølgelig at redde verden. Eller i det mindste at gøre den til et humanere sted at være. Og jeg var jo optaget af u-landspolitik. Ellers var jeg ikke taget derned, fortæller hun. De to år jeg sad i Dar-es-Salaam har været fuldstændigt afgørende for mit senere professionelle liv. I Dar-es- Salaam kom jeg ud af den trygge ramme og fik set en del af tilværelsen fra helt andre vinkler, og da jeg kom tilbage til Danmark følte jeg også mig selv forandret. Efter hjemkomsten blev Winnie Vitzansky ansat på Danmarks Blindebibliotek (DBB). Her slog hun sine folder fra 1976 til De sidste 10 år som direktør. Og endelig blev hun i 1998 direktør for Danmarks Biblioteksforening. I begge mine direktørjob har jeg ment, jeg havde det bedste job i dansk biblioteksvæsen. Jeg har haft det privilegium at have til opgave at skaffe mig overblik, og især i mine 10 år som DB-direktør har jeg skullet bevæge mig i det politiske farvand. Det blev jeg fanget ind af. Det har været kolossalt spændende, fascinerende og udfordrende at være med til at støbe kuglerne og deltage i udviklingen af DBs politik og strategier. Men uden at Winnie selv anfører det altid i smuk overensstemmelse med embedsmandens 11. bud: Du må ikke politisere. I hvert fald ikke så det er synligt. -pn 11

12 bevise andre højere uddannelsesinstitutioner om nødvendigheden af det? Afgørende i denne sammenhæng er naturligvis, at de to bibliotekssektorer hænger sammen som ærtehalm, og at det, der foregår i den ene sektor, kan gribe dybt ind i den anden. Helt personligt er jeg derfor overbevist om, at DB og DF på sigt må lægge kræfterne sammen. At de to sektorer på grund af en splid omkring en bibliotekskommission i slutningen af 70 erne fra at have en fælles biblioteksforening delte sig i to bør ikke for tid og evighed præge biblioteksvæsenet. Vi må erkende, at vi er et lille land. At DB alene ikke er tilstrækkelig slagkraftig i forhold til regering og Folketing, og at DF heller ikke er det. Vi må have en større kontaktflade til rigspolitikkens håndgangne kvinder og mænd og centrale apparat. Alene det at overvåge, hvad der i de forskellige ministerier er på vej med konsekvenser for bibliotekerne, har vi hver for sig svært ved, og det kan gør det vanskeligt at søge indflydelse før beslutningerne er taget, og toget er kørt. Bortset fra en kort periode i første halvdel af 90 erne har samtlige DB-formænd efter kammerherre Lassen været socialdemokrater. Altså i næsten 50 år. Er det videre heldigt for en interesseorganisation, der ønsker at fremtræde partipolitisk neutral? Det ser jeg virkelig ikke som et problem. Når vi efter et kommunalvalg sammensætter DBs ledelse, gør vi det meget omhyggeligt efter den d Hondtske metode, og derfor vil ledelsen afspejle det politiske styrkeforhold i foreningens medlemskommuner. Hidtil har Socialdemokraterne haft flertallet; men den dag der bliver en anden form for flertal, så skal DB have en formand, der afspejler det. Men stadigvæk en formand og en 1. næstformand som partout skal være kommunalpolitiker. Smager det ikke af demokratisk underskud? Vedtægterne siger ganske rigtigt, at det udelukkende er kommunalpolitikerne, der er valgbare og har stemmeret til disse to poster. På positivsiden betyder det, at formanden og 1. næstformand kender betingelserne for politikere. Det ville de ikke kunne gøre, hvis de kommer fra andre boldgader. Men jeg forstår godt ræsonnementet. I DB centralt har vi dog aldrig diskuteret muligheden af, at formandsposten, endsige 1. næstformandsposten, kunne besættes af de faglige, individuelle medlemmer, og når jeg i udlandet har argumenteret for konstruktionen af vores politiske organisation, har jeg altid sagt, at prisen er, at formanden må være politiker, for ellers får man aldrig politikerne til at stille op. Men desto vigtigere er det jo, at fagfolkene tager deres politiske rolle i DB alvorligt, og at de i Forretningsudvalget, Repræsentantskabet og på DBs generalforsamlinger ikke bare manifesterer sig biblioteksfagligt, men så sandelig også bibliotekspolitisk. I forbindelse med diskussionen om de vedtægtsændringer, foreningen må foretage, fordi vi nu har regionsforeninger i stedet for amtsforeninger, har spørgsmålet om de faglige medlemmers mulige stemmeret i forbindelse med formandsvalget også været oppe og vende. Det var dog ikke bare politikerne, som ikke syntes, der skulle ændres noget på det punkt. Fagfolkene i Repræsentantskabet mente heller ikke, de faglige skulle have stemmeret til formandsvalget. Men derfor behøver du vel ikke at mene det? Winnie tøver lidt, griber ud efter glasset med hvidvin, men ombestemmer sig og tager i stedet en slurk kildevand. Et sådant spørgsmål kræver et diplomatisk svar: Direktøren mener sjældent noget andet end Repræsentantskabet. Bliver du aldrig træt af foreningens umanerlige hang til konsensus? Denne tilstræbelse gør foreningen langsommere og også mindre skarp på aftrækkeren. Men i forhold til f.eks. KL og kulturministeren indebærer det også en styrke, at DB udadtil taler med én røst, og at vi hele tiden sørger for, at der i forbindelse med foreningens mærkesager og bibliotekspolitiske udspil er opbakning hele vejen rundt. DEN ØKONOMISKE TOMMELSKRUE Winnie Vitzansky forlader DBs direktørstol på et tidspunkt, hvor antallet af biblioteker mindskes markant, hvor udlånstallet er vigende, og hvor det samlede biblioteksbillede mere præges af økonomiske nedskæringer og smalhans end af fremgang. Som tidsskriftet Mandag Morgen for nylig skrev: Bibliotekerne er trængt fra alle sider. Og det på trods af flere års højkonjunktur. Er det på den baggrund ikke svært for Winnie og en forening, der som hovedformål skal fremme dansk biblioteksvæsen, at bevare optimismen? Winnie kigger ud af caféens store vindue mod parken, hvor en indian summer er ved at glide over i et egentligt efterår. Som om der i solskinnet uden for og løvets stærke farver er mod og kraft at hente. Det synes jeg egentlig ikke. For når ét slag er tabt, er det tid til et nyt. Men det er langt fra altid gået, som DB har ønsket og stridt for. Noget som især har været frustrerende, var den manglende udmøntning af de ekstra bloktilskudspenge, kommunerne fik af staten i kølvandet på biblioteksloven. DB satte sit tydelige fingeraftryk på biblioteksloven, og foreningen spillede en aktiv rolle i den efterfølgende bloktilskudsdebat. I den sag har vi virkelig råbt op og ageret. Ikke desto mindre så er økonomien gået tilbage, samtidig med at opgaverne er vokset. Bibliotekerne rummer et enormt potentiale, som overhovedet ikke er udnyttet fuldt ud, og som hele tiden skal fortolkes ind i en ny virkelighed. Men det skal der politisk vilje til. I et fødselsdagsinterview med Danmarks Biblioteker for knap tre år siden udtalte du, at det unikke samspil i DB mellem politikere og fagfolk sikrer, at Danmarks borgere får et kvalificeret informationsog kulturtilbud - også ude i landets udkantområder. Er det ikke at tage munden vel fuld? Det er jo især udkantsområdernes biblioteker, der lige nu står for fald eller allerede er røget. Jeg ville ikke formulere mig sådan i dag. Jeg er meget bekymret over denne udvikling, men mener også, at DB har potentialet til at vende den. I nogle tilfælde kan det da være klogt eller den eneste farbare vej at samle kræfterne og etablere sig med et stærkt hovedbibliotek på bekostning af en og anden filial, men vi skal virkelig være meget opmærksomme på, hvad der bliver tilbage i udkantsområderne, og vi ved da godt, at er et bibliotek først nedlagt, bliver det meget vanskeligt at få det op at stå igen. Det samme gælder i de store byområder. Det er vigtigt, at der 12

13 også her er ordentligt fungerende lokalbiblioteker. Ikke nødvendigvis med alle de facetter og tilbud et stort bibliotek kan byde på. Men fortolket ind i lokalsamfundet. Der skal bestemt tænkes nyt og eksperimenteres, men bare bevidstløst at nedlægge filialer er hen i vejret. Hvordan har du og DB det med de udliciteringer af biblioteksdriften og entrepriseformer, som i de senere år har været anvendt i bl.a. Sverige? Eller den privat-offentlige partnerskabsmodel som man i Kolding har realiseret? Så længe det klart fremgår, at biblioteksloven skal følges, og at det er politikerne, der har det endelige ansvar, forholder DB sig ikke afvisende over for forsøg af den slags. Det er dog ikke noget, jeg personligt har brændt for. ØNSKELISTE TIL CARINA DB har ved flere lejligheder efterlyst en national strategi for udviklingen af vidensamfundet og dets biblioteker. Det synes de øvrige centrale instanser og organisationer på biblioteksområdet dog ikke så vilde efter. Det tror jeg, de bliver, og i hvert fald er Styrelsen for Bibliotek & Medier da positiv, så længe vi taler om en biblioteksstrategi, ikke en videnstrategi. Notér også, at Brian Mikkelsen, som noget af det sidste han gjorde som kulturminister, satte netop dette spørgsmål på sin arbejdsplan. Forhåbentlig vil den nye kulturminister, Carina Christensen, holde fast i det. Det er en styrke for folkebibliotekerne, at de har de mange kulturengagerede politikere så tæt på sig, og at der i hver enkelt kommune er et biblioteksengagement. Men det gør det ikke mindre vigtigt, at der udover det lokale engagement også kommer stærk inspiration fra centralt hold. Derfor skal vi have en politisk vedtaget, national strategi for, hvad bibliotekerne skal kunne yde og stå for i 2010 og årene fremover. En fælles overordnet ledestjerne. Når det, for at nævne et nærliggende eksempel, er regeringens mål, at Danmark skal være et førende innovations- og iværksættersamfund i Hvad stiller det af krav til bibliotekerne og f.eks. deres erhvervsservice? Det er der sikkert ikke én eneste i regeringen, der har et svar på. Med loven fra maj 2000 blev medierne ligestillet, men i dag er vi så langt inde i en mediekonvergens, at det ikke længere er i den sag, det brænder på. Derimod behøver vi en fælles forståelse af bibliotekernes rolle i et eskalerende vidensamfund og i en stadig mere globaliseret verden og en heraf følgende handlingsplan. Hvis Carina Christensen beder dig om en ønskeseddel, hvad skal der udover en national biblioteksstrategi stå på den? Så ville jeg sige, at det fremragende decentrale danske bibliotekssystem er afhængigt af, at der er en stærk kulturminister, som tager sit ansvar for biblioteksudviklingen på sig og viser retningen for det 21. århundredes biblioteker. Jeg ville fremhæve vigtigheden af, at udviklingspuljen under Styrelsen for Bibliotek & Medier og overbygningsfunktionerne får tilstrækkeligt med penge. Det mener DB ikke er tilfældet i dag. Tag f.eks. centralbiblioteksreformen. Den er i sin substans fornuftig. Bortset fra, at det selvfølgelig kan diskuteres, om det lige skulle være de og de biblioteker, der skulle bære reformen. Men jeg mener ikke, at de seks udpegede regionsbiblioteker kan klare de fysiske overbygningsfunktioner på et ordentligt niveau og samtidig gå forrest i udviklingen for de samme penge. Der skal flere til. Hvis jeg havde adgang til Carina Christensens øresnegl, ville jeg nævne, at den frie adgang til information og viden er afhængig af, at der også ophavsretsligt er adgang til de digitale medier. Samt at et begreb som Privacy respekteres. Principielt og i praksis er en nidkær overvågning af borgernes biblioteksbenyttelse uforeneligt med en fri adgang og ødelæggende for tillidsforholdet mellem biblioteket og dets brugere. Jeg ser gerne, at nogle af de klassiske værdier kommer mere i fokus. Lad bibliotekerne bruge løs af teknologien, men lad os hele tiden huske, hvorfor vi gør det, og gøre os klart, hvorfor det er vigtigt at have et bibliotek. Servicen til brugerne og indsatsen for at nå de borgere, der endnu ikke har fundet vej til biblioteket, skal stærkere ind i bevidstheden og strategien. Endelig er der en række mindre skævheder, som jeg håber, ministeren vil rette op på. F.eks. er det fuldstændigt ude i hampen, at der er indført karenstid på biblioteksudlån af musik-cd ere. Det er helt ude af trit med den ligestilling af medierne, som biblioteksloven lægge op til. Det helt grundlæggende er imidlertid, at alle mennesker skal have fri og lige adgang til information og kultur, og at borgerne i deres hverdag inspireres og anspores til at gøre brug af denne rettighed. Og til at protestere og agere, hvis den trues. DE TYVE ÅR PÅ DBB 11 år som direktør for DB, men ca. det dobbelte som ansat på Danmarks Blindebibliotek. Heraf de 10 som direktør. Hvad mindes du med særlig glæde fra denne periode? Jeg kom jo direkte fra et institutbibliotek i Dar-es-Salaam, og at komme fra det til Blindebiblioteket på Blegdamsvej i København var som at komme fra det ene udviklingsprojekt til det andet. De mange store forskelle ufortalte. Ikke mindst teknologisk skete der i de år vældigt meget på DBB. Vi fik omstillet biblioteket fra at køre med spolebånd til at bruge kassettebånd. Og i 1984 indførte vi IT og hele udlånet automatiseredes. Noget af det jeg først stred for var i øvrigt at få halet DBB væk fra Socialministeriet og over i Kulturministeriet. Hvilket som bekendt lykkedes. Takket være alle gode kræfter, herunder et fint samspil med Biblioteksstyrelsen og Dansk Blindesamfund, havde vi også held med at få biblioteket anerkendt som et nationalbibliotek for ad den vej at kunne spille en koordinerende rolle i forhold til folkebibliotekernes betjening af synshandicappede. Det var min målsætning, og sådan blev det. Også som direktør for Danmarks Biblioteksforening har du mere end én gang draget en lanse for en bedre adgang til kultur og et kvalificeret bibliotekstilbud for de handicappede. Hvor kniber det stadigvæk? For de synshandicappede er der også efter min tid på DBB sket store Danmarks Biblioteker nr. 7 13

14 fremskridt. Blandt andet med det digitale motorvejsprojekt: E17. Og med Daisy-projektet med dets udvikling af standarder for fremstilling og afspilning af digitale lydbøger. Flere af de andre handicapgrupper har til gengæld meget at indhente. Tag bare noget så enkelt og økonomisk overkommeligt som en teleslynge. Det er der massevis af biblioteker, som endnu ikke har. Det, jeg savner, er en overordnet målsætning for folkebibliotekernes tilbud til handicappede bredt betragtet. Så hvorfor ikke lade DBB udvide sit revir og udvikle det til det nationale handicapbibliotek, som løbende kan holde øje med, at alle handicapgrupper i biblioteksmæssig henseende tilgodeses ordentligt. Og med tilbud og rådgivning til folkebibliotekerne om, hvordan tingene kan gøres bedre. At få en sådan målsætning formuleret, synes jeg, landets kulturminister bør tage initiativ til. INTERNATIONALE IMPULSER Winnie Vitzansky var bestyrelsesmedlem af IFLA s blindesektion fra 1981 til 1999, og sektionens formand fra Og hun betegner inspirationen fra IFLA som uvurderlig for arbejdet på DBB. Her kunne jeg få et overblik over mulige løsningsmodeller og føre dem ind i en dansk sammenhæng. I flere lande bl.a. Sverige, Holland, USA og Canada var man betydeligt længere fremme på dette område, siger hun. Også som direktør for DB har hun med liv og sjæl deltaget i IFLA s arbejde. Både i forbindelse med det u-landsorienterede ALP-projekt (Advancement of Librarianship, fremover Advocacy for Library Develeopment Programme), i FAIFE (Free Access to Information and Freedom of Expression) og i arbejdsgruppen, i dag sektionen for Management of Library Associations. I IFLA har hun og direktørerne eller generalsekretærerne i de øvrige nordiske lande markeret sig så stærkt, bl.a. ved valget til IFLA s styrende organer og i forhold til væsentlige mærkesager, at man i IFLA i dag taler om The Scafia The Scandinavian Mafia. Vi tror på, at IFLA har en meget stor rolle at spille på det overnationale plan. Men har også været enige om, at IFLA ikke kun skal fungere som en fælles biblioteksfaglig platform, men at den langt mere offensivt og kraftfuldt skal markere sig politisk. Noget jeg også synes IFLA i stigende grad gør. Ikke mindst i de spørgsmål FAIFE og CLM (Copyright and other Legal Matters) engagerer sig i. IFLA er blevet mindre højtidelig og mere slagkraftig i sin måde at markere sig på. Alt det falder fint i tråd med, at IFLA s nuværende præsident, tyskeren Claudia Lux, som sit kodeord har valgt begrebet advocacy. Sloganet for hendes præsidentperiode, The Libraries on the Agenda, er noget, der skal gennemsyre hele organisationen. Jeg er overbevist om, at også den kommende præsident, sydafrikaneren Ellen Tise, vil holde denne fane højt. Hun har i øvrig sagt ja til at komme på DBs årsmøde i 2009 og udlægge budskabet i det motto, hun har valgt for sin præsidentperiode: Libraries Driving Access to Knowledge. Samt deltage i en paneldiskussion om, hvordan vi kan gøre biblioteket til lokomotivet i udviklingen af vidensamfundet. Hvilket sådan set er overskriften på den nationale strategi, som DB gentagne gange har efterlyst. Skotske Susan Philipsz fortolkning af Tim Buckleys Song to the Siren fra 1968, samme år som Winnie Vitzansky gik på Danmarks Biblioteksskole, har som et led i Reality Check-udstillingen været stilfærdigt afspillet i caférummet. Nu lakker den mod enden, og det gør interviewet også. FREMTIDEN Skærer du nu navlestrengen til bibliotekssektoren over for at nyde familielivet, læse alle de ulæste bøger, du har stående på boghylden i Roskilde, tilmelde dig et eller andet fancy studium på universitetet eller i lighed med Voltaire dyrke din have? Jeg hører ikke til dem, der har en forkromet plan, og det er fuldstændigt bevidst. Nu vil jeg for en gangs skyld have lov til at improvisere. Det kan da godt være, at jeg på et tidspunkt tager en bachelor inden for et af de mange emner, der optager mig. Men det kan også være, at jeg gør noget helt andet. Eller tredje. Jeg befinder mig i åbent land. Jeg vil nyde ikke længere at være forpligtet og ansvarlig på den måde, jeg skal være nu. Men det betyder ikke, at jeg ikke længere har pligter. Jeg sidder jo også stadigvæk i UNESCO s nationalkommission og vil på den post have tråde til DB og DBs internationale arbejde. Og jeg går i tide. Skal en ny direktør sidde solidt i sadlen, når foreningen skal konstituere sig efter kommunalvalget i 2009, så skal hun eller han til nu. Det er efter min opfattelse det rigtige tidspunkt at komme ind på. Danmarks Biblioteksforenings Fond Indkaldelse af ansøgninger Næste ansøgningsfrist: 2. januar 2009 Fondens formål er at yde støtte til bibliotekarers dygtiggørelse og videreuddannelse i Danmark eller ved studierejser i udlandet. Støtte kan også men i forholdsvis begrænset omfang ydes til uddannelse af unge, dygtige biblioteksstuderende. Herudover uddeler fonden prisbelønninger til institutioner eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for dansk biblioteksvæsen. Der er ikke ansøgningsskema. Ansøgninger stiles til Danmarks Biblioteksforenings Fond, Vesterbrogade 20, 5. sal København V. 14

15 Social kapital,værdikamp og kvalitetsmåling Humlebien er i fin form! Rapport fra Sandbjerg 2008 Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Kommunes Biblioteker Jeg får stadig et lille skævt smil om munden, når jeg tænker på den sidste ærede taler på dette års Sandbjerg Konference. Oplægget var nemlig ikke kun meget tankevækkende, det var også meget morsomt. Professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet talte om Danmarks primære råstof: social kapital. Det råstof der gør, at det danske velfærdssamfund den danske humlebi kan flyve, stik imod al økonomisk fornuft. Vi er det land i verden tæt fulgt af de andre skandinaviske lande hvor almindelige mennesker har størst tillid til hinanden og derfor let og billigt kan få handler og processer til at glide. Vi samarbejder om at nå de bedste løsninger, fordi vi er så godt som sikre på, at vi deler normen om, at alle ordentlige mennesker holder ord og fordi vi ved, at hvis vi deles om det fælles udbytte, kommer vi længere. Vores forfædre drog ud og plyndrede, men til sidst gik det op for dem, at når der ikke var mere at røve ja så kunne man ikke ernære sig på den måde længere. De fandt ud af, at hvis man sikrede den gode gensidige handel, så voksede rigdommene over tid. Velfærden i de skandinaviske lande bygger på, at vi deler og lader være med at rage til os på andres bekostning. Desuden har vi et højt uddannelsesniveau, som betyder, at de fleste mennesker forstår, hvorfor ordentlighed og ærlighed på lang sigt er den mest farbare vej. Der tegner sig en trekant bestående af et højt uddannelsesniveau, velfærd og gensidig tillid, og når man ser den trekant for sig, er det nærliggende også at se de danske folkebiblioteker for sig. Tyrkiet ligger langt nede på listen. Den kendsgerning kan dog ikke bruges som argument i debatten om Tyrkiets optagelse i EU, da Frankrig og Portugal ligger næsten lige så lavt, og selv om hverken Frankrig eller Portugal er decideret fattige lande, så tegner der sig en figur, der har korruption, store sociale forskelle og lavt uddannelsesniveau som årsag til en bemærkelsesværdig lille social kapital. Med Tinggaard Svendsen kom vi langt omkring i verden. Med Pernille Drost kom vi mest ind på de bonede gulve i København, da Bibliotekarforbundets formand talte om kulturen som en del af kvalitetsreformen. Tinggaard Svendsen antydede, at han opfattede kvalitetsreformen som et udtryk for regeringens manglende tillid til den offentlige sektor og som en måde at kontrollere den på. Det synspunkt er Pernille Drost enig i, idet hun ser kvalitetsreformen som et led i værdikampen og regeringens knægtelse af såvel fagbevægelsen som den offentlige sektor. For en gangs skyld kan vi så måske næsten glæde os over, at kulturen ikke har en fremtrædende plads i et regeringsudspil. Det er dog ikke Pernille Drosts opfattelse. Kulturens næsten usynlige rolle i reformen er desværre et udtryk for, at kulturen ikke kan konkurrere med social- og sundhedsområdet om opmærksomhed. Selv om vi gør mange ting rigtig godt og f.eks. i årevis har arbejdet tværkommunalt, så er der ikke rigtig nogen i regeringen, der har opdaget det. Pernille Drost tager det dog ikke så tungt, idet hun er af den opfattelse, at kvalitetsreformen er ved at fuse lidt ud, og at vi måske er på vej tilbage til den egentlige velfærdsdebat. Lene Byrialsen tilføjede fra salen, at det jo er meget glædeligt, at bibliotekerne nu er kommet med i Kulturministeriets arbejdsprogram og derfor måske også bliver tænkt ind i globaliseringsstrategien. Fra de bonede gulve i København kom vi med bibliotekschef Morten Fogh hjem på biblioteket. Morten Fogh fokuserede præcist på de ting, der er relevante, når vi snakker kvalitetsmåling i den danske biblioteksvirkelighed anno 2008: ét er at definere kvalitet, noget andet er de mange forskellige forståelser af kvalitet, som henholdsvis samfundsborgeren, skatteyderen, kunderne, politikerne, forvaltningsdirektøren, brugerne og de biblioteksansatte har. Morten Foghs pointe var, at vores forhold til kvalitet er præget af alle disse forskellige forståelser, og at der deri er en række udfordringer, hvoraf den mest markante måske er vores idé om, at selvbetjening og kvalificeret professionel betjening kan gå hånd i hånd. Hvis vi skal forholde os til kvalitet, må vi identificere fællesmængden af kvalitetsparametre, opstille succeskriterier og være professionelle. Udover de her omtalte oplægsholdere var også Peter Dahler Larsen, Bente Bjørnholt og Inger A. Kjeldsen, vinderen af dette års nye DB-Syd bibliotekspris, på programmet på årets Sandbjergkonference. Danmarks Biblioteker nr. 7 15

16 IFLA 2008 I QUEBEC 2. DEL AF ÅRETS IFLA-REPORTAGE Det grænseoverskridende bibliotek og dets potentiale stod øverst på dagsordenen på IFLA 2008 konferencen i både plenumdiskussioner og sessionsmøder såvel som på IFLA-sektionernes komitéarbejdsmøder. Omkring delegerede fra 150 lande var samlede i dagene august i år i Canada til verdens største internationale biblioteks- og informationsmøde for fra alle tænkelige vinkler at diskutere, hvordan man bedst giver alle mennesker adgang til information og viden på tværs af tid, rum og afstand og behovet for afledt biblioteksudvikling. Den canadiske provins og byen Quebec fejrede samtidig 400 års jubilæum og dannede, som det ses nedenfor, en yderst charmerende ramme om IFLA konferencen og dens mange faglige aktiviteter. I Danmarks Biblioteker nr. 6 kunne man læse 1. del af årets IFLA-reportage med den mere overordnede bibliotekspolitiske introduktion. På de følgende sider rapporteres fra ALP-programmet, MLAS de nationale biblioteksorganisationers ledelsessektion og fra sektionerne for børn, folkebiblioteker, flerkulturelle services, handicappede samt fra referenceog informationssektionens forkonference. Har Danmarks Biblioteksforening din Din besked kunne ikke leveres..., sådan lyder det af og til, når DB udsender nyheder eller andre informationer. Derfor: Har du fået ny adresse, nyt job, er du flyttet eller er der sket andre ændringer i dine kontaktoplysninger, så underret snarest sekretariatet om ændringerne. Enten på dbf@dbf.dk eller på telefon alle hverdage fra kl på nr Tak for hjælpen! 16

17 IFLAs nye drive Winnie Vitzansky, direktør, DB, og medlem af ALP s Advisory Board Claudia Lux (tv.) og Ellen Tise IFLA i Quebec 2008 var for mig især præget af IFLAs to stærke kvinder, præsident Claudia Lux og hendes efterfølger, Ellen Tise. IFLA har med de to fået meget mere drive og er blevet mere uhøjtideligt og rarere, og det skal man jo ikke kimse på næsen af. Claudia Lux s tema Libraries on the Agenda opfylder biblioteksforeningernes længe nærede ønske om at sætte IFLAs politiske funktion klarere på dagsordenen, og det synes jeg lykkes flot under Claudia Lux både i hendes store officielle taler og gennem hendes aktive deltagelse i de mange møder på konferencen. Ellen Tise, IFLAs president-elect, havde som sine forgængere en inspirerende brainstorming om sit tema Libraries Driving Access to Knowledge. Hun havde forbedret tidligere års sessioner ved at bede alle IFLAs sektioner forholde sig til temaet og sikrede sig med dette enkle virkemiddel, at temaet når ud i hele organisationen såvel som i sektionernes kommende konferenceprogrammer. Det er allerede lykkedes at få temaet igennem til de nordiske foreninger! Dels ved at de nordiske lande har påtaget sig at arrangere en Nord- Syd konference over temaet i Botswana i 2010 i forbindelse med SCECSAL konferencen, og i Danmarks Biblioteksforening lader vi temaet gå ind i vores årsmødetema i 2009 i Aalborg, hvor vi har den særlige glæde også at kunne byde Ellen Tise velkommen som hovedtaler! Arbejdet i ALP (Action for Development through Libraries Programme Core Activity), i hvis Advisory Board jeg sidder udpeget til at repræsentere de nordiske lande er desværre under alvorligt pres. ALP står for IFLAs arbejde med udvikling af biblioteker og biblioteksforeninger i udviklingslandene og får sin primære finansiering fra en stor SIDA-bevilling, som desværre udløber med udgangen af ALP må derfor nu omstruktureres til en ny virkelighed, og det arbejdede vi med på konferencen. En opgave som forhåbentlig bliver færdiggjort på ALPs midterm-møde i Haag i december. De nordiske biblioteksforeninger har i foråret opfordret IFLA til at finde en snarlig og holdbar løsning på ALPs problemer og havde i Quebec et møde med IFLAs generalsekretærer både den siddende og den kommende om den fremtidige struktur og finansiering, fordi vi i Norden lægger stor vægt på IFLAs ALP-arbejde. MLAS under udvikling Hellen Niegaard, chefkonsulent/redaktør, DB, og medlem af IFLAs Management of Library Associations sektionskomité MLAS, biblioteksforeningernes egen sektion, er IFLAs sparringspartner, når det gælder overordnede bibliotekspolitiske spørgsmål. Den arbejder for udvikling af biblioteksforeninger, primært gennem programsessioner på de årlige IFLA-konferencer, afholdt i de senere år i samarbejde med sektionen for Continuing Professional Development and Workplace Learning og sammen med ALP, omtalt ovenfor. MLAS mødes to gange årligt men giver løbende input til IFLAs øverste styre og organer, nu fra sin nye placering som fast observatør i IFLAs Governing Board. På posten sidder komitésektionens formand, Sinikka Sipilä, direktør i Finlands Biblioteksforening. Hun gør naturligvis støttet af komitéen et fantastisk stykke arbejde. Men MLAS arbejde drejer sig også om at professionalisere biblioteksforeningerne generelt, herunder at styrke udvikling af biblioteksforeninger i udviklingslande og i andre lande, hvor der er behov. I MLAS, hvor der diskuteres forenings- og ledelsesudvikling, og hvis medlemmer fortrinsvis er foreningsdirektører, befinder vi os midt i et generationsskifte. De stiftende mothers and fathers er nemlig i disse år langsomt på vej ud af sektionen. Man kan som bekendt maximalt sidde i en IFLA-komité i to perioder svarende til otte år. Således efterfulgte jeg for DB eksempelvis Winnie Vitzansky sidste år. GLAD vejen til stærkere foreninger Det sker primært gennem GLAD, Global Development of Library Associations, en arbejdsgruppe, hvor jeg nu sidder sammen med sektionskomitéens sekretær og tidligere MLAS-formand Keith Fiels, ALAs den amerikanske biblioteksforenings direktør, og Rosemary Waimiru Gitachu, den kenyanske biblioteksforening. Vi har fået til opgave at nyudvikle GLAD-programmet, så det mere aktivt kan bidrage til biblioteksforeningernes arbejde i deres hjemlande. På sektionens sidste arbejdsmøde i Quebec forelagde vi så vores idéer, som blev modtaget vel, og som nu skal realiseres i de kommende år. Det drejer sig om flere ting, lad mig nævne nogle stykker. En helt ny wiki, hvor foreningerne let skal kunne hente information, inspiration og værktøjer f.eks. om bibliotekskampagner og nationale markedsføringsinitiativer, samt de guidelines for foreningsvirksomhed som er udarbejdet. Disse skal dog opdateres mht. medlemsudvikling og advocacy. Det drejer sig desuden om nye målrettede uddannelsestilbud op til IFLA-konferencerne, første gang i Milano, og det drejer sig også om nytænkning af mentortilbuddet, som ikke har fungeret optimalt. Her skabes bl.a. et fælles forum i forbindelse med wiki, så man altid kan hente vejledning og råd og komme i kontakt med sine kolleger verden over i tillæg til de oplæg, komiteens medlemmer påtager sig at holde rundt omkring samt til økonomisk støtte ydet af mere velstillede foreninger. Danmarks Biblioteker nr. 7 17

18 Nye IFLA-input til biblioteksbetjening af børn og unge Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne og medlem af IFLAs Children Libraries Sektionskomité Deltagelse i IFLAs årlige kongres er altid et spørgsmål om skarp prioritering. De mange sessioner ligger tæt i programmet og mange på samme tidspunkt. Dette år i Quebec er ingen undtagelse, og helt generelt er det faglige program spækket med relevante og spændende sessioner. Sektionen for biblioteksbetjening af børn og unge, som jeg er DBs repræsentant i, havde tre velbesøgte arrangementer. Guidelines for library services for young adults Det første var en præsentation af de nyeste guidelines for unge. Præsentationen blev understøttet med billeder af eksempler fra best practise fra mange biblioteker i verden. Målene i disse guidelines er blandt andet, at: Sikre overgang fra børnebiblioteksservices til voksenbiblioteksservices Opmuntre til livslang læring via biblioteket Motivere til livslang læsning for at skaffe sig information og for fornøjelse Udvikle de unges færdigheder til informationssøgning Sikre bibliotekssamlinger og services for alle teenagere i lokalsamfundet for at imødekomme følgende behov: uddannelse, information og viden, kulturelle oplevelser og lystlæsning. Guidelinen kan bruges som en ramme for udvikling af biblioteksbetjening af unge. Den er desuden en liste med ideer set fra et internationalt perspektiv, og guidelinen er ment som en inspirationskilde for bibliotekspersonale, der har biblioteksbetjening af unge voksne som sin opgave. Guidelinen er et meget nyttigt redskab med mange gode ideer, som også er relevante for danske bibliotekarer. Der er lister over arrangementer, forslag til samarbejdspartnere og netværk, og endelig er der et forsøg på en definition af målgruppen. I den efterfølgende debat faldt der bl.a. kommentarer som It s all about attitude, og udmeldingerne var kort og godt: gå i dialog med de unge, gi dem et smil og gi dem plads. Se guidelinen på og brug den selv som afsæt til en lokal debat om biblioteksbetjening af de unge voksne i biblioteket. Børnebiblioteket i Charlesbourg Næste session foregik ikke i kongrescentret men på lokalbiblioteket i Charlesbourg, en forstad til Quebec. Det er et ganske stort og meget nyt bibliotek. Bibliotekets indretning er set med danske øjne meget traditionelt, men bag den lidt stive facade foregår der en lang række aktiviteter for børn, for biblioteket sætter specielt fokus på bibliotekstilbud til børn. Der er for eksempel aktiviteter som fødselsdagsfest for alle 1-årige, læsedag, baby-chat, morgenseancer for kravlebørn og deres mødre, godnatlæsning, søndagshistorier, teater og meget mere. Vi sætter sejl mod nye horisonter Tredje og sidste session bød på 4 oplæg fra Canada, Benin, Cuba og Sverige. Fire oplæg om hvilke redskaber og metoder vi har brug for i arbejdet med det nye børnebibliotek; de var hver for sig særdeles interessante og viste tilsammen spændvidden i biblioteksarbejdet og de højst forskellige betingelser bibliotekspersonalet arbejder under verden over. Oplæggene kan ses på IFLAs hjemmeside under konferenceprogrammet for Quebec programpunkt 155. Jeg vil gøre særligt opmærksom på det svenske projekt, som hedder 2020marsexpress, og som er inspireret af Howard Gardners teori om menneskets forskellige intelligenser og FNs konvention om Barnets Rettigheder. Her kommer børn og unge med deres bud på fremtidens bibliotek, og nogle af idéerne har set dagens lys. Se den meget spændende hjemmeside: Tag del i det internationale arbejde! Deltagelse i det internationale arbejde, mødet med kolleger fra andre lande og verdensdele er meget inspirerende. Mange nye idéer kan tages med hjem, og som dansk bibliotekar har man også en masse at byde ind med. IFLA er et godt sted at starte, alene er en guldgrube af informationer og inspiration. Især hvis man går dybere ind på siden og klikker ind på de forskellige sektioners sider. Sektionen for biblioteksbetjening af børn og unge har sin egen side, og et besøg her kan anbefales. Der er mulighed for at deltage i debatten og f.eks. komme med best practise eksempler fra egen hverdag. Jeg synes, det er meget påtrængende, at danske biblioteker tænker i internationale baner, at vi bliver bedre til at danne netværk også uden for Danmark og Norden. Vi skal oversætte hjemmesider, projektbeskrivelser m.m. til engelsk i langt højere grad, end vi gør nu, vi skal tænke internationalt, se mere ud i verden og handle med et globalt sigte. Deltagelse i IFLA kongressen kan absolut også anbefales. Byd ind med en synopsis til et oplæg, lav en poster præsentation om et projekt mulighederne er mange. Det kræver, at man holder et skarp øje med IFLAs hjemmeside og sender sit forslag ind i forhold til tidsfristerne. Næste år holdes kongressen i Milano, så rejsetid- og omkostninger er ikke så store. Danske biblioteker kan godt sætte et større aftryk også i IFLA. 18

19 IFLAs flerkulturelle biblioteksmanifest Susy Tastesen, afdelingsleder, Københavns Biblioteker Siden IFLA konferencen i 2005 i Oslo har IFLAs Section Library Services to Multicultural Populations, som omtalt her i spalterne sidste år, arbejdet på et manifest om flerkulturel biblioteksbetjening. I august 2006 sagde IFLAs Governing Board god for teksten, og i april i år blev Manifestet godkendt af UNESCOs IFAP komité (Information for All Programme) med den anbefaling, at det i foråret 2009 forelægges UNESCOs 35. generalforsamling med henblik på endelig godkendelse. I juni fik sektionen en ALA presidential citation en hæder som nærmest er et diplom med en overrækkelse og en tale på den amerikanske biblioteksforenings kongres, og på årets IFLA konference i Quebec blev såvel Manifestet som vores arbejde rosende omtalt af IFLAs præsident i hendes åbningstale. Så ved sektionens møde i Quebec var vi selvfølgelig meget glade endelig er det lykkedes. Men arbejdet er ikke slut. Nu starter implementeringen af Manifestet, og første skridt er at få det oversat til flere sprog. At Manifestet allerede nu kun få måneder efter findes på yderligere 5 sprog udover engelsk viser noget om medlemmernes entusiasme. Og nu findes det også på dansk. Se et uddrag herunder, og find det komplette manifest (inkl. øvrige sprog) her: På næste års konference i Milano præsenteres Manifestet ved en poster session, og selvfølgelig vil der også blive udarbejdet flyere og andet trykt materiale. Det flerkulturelle Bibliotek - porten til et kulturelt mangfoldigt samfund i dialog. Et uddrag Alle lever vi i et stadigt mere kulturelt mangfoldigt samfund. Der er mere end forskellige sprog i verden. Den internationale migrationsrate vokser fra år til år, hvilket resulterer i et voksende antal personer med flerkulturel baggrund. Udviklingen i det 21. århundrede inden for f.eks. globalisering, voksende migration, hurtigere kommunikation og lettere transport har bevirket en vækst i den kulturelle mangfoldighed i mange lande, som ikke tidligere har kendt til dette, eller har styrket det eksisterende flerkulturelle præg. Kulturel mangfoldighed betyder harmonisk sameksistens og interaktion mellem forskellige kulturer, hvor kultur skal forstås som et hele bestående af karakteristiske åndelige, materielle, intellektuelle og følelsesmæssige træk i samfundet eller i en social gruppe. Ud over kunst, litteratur og tro, omfatter dette også livsstil, samlivsformer, traditioner og værdinormer. Kulturel mangfoldighed er grundlaget for den kollektive styrke i vores lokalområde og i vort globale samfund. Kulturel og sproglig mangfoldighed er menneskehedens fælles arv og skal værdsættes og bevares til gavn for alle. Det er en kilde til meningsudveksling, innovation, kreativitet og fredelig sameksistens mellem folk. Respekt for kulturernes mangfoldighed, tolerance, dialog og samarbejde i en atmosfære af gensidig tillid og forståelse er en af de bedste garantier for international fred og sikkerhed. Derfor bør alle typer af biblioteker afspejle, understøtte og fremme kulturel og sproglig mangfoldighed på internationalt, nationalt og lokalt plan og således arbejde for tværkulturel dialog og aktivt medborgerskab. Eftersom biblioteker betjener forskellige interesser og fællesskaber, fungerer de som centre for læring, kultur og information. Drivkraften i bibliotekernes arbejde med kulturel og sproglig mangfoldighed er deres engagement for de grundlæggende frihedsrettigheder og den lige adgang til information og viden for alle, uafhængig af kulturel identitet og værdier. Principper Enhver i vort globale samfund har ret til en komplet vifte af biblioteks- og informationstilbud. Når det drejer sig om kulturel og sproglig forskellighed skal bibliotekerne: - betjene alle lokalområdets medlemmer uden at diskriminere på grund af kulturel eller sproglig baggrund - tilbyde information på relevante sprog og med disses alfabeter og skrifttegn - give adgang til et bredt spektrum af materialer og tilbud, som afspejler alle grupper og behov - ansætte personale, der afspejler mangfoldigheden i lokalområdet, og som er uddannet i at arbejde med og betjene forskellige grupper. Biblioteks- og informationstilbud i en kulturel og sproglig mangfoldig sammenhæng omfatter både betjening af alle typer af biblioteksbrugere og biblioteksbetjening specielt målrettet hidtil underprioriterede kulturelle og sproglige grupper. Der bør fokuseres specielt på grupper, som ofte er marginaliserede i kulturelt mangfoldige samfund: minoriteter, asylsøgere og flygtninge, borgere med midlertidig opholdstilladelse, migrantarbejdere og oprindelige befolkningsgrupper. Kerneydelser Det flerkulturelle bibliotek bør - udvikle flerkulturelle og flersproglige samlinger og andre tilbud, herunder digitale og multimedie ressourcer - afsætte ressourcer til at bevare kulturudtryk og kulturarv, idet der særligt fokuseres på oprindelige folkeslag, den mundtlige og immaterielle kulturarv - omfatte programmer, der som en integreret del af tilbuddet understøtter brugeroplæring og kompetencer inden for informationshåndtering, lægger vægt på særlige tilbud til nyankomne, kulturarv og tværkulturel dialog - sikre adgang til biblioteksressourcer gennem informationsorganisering og søgesystemer på relevante sprog - udvikle markedsføring og informationsmaterialer på relevante medier og sprog for at tiltrække forskellige grupper til biblioteket. Implementering af Manifestet Det internationale samfund bør anerkende og støtte biblioteker og informationstjenester i deres arbejde for at fremme og bevare kulturel og sproglig mangfoldighed. Beslutningstagere på alle niveauer samt biblioteksvæsenet som helhed overalt i verden opfordres hermed til at videreformidle dette Manifest og til at virkeliggøre de principper og handlinger, som kommer til udtryk heri. (Manifestet er oversat til dansk af Benedikte Kragh-Schwarz og Vibeke Stage) Danmarks Biblioteker nr. 7 19

20 IFLA 2008 Advocacy NU! Det inkluderende bib Kent Skov, informationschef, Odense Centralbibliotek og medlem af IFLAs Public Libraries sektionskomité Der er i IFLA en positiv bevægelse hen imod at lave større tværgående og helhedsorientererede sessioner eller temaarrangementer på tværs af sektionerne. Det giver mulighed for synergi og stimulerende samspil med fagfolkene i andre sektioner. Folkebibliotekssektionen var i år involveret i og medarrangør af ikke mindre end tre større arrangementer og sessioner i Quebec. The Global Literacy & Reading Fair I sektionen for folkebiblioteker arrangerede vi bl.a. med baggrund i FNs Literacy Decade en Global læsemesse, hvor der i tilknytning til de korte og inspirerende indlæg om store nationale læsekampagner i Holland og Østrig var etableret en lille messe med præsentationer af en række mere lokale læse- og informationsprojekter fra hele verden. De stort anlagte nationale kampagner i Holland og Østrig er absolut værd at skele til herhjemme, hvor vi har de samme udfordringer med stigende problemer med funktionelle sprog- og læsevanskeligheder hos børn af indvandrere og socialt dårligt stillede og faldende biblioteksbenyttelse og samme vilkår at løse dem for. Også her er kodeordet synergi og samarbejde. I de nationale læsekampagner deltager både boghandlere, biblioteker, politikere og kendte populære mennesker i kampagnerne for at give dem gennemslagskraft. Og der bruges penge på annoncering på fremtrædende plads på tv og andre landsdækkende medier. Advocacy hvad er det? Et andet væsentligt emne, vi arbejder for i sektionen, er at styrke og synliggøre folkebibliotekets rolle og betydning i samfundet. Vi synes selv, at bibliotekerne spiller en markant rolle og har en stor berøringsflade med befolkningen. Men de fleste steder har bibliotekerne ikke den politiske vægt, som omfanget af benyttelsen ellers skulle berettige til. Begrebet advocacy er centralt i denne sammenhæng. Udover at synliggøre biblioteket som en nyttig og markant institution i (lokal)samfundet handler det også om, at bibliotekerne sætter sig ind i politikernes tankegang og motiver - og ad den vej opnår indflydelse ved at understøtte kommunens, virksomhedens eller samfundets overordnede mål. Vores session om dette emne holdt vi i samarbejde med Metropolitan sektionen for storbybiblioteker. Her var et par rigtig gode eksempler bl.a. fra Canada, hvor man har udviklet et professionelt program med en frit tilgængelig net-toolbox og gode råd til advocacy i bibliotekssammenhæng, Library Advocacy now! Canada er gået længere og har tilrettelagt et særligt undervisningsforløb som en del af bibliotekaruddannelsen. Internationalt ABM-samarbejde På de indre linjer lancerede vi i Public Libraries Section en projektrapport om ABM-samarbejde på globalt plan: Public Libraries, Archives and Museums: Trends in Collaboration and Cooperation (IFLA Professional Reports, 108). Den er fyldt med praktiske eksempler fra forskellige lande, herunder Danmark, på samarbejdspraksis mellem arkiver, biblioteker og museer. Den er nu blevet en officiel IFLA-publikation, der løbende skal beriges i en åben netversion. Hent den på På gensyn i Milano eller før Ellers arbejder sektionen med forberedelserne til næste års IFLA konference i Milano og en forkonference i Barcelona om sammenhængen mellem folkebibliotekernes formidling, byudvikling og nye biblioteksbygninger i en moderne storbysammenhæng med netop Barcelona som eksempel! Helle Mortensen, bibliotekar, Lyngby Kommunes Biblioteker, og sekretær i IFLAs Section for Libraries Serving Disadvantaged Persons Biblioteker uden grænser var temaet for den årlige IFLA konference i Quebec. Det passer fint med de målsætninger, vi arbejder med i sektionen Libraries Serving Disadvantaged Persons (LSDP), som jeg har været medlem af siden 2005 og sekretær for siden Sektionen arbejder for at fremme og forbedre information og biblioteksservice til alle de grupper, som af den ene eller anden grund ikke kan gøre brug af almindelig biblioteksservice f. eks. ældre på institutioner, fysisk- og psykisk handicappede, hospitalspatienter og indsatte i fængsler. Hvad skal der til for at skabe mere dynamik, når det gælder tilgængelighed til viden og information? Det spørgsmål stillede IFLAs kommende præsident, Ellen Tise, på en workshop, og her fik LSDP lejlighed til at komme med sektionens bud på vigtigheden af tilgængelighed til de ydelser biblioteket tilbyder, så de kan bruges af alle if you don t plan for inclusion the result is exclusion. Der tales mere og mere om social kapital og værdien af sociale netværk, som udtryk for velfærd. Velfærd kan ikke bare beskrives i tørre tal. Nogle målgrupper har brug for et særligt fokus, og bibliotekerne er en vigtig medspiller i forhold til de udsatte grupper ikke mindst i denne tid, hvor mange biblioteksfilialer lukker, hvilket indebærer at bl.a. ældre og fysisk handicappede bliver ladt i stikken, når det gælder biblioteksservice. 20