Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010"

Transkript

1 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Januar 2011

2 2 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Resume Under og lige efter finanskrisen kunne der ses tårnhøje tal for dimittendledigheden blandt ingeniørerne op til godt 40 pct. - hvilket gav frygt for, at der vil være en stor del af en årgang nyuddannede ingeniører, der blev tabt på gulvet og kom i langvarig ledighed. Analysen viser, at nok var, og er, dimittendledigheden meget høj, bl.a. som følge af de dårlige konjunkturer, men den viser også, at der er en betydelig afgang fra ledighed blandt dimittenderne. Kun godt hver tiende af sommerdimittenderne fra 2009 var ramt af tung ledighed i det første år efter deres dimission, og kun 2,6 pct. var fuldt ledige i det første år efter deres dimission. Videre viser analysen, at der også for de tungt ledighedsberørte dimittender sker en løbende afgang fra ledighed til selvforsørgelse. Analysen viser således, at de gamle, men ledighedsberørte dimittender overgår til selvforsørgelse i stort set samme omfang som de nye dimittender. Når der ses på den periode, hvor 2010 sommerdimittenderne kommer på arbejdsmarkedet og konkurrerer med de gamle dimittender fra 2009, ses der en parallel afgang fra ledighed fra de to grupper. At en stor gruppe dimittender tabes på gulvet i konkurrencen med de nye årgange, peger analysen således ikke på. Den samlede udvikling i ledigheden blandt ingeniørerne er nu videre inde i en meget positiv udvikling, hvor ledigheden fra august til december er faldet fra 4,7 pct. til 3,3 pct. en udvikling der også smitter af på dimittendernes ledighed. For dimittenderne var ledigheden i december 2010 faldet med knap 8 pct.point i forhold til samme tidspunkt i Sammenholdt med resultatet fra nye analyser, der peger på, at der inden for en kort årrække vil være betydelig mangel på ingeniører, tegner denne analyse et billede af et ingeniørarbejdsmarked i positiv udvikling. Anbefalinger Analysen viser, at der, på trods af en relativt høj ledighed hos dimittenderne, er grund til optimisme. Det skyldes, at der ikke er tegn på at dimittenderne fra 2009 overhales af dimittenderne fra 2010 og på den måde bliver fastholdt i ledighed, når nye årgange kommer på arbejdsmarkedet. Desuden er der klare tegn på, at efterspørgslen efter ingeniører er stigende, og at risikoen for mangel på ingeniører fortsat er latent. På denne baggrund anbefales det: At beskæftigelsesindsatsen i højere grad rettes mod at matche de ledige ingeniørers kompetencer med arbejdsmarkedets behov. At øge fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling af ledige. At sætte yderligere fokus på højtuddannede i små og mellemstore virksomheder bl.a. via Videnpilotordningen. At virksomhederne øger fokus på livslang læring og seniorordninger for at fastholde de tekniske og naturvidenskabelige videnarbejdere. At arbejdet for at øge optaget på ingeniøruddannelserne fastholdes.

3 Jan, 2008 Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan, 2009 Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan, 2010 Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Procent Nyuddannede ingeniører ikke tabt Nyuddannede ingeniører ikke tabt Indledning IDA har gennemført denne analyse af ledigheden for dimittenderne for at belyse konsekvenserne af den stærkt stigende og vedvarende høje ledighed, der er en konsekvens af finanskrisen. Fokus i analysen er på, hvor tung ledighed dimittenderne oplever, samt på, om den årgang af dimittender, der især blev offer for ledigheden, der fulgte i finanskrisens kølvand (2009 årgangen), blev tabt af udviklingen og ikke nåede at opnå beskæftigelse, inden de nye dimittender fra 2010 kom på arbejdsmarkedet. Finanskrisen slog markant igennem på ledighedstallene for både ingeniører og alle andre hen over vinteren , jf. figur 1, der viser udviklingen for ingeniørerne i IAK. Dimittender Dimittender er typisk en betegnelse for kandidater, hvis uddannelse er mindre end et år gammel. I sammenhæng med a-kasse og ledighed mv. er dimittenderne en gruppe, der er særlige regler for og særlig fokus på. I a-kasse sammenhæng gælder det bl.a., at man modtager en lavere ydelse som dimittend (indtil man har haft arbejde nok til at optjene højere sats). For at blive optaget i en a-kasse med dimittendrettigheder skal man melde sig ind senest 3 uger efter bestået eksamen. De ledige dimittendmedlemmer har en måneds karensperiode, således at de ikke kan modtage dagpenge i den periode. Figur 1. Ledighedsberørte ingeniører Ledighedsberørte ingeniører Kilde: IAK. Berørt af ledighed eller aktivering. For ingeniørerne steg ledigheden fra 1,4 pct. i december 2008 til over 4 pct. (4,4 pct.) i august 2009, og den har stort set ligget på det niveau indtil august 2010, hvorfra den er faldet støt. Traditionelt er dimittenderne markant hårdere ramt af ledighed end kandidater med flere års erfaring på arbejdsmarkedet. På trods af at en del af dimittenderne opnår beskæftigelse, umiddelbart efter de afslutter deres eksamen, så vil en del af dem, i forbindelse med færdiggørelsen af deres studium, opleve en periode med ledighed, hvilket påvirker gruppens samlede ledighed markant. Det er således tydeligt, at dimittenderne generelt har en

4 Procent 4 højere ledighed end andre medlemmer af a-kassen og at den generelt højere ledighed ingeniørerne har oplevet i perioden fra slutningen af 2008 og frem, i høj grad har ramt dimittenderne 1, jf. figur 2. Figur 2. Ledighed for dimittender og i a-kassen K 2009 K 2010 K 2008 D 2009 D 2010 D Kilde: IAK, ledighedsberørte ingeniører. K er a-kassen (søjlerne) og D er dimittender. Berørt af ledighed eller aktivering. Figuren viser, at dimittendledigheden i august 2010 var oppe på 45 pct., mens ledigheden blandt medlemmerne i a-kassen var på 4,7 pct. Figuren viser også, at der er en klar sæsonvariation i dimittendledigheden. Ledigheden er højest i august, hvor den omfattende sommerproduktion af dimittender slår igennem. Den falder så i perioden frem til februar/marts, hvor der igen er et gennemslag fra kandidatproduktionen fra vintereksamenerne. Fra marts falder dimittendledigheden så igen frem til juli. I 2008 var det således kun 11 pct. af dimittenderne, der var ledige i juli. Det betyder, at dimittendledigheden i a-kassen over i de senere år har varieret mellem 45 pct. i august 2009 til ca. 10 pct. i januar I 2010 var dimittendledigheden ikke under 22 pct. (december). Hurtig afgang fra ledighed til beskæftigelse I figur 3 nedenfor ses det, at alle tre årgange dimittender (fra henholdsvis 2008, 2009 og 2010) 2 oplever et relativt markant fald i ledigheden gennem de første 12 måneder, de er på arbejdsmarkedet. Fra et udgangsniveau på 58 pct. ledighedsberørte faldt andelen til 16 pct. ledighedsberørte for populationen i juli , og fra et udgangsniveau på 71 pct. ledighedsberørte oplevede 2009-populationen et fald til 20 pct. ledighedsberørte i juli Dimittender er i denne sammenhæng personer, der har afsluttet deres uddannelse inden for de seneste 12 måneder. Det er således en rullende population, hvor der hver måned kommer nye til og gamle går ud. 2 Se metodeafsnittet bagerst i notatet samt beskrivelsen af analysemodellen i figur 7 for en præcis beskrivelse af de forskellige grupper af dimittender, der indgår i analysen. 3 Sammenlignet med et gennemsnit for alle ingeniører og cand.scient.er i a-kassen på 4,2 pct. i juli 2009.

5 Procent Nyuddannede ingeniører ikke tabt Figur 3. Dimittender berørt af ledighed/aktivering over 12 måneder A (2008) C (2009) E (2010) Kilde: IAK. Opgørelsen strækker sig over 12 måneder fra de dimitterede, dvs. august 2008 til juli 2009 for A gruppen. Figuren viser sommerdimittenderne fra de tre år, se bilagstabel 2 for afgrænsningen. Der er således en relativt hurtig og massiv afgang fra ledighed blandt dimittenderne, og figuren viser, at selv for krise årgangen (2009-dimittenderne), var kun 51 pct. ledighedsberørte i oktober (efter tre måneder), og efter ni måneder i april - var kun godt hver fjerde (28 pct.) berørt af ledighed. På samme måde er bruttoledighedsgraden 5 faldet for de tre grupper, jf. figur 5 nedenfor. Fra en bruttoledighedsgrad på næsten 0,6 i udgangspunktet for 2009-populationen faldt den til 0,13 i juli 2010, mens brutto-ledighedsgraden for 2008-populationen faldt fra 0,4 til 0,1 i juli Efter et år var det således otte ud af ti af sommerdimittenderne fra 2009, der var kommet i beskæftigelse 6, og blandt de ledige var der en faldende andel, der var fuldt ledige 7. 4 Sammenlignet med et gennemsnit for alle ingeniører og cand.scient.er i a-kassen på 5,0 pct. i juli Andel af tiden medlemmerne modtager enten dagpenge eller aktiveringsydelse. 6 Var selvforsørgede. 7 Ledighedsgraden blandt de ledighedsberørte faldt fra 0,97 til 0,93.

6 Procent fuldtidsledige Bruttoledighedsgrad 6 Figur 4. Dimittendernes bruttoledighedsgrad 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 A (2008) C (2009) E (2010) 0,00 Kilde: IAK. Opgørelsen strækker sig over 12 måneder fra de dimitterede, dvs. august 2008 til juli 2009 for A gruppen. Figuren viser sommerdimittenderne fra af de tre år, se bilagstabel 2 for afgrænsningen. Samme tendens ses fra AC s tal for alle akademikerdimittenderne, jf. figur 5 neden for. Figur 5. Pct. fuldtidsledige i forhold til kandidatalder, september Under 1 år 1-4 år 5-9 år år Over 15 år Kilde: AC s ledighedsstatistik september Figuren viser ledigheden omregnet til fuldtidsledige som pct. af de forsikrede.

7 Nyuddannede ingeniører ikke tabt Figuren viser, at ledigheden omregnet til fuldtidsledige falder fra 17,4 pct. blandt dimittenderne til 5,5 pct. blandt kandidater med en uddannelse, der er mellem 1 og 4 år, og 2,8 pct. blandt kandidater med en uddannelse der er 5-9 år. Få rammes af tung ledighed Fra figur 2 ovenfor ses det, at ca. 22 pct. af dimittenderne var berørt af ledighed i december Dette er dog langt fra det samme, som at dimittenderne vedvarende er ramt af meget massiv ledighed. Det er således relativt få af dimittenderne, der er berørt af massiv ledighed over en længere periode, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Ledighedsgrad for 2008 og 2009 sommerdimittenderne Gennemsnitlig ledighedsgrad i året efter dimission Fordeling af dimittenderne efter ledighedsgrad i året, pct ,09 61,0 40,6 0,1 0,19 13,6 9,8 0,2 0,29 7,5 8,4 0,3 0,39 5,2 9,2 0,4 0,49 4,4 9,4 0,5 0,59 0,8 5,4 0,6 0,69 2,1 5,0 0,7 0,79 0,6 3,5 0,8 0,89 1,7 2,3 0,9 0,99 1,4 3,7 1 1,8 2,6 I alt Antal Gennemsnitlig ledighedsgrad for alle i hele perioden 0,158 0,286 Kilde: IAK. 2 personer indgår ikke i denne opgørelse af 2009 populationen, hvilket betyder, at der er mindre forskelle på denne opgørelse og opgørelsen i bilagstabel 2, hvor sommerdimittenderne er beskrevet.. Fra tabel 1 ses det, at hovedparten af dimittenderne har en vis berøring med ledighed, men at det for langt hovedparten gælder, at der er tale om relativt korte ledighedsforløb dimittenderne kom ud på arbejdsmarkedet på et tidspunkt hvor den generelle ingeniørledighed var meget lav 8, og tabellen viser, at det var godt 60 pct. af dimittenderne der havde ingen, eller tæt på ingen ledighed, med en ledighedsgrad under 0,1 i året, og videre at 82 pct. havde en ledighedsgrad på under 0,3. For 2008 dimittenderne var der meget få (1,8 pct.) der var fuldt ledige hele året efter de dimitterede, og kun 5,5 pct. havde en ledighedsgrad over 0, dimittenderne kom ud på arbejdsmarkedet på et tidspunkt hvor, den generelle ledighed var højere 9, og for denne gruppe var det 41 pct. der havde ingen, eller tæt på ingen ledighed (ledighedsgrad på under 0,1) i deres første år. På trods af de dårlige konjunkturer var det knap 60 pct. af denne gruppe af dimittender der havde en ledighedsgrad under 0,3, og kun godt 12 pct. der havde en ledighedsgrad over 0,7. Tabel 1 viser dog, at der er et markant gennemslag af de dårlige konjunkturer og den generelle ingeniørledighed på dimittendernes ledighed. I året (2009) hvor dimittenderne kommer på arbejdsmarkedet med høj ledighed, er der relativt flere, der er ramt af tungere ledighed. 8 1,8 pct. ledighedsberørte i august ,4 pct. ledighedsberørte i august 2009.

8 Procent Procent 8 Det ses også af den samlede gennemsnitlige ledighedsgrad for de to grupper (i tabel 1 ovenfor), der for dimittenderne var på 0,158, mens den for 2009-dimittenderne var 0,286. Ledighedsgraden var således tæt på dobbelt så stor for 2009 dimittenderne sammenlignet med 2008 dimittenderne. Sommerdimittenderne udgjorde i 2009 samlet 43 pct. af alle årets dimittender. Hvis de øvrige dimittender fra 2009 har samme arbejdsmarkedstilknytning som dem, der indgår i analysen, svarer det til, at det på et år er godt 230 dimittender, der oplever langvarig ledighed ledighedsgrad på mindst 0,7 i de første 12 måneder 10. Konjunkturerne påvirker dimittendledigheden Analysen viser, jf. ovenfor, at dimittenderne er meget konjunkturudsatte. I figur 2 og 4 ovenfor ses det, at dimittendledigheden i 2009 ligger massivt over 2008-niveauet, og fra figur 6 ses det, at den generelt høje ledighed på arbejdsmarkedet smitter af på dimittendledigheden i perioden fra januar Figur 6. Ledighedsberørte blandt dimittender og alle ingeniører 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan, Mar Maj Juli Sep Nov Jan, Mar Maj Juli Sep Nov Jan, Mar Maj Juli Sep Nov ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Dimittender Alle Kilde: IAK. Dimittender på venstre akse og alle på højre akse. Opgørelse af både ledigheds- og aktiveringsberørte. I figur 6, hvor ledigheden for henholdsvis dimittender og alle ingeniører er vist, ses det, at niveauet for dimittendledigheden steg i takt med stigningen i den generelle ledighed i perioden fra januar til juli Sommerdimittenderne fra 2009 kom således ud på et arbejdsmarked præget af høj ledighed, hvilket betød, at markant færre gik direkte fra uddannelse i beskæftigelse, og at afgangen fra ledigheden foregik langsommere, særligt i de første 3-4 måneder. At de dimitterede ud til et kriseramt arbejdsmarked resulterede i, at der var markant flere ledighedsberørte i august blandt sommerdimittenderne fra 2009, end der var blandt dem fra 2008 (hhv. 71 og 58 pct.), og at den 10 12,1 pct. af dimittender, jf. bilagstabel 2.

9 Nyuddannede ingeniører ikke tabt gennemsnitlige ledighedsgrad for sommerdimittenderne i august 2009 var på 0,59, mens den for 2008 sommerdimittenderne var på 0,43, jf. figur 4 og 5 ovenfor. Videre kunne det også ses af tabel 1, at den generelt højere ledighed i 2009 slår igennem på andelen af dimittender, der oplever langvarig ledighed. Andelen, der har en ledighedsgrad på mere end 0,7 i de første 12 måneder, er således mere end fordoblet fra 2008 (5,5 pct.) til 2009 (12,4 pct.). Hvem opnår ikke fast beskæftigelse i løbet af det første år? Der er i analysen også fokuseret på den gruppe af dimittender, der er ramt af længerevarende ledighed. Fra tabel 1 ovenfor ses, at det er hhv. 5,5 pct. af sommerdimittenderne fra 2008 og godt 12 pct. af sommerdimittenderne fra 2009, der er ramt af en længerevarende ledighed (ledighedsgrad på 0,7 eller mere) i de første 12 måneder efter deres dimission. Det er et bredt udsnit af dimittenderne, der bliver ramt af den tunge ledighed i deres første år, og sammenlignet med hele gruppen af dimittender er der kun få særlige karakteristika ved dem, der har en ledighedsgrad på over 0,7 i det første år 11. De ledighedsramte er dog generelt lidt ældre end den samlede gruppe af dimittender. I 2009 var dimittenderne i snit 28,1 år, mens de ledighedsberørte var 29,3 år, svarende til 1,2 år ældre i gennemsnit. Videre gælder det, at diplomingeniørerne og scient.erne er svagt overrepræsenteret blandt de ledighedsberørte, og at civilingeniørerne er svagt underrepræsenteret i gruppen. Dimittender fra DTU, Aarhus Universitet samt Ingeniørhøjskolen i Horsens er svagt overrepræsenteret blandt dem, der er ramt af tung ledighed, mens dimittender fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet er svagt underrepræsenteret blandt de ledighedsberørte. Endelig gælder det, at dimittender med en uddannelse med retninger inden for området arkitekt -design 12 er relativt klart overrepræsenteret blandt de ledighedsberørte. Konkurrencen mellem de nye og de gamle dimittender Et centralt spørgsmål i analysen er, hvordan de gamle dimittender, der ikke har opnået fast beskæftigelse i de første 12 måneder, klarer sig, når der kommer en ny stor gruppe dimittender på arbejdsmarkedet. For at belyse, om der er en årgang, der tabes på gulvet er der gennemført en analyse, hvor ledighedsudviklingen for dimittender, der IKKE opnår fast beskæftigelse i løbet af året, sammenlignes med ledighedsudviklingen for de nye dimittender. Det belyses således, om 2010 årgangen overhaler de dimittender fra 2009, der ikke har opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første år som kandidater. På samme måde belyses, hvordan 2008 årgangen klarer sig i forhold til 2009 årgangen se illustrationen af den brugte analysemodel i figur 7 nedenfor. I denne del af analysen fokuseres der på to perioder. Først ses der på den mest aktuelle periode fra august - oktober 2010 (måleperiode II), hvor analysen afdækker udviklingen i ledigheden hos henholdsvis de gamle dimittender fra 2009, der har oplevet ledighed frem til sommeren 2010 (gruppe D), og hos de nye dimittender fra 2010 (gruppe E). Perioden, der måles på, er her de første 13 uger, hvor 2010 dimittenderne kommer ud på arbejdsmarkedet, og de gamle dimittender fra 2009 får konkurrence fra nyuddannede. 11 Se bilagstabellerne bagerst i notatet om karakteristika ved grupperne. 12 Ingeniøruddannelser med retninger som Design og innovation, Integreret design, Electronic design, Arkitektur og design og Digitalt design se i øvrigt bilagstabellerne 1-8 bagerst i notatet.

10 Procent 10 Dernæst ses der på den tilsvarende periode i 2009 (perioden fra august- oktober 2009, måleperiode I), hvor ledighedsudviklingen for henholdsvis og 2009 dimittenderne sammenlignes. På denne måde tilvejebringes der et billede af, i hvilken grad de gamle dimittender, der ikke har opnået fast beskæftigelse, klarer sig i konkurrencen med de nye dimittender på kort sigt (13 uger). Figur 7. Analysemodel Måleperiode I, august-oktober 2009 Måleperiode II august-oktober 2010 A: Dimittender 2008 B: Dimittender med ledighed frem til august 2009 C: Dimittender 2009 D: Dimittender med ledighed frem til august 2010 E: Dimittender 2010 Kilde: Modellen er nærmere beskrevet i metodeafsnittet bagerst i notatet. I figur 8 nedenfor vises resultaterne af den første del af analysen, hvor der fokuseres på 2009 og 2010 dimittenderne. Figur 8. Ledighedsberørte blandt nye og gamle dimittender 2010 i uge 30-42, Uge 30 Uge 32 Uge 34 Uge 36 Uge 38 Uge 40 Uge , ledighedsberørte (D) 2010 (E)

11 Nyuddannede ingeniører ikke tabt Kilde: IAK. Gruppe D er 2009 dimittender der har været hård ramt af ledighed eller aktivering frem til uge 30 (ledighedsgrad på mindst 0,7), gruppe E er nye dimittender fra Måleperioden er uge år Opgørelse af bruttoledighed. Figuren viser andelen af ledighedsberørte i de to grupper og udviklingen henover 13 uger fra august Når der ses på de første tre måneder (13 uger), de to grupper umiddelbart konkurrerer med hinanden i 2010 (fra uge 30 til uge 42), så overhaler de nye dimittender fra 2010 (gruppe E) ikke systematisk de gamle fra 2009, der har været ledige (ledighedsgrad på 0,7) i perioden frem til sommeren 2010 (gruppe D). Figuren viser, at blandt 2009 dimittenderne med ledighed (D-gruppen), var 65 pct. ledighedsberørte i uge 30, mens 25 pct. var det i uge Denne gruppe har således oplevet et fald på 40 pct.-point i andelen af ledighedsberørte på de 13 uger. De nye dimittender fra 2010 (E-gruppen) starter med 62 pct. ledighedsberørte i uge 30 og oplever et fald til 34 pct. ledighedsberørte i uge 42, svarende til et fald på 28 pct.-point. De gamle dimittender, der har været ledige frem til sommeren 2010, har således, både opgjort som faldet i andelen af ledighedsberørte og som slutniveauet i andelen af ledighedsberørte, en mere positiv udvikling end de nye dimittender fra sommeren Når de to grupper sammenlignes i den periode (de 13 uger i 2010), hvor de umiddelbart konkurrerer med hinanden for første gang, viser analysen også, at det for den samlede periode gælder, at: de gamle, men ledighedsberørte, dimittender fra 2009 (D) har en lavere andel berørt af ledighed, har færre enkeltpersoner, der er fuldt ledige i hele perioden, og en lavere brutto-ledighedsgrad, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Karakteristika ved dimittenderne fra hhv (D) og 2010 (E) Ledighedskarakteristika, gennemsnit for perioden uge dimittender, ledige frem til uge dimittender Andel berørt af ledighed i perioden 71,9 pct. 72,6 pct. Andel enkeltpersoner der er fuldt ledige hele perioden 0 pct. 12 pct. Gennemsnitlig bruttoledighedsgrad for ledige 0,378 0,548 Gennemsnitlig bruttoledighedsgrad 14 0,355 0,422 Kilde: IAK Tal for perioden uge i år De gamle dimittender er således nok berørt af ledighed i næsten samme grad som de nye, men de er berørt af mindre tung ledighed, dvs. de har i højere grad perioder med selvforsørgelse (job), hvor de ikke modtager ydelser, jf. tabel 2. Når der ses på grupperne fra 2008 og 2009 (gruppe B og C), ser billedet lidt anderledes ud, når udviklingen i de 13 uger sammenlignes. De gamle dimittender med ledighed (B) har en udvikling i andelen, der er ledige, der er relativt parallel med de nye dimittender (C), jf. figur 8, og mønstret fra 2010 kan ikke helt genfindes. 13 Til sammenligning var 3,7 pct. af IAK s ingeniører og scient er ledighedsberørte i uge Dagpenge og aktiveringsydelse.

12 Procent 12 Figur 9. Ledighedsberørte blandt nye og gamle dimittender i uge 30-42, Uge 30 Uge 32 Uge 34 Uge 36 Uge 38 Uge 40 Uge , ledighedsberørte (B) 2009 Kilde: IAK. B er 2008 dimittender der har været hård ramt af ledighed eller aktivering frem til uge 30, gruppe C er nye dimittender fra Måleperioden er uge år Andelen af de to grupper, der er ledige, er stort set ens i uge 42 (i 2009). Der er således hhv. 47,2 pct. ledighedsberørte af 2008 dimittenderne (B-gruppen) og 45,5 pct. ledige blandt 2009 dimittenderne (C gruppen) 15. Når der ses på 2008 dimittenderne, der er hårdt ramt af ledighed, klarer de sig således lidt dårligere end de nye 2009 dimittender, de konkurrerer med i perioden fra august til oktober Andelen af disse to grupper, som var ledighedsberørt, er således noget større end grupperne fra 2009 og 2010 i uge 42 i år 2010, men den gennemsnitlige ledighed blandt a-kassens medlemmer var også højere i 2009 end i For 2008 og 2009 dimittenderne er der en tendens til, at der er flere, der er ledighedsberørte og en højere bruttoledighedsgrad blandt de gamle, og at der hos de nye dimittender (fra 2009) nok er færre, der er ramt af ledighed, men at de, der er ramt af ledighed, er ramt af tungere ledighed, end de gamle er (andelen der er fuldt ledige og gennemsnitlige ledighedsgrad for ledighedsberørte er højere hos de nye end hos de gamle), jf. tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Karakteristika ved 2008 (B) og 2009 dimittenderne (C), i 2009 Ledighedskarakteristika, gennemsnit for perioden uge ledighede frem til uge Andel berørt af ledighed i perioden 86,1 pct. 76,2 pct. Andel enkeltpersoner der er fuldt ledige hele perioden 0 pct. 7,7 pct. Gennemsnitlig ledighedsgrad for ledige 0,512 0,619 Gennemsnitlig bruttoledighedsgrad (dagpenge og aktiveringsydelse) 0,543 0,485 Kilde: IAK Analysen viser således et lidt forskelligt billede af udviklingen i den periode, hvor de gamle og ledighedsberørte dimittender for første gang konkurrerer med en gruppe af nye dimittender. I 2009 var der stort set 15 Til sammenligning var 4,4 pct. af IAK s ingeniører og scient er ledighedsberørte i uge

13 Index Nyuddannede ingeniører ikke tabt dødt løb mellem de to grupper, mens de gamle, men ledighedsberørte dimittender fra 2009 i 2010 overhalede de nye dimittender fra En markant forskel på de to perioder er, at den generelle ledighed var noget højere i 2009, end den var i I ingen af årene var afgangen fra ledighed blandt gamle og ledighedsberørte markant mindre end afgangen fra ledighed blandt de nye dimittender. Den aktuelle situation For ingeniørerne tyder flere forhold på, at der igen er ved at komme gang i efterspørgslen. For det første er den samlede udvikling i ledigheden blandt ingeniørerne nu inde i en meget positiv udvikling. Ledigheden er således på vej ned og faldt fra august til december 2010 fra 4,7 pct. til 3,3 pct. Dette er det største fald i ingeniørledigheden i meget lang tid (se figur 6). For dimittenderne var ledigheden i december 2010 også faldet - for denne gruppe med næsten 8 pct.point i forhold til samme tidspunkt i og er på vej ned mod det tidligere niveau for dimittenderne (se figur 6). For det andet er der igen en stigning i antallet af ingeniørjob på internettet. Antallet af opslåede job er på vej op igen efter et historisk lavt niveau i 3. og 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010, jf. figur 10. Figur 10. Ingeniørstillinger på internettet, februar 2009= Kilde: IDA har siden 2009 gennemført en opregning af opslåede ingeniørjob fra en række jobportaler 16. Også Dansk Jobindex 17 peger på dette opsving i deres jobbarometer, hvor de beskriver, at udviklingen i antallet af nye jobannoncer inden for ingeniørområdet er steget med 73 pct. siden 3. kvartal Samlet peger dette på, at der igen er behov for at rette opmærksomheden på en fremtidig situation, hvor der kan opstå mangel på ingeniører. 16 Ofir.dk, Jobnet.dk, Jobgenvejen.dk, Jobindex.dk, Jobfinder.dk og Jobbank.dk. 17 Jobbarometer 3. kvartal 2010,

14 14 I en række analyser bliver det påpeget, at der, også inden for en relativt kort tidshorisont, kan opstå en betydelig mangel på ingeniører og andre med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse. DI har netop offentliggjort en analyse, der peger på, at der allerede i 2015 vil være en mangel på civilingeniører mv., og at der i 2020 vil mangle civilingeniører mv. 18, og at dette vil udgøre en risiko for manglende dansk vækst og øget udflytning af arbejdspladser. Disse tal ligger i direkte forlængelse af IDAs egne opgørelser af den fremtidige mangel på ingeniører, som beskriver, at der i 2015 vil være en mangel på godt med tekniske uddannelser, og at det tal vil stige til godt i 2020, jf. tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Udbud, efterspørgsel og prognose for ingeniørbeskæftigelsen Udbud Diplomingeniører (MVU) Civilingeniører (LVU) Tekniske ph.d Samlet udbud Efterspørgsel Efterspørgsel - forsigtigt skøn Efterspørgsel - maksimum skøn Udbud-Efterspørgsel Prognose - forsigtigt skøn Prognose - maksimum skøn Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. 18 DI: Fremtiden kalder uddanner vi nok? DI har alene fokuseret på personer med lange videregående uddannelser.

15 Nyuddannede ingeniører ikke tabt Baggrundstabeller Tabel 1: Dimittender, heraf dimittender med massiv ledighed De fem grupper af dimittender Antal Procent af dimittenderne i perioden A: Dimittend april-juli B: Dimittend april-juli 2008 og gennemsnitlig ledighedsgrad i perioden 1. august juli 2009 på mindst 0,7 36 5,5 C: Dimittend april-juli D: Dimittend april-juli 2009 og gennemsnitlig ledighedsgrad i perioden 1. august juli 2010 på mindst 0, ,4 E: Dimittend april-juli Kilde: IAK. B er en delmængde af A og D er en delmængde Hovedparten af dimittenderne meldes i a-kasse enten i forbindelse med sommer- eller vintereksamen. I 2010 var der således 565, der blev indmeldt i juni, og 520 der blev meldt ind i januar. Mønsteret er det samme i de tre år, der indgår i figur 4. Tabel 2: Antal dimittender i Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Januar , , ,5 Februar 131 7,2 85 4,4 95 5,0 Marts 84 4,6 98 5,1 84 4,4 April 85 4,6 59 3,1 49 2,6 Maj 48 2,6 67 3,5 73 3,9 Juni , , ,9 Juli 101 5,5 99 5,1 88 4,7 August 101 5, , ,0 September 93 5,1 95 4, ,6 Oktober 63 3,4 60 3,1 98 5,2 November 58 3,2 44 2,3 41 2,2 December 54 3,0 53 2,8 0 0,0 Sum , , ,0 Kilde: IAK. Tilgang af ingeniør- og scient. dimittender der er optaget som dimittender I 2008 og 2009 udgør de analyserede grupper (sommerdimittenderne, april-juli) 43 pct. af dimittenderne, og i 2010, 41 pct. af dimittenderne. Karakteristika ved dimittenderne Tabel 3: Aldersfordelingen blandt dimittenderne i de fem grupper Alder, pct. A B C D E -25 2,6 0,0 13,1 14,6 33, ,3 58,3 73,8 59,4 57, ,8 33,3 11,7 22,9 8, ,4 8,3 1,4 3,1 0,7 Pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitsalder (år) 29,2 31,5 28,1 29,3 26,9

16 16 Kilde: IAK. De ledighedsberørte er i gennemsnit lidt ældre end den samlede dimittendgruppe. Tabel 4: Fordelingen på mænd og kvinder i de fem grupper Køn, pct. A B C D E Kvinde 28,7 22,2 24,9 32,3 28,9 Mand 71,3 77,8 75,1 67,7 71,1 I alt Kilde: IAK. For 2008-dimittenderne er der en lidt større andel af mænd blandt de ledighedsberørte, mens der for dimittenderne er en lidt større andel af kvinder blandt de ledighedsberørte. Tabel 5: Geografisk fordeling af dimittenderne i de fem grupper Region, pct. A (2008) B (2008) C (2009) D (2009) E (2010) Region Hovedstaden 36,0 38,9 36,0 43,8 36,4 Region Nordjylland 32,8 27,8 34,0 29,2 37,9 Region Syddanmark 14,8 11,1 12,6 13,5 10,1 Region Midtjylland 14,3 22,2 15,1 13,5 13,7 Region Sjælland 2,1 0,0 2,3 0,0 1,8 I alt Kilde: IAK Når det gælder geografi, ses det, at det i 2008 særligt var dimittender fra region Hovedstaden og Midtjylland, der blev ledighedsberørte, mens det i 2009 alene var dimittender fra region Hovedstaden.

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - december 2013

Ledigheden på FTF-området - december 2013 09-1455 MELA/JEEI - 30.01.2014 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - december 2013 Den generelle ledighed er svagt faldende. En tendens, som har været gældende

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse. LØNSTATISTIK2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 3 LØNSTATISTIK 2005 Forord, begreber og vejledende minimalløn SIDE 6-9 SIDE 10-12 SIDE 13-15 SIDE 16-18 SIDE 19-21 SIDE 22-27 SIDE 28-33 SIDE 34-37 SIDE 38-42

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere