Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Transkript

1 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011

2 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen har fået gennemført en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen efter ingeniører og scient.er frem mod Analysen peger på, at der i år 2020 vil være en udtalt mangel på teknologiske viden arbejdere, og at der vil mangle ca ingeniører og scient.er, for at den potentielle efterspørgsel kan dækkes. Analysen peger videre på, at der i perioden frem mod 2020 vil være en vækst i udbuddet af både ingeniører og scient.er, men at væksten i efterspørgselen langt vil overstige udbuddet og resultere i den potentielle mangelsituation. Væksten i udbuddet af ingeniører dækker dog over, at der forventes en stigning i antallet af civilingeniører, mens der forventes et fald i udbuddet af diplomingeniører. Der er, som supplement til grundfremskrivningen, udarbejdet et lavvækstscenarium. Selv i dette scenarium peger analysen på, at der i 2020 vil være en samlet mangel på ingeniører og scient.er. Analysen peger videre på, at igangsættelse af ekstraordinære anlægsarbejder, som f.eks. etablering af Femern Bælt forbindelsen, Metro Cityringen og sygehusbyggeriet, vil øge risikoen for, at der opstår mangel på teknologiske videnarbejdere. Eksempelvis vil arbejdet med Femern Bælt forbindelsen øge efterspørgslen med mellem ingeniører om året, Metro Cityringen vil øge efterspørgslen med ingeniører om året, og sygehusbyggeriet vil øge efterspørgslen med mellem ingeniører om året. Anbefalinger På baggrund af analysens resultater har IDA følgende anbefalinger: Den aktuelle vækst på ingeniøruddannelserne skal bibeholdes og gerne øges yderligere for at imødekomme manglen. Der skal gøres mere for at tilrettelægge uddannelserne fleksibelt, så eksempelvis håndværkere kan tage en ingeniøruddannelse ved siden af beskæftigelse Øget fleksibilitet og bedre vejledning i uddannelserne skal også reducere frafald og øge gennemførelseshastigheden på uddannelserne. Genetablering af en aktiv arbejdsmarkedspolitik med fokus på kompetenceudvikling og matchning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.

3 Titel 3 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Væksten i Danmark er afhængig af, at der er adgang til kvalificeret arbejdskraft, og ingeniørerne og scient.erne spiller i denne sammenhæng en helt central rolle. De bidrager som højproduktive medarbejdere markant til virksomhedernes udvikling og vækst, og de er med til at løfte produktiviteten blandt de øvrige medarbejdere på de virksomheder, hvor de er beskæftiget 1. Ingeniørforeningen, IDA har til stadighed opmærksomhed på udviklingen på ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarked, herunder om der er ubalancer, eller tegn på kommende ubalancer, på arbejdsmarkedet. Den økonomiske krise har betydet, at der i en periode kom fokus på de helt aktuelle forhold på arbejdsmarkedet, som bl.a. også omfattede en stigning i ledigheden blandt ingeniører. Men det er nødvendigt, at der vedholdende holdes fokus på den lange horisont, hvor Danmark inden for en relativt kort horisont kan komme til at stå i en situation, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Denne udvikling er i generelle træk beskrevet i en række andre analyser 2, og Ingeniørforeningen sætter i denne analyse fokus på ingeniørerne og scient.erne med en prognose for det fremtidige udbud og efterspørgsel. Den historiske udvikling i antallet af ingeniører og scient.er Der har siden starten af det nye årtusinde været en meget markant udvikling i antallet af ingeniører og scient.er på arbejdsmarkedet i Danmark. Særligt blandt civilingeniørerne og ph.d.erne samt blandt scient.erne var der i perioden en meget markant stigning i antallet på henholdsvis 26 og 42 procent, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Udbuddet af personer med teknisk og naturvidenskabelige kompetencer Diplomingeniører og bachelorer Civilingeniører og Ph.d. Scient.er I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik udført af Damvad 3. Udbuddet udgøres af de beskæftigede samt de ledige. Der har således i de senere år været en markant stigende efterspørgsel efter ingeniørarbejdskraft, og analysen afdækker, med udgangspunkt i den historiske udvikling i udbud og efterspørgsel efter de teknologiske videnarbejdere, om den fremtidige efterspørgsel kan imødekommes. 1 Se f.eks. Centre for Economic Business Research: Produktivitet og videregående uddannelser, oktober F.eks. DI: Fremtiden kalder. Uddanner vi nok? AE: Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke, Datagrundlaget i denne analyse er baseret på Damvads rapport Fremskrivning af behovet for ingeniører og scient.er i fremtiden I analysen er bachelorer slået sammen med diplomingeniører, fordi der er meget få bachelorer. I 2009 var der blot 71 personer, som havde en bacheloruddannelse, og som udbød arbejdskraft i henhold til definitionen af udbud i denne rapport.

4 4 Fremtidigt udbud, efterspørgsel og mismatch Analysen peger på, at der også i perioden frem mod 2020 vil være et stigende udbud af ingeniører og scient.er, jf. tabel 2. Det samlede udbud af ingeniører vil dog kun være svagt stigende i perioden, og der kan forventes at ske en strukturel forandring i udbuddet. Udbuddet af diplomingeniører kan således forventes at falde i perioden frem mod 2020, mens der kan forventes en stigning i udbuddet af civilingeniører på ca. 21 pct. Når udbuddet af diplomingeniører forventes at falde i perioden frem mod 2020, skyldes det bl.a. den demografiske profil blandt de diplomingeniører, der er på arbejdsmarkedet i dag, hvor en relativt stor grupper er over 55 år. Stigningen i udbuddet af scient.er forventes at blive i samme størrelsesorden som for civilingeniørerne, ca. 23 pct. i perioden. Tabel 2: Fremtidige udbud, efterspørgsel og mismatch Udbud Diplomingeniører Civilingeniører Scient.er Efterspørgsel Diplomingeniører Civilingeniører Scient.er Mismatch (mangel) Diplomingeniører Civilingeniører Ingeniører i alt Scient.er Kilde: Damvad: Fremskrivning af behovet for ingeniører og scient.er i fremtiden. Efterspørgslen efter ingeniører og scient.er forventes også at stige, men den forventede stigning er noget større end stigningen i udbuddet, hvilket kan resultere i, at der opstår mangelsituationer på arbejdsmarkedet. Fremskrivningerne viser, at der kan opstå potentielle mangelsituationer: I 2015 vil der mangle ingeniører og godt scient.er, og på længere sigt i 2020 vil der mangle ingeniører og scient.er samlet teknologiske videnarbejdere.

5 Titel 5 Der er som del af analysen beregnet en fremtidig udvikling, hvor væksten er mindre end den hidtidige. Forudsætningerne i disse beregninger tager udgangspunkt i Konvergensprogrammet , hvor der er antaget en negativ beskæftigelsesudvikling i perioden fra 2007 til Under disse antagelser vil den samlede mangel være lidt mindre, men der vil dog i 2015 være en mangel på ingeniører og scient.er og næst i Effekter af infrastrukturinvesteringer De fremskrivninger, der er præsenteret ovenfor, er bl.a. baseret på en formodning om, at den historiske tendens i de offentlige anlægsinvesteringer fortsætter, hvorved der er taget højde for en vis årlig vækst i efterspørgslen. Som en del af projektet har IDA derfor fået gennemført beregninger af beskæftigelseseffekterne af eventuelle ekstraordinære anlægsinvesteringer 5. Der er foretaget beregninger af beskæftigelseseffekten af tre store projekter: det nye sygehusbyggeri, Metro Cityringen og Femern Bælt forbindelsen. Hvis de planlagte investeringer gennemføres i perioden frem mod 2020, vil det øge efterspørgslen efter ingeniører og scient.er, jf. tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Årlig merefterspørgsel efter arbejdskraft som følge af investeringer i det nye sygehusbyggeri, Metro Cityringen og Femern Bælt-forbindelsen Merefterspørgsel efter: Diplomingeniører Civilingeniører Ingeniører i alt Scient.er Kilde: Damvad: Fremskrivning af behovet for ingeniører og scient.er i fremtiden. Beregningerne viser således, at hvis investeringerne gennemføres samlet, vil det øge efterspørgslen, og dermed manglen på ingeniører, med godt i 2015 og med godt 400 i Danmarks Konvergenprogram Beregningen af merbeskæftigelsen er foretaget under antagelse af, at der er tale om reelt nye midler. I forhold til f.eks. Kvalitetsfondens midler er IDA og Damvad opmærksomme på diskussionen af, om der er tale om reelt nye midler. Beregningerne er foretaget som eksempler på effekten af øgede investeringer. Forudsætningerne i beregningerne, herunder investeringshorisonten for projekterne, er nærmere beskrevet i Damvads rapport.

6 6 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl, eller journalist Tine Bøge Metode Undersøgelsen er baseret på registerdata og modelberegninger på ADAM. Alle resultaterne i denne analyse er hentet fra rapporten Fremskrivning af behovet for ingeniører og scient.er i fremtiden, som Damvad A/S har udarbejdet for IDA. I Damvads rapport er der nærmere redegjort for datagrundlaget samt metoden. Damvads samlede rapport kan findes på IDAs hjemmeside