Viborg Plantage - areal nr. 401

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viborg Plantage - areal nr. 401"

Transkript

1 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen rummer et gammelt løvskovsområde i vest Viborg Krat. Resten af hedeplantagen er anlagt på lynghede i perioden 1846 til ca Hele arealet blev erhvervet fra Viborg Købstad i 1846 med henblik på plantageanlæg. Plantagen var den sidste i rækken af store statslige plantninger langs den jyske højderyg, som påbegyndtes Arealanvendelse pr. 1. januar 2007 (ha) Bøg Eg Andet løvtrletrturarealer Nåletræ Ædelgran Andet nå- Åbne na- I alt Oversigtskort, Viborg Plantage 1.2 Geologi og jordbund Mod slutningen af sidste istid, da isen var smeltet tilbage til en linie øst for Viborg, strømmede smeltevandet fra det Midtjyske Søhøjland gennem Gudenådalen til Tange Sø. Da isen blokerede det videre forløb af Gudenådalen, fandt smeltevandet vej gennem Viborg området til Lovns Bredning. Den flade nordøstlige del af Viborg Plantage består af smeltevandssand fra denne geologiske begivenhed. Smeltevandssandet er sur, næringsfattig jordbund med tykke morlag og ringe vandholdende evne. Jordbundsforholdende afspejles i skovens sammensætning, idet smeltevandssletten helt domineres af nøjsomme træarter især nåletræ.

2 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 2 Det mere kuperede Viborg Krat og Røverhøje i den sydvestlige del af Viborg Plantage ligger på et randmorænestrøg. Her findes lerholdige moræneaflejringer. Jordbunden er mere næringsrig og den vandholdende evne er generelt højere end på smeltevandssletten. Krattet domineres af mere krævende træarter især bøg, hvilket tilskrives en frodigere jordbund. Ved Røverhøje findes to gamle lergrave. Hullerne efter gravningen står tilbage med vand i bunden. Lergravene og en sti syd ud af plantagen vidner om teglværkindustri i området tilbage i tiden. 1.3 Landskab Den østlige del af området er meget fladt i det gamle flodleje. Resten af arealet er fladt til småbakket med enkelte mindre erosionsdale. Der er nogle mindre, men markante, høje i midten af skoven, bl.a. de såkaldte Røverhøje. Plantagen på hedefladen er en karakteristisk rødgranplantage med lange lige veje og ensartede, ensaldrende plantninger i firkantede felter i stor skala. Den landskabelige værdi er begrænset, og det vil især være oplevelsen af at se en produktionsskov, der er mest iøjnefaldende. Landskabets styrke er, at den karakteristiske plantage med kvadratiske beplantninger er intakt. I området omkring Røverhøje kan den landskabelige værdi forbedres. Her er vejnettet i kontrast til landskabsformen og det firkantede mønster ikke vurderet som bevaringsværdigt og det vil være en landskabelig forbedring, hvis området ændrer karakter til et mere åbent område, så de elementer der er her; gravhøjene og lergravene, kunne ses i landskabet. Viborg Plantage lange lige veje omkranset af tæt nåletræsskov. 1.4 Skoven Plantagen fremtræder med to markant forskellige dele: Den vestligste del, der omfatter hovedparten af arealet vest for Krathusvej, er overvejende bevokset med løvskov, om end der er enkelte større partier med nåletræ. Arealet består dels af tidligere tjenestejord til skovfogedstedet Krathus, dels gammel løvskov det såkaldte Viborg Krat, der tidligere blev kaldt Bymandsris.

3 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 3 Viborg Krat var oprindeligt ét ud af en sammenhængende række egekrat fra Gårsdal Krat i nord til Hald Ege i syd. Det meste af egekrattet blev ryddet i 1850-erne og gentilplantet med bøg i perioden Dele af bøgeskoven har været drevet som plukhugst de seneste årtier. En rest af egekrattet er bevaret mod sydøst. Resten af Viborg Plantage fremtræder som en traditionel hedeplantage med retlinede vejforløb og dominans af gran, primært rødgran. Hovedparten af bevoksningerne anlagt efter 1950 har dog varierende indslag af andre arter, primært Douglasgran, Nordmannsgran, Lærk og Ædelgran. Der er anlagt en del bælter med løvtræarter, som gennemgående er ret smalle. Den østligste del af plantagen er i dag bevokset med ca. 50 % løvtræ, primært anlagt fra 1984 og frem. Plantagens nåletræbevoksninger har været ramt af store stormfald i 1934 (50 % væltet), 1981 (35 % væltet) samt i Friluftsliv Plantagen er meget bynær. Plantagen er meget brugt af publikum, især mod øst og syd, hvor den er mest bynær. Den østlige tredjedel er udlagt som hundeskov, der er flittigt benyttet. Området længst mod øst er desuden meget brugt af de lokale dagplejemødre fra Viborgs sydby. Hjemmeværnets barakker ved skydebanen er flittigt benyttet i den forbindelse. Der er udgivet en vandreturfolder over plantagen (2006) med 4 markerede vandreruter. Hele plantagen er meget benyttet af ryttere, både private og medlemmer af Viborg Rideklub (nabo mod sydøst). Der er udlagt et omfattende ridestinet i hele plantagen. Der er desuden udgivet en lokal ridestifolder som dækker Viborg Plantage og Hald-området. Der er opstillet en række borde og bænkesæt i hele plantagen. Et madpakkehus er opført midt i plantagen tæt ved de gamle lergrave. Madpakkehuset i funktion. Bord og bænke er klar til brug. En del af Alhedestien (tidligere Viborg-Herningbanen, nu kombineret cykel-, gang- og ridesti) går gennem den sydlige del af plantagen. Ikke-ryddede skovveje er meget benyttet af skiløbere, når vi har fået meget sne. 1.6 Natur Naturindholdet i plantagen er forholdsvis beskedent, og der er således ingen større arealer med åbne naturtyper.

4 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 4 Af 3-beskyttede naturtyper findes kun tre mindre vandhuller og et større i form af en gammel lergrav midt i plantagen. Sidstnævnte er sammen med et tidligere vandhul oprenset og frilagt i I takt med den igangværende omlægning til naturnær drift, herunder ikke mindst ændring af bevoksningerne med ren nåleskov til blandet løv- og nåletræ, er plantagens værdi som levested for dyr og planter stigende. Lergraven før oprensningen i Kulturmiljø Der ligger et stort antal gravhøje spredt i de bakkede dele af plantagen. Nogle af de mest markante findes dels i skovbrynene dels i midten af skoven. I Viborg Krat, især i den vestlige del, er et antal mere eller mindre tydelige hulveje. Mod øst er en række tydelige hulveje fra et af hærvejens forløb. Her står desuden hærvejsstenen, med tekst af Peter Seeberg, sat til minde om de mange vejfarende på hærvejen. Der er et skovdige omkring hele plantagen bortset fra langs Finderupvej i nord. Enkelte steder, kan man stadig se de render, som blevet gravet af tugthusfanger i forbindelse med anlæggelsen af plantagen. Flere steder er der gravet ler til teglbrænding i 1800-tallet. Det skrå spor gennem midten af plantagen (del af de gule vandreruter) stammer fra denne tid. Skovfogedstedet Krathus (opført 1905) er tegnet af Haack Kampmann. Udbygninger er fra Mindre dele af tjenestejorden er bevaret i dyrkning. 1.8 Særlige forhold Som ovenfor beskrevet, så benytter hjemmeværnet skydebanen i den østlige del af plantagen. Grundvandsbeskyttelse: Et stort grundvandsreservoir strækker sig under hele Viborg Plantage og Hald Sø-området.

5 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 5 2. Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning I regionplanen fra det tidligere Viborg Amt er store dele af Viborg Plantage samt arealer ved Hald udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser - OSD. Indsatsområdet kaldes Viborg Syd og afgrænsningen ses på kortet til venstre. Grundvandskortlægningen foretages af Miljøcenter Ringkøbing og den efterfølgende indsatsplanlægning står Viborg Kommune for. 2.2 Naturskov Ingen arealer udlagt. Plukhugst er praktiseret i enkelte områder. Overlap mellem område med særlige drikkevandsinteresser og SNS Kronjyllands arealer ved Hald og Viborg. 2.3 Naturbeskyttelsesloven 4 små søer på tilsammen mindre end 1 hektar er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. 2.4 Geologiske interesseområder Viborg Plantage ligger i det nationale geologiske interesseområde 60 Faldborgdalen der er en del af Gudenå-systemet. 3. Mål og planer 3.1 Overordnet målsætning Viborg Plantage er meget bynær og samtidig er der væsentlige drikkevandsinteresser. Plantagen skal derfor udvikles, så der på lang sigt sikres en robust, lysåben løvskov med god grundvandsbeskyttelse og stor værdi for publikum. Friluftsfaciliteterne skal også udbygges. 3.2 Landskabsplan Den nuværende nåleskov skal ændres til en skov domineret af løvtræer, der samtidig skal være lysåben. For at give en varieret oplevelse vil de markante bakkedrag med gravhøje bl.a. Røverhøje og en bakke i den sydøstlige del af plantagen blive frilagt. På længere sigt vil der opstå en lysåben græsningskov i midten af plantagen.

6 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 6 Den langsigtede landskabsplan for Viborg Plantage. Selv om skoven vil udvikle sig mod løvtræ, vil det karakteristiske mønster ikke forsvinde, fordi en konvertering fra nåleskov til løvskov vil ske gradvist over en lang årrække, og fordi det tilstræbes at bevare en bevoksning med nåletræ som urørt skov. 3.3 Skovudvikling og naturnær skovdrift Der arbejdes med en fortsat udvikling af plukhugst i eksisterende løvtræsarealer. Der tilstræbes en lys egedomineret skovudviklingstype på smeltevandssletten, som tillader rig vækst af urter og for at sikre drikkevandsinteresser bedst muligt. Den vestlige del af plantagen skal stadig fremstå bøgedomineret med indblanding af gran. Den sydvestlige del af Viborg Krat er registreret som egekrat og fastholdes som sådan. Generelt skal der arbejdes mod en hugst af træer med en bestemt diameter og langsom konvertering mod den ønskede skovudviklingstype for at undgå et dyrt kulturanlæg. I en række rødgranbevoksninger må det dog forventes, at det af stabilitetsmæssige årsager vil være nødvendigt at foretage renafdrift af ældre bevoksninger. Dette vurderes konkret. Hvor der foretages renafdrift, vil der blive etableret løv ved såning eller indplantninger i små holme. For på lang sigt at øge diversiteten i Viborg Plantage kan der udlægges et større område som urørt skov, der er peget på området syd for Egeskovvej. Området vil dog tidligst kunne overgå til urørt skov sidst i perioden efter afdrift af rødgranen i området. Et alternativ er området lige vest for Viborg Krat og nord for Hald Ege. Skovudviklingstyper (SUT) i Viborg Plantage.

7 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side Natur Eksisterende naturarealer plejes fortsat. Arealet omkring hærvejsstenen holdes med lyng. Arealer til særlig behandling i Viborg Plantage. 3.5 Kulturmiljø Plejen af gravhøje, skovdiger og hærvejsspor fortsættes. Derudover vil et par af de vigtigste hulveje i vest frilægges, og der vil blive skabt sammenhæng mellem de tre store gravhøje i midten af plantagen. Ligeledes frilægges og formidles lergravene midt i plantagen. Endelig vil de bedst bevarede gravhøje i midten registreres og beskyttes. Den langsigtede etablering af en lysåben græsningsskov i den centrale del, vil også medvirke til at fremhæve fortidsminderne i dette område. 3.6 Friluftsliv Viborg plantage benyttes i stigende grad, ikke mindst i takt med at Viborg udbygges nord for plantagen. Skydebanen skal ikke udvides hverken i omfang eller i anvendelsen. I planperioden vedligeholdes fortsat ridestier, vandreruter, borde/bænke m.v. Samtidig udbydes nye faciliteter i takt med, at brugerne efterspørger disse. Mulighederne for at etablere en MTB-rute (forbindelse til området ved Hald Sø) i samarbejde med den lokale MTB-klub vil blive undersøgt. Kortet viser de mest markante ændringer, der vil ske i løbet af de næste 10 til 15 år i Viborg Plantage.

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Lilleheden Plantage (skov nr. 43)

Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53)

Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret 5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Ind- og Udskovene - areal nr. 101 og 102 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Skovene omkring det gamle gods Fussingø ligger dels som Indskovene

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Ålbæk Plantage (skov nr. 31)

Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Beskrivelse Generelt Ålbæk Plantage er beliggende umiddelbart sydvest for Ålbæk by, ca. 20 km nordvest for Frederikshavn. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed

Læs mere

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Tømmerby Kær (Areal nr. 74) Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Øvegolfbane ved Vium. Tillæg nr. 57 til Regionplan Viborg Amtsråd April VIBORG AMT - Miljø og Teknik

Øvegolfbane ved Vium. Tillæg nr. 57 til Regionplan Viborg Amtsråd April VIBORG AMT - Miljø og Teknik Tillæg nr. 57 til Regionplan 2000-2012 Øvegolfbane ved Vium Viborg Amtsråd April 2003 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-523-02 Tillæg nr. 57 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår

Læs mere

Kalø - areal nr. 501, 502 og 602

Kalø - areal nr. 501, 502 og 602 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Kalø - areal nr. 501, 502 og 602 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Kalø gods med tilhørende markarealer samt Hestehave Skov og Ringelmose Skov

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Tversted Plantage (skov nr. 32)

Tversted Plantage (skov nr. 32) Tversted Plantage (skov nr. 32) Beskrivelse Generelt Tversted Plantage ligger ud til Tannis bugt midt mellem Hirtshals og Skagen. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

1.2 Geologi, jordbund og grundvand

1.2 Geologi, jordbund og grundvand 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Forside: Veterantræ i Rold Skov. Foto: Casper Fælled

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store

Læs mere

Hald - areal nr. 402, 403, 404, 405, 406.

Hald - areal nr. 402, 403, 404, 405, 406. Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hald - areal nr. 402, 403, 404, 405, 406. 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Kernen i området er godslandskabet omkring Hald Hovedgård samt Hald Sø og

Læs mere

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres

Læs mere

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt 1 INTRODUKTION...1 2 SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG SILKEBORG STATSSKOVDISTRIKT...2 2.1 ADMINISTRATIV STRUKTUR...2 2.2 ADMINISTRATIV AREALOVERSIGT...3 2.3 DISTRIKTETS OPGAVER...4 2.4 OVERSIGT OVER DISTRIKTETS

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339

Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Skov- og Naturstyrelsens arealer omkring

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Skagen Klitplantage (skov nr. 21)

Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat

Læs mere