Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
|
|
|
- Lotte Strøm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009
2 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet Gruppevis Gruppevis foryngelse foryngelse Skærmforyngelse Plukhugstsystemet Plukhugstsystemet
3 Skærmfaldeforyngelse i bøg
4 Naturlig succession efter stormfald i gran
5 Hvad betyder naturnær skovdrift for økonomien? Uddrag fra: Thorsen og Strange: Økonomisk vurdering af en konvertering til naturnær drift, DST, , 2003 Nord-Larsen, Bechsgaard og Holten-Andersen: Økonomien ved naturnær bøgeskovsdrift i de lauenburgske skove, DST, , 2005 Grene: Naturnær drift af bøg forbedrer økonomien, SKOVEN, , 2006
6 Nogle økonomiske værdier Træart og Bonitet Jordværdi Bøg plantet, bon Bøg plantet, bon Bøg naturnær, bon Bøg naturnær, bon Rødgran, bon Rødgran, bon Rødgran, bon 1, stormfald Rødgran, bon 3, stormfald
7 Naturnær bøgedrift siden 1946) Måldiameterhugst Dansk Skovbrugs Tidsskrift , 2005
8 Konklusioner Bæredygtighed betyder at give kommende generationer muligheder også for at høste træ! Økonomien i ren plantagedrift er tvivlsom Naturnær drift fremmer stabilitet og sikre naturmæssige og rekreative værdier Naturnær drift i form af selvforyngelse er en forudsætning for økonomien i bøgedriften Ringe boniteter bør konverteres efter ekstensive skovdyrkningsmodeller Naturnær drift kræver kyndige mennesker til at styre naturen i den ønskede retning (kvalitet) En overgang til naturnær drift under samtidig personalereduktion er yderst risikabel.
9
10 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug
11 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed.
12 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed. 3. Kvalitetsproblemet CNN
13 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed. 3. Kvalitetsproblemet CNN 4. Vedmasseakkumulering begrænset
14 Skylla og Carybdis
15 HVAD ER GOD NATURNÆR SKOVDRIFT? S&L konferencen 2008, Christian N. Nielsen
16 Retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau i Danmark, 2001 Øge produktionen af kvalitetstræ Forringet vedkvalitet Udvikle uensaldrende blandingsbevoksninger Øge strukturdiversiteten Heterogene vækstforhold
17 Retningslinierne for bæredygtig skovdrift
18 Vi skal lave kvalitetstræ Skoven...udvikle sig langt mere vildt end før
19 Opgør med 200 års beskyttelse af træproduktionen
20 Naturnær drift på Lensahn Citater fra ekskursions-referater Intensitet: 1000 ha/skovfoged + skovrider Ledelsesprincip: Funktionærerne så meget i skoven som muligt. Så lidt admin som muligt Skovfoged efterser alle hoved-træer årligt. Den ideale hugst-rytme er hvert år (3-5 år) Tyndingstræer vises ud også ved selvskovere. alle ansatte arbejder permanent i samme skovpart Organisationsændringer forstyrrer skovdyrkerens kreativitet.
21 Dansk skovbrug er lovløs Målsætning? (ingen klare kriterier) Struktur? (ingen klare kriterier) Plejeintensitet? (ingen klare kriterier)
22 Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift (1) Emne Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi bevarelse af næringsstoffer + langt færre problemer ++ langt færre problemer ++ Næringsstofkredsløb tab ved renafdrift - Frost-og udtalte på tørkeproblemer renafdrifter -- udtalte på Eksponeringsproblemer renafdrifter -- Billeangreb udtalte -- kan forekomme ++ Stabilitet overfor vind/storm dårlig -- forventeligt bedre ++ Pesticidanvendelse udbredt + udfaset + Biodiversitet lav - høj + afhænger af planteafstanden (+) afhænger af stamtal og plejen (+) Trækvalitet Robusthed overfor klimaændringer? næppe - formodentlig +
23 Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift (2) Emne Skovarbejderens rolle? Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi neddroslet for meget (+) central (-) Skovningsmaskinentreprenørens rolle? stor + meget central + Hvem bestemmer? kalamiteterne -- skovdyrkeren ++ Rationalitet meget stor ++ mindre - Handlefrihed hugstfølgehensyn - skovklimahensyn - Administrativt behov blevet lille + ikke større +
24 Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift(3) Emne Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi Nykulturomkostning stor - beskeden + Kulturplejeomkostning burde være større end i dag - Opmærksomhedskrævende - Skovningsomkostning lille + lille + Udkørselsomkostning lille + lidt større - Økonomi samlet set acceptabel?? bedre vil jeg påstå +++
25 Naturnær Skovdrift Agnete Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen
26 Debat? Ja tak gerne Handlingsplan (2005) Statsskovdriften anno 2009 Statsskovenes driftsformål?
27 Skovloven pålægger os at lægge særlig vægt på natur og friluftsliv
28 Handlingsplanen (2005) Bedre forhold for dyr og planter Gode oplevelser for friluftslivet Bedre evne til at modstå storme og klimaændringer Produktion af træ og en bedre økonomi
29 Statsskovdriften Hvilke arealer forvalter SNS? Fagligt grundlag Tålmodighed
30 Skov- og Naturstyrelsens formål er at levere natur og oplevelser Naturnær forvaltning af ha skov- og natur arealer er et fortrinligt middel til at nå dette mål.
31 Dato Program Sted Onsdag d. 4. februar Onsdag d. 6. maj Fredag d. 21. august Fredag d. 2. oktober Ekskursion om udrensning i bøg Ekskursion til naturnært skovdistrikt i Tyskland Ekskursion om naturnært contra traditionelt skovbrug Seminar om økonomi og vedkvalitet i naturnært skovbrug Sorø Akademi Forstamt Lensahn, Holsten Gunderslevholm Gods Ikke besluttet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Certificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Naturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Naturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.
Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes
Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift
Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,
Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen
Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Hyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Certificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Lisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Anders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald
STORMRÅDET T 2 Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald Modtaget: Journalnr.: Denne ansøgning skal bilægges kort og evt. andre bilag, som det fremgår af vejledning: Tilskud til gentilplantning
Nitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Den moderne skovarbejder
Den moderne skovarbejder Søndag den 25. august 2019 havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Forening for Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Tino Hjorth Bjerregaard
Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Skovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Naturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene
institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp
De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.
Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne
... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Måldiameterhugst i ædelgran
SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Biodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen [email protected] Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
15. Fremtidens skovbrug i Danmark
15. Fremtidens skovbrug i Danmark J. Bo Larsen og Jens Emborg Skovbruget står netop nu i en vanskelig situation præget af usikkerhed, dårlig økonomi, nye krav, interessemodsætninger og ophedet debat. Situationen
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
REKREATIVE VÆRDIER KONVERTERING NATURNÆR SKOVDRIFT. En værdisætningsundersøgelse af skovkarakteristika udført vha. metoden Discrete Choice Experiment
REKREATIVE VÆRDIER VED KONVERTERING TIL NATURNÆR SKOVDRIFT En værdisætningsundersøgelse af skovkarakteristika udført vha. metoden Discrete Choice Experiment Specialerapport udfærdiget af Søren Bøye Olsen
Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen
Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen ([email protected]) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden
De Danske Skovdyrkerforeninger
Til Skovrådet Natur og Skov J.nr. SNS-302-00090 Ref. ANECH Den 3. februar 2008 Udkast til referat af Skovrådets 2. møde den 19. november 2008 I mødet deltog: Niels Elers Koch Formand Allan Bechsgaard (stedfortræder)
Driftsplan -STS. Pre-hørring
Driftsplan -STS Pre-hørring Indhold 1. Formål og rammer for Naturstyrelsens driftsplaner 2. Planprocessen hvordan vi gør i praksis 3. Planernes indhold planelementerne 4. Produktet selve planen Eks. ved