Helhedsplan. for byen Hørve - et ideoplæg -
|
|
- Ingvar Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byvejen - det langsomme løb Landevejen - det hurtige løb Helhedsplan for byen Hørve - et ideoplæg - September 2012
2 Odsherred Kommune satte i 2011 fokus på Vallekilde-Hørve gennem et borgerforankret lokaldemokratiprojekt. I løbet af 2011 deltog de lokale aktivt i beskrivelsen af områdets udfordringer og muligheder. Der blev afholdt store fællesmøder og et antal mindre grupper arbejdede med forskellige aspekter af byens udvikling: - Ungegruppen - Skatergruppen - Medborgerhusgruppen - Bevægelsesgruppen - Erhvervsgruppen - Foreningsgruppen - Bofællesskabsgruppen Stort fremmøde til borgermøderne under lokaldemokratiprojektet Grupperne arbejdede engageret med deres by og kom med forslag og initiativer. FORHISTORIE Da lokaldemokratiprojektet blev afsluttet i januar 2012, besluttede Odsherred Kommune at udarbejde en helhedsplan for Hørve. Lokaldemokratiprojektet fokuserede på hele Vallekilde- Hørve byområdet, mens helhedsplanen omhandler Hørve, da det er i Hørve at de største bymæssige udfordringer ligger. Denne helhedsplans mål er at samle de lokales forslag til Hørve by og danne grundlag for det videre arbejde med byen. Borgerne i sofadialog med politkerne side 2 Møde med en af arbejdsgrupperne
3 INTRODUKTION TIL BYEN HØRVE 4 PLANGRUNDLAG 5 BYENS ZONER 6 TRANSPORTFORBINDELSER 7 BYRESSOURCER 8 FORRETNINGER PÅ HOVEDGADEN 9 GRØNNE RESSOURCER 10 PLADSER OG TRAFIKRUM 11 BYGNINGER 12 KULTURHISTORISKE BYGNINGER 13 UDFORDRINGER OG ØNSKER 14 KONCEPT - DE TO LØB 15 DELOMRÅDER 1. TRAFIK OG FORBINDELSER STATIONEN KRYDSET - Nørre-/Søndergade/Vallekildevej KRYDSET - Nørregade/Hørve Kirkevej BØGELUNDEN BÆREDYGTIGT BOLIGOMRÅDE PLADSEN OVER FOR KIRKEN 24 EFTERSKRIFT, KILDER OG IDEER 25 INDHOLDSFORTEGNELSE Stemningsbilleder fra Hørve side 3
4 INTRODUKTION TIL BYEN HØRVE Hørve ligger i den sydlige del af Odsherred Kommune. Oprindeligt lå Hørve i Skippinge Herred, Danmarks mindste herred, som Hørve var del af indtil 1600-tallet. Efter reformationen blev byen en del af Odsherred. Før inddæmningen af Lammefjorden lå Hørve på en halvø omgivet af vand på to sider. Hørve Kirke lå yderst på et lille næs, der strakte sig ud i Lammefjorden, da den første kirke blev bygget i 1100-tallet. Inddæmningen af Lammefjorden i slutningen af 1800-tallet og åbningen af Odsherredbanen fra Holbæk til Nykøbing Sjælland i 1899 førte til stor vækst i byen. Et nyt bycentrum begyndte at vokse op omkring stationen, der blev bygget midt mellem Vejleby og Hørve. Efterhånden voksede Vejleby og Hørve sammen til den by, vi i dag kender som Hørve. Hovedparten af Hørves butikker ligger stadig på strækningen ned mod stationen, mens man genfinder lidt af det gamle landsbymiljø især i det gamle Hørve mod nord. Den gamle Vejleby landsby er helt integreret i byen, men man kan stadig ane karakteren i den fredede Ellemosegård. Hørve i slutningen af 1800-tallet Hørve i starten af 1900-tallet Luftfoto af Hørve 2010 Søndergade ca (Odsherred Lokalarkiv) Vallekildevej ca (Odsherred Lokalarkiv) Nørregade ca (Odsherred Lokalarkiv) Vallekilde tilhører teknisk set samme byområde som Hørve, men der er stadig en klar geografisk og identitetsmæssig adskillelse mellem de to byer. side 4 Søndergade 2012 Vallekildevej 2012 Nørregade 2012
5 Hørve er Odsherred Kommunes tredjestørste by med ca indbyggere. Kommuneplan Byen er omfattet af Kommuneplan for Odsherred Kommune, hvor byen beskrives således: Bolig - Hørve ligger centralt for både Holbæk og Kalundborg, og skal udbygges som bosætningsby. Fritid - Aktivt fritidsliv med hallen som omdrejningspunkt. Byomdannelse - Reetablering af hovedgaden. Kort & Matrikelstyrelsen GÆLDENDE LOKALPLANER FOR HØRVE (august 2012) Lokalplannummer og område Vedtaget Odsherred Kommune - Print fra: netkort.odsherred.dk Målforhold 1:10000 Dato 6/ Signaturforklaring Lokalplannummer og område Vedtaget Lokalplaner Hørve er omfattet af et antal lokalplaner - se listen på denne side. Andre bindinger Ved planlægning for byen skal desuden tages højde for, at der ligger en fredet gård i det gamle Vejleby: Ellemosegård. I Hørves veslige del ligger et antal gravhøje, der er kategoriserede som beskyttede fortidsminder. I det gamle Hørve er omgivelserne omkring Hørve kirke beskyttede i kategorien kirkeomgivelser. PLANGRUNDLAG Byplanvedtægt nr. 2 Byggeområde i Vejleby Byplanvedtægt nr. 4 Område for en del af Hørve Lokalplan nr. 16 Børneinstitution i Hørve Lokalplan nr. 39 På Højen Hørve Lokalplan nr. 57 Sølvagervej i Hørve Lokalplan nr. 77 Tæt/lav bebyggelse ved Industrivej i Hørve Lokalplan nr. 88 Sportshal i Hørve Lokalplan nr. 91 Ved idrætsvej i Hørve Lokalplan nr. 102 Erhverv i Hørve Lokalplan nr. 96 Et område i Hørve Lokalplan nr. 97 Søndergade i Hørve Lokalplan nr. 114 Område til boliger i Brunbjerg ved Hørve Lokalplan nr. 122 For et område til boligbebyggelse ved Maglebjergvej og Skolegade i Hørve Lokalplan nr For et område til skole og boliger ved Vallekildevej i Hørve Lokalplan nr For et område til centerformål m.v. i Hørve side 5
6 Hørve er primært en bolig- og stationsby. N Hovedparten af byens detailhandel ligger især langs Vallekildevej, på vejen ned til stationen. Byen har tre erhvervsområder: Et i nord-vest, der ligger lidt uden for selve byen. Et i nord-øst, hvor XL Byggemarked og sildefabrikken Lykkeberg Sild ligger i feltet mellem det gamle Hørve og den nyere bebyggelse langs Nørregade. Desuden er der et erhvervsområde i syd, mellem det gamle Vejleby og den nyere boligbebyggelse. mo d Vi n de P kil de Større parkerings areal Hovedtrafikåre BYENS ZONER De større offentlige arealer i byen udgøres af skolerne, VHF-hallen, fodboldklubben og stationen samt ældreplejecenteret i sydøst. P Byen har ikke spredt sig over på den anden side af jernbanen, hvor der stadig er store landskabelige arealer med opdyrkede marker. Den trafikale struktur er domineret af de to hovedfærdselsårer: Nørregade/Søndergade, også kaldet Landevejen, der løber langs med Odsherredbanen og Vallekildevej (der, som navnet indikerer, er vejen mod Vallekilde). P P Større parkerings areal Hovedtrafikåre Handel Erhverv Offentlige formål e kild alle od V Bolig m Handlen ligger langs de to hovedfærdselsårer, spredt i et ret stort handelsområde. ge mod Sv innin side 6 Zoner, Hørve by (mål 1:7000)
7 Hørves beliggenhed i den sydlige del af Odsherred Kommune er en god placering for transport til både Holbæk og Kalundborg. Nykøbing Sjælland Hørve Kalundborg Holbæk København Roskilde Slagelse Hørve - geografisk placering REJSETIDER TIL/FRA HØRVE I BIL distance tid Hørve - Holbæk 22 km 21 min Hørve - Nykøbing Sjælland 30 km 29 min Hørve - Kalundborg 30 km 30 min Hørve - Roskilde 51 km 39 min Hørve - København 80 km 1 time 1 KM Asnæs 5 KM Hørve 10 KM Rørvig Nykøbing Sjælland Højby Vig 15 KM Transportafstand ind for Odsherred Kommune 20 KM 25 KM Privat transport Desuden er der kun ca. 15 minutters kørsel til Holbæk motorvejen (rute 21), som giver adgang til Roskilde og København. Offentlig transport Lokalbanen/Odsherredbanen kører hver halve time mod Holbæk og Nykøbing Sjælland. Fra Holbæk er der forbindelse videre til Roskilde og København. Bus 541 kører mod Jyderup Station via Vallekilde ca. en gang i timen. Lokal transport Hørve har et antal stier, hvor transporten foregår på cykel eller til fods. TRANSPORTFORBINDELSER I TOG & BUS tid Hørve - Holbæk 17 min Hørve - Nykøbing Sjælland 30 min Hørve - Kalundborg 55 min Hørve - Roskilde 55 min Hørve - København 1 time 23 min Hørve station Hørve station side 7
8 Hørve er velforsynet med en kombination af offentlige og private tilbud til borgerne: Børn og unge Der er to skoler, gode muligheder for børnehave-, vuggestueeller dagplejepasning. Især har byen mange idrætsdagplejere. I forbindelse med det nyligt afsluttede lokaldemokratiprojekt, blev der etableret et ungehus, der benyttes flittigt af de unge. Medborgerhus Der er i 2012 etableret et midlertidigt medborgerhus på Nørregade. Vallekilde-Hørve Friskole Vallekilde-Hørve Skole VHF Hallen Kirke Bibliotek N Ungehuset Medborgerhus (midl.) Station BYRESSOURCER Kirke Hørve kirke har ligget i det gamle Hørve siden 1100-tallet. Trafik og forsyning Hørve har eget vandværk og togforbindelse til Holbæk og Nykøbing Sjælland fra stationen. Ældre borgere Byen har et stort plejecenter. Sport og fritid Vallekilde-Hørve Fritidscenter (VHF) er et vigtigt samlingssted for byen, her kan spilles badminton, petanque, volleyball m.m. Vandværk Odsherreds Trafikmuseum Dagtilbud 0-6 år Plejecenter Bibliotek Biblioteket ligger centralt i byen, nær krydset mellem Vallekildevej og Nørregade/Søndergade. Museer Odsherred Trafikmuseum ved stationen. Kort over byressourcer (mål 1:7000) side 8
9 Udvalgsvarer butikker Dagligvarer butikker Anden butik Pladskrævende varegrupper Restaurant/Take-away Andet erhverv Tom butik Kort over forretninger på hovedgaderne (foråret 2012, mål 1:5000) N Hørve er Odsherreds tredjestørste by, men sammenlignet med Nykøbing Sjælland og Asnæs har Hørve mindre detailhandel per indbygger (se kort fra Kommuneplan for Odsherred Kommune her på siden). De har lokale givet udtryk for, at der i de seneste år er forsvundet mange butikker og at der er meget få udvalgsbutikker tilbage i Hørve. Til trods for at et antal butikker er lukket, har Hørve stadig gode indkøbsmuligheder: to supermarkeder og en kiosk, pizzeria, tankstation, bank, flere frisører, fotograf, kro med flere. Butikkerne ligger primært omkring Vallekildevej, med enkelte butikker på Nørregade/ Søndergade. Under den videre byudvikling, vil det være hensigtsmæssigt at undersøge hvordan det eksisterende forretningsliv kan understøttes og hvordan livet i bymidten kan forstærkes. Dette kunne f.eks. ske gennem alternative butikstyper, der kombinerer forskellige brancher, eller ved at fokusere på nye former for servicebutikker - f.eks. alternative behandlere, midlertidige butikker eller torvehaller. De lokale savner også et sted, hvor man kan købe grøntsager og økologiske varer. FORRETNINGER PÅ HOVEDGADEN Kommuneplan (s.13). Bystørrelser. Kommuneplan (s.36). Antal butikker. side 9
10 GRØNNE RESSOURCER side 10 Hørve ligger i et åbent morænelandskab på kanten af det inddæmmede Lammefjordsområde. De bynære landskaber har mange kvaliteter i form af gravhøje, diger og marker. I nærheden af Hørve ligger Dragsholm Slot. Byen har mange små grønne eller åbne lommer gemt rundt omkring, men mange af dem er netop blot grønne pletter der ikke har betydende funktion i bylivet. De funktioner, som findes i byen, mangler sammenhæng og koncentration - f.eks. ses store græsarealer med blot et enkelt gyngestativ eller en petanquebane. Bøgelunden - byens park - ligger gemt inde bag husrækkerne og benyttes kun sparsomt af det brede udsnit af byens borgere. Dette kunne skyldes at parken mangler byfunktioner. Der er et antal udendørs idrætsfaciliteter, så som boldbanerne ved fodboldklubben og VHF hallen, der bliver benyttet med høj intensitet. Forbindelserne mellem de grønne rum er generelt lidt udefinerede. Der er et stort stinetværk, alligevel savner borgerne en mere veldefineret sammenhæng mellem stierne og flere stiforbindelser ind til Bøgelunden. Syd for kirken ligger en stor åben plads, der består af et stort græsareal med nogen beplantning. Udsyn over markerne Smuk natur Markante gravhøje Bøgelunden Bøgelunden er centralt placeret nær Hørves midte. Parken mangler forbindelse til resten af byen, fordi den ligger gemt inde bag husrækkerne og adgangen sker ad to umarkerede stier. Parken er funktionstømt og bliver primært brugt af et antal socialt udsatte og til tider de unge. Pladsen over for kirken Over for kirken ligger et stort grønt rum. Kirken ligger markant i den nordlige del af rummet, mens resten af pladsen er et stort græsareal med nogen beplantning. Rummet er placeret ved indgangen til det gamle Hørve og passeres af to Kløverstier. Byparken Hørve Kirke Parkudgang Vallekildevej Eksempel på legeplads Kløverstier: Rød rute Grøn rute Blå rute Sort rute Gravhøj Grønt område Kløverstierne: 4 ruter gennem Hørve by og omegn Parkindgang Nørregade Pladsen over for Hørve Kirke på hjørnet af Kildegårdsvej
11 Nørregade Vejrummet - Nørregade/Søndergade/Vallekildevej Nørregade/Søndergade og Vallekildevej er karakteristiske stationsbyveje, hvor vejrummet karakteriseres af en række enkeltstående huse i en til to etager, placeret helt ud til vejen. Dette skaber en fin og varieret rytme langs vejen. Hørve er en typisk stationsby, med to hovedfærdselsårer: Nørregade/ Søndergade og Vallekildevej/Hørve Stationsvej. Krydset mellem de to hovedfærdselsårer er det centrale ankerpunkt i byens struktur og det naturlige centerpunkt for bevægelsen gennem byen. Nørregade Søndergade Krydset - Nørregade/Søndergade/Vallekildevej De fire bygninger i krydset (numrene henviser til kortet til højre) Stationen Stationen Station med trafikmuseum Busholdepladsen Butikscenter ved Vallekildevej Vandværket Butikscenter Tankstation Krydset - Nørregade/Hørve Kirkevej Trærække ved krydset Nørregade Lykkeberg sildefabrik 4 Vallekildevej 3 Søndergade 1 2 Kort over krydset Krydset mellem de to hovedårer er karakteriseret af fire markante bygninger på hjørnerne. Bygningerne, der rammer dette centrale rum ind, er både lidt større og højere end gennemsnittet af bygningerne i Hørve, hvilket markerer dette centrale rum i byen. Stationsrummet er et udefineret stort rum med store asfaltflader, Her savnes en indramning og fast afgrænsning. Mod banen ligger en gammel stationsbygning sammen med Odsherred Trafikmuseum. Den anden side af pladsen afgrænses af en nyere boligbebyggelse. Den vestlige pladsdannelse langs Vallekildevej rammes ind af butikker, Hørve Vandværk, daginstitutionernes legeplads og tankstationen. Pladsen er veldefineret langs kanterne, men dens primære funktion er i dag parkeringsområde uden egentlige bylivsfunktioner. Krydset er i dag et gennemkørselsrum med enkelte bænke. Rummet har tre smukke træer, der fint trækker vejens forløb op. En gammel remisebygning er markant i rummet. Den anvendes til produktionsvirksomhed. Krydset er også adgangen til det gamle Hørve. Ud over krydset er der tre andre byrum knyttet til de centrale hovedfærdselsårer - krydset ved den nordlige indkørsel til byen (se boksen: Krydset - Nørregade/Hørve Kirkevej ), pladsen ved butikscenteret nær den vestlige bygrænse (se boksen Butikscenter ved Vallekildevej ) samt stationspladsen for enden af Hørve Stationsvej. Desuden findes der rundt omkring i byen et antal mindre byrum, med legepladser eller blot et par bænke, men de er af mere lokal karakter og henvender sig primært til de omkringboende. Hørve har ingen central pladsdannelse. Derfor opfattes centrum som værende hele handelsstrækningen langs Nørre-/ Søndergade og Vallekildevej. Byens afgrænsning både i vejrummet og kanten mod det åbne landskab er generelt udefineret ofte med direkte overgang fra by til land uden en klart defineret grænse. PLADSER OG TRAFIKRUM side 11
12 De fleste huse på Hørves hovedgader stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og er bygget efter banen blev anlagt. Byens tyngde flyttede dermed til området nær stationen. Typiske huse i Hørve - eksempler Generelt fremstår bygningerne i mursten eller pudset murværk. Flest er rødstenshusene, men der findes også en del huse i gule mursten. De fleste bygninger i byen er pæne og godt vedligeholdt, bortset fra nogle få bygninger i centrum, som er mangelfuldt vedligeholdt. Der er kun enkelte eksempler på nyere byggeri langs hovedgaderne - på Vallekildevej ligger en nyere bankbygning og bibliotekets facade er blevet moderniseret. Nyere bebyggelse i Hørve - eksempler BYGNINGER Mod byens kanter findes et antal nyere boligområder, hvoraf mange har egne udearealer med legepladser o.s.v. Der er endnu ikke gennemført en egentlig registrering af byens bygningers bevaringsværdi. Hørve har et antal kulturhistorisk og arkitektonisk interessante bygninger, så det kunne være hensigtsmæssigt at registrere bevaringsværdigheden af den eksisterende bygningsmasse, før større renoveringsprojekter sættes i gang. Bankbygning på Vallekildevej Nyere boligområde i syd Huse med behov for byningsforbedring - eksempler Nye boliger nær stationen side 12 Vallekildevej Vallekildevej Søndergade
13 Af kulturhistorisk interessante bygninger kan nævnes: - Andelsmejeriet - Missionshuset Missionshuset (1895) Brunbjerg Andelsmejeri ( nu nedlagt) N Hørve Kirke (Første bygning er fra omkring 1100, om-/tilbygget flere gange, senest i 1925) Lykkeberg Sild (Tidligere jernbaneremise for jernbanestrækningen fra Hørve til Værslev, anlagt i 1916 og åbnet 5.maj 1919). Har fungeret som produktionsvirksomhed fra Lammefjordskroen (tidligere Hørve Hotel) Hørve Station. Bygningen på billedet er et Trafikmuseum en et tidligere pakhus. - Den gamle skole - Kirken i Gl. Hørve - Den gamle remisebygning - Stationen - Lammefjordskroen - Ellemosegård (fredet) De fleste af dem - bortset fra andelsmejeriet - er i god stand og lader til at have fundet en ny anvendelse. Eksempelvis kan nævnes Lykkeberg Sild i den gamle remise og Odsherred Trafikmuseum i et tidligere pakhus på stationen. Den eneste af de ovennævnte bygninger, der ser ud til at mangle vedligeholdelse - og en ny funktion - er andelsmejeribygningen på Vallekildevej. Byens kirke i det gamle Hørve er velbevaret og har en lang bygningsmæssig historie bag sig med mange ombygninger, siden den første kirke blev bygget her omkring år Den smukke fredede Ellemosegård i det gamle Vejleby giver et godt indtryk af, hvordan der må have set ud i Hørve i slutningen af 1700-tallet. KULTURHISTORISKE BYGNINGER Tidl. Hørve Friskole (nedlagt) Friskolen blev oprettet i 1867 Kort over kulturhistoriske bygninger - mål 1:5000 Ellemosegård (1777) FREDET side 13
14 De udfordringer, som Hørve står overfor, ligger især omkring de to hovedfærdselsårer (se forhold skrevet med rødt på kortet). Mangler markering af ankomst til byen Byport UDFORDRINGER OG ØNSKER side 14 Trafik Borgerne oplever, at der køres for hurtigt både på Vallekildevej samt Nørre-/Søndergade. Bilisterne opdager ikke, at de kører ind i byen, da der savnes en klar markering af ankomsten. Der mangler lysregulering, især i krydset mellem Vallekildevej og Nørre-/Søndergade. Offentlige rum Generelt mangler de offentlige rum liv og byfunktioner. Samtidig er der generelt dårlig belysning af stier og veje om aftenen. De lokale efterlyser også flere blomster eller andre byforskønnende elementer i bybilledet. Bygninger En del bygninger i bymidten mangler vedligehold. De lokale har foreslået et antal tiltag i byen (se forhold skrevet med sort), der løser ovenstående problemer. Desuden kunne de ønske, at der bliver lavet en overordnet plan for at omdanne byen til et bevægelsesaktivitetscenter, med et antal bevægelsesområder - så som: bevægelse ved busstoppestederne, motionsbaner på udvalgte steder i byen, mulighed for at låne Christianiacykler. Det ønskes endvidere at styrke byens befolkningsgrundlag ved at bygge tre bofællesskaber ved Vallekildevej. Fælles byfunktion for Vallekilde og Hørve (f.eks. medborgerhus) Tre bæredygtige bofællesskaber for alle generationer Skateranlæg Høj trafikhastighed Vallekildevej Vejindsnævring Bymidten generelt 1. Bygninger, der trænger til forbedringer Renovering/nedrivning 2. For meget biltrafik 10 motordrevne Christianiacykler til udlån (f.eks. placeret ved ungehuset) 3. Manglende parkeringsplads i bymidten og på Skolegade Lommeparkering/indsnævring af vejen med parkeringsareal. Kort over udfordringer (skrevet med rødt) og ønsker/ideer fra de lokale (skrevet med sort) - mål 1:5000. Bevægelsesplads Udefineret vejrum og tilkørsel Velkomstrum/vartegn Høj trafikhastighed Nørregade Vejbemaling Bøgelunden mangler liv Aktiviteter i parken/ bypladsdannelse Farligt vejkryds Lysregulering/markering Stationsarealet affolket/ stort uafgrænset asfaltrum Fornyelse af stationsarealet og bevægelsesaktiviteter ved ventesteder Sansehave, borde og karrusel ved ældrecenteret Høj trafikhastighed Søndergade Vejmarkering N Markering af ankomst til byen Byport
15 Landevejen - det hurtige løb Bevægelsen foregår primært gennem rummet uden ophold. Der skal skabes et antal forankringspunkter for de gennemkørende, så de gøres opmærksom på, at de er inde i en by, hvor farten sænkes og der tages hensyn til de lokale. Karakteren af byrummene i tilknytning til Landevejen er hurtig, primært med store elementer, der især henvender sig til synssansen og som hurtigt opfattes, når man kommer kørende ad vejen Bæredygtigt byområde Trafik (Vallekilde vej) Hørve Hvor Vandet Vender Vallekilde Vindekilde Trafik (Nørregade) Landevejen - det hurtige løb Byvejen - det langsomme løb Bøgelunden Svinninge Stationen Byvejen - det langsomme løb Bevægelsen foregår i alle retninger, på kryds og tværs af vejen med ophold undervejs. Der skal skabes et antal bevægelsespunkter, som ikke blot stimulerer synet men også andre sanser - høre, føle, røre. Elementerne er af mindre skala, med flere detaljer, som man skal bruge tid på at opdage og udforske. Det er elementer, som man kan røre ved, sætte sig på eller motionere på Pladsen over for kirken Krydset Nørregade/Hørve Kirkevej Krydset Nørre-/Søndergr ade/ Vallekildevej Stationenn Trafi k (Søndergad e) Konceptet tager udgangspunkt i at Hørve oprindeligt hed Hwyrf, der menes at betyde bøjning/ vending eller måske hvirvel og hentyder til at byen var beliggende der hvor vandet vendte på næsset mellem Lammefjord og Svinninge Vejle (kilde: Vallekilde-Hørves historie, Kurt Sørensen, Engel 2006). Før inddæmningernes tid havde Hørve en nær tilknytning til vandet på alle sider. Bevægelse er stadig et meget vigtigt omdrejningspunkt for livet i Hørve, omend det i dag ikke så meget er vandets bevægelse der præger byen, men mere drejer sig om den fysiske bevægelse i form af idræt. I arbejdet med at skabe en ny helhedsplan for Hørves udvikling tages udgangspunkt i både den historiske og den nyere bevægelse i byen. De to bevægelser, der er symboliseret her på siden skal således tolkes som en syntese mellem Hørves historiske identitet og den mere idrætsorienterede bevægelse, der karakteriserer byen i dag. Løb kan forstås både som vandets løb eller som en person, der løber. Et antal delområder (udpeget på baggrund af de lokales ønsker, som beskrevet på modstående side), studeres på de næste sider mere indgående, med henblik på at opsummere og uddybe de lokales ideer til områderne. KONCEPT - DE TO LØB Koncept - de to løb - delområder: Delområdernes farve refererer til om de ligger på Landevejen eller Byvejen. Områderne markeret med grå er enten del af begge løb (nr. 3), eller ligger uden for de to løb og har en helt egen karakter (nr. 7) side 15
16 Trafikhastighedssænkning Borgerne føler, at der bliver kørt for hurtigt på vejene gennem Hørve, hvorfor der er behov for trafikhastighedssænkelse på Nørregade, Søndergade og Vallekildevej. Veje / stier 1 -TRAFIK OG FORBINDELSER side 16 Parkering Der er et ønske fra de handlende om bedre parkeringsmuligheder langs Vallekildevej, således at kunderne kan parkere tættere på butikkerne. Stiforbindelser Der er et stort antal stiforbindelser i Hørve, men der mangler en analyse af, hvordan de hænger sammen, og om man kan danne mere sammenhængende stiforløb. Det er et ønske fra de lokale at få etableret et stiforløb fra skolen til Bøgelunden om muligt. Nogle af de eksisterende stier er blevet del af de fire Kløverstier i Hørve, som har udgangspunkt i Vallekilde-Hørve Fritidscenter. Det nye boligområde ved Vallekildevej/Hovvej tænkes knytte op på stinetværket, f.eks. ved en sti mod nordøst op til Vallekilde-Hørve Fritidscenter. Bevægelsesforbindelser Der foreslås bevægelseselementer langs Vallekildevej ved busstoppestederne - f.eks. hinkeruder. Elementerne kan indgå i bevægelsessløjfer/forløb af bevægelseselementer langs stinetværket. Karakteren af elementerne vil afhænge af om de er beliggende på Landevejen eller Byvejen. Landevejen (Nørre-/Søndergade) Vallekildevej Grøn Kløversti Principper for området P P Hastighedssænkning - fx. med bevægelseselementer, parkering eller udstillingssteder. Ideer til området P Podier - til udstilling eller et lille hvil P Lommeparkering i åbninger mellem byens huse/husrækker. Trafikdæmpning Vallekildevej: vejen indsnævres og den ekstra fortovsplads bruges til udstillings-/ hvilepodier Malede motionsfelter Bevægelseselementer ved ventesteder, f.eks. busstoppestederne på Vallekildevej. Hinke-bevægelses-rude Motionsstriber Parkeringsfelter 2. bøj 1. hop Leg Træn Kunst Bedre stiforbindelser i byen, koblet på/eller del af Kløverstierne. Måske med temaer f.eks: Kunst-stien, Grundtrænings-stien, Ældre-stien, Børne-stien, Musik-stien. Gerne i stisløjfe. Streger, der viser hvor langt man har løbet Stinet for cyklister og gående
17 Hørve station Hørve station Stationspladsen Nyere bebyggelse ved stationen Principper for området OPHOLD Bedre markering af trafikrum og opholdsrum. Ideer til området TRAFIK Malede spilleplader ( Træer, der definerer og afgrænser rummet Motion mens man venter på toget. Hinkerude ( Rumlig opdeling i mindre enheder gennem beplantning. Blade på asfalten Opfriskning af asfaltfladen med farver - f.eks. et blomstermotiv der fortsætter op i byen eller et trafik-/togmotiv inspireret af stationen. Legefelter for alle aldre ( Opfriskning af cykelstativer/ baneinventar Stationsområdet består i dag af to ældre bygninger: stationsbygningen og den modstående pakhusbygning. Stationsbygningen fungerer ikke længere som del af stationen, da billetsalg og venteområder i dag ligger uden for bygningen. Pakhuset huser nu Odsherred Trafikmuseum. Området er karakteriseret af store asfaltflader uden veldefineret afgrænsning mellem trafikrummet og pladsrummet. Det er et meget langstrakt rum, der mod øst visuelt afgrænses af en nyere etagebebyggelse, mens banen danner en blød træbeplantet afgrænsning mod vest. I den sydlige del af pladsen ligger en busholdeplads. Det store asfaltrum tænkes beplantet med et antal trærækker, som opdeler rummet i mindre enheder og definerer en kant. Herved skabes adskillelse mellem trafik og opholdsrum. I opholdsrummene tegnes et antal bevægelseselementer på asfalten, der både kan bruges af dem, som venter på toget samt udgøre en ekstra attraktion til Odsherred Trafikmuseum - formerne kan være inspireret af togbaner og tog. Der skabes forbindelse op til byen ved at føre asfaltbemalingen op ad Vallekildevej. 2 - STATIONEN side 17
18 Nørregade Krydset mellem Hørve Kirkevej og Nørregade 3 - KRYDSET Nørre-/Søndergade/Vallekildevej Krydset mellem Vallekildevej/ Hørve Stationsvej og Nørregade/ Søndergade er blevet sat i fokus af de lokale. Det er knudepunktet for al trafik gennem Hørve, samt trafik ned til stationen. Det er et af Odsherred Kommunes farligste kryds, fordi der er meget trafik, men ingen lysregulering i krydset. Vallekildevej Trafikken gennem byen er primært gennemkørende trafik, som ikke umiddelbart kan ledes ad andre veje. Der er behov for bedre forhold for at krydse vejen, f.eks. i form af lysregulering, fodgængerfelt eller anden ændring af det eksisterende kryds. Hvis det ikke er økonomisk muligt at etablere lysregulering i krydset, kan det markeres på anden måde, f.eks. ved et farvet, hævet felt, der udsmykkes af en lokal kunstner. Om natten kan krydset lyssættes - måske i samarbejde med en lokal kunstner - således at lyssætningen ikke blot øger trafiksikkerheden, men også bidrager positivt til oplevelsen af Hørve. Søndergade Nørregade Principper for området Markering af krydset, så billisterne bliver klar over at de skal passe på fodgængerne. Hvis et lysfyr er for dyrt kan man markere krydset med en hævet og/eller farvet flade, lyssætning etc. Ideer til området Søndergade Tak fordi du satte farten ned Blinkende hastighedsmåling - der smiler når man kører under hastighedsgrænsen. Krydset anno 2009 (Odsherred Lokalarkiv) Krydsets fire hjørnebygninger udsmykkes som del af helheden. Styrke forbindelser i byen - f.eks. videreførelse af blomster på vejen fra stationen. side 18 Lyseffekter Markering af krydset - farvet hævet flade
19 Krydset mellem Hørve Kirkevej og Nørregade Krydset set fra Nørregade, når man kommer kørende mod centrum fra nord Principper for området HØRVE Markering af ankomsten til byen og at nu skal kørselshastigheden sænkes - kan f.eks. ske ved stor skulptur/vartegn eller belægningsskift i krydset og evt. farvet/hævet køreflade. Ideer til området Området omkring den gamle remise/ Lykkeberg Sild: De eksisterende cykelbomme erstattes med sildeinspirerede skulpturer, der også fungerer som cykelforhindringer. En stor sildeskulptur markerer fabrikken, men fungerer samtidig som vartegn for indkørslen til Hørve. Aktivering af de grønne flader med motionselementer. Fugleperspektiv set mod nord Set fra Nørregade GL.HØRVE HØRVE Bedre forbindelse til Gl. Hørve. Indkørsel til Remisevej Indkørsel til Remisevej Hørve Kirkevej Nørregade Remisevej Forbedring af de trafikale forhold i krydset: Hørve Kirkevej/ Nørregade. Krydset mellem Hørve Kirkevej og Nørregade er præget af de to store virksomheder, ved krydset: XL Byg på hjørnet Hørve Kirkevej/ Nørregade og Lykkeberg Sild på hjørnet Nørregade/Remisevej. Krydset har et stort grønt felt med tre gamle træer, der fint tegner vejens forløb. Vinklen mellem Nørregade og Hørve Kirkevej er meget skæv. Borgerne har foreslået en rundkørsel for at lette tilkørslen til Landevejen fra Hørve Kirkevej. En anden mulighed er at krydset fremhæves f.eks. gennem en farvet eller hævet flade. Krydset kan blive det sted, der markerer indkørslen til byområdet - og hvorfra trafikanterne sætter farten ned. Den gamle remisebygning (Lykkeberg Sild) ligger centralt placeret i forhold til synslinien, når man kører ind i Hørve. Hvis et større skulpturelt element placeres uden for remisen vil det blive et vartegn for de gennemkørende om, at nu er de kommet ind i en by, hvor der skal tages hensyn til de lokale. 4 - KRYDSET Nørregade/Hørve Kirkevej side 19
20 Bøgelunden Udgang Nørregade Byparken set fra syd Udgang Vallekildevej Udgang Vallekildevej Principper for området 5 - BØGELUNDEN side 20 Bøgelunden ligger gemt bag husrækkerne på Nørregade og Vallekildevej. Som tidligere beskrevet benytter hovedparten af de lokale kun parken sparsomt. Den har en god central placering i byen, men mangler bymæssige funktioner og indhold. Det er ikke umiddelbart nemt at give parken direkte adgang til en af byens hovedårer, da dette vil kræve nedrivning af en eller flere bygninger. I stedet kan de eksisterende adgange til parken behandles så indgangen til parken klart markeres - f.eks. gennem farvemæssig behandling eller blomsterespaliers. For at trække flere mennesker ind placeres bymæssige funktioner i parken så som: en scene til lørdagsjazz, en voksen lege-/ træningsplads, legeredskaber for børnene, træningsredskaber for de ældre mv. I samarbejde med biblioteket og kiosken i den sydlige ende af parken kan der etableres café og borde - eventuelt med direkte adgang ind i til parken. Bedre forbindelse ind til parken fra resten af byen. Mere tryghed og åbenhed. Ide 1 - Den store byplads Pladsen set ovenfra Vallekildevej Kobling af parken med eksisterende stiforløb, herunder Kløverstierne. Nørregade Set fra Nørregade Pladsen set ovenfra leg for enhver alder park teater Aktivering af parken ved at placere funktioner indeni, der kan trække mennesker ind i parken og give bedre mulighed for ophold. Parkens karakter bliver mere urban/bymæssig. Pladsen set ovenfra bibliotek kiosk Ny adgang fra Vallekildevej i samarbejde med kiosken og biblioteket. Ideen blev udviklet af en gruppe lokale erhvervsdrivende. Den nuværende bypark erstattes med en markedsplads, der i vest forankres af en række små butikker, mens pladsen åbner op mod Vallekildevej og Nørregade. Pladsen omkrandses af en stille-/ servicevej. Bygningen på hjørnet af Nørregade og Vallekildevej bevares for at forankre krydset og bevare stationsbypræget langs Vallekildevej.
21 Ide 2 - Aktivering af parken - forslag A Ide 3 - Aktivering af parken- forslag B Markering af indgang fra Nørregade Bøgelunden aktiveres ved at et antal funktioner lægges ind i parken - f.eks. træningsbane for ældre, udendørs spilleaktiviteter: bordtennis, kegler, skak, musikinstrumenter. Adgangen til parken markeres fra Nørregade ved at opsætte et skilt eller markere belægningen. Mod Vallekildevej, åbnes op og dannes en mindre plads. Pladsens belægning forbindes til trafikdæmpningen på Vallekildevej, hvor vejen indsnævres og den ekstra plads bruges til udstillings-/ siddepodier. Her kan udstilles kunst fra lokale kunstnere, erhvervsdrivende, skole- og højskoleelever. Spil Musikinstrumenter Træning for ældre Motions-skulptur Springvand/skulptur over skjult toilet Toilet integreret og skjult i skulpturen Markering af parkindgang på Nørregade Parken aktiveres med en bølgeformet skulptur af bevægelsesfunktioner: udendørs filmlærred, teaterscene, springvand man kan bade i, elementer til at kravle og træne på. Udformningen foretages i samarbejde med en lokal kunstner - skulpturen kan f.eks. fremstå som en mangefarvet mosaik, hvor lysets spil i overfladen skaber bevægelse for øjet. Både indgangen fra Nørregade og Vallekildevej markeres. Mellem biblioteket og kiosken opstår et siddeområde med adgang til parken. Café mellem biblioteket og kiosken Vallekildevej Nørregade 5 - BØGELUNDEN Trafikdæmpning (Vallekildevej) udstillings-/siddepodier Ved Vallekildevej åbnes en plads mod parken Udendørs film og teater Indgang gennem espaliers, Vallekildevej side 21
22 Grunden 6 - BÆREDYGTIGT BOLIGOMRÅDE Området øst for krydset mellem Vallekildevej og Hovvejen er i kommuneplanen udlagt til nyt boligbyggeri (plan område nr. 13B7). Størrelsen på området er 4,8 ha. I løbet af 2011/12 har en gruppe yngre byboere arbejdet med tanken om at skabe et bofællesskab på grunden. De har givet udtryk for et ønske om at kombinere det bedste ved livet i by og land - gerne med tilladelse til husdyrhold (om muligt). De ældre har givet udtryk for at de ligeledes er interesserede i bofællesskabslivet. Området er stort nok til flere klynger af bofællesskaber, så der er god plads til alle aldersgrupper. Hvor grunden støder op til Vallekildevej ligger et åbent areal, der i dag er beplantet med græs og et enkelt gyngestativ. Boligerne vil få vejforbindelse gennem dette område ud til Vallekildevej. Arealet ved siden af vejen kan bruges til bevægelsesaktiviteter, der deles mellem boligområdet og byen. Placeringen er cirka midt mellem Hørve bymidte og Vallekilde, derfor ville det også være en god placering for enhver funktion, som deles af begge byer - f.eks. medborgerhuset. Udsyn over grunden Principper for området Bibeholdelse af den landlige karakter - med mulighed for at kombinere by og landlivet - om muligt med dyrehold, stalde og dyrkning af jorden. Ideer til området Forhindringsbane i robiniatræ ( Bæredygtigt byggeri: grønt tag, regnvandsopsamling, solceller, jordvarme m.m. Eksempel på klyngehuse i et bofællesskab Ved Vallekildevej: fælles funktioner med byen, f.eks. bevægelsesleg, fælleshus. Grunden ved Vallekildevej Stiforbindelse bag om den eksisterende bebyggelse op til VHF hallen. side 22 Forhindringsbane i robiniatræ Køer og marker i Odsherred
23 Tre bofællesskaber ved Hovvejen - ideskitser De tre bofællesskaber tænkes at have hver sit rumlige udtryk, så beboerne kan sætte deres eget præg på bebyggelsen. Mod nord er området udlagt til landzone, hvor man kan holde husdyr. Adgangen til boligerne sker gennem en stor fodgænger-/ fælleszone i midten. Bilerne parkeres på P-arealerne i den sydlige del af området og adgangen til husene sker til fods gennem fælleszonen. Hovvejen P Stien Vejen Vallekildevej P Skitseplan (eksempel - konkret udformning i samarbejde med de fremtidige beboere) P På Stien Nær husene har beboerne en mere privat havezone, som er direkte forbundet til de fælles grønne områder mellem bofællesskaberne. Hvert bofællesskab kan have et fælleshus, hvor der laves fælles aftensmad, ses fjernsyn eller arbejdes på hjemmekontor. I køkkenhaven Aftensmad i fælleshuset 6 - BÆREDYGTIGT BOLIGOMRÅDE Hygge i fodgænger-/fælleszonen Leg i haven side 23
24 Krydset mellem Hørve Kirkevej og Nørregade 7 - PLADSEN OVER FOR KIRKEN Pladsen overfor kirken er ikke som sådan en plads, men har karakter af et åbent græsareal med nogen beplantning, der er beliggende på grunden modstående kirken. Det er knudepunktet hvor det gamle Hørve møder det nye Hørve. Borgerne har foreslået, at plænen omdannes til en plads med bevægelseselementer - et sted, man kan skyde genvej over og lige tage et bevægelseselement på vejen. Udformningen af bevægelseselementer på pladsen skal ske med hensyntagen til at området ligger i zonen Kirkeomgivelser (se side 5). Det kunne f.eks. ske ved, at elementerne udformes som en skulpturpark, der samtidig fungerer som træningselementer. For at det åbne præg og udsynet til kirken kan bibeholdes placeres elementerne som øer på græsset. Udsyn mod kirken fra plænen Hørve Kirke Hjørnet ved Hørve Kirkevej og Kildegårdsvej Principper for området Definering af rummets kant gennem beplantning (med hensyntagen til kirkeudsynet). Ideer til området Bibeholdelse af det åbne præg, med åbent græs og stier over området mellem øer. Karakter af pladsen: rustik, med tanker på det gamle Hørve, landskabet, historien. Eksempler på skulpturer, der både er skulptur og bevægelseselement Hensyntagen til kirkebyggelinien - ingen høje/dominerende elementer på pladsen. Centrum gl. Hørve Hensyntagen til - og om muligt forbedring af - forbindelsen til det gamle Hørve. side 24
25 Ideer til små hurtige succeser Større anlægsprojekter tager tid at planlægge og gennemføre, fordi de har langsigtet virkning og eksisterer i mange år efter udførelsen. For at opnå en hurtigere effekt kan ventetiden fyldes ud med små projekter, der er relativt enkle at vedtage og gennemføre, men som ofte også kun har kortsigtet virkning. Nedenfor vises eksempler på små hurtige projekter, der kan gennemføres, mens man forbereder de mere langsigtede forbedringer. Gennemførelsen af små hurtige projekter gør opmærksom på at nu sker der noget i byen og kan således være med til at give en optimistisk stemning i byen og hurtigt skabe ændringer i bymidten. Gadeteater Midlertidige installationer Midlertidig fotoudstilling på byens huse Selvbyg-elementer - ovenfor ses et eksempel på en bænk i Urban Play området, Køge. Bænken er opstået ved at man har bygget en lille startbænk, mens resten af bænken er bygget af de lokale (med redskaber og materialer stillet til rådighed på stedet). Bemaling på asfaltzoner Mad-event med fokus på de råvarer, der produceres i lokalområdet. Eventet tænkes planlagt i samarbejde med de lokale landmænd og andre fødevareproducenter. Billedet til højre er fra et suppe-event, hvor madstuderende lavede en suppe-oplevelse i samarbejde med en mesterkok. Informationssteder Bevægelige elementer - her gamle kabeltromler - kan hurtigt omdanne en almindelig græsplæne til en bevægelsesplads. Denne helhedsplan er en videreudvikling af de ønsker og tanker, som kom frem under Lokaldemokratiprojektet. Ikke alle ideer fra Lokaldemokratiprojektet er taget med i planen - en del ideer er allerede blevet sat i værk - eller er undervejs. Der er eksempelvis etableret både et ungehus og et midlertidigt medborgerhus. Desuden er en gruppe unge skatere ved at etablere en skaterbane. Planen skal ikke ses som et statisk billede af hvordan Hørve skal udvikle sig, men som et arbejdsredskab/idekatalog, der kan danne grundlag for det videre arbejde med Hørves fysiske udvikling. Kilder: - Vallekilde-Hørves historie, Kurt Sørensen, Engel Danmarks Statistik - Danske Stednavne, Gyldendal Kommuneplan for Odsherred Kommune - LKF Vejmarkering Odsherred Lokalarkiv EFTERSKRIFT, KILDER OG IDEER side 25
26 Helhedsplanen er udarbejdet af: Odsherred Kommune Center for Plan og Udvikling Nyvej 22, 4573 Højby i samarbejde med AFAR Arkitekt MAA Anne Faurskov Hutcheson MRIAI, Passivhus Designer info@afar.dk
LYKKEBERG SILD HØRVE BY - SKITSER - 18. APRIL 2012
LYKKEBERG SILD HØRVE BY - SKITSER - 18. APRIL 2012 Set fra Remisevej Hovedindkørslen fra Nørregade EKSISTERENDE FORHOLD Luftfoto af krydset ved Lykkeberg Sild I it lh Mål 1 500 side 2 Set fra Nørregade,
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereBredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side
Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14
U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017
Læs mereLydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013
Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereVELKOMMEN FOrtæLLiNgEr Og FOrbiNdELsEr i byens LaNdsKab
VELKOMMEN Fortællinger og forbindelser i byens landskab workshop 01 RUNDE 1 Idéer til by- og landskabsplanen overordnet, placering af knudepunkter, ankerpunkter og forbindelserne imellem RUNDE 2 Idéer
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021
Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereForslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018
Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereForudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE
Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Ajax Alle Friheden Station Gammel Køge Landevej Invitation til at komme med idéer og forslag til et ændret indhold for en del af rammeområde 3C7 Hvidovrevej
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereHelhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG
Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af
Læs mereATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013
ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHelhedsplan for Hejls
Christiansfeld Kommune Juni 2004 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Beskrivelse af Hejls...3 Historie...4 Hejls Landevej...4 Boliger...6 Erhverv...7 Handel...7 Rekreativ forbindelse...7 Grønne træk og udsigter...8
Læs mereHimmelev Gl. Præstegård. Forslag til 12 seniorboliger mod nord
Forslag til 12 seniorboliger mod nord 17.04.2019 Forslag til 12 seniorboliger ved Himmelev Gl. Præstegård Vedlagte forslag til opførsel af 12 seniorboliger på den nordlige del af grunden ved på baggrund
Læs mere2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY
2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereLANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg
LANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg Landskabsarkitekter BY+LAND Magnoliavej 18 DK-9000 Aalborg Telefon 2511 5771 www.byplusland.dk Fysikken Punkter i byen Løkkensvej er byens hovedfærdselsåre, og en del
Læs mereDEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE
1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereHELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv
HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv Helhedsplan Stationsvej/Kulturtorv Måløvringen fra udviklingplanen af Tredie Natur fra 2016 HELHEDSPLAN - REGISTRERING & ANALYSE HELHEDEN & SKALAEN MÅLØV HOVEDGADE
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereGalten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning
Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en
Læs mereHelhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel
Helhedsplan for Højene Øst Hjørrings nye bydel Indholdsfortegnelse En helt ny bydel Hvorfor byudvikle i Højene Øst? Området Helhedsplanen Scenarier Planen 3 4 4 6 8 9 2 En helt ny bydel Højene Øst er udviklet
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1/ Registrering / faktuelle forhold - Helhedsplansområdet; trafik/flow, funktioner. 2/ Input fra øvrige - Dades - Stock 35
12. august 2008 Indholdsfortegnelse 1/ Registrering / faktuelle forhold - Helhedsplansområdet; trafik/flow, funktioner 2/ Input fra øvrige - Dades - Stock 35 - Cubus - Kay Wilhelmsen 3/ Opgaveformulering
Læs mereBILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs mereCykelring Høje Taastrup kommune
Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur
Læs mereHøringsoplæg HØRINGSPERIODE FRA 1. MARTS TIL 5. APRIL Forudgående høring om udvikling af stationsområdet i Måløv
Høringsoplæg HØRINGSPERIODE FRA 1. MARTS TIL 5. APRIL 2018 Forudgående høring om udvikling af stationsområdet i Måløv Oplæg til byomdannelse Baggrund Ballerup Kommune har fået bearbejdet vinderforslaget
Læs mere12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer
12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereSKANDERBORG - FÆLLESSTIEN
Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk boligselskab 301917 IDÉOPLÆG - 02.09.2016-1 OM OPGAVEN 2 - SKANDERBORG - SKOLESTIEN OM OPGAVEN Opgaven er at udforme ideoplæg til en ny fælles sti omkring Skanderborg
Læs mereBevaringsværdige bygninger
15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereKonkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde
Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHarridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.
14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde
Læs mereVISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR BYFORNYELSESUDVALGET - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN FEBRUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE TEMAOMRÅDER TIL IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE
Læs mereTEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt
Læs mereNoter fra borgermøde den 30. oktober 2014
Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereTRANSFORMASJON AV FORUS
FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme
Læs mereVi er bekymrede for at den nye udstykning kommer til at fylde meget i landskabet
Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalget Kresten & Helene Thorup Stjærvej 70 8464 Galten kresten@krab.dk helene@simoni.dk Høringssvar vedr. forslag til lokalplan 1120, Udstykning ved Stjær. Stjær er
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereUdkast til standard rammebestemmelser
Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne
Læs mereLOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte
LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereVISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mereAgerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013
Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereFORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER
FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER Nordbyen Nordlige Østerbro Cementen Sundby Nykøbing Syd-øst Nordbyen Placering: Nyt byområde, hvor et plejecenter let kan placeres ind i området uanset
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereTREKRONER STATIONSBYGNING
BOLIGER OG BUTIKKER VED TREKRONER STATION 28. FEBRUAR 2018 TREKRONER STATIONSBYGNING Boliger og butikker ved Trekroner station // TREKRONER STATIONSBYGNING STEMNINGSBILLEDER FRA STEDET Boliger og butikker
Læs mereStarup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013
Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereBYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN
BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN 22 JUNI 2016 32 PROMENADEBYEN Med skoven i ryggen og udsigt til vandet går byens borgere på opdagelse i havnen, mens små butikker og caféer servicerer de forbipasserende.
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereÅBENT HUS, 14/3-15 BORGERNES INPUT TIL HELHEDSPLAN FOR FIONAGRUNDEN
NORDFYNS KOMMUNE ÅBENT HUS, 14/3-15 BORGERNES INPUT TIL HELHEDSPLAN FOR FIONAGRUNDEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereKommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe 11. november 2008 Gestelevvej Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal
Læs mere