ALLE MENER AT DANSK FORSVAR ER SPÆNDT HÅRDT FOR -MEN KUN ET PARTI VIL GIVE PENGE

Transkript

1 Danmarks største forsvars, sikkerheds- og beredskabspolitiske organisation Nr. 4 December årgang Syv Christiansborgpolitikere var med i paneldebatten, der blev flot ledet af Folk & Sikkerheds sekretariatsleder Oscar Brøndum. Forsvarschef Peter Bartram, Folk & Sikkerheds formand, Peter M. Andersen og Hjemmeværnets chef, Finn Winkler her fotograferet ved konferencen på Christiansborg Mange unge var med som tilhørere i Landstingssalen ALLE MENER AT DANSK FORSVAR ER SPÆNDT HÅRDT FOR -MEN KUN ET PARTI VIL GIVE PENGE Af Claus Arboe-Rasmussen Hvis der var én ting alle de syv forsvarspolitikere på Christiansborg kunne blive enige om, så var det ros til Folk & Sikkerhed for at have indkaldt til aktuel sikkerhedspolitisk konference under temaet Forsvaret- Status, Udfordringer og Fremtid. Samtlige ordførere fra SF, Alternativet, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti roste også det danske forsvar og forsvarschefen, men når det kom til spørgsmålet om flere penge, blev politikerne mundlamme. Kun Dansk Folkepartis Marie Krarup ville love større tilskud, så dansk forsvar kunne få dybde. Pengene ville Marie Krarup finde andre steder i den netop vedtagne Finanslov, selvom det så også kom til at gøre ondt nogle steder. Hun følte ikke vi kunne være andet bekendt. VÆK MED SOGNERÅDSPOLITIKKEN Leif Mikkelsen, Liberal Alliance ønskede ikke at øge forsvarsudgifterne men gerne, at man gjorde op med den gamle sognerådspolitik på forsvarsområdet og lytte mere til, hvad de militær-faglige eksperter fortalte politikerne. Vi politikere har ikke haft mod til at følge forsvarets egne opfordringer til os. Forsætter på bagsiden Holger K. Nielsen, SF var meget enig heri og sagde, at politikerne flyttede alt for meget rundt i landet med forsvarets personel. Han var fortaler for mere langsigtede løsninger. Holger K. efterlyste også en bedre debat mellem forsvar og politikere, og følte det rigtigt, at F- 16flyene var blevet trukket hjem fra Kuwait før tid. Martin Lidegaard, Radikale Venstre var fortaler for mere sammenhæng mellem mål og midler i forsvarets budget, og så Arktisk som vort væsentligste nye prioritetsområde. Han var heller ikke tilhænger af flere budgetmidler, men mente Danmark allerede lå i den øvre del blandt NATO-landene. Martin Lidegaard lyttede også til de unge i forsvaret, og mente, Vi har spændt forsvaret alt for hårdt op. Lad os i stedet få en strammere prioritering. JEG VIL GERNE SE, HVAD DE DANSKE SOLDATER LAVER Rene Gade, Alternativet, så gerne en mere ligelig fokus på Danmarks humanitære indsats fremfor krigsindsatsen og sagde Vi behøver ikke altid, tage våbene med, når vi rykker til udlandet. Han efterlyste i øvrigt muligheden for selv at komme ud og se, hvad de danske

2 LEDER FORSVARET ER SLIDT TYND MANGE UNGE MED TIL KONFERENCE Af Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Den franske præsident Nicolai Hollande sagde fornylig efter atter et skrækkeligt terrorangreb i Paris med 130 dræbte Hjælp - Vi er i krig. Folk og Sikkerhed kunne her tilføje Ja, det er vi principielt også i Danmark, og det er ikke kun politiet, der bør have flere penge. Det bør dansk forsvar - og beredskab - også. Syv forsvarspolitiske ordførere fra SF, Alternativet, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti gentog PÅ Folk & Sikkerheds sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg ganske vist mantraen, men kun én af dem havde mod og kvindehjerte nok til at tilbyde dansk forsvar penge her og nu, også selvom det ville gøre ondt andre steder i finansloven. Resten af ordførerne havde endnu ikke fået mandat fra deres bagland, eller følte sig bundet af det nuværende forlig. Der er jo hele halvandet år til næste forsvarsforlig!!! Folk & Sikkerheds sikkerhedspolitiske konference med den aktuelle fokus på dansk forsvar blev alligevel en stor succes, for timingen og budskabet blev anerkendt og forstået. Alle Christiansborgpolitikerne var enige om, at dansk forsvar er spændt meget hårdt for og har været det meget længe. Der var stor ros til vores forsvarschef og vores soldater for at kunne løse opgaverne alligevel, og politikerne erkendt blankt, at de selv ikke havde haft mod og mandshjerte nok til at følge de mange militærfaglige råd, de løbende har fået om forsvarets tilstand. Derfor glæder vi os i Folk & Sikkerhed alligevel over samtlige politikeres opmærksomhed, og at Folk & Sikkerhed ser rigtigt, når vi finder, at tiden er inde til at handle nu. Forsvarsminister Peter Christensen var selv klar i mælet, da han meldte ud, at Regeringen er for en styrkelse af dybden i dansk forsvar, men En fyldt Landstingssal på Christiansborg, da Folk & Sikkerhed satte fokus på den aktuelle debat om forsvarets situation. FOLK & Sikkerhed er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Studiestræde 5, København K tlf Mail: kontakt@folkogsikkerhed.dk Hjemmeside: Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (ansv. redaktør) Sekretariatsleder Oscar Brøndum Fotograf Peter Hauerbach Grafisk Produktion: Toptryk Grafisk Buskmosevej 4, 6300 Gråsten, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Vil du vide mere om FOLK & SIKKERHED - mød os på nettet: Motto: FRED I FRIHED 2 eller RUNDT OM FOLK & SIKKERHED 2015 erkendte også, at ekstra penge under det netop indgåede finansforlig er svære at finde. Dette til trods for at både Forsvarschefen, General Peter Bartram og Chefen for Hjemmeværnet, Generalmajor Finn Winkler leverede loyale og troværdige billeder af styrker og svagheder i vores forsvar, og direkte pegede på, at uden flere penge gør det rigtigt ondt nu. Vi skal blot tilbage til august i år, hvor den forhenværende forsvarsminister lovede en kapitalindsprøjtning til forsvaret, så vi kunne hæve os fra de nuværende 1,17 % af BNP til forsvaret og nærme os NATO s (ønske)mål om to procent. Vi i Folk & Sikkerhed har selv peget på nedslidt materiel, manglende materielanskaffelser, personaleflugt, øgede nærtrusler mod Danmark, øgede trusler imod vores NATO-allierede, og i det hele taget en ændret sikkerhedspolitisk dagsorden. Vi fik politikernes svar på Christiansborg: Ja, men vi er opmærksomme på det. Det er jo også et slags svar. Blandt de over 120 tilmeldte til Folk & Sikkerheds konference var to klasser fra henholdsvis Professionshøjskolen Meteropol, København og Campus Bornholm. Begge skoler arbejder tæt sammen med Folk & Sikkerhed. Fhv. stabslæge Sven Philip Jørgensen, tv. Her sammen med Ivan Hermansen, tidligere Værn om Danmark, direktør Jens Christian Lorentzen og direktør Sven Blomberg, Jyske Bank og F&S Advisory Board. Jan Norskov, chef for Interforce (tv) her i snak med Frank Bill, FAD, medlem af Advisory Board hos F&S og Peter M Andersen, Folk & Sikkerhed BEHOV FOR SANDHED Folk & Sikkerhed kender sin besøgelsestid, og vi finder det derfor via synlighed og dialog nødvendigt at fortælle den danske befolkning det. Det er i direkte tråd med det spørgsmål, som en af de mange tilhørere, Ivan Hermansen, rejste på konferencen. I politikere roser vort forsvar, så befolkningen tror på jer. Er det ikke på tide, at befolkningen får den rigtige sandhed at vide. I Folk & Sikkerhed er vi helt enige, og det vil vi via en strategisk indsats fortælle danskerne. Det netop indgåede politiforlig tyder på, at politikerne på Christiansborg er begyndt at tage truslen imod Danmark og danskerne alvorligt. Det samme gælder Forsvarsministerens nylige udmelding omkring de statslige beredskabscentre, som ikke skal nedlægges, og at de foreløbigt aftalte besparelser på 125. mio. kr. på beredskabsområdet bør findes andetsteds. Det er glædeligt. I Folk & Sikkerhed tror vi på, at denne trend fortsætter og afspejles i politikernes ageren på forsvarsområdet, gerne før men allersenest i forbindelse med det forestående forsvarsforlig. Dette er nemlig en helt afgørende forudsætning for, at Danmark fortsat kan have et troværdigt forsvar, der kan løse deres mangeartede opgaver. Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Peter M. Andersen, (formand), advokat, OL-R Peter H. Lynard, sekretariatsleder i HPRD, næstformand Helle Bonnesen, cand. merc.,folketingskandidat Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed Netværk Bornholm Erling Lundsgaard, formand for Folk & Sikkerhed Netværk Sønderjylland Adam Meinertz, katastrofe-og risikomanager Karl Erik Nielsen, pens. Oberst ISSN nr.: FOLK & SIKKERHED Næste udgivelse, marts 2016 Deadline 22. februar 2016 De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri afbenyttelse mod kildeangivelse. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades. Unge TAK TIL SANDRA OG ISABELLA De to dygtige unge Zandra Tess Larsen og Isabella Jakobsen, begge fra produktionshøjskolen Metropol var sammen med sekretariatsleder Oscar Brøndum, Folk & Sikkerhed krumtappen i den succesrige sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg. Direktør Sven Blomberg, Jyske Bank, pensioneret overlæge Bent Christensen, Helle Bonnesen, folketingskandidat og bestyrelsesmedlem i F&S, Jens Frandsen, FOUAT og forsvarschefen. Jens Ole Løye Jensen, tv, formand for Danmarks Marineforening sammen med Søren Konradsen, Amager Marineforening. Zandra og Isabella SERVICEMEDDELELSER REKLAME FOR DET ELEKTRONISKE NYHEDS BREV, SOM KAN TILMELDES VIA SAMT VORES FACEBOOK-SIDE NY SEKRETARIATSLEDER FRA 1. DECEMBER NYTÅRSGUDSTJENESTE 10 JANUAR I KASTELSKIRKEN, TILMELDING TIL KONTAKT@FOLKOGSIKKERHED.DK, SENEST TORSDAG DEN 7/1 GOD SNAK OM AKTUELT EMNE De mange konferencedeltagere benyttede frokostpausen til god snak om det aktuelle emne.. Motto: FRED I FRIHED 3

3 Forsvarsminister Peter Christensen: VI SKAL PRIORITERE DYBDEN I FORSVARET FREMFOR AT STYRKE BREDDEN stærkere territorial forsvar? Skal vi samarbejde mere med andre? Skal vi være lige så effektive ude som hjemme? Fire gode spørgsmål, der skal undersøges først. Men regeringen har endnu ikke besluttet sig til om forsvaret skal have tilført flere midler, sagde Peter Christensen. TERROREN KRÆVER HÅNDFASTE SVAR - Regeringen har sat et udenrigspolitisk arbejde i gang, der vil ligge klar til maj Heri fokuseres på samtænkning af dansk forsvar, beredskab, politi, erhvervsliv etc., og arbejdet vil danne oplæg til næste forsvarsforlig. Men allerede nu har vi et forsvar, der kan bruges og er efterspurgt, og den ting bliver ikke mindre i fremtiden. Vi får rigtig meget ud af forsvaret, men kan vi tilføre det flere midler, spurgte forsvarsminister Peter Christensen, Venstre på Folk & Sikkerheds sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg. SVÆRT AT FINDE FLERE PENGE HER OG NU Forsvarsministerens svar om flere midler hænger i luften, mens forsvaret selv er midt i den store implementeringsproces med de kraftige budgetreduktioner. Ministerens tale var anderledes klar, da han talte om det nye forsvar-og forsvarsforlig. Mål og midler skal prioriteres, og vi skal have et forsvar, der tilpasser sig det ændrede trusselsbillede. Jeg tror meget mere på at prioritere på dybden fremfor at styrke bredden. Kan dansk forsvar være ude i længere tid? Skal vi have et Anne Knudsen, Weekendavisen, i Advisory Board hos F&S Ministeren var glad for Folk & Sikkerheds aktuelle debat, og så gerne at flere deltog heri. Han havde også klart øje for forsvarets interne uro blandt personellet, og hæftede sig derudover meget på det aktuelle terrorbillede, som han kaldte Et angreb på os alle og selve livet. Terror er en trussel, der kræver et håndfast svar. ISIL tøver ikke med at dræbe. Verden er i forandring i en hidtil uset hast. Det kræver håndfaste beslutninger, sagde forsvarsministeren. Han nævnte det tætte samarbejde med USA og England og, at NATO fortsat er hjørnestenen i dansk forsvar, Danmark ligger på 1,17 % af BNP til forsvarsudgifter i forhold til NATOs ønske om 2 pct. Men vi ligger i midten og over gennemsnittet med udsendte styrker. Anne Knudsen, Weekendavisen spurgte ind til, hvornår Danmark når de 2 %. Forsvarsministeren svarede, at der er lang vej, og at det bliver svært med vor nuværende Finanslov. Johnny G. Larsen, bestyrelsesmedlem I F&S og formand F&S Netværk Bornholm spurgte til forsvarets robusthed. Bjarne Laustsen,MF, S, kommitteret for Hjemmeværnet, th, her i snak med direktør Jens Chr. Lorentzen. Niels Henrik Tønning, oberstløjtnant, formand for HOD stiller her spørgsmål til forsvarschefen Forsvarschef Peter Bartram: VI HAR GJORT FORSVARET MERE EFFEKTIVT - Vi skal kunne den fulde palet, siger politikerne til os, men vi ved ikke, hvilken udfordring dagen bringer. Har vi opnået det, som politikerne har bedt os om? Forsvarschef Peter Bartram var klar og skarp i mælet, da han selv besvarede spørgsmålene. Vi var kun 18 dage om at tilpasse os budgetbesparelser på 2,7 mia. kr., og alligevel har vi gjort forsvaret mere effektivt. Husk på at vi samtidig har foretaget et paradigmeskift inden for HR-området, idet halvdelen af vort budget går til personel. Så min konklusion er klar. Ja, vi har levet op til politikernes krav og jeg er stolt af vort forsvar, sagde Peter Bartram på Folk & Sikkerheds Christiansborgkonference. Forsvarschefen har siddet fire år i chefstolen i en tid med et dynamisk trusselsbillede, cyberangreb, terror, usikkerhed i Østersø og omkring Ukraine, pirateri ud for Afrikas Horn og udfordringer i det arktiske. Han tilføjer, at Danmark ligger i top 5 i NATO, når det drejer sig om missionsindsats, vort personel er meget velset og af høj klasse, vi kan bruges bredt og vi har gode samtænkte styrker i det værnsfælles forsvar. VI SLÅS MOD EN ANDEN TYPE FJENDE - Fjenden er i dag ikke en regulær hær, flystyrker eller krigsskibe men guerillasoldater, som stiller krav til vor militære kapacitet og vort samarbejde med vore allierede. Så hvis man kan krig, så kan man også alt det andet. Hvis politikerne ønsker os mere fleksible, så kræver det, at vi kan operere inden for den fulde palet. Vi har i dag en vis bredde, men er udfordret i dybden, så det giver svaret på om vi er klar og kan løse opgave i det fulde spektre, siger forsvarschefen. Han finder det dybt imponerende, at Danmark er i stand til at sende 120 ledere til Irak, for at træne den irakiske hær. Hvor mange K. E. Nielsen, bestyrelsesmedlem i F&S, danske virksomhepræsident for Forsvarsbrødrene der har den leder- kapacitet? Vi har i forsvaret en værktøjskasse med mange dygtige soldater, men ikke nok materiel til at forsyne dem både ude som hjemme. Samtidig foregår der en stor omstilling af forsvarets organisationer, men på ønskelisten står pansrede mandskabsvogne, artilleri, panserværn, lastbiler etc. Nogle af ønskerne er på vej, siger han. FORSVARET HAR GENNEMFØRT EN FLOT OMSTILLING Konklusionsmæssigt kunne forsvarschefen derfor selv klart melde ud, at dansk forsvar har kunnet gennemføre den største ændring i nyere tid under stramme økonomiske forhold, men har behov for ressourcetilgang, hvis vi skal blive ved med det. Ikke underligt at oplægget fik en flot applaus fra Landstingssalen. Bjarne Laustsen, MF, S spurgte til landtropper og tæppebombning mod ISIL. Forsvarschefen svarede, at det ville være et markant kursskifte, hvis regeringen ønskede dette, og der ville være begrænsninger i vor kapacitet. Jens Christian Lorentsen spurgte til forsvarets troværdighed og NATO-ønsket om to pct. af BNP. Peter Bartram betragtede det som et politisk spørgsmål, som politikerne selv måtte svare på. Niels Henrik Tønning, HOD spurgte til forsvarets kapacitet. Forsvarschefen svarede, at vi har en kampgruppe på 750 mand, men skal soldater, fly eller skibe udsendes i længere tid, kræver det en mulighed for flere reserver. BEDRE DIALOG MED BEFOLKNINGEN Johnny G. Larsen, bestyrelsesmedlem i F&S spurgte til personelstyrken. Peter Bartram ærgrede sig lidt over den større personelgennemstrømning i øjeblikket, og så gerne bedre balance mellem mål og midler på trods af meget loyale medarbejdere. K.E. Nielsen, bestyrelsesmedlem i F&S, præsident for Forsvarsbrødrene ønskede, at forsvaret fik mere og bedre dialog med befolkningen. Peter Bartram følte ikke, at det var hans opgave at lave skræmmebilleder for at fortælle dem situationens alvor. Det kan danskerne helt sikkert selv finde ud af. Folk & Sikkerheds formand Peter M Andersen kunne herefter takke forsvarschefen for et godt, klart og ærligt svar på dansk forsvars situation her og i fremtiden.

4 Finn Winkler, chef for Hjemmeværnet: Marie Krarup, MF, forsvarspolitiske ordfører, DF opfattede Hjemmeværnet som meget relevant, og spurgte til om Hjemmeværnet kunne indsættes i den nuværende flygtningesituation som grænsekontrol. Finn Winkler svarede klart, at Hjemmeværner ikke er en driftsorganisation, da de frivillige kun har 24 timers pligtig årlig tjeneste. Landets grænser er politiets opgave, og det vil kræve en folketingsbeslutning, hvis der skal ændres på det, men hjemmeværnet stiller op, hvis det bliver befalet til det. VI ER DANMARKS MILITÆRE RYGRAD OG VI SENDER IKKE ENGANG EN REGNING BAGEFTER HJEMMEVÆRNET KAN STØTTE OG AFLASTE DET ØVRIGE FORSVAR Roar Skov, F&S, Bornholm spurgte til beredskabsparathed ved f.eks. skibs og miljøkatastrofer ved Bornholm. Finn Winkler redegjorde for, at de frivillige kan få tabt arbejdsfortjeneste et døgn, hvis opgaveløsningen kræver det. Ved F16 ulykken ved Esbjerg var der således etableret døgnovervågning, ved oversvømmelserne i Nordjylland var 350 frivillige involveret i flere dage og Hjemmeværnet har aktive at trække på. Niels Henrik Tønning, HOD spurgte til, hvorfor Hjemmeværnet også sender folk udenlands. Hjemmeværnschefen svarede, at da halvdelen af organisationens frivillige i forvejen har stor værnserfaring, kan hjemmeværnet støtte og aflaste det øvrige forsvar i dybden og bredde. Marie Krarup, DF, Dansk Folkeparti General Finn Winkler, chef for Hjemmeværnet - Hjemmeværnet er en statsfinansieret beredskabsorganisation, der samtidig er Danmarks nationale rygrad, og som en unik dansk ting, sender vi ikke engang en regning. Så flot kunne Hjemmeværnets chef, general Finn Winkler præsenterer sin organisationen, og han tilføjede. En frivillig bruger i gennemsnit 216 timer om året i minimum tyve år for at støtte, forsvar, politi, beredskab og samfundet. Alene i 2014 blev det til 2.7 million timer på uddannelse og øvelse. Så vi er en organisation med stor folkelig opbakning, sagde han. Hjemmeværnet er landsdelsmæssigt delt op i tolv distrikter, hvor der kan stilles 30 mand inden for en time og 100 efter tre timer. 144 af totalforsvarsregionernes støttepunkter bevogtes af frivillige hjemmeværnsoldater, og landsorganisationen har også sin værnsfælles identitet gennem Hærhjemmeværnet, sine 30 Marinehjemmeværnskuttere, hvoraf minimum to altid er på vagt, samt sine to nye leasede fly til Flyverhjemmeværnet. En 66 år gammel organisation, der kan samarbejde internt som eksternt, idet hjemmeværnsfolk også støtter i internationale opgaver. Henrik Dam Kristensen, S, Socialdemokratiet Leif Mikkelsen, LA, Liberal Alliance Peter Juel Jensen, V, Venstre Holger K. Nielsen, SF, Socialistisk Folkeparti René Gade, ALT, Alternativet Martin Lidegaard, RV, Radikale Venstre BEDER OM POLITISK SVAR PÅ HJEMMEVÆRNETS FREMTIDIGE BUDGET Står det til Hjemmeværnschefen, vil han dog ønske sig mere ro og afklaring fra politikerne til Hjemmeværnets fremtidige budget. Strukturændringer og effektiviseringer er gennemført under det nuværende forsvarsforlig. Finn Winkler kunne også glæde sig over, at 81 % af den danske befolkning står bag Hjemmeværnet i Chef/ Hjemmeværnet udfordrede herefter politikerne til, hvad de ville med Hjemmeværnet og et budget på 800 mio. kr. i fremtiden? For de frivillige har en klar holdning til dansk forsvar, men de vil gerne have ren politikerbesked inden de slides op.

5 Folk og sikkerhed, Studiestræde 5, København K FORSAT FRA FORSIDEN soldater lavede. Jeg tror, at dette ønske blev noteret af både forsvarschef og chef/hjemmeværn. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne var også tilhænger af mere dybde fremfor bredde i dansk forsvar. Vi skal fortsat deltage i internationale missioner. I Mali, Syrien, Mellemøsten etc. men også gerne indgå i alliancer, og så skal vi lytte til resultatet af Forsvarets seneste HR-analyse og personaleflugten. Han var i øvrigt i tvivl om, hvor Dansk Folkeparti ville finde ekstra penge til forsvaret, hvis vi skulle leve op til NATO s ønske om to procent af BNP til forsvaret. Peter Juel Jensen, Venstre sagde, at med det netop indgåede Finanslovsforlig var det utopi at tro på flere midler til forsvaret, men at han selv havde hede drømme om det en dag alligevel måtte lykkes. Han bad sine forsvarsordførerkollegaer om at have fokus rettet mod det kommende Beredskabsforlig. Det ville være lakmusprøven for politikerne. Peter Juel Jensen understregede, at Forsvaret har en god folkelig forankring med værnepligten. Tab nu ikke den på gulvet, formanede han. ET SPØRGSMÅL MED DYBDE Et af de mange spørgsmål kom fra Ivan Hermansen, én af initiativtagerne til organisationen Værn om Danmark, der i 2000 blev fusioneret ind i Folk & Forsvar. Alle I politikere roser dansk forsvar, og derfor tror befolkningen på jer. Befolkningen har krav på at få sandheden at vide. Forsvaret mangler midler, men er alt for loyale til selv at råbe op. Konferencen blev indledt med 1 minuts stilhed for terrorofrene i Paris Samtlige syv forsvarspolitiske ordførere, der deltog i konferencen på Christiansborg Mange unge var tilstede for at lytte til den sikkerhedspolitiske konference