BALTIC PIPE SVAR PÅ NOGLE AF DE SPØRGSMÅL, SOM OFTEST STILLES TIL GASPROJEKTET
|
|
- Magnus Kronborg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 BALTIC PIPE SVAR PÅ NOGLE AF DE SPØRGSMÅL, SOM OFTEST STILLES TIL GASPROJEKTET
2 2 BALTIC PIPE forbinder Norge, Danmark og Polen Baltic Pipe er en gasrørledning, der kan forbinde de norske, danske og polske gassystemer. I Nordsøen skal et nyt rør kobles til de eksisterende norske gasrør, så gas kan flyde mod Danmark og Polen. På dansk jord skal der lægges nye rørledninger hen over dele af Jylland, i Lillebælt, på Fyn og på Sjælland samt bygges en kompressorstation på det sydlige Sjælland. Energinet vil få ansvaret for at bygge og drive rør og anlæg i Nordsøen og på dansk jord. Det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM vil få ansvaret for at anlægge og drive et nyt sørør over Østersøen og nye, omfattende gasanlæg på polsk jord. Den danske del af Baltic Pipe ventes at koste ca. 6 milliarder kroner. De selskaber, der kommer til at benytte røret, skal betale tariffer. De økonomiske beregninger viser, at investeringen samlet set vil give et samfundsøkonomisk overskud og være en gevinst for Danmark. EKSISTERENDE GASTRANSMISSIONSLEDNING EKSISTERENDE KOMPRESSORSTATION NY GASTRANSMISSIONSLEDNING NY KOMPRESSORSTATION UDBYGNING AF MODTAGETERMINAL
3 HVORFOR foreslår Energinet at etablere gasrørledningen Baltic Pipe? Baltic Pipe giver danskerne et bedre energisystem og er en fordel for både Danmark og Polen: De danske gasforbrugere vil få lavere tariffer, der svarer til en samlet besparelse på i alt 1,9-2,9 mia. kr. For en normal husstand er det ca. 125 kr. årligt. For en mellemstor virksomhed med årligt forbrug på m3 er det kr. årligt. I en tid, hvor det danske gasforbrug er faldende, og der dermed bliver færre og færre forbrugere til at deles om udgifterne til at drive og vedligeholde gasnettet, vil nye, store mængder af norsk gas i det danske gassystem og eksport til Polen betyde, at den enkelte forbruger undgår tarifstigninger. Baltic Pipe vil gøre det danske og svenske gassystem mere robust overfor nedbrud (Sverige forsynes med gas gennem Danmark). I dag kan Danmark få gas to steder fra: De danske gasfelter i Nordsøen og gennem en rørledning fra Tyskland. Produktionen i Nordsøen er p.t. nedadgående. Med Baltic Pipe kan danske forbrugere også forsynes fra Norge og fra Polen. Polen og flere østeuropæiske lande vil få en ny forsyningskilde og blive mindre afhængige af russisk gas. Gas kan i Polen erstatte kul og dermed mindske den europæiske udledning af CO2 og andre stoffer. Rørledninger over grænser øger konkurrencen på det europæiske gasmarked. Derfor er Baltic Pipe også på EU s liste over vigtige energiprojekter.
4 4 HVORNÅR bliver et forslag til endelig linjeføring for gasledningen lagt frem? Energinet forventer, at et forslag til en endelig linjeføring bliver lagt frem i begyndelsen af Det vil ske i forbindelse med VVM-processens 2. offentlighedsfase. Her vil lodsejere, kommuner, naboer mv. få minimum 8 uger til at kommentere. Det er Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, der som myndigheder i forhold til miljøvurderingen (VVM-processen) for anlægget, indkalder til 2. offentlighedsfase. Alle berørte lodsejere vil få et brev med e-boks om høringen, ligesom Energinet vil invitere til borgermøder og informere i lokale ugeaviser. Frem mod 2. offentlighedsfase arbejder Energinet videre med at færdiggøre et forslag til den endelige linjeføring for gasledningen. I det arbejde indgår bl.a. alle de input og kommentarer, der er kommet ind i 1. offentlige høring, som blev holdt fra december 2017 til januar Miljøstyrelsen modtog næsten 200 høringssvar. Ca. 500 lodsejere får besøg fra sommer til november 2018 For at få det bedst mulige grundlag til en skånsom og hensigtsmæssig placering af gasledningen vil Energinet fra sommeren 2018 til november 2018 besøge ca. 500 lodsejere, der kan få gasrør eller andre gasanlæg på deres jord. Vi ønsker at få lodsejernes input og få mest mulig viden om lokale forhold. Lodsejerne kan bl.a. fortælle om eventuelle udvidelsesplaner fx en landmand, som ønsker at udvide med en ny stald eller et maskinhus. Endvidere ønsker Energinet at indsamle viden om afvanding og drænforhold. Oprindeligt er ca lodsejere i et bredt projektbælte blevet informeret om Baltic Pipe-projektet, men ikke alle ender med at få gasrør gravet ned på jorden. Energinet forventer at kontakte de ca. 500 lodsejere fra juni måned og frem for at aftale tidspunkt for et besøg. At etablere Baltic Pipe er et stort puslespil med mange interesser. Energinets mål er at finde en linjeføring, der både er teknisk og økonomisk hensigtsmæssig, og som samtidig bliver fastlagt med størst mulig respekt for lodsejerne, miljøet og de fremtidige udviklingsmuligheder, som både lodsejere, kommuner, lokalsamfund og virksomheder kan have.
5 TIDSPLAN FOR BALTIC PIPE AUGUST Feltundersøgelser og tekniske besigtigelser NOVEMBER 2017 Energinet og GAZ- SYSTEM ansøger myndighederne om at starte miljøvurderingen DECEMBER JANUAR 2018 Miljøvurdering påbegyndes og borgerne høres i 1. offentlighedsfase BEGYNDELSEN AF 2019 Borgerne høres i 2. offentlighedsfase SOMMER EFTERÅR lodsejere besøges JANUAR BEGYNDELSEN AF 2019 Energinet og GAZ-SYSTEM udarbejder en miljøkonsekvensrapport, der skal redegøre for Baltic Pipes indvirkning på miljø og mennesker VVM SOMMER 2019 Myndigheder vedtager landsplandirektiv og meddeler VVM-tilladelse til projektet SOMMER SOMMER 2020 Energinet og GAZ-SYSTEM ansøger myndighederne om dispensationer og tilladelser til anlægsarbejdet Arkæologiske forundersøgelser VINTER SOMMER 2020 Ekspropriationskommissione indkalder fynske og jyske lodsejere til besigtigelsesforretning, hvor linjeføring drøftes og besluttes EFTERÅR VINTER 2019/2020 Ekspropriationskommissionen indkalder sjællandske lodsejere til besigtigelsesforretning, hvor linjeføring drøftes og besluttes VINTER SOMMER 2020 Ekspropriationsforretning Sjælland SOMMER VINTER 2020/2021 Ekspropriationsforretning Fyn og Jylland FORÅR Anlæggene bygges 2022 Baltic Pipe begynder at sende gas
6 6 HVORDAN kommer gravearbejdet til at foregå? Hvis Baltic Pipe vedtages, vil det meste af gravearbejdet typisk foregå på marker og i det åbne land. Enkelte steder vil rørledningen komme nær byer eller landsbyer. Gravearbejdet forventes at komme til at foregå i dyrke sine marker. Efterfølgende er det kun gule markeringspæle i skel og ved krydsning under veje, der afslører den nedgravede gasledning Der bliver gravet en minimum to meter dyb rende, som de sammensvejsede gasrør lægges ned i. Gasrørene er mellem 80 og 100 cm i diameter og svejses sammen på stedet. Arbejdet skrider frem med op til meter om dagen, men fremdriften afhænger af lokale forhold, fx dræn, bundforhold, krydsning af åer, veje, og mange steder vil arbejdet derfor tage længere tid. Særlige steder vil det være muligt at tilrettelægge arbejdet, så det sker ekstra hurtigt, fx hvis det skal krydse under en vej eller over en golfbane, hvor gravearbejde vil genere mange mennesker. Når gasrørene er på plads, reetableres arealet, og der pløjes, grubes eller harves, så fx landmanden igen kan Gasrørene kommer i lange stykker og bliver kørt ud til det sted, de skal lægges i jorden. De svejses sammen, mens de ligger på jordoverfladen. Svejsearbejdet foregår i et telt.
7 Gasrørets placering i ledningsgraven. På begge sider ses et sugespidsanlæg, der anvendes, hvis grundvandsspejlet er højere end ledningsgravens bund. Billedet er fra et tidligere anlægsarbejde i Sønderjylland. Ca rør blev lagt, da Energinet i lavede en ny 94 km lang gasmotorvej mellem Egtved i Danmark og Ellund ved den dansk-tyske grænse.
8 8 HVOR MEGET får lodsejerne i erstatning for at have røret liggende? Det er den uafhængige ekspropriationskommission, der fastsætter den erstatning, som den enkelte lodsejer skal have for at lægge jord til gasrøret. Ifølge lov om naturgasforsyning skal rettigheden til at etablere gasrør som Baltic Pipe opnås ved ekspropriation. Nogle lodsejere har spurgt, om de skal lave en forhandling med Energinet om erstatningen, men det er altså ikke tilfældet. Det er alene den uafhængige ekspropriationskommission, der fastsætter erstatningen, og Energinet kan derfor ikke på forhånd sige noget om, hvor meget den enkelte lodsejer vil få. Ekspropriationskommissionen består af 5 medlemmer, hvor formanden (kommissarius) er jurist. Er en lodsejer uenig i den erstatning, som Ekspropriationskommissionen fastsætter, kan erstatningens størrelse ankes til en taksationskommission. Da Energinet i anlagde en gastransmissionsledning mellem Egtved nær Kolding og den dansk-tyske grænse, foregik tildelingen af erstatning på samme måde, der er lagt op til med Baltic Pipe.
9 9 ER DER ERSTATNING for gener, afgrødetab mv., der opstår i anlægsfasen? Ja. Hvis Baltic Pipe vedtages, vil anlægsprojektet de fleste steder føre til det, der i fagsprog kaldes midlertidige ulemper. Typisk er det hos landmænd, der har afgrødetab, har merarbejde med gennemskæring af marker eller opsætning af hegn mv. Energinet kompenserer de midlertidige ulemper. I god tid, inden gravemaskinerne nærmer sig, vil Energinet være i kontakt med den enkelte lodsejer og bl.a. anbefale, at lodsejeren fører logbog over ulemper og merarbejde. I forbindelse med ekspropriationsforretningen af det areal, hvor gasledningen skal ligge, vil Ekspropriationskommissionen normalt henvise de midlertidige ulemper til en forhandling mellem bygherren (i det her tilfælde Energinet) og lodsejeren. Energinet har mange års erfaring med sammen med lodsejeren at finde den rette kompensation, og i de allerfleste tilfælde opnår vi enighed. træffe en afgørelse om kompensationens størrelse. Lodsejeren har mulighed for at klage over Ekspropriationskommissionens afgørelse til Taksationskommissionen. Landmænd får normalt også en strukturskadeerstatning, som skal dække det forventede mindreudbytte. Det sker efter faste takster, og typisk udbetales erstatning for de efterfølgende fem år. Men erfaringsmæssigt kan det være svært på afleveringstidspunktet at bedømme, hvor godt og hvor hurtigt jordens struktur kommer sig. Det afhænger meget af både jordtype, tidspunktet for anlægsarbejdet, vejrlig under anlægsarbejdet mv. Der vil derfor blive mulighed for, at den enkelte lodsejer kan få strukturskaden genbedømt inden 5 år efter anlægsarbejdets afslutning. Skulle der være uenighed om størrelsen på kompensationen, kan parterne bede Ekspropriationskommissionen om at
10 10 HVAD MÅ MAN, og hvad må man ikke, efter gasledningen er lagt? En gastransmissionsledning er en af energiens motorveje, og Baltic Pipe vil kunne transportere fire gange mere end det samlede danske gasforbrug. For at sikre, at forbindelsen kan få en varig placering, vil der af hensyn til forsyningssikkerhed og også af hensyn til personsikkerhed blive tinglyst en servitut. Alle danske gas- og eltransmissionskabler er lagt ud fra princippet om, at anlægget får lov til at ligge i jorden, så længe der er brug for det, til gengæld får lodsejeren en erstatning. Det kaldes i fagsprog fuld tilstedeværelsesret. Energinet vil med Baltic Pipe-projektet følge de samme retningslinjer, som i årtier er brugt, når el- og gastransmissionsnettet er blevet udbygget med kabler og rør i jorden. Retningslinjerne blev også brugt, da Energinet senest i anlagde en ny gastransmissionsledning mellem Egtved nær Kolding og den dansk-tyske grænse. Servitutten vil fastlægge et servitutareal på 2 x 5 meter målt fra center af gasledningen. Desuden vil den fastlægge en sikkerhedszone på 20 meter til hver side. På servitutarealet må der ikke bygges, laves veje, laves jordarbejde dybere end 60 centimeter eller plantes træer eller andet med dybe rødder mv. Sikkerhedszonen indeholder forbud mod at opføre bygninger, som tjener til ophold for mennesker. Arealet kan efter anlægsarbejderne fortsat benyttes til almindelig landbrugsdrift. AFSTAND TIL BYGNINGER KAN VARIERE SERVITUTBÆLTE 10 M SIKKERHEDSZONE 40 M
11 11 HVORDAN vil Energinet sikre, at landmænds dræn ikke bliver ødelagt? Flere landmænd har udtrykt bekymring for, hvordan en gasledning vil påvirke deres muligheder for at afvande og dræne deres marker. De store nedbørsmængder i de senere år giver ekstra fokus på netop det område, og Energinet er meget opmærksom på, at jordens afvanding er helt afgørende for landmandens udbytte. Gasprojektet skal ikke stille lodsejeren ringere, og Energinet vil som bygherre sørge for, at afvandingen fungerer mindst lige så godt, som før gasledningen blev gravet ned også selv om dræn og gasledning skulle krydse hinanden. Energinet hyrer eksperter for at forberede anlægsarbejderne i forhold til drænforholdene, som er meget forskellige, afhængig af jordbundsforhold, hældninger mv. En del af drænforholdene afslører sig først, når den ledningsgrav, hvor rørene skal ligge, er gravet, men der vil være løsninger parat og effektivt tilsyn. Hvis der efterfølgende viser sig fejl på enkelte dræn, vil Energinet afhjælpe fejlen og erstatte eventuelle afgrødetab mv. Vi vil også som ledningsejer påtage os de meromkostninger, som gasledningen måtte være skyld i ved fremtidige dræninger. HVOR TÆT PÅ BOLIGER KAN GASLEDNINGER LIGGE? Der er ikke ét tal for, hvor mange meter der skal være mellem fx et hus og Baltic Pipe-rørledningen. Minimumsafstanden til bygninger beregnet til ophold for mennesker (boliger, erhvervsbygninger, daginstitutioner, butikker mm.) afhænger af forskellige faktorer, som fx størrelsen på rørledningen, ståltykkelsen og tryk i gasrøret. Derfor vil afstandskravet variere, men er typisk for Baltic Pipe-projektet i intervallet m. Det vil normalt ikke være muligt at bygge boliger eller lign. inden for minimumsafstanden, efter at gasledningen er bygget.
12 12 HVORFOR foreslår Energinet, at en stor kompressorstation skal ligge ved Everdrup? Det er nødvendigt at lave en kompressorstation for at kunne hæve gastrykket i rørene, så de store mængder gas kan sendes over Østersøen. Men det er ikke nemt at finde en god placering til en stor kompressorstation. Uanset, hvor den placeres, vil det medføre, at nogen kan se den eller får den i nærområdet. Af tekniske årsager skal kompressorstationen ligge i nærhed af det sørør, der skal krydse Østersøen. Energinet har undersøgt i alt 11 steder og vurderet fordele og ulemper. Vurderingen indeholder både landskabelig påvirkning, nærhed til beboelse, miljøforhold og tekniske og økonomiske vurderinger. Energinet har Der findes allerede en kompressorstation i Danmark. Den ligger på Energinets vedligeholdelsescenter i Egtved nær Kolding. Kompressorstationen består af de to aflange bygninger og fire kompressorer, der ses midt i billedet.
13 13 Projektområde for kompressorstation Projektområde for gasledning Energinet foreslår, at kompressorstationen kommer til at ligge op ad motorvejen på kortet er området markeret med blåt. Rørledningen skal komme ind fra vest og fortsætte ud af kompressorstationen mod øst. vurderet, at en placering ved motorvejen ved Everdrup samlet set er den mest hensigtsmæssige man kan også sige den mindst ringe placering. stor fokus på at indpasse stationen bedst muligt i landskabet, bl.a. ved at tilpasse arkitektur, plante træer mv. Borgere og lokalsamfund vil blive inddraget i arbejdet. Når den endelige placering af kompressorstationen er valgt, vil Energinet have
14 14 SIKKERHED: Er det farligt at have et gasrør liggende i jorden? Siden det danske gastransmissionsnet blev lagt i 1980 erne, har der aldrig været udslip, brandulykker eller lign. Da gas kan forvolde skade, hvis det slipper ud og antændes, er der strenge krav til, hvordan en gasledning bygges og drives. Selv om der aldrig tidligere har været ulykker, kan ingen give fuldstændige garantier, men der er generelt ingen grund til at frygte udslip eller ulykker, og tusindvis af danskere færdes da også dagligt over gasrør eller nær gasanlæg. I Danmark er det især Arbejdstilsynet, som fastsætter regler for design, placering, drift, vedligeholdelse og overvågning af gasanlæg. Reglerne er baseret på internationale standarder. Energinet vælger altid materialer med større styrke end påkrævet. Fx vælger vi gasrør, der Gule pæle på landjorden viser, hvor gasledningerne ligger. Billedet er fra det eksisterende gastransmissionsnet.
15 17 I gaskontrolrummet har medarbejderne døgnet rundt, året rundt overblik over det danske gasnet. kan holde til et større gastryk, end der rent faktisk vil være i røret. Overvågning døgnet rundt Medarbejderne i Energinets Gaskontrolcenter overvågner døgnet rundt det danske gastransmissionsnet. I alle gasanlæg er der installeret overvågningsudstyr, og Energinet kontakter straks brandvæsenet og sender medarbejdere til anlægget, hvis der går en kritisk alarm. Skulle der ske alvorlig skade på en gasledning eller et andet gasanlæg, vil Energinet straks lukke for tilstrømningen af gas. Dermed begrænses en eventuel brand. Jævnlige kontroller Vi kontrollerer regelmæssigt gasledningerne, både til fods og ved at overflyve dem med helikopter. Hermed sikrer vi bl.a., at der ikke er anlægsarbejder for tæt på ledningerne. Vi kan også på vegetationen se, om gasrørene er tætte. Der har dog aldrig været uheld med lækket gas. De nedgravede gasrør er indkapslet i en PE-coating, som både skal beskytte og forhindre korrosion. For at sikre, at gasrørene ikke har tegn på indvendig tæring, sender Energinet med jævne mellemrum såkaldte intelligente grise gennem rørene. Det er en tromle med måleudstyr, som fx sættes i gasrøret i Jylland og efter et døgns tid kommer ud på Sjælland. Også installationerne på kompressorstationer, linjeventilstationer og andre gasanlæg kontrolleres regelmæssigt og følger et nøje tilrettelagt vedligeholdelsesprogram.
16 16 HVORFOR IKKE bruge den eksisterende gasledning eller lægge nye rør langs de rør, der allerede er gravet ned? Baltic Pipe vil medføre en firdobling af gasmængderne i det danske gasnet. Mange steder er kapaciteten i det eksisterende gastransmissionsnet ikke stor nok til at klare så store mængder. Men hen over dele af Jylland og under Storebælt er det eksisterende gasnet stort nok, og her vil der ikke blive lagt nye gasrør. De steder, hvor det kan lade sig gøre, kan nye Baltic Pipe-rør lægges langs eksisterende gasrør, men mange steder har byer, veje mv. langsomt nærmet sig de rør, der blev lagt i 1980 erne. Derfor er der ikke længere plads til at lægge nye rør ved siden af. Det er fx tilfældet over dele af Fyn. Hvorfor ikke i vandet? Flere lodsejere har foreslået, at rørledningen blev lagt i vandet. Men en placering på havbunden, fx i Lillebælt, rundt om Sydfyn og syd om Sjælland, vil blive dyrere end en rute over land, og Baltic Pipe ville dermed ikke længere være en økonomisk gevinst for det danske samfund og de danske gasforbrugere. Som tommelfingerregel er det 1,5 gange dyrere at lægge rør i vandet fremfor over land. Desuden er det vanskeligt at have nogle af de installationer, der er brug for undervejs, til havs. Det Baltic Pipe-forslag, Energinet har lagt frem, gør i størst muligt omfang brug af det eksisterende gasnet. Det er den mest omkostningseffektive måde at lave forbindelsen på. Hvis vi udelukkende skulle anlægge Baltic Pipe i vandet, ville det ikke blot blive dyrere, fordi det er dyrere at lægge rør i vandet end på land, ruten vil også blive længere og dermed fordyre projektet endnu mere. Andre har spurgt, hvorfor følger nye gasrør ikke motorveje eller jernbaner. Det gør de også nogle steder, men der er langt fra plads alle steder. Desuden er der også mange virksomheder, der gerne vil ligge nær motorveje. Grundene er meget attraktive for erhvervsudvikling, og det har også historisk vist sig problematisk at lægge gasrør langs motorveje og jernbaner, hvis vejeller tognet senere skal udvides.
17 17 HVEM tjener på Baltic Pipe? Hele det overskud, som Baltic Pipe vil generere til Danmark, kommer gasforbrugerne til gode. Energinet ejer og driver på samfundets vegne det danske gastransmissionsnet, og vedtages en Baltic Pipe-forbindelse, bliver det også Energinet, der skal eje og drive den danske del af Baltic Pipe- projektet. Hele det overskud, Baltic Pipe vil generere til samfundet, fordi meget større mængder gas skal transporteres gennem gassystemet, vil blive brugt til at sænke forbrugernes transporttariffer. Energinet vil ikke optjene overskud, men sørge for at hele gevinsten kommer husstande og virksomheder til gode. Energinet driver på samfundets vegne el- og gastransmissionsnettene. Overskud fra Baltic Pipe kommer forbrugerne til gode.
18 18 BIDRAGER BALTIC PIPE til den grønne omstilling? Polen er storforbruger af kul, faktisk verdens 10. største kulforbruger. Hvis blot en del af den gas, der kommer til at flyde fra Norge mod Danmark og Polen, bliver brugt til at erstatte kul i Polens industri, opvarmning og elproduktion, vil det medføre markant mindre udledning af CO2. Det vil også give betydelige positive miljøeffekter i form af reduktion af luftforurening fra skadelige stoffer. omstilling fra kul til gas kan være bedre en langsom omstilling til fossilfri, og Baltic Pipe kan på kort sigt hjælpe med at mindske den europæiske CO2-udledning. Hvis fx 15 procent af gassen i Baltic Pipe fortrænger kul i Polen, vil det årligt reducere landets CO2-udledning med mellem 2,9 og 4,3 MTon CO2 - eller op mod 1 procent af Polens samlede CO2-udledning. 4,3 MTon svarer i øvrigt til 5 procent af den samlede danske udledning. 15 procent af gassen i Baltic Pipe svarer årligt til den samme mængde el, som alle danske vindmøller på land og til havs producerede i hele 2017 ca. 15 TWh. Selv om det er fossil gas fra Norge, der kommer til at flyde i Baltic Pipe, kan gas være en god trædesten mod et energisystem med vedvarende energi. Hurtig Gas kan erstatte kul og mindske CO2-udledningen.
19 19 FAKTA om det danske gasnet Der er i dag 926 km gastransmissionsnet i Danmark, og det er en integreret del af det samlede gasnetværk i EU. Gastransmissionsnettet indeholder en forbindelse over den dansk-tyske grænse og en forbindelse over den dansk-svenske grænse Sverige forsynes udelukkende med gas gennem det danske gasnet. Gastransmissionsnettet sørger for, at gassen kan komme frem til de ca km lokale distributionsnet, der fører gassen ud til den enkelte husstand eller virksomhed. I alt transporterede det danske gastransmissionsnet i ,4 milliarder kubikmeter gas. Baltic Pipe vil betyde, at det danske gastransmissionsnet vil vokse med ca. 110 km rør i Nordsøen og ca. 220 km rør henover dele af Jylland, Fyn og Sjælland samt forbindes til en rørledning på tværs af Østersøen. Langs landledningen bliver der brug for 13 nye linjeventilstationer. Desuden vil der ved sammenkoblingen mellem sørøret fra Nordsøen og land- GASTRANSMISSIONSNET GASDISTRIBUTIONSNET GASLAGER Gastransmissionsledninger er energiens motorveje. røret på den jyske vestkyst blive brug for at lave en såkaldt modtagestation. Den kan bygges ved Ørsteds (tidl. DONG Energy s) eksisterende modtagestation ved Nybro i Vestjylland.
20 Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Dok. 18/ OM ENERGINET Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet. Vi ejer og driver på samfundets vegne motorvejene for el og gas, eltransmissionsforbindelser og gastransmissionsrør. Vi har ansvaret for danskernes forsyningssikkerhed af el og gas at der er strøm i stikkontakterne og gas i hanerne, både klokken i aften og i år Vi udbygger og tilpasser el- og gasnettet, så mere og mere grøn energi kan komme ind i energisystemet, fx strøm fra vindmøller og solceller og grøn biogas. Energinet optjener ikke overskud, men opkræver tariffer, der dækker udgifterne til at sikre forsyningssikkerheden og drive og udbygge el- og gasnettet. Tarifferne opkræves over forbrugernes el- og gasregninger. Læs mere om Energinet på Co-financed by the Connecting Europe Facility of the European Union
VELKOMMEN TIL BORGERMØDE. Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet
1 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet HVORFOR ER VI HER I AFTEN INFORMATION DIALOG SEND DINE BEMÆRKNINGER TIL MILJØSTYRELSEN OG ERHVERVS- STYRELSEN SENEST 12. APRIL
Læs mereUdbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Læs mereVELKOMMEN TIL BORGERMØDE. Bernt Falk Egdalen, projektleder, Energinet
1 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE Bernt Falk Egdalen, projektleder, Energinet SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED HVORFOR ER VI HER I AFTEN INFORMATION DIALOG SEND DINE BEMÆRKNINGER TIL MILJØSTYRELSEN
Læs mereVELKOMMEN TIL BORGERMØDE. Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet
2 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet HVORFOR ER VI HER I AFTEN INFORMATION DIALOG SEND DINE BEMÆRKNINGER TIL MILJØSTYRELSEN OG ERHVERVS- STYRELSEN SENEST 12. APRIL
Læs mereBALTIC PIPE. Teknisk briefing for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 7. februar Torben Brabo, Adm. direktør TSO-GAS, Energinet
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 177 Offentligt BALTIC PIPE Teknisk briefing for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 7. februar 2019 Torben Brabo, Adm. direktør
Læs mereBaltic Pipe Ny kilde til gasforsyning
Baltic Pipe Ny kilde til gasforsyning 2 BALTIC PIPE PROJECT Sikrere og billigere energi på tværs af grænser BALTIC PIPE PROJECT 3 Baltic Pipe Project er et strategisk gas-infrastrukturprojekt, der skaber
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE BALTIC PIPE
SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE BALTIC PIPE Charlotte Roest har onsdag den 17. januar 2018 stillet en række spørgsmål om Baltic Pipe-projektet. Charlotte Roests spørgsmål fremgår af nedenstående i kursiv
Læs mereTEKNISK GENNEMGANG AF BALTIC PIPE-PROJEKTET
TEKNISK GENNEMGANG AF BALTIC PIPE-PROJEKTET Orientering v. Energinet Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 152 Offentligt Torben Brabo, Sofie Leweson og Bent Sømod Energipolitisk
Læs mereLodsejermøde om gasledningen Baltic Pipe. Den 6. marts, Vejen Idrætscenter Den 8. marts, Centrovice Den 12. marts, Herlufmaglehallen
Lodsejermøde om gasledningen Baltic Pipe Den 6. marts, Vejen Idrætscenter Den 8. marts, Centrovice Den 12. marts, Herlufmaglehallen Foreningerne bag Fyns Familielandbrug Familielandbruget Sydvest Familielandbruget
Læs mereDeltag i debatten. Hvordan Danmarks gastransportsystem skal udbygges LANDSPLANAFDELINGEN
LANDSPLANAFDELINGEN Deltag i debatten Det er endnu ikke besluttet, hvordan udbygningen af Danmarks gastransportsystem skal foregå. Statens energiselskab DONG har peget på flere muligheder, men inden der
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. November 2009
Indkaldelse af idéer og forslag Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland November 2009 Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 324 Offentligt Kontor Energikontor II Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 28. juni vedr. højspændingsledninger, Viking
Læs mereBALTIC PIPE PROJECT ANSØGNING OM ANLÆGSTILLADELSE - RESUMÈ
1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT BALTIC PIPE PROJECT ANSØGNING OM ANLÆGSTILLADELSE - RESUMÈ +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 39 31 48 78 Dato: 21. januar 2019 Forfatter:
Læs mereNye gaskvaliteter i det danske naturgasnet
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereMiljøkonsekvensrapport. Baltic Pipe. Introduktion og samlet konklusion. Februar 2019
Baltic Pipe Miljøkonsekvensrapport Introduktion og samlet konklusion Februar 2019 Medfinansieret af Den Europæiske Unions Connecting Europe-faciliteten 1 Introduktion... 3 1.1 Baggrund for projektet...
Læs mereMere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk
Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Mere information Du kan få mere at vide om Skagerrak 4-forbindelsen ved at gå ind på vores hjemmeside
Læs mere2 Miljøstyrelsen / Idéoplæg - supplerende høring i forbindelse med afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for Baltic Pipe
2 Miljøstyrelsen / Idéoplæg - supplerende høring i forbindelse med afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for Baltic Pipe Titel: Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for
Læs mereInformationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)
Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan
Læs mereVELKOMMEN TIL BORGERMØDE. Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet
1 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet HVORFOR ER VI HER I AFTEN INFORMATION DIALOG SEND DINE BEMÆRKNINGER TIL MILJØSTYRELSEN OG ERHVERVS- STYRELSEN SENEST 12. APRIL
Læs mereElforbindelse Klixbüll-Endrup
Elforbindelse Klixbüll-Endrup En ny og vigtig forbindelse mellem de danske og tyske elsystemer Informationsfolder for offentlighedens deltagelse i henhold til Infrastrukturforordningen Procedurehåndbog
Læs mereÅrets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning
Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning Kl. 15.35 Baltic Pipe En ny forbindelse fra Norge til Polen Sofie Leweson, projektleder, Energinet 17/00926-18 / NSN 72 BALTIC PIPE EN NY
Læs mereNy motorvej Give- Billund-E20-Haderslev
Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev VVM-undersøgelse 26. juni 2017 Kolding Herreds Landbrugsforening Emner vi behandler i aften Generel præsentation af projektet og VVM-processen Erfaringer fra andre
Læs mereSolpark Flarup DEBATOPLÆG
Solpark Flarup DEBATOPLÆG December 2018 SOLCELLEOMRÅDE Foreslået placering af Solpark Flarup Baggrund for projektet Thisted Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre en solcellepark ved Flarup, sydvest
Læs mereVelkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
Læs mereGMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1
GMR 2016-06-14 Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked Christian Meiniche Andersen Klassificering: 1 Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2015 Torben Brabo, Direktør for Gas, er meget
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereVindmøller på Avedøre Holme
Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs
Læs mereBaltic Pipe. Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten. En gasforbindelse fra Nordsøen til Polen.
Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for Baltic Pipe En gasforbindelse fra Nordsøen til Polen December 2017 1 Idéoplæg Baltic Pipe - en gasforbindelse til Polen Titel: Idéoplæg
Læs mereGassens rolle i det fremtidige energisystem
Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet
Læs mereVindmøller syd for Østrup
Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder
Læs mereElektrificering og ekspropriation
Elektrificering og ekspropriation Hvad betyder det for dig som nabo til jernbanen? Elektrificering og ekspropriation hvad betyder det for dig? Banedanmark er i gang med at elektrificere store dele af det
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs merePAS. Forsvarets olieledning løber gennem Deres grund. Tlf Information og vejledning fra POL-Divisionen - en del af flyvevåbnet.
PAS Forsvarets olieledning løber gennem Deres grund Information og vejledning fra POL-Divisionen - en del af flyvevåbnet. Tlf. 9846 1455 Vær forsigtig med pløjning og gravearbejde Forsvarets olieledning
Læs mereInformation om forsyningssituationen 2011-2013
Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereREDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGS- SIKKERHED 2018
REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGS- SIKKERHED 2018 2 ORDFORKLARING Graddage: Graddage er et mål for, hvor koldt det har været. Et døgns graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstemperatur og 17 C. Er
Læs mereElektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereNy motorvej Give-Billund- E20-Haderslev
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,
Læs mereDennis Grønbæk Christensen
Fra: Høringer Sendt: 3. december 2018 10:59 Til: Emne: VS: Indsending fra webformular: Manøvrebane ved Sjællandsringen Erhvervsplanlægger Erhvervsafdelingen Roskilde Kommune Dir.: 46313596 http://roskilde.dk/erhverv
Læs mereEkspropriation af Hovedstadens Letbane
Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR OM 400KV-FORBINDELSEN
1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT SPØRGSMÅL OG SVAR OM 400KV-FORBINDELSEN +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 12. december 2018 Hvorfor skal elnettet udbygges?
Læs mereMarian Kaagh Nyborgmøde 2014, Session 5 Ejendomsret
Arealerhvervelse uden ekspropriation Marian Kaagh Nyborgmøde 2014, Session 5 Ejendomsret Dato - Dok.nr. Nyborgmøde 2014 1 Om Energinet.dk Dato - Dok.nr. 2 Om Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereIngen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco
Ingen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco Læs mere her og få svar på, hvordan du kan sikre dig selv og dine naboer både billigere og grønnere
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs mereHøringssvar til Kommuneplantillæg 5, Vindmølleplan.
Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen. 18. juni 2014 Høringssvar til Kommuneplantillæg 5, Vindmølleplan. Udskiftning af eksisterende vindmøller ved motorvej E20 Syd for Gjerndrup. For
Læs mereSide 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme
Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Plan og Erhverv 11. april 2019 Afdeling: Plan Helene Grenild Helene.grenild@svendborg.dk
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Donsted
DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Naturgasledning til Hasselager og Aarhus Havn Baggrund for høringen Det er i dag ikke muligt at få leveret naturgas som procesenergi
Læs mereKommunaldirektører og direktør i Region Hovedstaden
Notat Emne: Fra: Til: Kopi til: Orientering om igangsættelse af ekspropriation og understøttende kommunikation Hovedstadens Letbane Kommunaldirektører og direktør i Region Hovedstaden Tekniske direktører
Læs mereVVM-undersøgelse ny Midtjysk motorvej
VVM-undersøgelse ny Midtjysk motorvej Hærvejskomiteen 12. marts 2018 Leif Hald Pedersen Vejdirektoratet Temaer: - Indflyvning Lidt om vejplanlægning - Lidt mere om forundersøgelse af ny Midtjysk motorvej
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereNATURE ENERGY
NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereDagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen
Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle
Læs mereSammenfattende redegørelse. Indhold. For miljøvurdering af udkast til landsplandirektiv for Baltic Pipe
24. juni 2019 Sag nr.: 2017-12689 /annkly Sammenfattende redegørelse For miljøvurdering af udkast til landsplandirektiv for Baltic Pipe Indhold 1. Indledning... 2 2. Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet...
Læs merePlads til letbanen - værd at vide om ekspropriation
Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 28 km mellem Lyngby og Ishøj og er planlagt til at åbne i 2023/2024. Den vil køre på tværs
Læs mereBorgermøde om vindmøller ved Vinge
Borgermøde om vindmøller ved Vinge Torsdag den 27. juni 2019 Præsentation Fra vindmølleprojektet (bygherre og rådgiver): Andreas von Rosen, European Energy Mio Schrøder, PlanEnergi Morten Christensen,
Læs mereTransmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland
Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Dagsorden Velkommen Hartvig Jensen, Endrup Lokalråd PoulJacob Vilhelmsen, Energinet.dk Rammer Hvem er Energinet.dk? COBRAcable projektet PoulJacob Vilhelmsen,
Læs mereNaturgasledning Sæby - Egtved
Naturgasledning Sæby - Egtved SÆBY LILLE TORUP Marts 2008 Hvad er VVM? Kolofon VVM - Idéfase: Naturgasledning fra Sæby til Egtved Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Miljøcenter Århus Forkortelsen VVM
Læs merePræsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion
Baltic Pipe Praktiske konsekvenser- Morten Knutsson Præsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion Dræning Her
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle
Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereUdstedelse af kommuneplantillæg til Vejle Kommunes Kommuneplan. for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland.
Vejle Kommune Sendt pr. e-mail: post@vejle.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-202-00008 Ref. birhj Den 13. december 2010 Udstedelse af kommuneplantillæg til Vejle Kommunes Kommuneplan 2009-2021 for
Læs mereForsvarets olieledning (NEPS)
Brændstof til Forsvaret - brændstof til alle Forsvarets olieledning (NEPS) Information fra Drivmiddelsektionen, Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution Tlf. 72 16 30 30 neps@mil.dk NEPS baggrund og
Læs mereSolcelleparker i Faxe Kommune
Indkaldelse af idéer og forslag forud for planlægningen for solcelleparker i Faxe Kommune. Idefase Solcelleparker i Faxe Kommune - fremlagt i offentlig høring i perioden 12.06 til 07.08.2018 Idéfase -
Læs mereDer afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.
Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og
Læs mereHøringsnotat om høringen af forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe en ny gasledning gennem Danmark
Juli 2019 Høringsnotat om høringen af forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe en ny gasledning gennem Danmark 1. Indledning Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe reserverer et areal på 2
Læs mereIdéoplæg til. Vindmøller ved Bogø Inddæmning
Idéoplæg til Vindmøller ved Bogø Inddæmning Februar 2019 Baggrund Lolland Kommune har udlagt et muligt vindmølleområde ved Bogø Inddæmning vest for Vestenskov. HOFOR har sammen med tre lodsejerne i området
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Torrild
Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i
Læs mereEuropæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi
Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor
Læs mereEr der penge i skidtet?
Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver
Læs mereSolcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.
Tihøje 60,6 ha Kilde 40,4 ha Rejstrup - 78 ha Vildbjerg 73,9 ha Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40 Indhold
Læs mereEkspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje
Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereERHVERVSANALYSE AF MIDTJYSK MOTORVEJ. Trafikdage 27. august 2018
ERHVERVSANALYSE AF MIDTJYSK MOTORVEJ Trafikdage 27. august 2018 VVM- og forundersøgelse af ny midtjysk motorvej Baggrund Tidligere undersøgelser viser, at en midtjysk motorvej vil være samfundsøkonomisk
Læs mereInformationsmøde om letbaneprojektet
Informationsmøde om letbaneprojektet Oplæg ved Hovedstadens Letbane 28. august/rebekka Nymark Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane er bygherre på letbanen Vi er ejet af 11 kommuner, Region Hovedstaden
Læs mereTilladelse efter vandløbsloven -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb
Finn Vendelin Jensen Klapleddet 4 Lysabildskov 6470 Sydals Tilladelse efter vandløbsloven -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb Sønderborg kommune har d. 15. oktober 2015 modtaget en ansøgning fra
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Aalborg Kommune & Rebild Kommune Borgermøde i Gigantium, 31. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Ingeniør Stine Kirkeskov
Læs mereDebatoplæg om Vindmøller ved Lavensby
Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber 1)
Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet
Læs mereVVM anmeldelse. Nature Energy Vaarst A/S Bionaturgasledning, Torderupvej 23, Gistrup til M/R-station 8503 Gudumholm. Projekt nr. 851.
VVM anmeldelse Nature Energy Vaarst A/S Bionaturgasledning, Torderupvej 23, Gistrup til M/R-station 8503 Gudumholm Projekt nr. 851.8190 December 2014 VVM anmeldelse 1. Projektansvarlig HMN Naturgas I/S
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSkagerrak 4. Ny jævnstrømsforbindelse til Norge. Energinet.dk ejer energiens motorveje og er med til at omstille Danmark til vedvarende energi
Skagerrak 4 Ny jævnstrømsforbindelse til Norge Energinet.dk ejer energiens motorveje og er med til at omstille Danmark til vedvarende energi Hvem er Energinet.dk? Energinet.dk er en selvstændig, offentlig
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro
Læs merevindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde
1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereVindmøller ved Hallendrup
Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg
Læs mereScoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereForeningen for elkabler i jorden
Nuværende retningslinjer for kabellægning i Danmark: Det er målet, at alle nye 400 kv-forbindelser skal fremføres som kabler i stedet for som luftledninger. Muligheden for at realisere dette afhænger af
Læs mereRESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR
RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017 2 RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017 SAMMENFATNING Gasforsyningssikkerheden i Danmark er høj. Løbende udbygning og optimering af
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereLidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter
Lidt om Energinet.dk V/ Sektionschef Marian Kaagh 1 Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, energi- og bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Ejer
Læs mere