Økonomiudvalget. Referat. Dato: Tirsdag den 21. januar Mødetidspunkt: 16:30

Transkript

1 Økonomiudvalget Referat Dato: Tirsdag den 21. januar 2014 Mødetidspunkt: 16:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Henrik Rasmussen (borgmester), Søren Wiborg, Anette Eriksen (formand), Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth Ingen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden SSU - Evaluering af forløb i hjemmeplejen - LUKKET SAG Opgave-, tids- og procesplan på beskæftigelsesområdet Kontanthjælpsreform Ungeprojekt for unge med komplekse sociale problemer Likviditetsoversigt pr. 31. december Låneporteføljen pr. 31. december Kommuneplanstrategi - proces og tidsplan HOFOR Vand Vallensbæk A/S ansøger om kommunegaranti Vallensbæk Boligselskab, fleksible udlejningskriterier Vallensbæk Boligselskab, Bolignøglen Vallensbæk Boligselskab, kommunal godkendelse af lejemål SSU - Kommunal anvisning af boliger TMU - Spildevandstakster for Vallensbæk Kloakforsyning A/S for TMU - Godkendelse af forslag til Vandforsyningsplan SSU - Kommunalt plejetilsyn SSU - Sundhedsstyrelsens plejetilsyn BKU - Kvalitetsrapport for specialiseringsområdet BKU - Den politiske vision - Indstilling fra 17, stk. 4 udvalg BKU - Rammebetingelser for folkeskolerne - Indstilling fra 17, stk. 4 udvalg BKU - Anbefaling af reformens nye timetal - Indstilling fra 17, stk. 4 udvalg Meddelelser fra formanden Underskriftsside Økonomiudvalget, 21. januar

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Beslutningstema Økonomiudvalget skal godkende mødets dagsorden. Indstilling Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at godkende dagsordenen Beslutning Økonomiudvalget den Gruppe A foreslog sag nr. 2 overført til dagsordenens åbne del. Dette blev sat til afstemning. For stemte: Gruppe A (1 stemme). Imod stemte: Gruppe C (3 stemmer). Gruppe O (1 stemme) undlod at stemme. Forslaget var herefter ikke vedtaget, og sagen forblev lukket. Det blev besluttet, at forvaltningen udarbejder et notat om forvaltningens vurdering af, at KL s rapport indeholder oplysninger, der gør, at det rigtigste er, at sagen behandles på den lukkede del af dagsordenen. Dagsordenen blev herefter godkendt, dog sådan at 8. indstillingspunkt i sag nr. 20 (om placering af lærernes ferie) udsættes og sendes tilbage til yderligere behandling i forvaltningen. Økonomiudvalget, 21. januar

4 2. SSU - Evaluering af forløb i hjemmeplejen - LUKKET SAG Sagsnr.: 13/10578 Økonomiudvalget, 21. januar

5 3. Opgave-, tids- og procesplan på beskæftigelsesområdet 2014 Sagsnr.: 14/318 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal behandle opgave-, tids- og procesplan for beskæftigelsesområdet i Indstilling Jobcenteret indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at godkende den fremlagte opgave-, proces- og tidsplan Beslutning Økonomiudvalget den Centerchef Dan Tilgreen Nielsen var til stede under sagens behandling. Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Lovgivningen om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats omfatter styringsredskaber, som de ansvarlige for indsatsen skal udarbejde. Det drejer sig om Beskæftigelsesplan og Resultatrevision. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) er rådgivende og har høringsret på begge redskaber. For kommuner, der indgår i et forpligtende kommunalt samarbejde, jf. lov om forpligtende kommunale samarbejder, udarbejder jobcenteret én samlet beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års beskæftigelsesindsats. Økonomiudvalget, 21. januar

6 Beskæftigelsesplan 2015 Proces og tidsplan omkring udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2015 foreslås tilrettelagt således: 24. marts: Seminar for kommunerne om beskæftigelsesplan 2015 arrangeret af Beskæftigelsesregionen. April: Beskæftigelsespolitisk konference arrangeret af Det Regionale Beskæftigelsesråd. Maj-juni: Indsatsområder drøftes i forvaltningerne i de to kommuner og med beskæftigelsesregionen. 20. juni: Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen. 28. august: Det lokale beskæftigelsesråd giver kommentarer til planen. 29. august: Beskæftigelsesregionen giver kommentarer til planen. 30. september: Beskæftigelsesplan med LBR s udtalelse fremlægges for Økonomiudvalget til politisk behandling. Samtidig sendes Beskæftigelsesplanen til Ishøj. 7. oktober: Ishøj Byråd behandler beskæftigelsesplanen. 8. oktober: Vallensbæk Kommunalbestyrelse behandler beskæftigelsesplanen. 31. oktober: Seneste dato hvor beskæftigelsesplanen med LBR s bemærkninger sendes til Beskæftigelsesregionen/Der Regionale Beskæftigelsesråd. 31. januar 15: Deadline for endelig fastlæggelse af niveauerne for ministermålene. 31. januar 15: Seneste dato hvor den godkendte plan offentliggøres på kommunens hjemmeside. Der arbejdes på at finde en dato for afholdelse af temamøde for politikere og LBRmedlemmer med drøftelse af politiske prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisioner for 2013 Der skal udarbejdes tre resultatrevisioner; en for Vallensbæk Kommune, en for Ishøj Kommune og en for det fælles jobcenter. Proces og tidsplan omkring udarbejdelsen af Resultatrevisionerne for 2013 foreslås tilrettelagt således: 9. april: Seneste dato for indsendelse af udkast til resultatrevisioner til beskæftigelsesregionen. 15. maj: Det lokale beskæftigelsesråd giver kommentarer til resultatrevisionerne. 17. juni: Resultatrevisionerne med LBR s udtalelse fremlægges for Økonomiudvalget til politisk behandling. 25. juni: Vallensbæk Kommunalbestyrelse godkender resultatrevisionerne og sendes til Ishøj til orientering. 1. juli: Seneste dato hvor de godkendte revisioner offentliggøres på kommunens hjemmeside og fremsendes til Det Regionale Beskæftigelsesråd med LBR s bemærkninger. Økonomiudvalget, 21. januar

7 Udover de lovpligtige styringsredskaber udarbejder Jobcenteret også en aktiveringsstrategi, som dels udmønter beskæftigelsesplanen, dels beskriver indsatsen fordelt på målgrupper. Aktiveringsstrategi Jobcenteret udarbejder årligt en aktiveringsstrategi. Strategierne tilrettelægges indenfor de overordnede rammer, der er udstukket af beskæftigelsesplanen mm. Proces og tidsplan omkring udarbejdelsen af Aktiveringsstrategi 2015 foreslås tilrettelagt således: Januar: Jobcenteret udarbejder udkast til aktiveringsstrategi. 25. februar: Det Lokale Beskæftigelsesråd kommenterer på strategien. 18. marts: Aktiveringsstrategi med LBR s udtalelse fremlægges for Økonomiudvalget til politisk behandling. Samtidig sendes strategien til Ishøj. 26. marts: Vallensbæk Kommunalbestyrelse godkender aktiveringsstrategien. Nøgletal på beskæftigelsesområdet Jobcenteret fremlægger - skriftligt og mundtligt - kvartalsvise nøgletal for Økonomiudvalget for udviklingen i målene i beskæftigelsesplanen og aktiveringsstrategien. 18. marts: Nøgletal fremlægges for Økonomiudvalget 17. juni: Nøgletal fremlægges for Økonomiudvalget 30. september: Nøgletal fremlægges for Økonomiudvalget 9. december: Nøgletal fremlægges for Økonomiudvalget Kommunikation Retsgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Økonomiudvalget, 21. januar

8 4. Kontanthjælpsreform Sagsnr.: 14/288 Beslutningstema Jobcenteret fremlægger hovedpunkterne i kontanthjælpsreformen til orientering. Indstilling Jobcenteret indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den Centerchef Dan Tilgreen Nielsen var til stede under sagens behandling. Anbefales. Det blev besluttet, at forvaltningen forud for Kommunalbestyrelsens møde udarbejder et notat om Jobcenterets aktiviteter vedrørende nytteindsats/etablering af nyttejobs. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser De økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen er indarbejdet i Budget 2014 Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Den 1. januar 2014 trådte aftalen om kontanthjælpsreformen i kraft. Intentionerne bag kontanthjælpsreformen er, at hjælpe unge til at kommer i uddannelse og samtidig styrke indsatsen for alle svage ledige. Voksne kontanthjælpsmodtagere og unge kontanthjælpsmodtagere med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kan arbejde, mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse i et nyttejob. Udsatte borgere får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. Partierne bag aftalen forventer, at kontanthjælpsreformen betyder at færre personer fremover vil modtage kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde. Økonomiudvalget, 21. januar

9 Med reformen introduceres to nye målgrupper og to målgrupper omdøbes. Jobcenteret har i efteråret re-visiteret de eksisterende kontanthjælpsmodtagere i henhold til reformens visitationsgrupper: * Beskrivelse Aktuel målgruppe i Jobcenteret LAB 2.2 Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år samt 27 unge unge med en kompetencegivende uddannelse LAB 2.3 Aktivitetsparate voksne samt unge med en 6 unge kompetencegivende uddannelse LAB 2.12 (ny) Uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp 237 unge LAB 2.13 (ny) Aktivitetsparate unge 142 unge * lov om aktiv beskæftigelse (LAB) Matchsystemet afskaffes og et nyt visitationssystem indføres. Fremadrettet skal modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp visiteres som enten job- og uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Andelen af uddannelsesparate unge er aktuelt 62,5 procent i jobcenteret. Ændringer i ydelsessystemet betyder, at kontanthjælp afskaffes for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I stedet indføres uddannelseshjælp svarende til SU niveau for unge uddannelsesparate. Unge aktivitetsparate kan ved aktivitet oppebære et aktivitetstillæg, så ydelsen i aktive perioder svarer til kontanthjælpssatsen fra tidligere. Personer over 30 år, samt personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager fortsat kontanthjælp. Indsatsens hovedpunkter: Alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget etablerer rammen for samarbejdet med den unge frem mod valg af uddannelse, ansøgning og påbegyndelse af uddannelse. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. Unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Der ydes særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere i form af studiestartkoordinator, der skal hjælpe den unge med de særlige udfordringer, der kan være ved at begynde en uddannelse med et lille barn. Alle unge med grundskole som højeste fuldførte uddannelse skal have en test af læse-, skriv- og regnefærdigheder indenfor en måned, og tilbydes undervisning, hvis der er behov. De første tre måneder bliver jobparate kontanthjælpsmodtagere mødt med et krav om intensiv jobsøgning, og senest efter tre måneder med et krav om at arbejde for kontanthjælpen, f.eks. i en nytteindsats. Nytteindsats er et nyt redskab i indsatsen. Der er tale om et forløb på op til 13 uger på en kommunal arbejdsplads med opgaver inden for f.eks. service eller vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer. Jobcenteret er i fuld gang med at etablere nyttejob. Økonomiudvalget, 21. januar

10 Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal tilbydes en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler. Udsatte borgere på kontanthjælp, der ikke kan tage imod en jobrettet indsats får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats. De jobparate kontanthjælpsmodtagere, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at aktivitetsparate personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Derfor skal kommunen uden undtagelse have været i kontakt med den enkelte, inden der må gives en sanktion. Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Det nye ydelsessystem betyder en markant reduktion af ydelsen for de job- og uddannelsesparate mellem 25 og 30 år og i økonomien for samboende ydelsesmodtagere, der får gensidig forsørgerpligt. Reglerne for samboende indfases med halv kraft i Jobcenteret har som følge af reformen omstruktureret organisationen, og blandt andet etableret et ungeteam og et voksenteam. Jobcenteret implementerede i 2013 en indsats for de unge, som peger mod uddannelse og har ligeledes i 2013 udbygget med redskaber som snusepraktikker, der kan betragtes som en forløber for reformens nytteaktivering. Kommunikation Retsgrundlag Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.) Lov nr. 895 af 4. juli Økonomiudvalget, 21. januar

11 5. Ungeprojekt for unge med komplekse sociale problemer Sagsnr.: 13/7884 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forsøgsprojekt for unge med komplekse sociale problemer. Indstilling Jobcenteret indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at det godkendes, at Jobcenteret indgår i samarbejdet. Beslutning Økonomiudvalget den Centerchef Dan Tilgreen Nielsen var til stede under sagens behandling. Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ishøj betaler udgifterne til projektets gennemførelse. Yderligere beskæftigelsesrettede aktiviteter bevilliges af Jobcenteret under Jobcenterets ledelse og betales via aktiveringsbudgetterne i Vallensbæk og Ishøj. Sundhedsmæssige konsekvenser Det vurderes, at et større fokus på social indsats kombineret med sundhed og beskæftigelse vil højne den almene sundhed hos gruppen af unge med komplekse sociale problemer. Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling I forbindelse med kontanthjælpsreformen, som træder i kraft 2014 er der yderligere fokus på at unge skal i uddannelse. En del af ungegruppen tilknyttet Jobcenteret har svært ved at gennemføre en uddannelse på grund af komplekse sociale problemer. Det er unge mellem år med problemer som misbrug, handicap, psykiatriske problemstillinger som borderline, ADHD eller begyndende skizofreni. Der er hidtil arbejdet med gruppen med de beskæftigelsespolitiske redskaber og ad hoc social indsats. Det vurderes, at der er brug for en langt mere fokuseret social indsats og større koordineret indsats med beskæftigelse og sundhed, for at denne gruppe kan gøres uddannelsesparate. Økonomiudvalget, 21. januar

12 I kontanthjælpsreformen er der mulighed for at indsatsen for ungegruppen kan lægges uden for Jobcenteret for at holde uddannelsesfokus. Samtidig skal unge være i aktivitet hele deres ledighedsperiode med maksimalt fire uger imellem aktiviteterne. Ishøj Kommune, som varetager den sociale indsats på områderne handicap, misbrug og psykiatri for både Ishøj og Vallensbæk har vedtaget at gennemføre et 3-årigt forsøg for ungegruppen med komplekse problemer. Det forventes, at unge vil blive omfattet over 3 år med ca. 30 unge indskrevet i projektet af gangen. Indsatsen tager udgangspunkt i de sociale problemstillinger og tilrettelægges som et uddannelsesforberedende forløb, således at de unge er i kontinuerlig aktivitet. Målet er, at de unge gøres uddannelsesparate, og at de starter på uddannelse og gennemfører. Alternativt at de kommer i beskæftigelse på almindelige eller støttede vilkår. Jobcenteret har været involveret i planlægningen så erfaringer, muligheder og ønsker fra den beskæftigelsesrettede indsats er inddraget. Projektet forankres i Ishøj Kommune, men gennemføres i tæt samarbejde med Jobcenteret. Jobcenteret ønsker at tilknytte en jobcentermedarbejder til projektet et par dage om ugen, således at den unge kommer i centrum og kan få helhedsbehandlet sin sag et sted i det tidsrum den unge er indskrevet i projektet. Det vil samtidig leve op til intentionerne om større koordinering og én indgang for borgeren. De unges indgang til beskæftigelsessystemet er stadig via Jobcenteret og det er herfra at de unge visiteres til projektet. Efter endt forløb i projektet visiteres den unge tilbage til Jobcenteret. Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af jobcenteret og Borger- og Socialservice samt en styregruppe bl.a. med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra Jobcenteret. Projektets sociale del er forankret under Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune, mens den beskæftigelsesrettede del er forankret under Økonomiudvalget i Vallensbæk Kommune. Der er opstillet mål og resultatkrav for projektet, som fremlægges politisk to gange årligt, ligesom der afrapporteres til styregruppen for det forpligtende samarbejde. Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse Ung på vej, januar /14 Økonomiudvalget, 21. januar

13 6. Likviditetsoversigt pr. 31. december 2013 Sagsnr.: 14/267 Beslutningstema Økonomi og Indkøb fremlægger likviditetsoversigten pr. 31. december Indstilling Økonomi og Indkøb indstiller til Økonomiudvalget, at likviditetsoversigten tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den Blev taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Kommunens bogførte kassebeholdning pr. 31. december 2013 var på ca. 82,1 mio. kr. Den første bankdag i måneden modtager kommunen udbetalingen af bl.a. skatter samt tilskud og udligning fra Staten. Kommunens bogførte kassebeholdning pr. 2. januar 2014 var på ca. 142,4 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet tolv måneder tilbage efter kassekreditreglen er steget fra ca. 106,7 mio. kr. ved udgangen af november 2013 til ca. 110,7 mio. kr. ved udgangen af december Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Kommunens likviditet er illustreret i følgende 2 grafer: Bilag 1: En graf der viser dag til dag likviditeten i 2012 og 2013 samt et 12 måneders gennemsnit for kassekreditreglen i 2012 og Bilag 2: En graf der viser kommunens gennemsnitlige månedslikviditet 15 måneder tilbage i perioden oktober 2012 til december Økonomiudvalget, 21. januar

14 Tillægsbevillingsoversigt kr. Budget 2013 styrkelse af kassebeholdningen Tillægsbevillinger 2013: - Drift Anlæg Finansiering Bevillingsoverførsler 2012/2013: - Drift Anlæg Finansiering Forventet styrkelse af kassebeholdningen efter bevillinger Kommunikation Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Bilag: 1 Åben Dag til dag likviditeten i 2012 og /14 2 Åben Kassebeholdning 15 måneder 2162/14 Økonomiudvalget, 21. januar

15 7. Låneporteføljen pr. 31. december 2013 Sagsnr.: 13/3949 Beslutningstema Økonomiudvalget orienteres om kommunens låneportefølje pr. 31. december Indstilling Økonomi og Indkøb indstiller til Økonomiudvalget at tage orienteringen til efterretning Beslutning Økonomiudvalget den Blev taget til efterretning. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser De økonomiske konsekvenser af kommunens gæld, herunder renter og afdrag, er indarbejdet i budgettet. Herudover følges udviklingen løbende, og eventuelle ændringer medtages ved de planlagte budgetopfølgninger. Kommunens gældsportefølje er det seneste kvartal nedskrevet med (afdrag) kr. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Vallensbæk Kommunes nominelle gæld udgør kr. pr. 31. december Gælden er i danske kroner og forrentes med en gennemsnitlig rente på 2,64 pct., hvilket er den samme som i 3. kvartal. Renten fordeler sig med 61 pct. i fast rente og 39 pct. i variabel rente. Kommunens finansielle rådgiver, Nordea, oplyser, at de danske renter er trukket lavere hen over efteråret, men har været stabile i 4. kvartal. Rådgiver oplyser endvidere, at der ikke er noget der tyder på at de korte renter vil stige i lang tid. Låneporteføljen ligger inden for rammerne af den vedtagne lånepolitik. Rådgiver vurderer fordelingen af låneporteføljen som passende. Økonomiudvalget, 21. januar

16 Rådgiver anbefaler fortsat Vallensbæk Kommune at overveje at udnytte den lave rente til at indgå fast finansiering med fremtidig start, hvilket vil sige at lånet optages med variabel rente og at der lægges et loft på renten efter eksempelvis 4 år. Herved kan kommunen indirekte budgetsikre fremtidig låneoptagelse. Rådgiver anbefaler dog at Vallensbæk Kommune bibeholder en pæn andel af variabel finansiering et stykke tid endnu, da der ikke er noget der tyder på at de korte renter skal op i lang tid. Økonomi og Indkøb har aftalt med rådgiver, at kommunen ved fremtidig låneoptagelse drøfter muligheden for at indgå fast finansiering med fremtidig start. Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Kvartalsrapport - Vallensbæk kvartalsrapport januar 2014.pdf 1679/14 2 Åben Kvartalsrapport - Økonomisk status_dec13.pdf 1682/14 Økonomiudvalget, 21. januar

17 8. Kommuneplanstrategi - proces og tidsplan Sagsnr.: 13/10433 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til proces for visionsseminar og tilhørende kommuneplanstrategi for Vallensbæk Kommune Indstilling Direktionscentret indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at godkende oplæg vedrørende proces for visionsseminar og tilhørende kommuneplanstrategi for Vallensbæk Kommune Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales med følgende tilføjelser/ændringer: Seminar afholdes torsdag den 6. marts hele dagen og en del af aftenen 30. april afholdes alene kommunalbestyrelsesmøde og ikke en egentlig temadag Høringsperioden rykkes frem, så den løber fra den 6. juni til den 8. august 2014 Der afholdes dialogmøde for borgerne umiddelbart efter høringsperiodens start Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Processen for visionsseminar og tilhørende kommuneplanstrategi bygger videre på det tidligere arbejde med visioner og kommuneplanstrategi, og tager derfor udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens beslutning (fra den ) om, at kommuneplanstrategien skal være en bred samlet udviklingsstrategi for Vallensbæk. Det betyder, at kommuneplanstrategien bygger videre på de visioner, der er formuleret i kommuneplanstrategi samtidig med, at kommuneplanstrategien, med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens overordnede visioner, kvaliteter og målsætninger, skal skabe fælles fokus og overblik på tværs af fagområder. Økonomiudvalget, 21. januar

18 Kommunalbestyrelsen fastsætter visioner og temaer ved et seminar og en temadag i løbet af foråret, hvorefter den nye kommuneplanstrategi kan sendes i høring inden sommerferien og vedtages endeligt på kommunalbestyrelsens møde i september I forlængelse af kommuneplanstrategien kan Kommuneplanen udarbejdes og færdiggøres i Herved færdiggøres kommuneplanstrategi og kommuneplan langt hurtigere end tidligere, hvilket giver KB mulighed for at iværksætte initiativer og budgetter i relation til de vedtagne indsatsområder og initiativer. Parallelt med høringsprocessen for kommuneplanstrategien igangsættes der i juni 2014 et arbejde i fagudvalgene med at revidere politikker og strategier, så der sikres sammenhæng til kommuneplanstrategien. Produktet Kommuneplanstrategi bliver et digitalt produkt en hjemmeside (et subsite til kommunens hjemmeside) og ikke en publikation. DATOER Ultimo februar / primo marts AKTIVITET Seminar for Kommunalbestyrelsen Her drøftes visionen og delvisionerne, samt hvilke temaer, kommunalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på i kommuneplanstrategi april 2014 KB Temadag KB drøfter et første udkast til Kommuneplanstrategi. KB præsenteres for den videres proces i fagudvalgene ift. at koble kommuneplanstrategien med politikker og strategier juni 2014 Fagudvalgene påbegynder arbejdet med politikker og strategier på temamøder i fagudvalgene. 13. juni august 2014 Kommuneplanstrategien sendes i høring 10. september KB behandler Kommuneplanstrategien herefter offentliggørelse. Kommunalbestyrelsen vil modtage information og materiale om seminar og temadag mv. på et senere tidspunkt. Planlovens krav Kommunalbestyrelsen skal jf. Planlovens 23a offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Det vil sige inden udgangen af Rammerne er vide for kommuneplanstrategien. Den kan forholde sig bredt eller snævert til den fysiske planlægning, og kan således både være en strategi for den fysiske planlægning og en helhedsstrategi for den overordnede udvikling i kommunen. Økonomiudvalget, 21. januar

19 Planlovens krav til indholdet i en planstrategi kan sammenfattes i 4 hovedpunkter: 1. Oplysning om den planlægning der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen 2. Kommunalbestyrelsens vurdering af udviklingen 3. Kommunalbestyrelsens strategi for udviklingen 4. En beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres Kommunikation Retsgrundlag LBK nr.587 af 27/05/2013 Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven). Økonomiudvalget, 21. januar

20 9. HOFOR Vand Vallensbæk A/S ansøger om kommunegaranti Sagsnr.: 13/10599 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til garantistillelse for lån på 3,750 mio. kr. til anlægsinvesteringer for HOFOR Vand Vallensbæk A/S samt opkrævning af garantiprovision. Indstilling Økonomi og Indkøb indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at godkende kommunal garantistillelse for lån på 3,750 mio. kr. til HOFOR Vand Vallensbæk A/S, jf. lånebekendtgørelsens 3, stk. 3 godkende at lånets løbetid fastsættes til maksimalt 40 år Vallensbæk Kommune opkræver 0,3 pct. pr. år i garantiprovision fra HOFOR Vand Vallensbæk A/S Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Garantistillelse: Efter vandsektorlovens 16 kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen. Bestemmelsen har til formål at sikre, at vandselskaberne har adgang til at opnå billigere lån som følge af kommunens garantistillelse. Kommunerne kan i den forbindelse som betingelse for tilsagn om at meddele garanti kræve en provision, der så at sige er en betaling for tilsagnet. Provisionen skal gives på markedsvilkår. Forvaltningen vurderer, at en garantiprovision på 0,3 pct. pr. år af lånets størrelse afspejler de markedsmæssige vilkår og modsvarer den risiko, som kommunen påtager sig ved at stille garantien. Kommunens årlige indtægt ved at påtage sig denne hæftelse vil udgøre kr. (hæftelsen x garantiprovisionen). Det bemærkes, at garantistillelsen er omfattet af den automatiske låneadgang, jf. vandsektorlovens 16. Garantierne påvirker derfor ikke kommunen, og kommunen skal ikke deponere for de stillede garantier. Økonomiudvalget, 21. januar

21 Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling HOFOR fremsendte den 11. oktober 2013 en ansøgning om kommunegaranti for optagelse af lån på 3,750 mio. kr. med en maksimal løbetid på 40 år hos Kommunekredit. Lånet skal anvendes til anlægsinvesteringer i 2014 for HOFOR Vand Vallensbæk A/S. Efter lånebekendtgørelsens 3 stk. 3 kan kommunen optage lån til investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand mm. Idet HOFOR Vand Vallensbæk A/S ansøger om garanti for lån der netop skal anvendes til aktiviteter som de nævnte, kan kommunen stille garanti for lånet. Garantistillelsen påvirker ikke kommunens låneramme. En kommunal garantistillelse har som udgangspunkt ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. I tilfælde af, at HOFOR Vand Vallensbæk A/S ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser på lånet, vil kommunen dog overtage de økonomiske forpligtelser der er knyttet hertil. Forvaltningen vurderer, at kommunens risiko ved at give garanti til HOFOR Vand Vallensbæk A/S er minimal. Hvile-i-sig-selv princippet og vandsektorloven sikrer, at risikoen for at lånene ikke tilbagebetales er lav. Forbrugerne står som sikkerhed for, at gælden bliver betalt. Størrelsen af garantiprovisionen bør derfor afspejle den lave risiko. En garantiprovision på 0,3 pct. pr. år af lånets størrelse er derfor efter forvaltningens vurdering rimelig. Kommunikation HOFOR orienteres om Kommunalbestyrelsens beslutning. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomiudvalget, 21. januar

22 10. Vallensbæk Boligselskab, fleksible udlejningskriterier Sagsnr.: 12/8055 Beslutningstema Godkendelse af nyt sæt af fælles fleksible udlejningskriterier for udlejning af Vallensbæk Boligselskabs tre afdelinger, Højstrupparken, Rosenlunden og Firkløverparken. Indstilling Direktionscentret indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at anmodningen om harmonisering af de fleksible udlejningskriterier imødekommes, og forslaget til nyt sæt kriterier godkendes borgmesteren bemyndiges til efterfølgende at underskrive en formel aftale med Vallensbæk Boligselskab i overensstemmelse med det besluttede Beslutning Økonomiudvalget den Forvaltningen bemærker, at forslaget til nyt sæt kriterier er i prioriteret rækkefølge. Det fremgår ikke af sagsfremstillingen. Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Denne sag blev oprindelig forelagt for Kommunalbestyrelsen den 5. september Det blev dengang besluttet at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på yderligere overvejelser omprioritering af kriterier. Der har efterfølgende været dialog mellem kommunen, Vallensbæk Boligselskab og KAB om sagen, og der er i fællesskab udarbejdet et nyt oplæg. Sagsfremstillingen tager udgangspunkt i den oprindelige sag og suppleres efterfølgende af det nye oplæg. Økonomiudvalget, 21. januar

23 KAB anmodede i brev af 19. april 2012 på vegne af Vallensbæk Boligselskab om, at de fleksible udlejningskriterier for boligselskabets tre afdelinger, Firkløverparken, Højstrupparken og Rosenlunden harmoniseres. Som det er nu, er der godkendt to forskellige sæt kriterier for Firkløverparken og Højstrupparken (men ingen for Rosenlunden, KAB s brev er lidt upræcist på dette punkt). Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. juni 2006 fleksibel udlejning i Firkløverparken med følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1. Borgere i Vallensbæk Kommune, som ved ophør af ægteskab, brudt parforhold eller lignende, har behov for en bolig 2. Personer i Vallensbæk Kommune over 55 år og handicappede, der ønsker at flytte til en bedre egnet bolig 3. Unge i kommunen, der ønsker at flytte hjemmefra i forbindelse med start på arbejde eller uddannelse 4. Boligsøgende, der bor i kommunen og har fast tilknytning til arbejdsmarkedet 5. Boligsøgende der har arbejde i kommunen og ønsker at flytte til kommunen 6. Boligsøgende, der har fast tilknytning til arbejdsmarkedet og ønsker at flytte til Vallensbæk Kommune På samme måde godkendte kommunalbestyrelsen den 7. januar 2009 fleksibel udlejning i Højstrupparken med følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1. Boligsøgende, der har arbejde i kommunen og ønsker at flytte til kommunen 2. Boligsøgende, der har fast tilknytning til arbejdsmarkedet og ønsker at flytte til Vallensbæk Kommune 3. Personer, der bor i kommunen, og som på grund af brudt parforhold eller skilsmisse har brug for en bolig. Ved brudt parforhold kræves det, at der har været fælles bopæl i 5 år forinden 4. Personer, der bor i Vallensbæk, hvis boligsituation ikke svarer til husstandens behov, samt personer/familier, der er født og opvokset i området, eller på anden måde har speciel tilknytning til stedet 5. Unge i kommunen, der ønsker at flytte hjemmefra og er under uddannelse eller skal starte på en uddannelse, gives fortrinsret til 1-rumsboligerne i afdelingen i Højstrupparken Efter almenboligloven kan kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation indgå aftale om, at indtil 90 % af de ledige boliger i en afdeling (fraregnet den andel, kommunen har anvisningsret til) kan udlejes efter særlige kriterier. Mindst (de sidste) 10 % skal udlejes efter de almindelige ventelisteregler. Dette er baggrunden for, at Vallensbæk Boligselskab med brevet af april 2012 anmodede kommunen om godkendelse af et nyt fælles sæt fleksible kriterier. Idet kommunen har anvisningsret til 25 % af de ledige boliger i Vallensbæk Boligselskabs afdelinger, vil det højst være 65 % af de ledige boliger, der udlejes efter de fleksible udlejningskriterier. KAB anførte dengang, at den fleksible udlejning sker efter ancienniteten på ventelisten. Hvis der opstår den situation, at flere boligsøgende har samme anciennitetsdato, vil der blive vægtet i henhold til de omhandlede kriterier. Ved tildeling af en bolig skal den boligsøgende dokumentere, at det fleksible kriterium er opfyldt. Ved udlejning af ledige boliger, skal beboerfortrinsretten respekteres. Økonomiudvalget, 21. januar

24 Efter forvaltningens vurdering giver det god mening at harmonisere de gældende fleksible kriterier. Det vil formentlig gøre administrationen enklere og vil være nemmere forståeligt for boligsøgende. Det bemærkes, at lovgivningen ikke indeholder bindinger med hensyn til, hvilke kriterier der kan fastsættes som udlejningskriterier, og kriterier vil afhænge af lokale forhold. Der må dog ikke ske diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve, etnisk oprindelse eller lignende. Kommunalbestyrelsen blev som nævnt forelagt sagen i september 2012, men besluttede at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på yderligere overvejelser om prioritering af kriterier. Kommunen har efterfølgende været i dialog med Vallensbæk Boligselskab og KAB. Det er mellem parterne besluttet at forelægge et (lidt anderledes) nyt sæt fleksible udlejningskriterier, der skal gælde for alle boligselskabets tre afdelinger. Kriterierne er følgende: 1. Personer, der bor i Vallensbæk Kommune og har fast arbejde 2. Personer, der bor i Vallensbæk Kommune, som modtager folkepension og har en personlig tillægsprocent på 85 eller derover, og som ønsker at flytte til en bedre egnet bolig, eller handicappede, der bor i Vallensbæk Kommune, og som ønsker at flytte til en bedre egnet bolig 3. Personer, der bor i Vallensbæk Kommune og har mindst ét barn i en af kommunens skoler, og som ved ophævelse af samliv (separation, skilsmisse eller brudt parforhold) har brug for en ny bolig. Ved brudt parforhold uden forudgående ægteskab kræves, at parterne har haft fælles bopæl i mindst fem år. De nævnte personer er kun omfattet af dette kriterium i op til ét år efter samlivsophævelsen 4. Unge, der bor i Vallensbæk Kommune, og som ønsker at flytte hjemmefra i forbindelse med start på fast arbejde eller uddannelse. De pågældende har fortrinsret til 1-rumsboligerne i Højstrupparken, men indgår ellers i den prioriterede rækkefølge 5. Personer, der bor i Vallensbæk Kommune og modtager folkepension, og som ønsker en bedre egnet bolig 6. Personer, der har fast arbejde inden for Vallensbæk Kommunes område og ønsker at flytte til kommunen 7. Personer, der har fast arbejde og ønsker at flytte til kommunen De nævnte personer skal på Vallensbæk Boligselskabs/KAB s forlangende dokumentere, at det relevante kriterium er opfyldt. Ved fast arbejde forstås fast arbejde mindst 30 timer om ugen. Ved uddannelse forstås SU-berettiget uddannelse eller (anden) ungdomsuddannelse. En politisk godkendelse af de nye kriterier følges op efterfølgende med en egentlig formel aftale mellem kommunen og Vallensbæk Boligselskab. Økonomiudvalget, 21. januar

25 Kommunikation Tilbagemelding til Vallensbæk Boligselskab og KAB. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside. Retsgrundlag Almenboliglovens 60: For almene familieboliger, der ikke er omfattet af 59, stk. 1 eller 2, eller 63, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen. Bilag: 1 Åben Brev fra KAB, 19. april /12 Økonomiudvalget, 21. januar

26 11. Vallensbæk Boligselskab, Bolignøglen Sagsnr.: 12/11016 Beslutningstema Godkendelse af, at Vallensbæk Boligselskabs almene boliger tilsluttes den fælles venteliste Bolignøglen. Indstilling Direktionscentret indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen, at Vallensbæk Boligselskabs almene boliger kan tilsluttes den fælles venteliste Bolignøglen Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling KAB har pr. 1. januar 2012 etableret en fælles venteliste, Bolignøglen, for alle almene familieboliger, som administreres af KAB. KAB har i den forbindelse anmodet om kommunens godkendelse af, at Vallensbæk Boligselskab, som hidtil har haft sin egen venteliste, pr. 1. januar 2012 har tilsluttet sig Bolignøglen. Baggrunden for etableringen af Bolignøglen har været den stigende konkurrence på boligmarkedet, som har nødvendiggjort en mere aktiv markedsføring af de almene boliger. Bolignøglen kan markedsføres samlet og giver efter KAB s opfattelse boligsøgende en unik mulighed for at få adgang til ca boliger ved én opskrivning. Samtidig kan udlejningsproblemer og tomme boliger modvirkes. Økonomiudvalget, 21. januar

27 Tilslutning til Bolignøglen forudsætter, at der indgås en aftale mellem kommunen og boligselskabet herom. Det skyldes, at Bolignøglen indeholder forskellige modeller, som alle betyder en ændring af beboerfortrinsretten/den interne venteliste i forhold til de regler, der gælder i henhold til lovgivningen. Dermed er der tale om en slags fleksible udlejningsregler (der ikke skal forveksles med kriterierne i den tidligere sag på dagsordenen), der kræver kommunens godkendelse. Modellerne (som er beskrevet i sagens bilag) indebærer, at en bestemt andel af boligerne bliver tilbudt til personer på den eksterne venteliste uden først at blive tilbudt beboere med beboerfortrinsret. Samtidig får alle beboere en styrket beboerfortrinsret i andre KABadministrerede boligorganisationer, der er tilsluttet Bolignøglen, da man med beboerfortrinsret kan søge på tværs af disse boligorganisationer. Formålet med at ændre beboerfortrinsretten er at sikre, at flere boliger tilbydes til personer på den eksterne venteliste. Den eksterne venteliste bliver dermed mere attraktiv for de boligsøgende. KAB har ønsket, at model A anvendes for Højstrupparken og Rosenlunden, og at model C anvendes for Firkløverparken. Model A fungerer stort set som beboerfortrinsretten i dag. Model C er den model, der er mest åben over for boligsøgende fra den eksterne venteliste. Med model C tilbydes halvdelen af de ledige boliger (når de først har været tilbudt beboere i samme afdeling), boligsøgende fra den eksterne venteliste, og kun halvdelen af boligerne til beboere i organisationen. Baggrunden for, at sagen har været så længe undervejs, er, at forvaltningen har fundet det hensigtsmæssigt at lade sagen følge sagen om fleksible udlejningskriterier, jf. punktet før denne sag på dagsordenen. Kommunen har undervejs i behandlingen af sagen om de fleksible udlejningskriterier været i dialog med Vallensbæk Boligselskab og KAB også om denne sag. Boligselskabet har i den forbindelse bekræftet, at boligerne allerede er tilsluttet Bolignøglen, så at sige på forventet efterbevilling, og at boligselskabet fortsat ser en fordel i den fælles venteliste. Kommunalbestyrelsens godkendelse skal derfor bringe det formelle i sagen på plads. Efter forvaltningens opfattelse, særligt i lyset af Vallensbæk Boligselskabs egen opfattelse af det hensigtsmæssige i den fælles venteliste, bør den fornødne godkendelse gives. Kommunikation Tilbagemelding til Vallensbæk Boligselskab/KAB. Retsgrundlag Almenboliglovens 60: For almene familieboliger, der ikke er omfattet af 59, stk. 1 eller 2, eller 63, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen. Bilag: 1 Åben Brev fra KAB, november /13 2 Åben Materiale fra KAB om Bolignøglen 47167/13 Økonomiudvalget, 21. januar

28 12. Vallensbæk Boligselskab, kommunal godkendelse af lejemål Sagsnr.: 13/7821 Beslutningstema Etablering af en kommunal godkendelsesordning for alle tre afdelinger i Vallensbæk Boligselskab. Indstilling Direktionscentret indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen, at der etableres en kommunal godkendelsesordning i alle Vallensbæk Boligselskabs tre boligafdelinger Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Det blev besluttet, at forvaltningen forud for Kommunalbestyrelsens møde fremlægger oplysninger om, i hvor vidt omfang kriteriet om, at der ikke må bo flere end 2 personer pr. beboelsesrum i en lejlighed, hidtil har været relevant. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Der vil være personalemæssige ressourcer forbundet med at bruge en kommunal godkendelsesordning i videre omfang end nu. Henset til omfanget af flow (som ikke er så stort) i flytningerne i Højstrupparken og Rosenlunden er det forvaltningens vurdering, at godkendelse vedrørende disse boligafdelinger vil give et ekstra timeforbrug på ca. en time ugentligt. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling På Kommunalbestyrelsens møde den 28. juni 2006 besluttede Kommunalbestyrelsen at godkende indførelsen af en kommunal godkendelsesordning for Vallensbæk Boligselskabs lejligheder i Firkløverparken. Ordningen blev etableret, efter at Kommunalbestyrelsen havde vedtaget et sæt fleksible udlejningskriterier for lejlighederne. Økonomiudvalget, 21. januar

29 Kommunalbestyrelsen besluttede følgende kriterier for den kommunale godkendelse (idet der blev henvist til den dagældende lovgivning): a. Der må ikke bo flere end 2 personer pr. beboelsesrum i lejligheden, jf. 22 i bekendtgørelse nr. 625 af 23. juni 2005 om udlejning af almene boliger m.v. b. Huslejen må ikke overstige ½-delen af husstandsindtægten, jf. 15 i bekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005 af lov om individuel boligstøtte (praksis) c. Samtlige ønskede dokumenter skal være vedlagt ansøgningen (udsættelse kan ikke gives på grund af den korte frist i forbindelse med udlejningen) d. Den boligsøgende må ikke have ubetalt, forfalden gæld til Vallensbæk Boligselskab, jf. 23 i bekendtgørelse nr. 625 af 23. juni 2005 om udlejning af almene boliger m.v. e. Den boligsøgende må ikke tidligere som lejer være opsagt fra et lejemål i boligselskabet som følge af overtrædelse af husordenen m.m., jf. tillæg nr. 115 af 6. juli 1998 til vejledning nr af 27. december 1996 om udlejning af almene boliger Ordningen praktiseres ved, at kommunen når boligselskabet (/KAB som administrator) har vurderet, at en mulig lejer opfylder de fleksible udlejningskriterier eller står til intern flytning ud fra de ovennævnte kriterier skal godkende den pågældendes indflytning. Godkendelsen gives i et økonomisk godkendelsesskema, der sendes tilbage til boligselskabet/kab. Det er forvaltningens opfattelse, at denne ordning fungerer tilfredsstillende. Forvaltningen har nu drøftet med Vallensbæk Boligselskab og KAB at indføre en lignende godkendelsesordning også i boligselskabets øvrige afdelinger, Højstrupparken og Rosenlunden. Boligselskabet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt. Det indstilles derfor, at der vedtages en godkendelsesordning gældende for såvel Firkløverparken som Højstrupparken og Rosenlunden med følgende ordlyd: a. Der må som udgangspunkt ikke bo flere end 2 personer pr. beboelsesrum i lejligheden. ( som udgangspunkt er nyt i forhold til tidligere, men det har vist sig at give god mening i praksis i lejlighederne med forholdsvis store rum) b. Huslejen må ikke overstige halvdelen af husstandsindtægten (især dette kriterium er vigtigt i praksis, idet det er med til at sikre, at en ny lejer kan betale huslejen) c. Samtlige ønskede dokumenter skal være vedlagt ansøgningen d. Den boligsøgende må ikke have ubetalt, forfalden gæld til Vallensbæk Boligselskab e. Den boligsøgende må ikke tidligere som lejer være opsagt fra et lejemål i boligselskabet som følge af overtrædelse af husordenen m.v. Kommunikation Orientering til Vallensbæk Boligselskab. Retsgrundlag Almenboliglovens 61: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at anvisning af ledige almene familieboliger eller ledige almene ungdomsboliger skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Økonomiudvalget, 21. januar

30 13. SSU - Kommunal anvisning af boliger Sagsnr.: 13/10527 Beslutningstema Godkendelse af nyt sæt kriterier for kommunal anvisning af boliger til personer med et boligsocialt problem. Indstilling Direktionscentret indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende nyt sæt kriterier for anvisning af almene boliger til personer med et akut boligsocialt problem Beslutning Økonomiudvalget den Forvaltningen havde forud for Økonomiudvalgets møde udsendt en mail med supplerende oplysninger. Denne mail bliver vedlagt sagen som bilag forud for Kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Forvaltningens indstilling anbefales (uden Social- og Sundhedsudvalgets bemærkning). Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den Anbefales med den bemærkning, at også borgere på grund af alder eller fysisk handicap kan anvises bolig efter de boligsociale regler. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Efter almenboliglovens 59 skal en almen boligorganisation efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Økonomiudvalget, 21. januar

31 Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. I overensstemmelse hermed anviser kommunen som udgangspunkt beboere til 25 % af de ledige boliger i Vallensbæk Boligselskab, der er kommunens eneste almene boligselskab. Siden 1996 har kommunen ved vurderingen af, om en borger kunne blive anvist en bolig af kommunen, lagt vægt på følgende (i prioriteret rækkefølge): Om borgeren på grund af alder eller fysisk handicap har haft brug for en mere handicapvenlig bolig Om borgeren har mistet sin bolig på grund af manglende erhvervsindtægt eller i forbindelse med tvangsauktion Om borgeren har været ældre eller syg og har haft behov for at være i nærheden af børn/familie (borgeren skal i disse tilfælde have haft pårørende, der har været tilmeldt folkeregistret i kommunen i mindst 2 år) Om borgeren har været flyttet til kommunen og har fået fast job i kommunen Desuden har borgere kunnet komme i betragtning til en anvist bolig, hvis pågældende har haft et akut boligsocialt problem. Dette har hidtil været afgrænset negativt, sådan at følgende forhold ikke har været betragtet som et boligsocialt problem: Hvis et fremlejemål har været løbet ud Hvis en familie har planlagt hussalg, f.eks. i forbindelse med skilsmisse Hvis en ung har skullet flytte hjemmefra Hvis en borger i en moden alder har ønsket at flytte til en mindre bolig Hvis en borger er blevet husvild (da er borgeren blevet hjulpet efter en anden bestemmelse) Kommunens medarbejder, der arbejder med kommunal anvisning, har gennem nogen tid fundet disse kriterier vanskelige at arbejde med. Og det er i forbindelse med arbejdet med harmonisering af de fleksible udlejningskriterier (en sag herom kommer til behandling på Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens kommende møder) blevet klart, at de i 1996 formulerede kriterier snarere minder om de fleksible udlejningskriterier og mere hensigtsmæssigt hører hjemme dér. Kun kriteriet hvis pågældende har et akut boligsocialt problem hører efter forvaltningens opfattelse rettelig hjemme under den kommunale anvisning. Forvaltningen indstiller på denne baggrund, at kommunen fremover anviser boliger til borgere, der er tilmeldt folkeregistret i Vallensbæk Kommune eller er placeret af Vallensbæk Kommune, og som efter en konkret vurdering har et akut boligsocialt problem. Herunder bl.a. følgende (i ikke prioriteret rækkefølge): Flygtninge, som er visiteret til kommunen, og som kommunen efter integrationsloven er forpligtet til at skaffe en bolig i kommunen Borgere der udskrives fra krisecenter Borgere, der udsluses fra herberg eller bofællesskab for udviklingshæmmede, psykisk syge eller lignende Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling anses for at have gavn af egen bolig Børnefamilier med særligt (akut) behov pga. et barns handicap Unge mellem 18 og 25 år, som udskrives fra institution eller familiepleje Borgere der som led i exit-program skal hjælpes ud af en kriminel løbebane Økonomiudvalget, 21. januar