PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Vejle Kommune VALHALLA PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 23 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 26 6 AFSLUTNING 27

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Dette er Valhallas pædagogiske læreplan. Her kan I læse om de mål vi har sat for den kommende periode, hvordan vi vil arbejde for at opfylde dem, og hvordan vi sikrer at vi er på rette vej. Læreplanen beskriver bl.a. Valhallas værdier, arbejdet med de seks læreplanstemaer, og børnemiljøet. Læreplanen er derfor også et vigtigt redskab for det pædagogiske personale. Læreplanen giver retning på den pædagogiske praksis og støtter op om "den røde tråd" mellem afdelingerne. Den pædagogiske læreplan er blevet til med udgangspunkt i personalets refleksioner over egen praksis. Det pædagogiske personale har, på tværs af afdelinger, reflekteret over nuværende praksis og muligheder for udvikling. God læselyst. Illustration 1

4 1.2 Værdier Dagtilbuddets værdier

5 Valhallas værdier bygger på Vejle Kommunes Børn- og Unge politik. Her fremhæves tre grundlæggende værdier: MOD til at tage ansvar og gå nye veje RESPEKT for hinanden og i mødet med hinanden ENGAGEMENT i børn og unge samt en forpligtelse til at skabe de bedste muligheder, så hver enkelt kan udfolde og udnytte sine potentialer. På den baggrund ser vi det i Valhalla som vores kerneopgave 'at bidrage til et godt børneliv, hvor trivsel, udvikling, sundhed, dannelse og læring er i fokus'. Trivsel: Det er afgørende for os, at barnet føler sig tryg og værdsat. I alle afdelinger er vi derfor meget opmærksomme på at give barnet en god start, og etablere et godt og konstruktivt forældresamarbejde. Vi prioriterer nærvær og tid til det enkelte barn. Børnene er medbestemmende på deres egen hverdag. De har indflydelse på hvor de vil være, og længerevarende projekter tager udgangspunkt i børnenes interesser/den aktuelle børnegruppe og deres behov. Vi er opmærksomme på børnenes signaler og forholder os nysgerrige, undrende og undersøgende sammen med børnene. Udvikling: Det er vigtigt for os at kravene til det enkelte barn, er afstemt med barnets ressourcer. Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, og er opmærksomme på at undersøge, forstørre og udvikle børnenes nuværende viden og kompetencer. Børnene inddrages i hverdagens gøremål og selvhjulpenhed prioriteres højt. Sundhed: Børnenes mentale og fysiske sundhed er vigtig for os. Vi tilbyder en sund og varieret kost med en høj grad af økologi, og har fokus på at skabe gode rammer omkring måltidet. Vi er ude i al slags vejr, og sørger for at børnene får masser af frisk luft. Legepladserne er indrettet så de indbyder til bevægelse, og vi tilbyder varierede motoriske aktiviteter i salen og på legepladsen. Herudover vægter vi en god hygiejne. Det er vigtigt for os, at der er plads til forskellighed. Børnene skal kunne være sig selv, og vi støtter dem i at opnå mental ro. Dannelse: Vi vægter at børnene lærer at begå sig blandt andre. Vi lærer dem at bidrage til fællesskabet, og passe på hinanden, tingene og naturen. Det er vigtigt for os, at børnene tilegner sig sociale færdigheder og lærer at vente på tur, invitere til leg, indgå i leg, følge regler mv. Læring: Det er afgørende for os, at børnene tilegner sig viden og kompetencer, der ruster dem til livet. Vi har indrettet os med forskellige lege- og læringsmiljøer, og har en fast struktur på hverdagen, der giver den tryghed og ro, som læring kræver. Vi stiller udfordringer og krav, der er tilpasset barnets alder og ressourcer, og tager udgangspunkt i det der optager barnet/børnegruppen. Vi arbejder projektorienteret og strukturerer en del af arbejdet med læreplanstemaerne i et mål- og handleplansskema.

6 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Børnene skal møde engagerede og anerkendende voksne, der viser empati og interesse for det, der har betydning for barnet. 2. Princip: Børnene skal møde voksne som inspirerer og er nysgerrige, undersøgende og undrende sammen med dem 3. Princip: Børnene skal støttes i at udvikle relationer og deltage i fællesskaber 4. Princip: Børnene skal inddrages i de daglige gøremål i institutionen 5. Princip: Børnene skal støttes i at blive selvhjulpne 6. Princip: Børn med særlige behov skal inkluderes på lige fod med andre børn 7. Princip: Børnene skal opleve en dagsrytme og struktur, der skaber ro og forudsigelighed 8. Princip: Børnenes behov og interesser skal inddrages i arbejdet med de pædagogiske læreplaner 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse I Valhalla sker børnenes læring som en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter, spontant opståede situationer og børnenes leg. Begge huse er indrettet med læringsmiljøer, som giver mulighed for leg i både små og større grupper. Vi har fokus på læringspotentialet i hverdagssituationer, og møder børnene med en anerkendende tilgang, da det skaber det bedste grundlag for børnenes udvikling. En stor del af de planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes interesser, da det er vigtigt for os at børnene kan relatere til det de laver. Generelt har vi fokus på at styrke børnenes naturlige nysgerrighed, og vi vægter at forholde os eksperimenterende og undersøgende sammen med børnene. For os er det vigtigt, at udfordringer og krav afstemmes med barnets alder og ressourcer. Barnet skal opleve succesoplevelser. Personalets faglighed og kendskab til børnene er her af afgørende betydning, og vi har konstant fokus på udvikling af praksis. Arbejdet med læreplanstemaerne struktureres henover året i projekter, der planlægges og struktureres i et mål- og handleplansskema, som ved projektets afslutning evalueres. Vi ser det som læring når barnet: -kan noget det ikke kunne før -forstår noget det ikke forstod før -ved noget det ikke vidste før -ændrer holdning/adfærd, eller forholder sig anderledes og på en anden måde end tidligere -bliver opmærksom på og interesseret i noget nyt -indser noget det ikke forstod før -ser, hører eller mærker noget nyt Illustration 2

7

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål Valhallas overordnede læringsmål viser tilbage til Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune, hvori det fremhæves at: -vi skal åbne verden for børnene, så de får pirret deres nysgerrighed og får lyst til at lære -vi skal styrke alle børns kompetencer og robusthed, så de kan mestre den næste udfordring i livet -alle børn skal have spændende udfordringer og oplevelser i nærmiljøet -alle børn skal udforske den digitale verden og dens muligheder -alle børn skal blive bevidste om demokratiske værdier og få forståelse for forskellige kulturer På den baggrund har vi i Valhalla en række overordnede læringsmål, der danner rammen om arbejdet med de seks læreplanstemaer: -vi målretter det pædagogiske arbejde, så alle har mulighed for at deltage -vi giver plads til forskellige læringsstile -vi arbejder med inkluderende lege- og læringsfællesskaber, og støtter børnene i at indgå i forpligtende fællesskaber -vi anvender en anerkendende tilgang, så vi giver børnene de bedste muligheder for udvikling -vi skaber lege- og læringsmiljøer der giver mulighed for fordybelse i større og mindre grupper -vi tilbyder aktiviteter der er udfordrende, varierede og giver succesoplevelser -vi gør fysisk aktivitet til en integreret del af hverdagen -vi anvender digitale medier som en integreret del af hverdagen -vi giver børnene medbestemmelse og medansvar i hverdagen 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Vi har de samme læringsmål for hele børnegruppen, men vælger metoder og aktiviteter der understøtter det enkelte barns ressourcer. Målet er at børn med særlige behov udvikler sig så meget som muligt. Vi anvender en anerkendende tilgang, og tager udgangspunkt i barnets styrkesider og potentialer. Det er vigtigt for os, at barnet oplever sig som en ligeværdig del af fællesskabet i institutionen. Barnet skal føle sig værdsat, og opleve at mangfoldighed betragtes som værdifuldt. Som vi ser det er barnets muligheder for inklusion nært forbundet med den måde fællesskabet fungerer. Vi lægger derfor stor vægt på at udvikle fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation.

9 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: I Valhalla er børnene uanset alder inddelt i grupper. I vuggestuen og mellemgruppen tilknyttes barnet en stue, i Udgård en spisegruppe. Uddannet pædagogisk personale er primær ansvarlig for børnene på stuen og i spisegruppen. Vi har fokus på at skabe et udviklende miljø, hvor alle børn trives. I det arbejde anvender vi en række af metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. I alle afdelinger deler vi i løbet af dagen børnene op i mindre grupper. Dette giver mulighed for at tilpasse aktiviteterne, og gør det muligt for børn og voksne at fordybe sig, og lære hinanden bedre at kende. Herudover gør vi i alle afdelinger brug af visualisering, der bidrager til at gøre hverdagen forudsigelig og børnene selvhjulpne. Når der opstår bekymring for et barn, drøfter vi det med barnets forældre. Vi ser forældrene som en vigtig ressource, og samarbejder med forældrene om at støtte barnet bedst muligt. Vi beskriver vores refleksioner i et handleplansskema, så stuens/afdelingens personale får samme information og ved, hvilke aftaler der er lavet. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter. Vi samarbejder med Tværfagligt Center for Børn og Unge, og har mulighed for at gøre brug af: -talehørekonsulent -sprogvejleder -psykologisk vejleder -socialfaglig rådgiver -småbørnskonsulent -fysioterapeut -ergoterapeut 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats

10 I Valhalla har vi to sprogansvarlige medarbejdere, som medvirker til at sikre et konstant fokus på sprogindsatsen. De sprogansvarlige medarbejdere deltager i relevante møder og kurser, og deler ud af deres viden til det øvrige personale. Sprogindsatsen er i alle afdelinger en integreret del af hverdagen. Vi har faste tidspunkter på dagen med fokus på sprog, og medtænker sprogindsatsen i alt. Sprogindsatsen er således en væsentlig del af vores daglige rutiner uanset om vi spiller spil, er i gang med en aktivitet eller er i færd med at tage tøj på i garderoben. I vuggestuen bruger vi figurer og genstande til at gøre indholdet af sange konkret for børnene, og vi har kufferter med materiale til historiefortælling. I mellemgruppen har vi i foråret 2016 haft inklusionspakken 'Styrket sprogindsats i daginstitutionen'. Formålet med inklusionspakken var at skabe øget bevidsthed om betydningen af den sproglige indsats og at personalet skulle få konkrete, pædagogiske værktøjer som de kunne gøre brug af i det daglige samvær med børnene. Der var i forløbet særligt fokus på børns udtale, og anvendelse af metoden 'Hit med lyden'. Metoden var på det tidspunkt allerede en del af mellemgruppens pædagogiske praksis. 'Hit med lyden' er i dag en integreret del af hverdagen i mellemgruppen, hvor der arbejdes med lyde, dagens ord, sange, historier, sprogkufferter og konkreter. I mellemgruppen og Udgård har vi strukturerede mapper med sange, rim og remser, historier mv., som anvendes til samling på grupperne. Mapperne er opdelt så børnene, i henholdsvis mellemgruppen og Udgård, arbejder med de samme ting på samme tidspunkt, uanset hvilken gruppe de går i. Dette giver børnene en fælles referenceramme, og bidrager til at bestemte historier, rim og remser mv. bliver en levende del af børnekulturen. Er vi i tvivl om barnets sproglige udvikling er alderssvarende, foretager den sprogansvarlige i samarbejde med forældrene en screening af barnets sproglige udvikling. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng

11 I Vejle Kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra daginstitution til skole. Børnene befinder sig i den første del af livet i forskellige institutionelle verdner; dagpleje, vuggestue, børnehave, skole etc., og det er af afgørende betydning at lærings- og uddannelsesforløb i disse verdner opleves som en sammenhængende indsats. I Valhalla har vi et tæt samarbejde med Dagplejen, Gadkjærgård, Vindmøllen, Asebo, Vinding og Mølholm skoler. Herudover har vi internt i Valhalla et tæt samarbejde mellem vuggestuegrupperne, mellemgruppen og afdeling Udgård. Vi prioriterer at give børnene de bedst mulige betingelser for at finde sig til rette i deres nye gruppe, og det er altid vores overordnede fokus i den første tid. Ved overgang fra dagpleje til børnehave, er dagplejeren og barnet inden opstart, på besøg i børnehaven minimum en gang. Børn der rykker fra vuggestuen til mellemgruppen i Valhalla er, de sidste 14 dage inden opstart, i indkøring. I de første dage af denne indkøring er barnet på besøg sammen med en voksen fra vuggestuen. En tilsvarende indkøring finder sted når barnet rykker fra mellemgruppen til afdeling Udgård. Her får barnet desuden tilknyttet en mentor blandt de andre børn. Hvert år i april/maj har vi dialogmøder med Vinding og Mølholm skoler, om de børn der skal starte i skole. Møderne tager udgangspunkt i dialogprofilen som er det værktøj vi i Valhalla benytter ved forældresamtaler i børnehaven. Hermed får skolerne adgang til den viden vi har om børnene, hvilket kan medvirke til at give barnet den bedst mulige skolestart. Herudover samarbejder vi hvert år med skolerne og institutionerne i området om afviklingen af et fællesprojekt på 3 dage, hvor førskolebørnene og 0. klasserne mødes og samarbejder. Fællesprojektet foregår på skolen, hvor børnene skal gå. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng I Valhalla er det vigtigt for os, at der er en rød tråd i pædagogikken. Barnet skal, når de skifter afdeling, opleve, at der bygges videre på den viden og de kompetencer barnet har fra tidligere. Vi vægter en høj grad af genkendelighed og interesserer os meget for fællesnævnerne i vores arbejde. Inden overgangen fra dagpleje til børnehave gør vi derfor også meget ud af at tale med dagplejeren om, hvilke styrkesider og potentialer barnet har, og vi spørger ind til dagplejerens erfaringer med barnet. Det er vigtigt for os at barnet får en tryg og god start, og en af de første dage barnet er i institutionen holder vi en opstartssamtale med forældrene. Inden overgangen til skole forberedes børnene via aktiviteter i storegruppen til den verden der venter. Aktiviteterne spænder vidt og favner mange kompetencer. Inden skolestart kommer børnene hvert år på besøg på deres kommende skole, og daginstitutionerne og skolerne anvender i overgangen hvert år bestemte sange, historier mv. Illustration 3

12

13 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Valhalla er en aldersintegreret institution med ca. 38 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Institutionen består af to huse/afdelinger, som er beliggende lige ved siden af hinanden. I afdeling Midgård går vuggestuebørnene og de yngste børnehavebørn. Her er der tre vuggestuegrupper og to grupper med de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn (mellemgruppen). I afdeling Udgård går de ældste børnehavebørn. Valhalla er beliggende i et villakvarter, og har langt overvejende børn fra ressourcestærke familier. Det pædagogiske personale består af pædagoger, medhjælpere og studerende fra UCL og PAUuddannelsen. Herudover har vi en køkkenleder, husassistenter og en administrativ medarbejder ansat. Ledelsen består af en institutionsleder, en pædagogisk leder og en afdelingsleder. Der er stor aldersspredning blandt de ansatte, og vi har ansatte af begge køn. Vores aldersopdelte afdelinger og rummenes indretning udspringer af et mål om at styrke børnenes venskaber og fremme læring. Begge afdelinger er indrettet med forskellige lege- og læringsmiljøer, og vi er optaget af at styrke børnenes naturlige nysgerrighed. I arbejdet med vuggestuebørnene, hvor omsorg, nærvær og tryghed er centralt, er børnene tilknyttet en stue. Det er vigtigt for os at børnene føler sig trygge i gruppen, og vi arbejder tæt sammen med forældrene om at sikre barnets trivsel. Mellemgruppen består af Aserne og Jætterne. Også her tilknyttes børnene en stue. Aserne og Jætterne arbejder tæt sammen. Rummene er inddelt med forskellige legemiljøer, som inspirerer børnene til at bevæge sig mellem stuerne, og der samarbejdes om aktiviteter, ture mv. I Udgård er børnene ikke tilknyttet en stue, men har en fast spisegruppe, hvor børnenes primærpædagog er gennemgående. Udgård er indrettet med forskellige læringsmiljøer, og børnene kan bevæge sig frit mellem grupperummene, knytte venskaber på tværs og deltage i aktiviteter efter interesse. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: I Valhalla er det børnenes interesser og den konkrete børnegruppes udfordringer der danner udgangspunkt for, hvad vi vælger at have fokus på. Vi arbejder i temaer/emner, og udvælger for hvert tema 1-2 læreplanstemaer, vi prioriterer særlig højt. Hver afdeling arbejder hvert år med minimum fire forskellige temaer. På den måde vægter vi de forskellige læreplanstemaer lige højt, uden at alle er i fokus på en gang. Vuggestuen, Mellemgruppen og Udgård arbejder ikke altid med samme tema, og har derfor heller ikke de nødvendigvis de samme læreplanstemaer i fokus. I Udgård bestræber vi os dog på at skabe en

14 sammenhæng mellem det tema og de læreplanstemaer, der arbejdes med i hverdagen, og de temaer og læreplanstemaer der er i fokus i storegruppen. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Iagttagelser/observationer Information i dagbøgerne Børnenes produkter Mål- og handleplansskema 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: Relationsskema Mål- og handleplansskema Resultat af dialogprofiler - hjernen og hjertet/materiale fra forældresamtaler Observationer/børneinterviews 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: I det daglige arbejde med læreplanstemaerne vil vi løbende reflektere og foretage justeringer af den pædagogiske praksis, så vi giver både gruppen og det enkelte barn de bedste muligheder for udvikling i trygge rammer. Herudover vil vi på stue- og afdelingsmøder, og ved udfyldelse af mål- og handleplansskemaer for længerevarende projekter, have mulighed for at reflektere yderligere over hvordan vi bedst tilgodeser både det enkelte barns og den aktuelle børnegruppes behov og interesser. Vi er generelt optagede af at udvikle vores praksis, og vi forholder os altid nysgerrigt til materiale, der kan sige noget om vores arbejde. Derfor interesserer vi os også for forældrenes syn på vores hverdag, og inddrager deres tilbagemeldinger (eksempelvis forældresamtaler) i vores refleksioner. På tilsvarende vis forholder vi os reflekterende til børnenes perspektiv, hvilket vil være beskrevet senere i dette materiale. Illustration 4

15

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Arbejdet med læreplanstemaet 'alsidig personlig udvikling' drejer sig i Valhalla om barnets ret til at være den det er. For os er det vigtigt, at barnet føler sig værdifuld som person og at det stoler på sig selv. Et barn med et godt selvværd har en grundlæggende tro på sig selv, og oplever at være værdifuld for fællesskabet. Barnet føler sig trygt og er på den baggrund i stand til at indgå i relationer til andre, hvilket er fundamentet for al udvikling. Valhallas opgave er i den forbindelse at sikre nære og stabile omsorgspersoner, der støtter barnet i at opnå en sikker fornemmelse for, hvem det er. Barnets kendskab til sig selv er i spil i alle tænkelige sammenhænge, og i både leg og aktivitet er det derfor af afgørende betydning at de voksne ser og anerkender barnet. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Barnets evne til at forstå andre er nært forbundet med barnets kendskab til sig selv. Barnet skal kunne genkende og regulere egne følelser for at forstå at andre har følelser og behov som barnet selv. Vi har derfor følgende mål for arbejdet med læreplanstemaet: -børnene skal føle sig anerkendte og værdifulde, så de opnår et positivt selvværd -børnene skal kunne være spontane og vise følelser -børnene skal kunne genkende og regulere egne følelser -børnene skal kunne sætte ord på egne meninger og holde fast i dem, men også acceptere at skulle gå på kompromis/indgå i aktiviteter de ikke selv har valgt -børnene skal kunne træffe selvstændige beslutninger -børnene skal vise respekt og forståelse for hinanden -børnene skal kunne lade sig inspirere af hinanden Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene føler sig betydningsfulde - de er trygge ved de voksne og opsøger hjælp, når de har behov 2. Tegn: Børnene mestrer konflikthåndtering og oplever at kunne genoptage legen selvom der opstår en konflikt 3. Tegn: Børnene tager hensyn og viser respekt overfor hinanden 4. Tegn: Børnene reflekterer over, hvad andre gør, føler eller tænker, og kan sige til og fra 5. Tegn: Børnene oplever genkendelighed i aktiviteter og dagens rutiner 6. Tegn: Børnene er medbestemmende i indholdet af hverdagen 7. Tegn: Børnene har mod på nye udfordringer - tør prøve noget de ikke har prøvet før 8. Tegn: Børnene bidrager - de tør stå frem, være i fokus og præsentere sine ideer

17 9. Tegn: Børnene viser de voksne tillid og deltager i kommunikation med de voksne 10. Tegn: Børnene har respekt for de voksne og viser lyst til at følge dem TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil være anerkendende i vores tilgang til børnene 2. Tiltag: Vi vil støtte og guide børnene i at se og forstå hinanden - også i konfliktsituationer 3. Tiltag: Vi vil støtte og guide børnene til en god omgangstone 4. Tiltag: Vi vil tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der styrker børnenes selvværd og identitet 5. Tiltag: Vi vil skabe trygge og forudsigelige rammer for alle børn. 6. Tiltag: Vi vil se og anerkende børnenes interesser og engagement, og gøre aktivt brug heraf 7. Tiltag: Vi vil udfordre og stille krav på et niveau, der passer til barnets alder og udvikling 8. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at træffe selvstændige valg og beslutninger 9. Tiltag: Vi vil sikre at alle børn har tætte relationer til de voksne 10. Tiltag: Vi vil være gode rollemodeller 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Arbejdet med læreplanstemaet 'sociale relationer' drejer sig om at støtte barnet i udviklingen af relationer. Positive relationer til andre børn og voksne er en forudsætning for at barnet føler sig tryg, lærer og udvikler sig optimalt. Et barns sociale kompetencer har betydning for, hvordan det klarer sig i skolen og videre frem i livet. Valhallas opgave er i den forbindelse at sikre, at alle børn er aktive deltagere i fællesskabet. Det er her børnene skal opleve at de er betydningsfulde, og lære at vise respekt og interesse for hinanden. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Barnets sociale kompetencer handler om, hvordan barnet møder andre, men også om den fortælling barnet skaber om sig selv. Barnet skal støttes i at fortælle om sig selv, og være nysgerrig på andre. Dette kræver, at vi arbejder med empati, tilknytning og sociale færdigheder. Vi har derfor følgende mål for arbejdet med læreplanstemaet: -børnene skal forstå sig selv og kunne sætte sig i andres sted -børnene skal kunne sætte grænser for sig selv og forstå andres grænser -børnene skal forstå egne og andres følelser -børnene skal vise tryghed overfor børn og voksne i institutionen -børnene skal samarbejde og give plads til hinanden -børnene skal indgå i tætte relationer med både børn og voksne

18 -børnene skal indgå i sociale fællesskaber (både leg og læringsaktiviteter) -børnene skal være i dialog med hinanden, løse problemer og konflikter -børnene skal vise respekt og accept af forskelligheder Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene samarbejder og hjælper hinanden - også i spontant opståede situationer 2. Tegn: Børnene giver udtryk for deres meninger og holdninger, og respekterer når flertallet mener noget andet 3. Tegn: Børnene forstår egne og andres følelser, og respekterer og sætter grænser 4. Tegn: Børnene er trygge i deres omgivelser og ved dem de er sammen med 5. Tegn: Børnene oplever at være værdifulde for fællesskabet 6. Tegn: Børnene inkluderer hinanden i fællesskabet, og kommunikerer og inspirerer hinanden i legen 7. Tegn: Børnene viser glæde ved at indgå i sociale relationer 8. Tegn: Børnene knytter bånd og er nysgerrige på hinanden 9. Tegn: Børnene går i dialog med hinanden, løser problemer og håndterer konflikter 10. Tegn: Alle børn har venner TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi vil have fokus på det sociale læringspotentiale i aktiviteter og hverdagssituationer (skabe rum for samarbejde, opfordre til at lytte og give plads) 2. Tiltag: Vi vil arbejde med demokratiske processer 3. Tiltag: Vi vil benævne og italesætte børnenes behov og sociale handlinger 4. Tiltag: Vi vil lave relationsskema til undersøgelse af voksen/barn relationen, så vi sikrer at alle børn har tætte relationer til voksne 5. Tiltag: Vi vil italesætte børnenes styrkesider 6. Tiltag: Vi vil tage aktivt del i børnenes leg (vejledt deltagelse) 7. Tiltag: Vi vil dele børnene op i mindre grupper og arbejde med differencierede fællesskaber 8. Tiltag: Vi vil være nærværende og understøttende, både i de tætte relationer og de større fællesskaber 9. Tiltag: Vi vil arbejde bevidst med den sociale læring i konfliktsituationer 10. Tiltag: Vi vil interviewe børnene om deres venskaber, så vi sikrer at alle børn har tætte relationer til jævnaldrene

19 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Arbejdet med læreplanstemaet 'Sproglig udvikling' drejer sig om at stimulere og styrke børnenes udtale, sprogforståelse og kommunikative kompetencer. Et godt sprog er væsentligt i sociale sammenhænge. Barnet har større mulighed for at blive forstået, og det har lettere ved at kommunikere med andre, hvis det har et rigt og nuanceret sprog. Herudover har den sproglige udvikling betydning for barnets forudsætninger for at lære at læse. Valhallas opgave er i den forbindelse at skabe sprogstimulerende miljøer der støtter barnet i at bruge sproget i sociale sammenhænge, indgå i dialog, blive lydlig opmærksom og benytte skriftsprog. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Sproget er væsentligt for barnets kommunikation med omverdenen. Gennem sproget opnår barnet forståelse for sig selv og sin omverden, idet det lærer at udtrykke tanker og følelser, præsentere ideer og spørge ind. Vi har derfor følgende mål for læreplanstemaet: -børnene skal kunne forstå abstrakte ord om som f. eks. foran, bagved, indeni -børnene skal have ord til at beskrive følelser -børnene skal kunne anvende komplekse sætninger med flere led -børnene skal kunne indgå i samtale om et emne i længere tid -børnene skal kunne tilpasse sproget til forskellige sammenhænge -børnene skal kunne identificere ord der rimer og høre, når ord starter med samme lyd -børnene skal kunne finde ord der starter med bestemte lyde -børnene skal kunne fortælle sammenhængende om det de har oplevet -børnene skal have begyndende viden om skriftsprog og læseretning -børnene skal genkende, benævne og skrive bogstaver og enkelte ord -børnene skal have begyndende kendskab til bogtavers lyde Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnenes sprogforståelse og almene viden er god 2. Tegn: Børnene går i dialog med hinanden og håndterer konflikter 3. Tegn: Børn med behov for en fokuseret sproglig indsats oplever mestring og glæde ved at overvinde sproglige udfordringer 4. Tegn: Børnene er nysgerrige og videbegærlige 5. Tegn: Børnene er opsøgende og interesserede i det sprogunderstøttende materiale 6. Tegn: Børnene legeskriver og viser begyndende bogstavkendskab 7. Tegn: Børnene udforsker sproget og oplever mestring 8. Tegn: Børnene viser tryghed og lader sig udfordre 9. Tegn: Forældrene viser interesse for at støtte op om deres barns sproglige udvikling 10. Tegn: Børnene tilpasser deres sprog efter sociale sammenhænge, og har en positiv opfattelse af sig selv og hinanden

20 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil have fokus på det sproglige læringspotentiale i aktiviteter og hverdagssituationer - (sætte ord på det vi gør, tale tydeligt, introducere og forklare ord og begreber) 2. Tiltag: Vi vil arbejde bevidst med den sproglige læring i leg og spontant opståede situationer 3. Tiltag: Vi vil være undersøgende på det enkelte barns sproglige udvkling og støtte op med fokuseret indsats, hvor det kræves 4. Tiltag: Vi vil anvende sprogunderstøttende materiale (f.eks. sprogkufferter, vendespil, bøger der lægger op til dialogisk læsnig, "hit med lyden") 5. Tiltag: Vi vil gøre sprogunderstøttende materiale tilgængeligt og attraktivt for børnene (f.eks. rimspil, vendespil, bøger) 6. Tiltag: Vi vil gøre skriftsproget synligt i institutionen og støtte børnene i at eksperimentere med skriftsproget 7. Tiltag: Vi vil opdele børnene i mindre grupper, så der er plads til fordybelse og individuelle behov 8. Tiltag: Vi vil udfordre børnene i zonen for nærmeste udvikling 9. Tiltag: Vi vil inddrage forældrene i arbejdet med at støtte op om barnets sproglige udvikling 10. Tiltag: Vi vil være gode rollemodeller,og have opmærksomhed på både det talte sprog og det kropssprog vi bruger i hverdagen 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Arbejdet med læreplanstemaet 'Krop og bevægelse' drejer sig om sundhed og udvikling af motorik, sanser, udholdenhed, styrke og koordination. Børns evne til at forstå og mestre kroppen har stor betydning for deres udvikling og livskvalitet. Valhallas opgave er i den forbindelse at sikre, at kropsforståelse og bevægelse er en integreret del af børnenes hverdag. Børnene skal have viden om sundhed og mulighed for fysisk aktivitet, så de udvikler deres motorik og sanser, udholdenhed, styrke og kropsforståelse. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Fysisk aktivitet og læring er nært forbundet. Fysisk aktivitet understøtter den mentale og følelsesmæssige udvikling, og gør børnene læringsparate. Vi har derfor følgende mål for læreplanstemaet: -Børnene skal opleve glæde ved at bruge kroppen -Børnene skal have kendskab til kroppens forskellige dele og funktioner -Børnene skal have erfaringer med bevægelsesoplevelser der stimulerer/træner de forskellige sanser (labyrintsansen, muskel/led sansen, følesansen)

21 -Børnene skal have erfaringer med oplevelser der stimuler høresansen, lugtesansen, smagssansen og synssansen -Børnene skal være selvhjulpne i hverdagen -Børnene skal have viden om sund og usund kost og livsstil -Børnene skal have udholdenhed i fysiske udfordringer -Børnene skal kunne koordinere grundbevægelserne -Børnene skal kunne veksle mellem kropslig ro og bevægelse -Børnene skal kunne sætte ord på kropslige fornemmelser (f.eks. ked af det, bange..) - Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene inddrager de voksne i deres bevægelsesaktiviteter 2. Tegn: Børnene tør smage på nye ting og taler uopfordret om hvad der er sundt/usundt 3. Tegn: Børnene er aktive og gør aktivt brug af vores udearealer 4. Tegn: Børnene har mod på fysiske udfordringer og nye lege 5. Tegn: Børnene er selvhjulpne og har kropsbevidsthed (kan fortælle om krop og sanser) 6. Tegn: Børnene fordyber sig uopfordret i finmotoriske aktiviteter (klipper, tegner, maler, klistrer..) 7. Tegn: Børnene trives med at være ude - uanset vejret 8. Tegn: Børnene viser glæde ved fysisk ativitet 9. Tegn: Børnene trives og kan veksle mellem kropslig ro og bevægelse 10. Tegn: Børnene mestrer grundbevægelsene og kan lave flere bevægelser samtidigt TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi vil være bevidste rollemodeller, der udviser glæde ved fysisk aktivitet/sund mad 2. Tiltag: Vi vil servere en sund og varieret kost for børnene, og tale med dem om hvad der er sundt og usundt 3. Tiltag: Vi vil tage på udflugter i nærområdet og give børnene erfaringer med varieret terræn 4. Tiltag: Vi vil tilbyde varierede fysiske aktiviteter i salen, på legepladsen og på ture 5. Tiltag: Vi vil være opmærksom på det kropslige læringspotentiale i hverdagssituationer og spontant opståede situationer 6. Tiltag: Vi vil tilbyde varierede finmotoriske udfordringer 7. Tiltag: Vi vil være ude hver dag uanset vejret 8. Tiltag: Vi vil indrette os, så det er attraktivt for børnene at bevæge sig og gå på opdagelse 9. Tiltag: Vi vil tilbyde aktiviteter, der stimulerer de foskellige sanser 10. Tiltag: Vi vil have materialer/redskaber/legetøj der inspirerer til bevægelse

22 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Arbejdet med læreplanstemaet 'natur og naturfænomener' drejer sig om at give børnene erfaringer med natur og udeliv, matematiske områder og eksperimenter. Oplevelser i og med naturen styrker børnenes kendskab til deres omverden, og arbejdet med tal, mængder, geometri, former, rum og mønstre grundlægger børnenes tidlige matematiske forståelse. Valhallas opgave er i den forbindelse at inspirere og støtte børnene til at forholde sig nysgerrigt og undersøgende til naturen og deres omverden. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Udfordringer i og med natur og naturfænomener give børnene mulighed for at forstå og systematisere deres omverden. De får begreber og sansemæssige erfaringer som hjælper dem til at forstå sammenhænge. Vi har derfor følgende mål for læreplanstemaet: -børnene skal udforske og undersøge naturfænomener -børnene skal kunne beskrive sammenhænge -børnene skal kende årstiderne og kunne klæde sig på efter vejret -børnene skal have kendskab til, hvordan vi passer på naturen -børnene skal kende deres nærområde -børnene skal genkende former, mønstre og symboler -børnene skal kunne begynde at opdele genstande i kategorier -børnene skal genkende og forstå enkelte begreber for mål og vægt -børnene skal eksperimentere med former og mønstre -børnene skal eksperimentere med tal og mængder Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene trives med at være ude og ved hvordan de klæder sig på efter vejret 2. Tegn: Børnene bruger udearealet til undersøgelser af naturen 3. Tegn: Børnene kender deres nærområde og har mod på udforskning af naturen 4. Tegn: Børnene er nysgerrige på naturen, og stiller spørgsmål til det de erfarer 5. Tegn: Børnene ved, hvordan de begår sig i og passer på naturen, og de handler derefter 6. Tegn: Børnene inddrager redskaber/materialer i deres undersøgelser af naturen 7. Tegn: Børnene har begreber fra det matematiske område, og for natur og naturfænomener 8. Tegn: Børnene er nysgerrige på det matematiske område 9. Tegn: Børnene kender begreber for mål og vægt, og sætter naturfænomener i sammenhæng 10. Tegn: Børnene eksperimenerer med mængder, tal, former og mønstre TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet

23 med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi vil være ude hver dag, uanset vejret 2. Tiltag: Vi vil indrette vores udearealer, så de er inspirerer børnene til at gå på opdagelse 3. Tiltag: Vi vil tage på udflugter i naturen 4. Tiltag: Vi vil understøtte børnenes interesse for naturfænomener, og hjælpe dem til at stille spørgsmål og forholde sig undersøgende 5. Tiltag: Vi vil formidle viden om natur og naturfænomener, og lære børn at færdes i naturen 6. Tiltag: Vi vil introducere børnene for redskaber/materialer, de kan bruge i deres undersøgelser af naturen 7. Tiltag: Vi vil introducere børnene for faglige begreber 8. Tiltag: Vi vil gøre mængder, tal, former og mønstre synlige i institutionen 9. Tiltag: Vi vil lave små forsøg og eksperimentere med at måle og veje 10. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at ekperimentere med mængder, tal, former og mønstre 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Arbejdet med læreplanstemaet 'kulturelle udtryksformer' drejer sig om at udvide børnenes kulturelle erfaringer og dannelse. Børnene skal have mulighed for at opleve kunst og kultur, og for selv at være skabende. Men de skal også lære at levevilkår, sprog, vaner mv. kan være forskellige. Kulturelle aktiviteter styrker børnenes identitet. De bliver opmærksomme på deres egen kulturelle baggrund og begynder at forholde sig til den. Valhallas opgave er i den forbindelse at skabe læringsmiljøer der inspirerer til skabende praksis, samt at give børnene kulturelle oplevelser og erfaring med traditioner og højtider MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Barnets muligheder for at skabe positive relationer til andre er nært forbundet med dets kulturelle erfaring og dannelse. Kulturel forståelse gør barnet i stand til at møde andre med åbenhed. Vi har derfor følgende mål for læreplanstemaet: -Børnene skal have erfaringer med forskellige kulturelle udtryksformer (musik, teater, værkstedsaktiviteter, udeværksted, madlavning, digitale medier m.v.) -Børnene skal have materialekendskab og kendskab til forskellige teknikker -Børnene skal have kendskab til danske højtider og traditioner -Børnene skal have kendskab til forskellige kulturelle baggrunde og deres betydning -Børnene skal have kulturelle oplevelser med forskellige kunstarter Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

24 1. Tegn: Børnene reflekterer over hvad kunst er, og lader sig inspirere af det de oplever 2. Tegn: Børnene inspirerer hinanden og finder glæde ved legens skabende processer 3. Tegn: Børnene genkender traditioner og har begyndende kendskab til baggrunden for de forskellige højtider 4. Tegn: Børnene udtrykker sig kreativt, musisk og dramatisk 5. Tegn: Det giver mening for børnene at opleve og skabe kulturelle processer 6. Tegn: Børnene er i dialog med de voksne om levemåder, kulturelle udtryksformer og værdier 7. Tegn: Børnene inddrager de voksne i deres skabende processer 8. Tegn: Børnene har materialekendskab og kombinerer materialer og teknikker 9. Tegn: Børnene anerkender at der er forskellige måder at leve på 10. Tegn: Børnene træffer selvstændige valg TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi vil benytte os af nærområdets kulturelle tilbud 2. Tiltag: Vi vi betragte børnenes leg som skabende processer 3. Tiltag: Vi vil have traditioner omkring højtiderne (fastelavn, påske, jul osv.) 4. Tiltag: Vi vil indrette os så børnene inspireres til at udfolde sig kreativt, musisk, dramatisk 5. Tiltag: Vi vil inddrage udefrakommende ressourcepersoner i det omfang det er relevant 6. Tiltag: Vi vil være bevidste om vores rolle som formidlere af kulturelle udtryksformer og værdier 7. Tiltag: Vi vil inspirere børnene via aktiv deltagelse 8. Tiltag: Vi vil give børnene erfaring med forskellige materialer og teknikker 9. Tiltag: Vi vil lære børnene respekt for forskelligheder 10. Tiltag: Vi vil anerkende og understøtte børnenes selvstændige valg Illustration 5

25 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: I Valhalla er vi i alle afdelinger opmærksomme på de tegn og signaler børnene giver os. Børnene bestemmer i stort omfang selv hvem de ønsker at lege med, hvor de ønsker at være, og med hvad de ønsker at lege. Personalet er opmærksomme på, hvad børnene er optagede af, og inddrager deres observationer i det pædagogiske arbejde. Det er således "børnenes spor" der er afgørende for, hvilke temaer der arbejdes med i de forskellige afdelinger. I vuggestuen var børnenes interesse for fugle afgørende for at det overordnede tema for "Grønne spirer projektet" kom til at være "luft", og i Udgård inspirerede børnenes interesse for Superman, Hulk, Frost, m.fl. til et "superhelteprojekt". Ca. hver fjerde måned udfylder alt pædagogisk personale et relationsskema. Skemaet har til formål at kortlægge personalets relationer til børnene, og anvendes til at sikre at alle børn har gode relationer til personalet. Relationsskemaet drøftes hver gang på afdelings- og pædagogmøder, hvor personalet har mulighed for at give hinanden hjælp og sparring. Hver stue/afdeling vælger hver gang et eller flere børn som de i den kommende periode vil have som fokusbarn og støtte til at opnå en bedre voksen/barn relation. Dette får de sparring på af den pædagogiske leder. I Udgård suppleres dette hvert år i oktober af en systematisk undersøgelse af børnenes relationer til hinanden. Med henblik på at sikre, at alle børn har venner, og at dem de betegner som deres venner rent faktisk også betragter dem som en ven, spørger vi børnene hvem de mener er deres venner. Dette suppleres i 2016 af yderligere spørgsmål til børnenes oplevelser af venskab. Undersøgelsen anvendes af personalet til at understøtte både eksisterende og spirende venskaber. Personalet har mulighed for at se, hvem barnet viser interesse og kan støtte barnet til at opnå bedre kontakt. Hvert år inviterer forældrebestyrelsen til en legepladsdag for forældre. Her bidrager forældrene til vedligeholdelse af institutionens legepladser. De penge Valhalla sparer ved dette arrangement, går til legetøj til børnene. I mellemgruppen og Udgård er børnene medbestemmende på, hvad der købes ind. Personalet spørger børnene hvad de godt kan lide at lege med, om de har legetøj derhjemme som de også kunne tænke sig at vi havde i børnehaven, og hvordan de tænker vi kunne bruge det i børnehaven.

26 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vurderinger af børnemiljøet i Valhalla gøres altid til genstand for refleksion. Nogle gange fører refleksionen til hurtige og umiddelbare justeringer af den daglige praksis, andre gange fører de til grundigere drøftelser i personalegruppen. Vi er i Valhalla meget optaget af at udvikle vores praksis, og forholder os nysgerrigt til børnenes perspektiv på egen hverdag. Vi observerer, lytter, spørger ind og bestræber os på at forstå.

27 6 AFSLUTNING Læreplanen vil blive evalueret og revideret i foråret For yderligere information se: Valhallas hjemmeside: Vejle Kommunes Børn- og Ungepolitik: Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune:

28 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1