Bæredygtigt byggeri. v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018

Transkript

1 Bæredygtigt byggeri v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018

2 Bæredygtigt byggeri fornyelse eller gamle dyder?

3 State of Green 3

4 Sort dansk virkelighed Kort tidshorisont er standard Frivillige energiklasser? Lav kendskabsgrad til total økonomi og bæredygtighed Udlandet rykker ved certificeringer og offentlig efterspørgsel

5 Byggeriet har et stort ansvar 40% materialeforbrug 30% affald 30% CO 2 udslip

6 Hvorfor DK-GBC og DGNB? Byggeriets aktører i 2010 Manglede dansk tilgang Uvildige eksperter HQE, LEED, BREEAM & DGNB DGNB = valgt af branchen

7 Hvorfor DK-GBC og DGNB? 1. Erkendelse og holdningsændring hos ledelsen 2. Fremme bæredygtighed i alle byggeriets faser 3. Øge ambitionsniveauet og politisk pres Moderselskab Datterselskab

8 Hvorfor dokumenteret bæredygtighed? Kæmpe tryk på vores ressourcer, og en lovudvikling i EU, der handler om sporbarhed. Alt skal handle om genanvendelse i fremtiden, og bygninger afgørende ved stort ressource træk. Certificering eneste nøgle til, at byggerier tænker i genanvendelse, og så er det svært at se alternativer. Jakob Zeuthen, Miljøpolitiskchef Dansk Erhverv

9 Udviklingen hurtigere end lovgivning Pres udefra Internationale certificeringer Cirkulær Økonomi FNs 17 Verdensmål

10 Shared Value en ny form for kapitalisme? The concept of Shared Value can be defined as policies and operating practices that enhance the competitiveness of a company while simultaneously advancing the economic and social conditions in the communities in which it operates. (Kramer & Porter, 2011) Adresserer eksternaliteter og fælles omkostninger! Prof. Michael Porter

11 Shared Value og transformativ CSR The way in which business consistently creates shared value in society through economic development, good governance, stakeholder responsiveness and environmental improvement (Visser, 2014 ) Anvendelse af 3. part standarder for at engagere stakeholders i værdikæden for at gøre en forskel på samfundsplan Prof. Wayne Visser

12 Hvad giver DGNB? Skaber værdi for bygherren, ingeniøren, arkitekten og slutbrugeren 3 måder: 1. Fælles sprog 2. Total økonomi 3. Helhedsorienteret

13 Fælles sprog Reproduktion af det gode eksempel Overskud til innovation Rettidig omhu Dynamisk tilgang Kvaliteterne omsat i points Stigning i produktivitet 5-10% Forbedring af bundlinje

14 Total økonomi Fokus fra indkøbspris til udgifter ved at eje og leje Totaløkonomisk værktøj flytter fokus over på levetid og robusthed

15 Total økonomi *LCC bolig *LCC kontor LCC 50 år 12% 5% 12% Opførelse 10% 52% 26% 57% Vedligehold og genopretning 26% Forsyning Renhold Eksempel på LCC for bolig/kontor

16 Ambitionerne med fra start Kilde: DGNB.de

17 Et marked i bevægelse Kilde: DGNB.de

18 Helhedsorientering Energi versus bæredygtighed Bidrage til omgivelserne Lys, kontekst, disposition, detaljering mv Hvid granittrappe på Israels Plads Bygningens livscyklus Miljø og ressourcebesparende

19 Dokumenteret bæredygtighed For samfundet Mindre ressourcespild (cirkulær økonomi) Formidling af værdier For brugere Bevaring af kvaliteter Gennemsigtighed For bygherrer Kommunikation og struktur Fokus på levetidsomkostninger Rum til nytænkning

20 Verdens bedste bygningsreglement

21

22 FNs 17 Verdensmål DGNB 5 kvaliteter

23 DGNB for bygninger og byområder

24 DGNB for bygninger Nybyggeri Skoler- og børneinstitutioner Kontorer Boliger Hoteller Flex Bygninger i drift Rambøll Domicil, DISSING + WEITLING DGNB Sølv

25 En bæredygtig by Har jeg indflydelse? Kan det sælges? Er det sundt? Er der kulturtilbud? Er der parkeringspladser? Hvor langt er der i skole? Hvem bliver min nabo? Er der trygt for mine børn?

26 40 PRO 2.2 Integreret planlægningsproces 13 ECO 1.2 Finansielle virkninger i kommunen 41 PRO 2.3 Kommunal deltagelse 24 SOC 4.1 Bymæssig integration 28 TEC 1.1 Energiforsyning 06 ENV 2.1 Arealressourcer 18 SOC 2.1 Tryghed 36 TEC 3.4 Cyklisme 37 TEC 3.5 Fodgængere 03 ENV 1.3 Bymæssigt mikroklima 38 PRO 1.1 Inddragelse 16 SOC 1.1 Social og funktionel mangfoldighed 12 ECO 1.1 Levetidsomkostninger (LCC) 30 TEC 1.3 Regnvandshåndtering 02 ENV 1.2 Vand- og jordbeskyttelse

27 Hvad siger fremtidens talenter? Kilde: Universum, Denmark s Most Attractive Employers university students

28

29 Verdensmål 3 Sundhed og trivsel MÅL: Sikre et godt helbred og velvære for alle mennesker. Især delmål 3,9: færre dødsfald og sygdomme fra farlige kemikalier samt luft-, vand og jordforurening. DGNB: beregner og stiller krav til luftforurening fra bygningens samlede livscyklus. Indikatorer: Smog - fotokemisk ozondannelse, nedbrydning af ozon-laget (ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) - miljøpåvirkninger DGNB: Stiller krav til miljøfarlige stoffer og afgasning i bygningen (ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer) (SOC1.2 Indendørs luftkvalitet)

30 Verdensmål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund MÅL: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige DGNB: Evaluerer kvalitet af og adgang til offentlig transport og infrastruktur for cyklister i byområdet. DGNB: Evaluerer hvad bygningen giver til lokalområdet. Fx butik og cafe lejemål, adgang til møderum/auditorer for andre. Adgang til rekreative udearealer DGNB for byområder: værktøj til at udvikle robuste og bæredygtige byområder Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i udbygningen af byer og byområder

31 Verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion MÅL: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer DGNB udspringer af byggebranchens eget ønske om at fremme ansvarlig produktion og forbrug. DGNB er en certificeringsordning for bæredygtig byggeri, der gør det lettere for bygherre at stille krav om ansvarlig produktion. DGNB er baseret på livscyklus vurdering af miljøbelastninger og omkostninger. DGNB stiller krav om bæredygtig produktion af byggematerialer og fremmer mærkningsordninger for bæredygtig produktion: FSC/PEFC Svanemærket, EU Miljøblomst, Der Blaue Engel TFT Responsible Stone programme

32 Verdensmål 13 Bekæmpelse af klimaforandringer MÅL: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser DGNB: Beregner og stiller krav om lav CO 2 -udledning i hele bygningens levetid. Indikator Global Warming Potential GWP både fra materialer, drift og nedrivning af bygning (ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) miljøpåvirkninger) Livscyklusvurdering får opbakning af et stærkt netværk i byggebranchen og materialeindustrien såvel nationalt som internationalt. Nye teknologier og materialer implementeres på baggrund af et stærkt samarbejde med forskere og praktikere. I Danmark er der desuden uddannet 550 DGNB konsulenter og auditors.

33 Verdensmål 15 Livet på land MÅL: Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet DGNB: Evaluerer og stiller krav om at give plads til natur. Integration af natur og biodiversitet i bebygget miljø, fremmer hjemmehørende flora, fremmer bymæssig fortætning (ENV2.3 Effektiv arealanvendelse) Fremmer bæredygtig skovdrift (ENV 1.3 Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer)

34 Spørgsmål?

35 Tak for i dag! 35