Landmix. - til hjemmeblandere

Transkript

1 Landmix - til hjemmeblandere

2 Landmix - til hjemmeblandere Landmix er mineralblandinger tilpasset individuelle ønsker og behov. Dette katalog skal ses som faglig inspiration i arbejdet som hjemmeblander. Landmixblandingerne beregnes med udgangspunkt i fuldfoder, som optimeres i dialog med kunden og med nyeste viden fra ind- og udland, bl.a. fra SEGES - Videncenter for Svineproduktion, Schothorst Feed Research og eget udviklingsarbejde. Brugen af Landmix kræver hverken blandetilladelse eller HACCP-godkendelse fra Plantedirektoratet. Vitfoss er certificeret efter FAMI-QS. Det stiller krav til vores leverandører samt til råvarekvalitet og sporbarhed. Det er din sikkerhed for god kvalitet og fuld sporbarhed. Vitfoss Landmixkonsulenter udarbejder i samarbejde med hjemmeblanderen foderberegninger og recepter samt synliggør, hvilke næringsstofbehov mineralblandingerne skal dække. Konsulenterne står endvidere gerne til rådighed med råd og vejledning om hjemmeblanding generelt. Kontakt din Landmixkonsulent direkte (se bagsiden af brochuren) eller kontakt Vitfoss på tlf.: Du kan også klikke dig ind på vores hjemmeside og få information samt nyheder omkring hjemmeblanding. Sharif Popal Produktionschef hos Vitfoss, Gråsten. For mig er det vigtigt, at produktionen kører fejlfrit og med stor effektivitet. Jeg går meget op i, at kvaliteten af varerne er som aftalt, og at det hele er færdigt til tiden. Jeg har været ansat hos Vitfoss siden februar

3 Standard Landmix-program Landmix-program 2016 Dyregruppe Landmix Primefeed 6-9 kg (smågrisekoncentrat) 2730 *) 6-9 kg (smågrisekoncentrat) 2720 *) Smågrise 9-15 kg kg *) kg Fodringsstrategi med standard Landmix Model 1 Model 2 Landmix 2720 Landmix kg 9 kg 15 kg 20 kg 25 kg 12. uge Landmix 2730 Landmix Landmix Slagtesvin kg *) kg *) kg *) Søer Diegivende og drægtige *) Landmix (kan anvendes til fasefodring) 55 kg Landmix (kan anvendes til fasefodring) *) Lagervarer leveres i småsække 100 kg Landmix (diegivende og drægtige søer) Søer Landmix (drægtige søer) Landmix (diegivende søer) Landmix 2720 Smågrisekoncentrat (30%), som iblandes med 60% hvede og 10% fiskemel. Indhold: VF Fiber Varmebehandlet majs Vallepulver / mælkepulver Homogeniseret fedt Sojaproteinkoncentrat / HP 300 Kartoffelproteinkoncentrat, mælkeprotein Aminosyrer Vit-Acid / calciumformiat Fytase Forbedret smagsstof Højt energi- og aminosyreniveau Tilsat ekstra B-vitaminer Landmix 2730 Smågrisekoncentrat (25%), der er sammensat som Landmix I Landmix 2730 er tørfedtdelen erstattet med svinefedt/vegetabilsk olie ved blanding af foderet. 3

4 Jacob Dall, Faglig ansvarlig, Svin - jda@vitfoss.dk Jeg er overordnet faglig ansvarlig for alle vores produkter og ydelser på svineområdet. I arbejdet med udvikling samt afprøvning af nye produkter og koncepter lægger jeg vægt på at være først med nye, innovative løsninger, der sikrer en forbedret indtjening hos vores kunder. Jeg samarbejder med ind- og udenlandske leverandører og institutioner og trækker på deres viden. Jeg er involveret i planlægningen af vores egne forsøg i Frankrig, ligesom vi også har etableret et samarbejde med en dansk svineproducent om en egentlig afprøvningsstald. Jeg har været hos Vitfoss siden 2012, og har en landbrugsmæssig baggrund. Jeg er uddannet agronom, og har været svinerådgiver i en årrække samt arbejdet med svinefoder i ind- og udland. Landmix til smågrise Den fravænnede gris dilemma Det største problem for den nyfravænnede gris er overgangen fra somælkens høje indhold af fedt, protein og laktose til et mere komplekst fravænningsfoder. Jo større forskel mellem somælk og tørfoder desto mere reagerer grisen i form af nedsat foderoptagelse. Den store nedgang i optagelse af næringsstoffer nedsætter tilvæksten samt svækker grisen, og ny forskning viser, at for at bevare en sund tarmflora er det vigtigt at holde en konstant høj foderoptagelse i perioden efter fravænning. Det er derfor af allerstørste vigtighed: At foderet er sammensat, så det giver størst mulig foderoptagelse At foderet er så skånsomt og letfordøjeligt som muligt At foderet har et højt indhold af lettilgængelig energi og letfordøjelige næringsstoffer Kurven viser registreret daglig foderoptagelse i forsøg ved anvendelse af fravæn ningsfoder fremstillet af 30% Landmix 2720, 10% fiskemel og 60% fintformalet hvede. Foderskift Overgangen fra fravænningsblandingen, som skal give den gode start til smågriseblandingen, og som dels skal sikre en god produktionsøkonomi og dels en fortsat høj produktivitet, giver i mange besætninger store udfordringer. Ved at fokusere på foderstrategi, råvaresammensætning og forskellige tilsætningsstoffer kan overgangen gøres mere skånsom. Stort tomrum Det immunologiske tomrum Når grisene går ved soen inden fravænning, tilføres de en masse antistoffer fra soens mælk (passiv immunitet). Efter fravænning skal grisen så til at opbygge sit eget immunforsvar (aktiv immunitet). Af figuren fremgår det, at ca. 2 uger efter fravænning vil grisen have det laveste immunforsvar. Desværre vælger mange af arbejds- eller foderprismæssige årsager at skifte foder på dette tidspunkt. 4 Hos grisene kommer det til udtryk i form af lavere foderoptagelse i perioden efter foderskift, lavere produktivitet og måske lidt dårligere sundhedstilstand.

5 Foderkurve - GainMax Fremtidens værktøj til vækstmanagement GainMax er et samlet koncept, der består af: En hjemmeside, hvor brugerne kan indtaste vejninger og foderforbrug for vejehold Hjemmesiden beregner kurver, der viser udviklingen i tilvækst, foderforbrug m.m. Vejeholdenes resultater kan sammenlignes grafisk En manual med vejledning til korrekt systematik omkring vejehold, så de mest valide data opnås Valide data er forudsætningen for at opnå maksimalt udbytte af vejehold Til grise kg GainMax_ 1000 Vægt Gennemsnitlig Uge Start Slut Tilvækst, g/dag Foderopt., FEsv/dag Foderudn., FEsv/kg tilv. 1 7,0 8, ,45 1,80 Frav. 2 8,8 11, ,50 1, ,0 13, ,65 1, ,9 17, ,85 1,70 Bl ,4 21, ,10 1, ,6 26, ,35 1,90 Bl ,5 32, ,70 2, ,0 38, ,00 2, ,3 45, ,40 2, ,2 52, ,70 2,50 Ungsvin 11 52,6 60, ,85 2, ,2 67, ,85 2, ,6 74, ,85 2, ,9 82, ,85 2, ,0 89, ,85 2, ,0 95, ,85 2, ,9 102, ,85 2, ,6 109, ,85 3, ,2 115, ,85 3, ,6 121, ,85 3, ,9 128, ,85 3,25 Gennemsnit for perioden Tilvækst, g/dag Foderopt., FEsv/dag Foderudn., FEsv/kg tilv. Slutblanding 7-30 kg 511 0,94 1, kg ,72 2, kg 803 2,03 2,53 Hvorfor bruge GainMax? Når du anvender GainMax i din besætning, giver det dig mulighed for: Realtime oplysninger om tilvækst fra uge til uge Med GainMax er det blevet tydeligt, hvor stor sammenhæng der er mellem en stabil, høj daglig tilvækst og en god foderudnyttelse. 5 Hurtigt svar på evt. ændringer i foderstrategi eller management Dokumentation om dine mål realiseres Inddragelse af og motivation for dine medarbejdere Denne viden skal bruges til at optimere fodringsstrategier, men i høj grad også den øvrige management med det ultimative mål at øge indtjeningen i dansk svineproduktion. 5

6 Organiske mikromineraler til søer og grise Vitfoss tilbyder to produkter, der med organiske mikromineraler forbedrer sundheden hos dine grise og søer. De organiske mikromineraler er lettere at optage end de uorganiske mineraler, og derfor sikrer du, at dine grise og søer får det maximale udbytte af foderet. Vitfoss bruger en kvalitet af organiske mineraler, hvor en metalion (zink, kobber og mangan) er bundet til en aminosyre. Sow-Omic - Styrker soens klove Bedre klovsundhed vil give bedre holdbarhed. Derfor skal der være øget fokus på at holde god klovsundhed og undgå de alvorlige klovskader. Specielt i besætninger med løsgående, drægtige søer stilles der større krav til klovsundhed. Fokus på halthed betaler sig Halthed hos søer kan koste op til 850 kr. pr. årsso Tidlig udsætning af unge søer pga. benproblemer koster op til 1700 kr. pr. årsso Den primære årsag til aflivning (> 60%) er benproblemer Øges antal kuld pr. so fra 3,5 til 4,5, tjenes der 250 kr. pr. årsso % af alle søer Sow-Omic til søer Frekvensfordeling på afstødt horn på ballen i bes. 1 Gns = 1,17 Gns = 0,20 Gns = 0,37 'nov- 04 aug- 05 okt- 05 Start med Sow- - Omic Gns = 0,25 jan- 06 Gns = 0,27 mar ingen afstødt horn 1 lidt afstødt horn 2 moderat afstødt horn 3 meget afstødt horn Gns = 0,30 aug- 06 Gns = 0,26 jan- 07 Få lavet din egen beregning af det økonomiske potentiale for din besætning på reduktion af halthed. Din Landmixkonsulent hjælper gerne. Pig-Omic - Bedre immunitet og sundhed til den fravænnede gris Smågrise har i de første 4-5 uger efter fravænning flere store udfordringer Overgang fra somælk til fravænningsfoder Opbygning af egen immunitet Overgang fra højt fordøjeligt foder til mere sojabaseret foder Disse udfordringer kan være belastende for grisenes mave- og tarmsystem således, at der er risiko for diarré. Pig-Omic er en kombination af organiske mineraler, som styrker grisenes immunitet. Bedre immunitet mindsker risiko for diarré. Forsøg fra Aarhus Universitet (Foulum) viser bedst tilgængelighed af organisk bundet zink Praktisk dyrlægeforsøg viste færre diarrébehandlinger ved brug af organisk zink Polsk universitetsforsøg viser mindre diarré med organisk jern Hollandsk forsøg viser øget produktivitet med organisk kobber 6

7 Råd om blandeteknik Tørfoder: Blandevejledning/ rækkefølge: Korn Svine-/vegetabilsk fedt (sprayes i) Mineraler Øvrige tørre råvarer Husk at tilpasse pausetiden mellem komponenterne, så vægten kan nå at falde til ro. Vægt: Kontrollér foderanlæggets vægt med jævne mellemrum - brug en kendt vægtenhed Lav kontrol mellem computerens opsummerede forbrug og de indkøbte mængder Blandetid: Diskutér med din leverandør af blandeanlægget, hvad blandetiden skal være for dine forskellige recepter Husk at øge blandetiden ved tilsætning af fedt Fyldningsgrad: Vær opmærksom på, at blanderen ikke er overfyldt, især med lette råvarer som f.eks. havre En blander, der er overfyldt, blander dårligt Kornrensning: Ethvert blandeanlæg bør være forsynet med et kornrenseri med en passende kapacitet Rengøring: Foder- og råvaresiloer samt blandeanlæg bør jævnligt rengøres Vådfoder: Blandevejledning/rækkefølge: Vand Valle Korn Svine-/vegetabilsk fedt sprayes i, herefter omrøres så kraftigt som muligt for at opnå optimal opblanding (dispergering) Øvrige tørre råvarer Mineraler Fedt i vådfoder kan give problemer: Det er svært at blande fedt og vand Dårlig opblanding Tilstopning af transport- og foderrør Belægning i vådfodertanken Gør det rigtigt fra starten: Sørg for at fedtet er emulgeret = vådfoderfedt Fedtet skal holdes varmt hele vejen til iblanding (60-65 C) (gælder ikke olier - men pas på i uisolerede foderlader - temperaturen bør med olie altid være mindst 5 C) Brug en dyse med højt tryk og en tynd stråle eller spraymetode ved tilsætning af fedt Fedtpumpe og dyse skal passe sammen tjek med leverandør Hvor kan det gå galt? Fedtets temperatur er ikke høj nok Der er for langt fra fedttanken til blanderen Fedtet iblandes som sidste komponent For lavt tryk ved fedtdosering Det færdige foder pumpes langt Manglende emulgator, når fedtet doseres Rengøring: Skyl/rengør blandetank 1 gang ugentlig specielt oppe under låget Rengøring af fedttank Manglende rengøring/hygiejne i fedttanken kan resultere i harsk fedt, som ødelægger emulgatoren og dermed dens virkning Se for mere info 7

8 Mød Vitfoss Lotte Hansen og Tina Vigen - kundeservice Vi går altid dét ekstra skridt for kunden. Opstår der udfordringer, så arbejder vi lynhurtigt på at få dem løst. Giv os gerne et kald, hvis du har spørgsmål til din ordre. Tlf.: Susanne Iversen Hansen, Jacqueline Hanssen og Ewa Nickl - kvalitetsafdeling En stor del af kvalitetsafdelingens opgaver er at tjekke, at råvarer og færdigvarer lever op til den forventede kvalitet. Dette foregår især i samarbejde med eksterne laboratorier, hvor forskellige prøver bliver analyseret for at sikre, at de lever op til de skrevne normer og værdier. Vitfoss er FAMI-QS certificeret og skal dermed overholde de pågældende kvalitetskrav. Bl.a. krav til særlig rengøring, sporbarhed, interne audits osv. 8

9 Råd om formalingsgrad Foderforbruget har stor indflydelse på profitabiliteten i svineproduktionen, hvilket gør det vigtigt at fokusere på effektiviteten på dette område. Kilde, Videncenter for Dansk Svineproduktion. Formalingsgrad: kg, pelleteret foder. 50 % byg, 50 % hvede Gruppe Formalingsgrad, byg Grov Grov Fin Fin Formalingsgrad, hvede Grov Fin Grov Fin Partikelfordeling, foder < 1 mm Bedre formaling = Bedre økonomi Sammenhæng mellem foderforbrug og formaling til slagtesvin kg Gruppe Daglig tilvækst, g/dag Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,71 2,68 2,65 2,62 Kødprocent 59,3 59,5 59,1 59,2 Produktionsværdi, indeks Stivelse i gødning, % af tørstof 1) 1,6 1,1 0,8 0,3 Maveindeks, gns. 2) 6,8 7,1 7,4 7,2 1) Effekt af fin formaling, både for hvede og byg *** 2) 0 = normal mave og 10 = mavesår med helt indsnævret spiserørsåbning Forskel i dækningsbidrag mellem gruppe 1 og 4 (0,09 FEsv/kg tilv.) er 10 kr. pr. produceret slagtesvin Reduceres foderforbruget pr. slagtesvin med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, øges DB med ca. kr. 12,- produceret slagtesvin. Reduceres foderforbruget pr. smågris 7-30 kg med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, øges DB med ca. kr. 5,- pr. prod. smågris. Grov formaling kan forringe blandesikkerheden betydeligt. For at kontrollere formalingen udtages der en prøve af det formalede korn, og derefter laves der en sigteprofil af dette i en Bygholmsigte. (Se vejledning nedenfor). Herudover kan der også visuelt laves en vurdering af foder og gødning samt en stivelsesanalyse af gødningen. Ved anvendelse af skivemølle, som ikke knuser skallerne, skal kornet i de forskellige rum vejes og derefter omregnes til procent for at lave en korrekt vurdering af sigteprofil, da skaller har en mindre vægtfylde end formalet korn. HUSK: Det er kun korndelen, der skal i Bygholmsigten. Der skal rystes i minimum 2 min. Udgangspunktet for formaling af KORNDELEN til smågrise og slagtesvin: Mindst 60% af partiklerne skal være under 1 mm og de øvrige 40% skal være mellem 1-2 mm. Ved brug af andre sigter f.eks SKIOLD s enkle sigteapparat er det andelen under 1 mm (som kan sigtes fra), der er afgørende. Udgangspunkt for formaling af KORNDELEN til polte og søer: 50% under 1 mm 35% 1-2 mm 15% over 2 mm - svarende til mellem groft formalet. 9

10 Foder-/vækstkurve FEsv/dag Løbning 12,0 10,0 8,0 6,0 Implantation Foderkurve søer Huldvurdering Huldvurdering Faring Huldjustering Fostervækst Foster fedtdepot Fosterudvikling Yverudvikling Overgangsfodring Sow Cid Colostrum Fravænning Laktation Mælkeydelse Min. soens vægttab Mælk sammensætn. Fordøjelse, Stråfoder Væskeoptag Goldning Løbning Brunst Ægløsning Flushing Gylte Magre (1+2) Normal (3) Fede (4) 4,0 2,0 0, / / Foderkurven er vejle dende. Det er vigtigt at fodre soen efter huld. Huldvurdering skal foretages af en rutineret person, og kan udføres manuelt ved fysisk at trykke/mærke på soens hofter/ribben/ryg samt ved hjælp af en rygspækscanner. Specielt i diegivnings perioden er det vigtigt med hyppige justeringer. Undgå evt. foderstigninger i weekender for at sikre, at soen ikke fodres i stå. Ønsket rygspæktykkelse hos polte og søer Polte: mm på løbetidspunktet Søer: mm efter fravænning Søer: mm 4 uger efter fravænning Søer: mm 8 uger efter løbning Søer: mm ved indgang til farestald (Kilde: VSP, huldvurdering) For at fastlægge den individuelle fodertildeling kan man i dag anvende en rygspækscanner. Dette kræver en præcis scanning, da fejlmålingerne kan medføre, at en so får en for høj eller lav foderstyrke og derved bliver for fed eller for tynd ved faring. Forkert spæklag ved faring kan fremprovokere forskellige problemer. Fx. kan der opstå skuldersår. Andre problemer kan være dødfødte grise, farefeber eller lav foderoptagelse. Ved at kende soens huld/spæklag kan fodringen tilpasses den enkelte so, og derved kan nogle af ovenstående problemer undgås. 10

11 Foderforbrug Det er nødvendigt at kende svinenes samlede foderforbrug for at kunne disponere råvareindkøbet. Nedenstående tabel kan benyttes som udgangspunkt. Landmixkonsulenten kan altid udarbejde aktuel oversigt over råvareforbrug udfra den givne fodringssituation i netop din bedrift. Det gør råvaredisponeringen lettere. Landmixkonsulenten kan beregne dit råvarebudget Forbrug af so- og smågrisefoder NB) Sofoder (4½ ugers fravænning, 30 grise pr. årsso)* Pr. so Pr. prod. gris Ca. Landmix-forbrug v/1000 søer *** Diegivningsfoder 700 FEso 18 tons Drægtighedsfoder 775 FEso 26 tons Sofoder i alt pr. år 1507 FEso 50 FEso Smågrisefoder: Fravænningsfoder (2730) 5 FEsv 30 tons Smågrisefoder kg 10 FEsv 17 tons Smågrisefoder kg** 30 FEsv 38 tons I alt foder pr. prod. gris (30 kg) 95 FEsv * Ved ændring af fravænningsalderen med ± 1 uge regnes med ± 80 FEso sofoder pr. årsso og ± 4 FEso sofoder pr. produceret gris, ved ± 1 gris pr. årsso med ± 2,5 FEso sofoder pr. produceret gris. ** Ved ændring af afgangsvægten på ± 1 kg tillægges/fratrækkes 2 FEsv pr. kg. *** Ved 1900 tons korn, 450 tons afskallede sojaskrå, 50 tons fedt og 40 tons fiskemel. Forbrug af slagtesvinefoder Pr. gris Ca. Landmix-forbrug v/ slagtesvin *** kg * 25 kg tilvækst á 2,40 FEsv pr. kg 60 FEsv 18 tons kg ** 50 kg tilvækst á 2,90 FEsv pr. kg 145 FEsv 42 tons I alt i perioden kg 75 kg tilvækst á 2,80 FEsv pr. kg 205 FEsv 60 tons * Ved ændring af indsættelsesvægten regnes med ± 2,0 FEsv pr. kg. Ved ændringer i afgangsvægten med ± 2,8 FEsv pr. kg. Ved ± 0,1 FEsv pr. kg tilvækst fratrækkes/tillægges 2,5 FEsv pr. gris. ** Ved ændring af indsættelsesvægten regnes med ± 2,8 FEsv pr. kg. Ved ændring af afgangsvægten med ± 3,2 FEsv pr. kg. Ved ± 0,1 FEsv pr. kg tilvækst fratrækkes/tillægges 5 FEsv pr. gris. *** Ved 1475 tons korn, 410 tons afskallede sojaskrå og 10 tons fedt. 11

12 Kornanalyser - gør det rigtigt og opnå optimal fodringsøkonomi Hvad indeholder årets høst? For at kunne lave den mest effektive og økonomiske fodring er det afgørende at vide, hvilket næringsstofindhold de anvendte råvarer har. Derfor er det vigtigt, at der under høsten udtages repræsentative kornprøver. For at sikre en god og effektiv fodring bør disse prøver være grundlaget for fodersammensætningen. Herudover bør man også bruge kornprøverne, hvis der skal kontrolleres for kornets indhold af mykotoksiner. Kornet udgør ca % af den samlede tørfoderblanding. Derfor har det stor betydning, at man som hjemmeblander kender næringsstofværdien af sit korn. Ellers har foderoptimeringen ikke den fodringsmæssige værdi, den er tillagt. Vedr. betydningen af den første begrænsende aminosyre 5% underindhold betyder Smågrise 7-25 kg Slagtesvin kg Daglig tilvækst, g Øget foderforbrug, FE/kg tilvækst 0,04 0,05 Kødprocent, procentenhed - - 0,3 Flemming Jensen, Rikke Schmidt og Nette Lyckegaard - en del af faglig afdeling. Ved hjælp af høj faglighed opretter og optimerer vi dine blandinger, så de passer til din besætning. Vi er back office for Landmixkonsulenterne og kan tit hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller ændringer til dine blandinger. Tlf.:

13 Tommelfingerregler Nødprocedurer - Erstatningskomponenter Vedr. andet råprotein-/vandindhold For at minimere en skævvridning i næringsstofindhold ved ombytning af råvarer, kan der ombyttes efter nedenstående retningslinjer: Korn Ombyttes med 3% byg 2% hvede + 1% havre 20% byg 0,5% sojaskrå + 19,5% hvede (+ 2 FEsv pr.100 kg) 25% hvede 24% byg + 1% fedt Rug Hvede VSP s kornanalyser for høsten 2016 Vårbyg 2016: (1,05 FEsv/kg) Basis 9,7% råprotein (i varen) 0,31% fosfor (total) (i varen) Vinterbyg 2016: (1,00 FEsv/kg) Basis 9,6% råprotein (i varen) 0,28% fosfor (total) (i varen) Majs Ombyttes med 20% majs 19% hvede + 1% fedt Hvede 2016: (1,14 FEsv/kg) Basis 9,9% råprotein (i varen) 0,28% fosfor (total) (i varen) Svine-/vegetabilsk fedt Ombyttes med 1% fedt/olie + 1% sojaskrå 2% hvede (-2FEsv/hkg) Fiskemel Ombyttes med 1% fiskemel + 1% korn 2% sojaskrå Sojaproteinkoncentrat Ombyttes med 1% sojaproteinkoncentrat ca. 1% sojaskrå Rapskage d.l. Ombyttes med 10% rapskage d.l. 4% sojaskrå 6% korn Rug 2016: (1,09 FEsv/kg) Basis 8,1% råprotein (i varen) 0,26% fosfor (total) (i varen) Havre 2016: (0,84 FEsv) Basis 9,8% råprotein (i varen) 0,32% fosfor (total) (i varen) Råprotein i korn: 1% mindre råprotein i korn: hæves blandingens sojaskrå med 2% Vandindhold i korn: (basis 15%) 3% mere vandindhold i korn: sænkes sojaskrå med 0,5% Solsikke 10% solsikkeskrå Ombyttes med 7% sojaskrå + 3% korn Kontakt din Landmixkonsulent og få optimeret din foderrecept mere præcist. 13

14 VSP Normer Dyregruppe Primefeed Smågrise Slagtesvin Kg Uger Kødprocent* 1 Gram standardiseret fordøjeligt pr. FEsv/so (tal med kursiv er skånenorm) Lysin 11,0 10,0 10,5 10,0 10,5 10,5 9,4 8,8 8,5 7,7 7,4 7,2 7,0 6,9 Methionin 3,5 3,2 3,4 3,2 3,4 3,4 2,8 2,7 2,6 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 Methionin + cystin 5,9 5,4 5,7 5,4 5,7 5,7 5,3 5,0 4,9 4,5 4,4 4,3 4,2 4,2 Treonin 6,7 6,1 6,4 6,1 6,4 6,4 5,9 5,6 5,5 5,1 4,9 4,8 4,7 4,8 Tryptofan 2,2 2,0 2,1 2,0 2,1 2,1 1,88 1,76 1,70 1,54 1,48 1,44 1,40 1,38 Valin 7,4 6,7 7,0 6,7 7,0 7,0 6,3 5,9 5,7 5,2 5,0 4,9 4,7 4,7 St. f. råprotein, minimum St. f. råprotein, maksimum Mineraler / enheder pr. FEsv Calcium g 7,0 8,5 7,0 8,5 8,5 8,0 7,5 7,3 7,0 7,0 7,0 6,5 6,5 Ca. v/fytase tilsat g 6,5 8,0 6,5 8,0 8,0 7,5 7,0 6,7 6,5 6,5 6,5 6,0 6,0 Anbef. totalt fosfor v. 100/200% fytase g 5,2/4,9 4,4/4,1 Ford. fosfor 1) g 3,3 3,2 3,1 3,0 2,8 2,6 2,55 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 Natrium g 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Klorid g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kalium g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Magnesium g 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Jern 2) ved smågrise mg Kobber mg Mangan mg Zink mg Jod mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Selen mg 0,35 0,35 0,35 0,35 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Vitaminer / enheder pr. FEsv A-vitamin i.e D3-vitamin i.e Alfatokoferol (E-vit.) mg K3-vitamin mg B1-vitamin mg B2-vitamin mg B6-vitamin mg B12-vitamin mg 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 Niacin mg Biotin mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 D-Pantothensyre mg Folinsyre mg

15 VSP Normer Polte kg Polte/løbestald Polte kg Polte kg Polte >105 kg Søer Diegiv. Løbestald Drægt. (FEso) 6,6 6,0 5,0 4,0 7,7 5,0 3,3 2,1 1,9 1,6 1,6 2,46 1,6 1,6 4,0 3,5 3,2 3,2 4,6 3,2 3,2 4,3 4,0 3,3 3,0 5,0 3,3 3,0 1,3 1,2 1,0 1,0 1,54 1,0 1,0 5,0 4,2 3,8 3,5 5,4 3,8 3, (FEso) 8,0 7,0 7,0 7,0 8,0 7,0 7,0 7,5 6,5 6,5 6,5 7,5 6,5 6,5 4,8/4,4 * 5,2/4,9 * 3,8/3,4 2,7 2,5 2,3 2,0 3,0 2,3 2,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0, ,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, ,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0, ,05 0,05 0,05 0,2 0,2 0,2 0, ,5 1,5 1,5 1,5 På disse sider vises de danske næringsstofnormer til alle dyregrupper i svineproduktionen. Disse normer er fastlagt ud fra et ønske om den billigst mulige opfyldelse af dyrenes minimale behov, med bedst mulig produktivitet i besætninger, der præsterer som gennemsnittet af danske besætninger. Normerne revideres løbende, som der kommer ny viden til, eller som prisrelationerne i markedet ændrer sig. For nogle af de her angivne næringsstoffer afviger praksis i markedet af forskellige grunde: E-vitamin: Kan med fordel tildeles i højere doser end de her angivne, idet E-vitamin er et forholdsvis billigt vitamin med antioxidanteffekt på celleniveau. E-vitamin tilsættes ofte ved introduktion af korn af ny høst for at forebygge såkaldt friskkornsforgiftning. B12-vitamin: Er bl.a. vigtig for produktionen af blod, og kan være med til at forebygge blodmangel. Cholinchlorid: Findes der ikke nogen dansk norm for. Cholinchlorid tilsættes oftest for at mindske forekomsten af såkaldte svømmere. Kobber: Har i mange år været kendt for at have antimikrobielle egenskaber. Zink: Har ligesom kobber positiv indflydelse på mave-/tarmsundheden, og kan i meget høje doser bruges terapeutisk med recept - (til smågrise i 14 dage efter fravænning med mg/kg fra zinkoxid). 1) Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2500 ppm zink), anbefales det at tilsætte 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv mere end normen angiver. Det anbefales at fortsætte med tilsætning af fytase i fravænningsfoder også, når der er tilsat ekstra zink. Ved den nyeste, meget effektive generation af fytase, som Vitfoss anvender, findes der dokumentation for, at det ikke er nødvendigt at øge inholdet af ford. fosfor ved brug af terapeutisk zinkoxid). 2) Heraf mindst 100 mg letopløseligt jernsalt. NB Ved brug af en blanding fra kg kan E-vitamin redu ceres til samme niveau, som er gældende for slagtesvin. De 130 mg (som d-alfatokoferol) pr. FEsv er dokumenteret i perioden 6-20 kg. * VSP angiver ikke noget minimumsindhold af total fosfor til disse dyregrupper. Kødprocent * 1 : Ved ønske om øget kødprocent, øges St. f. protein med 5 g. Kilde: Normer for næringsstoffer, SEGES 15

16 Landmixkonsulenter Som hjemmeblander er du godt hjulpet, hvad angår faglig rådgivning hos Vitfoss. Vi har eksperter med stor viden om vitaminer og mineraler - eksperter, der løbende sikrer den optimale kvalitet af Landmix. Derudover har vi faglige konsulenter, der udelukkende beskæftiger sig med sammensætning af individuelle blandinger, der er baseret på Landmix. Landmixkonsulenterne er behjælpelige med gode råd og vejledning om foder og foderstrategi. Jylland Vest og Midt Henrik Mikkelsen Mobil: hmk@vitfoss.dk Jylland Nord Martin Thorup Andreasen Tlf.: Mobil: mtn@vitfoss.dk Jylland Øst Kim Juhlin Tlf.: Mobil: kju@vitfoss.dk Landmix November 2016 Der tages forbehold for ændringer og trykfejl. Jylland Syd og Fyn Berit Frost Mobil: bfj@vitfoss.dk Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Bo Vedel Gormsen Tlf.: Mobil: bvg@vitfoss.dk Martin Serup Mobil: ser@vitfoss.dk Søren Bossen Tlf.: Mobil: srb@vitfoss.dk 6300 Gråsten Tlf: Fax: salgsinfo@vitfoss.dk