Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Transkript

1 TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige meninger om det at være hjemmeblander af svinefoder. Dette bunder i, at nogle producenter interesserer sig for at sammensætte og blande foderet selv, samt at de tekniske resultater gennem årene har ladet noget tilbage at ønske. De seneste års fokus på hjemmeblandet foder har dog vist, at det ofte kan lade sig gøre at opnå resultater svarende til indkøbt foder. Der er ingen tvivl om, at kostprisen, ekskl. svineproducentens kapacitetsomkostninger, oftest er lavere for hjemmeblandet foder end for færdigfoder. Fordelene kan dog hurtigt blive sat over styr ved mangelfuld styring og kontrol af anlægget samt foderets sammensætning. Der er desuden nogen usikkerhed om de reelle omkostninger ved at blande sit foder selv. Mens det ofte er let at fastslå eventuelle forskelle i tekniske produktionsresultater, har det vist sig noget sværere at bestemme de faktiske omkostninger til etablering og vedligehold af anlæg, energi og arbejdsindsats ved hjemmeblandet foder frem for indkøbt færdigfoder. Data De her anvendte tal tager udgangspunkt i de tilgængelige datasæt fra Landscentrets regnskabsdatabase, Business Check 2006, og DB- Tjek opgørelser fra Af disse er DB-Tjek nok det mest præcise, hvad angår forskelle i enhedspriser på foder og øvrige tekniske resultater, men da DB-Tjek ikke omfatter kapacitetsomkostninger, har det været nødvendigt at inddrage de to andre datasæt for at samle tal for hele omkostningssiden. I alle datasæt med søer ser det ud som om, at besætninger med hjemmeblandet foder på trods af samme eller kun lidt større produktion klarer sig med en noget lavere lønomkostning. Dette faktum er dog udeladt af nedenstående omkostningsbetragtninger, da vi ikke har kunnet se nogen logisk forklaring herpå, og derfor henleder det til unøjagtigheder i metoden til opgørelse af arbejdstidsforbrug og varierende timetal til højere ejeraflønning. Sobesætninger med smågrise Ifølge datasættene har det i 2006 samlet set kostet 226 kr. pr. årsso mere at blande sit foder selv (se tabel 2) end at købe færdigfoder. Investering og drift af anlægget udgør alene ca. 207 kr. pr. årsso, svarende til ca. 7,5 øre pr. FE so/sv. Ifølge tabel 1 har hjemmeblandere og færdigfoderkøbere næsten samme realiserede foderudgift pr. årsso, og der synes derfor at være grund til ikke at investere i et hjemmeblanderanlæg. Der er dog flere muligheder for optimering af foderproduktionen og omkostningerne forbundet hermed. Det er værd at bemærke, at sofoderforbruget hos hjemmeblanderne ligger markant over forbruget i besætninger med færdigfoder (se tabel 1). Variationerne viser dog tydeligt, at det sagtens kan lade sig gøre at få fordel af at blande sit foder selv. Dette bør give anledning til en diskussion med sin rådgiver om, hvorvidt man 38

2 Tabel 1. Efffektivitet og omkostninger hos bedrifter med henholdsvis færdigfoder og hjemmeblanding Færdigfoder Hjemmeblandere Sohold Antal besætninger Antal årssøer Fravænnede grise pr. årsso 26,3 26,6 Vægt ved fravænning, kg 7,5 7,5 Vægt ved afgang, kg 32,0 31,8 Produceret 30 kg grise pr. årsso 25,4 25,6 Foder, søer Gennemsnit kr. pr. hkg, søer Gennemsnit kr. pr. FE so 1,11 1,01 Sofoder pr. årsso, FE so Sofoder pr. årsso, kr Foder, smågrise 1) Gennemsnit kr. pr. hkg smågrise (1,72) 1,75 (1,63) 1,68 Gennemsnit kr. pr. FE sv, smågrise (1,52) 1,55 (1,44) 1,49 Smågrisefoder, FE sv pr. kg tilvækst (2,00) 2,1 (1,90) 2,13 Smågrisefoder, kr. pr. kg tilvækst (3,04) 3,24 (2,87) 3,15 Smågrisefoder, kr. pr. produceret smågris (74,58) 79,54 (69,93) 76,70 Foderomkostning, kr. pr. årsso i alt (3.520) (3.460) Øvrige stykomkostninger Beløb i kr. Dyrlæge og medicin pr. årsso Øvrige diverse, pr. årsso Kapacitetsomkostninger Aflønning i alt pr. årsso Energi pr. årsso Vedligehold inventar pr. årsso Afskrivninger inventar pr. årsso Kapacitetsomk. i alt pr. årsso, ekskl. løn ) Der kan være færdigfoder inkl. i data for hjemmeblandere. Tal i parentes er fra DB-Tjek, hvor der er en mere præcis angivelse af, hvorvidt der hos smågrisene anvendes færdig- eller hjemmeblandet foder. TEMA i den hellige mavesundheds navn er gået for langt i forhold til grov formaling, eller om man har valgt en forkert løsning. Noget tyder altså på, at vi ikke kun skal tale om foderudnyttelse hos smågrise og slagtesvin, men også hos vore søer. Det er yderst vigtigt at sikre poltene og søerne en god mavesundhed, og derfor vil et anlæg med mulighed for to formalingsgrader (to slaglemøller eller en skivemølle) være at foretrække. Hermed åbnes op for muligheden for en lille, men meget grov andel til at sikre den fysiske struktur og dermed den gode mavesundhed 39

3 TEMA Foto: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fotoet viser anlæg til fremstilling af foder. I baggrunden ses fedttank. Sækkene indeholder mineralblandinger. samt en stor og fin andel, som sikrer en høj udnyttelse af kornets næringsstoffer, i daglig tale Energi-korn. Hos smågrisene er der i datasættene stor variation i, hvorvidt foderet i virkeligheden blandes selv, eller om en stor del af smågrisefoderet indkøbes. I tabel 1 suppleres med tallene fra DB-Tjek for 2006 for med større sikkerhed at kunne bestemme gennemsnitlig foderpris og forbrug, da mange af disse besætninger fortsat anvender indkøbt fravænningsblanding. foder. De reelle forskelle i råvare kostprisen ved produktion af smågrisefoder indikerer dog, at forskellen burde være endnu større. Som beskrevet i afsnittet om risikofaktorer er der i de fleste besætninger endnu mange muligheder for at optimere fodersammensætning, formaling, udfodring osv. Derfor er der ingen grund til at hvile på laurbærrene, men hele tiden forsøge at gøre det endnu bedre. I tabel 1 kan det konstateres, at smågrisebesætninger med hjemmeblandet foder ifølge DB-Tjek datasættet præsterer bedre end det, der kan vises med de øvrige datasæt. Tilsyneladende er der ikke i samme grad som hos søerne problemer med foderudnyttelsen, når der anvendes hjemmeblandet foder. Ifølge DB-Tjek ser foderudgiften pr. smågris ud til at kunne ligge ca. 5 kr. lavere ved brug af hjemmeblandet foder end ved brug af færdig- Tabel 2. Færdigfoder vs. hjemmeblanding - forskelle i omkostninger Forskelle - omkostninger Pr. årsso Pr. FE so/sv Dyrlæge -7-0,002 Diverse 26 0,009 Energi 87 0,029 Vedligehold 52 0,018 Afskrivning 68 0,023 I alt 226 0,076 40

4 Hvad gør de bedste Sørger for et godt kendskab til de råvarer, der anvendes. Kontrollerer at de korrekte værdier for råvarer er anvendt i fodercomputeren. Tager foderanalyser af den blanding som ender i grisens krybbe og får syn for sagen. Finder balancen, hvor foderudnyttelse optimeres og hvor mavesundheden stadig er god. Anvender en vedligeholdelsesplan til formalingsudstyr mm. TEMA Slagtesvinebesætninger I slagtesvinebesætningerne er omkostningsniveauet ved foderproduktion tilsyneladende lavere end i sobesætningerne. Dette dækker formentligt over mange årsager, men en forklaring kan være, at der, i modsætning til sobesætninger, er en større andel af ældre og lidt mere simple anlæg i slagtesvinebesætninger. I tabel 3 ses det, at på trods af en lavere foderudgift pr. FE sv er udgiften pr. produceret svin næsten den samme som hos besætninger med færdigfoder, hvilket skyldes en dårligere foderudnyttelse. Omkostninger til dyrlæge, medicin og øvrige diverse er dog ca. 1,75 kr. lavere pr. produceret svin. Tabel 3. Effektivitet og omkostninger hos bedrifter med henholdsvis færdigfoder og hjemmeblanding Færdigfoder Hjemmeblandere Slagtesvin Antal besætninger Producerede slagtesvin pr. år Indsættelsesvægt, kg 28,4 28,7 Slagtevægt, kg 80,3 81,1 Foder Gennemsnint, kr. pr. hkg Gennemsnit, kr. pr. FE sv 1,08 1,01 FE sv pr. kg tilvækst 2,71 2,86 Kr. pr. kg tilvækst 2,93 2,89 Foderomkostning i alt, kr. pr. prod. svin Øvrige stykomkostninger Beløb i kr. Dyrlæge og medicin, pr. produceret svin 6,64 6,03 Øvrige diverse, pr. produceret svin 6,12 4,98 Kapacitetsomkostninger Aflønning i alt pr. produceret svin 25,70 30,73 Energi pr. produceret svin 13,96 16,43 Vedligehold inventar pr. produceret svin 10,59 13,34 Afskrivninger inventar pr. produceret svin 16,03 16,79 Kapacitetsomkostninger i alt pr. slagtesvin, ekskl. løn 40,58 46,56 41

5 TEMA Omkostningerne til foderproduktion ekskl. arbejde er ca. 0,025 kr. pr. FE sv (se tabel 4). Tabel 4. Færdigfoder vs. hjemmeblanding - forskelle i kapacitetsomkostninger Forskelle - omkostninger Kr. pr. prod. slagtesvin Kr. pr. FE sv Energi 2,47 0,011 Vedligehold 2,75 0,011 Afskrivning 0,76 0,003 I alt 5,98 0,025 I Tabel 5 er det beregnet, hvor meget hjemmeblanderne i data skal reducere foderforbruget pr. produceret slagtesvin for, at det samlede omkostningsniveau er ens ved færdigfoder og hjemmeblanderne. Reduktionen på 8,06 FE sv pr. produceret slagtesvin svarer til, at foderforbruget pr. kg tilvækst hos hjemmeblanderne skal nedbringes med 0,1 FE sv. Tabel 5. Reduktion i foderforbrug for at nå samme omkostningsniveau som ved færdigfoder Kr. pr. svin Forskel foderomkostninger -1,00 Forskel veterinære og øvrige stykomk. -1,86 Forskel i kapacitetsomkostninger 11,00 Nødvendig yderligere besparelse for status quo 8,14 FE sv pr. svin Nødvendig forbedring i foderudnyttelse 8,06 Der er stadig meget at hente I datasættene kan vi ikke se hvilken staldtype, der er dominerende hos besætningerne med henholdsvis færdigfoder og hjemmeblandet foder. Forskellige staldsystemer, der påvirker vedligehold og afskrivninger forskelligt, er sandsynligvis medvirkende til, at tallene varierer meget. Det er dog sikkert, at besætninger med restriktiv fodring har meget gode muligheder for at nå en høj foderudnyttelse. Umiddelbart er det svært i data at se en positiv økonomi i selv at blande sit foder. Med tanke på de mulige fejlkilder kan der dog alligevel være god økonomi og faglig udfordring i at blande sit foder selv. Samtidigt kan der også ved slagtesvinene være nogle sundhedsmæssige fordele ved at blande sit foder selv. På denne måde har man nemlig en oplagt mulighed for selv at kunne regulere formalingsgrad og evt. iblanding af grovere foderemner, som hos foderstofselskabet vil koste en betydelig merpris. Udviklingen går i mod større fokus på omkostningsminimering. At blande sit foder selv er en glimrende mulighed for at reducere foderomkostningerne, men gentagne gange er det modsatte også set. Ser man på risikofaktorerne for, at det går galt, tager de alle udgangspunkt i manglende eller utilstrækkelig styring. Som hjemmeblander er du din egen kvalitetschef. Mangler styringen og kontrollen, kan det hurtigt munde ud i højt foderforbrug, dårlig trivsel hos dyrene og i sidste ende for lille gevinst ved hjemmeblanding. Forhold med negativ indflydelse på foderomkostningen Datagrundlaget i fodercomputeren er forkert Det faktiske indhold i blandingen stemmer ikke overens med det tilsigtede For grov formalingsgrad og dermed for dårlig foderudnyttelse Vedligehold til bygninger og udstyr er godt og vel en tredjedel højere hos hjemmeblandere Fra vores daglige rådgivning og forskellige projekter ved vi, at foderforbruget kan nedbringes, 42

6 hvis der gøres en seriøs og målrettet indsats. Senest er dette blevet bekræftet i projektet + 25 kr. pr. slagtesvin, som Dansk Svineproduktion har igangsat gennem det seneste halve år. I dette projekt gennemgås alle forhold i besætningen systematisk, og der udarbejdes en handlingsplan med forventet opnåelig gevinst udtrykt som kr. produceret svin. Er man indkøber af færdigfoder, er man samtidig indkøber af en kvalitetssikring. Man betaler for, at foderstoffirmaet har kvalitetsmedarbejdere ansat til at sikre kvalitet og indhold af de produkter, der sælges, altså færdigfoderblandingerne. Som hjemmeblander skal du være produktionens egen kvalitetschef, hvilket indebærer, at en række punkter skal overholdes og kontrolleres. Egenkontrol er næsten altid lig med fejlfinding og dermed også en kvalitetssikring af det produkt, der lander i grisenes krybber. Det kan være fristende for hjemmeblandere at lave småreguleringer på diverse faktorer, f.eks. ændring i blandinger, anvendelse af alternative råvarer uden en egentlig recept mv. Ved disse småreguleringer har man ofte på forhånd ikke nogen ide om konsekvensen af ændringerne, og de får som oftest ikke lov til at stå så længe, at man får effekten at se. En sådan slingrekurs betyder, at evt. negative effekter ikke træder tydeligt frem, samtidigt med at evt. positive effekter heller ikke viser sig så tydeligt, at man kan forholde sig til, om ændringerne har været en evt. merpris værd. Det er en styrke at kunne lægge en plan (her vedr. fodersammensætning m.m.) og holde fast ved den eller kun at lave bevidste og velovervejede ændringer. Alt andet vil uvægerligt øge omkostningerne eller reducere udbyttet. Foderudnyttelsen har i høj grad indvirkning på totaløkonomien, specielt for smågrise og slagtesvin. Dyrlæger og konsulenter har i mange år været af den overbevisning, at det var nødvendigt med en forholdsvis grov formaling for at holde en god mavesundhed hos dyrene. Det seneste år er der for alvor blevet gjort op med denne holdning og vi ved i dag, at korn og sojaskrå skal formales finere for at sikre en god foderudnyttelse. Det er blot vigtigt at holde fast i muligheden for at anvende byg-/havreholdige blandinger, eller at man som hjemmeblander har muligheden for at anvende to formalingsgrader til både søer, smågrise og slagtesvin. Tallene taler deres eget tydelige sprog der er stadig meget at hente! Konklusion Efter at have arbejdet med datasættene og analyseret mulige årsager til, at tallene viser lave foderpriser, men højere omkostninger ved hjemmeblandet foder, står det klart, at der netop hos hjemmeblandere stadig er en indsats at gøre omkring især foderudnyttelse. Dette skyldes sandsynligvis primært formalingsgrad, men også fokus på optimering af blandinger, kvalitetskontrol af råvarer samt opmærksomhed på utraditionelle råvarer vil kunne gøre hjemmeblanding attraktivt for en større kreds. Endelig er det også vigtigt at holde sig for øje, at selv om der ved hjemmeblanding kan være mange fordele, er det en forudsætning for, at det lykkedes, at man interesserer sig for at blande foder selv. Det kræver også, at man som producent sætter sig godt ind i, hvordan anlægget fungerer, og evt. søger hjælp til blandingssammensætning. Man bør også tegne et service abonnement for male-blandeanlægget. Selv om det umiddelbart synes som en dyr løsning, kan det sikre mod driftsstop. I det lange løb kan det vise sig, at vedligeholdelsesomkostningen er den samme, men at foderkvaliteten er bedre. TEMA 43