SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges ved at hæve slutfoderstyrken, men høj slutfoderstyrke medfører lavere PV pr. gris, hvis slagtevægten ikke øges. Slutfoderstyrken bør være den samme for både so- og galtgrise. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG MARIE LYBYE ANDERSSON UDGIVET: 16. APRIL 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Ved slagtesvin (so- og galtgrise) fodret restriktivt med vådfoder var der 22 kr. højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved høj slutfoderstyrke (3,1 FEsv pr. dag) end ved lav slutfoderstyrke (2,8 FEsv pr. dag) i en besætning, hvor foderudnyttelsen kun blev marginalt dårligere ved at hæve slutfoderstyrken. I en anden besætning var der ikke forskel i produktionsværdien pr. stiplads pr. år mellem høj og lav slutfoderstyrke, da dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent ved høj slutfoderstyrke økonomisk set opvejede værdien af højere daglig tilvækst. I besætninger, hvor foderudnyttelsen bliver væsentligt forringet ved at hæve slutfoderstyrken, kan man således ikke forvente, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år øges, hvis slutfoderstyrken hæves. Når der regnes på produktionsværdi pr. gris, skal slutfoderstyrken kun øges, hvis slagtevægten kan øges inden for de givne rammer. I en besætning, hvor der var næsten samme slagtevægt ved høj og 1

2 lav slutfoderstyrke, var der et tab på 4 kr. i produktionsværdi pr. gris ved at anvende den høje slutfoderkurve, hvilket i denne besætning især skyldtes dårligere kødprocent. Slutfoderstyrken skal derfor ikke være højere, end det der kræves, for at grisene opnår optimal slagtevægt indenfor den produktionstid, der er til rådighed for hvert hold. Hvis slutfoderstyrken er for høj, vil det medføre et økonomisk tab pr. gris på grund af lavere kødprocent og i nogle besætninger også på grund af dårligere foderudnyttelse. Slutfoderstyrken bør være den samme for både so- og galtgrise, selv om galtgrise har dårligere produktionsresultater end sogrise. Det skyldes, at forskellene i foderudnyttelse og kødprocent mellem høj og lav slutfoderstyrke er næsten ens for begge køn. Hvis der er problemer med dårlig foderudnyttelse eller lav kødprocent i en besætning, kan det derfor ikke anbefales kun at sænke slutfoderstyrken for galtgrisene, da der kan forventes lige så stor en effekt ved at sænke slutfoderstyrken for sogrisene. Hvis galtgrisene fodres med en lavere slutfoderstyrke end sogrisene, vil det desuden resultere i, at galtgrisene får en lavere slagtevægt end sogrisene på grund af den dårligere foderudnyttelse for galtgrisene. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med restriktiv vådfodring af slagtesvin (cirka kg). I begge besætninger var den daglige tilvækst over 900 gram før afprøvningens start. Forsøgsdesignet var et 2x2 faktorforsøg med slutfoderstyrke (2,8 og 3,1 FEsv pr. dag) og køn (so- og galtgrise) som de to faktorer. Baggrund Foderomkostningen er den faktor, som har størst økonomisk betydning for slagtesvineproduktionen. Det er derfor vigtigt, at grisene får den fodermængde, der er optimal for at opnå bedst mulige produktionsresultater. Ved restriktiv fodring er det, i modsætning til ad libitum fodring, muligt at styre foderoptagelsen gennem vækstperioden, så der kan opnås god foderudnyttelse og kødprocent. Grisene må dog ikke fodres så restriktivt, at det resulterer i lav slagtevægt. Foderstyrken gennem vækstperioden skal tilrettelægges således, at der opnås bedst mulig foderudnyttelse og kødprocent, samtidig med at grisene opnår optimal slagtevægt inden for den afsatte produktionstid. Den gældende anbefaling vedrørende vådfoderkurver til slagtesvin er, at grisene i begyndelsen af slagtesvineperioden (cirka kg) skal fodres med så høj foderkurve, at cirka 30 % af grisene fra cirka 30 til 60 kg i gennemsnit skal reguleres ned i fodermængde i forhold til foderkurven, for at de kan æde foderet på 30 minutter efter fodring, når der fodres 3-4 gange dagligt. Denne strategi skal sikre, at alle grise får foder nok, når ingen grise reguleres op i fodermængde i forhold til foderkurven [1]. Slagtesvin skal ikke fodres ad libitum med vådfoder i begyndelsen af slagtesvineperioden, da en afprøvning har vist, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år blev forringet med 8 indekspoint, når grisene blev fodret ad libitum fra cirka 30 kg og indtil kg sammenlignet med restriktiv fodring i hele slagtesvineperioden [2]. 2

3 I den sidste del af slagtesvineperioden er anbefalingen ved restriktiv vådfodring at anvende en slutfoderstyrke, hvor grisene får samme fodermængde pr. dag. Den normale praksis er, at slutfoderstyrken starter, når grisene vejer kg afhængig af grisenes appetit i begyndelsen af slagtesvineperioden. Slutfoderstyrken nås således ved lavere vægt i besætninger med høj foderoptagelse og høj tilvækst end i besætninger med lav foderoptagelse og lav tilvækst i begyndelsen af slagtesvineperioden. Der mangler imidlertid viden om, hvad den optimale slutfoderstyrke er i besætninger med et produktionsniveau over landgennemsnittet. Der mangler også viden om, hvorvidt slutfoderstyrken skal være forskellig til so- og galtgrise. Galtgrise har dårligere foderudnyttelse, lavere tilvækst og lavere kødprocent end sogrise, når de fodres på samme vådfoderkurve [2]. Det er derfor relevant at undersøge, om der opnås en forbedring i produktiviteten ved at fodre galtgrise på en lavere slutfoderstyrke end sogrise. Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af slutfoderstyrke for so- og galtgrise i besætninger, hvor slagtesvin fodret restriktiv med vådfoder i langkrybbe har en daglig tilvækst på over 900 gram. Materiale og metode Der indgik to besætninger i afprøvningen, kaldet besætning A og besætning B. Begge besætninger havde fra udgangspunktet en gennemsnitlig daglig tilvækst for slagtesvin på over 900 gram. Grisene blev indsat i afprøvningen ved en gennemsnitsvægt på 31 kg og var i forsøg indtil levering ved en gennemsnitsvægt på 105 kg. Der indgik følgende fire grupper i begge besætninger. Tabel 1. Beskrivelse af de fire grupper. Slagtesvin, cirka kg Gruppe Køn Sogrise Galtgrise Sogrise Galtgrise Slutfoderstyrke 2,8 FEsv/dag 2,8 FEsv/dag 3,1 FEsv/dag 3,1 FEsv/dag I begge besætninger blev hver gruppe fordelt i to stier med enten so- eller galtgrise, der blev fodret via samme ventil, hvilket var en dobbeltsti. Et hold bestod af de fire grupper, og indbefattede dermed fire dobbeltstier. Der blev indsat 33 hold i besætning A, mens der blev indsat 40 hold i besætning B. Der var 44 grise pr. dobbeltsti i besætning A og 36 grise pr. dobbeltsti i besætning B, svarende til i alt henholdsvis og indsatte grise. I besætning A blev afprøvningen gennemført i tre sektioner med hver 14 dobbeltstier, og der var i alt 616 stipladser pr. sektion. Der var en langkrybbe i hele stiens længde. I besætning B blev afprøvningen gennemført i fem sektioner med hver 10 dobbeltstier, og der var i alt 360 stipladser pr. 3

4 sektion. Der var en langkrybbe i hele stiens længde. I begge besætninger var vådfodringsanlægget fra Skiold A/S. Foder og fodringsstrategi Inden afprøvningsstart blev den optimale foderkurve i begyndelsen af vækstperioden fastlagt for hver besætning ved at op- eller nedjustere kurven i henhold til, om grisene havde ædt op 30 minutter efter fodring. Kurven blev bestemt inden for intervallet fra indsættelse og indtil grisene vejede cirka 60 kg. Efterfølgende blev kurven ekstrapoleret, indtil slutfoderstyrken på de henholdsvis 2,8 FEsv eller 3,1 FEsv blev nået. Der var da to gældende foderkurver i hver af de to besætninger. I besætning A blev foderkurverne justeret fem gange i løbet af afprøvningsperioden for intervallet fra indsættelse til slutfoderstyrken 2,8 FEsv/dag blev nået. Kurverne blev tilrettet på basis af, hvor mange af grisene, der havde ædt op 30 minutter efter fodring i begyndelsen af vækstperioden. Justeringerne blev foretaget samtidigt på begge kurver, således at kurverne var ens indtil 2,8 FEsv/dag. I besætning B blev foderkurven med en slutfoderstyrke på 3,1 FEsv ændret cirka halvvejs i afprøvningsperioden. I den første kurve var der en brat stigning fra 2,75 til 3,10 FEsv/dag over to dage. Dette blev ændret, således at der var en mere jævn stigning i foderstyrken. De endelige foderkurver for begge besætninger, samt den første foderkurve med brat stigning til slutfoderstyrke på 3,1 FEsv i besætning B, kan ses i Appendiks 1. Proceduren for en eventuel efterfølgende regulering af fodermængden til hver dobbeltsti foregik én gang dagligt efter de gængse retningslinjer [1]. Der blev nedreguleret men ikke opreguleret i forhold til den optimale foderkurve. Vådfodringsanlæggene blev kontrolleret hver anden uge for blandt andet blandesikkerhed og udfodringsnøjagtighed. Begge besætninger blev fodret efter de gældende næringsstofnormer, og råvaresammensætningen for foderet i de to besætninger kan ses i Appendiks 2. Besætning A: Besætning B: Grisene blev fodret med pelleteret foder og valle i den første halvdel af afprøvningsperioden, mens de i den sidste halvdel af afprøvningsperioden blev fodret med hjemmeblandet foder og valle. Der blev anvendt én blanding fra indsættelse til levering, og der blev anvendt den samme blanding til alle fire grupper. Der blev anvendt hjemmeblandet foder uden valle i hele afprøvningsperioden. Der blev anvendt én blanding fra indsættelse til levering, og der blev anvendt den samme blanding til alle fire grupper. I begge besætninger var der fire daglige fodringer. For begge besætninger var det planlagt at opnå en partikelfordeling af kornet på mindst 60 % under 1 mm i hjemmeblandet foder. Formalingsgraden blev kontrolleret ved sigtning med Bygholmsigte, og der blev udtaget og sigtet 12 prøver af korn i besætning A og 16 prøver af korn i besætning B i løbet af afprøvningsperioden. 4

5 Registreringer Alle registreringer blev foretaget på dobbeltstiniveau. Grisenes vægt og antal blev registreret ved indsættelse i slagtesvinestalden. Antal døde og aflivede grise blev noteret med dato, vægt og årsag. For grise udtaget og overført til sygesti blev dato og årsag noteret. Ved sygdomsbehandling blev antal grise og dato for behandling registreret. Udtagning af syge eller svage grise til sygesti samt behandling af grise skete efter besætningens normale praksis. Det indbefattede, at en gris blev vejet ud af afprøvningen, hvis det vurderedes, at det var en tydelig efternøler, eller at den på anden måde havde behov for individuel pleje. Foderforbruget til hver dobbeltsti blev løbende registreret via computeren, der styrede vådfodringsanlægget. Foderforbruget pr. dobbeltsti blev opgjort for hver dobbeltsti fra indsættelse og til levering. Slagtevægt og kødprocent blev registreret via slagteriafregningen. Grisenes afgangsvægt blev beregnet ud fra slagtevægten med slagtefaktor 1,31. Foderanalyser I løbet af afprøvningsperioden blev der cirka hver 14. dag udtaget vådfoderprøver ved den anden daglige udfodring. Prøverne blev udtaget ved udfodring fra foderventiler, hvor der var påsat trevejshaner. Foderrationen pr. ventil kunne ledes ud i en beholder, hvorved der kunne udtages en repræsentativ prøve i vådfoderstrålen. Straks efter prøveudtagning blev der målt ph og temperatur i vådfoderprøverne. Prøverne blev konserveret med 4 promille myresyre for at stoppe fermenteringen, hvorefter de blev frosset ned. Hver anden måned blev der indsendt samleprøver til analyse. Inden afsendelse blev prøverne optøet og hældt sammen i en 2-liters flaske. Der blev analyseret henholdsvis 11 og 14 samleprøver af foderet fra besætning A og B for indhold af næringsstoffer. Hver anden gang blev samleprøverne analyseret for indhold af FEsv og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt for calcium og fosfor og hver anden gang for FEsv, calcium og fosfor. Analyserne blev foretaget hos Eurofins Steins Laboratorium A/S. Produktionsresultater Effekten af slutfoderkurve blev målt på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent som primære parametre. De sekundære parametre var sygdomsbehandlinger, døde og udtagne grise. 5

6 Ud fra produktionsresultaterne blev der beregnet en produktionsværdi (PV) pr. gris og en produktionsværdi pr. stiplads pr. år: PV pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. I besætning A blev foderomkostningerne beregnet som FEsv registreret udfodret til den enkelte ventil i vådfodercomputeren gange foderprisen. I besætning B blev foderomkostningerne beregnet som kg vådfoder registreret udfodret ved den enkelte ventil i vådfodercomputeren gange analyserede FEsv pr. kg vådfoder gange foderprisen. Metoden til beregning af foderomkostninger i besætning B er den normale procedure, og den afveg fra det normale i besætning A, fordi de analyserede vådfoderprøver ikke var repræsentative for den gennemsnitlige foderblanding, som grisene fik. Det skyldes, at der ikke var valle til rådighed alle dage i forsøget, men vådfoderprøverne blev kun taget de dage, hvor der var valle i foderet. PV er baseret på et gennemsnit af de seneste 5-års priser for slagtesvin og foder (1. september 2009 til 1. september 2014). Derved er PV et udtryk for grisenes biologiske respons på behandlingerne, idet prisudvikling udjævnes ved brug af 5-års priser til beregning af produktionsværdi. I beregningen af produktionsværdien blev anvendt følgende: Prisen for en 30 kg s gris: 370 kr. pr. gris 6,15 kr./kg (25-30 kg) +6,24 kr./kg (30-40 kg) Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling: 10,88 kr. pr. kg Slagtesvinefoder: 1,64 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 pct. Ved levering af grise til slagteriet blev skinkemærkenummeret, der refererer til gruppe og hold, fejlaflæst eller ikke aflæst på nogle af grisene. Hvis mere end 25 % af grisene i en dobbeltsti var fejlaflæst eller ikke aflæst, blev dobbeltstien udeladt i dataopgørelsen for at begrænse usikkerheden i opgørelsen. For de resteredende grise, som indgår i resultatopgørelsen, var der i besætning A i alt 300 grise, der var fejlaflæst eller ikke aflæst, ud af slagtede grise svarende til 5,9 % af grisene. I besætning B var der i alt 460 grise, der var fejlaflæst eller ikke aflæst, ud af slagtede grise, svarende 9,2 % af grisene. Disse procentvise afvigelser for aflæsningerne på slagteriet blev vurderet som acceptable. Da foderoptagelse, tilvækst og kødprocent blev registreret på dobbeltstiniveau, blev der korrigeret for de manglende registreringer eller fejlregistreringer af grise på slagteriet, inden produktionsværdien blev beregnet, ved at antage at manglende grise havde samme vægt og samme kødprocent som gennemsnittet af de øvrige grise leveret samme dag fra samme dobbeltsti. Produktionsværdien pr. gris blev beregnet som værdien af en gennemsnitsgris i hver dobbeltsti svarende til én observation pr. dobbeltsti, inden den statistiske analyse blev foretaget. 6

7 Statistik Produktionsværdien pr. gris og pr. stiplads pr. år blev analyseret som primære parametre og dødelighed, udtagningsprocent samt sygdomsbehandlinger blev analyseret som sekundære parametre. De statistiske analyser blev foretaget hver besætning for sig, da slagtevægten afveg mere mellem grupperne i besætning A end i besætning B. Produktionsværdien blev analyseret i MIXED-procedure i SAS som 2x2 faktorforsøg med slutfoderstyrke (2,8 og 3,1 FEsv pr. dag) og køn (so- og galtgrise) som de to faktorer. Slutfoderstyrke og køn indgik i modellen som systematiske effekter og hold indgik som tilfældig effekt. Desuden indgik vægt ved indsættelse som co-variabel. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe i forsøget. Data blev testet for normalfordeling og outliers. Desuden blev daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent statistisk analyseret i samme model som produktionsværdi. I denne test blev signifikansniveauet Bonferroni-korrigeret med faktor fire, da de fire produktionsparametre ikke er uafhængige af hinanden. Sygdomsbehandlinger, dødelighed og udtagningsprocent blev analyseret ved GENMOD-procedure i SAS. Resultater og diskussion Foderet Foderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af Appendiks 3. I begge besætninger var der god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold og det analyserede indhold af næringsstoffer. I besætning A er det analyserede indhold ikke i fuld overensstemmelse med det foder, som grisene i gennemsnit har fået, da der som nævnt ikke var valle i foderet alle dage. Da foderprøverne blev taget på dage, hvor der var valle i foderet, bekræfter analyserne kun, at der var overensstemmelse til det beregnede næringsstofindhold i optimeringerne. Det var hensigten, at kornet skulle formales således, at mindst 60 % var under 1 mm. Tabel 2 viser den opnåede gennemsnitlige partikelfordeling ved sigtning af det formalede korn på Bygholmsigte ved hjemmeblanding. Formalingen af kornet i besætning A var grovere end i besætning B. I første halvdel af afprøvningen i besætning A, hvor der blev anvendt pelleteret foder, blev der ikke foretaget sigteanalyser af foderet. 7

8 Tabel 2. Gennemsnitlig partikelfordeling fra sigtningerne af det formalede korn i hjemmeblandet foder (bestemt med en Bygholmsigte) Formaling Besætning A 1) Besætning B 2) Over 3 mm, % mm, % mm, % Under 1 mm, % ) Gennemsnit af 12 prøver af korn ved hjemmeblanding i sidste halvdel af afprøvningen 2) Gennemsnit af 16 prøver af korn ved hjemmeblanding i hele afprøvningen Sundhedsforhold Afprøvningen var ikke dimensioneret med dødelighed og sygdomsregistreringer som primære parametre, så de forskelle, der er fundet, skal tages med forbehold for, at tilfældige udsving kan have betydning for resultaterne. I besætning A var der ikke statistisk sikker forskel i dødelighed eller udtagningsprocent mellem høj og lav slutfoderstyrke eller mellem køn. Dødeligheden var i gennemsnit 1,1 % og der blev i gennemsnit udtaget 2,7 % af grisene til sygesti. Der var heller ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger mellem de to slutfoderstyrker eller mellem de to køn. Der var i gennemsnit 0,08 behandlingsdage pr. gris, og det var hovedsageligt diarrébehandlinger. I besætning B var der statistisk sikker højere dødelighed ved lav slutfoderstyrke (2,3 %) end ved høj slutfoderstyrke (1,2 %). Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette. Der var ikke statistisk sikker forskel i dødelighed mellem køn, og der var heller ikke sikker forskel i udtagningsprocenten mellem slutfoderstyrker eller mellem køn. I gennemsnit blev der udtaget 0,7 % af grisene til sygesti. Der var ikke statistisk sikker forskel i sygdomsbehandlinger mellem de to slutfoderstyrker eller mellem de to køn. Der var i gennemsnit 0,08 behandlingsdage pr. gris, og det var hovedsageligt andet end diarrébehandlinger. Samlet set var der høj sundhed i begge besætninger. Produktionsresultater Produktionsresultaterne for de fire grupper i besætning A og B fremgår af henholdsvis tabel 3 og 5 og produktionsværdien pr. gris og pr. stiplads pr. år for de to besætninger fremgår af tabel 4 og 6. Ved produktionsværdi pr. stiplads pr. år indgår daglig tilvækst i beregningen, mens daglig tilvækst ikke indgår i beregningen af produktionsværdi pr. gris. Produktionsværdien pr. gris er relevant i besætninger, hvor hverken antallet af producerede grise eller slagtevægten kan øges inden for de gældende rammer. 8

9 Der var ikke vekselvirkning mellem slutfoderstyrke og køn i hverken produktionsværdi pr. gris eller produktionsværdi pr. stiplads pr. år i de to besætninger. Det vil sige, at so- og galtgrise responderede ens ved ændring af slutfoderstyrke inden for hver besætning. Tabel 3. Produktionsresultater, besætning A Køn Sogrise Galtgrise Slutfoderstyrke, FEsv/dag 2,8 3,1 2,8 3,1 Antal hold, stk Antal grise indsat, stk Indsættelsesvægt, kg 31,4 31,6 31,7 31,5 Slagtevægt, kg 79,8 81,4 78,9 80,1 Daglig tilvækst, g 1) Foderoptagelse, FEsv/dag 1) 2,48 2,59 2,49 2,65 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1) 2,68 2,72 2,80 2,83 Kødprocent 1) 60,9 60,5 60,2 59,6 1) Gennemsnit af statistisk analyse, hvor der er korrigeret for forskel i vægt ved indsættelse Tabel 4. Produktionsværdi (PV) ved 5-års priser, besætning A Køn Sogrise Galtgrise Effekt af: Slutfoderstyrke, FEsv/dag 2,8 3,1 2,8 3,1 Køn Slutfoderstyrke PV pr. gris, kr PV pr. gris, indeks *** 1) NS 2) PV pr. stiplads pr. år, kr PV pr. stiplads pr. år, indeks *** 1) NS 2) 1) Statistisk sikker (p<0,001) 2) Ikke statistisk sikker Effekt af køn I begge besætninger var der statistik sikker forskel mellem kønnene i både produktionsværdi pr. gris og pr. stiplads pr. år. I besætning A var galtgrisenes produktionsværdi pr. gris i gennemsnit for de to slutfoderstyrker 26 kr. lavere end for sogrisene. Galtgrisenes produktionsværdi pr. stiplads pr. år var gennemsnitligt 120 kr. lavere end for sogrisene. I besætning B var forskellene mellem kønnene mindre, da galtgrisenes produktionsværdi pr. gris og pr. stiplads pr. år var henholdsvis 19 kr. og 93 kr. lavere end for sogrisene. I begge besætninger skyldes forskellene i produktionsværdierne lavere tilvækst, dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent for galtgrisene end for sogrisene. I besætning A var der større forskel i foderudnyttelsen mellem kønnene (0,12 FEsv/kg tilvækst) end i besætning B (0,07 FEsv/kg tilvækst), og det er en væsentlig årsag til de lave produktionsværdier for galtgrisene i besætning A. I en besætning i en anden afprøvning er der også fundet forskelle i produktionsresultaterne mellem so- og galtgrise ved restriktiv vådfodring på samme niveau som i besætning A [3]. 9

10 Tabel 5. Produktionsresultater, besætning B Køn Sogrise Galtgrise Slutfoderstyrke, FEsv/dag 2,8 3,1 2,8 3,1 Antal hold, stk Antal grise indsat, stk Indsættelsesvægt, kg 30,6 30,2 31,2 30,6 Slagtevægt, kg 80,7 81,0 79,3 80,2 Daglig tilvækst, g 1) Foderoptagelse, FEsv/dag 1) 2,49 2,64 2,50 2,67 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1) 2,44 2,45 2,50 2,52 Kødprocent 1) 60,5 59,9 59,9 59,2 1) Gennemsnit af statistisk analyse, hvor der er korrigeret for forskel i vægt ved indsættelse Tabel 6. Produktionsværdi (PV) ved 5-års priser, besætning B Køn Sogrise Galtgrise Effekt af: Slutfoderstyrke, FEsv/dag 2,8 3,1 2,8 3,1 Køn Slutfoderstyrke PV pr. gris, kr PV pr. gris, indeks *** 1) * 2) PV pr. stiplads pr. år, kr PV pr. stiplads pr. år, indeks *** 1) ** 3) 1) Statistisk sikker (p<0,001) 2) Statistisk sikker (p<0,05) 3) Statistisk sikker (p<0,01) Effekt af slutfoderstyrke I besætning A var der ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved at anvende lav (2,8 FEsv pr. dag) eller høj (3,1 FEsv pr. dag) slutfoderstyrke. Den uændrede produktionsværdi ved at gå fra lav til høj slutfoderstyrke dækker dog over forskelle i de enkelte produktionsresultater, der opvejer hinanden økonomisk. I besætning B var produktionsværdien pr. stiplads pr. år statistisk sikkert 22 kr. højere ved slutfoderstyrke på 3,1 FEsv pr. dag end ved 2,8 FEsv pr. dag. I en besætning i en anden afprøvning er der også fundet højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år i samme størrelsesorden som i besætning B ved at øge slutfoderstyrken fra 2,8 til 3,1 FEsv pr. dag [3]. Dette viser, at der kan være en økonomisk gevinst ved at øge slutfoderstyrken i nogle besætninger, men det forudsætter, at man kan udnytte højere daglig tilvækst til at øge slagtevægten eller producere flere grise. Både foderoptagelse og tilvækst steg statistisk sikkert fra lav til høj slutfoderstyrke for begge køn i begge besætninger, men i besætning A var det mest udtalt for galtgrisene. Der var altså en vekselvirkning mellem køn og slutfoderstyrke for foderoptagelse og tilvækst i besætning A. Ved den lave slutfoderstyrke var foderoptagelsen ikke statistisk sikker forskellig mellem so- og galtgrise i besætning A, mens foderoptagelsen var statistisk sikkert højere for galtgrisene end for sogrisene ved 10

11 den høje slutfoderstyrke. Det viser, at galtgrisene havde en større appetit end sogrisene efter 60 kg i denne besætning. Der var som følge af det en mindre forskel i daglig tilvækst mellem so- og galtgrise ved høj slutfoderstyrke end ved lav slutfoderstyrke, da sogrisene havde bedre foderudnyttelse end galtgrisene. I besætning B var der ingen sikker vekselvirkning mellem slutfoderstyrke og køn for foderoptagelsen, så sogrisene kunne altså æde næsten lige så meget som galtgrisene ved den høje slutfoderstyrke. Tilsvarende var der ingen vekselvirkning mellem slutfoderstyrke og køn for daglig tilvækst i besætning B. Det er uvist, hvad der er årsagen til forskellen i sogrisenes appetit i besætning A og B. I begge besætninger var der som nævnt en god sundhed. Foderudnyttelsen og tilvæksten var generelt bedre i besætning B end i besætning A. En del af forklaringen kan være, at foderet var meget fint formalet i besætning B (tabel 2). Tidligere afprøvninger med slagtesvin har vist, at fint formalet foder giver en bedre foderudnyttelse [4], [5], [6], [7], hvorfor den fine formaling kan have forbedret fordøjeligheden af foderet i grupperne i besætning B. Andre forhold kan også have haft betydning, da den målte forskel i formalingsgrad af kornet ikke alene kan forklare den relativt store forskel i den gennemsnitlige foderudnyttelse mellem besætningerne (0,28 FEsv/kg tilvækst). Det skal dog bemærkes, at besætning A anvendte pelleteret foder i første halvdel af afprøvningen, og da formalingsgraden ikke blev målt i denne periode i besætning A, er det uvist, hvad den gennemsnitlige forskel i formalingsgraden har været mellem besætning A og B. I besætning A blev foderudnyttelse og kødprocent forringet statistisk sikkert ved at gå fra lav til høj slutfoderstyrke og forskellene var næsten ens for begge køn, det vil sige, at der ikke var statistisk sikker vekselvirkning mellem køn og slutfoderstyrke. I besætning B var der tendens til dårligere foderudnyttelse (p=0,06) og statistisk sikkert dårligere kødprocent ved at hæve slutfoderstyrken, og der var ingen vekselvirkning mellem køn og slutfoderstyrke. Hvis der er problemer med dårlig foderudnyttelse eller lav kødprocent i en besætning, kan det derfor ikke anbefales kun at sænke slutfoderstyrken for galtgrisene, da der kan forventes lige så stor effekt ved at sænke slutfoderstyrken for sogrisene. Desuden vil galtenes tilvækst blive endnu lavere end sogrisenes, hvis de får en mindre fodermængde end sogrisene, og slagtevægten vil derfor bliver lavere for galtgrisene. I besætning A blev foderudnyttelsen altså statistisk sikkert forringet ved at hæve slutfoderstyrken i modsætning til i besætning B. Dette er den primære årsag til, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år ikke blev forbedret ved at hæve slutfoderstyrken i besætning A, som det blev set i besætning B. I besætninger, hvor foderudnyttelsen bliver væsentligt forringet ved at hæve slutfoderstyrken, kan man således ikke forvente, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år øges, hvis slutfoderstyrken hæves. Tilvæksten indgår som nævnt ikke i beregning af produktionsværdi pr. gris, men tilvæksten har dog betydning for, hvor høj slagtevægten bliver, hvis produktionstiden pr. hold er en begrænsende faktor. I besætning A var slagtevægten 1,4 kg højere ved den høje slutfoderstyrke end ved den lave slutfoderstyrke som gennemsnit for de to køn, idet produktionstiden pr. hold var en begrænsende faktor. Det bevirkede, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdien pr. gris ved høj og 11

12 lav slutfoderstyrke i besætning A, da dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent ved høj slutfoderstyrke blev opvejet af højere slagtevægt og dermed højere salgspris pr. gris. I besætning B var slagtevægten kun 0,6 kg højere ved den høje slutfoderstyrke end ved den lave slutfoderstyrke i gennemsnit af de to køn. Denne marginale højere slagtevægt kunne ikke helt opveje det økonomiske tab pr. gris, som især skyldes lavere kødprocent men også dårligere foderudnyttelse. Produktionsværdien pr. gris var derfor statistisk sikkert 4 kr. lavere ved den høje slutfoderkurve end ved den lave slutfoderkurve i besætning B. Hvis foderudnyttelsen var mere påvirket af slutfoderstyrken, som den var i besætning A, havde det økonomiske tab pr. gris været større ved høj slutfoderstyrke. Dette viser, at hvis produktionsomfanget, det vil sige slagtevægten eller antal producerede grise pr. år, ikke kan øges inden for de givne rammer, vil der ikke være økonomisk gevinst ved at hæve slutfoderstyrken, men der vil derimod være et økonomisk tab. Slutfoderkurven skal derfor ikke være højere, end det der kræves, for at grisene når den optimale slagtevægt indenfor den produktionstid, der er til rådighed for hvert hold. Konklusion Afprøvningen viste, at høj slutfoderstyrke (3,1 FEsv pr. dag) medførte 22 kr. højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år end lav slutfoderstyrke (2,8 FEsv pr. dag) i én af to besætninger med høj tilvækst. Dette skyldes højere tilvækst ved høj slutfoderstyrke men lavere kødprocent, mens foderudnyttelsen kun blev marginalt forringet ved høj slutfoderstyrke i denne besætning. I den anden besætning var der ikke sikker forskel i produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved høj og lav slutfoderstyrke, da øget daglig tilvækst blev økonomisk opvejet af dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent. I besætninger, hvor foderudnyttelsen bliver væsentligt forringet ved at hæve slutfoderstyrken, kan man således ikke forvente, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år øges, hvis slutfoderstyrken hæves. Produktionsværdien pr. gris var 4 kr. lavere ved høj slutfoderstyrke i en besætning, hvor der ikke var væsentlig forskel i slagtevægten ved lav og høj slutfoderstyrke. Det skyldtes især lavere kødprocent ved høj slutfoderstyrke i denne besætning. Slutfoderkurven skal derfor ikke være højere, end det der kræves, for at grisene når den optimale slagtevægt indenfor den produktionstid, der er til rådighed for hvert hold. Hvis slutfoderstyrken er for høj, vil det medføre et økonomisk tab pr. gris på grund af lavere kødprocent og i nogle besætninger også på grund af dårligere foderudnyttelse. Galtgrisene havde kr. lavere produktionsværdi pr. stiplads pr. år end sogrisene på grund af lavere tilvækst, dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent. Forskellene i foderudnyttelse og kødprocent mellem høj og lav slutfoderstyrke var næsten ens for begge køn. Hvis der er problemer med dårlig foderudnyttelse eller lav kødprocent i en besætning, kan det derfor ikke anbefales kun at sænke slutfoderstyrken for galtgrisene, da der kan forventes lige så stor effekt ved at sænke slutfoderstyrken for sogrisene. Hvis galtgrisene fodres med lavere slutfoderstyrke end sogrisene, vil 12

13 det desuden resultere i, at galtgrisene får en lavere slagtevægt end sogrisene på grund af den dårligere foderudnyttelse hos galtgrisene. Referencer [1] Vils, E.; Pedersen, A. Ø.; Olsen, T. N.; Korneliussen, J. (2002): Tjekliste vedrørende vådfoder til svin. Notat nr. 0248, Landsudvalget for Svin, Dansk Landbrugsrådgivning og Landscentret Svin [2] Pedersen, A. Ø.; Jensen, T. (2011): Fodringsstrategi og kønsvis opdeling ved vådfodring i FRATS-stier. Meddelelse nr. 904, Videncenter for Svineproduktion [3] Pedersen, A. Ø.; Holm, M. (2015): Vådfoder eller tørfoder til so-, galt- og hangrise. Meddelelse nr. 1023, Videncenter for Svineproduktion [4] Jørgensen, L.; Hansen, C. F.; Kjærsgaard, H. D.; Bach Knudsen, K. E.; Jensen, B. B. (2002): Partikelfordeling i melfoder til slagtesvin. Effekt på produktivitet, salmonellaforekomst og på mikrobielle og fysiske/kemiske forhold i mave-tarmkanalen. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin [5] Sloth, N. M.; Tybirk, P.; Dahl, J.; Christensen, G. (1998): Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonellaforebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin [6] Hansen, C. F.; Callesen, J. (2000): Effekt af formalingsgrad på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin [7] Rasmussen, D. K. (2013): Fin formaling af korn i vådfoder forbedrer produktiviteten. Meddelelse nr. 981, Videncenter for Svineproduktion Deltagere Projektleder: Brian Fisker, Videncenter for Svineproduktion Teknikere: Ann Edal, Linda Sandberg Pedersen og Tommy Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr. 965 Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: 3663-D og 3663-D //NJK// 13

14 Appendiks 1 Foderkurver, besætning A Dag Vægt, kg (ca.) Gruppe 1 og 2, FEsv pr. dag Gruppe 3 og 4, FEsv pr. dag ,00 1, ,30 1, ,65 1, ,80 1, ,98 1, ,25 2, ,45 2, ,60 2, ,75 2, ,80 2, ,80 3, ,80 3, ,80 3, ,80 3, ,80 3, ,80 3, ,80 3,10 14

15 Foderkurver, besætning B Den første kurve med slutfoderstyrke på 3,1 FEsv (gruppe 3 og 4) blev brugt i 8½ måned, mens den anden kurve blev brugt i de sidste syv måneder af afprøvningsperioden. Dag Vægt, kg (ca.) Gruppe 1 og 2, FEsv pr. dag Gruppe 3 og 4, FEsv pr. dag 1. kurve 2. kurve ,65 1,65 1, ,95 1,95 1, ,40 2,40 2, ,58 2,58 2, ,75 2,75 2, ,80 3,10 2, ,80 3,10 2, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3, ,80 3,10 3,10 15

16 Appendiks 2 Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i procent ( kg), besætning A Gruppe 1-4 Pelleteret foder 1) 1-4 Hjemmeblandet foder 2) Hvede 10,15 9,87 Hvedeklid 0,34 - Byg 7,79 8,70 Sojaskrå 5,21 6,11 Solsikkeskrå 0,42 - Rapsskrå 0,42 - Palmefedt 0,10 - Melasse 0,04 - Vitamin, mineraler, aminosyrer og xylanase 0,64 0,67 Valle 69,42 72,94 Vand 5,50 1,73 1) Vægtet gennemsnit af fire foderoptimeringer. De fire optimeringer er vægtet på baggrund af antal foderprøver fra hver optimering, henholdsvis 1, 1, 2 og 2 prøver. Pelleteret foder blev anvendt i første halvdel af afprøvningen 2) Vægtet gennemsnit af tre foderoptimeringer. De tre optimeringer er vægtet på baggrund af antal foderprøver fra hver optimering, henholdsvis 1, 3 og 1 prøver. Hjemmeblandet foder blev anvendt i anden halvdel af afprøvningen Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i procent ( kg), besætning B Gruppe 1-4 Hvede 11,09 Byg 5,72 Majs 5,69 Tilskudsfoder, inkl. fytase og xylanase 8,10 Vand 69,40 Vægtet gennemsnit af tre foderoptimeringer. De tre optimeringer er vægtet på baggrund af antal foderprøver fra hver optimering, henholdsvis 2, 9 og 3 prøver 16

17 Appendiks 3 Vådfoderblandingens deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer, besætning A Grupper Beregnet 1) Analyseret 2) Tørstof, % 25,59 24,80 Råprotein, % 4,98 4,80 Råfedt, % 0,79 0,70 FEsv pr. 100 kg 31,14 30,68 FEsv pr. 100 kg tørstof 121,68 123,71 Calcium, g/kg 2,18 2,22 Fosfor, g/kg 1,54 1,57 Lysin, g/kg 2,79 2,55 Methionin, g/kg 0,79 0,72 Cystin, g/kg 0,85 0,86 Treonin, g/kg 1,93 1,81 1) Vægtet gennemsnit af syv foderoptimeringer. De syv optimeringer er vægtet på baggrund af antal foderprøver fra hver optimering, henholdsvis 1, 1, 2, 2, 1, 3 og 1 prøver/analyser 2) Gennemsnit af 11 analyser for tørstof, råprotein, råfedt og FEsv. Gennemsnit af seks analyser for calcium og fosfor og aminosyrerne Vådfoderblandingens deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer, besætning B Grupper Beregnet 1) Analyseret 2) Tørstof, % 24,76 24,30 Råprotein, % 4,80 4,80 Råfedt, % 1,02 1,00 FEsv pr. 100 kg 31,72 30,68 FEsv pr. 100 kg tørstof 128,13 126,26 Calcium, g/kg 2,37 2,09 Fosfor, g/kg 1,42 1,32 Lysin, g/kg 2,74 2,65 Methionin, g/kg 0,80 0,72 Cystin, g/kg 0,90 0,86 Treonin, g/kg 1,77 1,77 1) Vægtet gennemsnit af tre foderoptimeringer. De tre optimeringer er vægtet på baggrund af antal foderprøver fra hver optimering, henholdsvis 2, 9 og 3 prøver/analyser 2) Gennemsnit af 14 analyser for tørstof, råprotein, råfedt og FEsv. Gennemsnit af ni analyser for calcium og fosfor. Gennemsnit af syv analyser for aminosyrerne 17

18 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 984 Gevinsten ved hangrise i fht. galte var størst ved ad lib tørfodring i forhold

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! v/ Bjarne Knudsen DB pr. gris ud fra prognose Notering: 10,69 kr/kg (+ 0,70 kr/kg) Foderpris: 1,65 kr/fe diverse omk.: 10 kr/gris Foderforbrug: 2,75 FE/kg tilvækst

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Effekt af og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Sider: 21 Type: Meddelelse Nr. 488 Forfatter: Pedersen, Anni Øyan

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere