Handiccappolitik Slutstatus på Handleplan

Transkript

1 Handiccappolitik Slutstatus på Handleplan

2 INDLEDNING Hjørring Kommune vedtog i februar 2012 en Handicappolitik, der har til formål at sikre, at borgere med handicap har mulighed for at deltage i samfundslivet. Politikken har ikke i sig selv forslag om konkrete initiativer og handlinger, men er et værktøj for kommunens indsats på handicapområdet. Handicappolitikken suppleres derfor af toårige handleplaner, der udarbejdes af de enkelte udvalgsområder. Handleplanerne beskriver de konkrete initiativer og aktiviteter, der forventes gennemført indenfor det pågældende udvalgsområde i handleplansperioden. For Handleplan er hovedtemaet Inklusion med særligt fokus på kommunikation i øjenhøjde. Formålet hermed er at styrke den ligeværdige og inkluderende dialog mellem borger og kommune. I det følgende præsenteres et sammendrag af slutstatus på Handleplan Slutstatussen er opdelt i forvaltningsområder, hvorunder de enkelte handleplaner præsenteres med mål, status og det videre arbejde. 2

3 ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET Den fremrykkede rehabiliteringsindsats... 4 Fleksjob med udvikling... 4 Parat til job igen... 5 BØRNE- OG UNDERVISNINGSOMRÅDET Skoleområdet... 6 Dagtilbudsområdet... 6 Børne- og Familieområdet - Myndighed... 7 Børne- og Familieområdet - SSP & PPR... 8 Børne- og Familieområdet - Sundhedsplejen... 8 Børne- og Familieområdet - Center for børn, unge og familier... 9 FRITIDSOMRÅDET Administrative rutiner, koordinering og helhedsvurderinger...10 Aktiviteter for børn og unge med handicap og særlige behov...11 Fortrinsret til idrætsfaciliteter - på udvalgte tidspunkter...12 Tilgængelighed og brug af kommunens faciliteter på fritids- og kulturområdet...13 KULTUR-, BOSÆTNINGS- OG BIBLIOTEKSOMRÅDET Behovsafklaring og udvikling af løsninger efter nedlæggelsen af lydavisen...14 TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET Digitaliseringsprojekter...15 GIS...15 Tilgængelighed i forhold til anlægsprojekter...16 Beboerdemokrati / beboerrepræsentation...17 SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET Botilbud for borgere med udviklingshæmning...18 Socialpsykiatri- og Udsatteområdet - Botilbud for unge voksne...20 Socialpsykiatri- og Udsatteområdet - Botilbud for ældre med psykiske lidelser (Mosbjerghus)...21 Dagtilbud...22 Erhvervet hjerneskade...23 Bispehuset

4 ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET Den fremrykkede rehabiliteringsindsats Det er den overordnede målsætning at forebygge langvarige sagsforløb og få flere personer i job og uddannelse, herunder i job på særlige vilkår. I løbet af 2018 er der bl.a. blevet iværksat yderligere indsatser for borgere med ADHD samt misbrugsindsatser. De forventede gevinster ved investeringen er opnået samtidig med, at der har været en betydelig jobeffekt for borgerne med langvarige sagsforløb bag sig. Der vil blive arbejdet videre med indsatsen. Fleksjob med udvikling Det er den overordnede målsætning, at få flere fleksjobberettigede personer formidlet til fleksjob med få timer til at opnå progression i deres timetal. Den særlige indsats har bl.a. resulteret i at Jobcenter Hjørring i de landsdækkende målinger, er gået fra en 86. plads til en 45. plads (indenfor en periode på 9 måneder). Der vil nu blive arbejdet videre med at tilpasse opfølgningsintervallerne til den enkelte borger og virksomheder. 4

5 Parat til job igen Det er målsætningen at gøre borgeren i stand til, på egen hånd, at løse opgaver i konkrete jobsituationer, med IKT-hjælpemidler (Informations- og Kommunikative Teknologiske hjælpemidler) og strategier som kompensation for kognitive vanskeligheder. Det fremgår bl.a. af forvaltningens slutstatus, at alle borgere har opnået stabilt frem-møde til undervisningen. Flere har kunnet overføre indholdet af undervisningen til jobsituationen. CKU har indledt et samarbejde med Helhedstilbuddet, hvori Parat til job igen indgår som ét af fokuspunkterne og tilbuddet retter sig især mod de mange borgere, som ikke er aktuelle i IPS-sammenhæng. Der vil blive arbejdet videre med indsatsen. 5

6 BØRNE- OG UNDERVISNINGSOMRÅDET Skoleområdet et er, at skole og forældre samskaber en udviklingsproces for barnets læring og trivsel gennem god kommunikation. Skoleområdet har opnået en fortløbende opmærksomhed på, hvad det åbne, tillids-fulde og respektfulde samarbejde mellem ansatte og forældre har betydet for elever-nes udvikling og trivsel. Desuden er der færre elevsager, der kræver inddragelse af leder, grundet dårlig kommunikation mellem parterne. Dette arbejde er en fortløbende proces, hvor vi til stadighed arbejder med de mål, vi satte os ved midtvejsstatus i ene har fokus på, at der skal være opfølgende diskussion i teamet i forhold til egen praksis, herunder de ønskede tiltag vedrørende det gode forældresamarbejde i de enkelte tiltag. Dagtilbudsområdet 6 et er at opnå et tidligt kendskab til børn med særlige udfordringer og til tværfaglige muligheder, samt at opnå tydelige arbejdsgange i den tidlige opsporing, opfølgning og brobygning. Trivselsforum (tværfagligt kompetenceteam for 0-2 års området) er blevet etableret. Heri bliver der løbende afholdt møder, og der samarbejdes på tværs af faggrupper. Igennem trivselsforum er der etableret tydelige arbejdsgange i den tidlige opsporing, opfølgning og brobygning. Børnelinealen er blevet implementeret, og dermed har medarbejderne fået et redskab, de kan bruge i arbejdet med tidlig opsporing.

7 Der er blevet etableret samarbejde med Handicapafdelingen og PPR om at vidensdele, og om at udvikle fælles udredningsmateriale, således at arbejdsgangene smidiggøres, og det tværfaglige samarbejde styrkes. Dagtilbudsområdet vil fastholde de opnåede mål og løbende udvikle på, at målene justeres og optimeres. Børne- og Familieområdet - Myndighed et er, at medarbejderne i Myndighed opkvalificeres i procesfacilitering og samtaleteknik i retning af en mere løsningsfokuseret og inddragende tilgang til samarbejdet med borgeren og borgerens netværk. Medarbejderne i Myndighed har gennemført kursus i Signs of Safety og Empowerment i samtalen, hvilket har gjort dem bedre til procesfacilitering, og har givet dem flere samtaleteknikker i retning af en mere løsningsfokuseret og inddragende tilgang til deres samarbejde med borgeren og borgerens netværk. Vi vil fortsætte arbejdet med at implementere og fastholde de nye metoder (Signs og Safety og Empowerment i samtalen), således at de bliver en integreret del af samarbejdet med borgeren, borgerens netværk og samarbejdspartnere. 7

8 Børne- og Familieområdet - SSP & PPR et er, at medarbejderne kompetenceløftes med specialiseret faglig viden, således at dette kan sikre børn, unge og deres familier bedst mulige løsninger i forhold til pro-blemstillinger. SSP og PPR har gennemført et større kursusforløb i temaerne autismespektrumforstyrrelser, angst og intervention heri samt tilknytningsforstyrrelser/mentalisering. Kursusforløbene har resulteret i, at man i SSP og PPR har fået styrket specialviden og kompetencer til rådgivning og vejledning af samarbejdspartnere og forældre. Der arbejdes fortsat med den nye viden, og konkret ind i det enkelte tværteam ift., hvordan personalet kan anvende det i rådgivningsøjemed i samarbejde med skoler, dagtilbud og forældre/familier. Således finder en fastholdelse og integrering af den nye viden sted i såvel almenområdet som specialområdet. Børne- og Familieområdet - Sundhedsplejen et er, at medarbejdernes nuværende kompetencer kvalificeres, således at det kan sikre forældre, børn og unge bedst mulige løsninger i forhold til gældende pro-blemstillinger. Derudover er målet at inddrage forældre/omsorgspersoner, børn og unge i det omfang, det er muligt i forhold til at finde løsninger på aktuelle problemstil-linger.w I Sundhedsplejen er en gruppe sundhedsplejersker blevet uddannet i mentalisering, og den svære samtale har ligget implicit i de kurser, som sundhedsplejen har deltaget i i løbet af året. Uddannelsen har medført, at sundhedsplejen har opnået konkrete redskaber, som har medvirket til at kvalificere den inddragende kommunikation. 8

9 Børne- og Familieområdet - Center for børn, unge og familier et er, at medarbejderne opkvalificeres i at kommunikere samt afholde samtaler med barnet, den unge, familien og netværket på en mere inddragende måde. I center for børn, unge og familier har alle medarbejdere gennemført uddannelse i mentalisering og empowerment, hvilket har resulteret i, at medarbejderne har opnået konkrete redskaber, som både kvalificerer deres kommunikation og deres terapeuti-ske arbejde med børn, unge og familier. Vi vil arbejde videre med at implementere og forankre mentalisering og Empowerment i vores daglige praksis. Vi ønsker, at børn, unge og familier føler sig set, hørt og mødt i vores kommunikation. 9

10 FRITIDSOMRÅDET Administrative rutiner, koordinering og helhedsvurderinger Indsatsen vedrørende rutiner, koordinering og helhedsvurderinger har haft som mål at udmønte handicappolitikken på alle niveauer og indenfor alle opgaveområder under By, Kultur, Erhverv. Værktøjerne har været et yderligere fokus på handicaprelaterede emner i de forskel-lige udviklings- og anlægsprojekter samt i den løbende drift. Det vurderes, at den viden, der er til handicaprelaterede emner og muligheder både internt i administrationen og eksternt, øges kontinuerligt. Hertil kommer en større be-vidsthed om området, hvilket betyder, at emnet løbende indgår i den daglige drift og i nye initiativer. Hertil kommer, at der i perioden har været tæt samarbejde med såvel Handicaprådet samt Tilgængelighedsudvalget i forbindelse med konkrete projekter mv. Fremadrettet fortsættes ad samme spor med helhedssyn og øget samarbejde med aktører. 10

11 Aktiviteter for børn og unge med handicap og særlige behov Udvikling af aktiviteter for børn og unge med funktionsnedsættelser og særlige behov er et af midlerne for at nå målsætningen om inklusion i det lokale foreningsliv via særlige tilbud eller via de almene tilbud. Der blev i foråret 2017 afviklet en større temadag i et samarbejde mellem Folkeoplysningsudvalget, Handicaprådet, Fritids-, Kulturog Bosætningsudvalget og administrationen. Et af succeskriterierne var mange interessante og relevante ansøgninger til en nyoprettet pulje til aktiviteter for målgruppen, og igangsættelse af nye eller udvidede tilbud. Tilsvarende er en udbygget dialog mellem foreninger og andre aktører, samt Hjørring Kommune, en nødvendig forudsætning for at komme tættere på målet. Der er taget en lang række initiativer indenfor området, og det er indsatsområdet med størst bevågenhed. Følgende initiativer er iværksat: Afholdt succesfyldt inspirationsaften/temadag i Vrå i maj 2017 Den stille inklusion. Nedsat en inspirationsgruppe med deltagelse af næstformand fra politisk udvalg; repræsentanter fra Handicaprådet og Fritids- og Folkeoplysningsudvalget samt fra administrationen. Drøftet samarbejdsprojekt med Frederikshavn Kommune under Fritidsalliancen. Informeret om og uddelt midler fra Pulje til støtte af foreningstilbud til børn og unge med særlige behov der er tildelt støtte til 7 foreninger indenfor forskellige idrætsgrene/aktiviteter; herunder også koordineret med Forebyggelsespuljen under Børne-, Fritidsog Undervisningsudvalget. Udbygget samarbejdet og intern koordinering mellem forvaltninger i Hjørring Kommune; især begyndende samarbejde med initiativer på Voksenhandicapområdet, ligesom der er samarbejde med decentralt niveau via Hjørring Skolen. 11

12 Efterspurgt elektronisk pjece over tilbud er under udarbejdelse. Inspirationsgruppen har deltaget i udarbejdelsen af ansøgningen om vært-skab til Special Olympics 2020, hvor Hjørring Kommune var med i opløbet om værtskab. Udbygget samarbejdet med relevante organisationer på området f.eks. Parasport Danmark og DGI. Sonderet muligheder for deltagelse i Bevæg dig for Livet-initiativet, hvor både DGI og Parasport Danmark er partnere. Det ventes, at der også fremadrettet vil være et højt aktivitetsniveau på indsatsområdet. Fortrinsret til idrætsfaciliteter - på udvalgte tidspunkter Idéen med at give borgere med funktionsnedsættelse fortrinsret til idrætsfaciliteter på visse tidspunkter er at fremme mulighederne for bevægelse, samvær og inklusion. Øget information til og dialog med foreningerne og målgrupperne er et af virkemidlerne til at tilbuddet benyttes yderligere. et er nået, såfremt de omtalte foreninger har mulighed for at tilrettelægge aktiviteterne på de ønskede tidspunkter indenfor fortrinsretten eller udenfor. Der har ikke været en planlagt særlig informationskampagne om mulighederne. Der er løbende informeret til foreninger, når det har været relevant. Ganske få foreninger/institutioner har benyttet sig af tilbuddet om fortrinsret. Det er fortsat relevant med en fortrinsret til borgere med funktionsnedsættelser, men omvendt er initiativet integreret i løbende drift, hvorfor det ikke er nødvendigt med særskilt fokus. 12

13 Tilgængelighed og brug af kommunens faciliteter på fritids- og kulturområdet Der er et mål om at øge tilgængeligheden i alle faciliteter indenfor fritids- og kulturområdet. Samtidig skal dette udstrækkes til alle faciliteter og projekter indenfor By, Kultur og Erhverv. Samtænkning af Handicappolitikken i alle anlægsarbejder og allerede i projektstadiet er et af de væsentlige værktøjer. Dette fordrer en god dialog med alle interessenter på området. Der er et godt samarbejde med Tilgængelighedsudvalget, som fortsat kan udbygges via yderligere dialog. De tiltag, der tages indenfor Hjørring Hallernes regi, bestemmes i høj grad af bruger- eller foreningsønsker om forbedringer i kombination med de anlægsmidler, der afsættes. Siden ultimo 2016 og til oktober 2018 har der været en række mindre projekter, der har været rettet mod tilgængelighed: Der er i perioden foretaget en række mindre forbedringer forbedringer som dog har stor betydning for tilgængelighed mv. Det vedrører projekter i Bagterp Hallen; i Park Vendia; i Vandhuset samt i forbindelse med de kommende udbygninger af Hjørring Stadion. Tilgængelighed er en integreret del af eksempelvis Hjørring Hallernes vurderinger ved nybyggeri eller forbedringer og indsatsen overgår derfor til løbende drift. 13

14 KULTUR-, BOSÆTNINGS- OG BIBLIOTEKS- OMRÅDET Behovsafklaring og udvikling af løsninger efter nedlæggelsen af lydavisen Det er målet, at de tidligere brugere af lydavisen så vidt muligt, skal sikres samme informationsniveau som før ophør af lydavisen. Brugernes individuelle behov afdækkes i 2017, og det forsøges at finde individuelle løsninger for hver enkelt bruger. Netop en meget tæt dialog mellem borgeren og Hjørring Bibliotekerne og Kommunikation i øjenhøjde er helt afgørende for, at målet kan indfries. Der er gennemført en brugerundersøgelse af alle berørte borgeres situation, udfordringer og handlemuligheder i foråret Analysen er gennemført af en konsulent i Dansk Blindesamfund og Hjørring Bibliotekerne. Analysen blev drøftet på møde i Handicaprådet d. 18. maj 2017, som tog analysen til efterretning og opfordrede til, at der blev fundet individuelle løsninger for de borgere, der var berørt. Der var i Handicaprådet bred enighed om, at lydavisen allerede var teknologisk forældet, og ikke det rette værktøj til at sikre tilgængelighed til informationer for blinde og svagtseende. Det er vurderingen, at der netop er fundet tilfredsstillende individuelle løsninger for praktisk taget alle modtagere af lydavisen. Omkring 80 % af de berørte borgere havde fundet egne løsninger, og det er under 20 brugere af lydavisen, hvor det er forsøgt at finde yderligere løsninger via individuelle tiltag. Det handler om: nye teknologiske/digitale løsninger, besøgsven der læser nyheder op og lignende. Endelig skal det bemærkes, at der er en række borgere, hvis funktionsniveau allerede var nedsat, og at det ikke var relevant med nye løsninger. Hjørring Kommune vil, blandt andet sammen med Dansk Blindesamfund, holde sig orienteret om nye teknologiske løsninger, der kan øge blinde og svagtseendes tilgængelighed til informationer. 14

15 TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET Digitaliseringsprojekter På Teknik- og Miljøområdet arbejdes der med et digitaliseringsprojekt, der skal medvirke til et kontinuerligt fokus på optimering af Hjørring Kommunes hjemmesider. Indsatsen fokuserer på information vedrørende mobilitet og tilgængelighed i kommunens offentlige bygninger, tilgængelighed på hjoerring.dk for personer med nedsat synsevne, samt tilgængelighed på Hjørring Kommunes hjemmeside for personer med nedsat læseevne og/eller andet modersmål end dansk. Der arbejdes på at leve op til EU s webtilgængelighedskrav, og vores leverandør har udarbejdet en analyse af tilgængeligheden på vores website, og de nødvendige foranstaltninger vil blive foretaget i løbet af Vi arbejder videre med en sikring af vores hjemmesider, så de lever op til tilgængeligheden i de nye skærpede krav. Desuden fastholdes vedligeholdelsen og opgraderingen af information vedrørende tilgængelighed på hjoerring.dk. GIS et er et kontinuerligt fokus på optimering af Hjørring Kommunes informationskanaler, når det gælder stier og friluftsfaciliteter. Herunder et interaktivt kort over handicapvenlige stier på hjoerring.dk og kortmateriale i trykt form. 15

16 I samarbejde med de nordjyske kommuner har vi lavet en fælles datastruktur for friluftsdata, hvor en rute/facilitet kan defineres som handicapegnet eller handicapvenlig. Handicapegnede ruter skal overholde helt specifikke krav ift. fysisk tilgængelighed. Handicapvenligt betyder, at der er taget udvidede hensyn i forhold til adgangsforhold, men det lever ikke op til de standardiserede krav i forhold til fysisk tilgængelighed, og det vi oftest betegner som handicapegnet. Vi vil typisk kun kunne angive, at det er handicapvenligt. Vi vil arbejde videre med at registrere stier og faciliteter, som er handicapvenlige, og afklare, hvilke kortløsninger forskellige grupper af borgere med handicap har brug for. Tilgængelighed i forhold til anlægsprojekter et er, at der tages hensyn til handicappede i forbindelse med udformning af nye, større anlægsprojekter. Således søges der indarbejdet løsninger, der letter brugen af anlæggene for handicappede. Dette særligt i forbindelse med anlæg af nye stier og pladser, samt anlæg af nye veje og ombygning af kryds i byområder. Der har bl.a. været dialog med Tilgængelighedsudvalget omkring udformningen af op-/nedgang til gangtunnel under jernbanen i Vrå, i forhold til at få nogle gode forhold for passage af gangtunnellen. Øge samarbejdet med Tilgængelighedsudvalget i forhold til anlægs- og trafiksikkerhedsprojekter. 16

17 Beboerdemokrati / beboerrepræsentation Der ønskes et tiltag, som målrettes handicappede, og forbedrer deres muligheder for at indgå i beboerdemokratier og beboerrepræsentationer. At de ressourcesvage beboere på ældrecentret Vesterlund nu har deres egne repræsentanter i afdelingsbestyrelsen. Ligesom, at psykiatribrugerne på Tørholmsvej nu kan deltage i bestyrelsesarbejdet og det øvrige beboerdemokrati. Desuden er god og tilgængelig digital kommunikation blevet sat på dagordenen i boligselskaberne. Modellerne for repræsentation af ressourcesvage beboere evalueres i løbet af Erfaringerne bruges i forhold til udarbejdelse af oplæg til politisk stillingtagen og dialog med boligselskaberne vedrørende den fremtidige model for beboerdemokratiet på andre boligselskabsejede ældrecentre, bofællesskaber for borgere med handicap og lignende. Desuden vil vi følge op på indsatsen for god digital kommunikation i boligselskaberne, og øge fokus på ældre og handicappedes adgang til information og aktiv deltagelse i beboerdemokratiet i kommunens egne boliger. 17

18 SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET Botilbud for borgere med udviklingshæmning et på tværs af botilbuddene har været, at der ved den enkelte borger opleves øget selvstændighed, øget deltagelse i samfundslivet samt udtryk for egeninteresse med fokus på at realiser sig selv. Derudover har det været vigtigt om og i hvilket omfang der kan aflæse forandring i måden at kommunikerer på, og om indsatsen af elektronisk hjælpemiddel har haft og har succes. De enkelte botilbud har opnået følgende: Poulstruplund Der arbejdes målrettet med at understøtte beboerne i at kunne forholde Poulstrupkund er et døgndækket botilbud for borgere over 18 sig til den virkelighed, de er i, eksempelvis via samtaler, diverse nyhedsmedier samt aktiv deltagelse i bylivet særlige komplekse psykiske og i Poulstrup. Beboerne benytter dagligt fysiske funktionsnedsættelser. infoskærmen i forhold til orientering om madplan, hvem der på arbejde, billedmateriale mv., og enkelte beboere benytter periodevis egen eller fælles ipad. år med udviklingshæmning med Alle beboere deltager i VUM-møderne minimum én gang årligt sammen med en kontaktperson fra teamet, hvilket giver beboeren mulighed for at tydeliggøre egne behov. Kollegietilbuddet, Grønningen og Valmuevej Husmøderne medvirker til at skabe et fællesforum, hvor beboerne kan give udtryk for ønsker og meninger, og hvor der på demokratisk vis er truffet beslutninger om bl.a. hus-aftaler og destination for den fælles ferie. Kollegietilbuddet, Grønningen og Valmuevej er døgndækkede botilbud for borgere i alderen hen-holdsvis år, år og år med en udviklingshæmning. 18

19 Det øgede fokus på relationer og kommunikation har medført, at medarbejderne har opnået god kontakt til den enkelte beboer, og at der er blevet skabt gode relationer mange af beboere imellem. Der er fokus på brug af sociale medier, samt på at understøtte borgerne til deltagelse i di-verse offentlige sportsaktiviteter. Personalet har modtaget undervisning i kommunikationsmetoden Talking Mats samt i opstilling af SMART mål. Elsagervej 44 Brugen af diverse billedmateriale til at understøtte kommunikationen har øget beboernes forståelse, både i det daglige og til beboerrådsmøderne. Det mindsker bl.a. beboernes behov for efterfølgende at få genfortalt, hvad der er blevet talt om til beboer-rådsmøderne. Elsagervej 44 er et døgndækket botilbud for borgere i alderen år med udviklingshæmning. Fokus på Tegn til tale har ligeledes en positiv effekt i forhold til kommunikationen med de beboere, der selv anvender det og profitere af dette. Elsagervej Personalet har været på neuropædagogisk efteruddannelse, og har opnået en ny og dybere forståelse af beboernes behov. Det bevirker, at situationer som tidligere kunne være problemfyldte, nu løses på en mere respektfuld og ligeværdig måde. Elsagervej er et døgndækket botilbud for primært ældre borgere med udviklingshæmning. Så vidt det er muligt, deltager beboerne, med støtte fra personalet, i møder med relevante samarbejdspartnere. Aage Holms Vej Der er særlig opmærksomhed på tilrettelæggelse af anderledes læring, forståelse og erfaring i kommunikationen. Alle huse har kommunikationssystemer visuelt, auditivt, taktilt og individuelt tilrettelagt særligt til hver borger. Aage Holms Vej er et døgndækket botilbud med vågen nattevagt for borgere i alderen år med udviklingshæmning. 19

20 Dette udgør en grundlæggende tilgang i hele det pædagogiske arbejde, hvor også elektronisk teknologi er i spil. På tværs af botilbudsområdet arbejdes der videre med at inddrage forskellige former for visualisering mv. i kommunikationen, så den målrettes den enkelte beboer både i hverdagen i forbindelse med diverse fællesmøder, VUM møder mv.. Endvidere skal medarbejdernes nyerhvervede kompetencer fortsat bringes i spil i hverdagen. Socialpsykiatri- og Udsatteområdet - Botilbud for unge voksne et er at sikre borgerne indflydelse på eget hverdagsliv via deltagelse i samt ejerskab over husmøderne. Indsatsområdet fokuserer desuden på, at borgerne skal støttes i at være mere opsøgende i forhold til fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter som biografture, julefrokost etc. samt kulturelle/samfundsrelevante aktiviteter som valg, borgermøder, foredrag etc. Der er opnået stor deltagelse til husmøderne, hvilket har øget beboernes mulighed for indflydelse og skabt mere direkte kommunikation mellem beboere og personale. Nogle steder er der udarbejdet årshjul for årlige tilbagevendende begivenheder, hvilket har skabt større fokus på aktiviteterne. Det gode fremmøde på husmøderne skal bibeholdes, og der skal fortsat fokus på at understøtte beboerne i at deltage i diverse aktiviteter. 20

21 Botilbud for unge voksne omfatter Kristiansandsvej er et bo- og dagtilbud for unge borgere med ADHD opmærksomhedsforstyrrelser, angst, OCD, depression og personlighedsforstyrrelser. Rålingen er et botilbud til voksne med svære psykiske vanskeligheder såsom skizofreni, bipolar sindslidelse, personlighedsforstyrrelser mv. Laden er et botilbud til voksne mennesker med psykiske vanskeligheder såsom skizofreni, bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelse mv. St. Kirkestræde er et opgangsbofællesskab målrettet unge i alderen år med psykiske vanskeligheder som angst, personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Tørholmsvej er et botilbud til voksne borgere med psykiske vanskeligheder såsom angst, depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelser mm. Penta er et opgangsfællesskab for borgere i alderen år med en nedsat psykosocial funktionsevne indenfor autismespektret. Lysningen er et botilbud for borgere i alderen år med en sindslidelse. Socialpsykiatri- og Udsatteområdet - Botilbud for ældre med psykiske lidelser (Mosbjerghus) et er, at sundhed bliver en naturlig del af hverdagen, at beboerne bliver aktivt deltagende i de daglige gøremål på botilbuddet, samt opnår større integration i lokalsamfundet. Mosbjerghus er et socialpsykiatrisk botilbud til borgere i alderen fra 45 år. Der er fokus på borgernes forudsætninger og individuelle udfordringer, og i samarbejde med borgerne tilrettelægges en forudsigelig hverdag, der giver mening for den enkelte. SMART mål anvendes i den daglige praksis, og de justeres og evalueres på teammøder hver måned. Yderligere arbejdes der fortsat med integration i lokalsamfundet. 21

22 Alle beboere deltager i de månedlige husmøder, der afholdes henholdsvis mande- og kvindegrupper hver måned, og madplaner udarbejdes ugentligt i fællesskab. Endvidere er der, sammen med beboere, stort fokus på KRAM, og på at inddrage beboerne i de daglige gøremål som borddækning, rengøring, pasning af blomster mv., der giver beboerne en oplevelse af at være til nytte på bostedet. Der arbejdes videre med, at beboerne oplever at have ansvar for eget liv og oplever sig nyttige i hverdagen. Der skal fortsat fokuseres på muligheder frem for begræns-ninger. Dagtilbud et er at tydeliggøre for borgere med nedsat funktionsevne, hvor de har mulighed for selvbestemmelse (grøn), medbestemmelse (gul), og hvor der er regler udenfor borgerens indflydelse (rød). Der er fokus på borgernes indflydelse på udviklingen af tilbuddene herunder indflydelse på projekter. Endvidere er der fokus på borgernes indflydelse på hverdagen generelt, og nogle steder udarbejdes der fx ugeplaner i samarbejde med borgerne. Det bevirker, at borgerne er blevet bedre til at udtrykke egne ønsker. Der arbejdes endvidere med at øge borgernes selvstændighed i de selvvalgte aktiviteter, så borgerne fx selv kan gå i træningscenter eller på indkøb. På medarbejdersiden er der blevet arbejdet med at understøtte borgere, der fravælger en aktivitet, og acceptere, at nogle borgere kan have gavn af at opholde sig for sig selv i en kortere periode. 22

23 Vi skal arbejde videre med tydeliggørelse af borgernes selvbestemmelsesmuligheder og medborgerskab. Der vil endvidere blive arbejdet med samfund og politik, bl.a. i forbindelse med kommunal- og folketingsvalg. Dagtilbud omfatter NBV (Nordjyllands Beskyttede Værksted) er et aktivitets- og samværstilbud til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.. REVA (Revalideringscenter Hjørring) er beskyttet beskæftigelse til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vester Thirup er et aktivitets- og samværstilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og unge med udviklingsforstyrrelser, primært autisme og aspergers syndrom. Slusen er et samværs- og aktivitetstilbud for borgere over 18 år, med sigte på opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Erhvervet hjerneskade et er, at borgeren genfinder egen identitet og at styrke det sociale netværk. Der er fokus på neuropædagogiske fokusmål, der udarbejdes i samarbejde med den enkelte beboer, bl.a. med henblik på at beboeren bliver tydelige i forhold til egne ønsker og mål for et hverdagsliv. Buen er et botilbud til yngre fysisk handicappede og senhjerneskadede med behov for specialindrettede boligforhold. Det har for nogle af beboerne givet store resultater, særligt i forhold til at se eget liv udefra og at opsætte mål for sig selv. 23

24 Dagsplanerne er blevet indrettet, så det er muligt at komme behovet for en-til-en-kontakt i forkøbet, og tage de dybe snakke med beboerne om dét, der fylder i hverdagen. Dette har især hos nogle beboere givet store resultater i forhold til at føle sig set, hørt og anerkendt. Endvidere arbejdes der på muligheden for dagsbeskæftigelse for nogle beboere. Der arbejdes videre med nye fokusmål, så den enkelte bliver mere og mere bevidst om egen mål, evner og ønsker, for dermed at sikre den enkeltes kommunikation med omverdenen på alle niveauer. Endvidere skal der arbejdes videre med de jeg-støttende samtaler kombineret med pædagogisk massage, for at give den enkelte mulighed for at komme mere i kontakt med sig selv. Der skal endnu mere fokus på kommunikationsteknologier, og der skal til stadighed arbejdes for at tale med den enkelte beboer om de tilbud og muligheder, der er i lokalområdet. Bispehuset et er, at beboerne bliver så selvstændige som muligt og får størst mulig indflydelse på eget liv. Der benyttes piktogrammer til at visualisere praktiske gøremål og beboernes dagsprogram, både i forhold til den enkelte beboer og i fælles aktiviteter i fællesrummet. Bispehuset er et botilbud for borgere fra 18 år og opefter med udviklingshæmning, der enten har brug for døgndækning eller støtte i de vågne timer. Det har styrket beboernes selvstændighed og bevirket, at de tager mere aktivt del i eget liv. Endvidere er der fokus på beboerinddragelse på husmøderne, bl.a. i forhold til madplaner, hvilket har øget bevidstheden om sund kost samt hjælp til selvhjælp. 24

25 Der arbejdes med brugen af digitale medier til kommunikation samt til at betale regninger. Endvidere tales der med relevante beboere om økonomi. Der arbejdes videre med ugeplanlægning og brug af strukturtavler. Der skal fortsat være fokus på økonomi- og posthåndtering samt brugen af digitale kommunikationsmidler. 25