Slutstatus for Handleplaner 2017 & 2018

Transkript

1 Slutstatus for Handleplaner 2017 & 2018 Oktober 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner

2 Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik. Det blev i den sammenhæng ligeledes besluttet, at Handicappolitikken skal følges op af en Handleplan, som beskriver de initiativer og aktiviteter, der forventes gennemført for at understøtte implementeringen af Handicappolitikken. Handleplanen består af en række indsatsområder, der er beskrevet kort og overordnet af den enkelte forvaltning. Handleplanen er et udtryk for en faglig vurdering og prioritering i organisationen og i Handicaprådet af, hvilke indsatsområder der arbejdes med i det kommende år og evt. fremover. Handleplanen evalueres og fornys hvert 2. år, men de enkelte indsatsområder kan række over længere tid. Følgegruppen Det er besluttet at der nedsættes en tværsektoriel følgegruppe, som har til opgave, at: Komme med forslag til Handleplaner Udpege særlige fokusområder med udgangspunkt i Handicappolitikkens temaer. Følge op på igangsatte initiativer Sørge for, at Handleplanen koordineres med eksisterende planer og strategier i kommunens serviceområder. Følgegruppen skal understøtte implementeringen af Handicappolitikken og være det forum, hvor rammerne og processer for implementeringen drøftes og besluttes under hensyn til de respektive serviceområder. Særligt fokusområde for 2017 og 2018: Inklusion Formålet med at vælge inklusion som særligt område for handleplanen er at sætte yderligere fokus på inklusion i Hjørring Kommune og medvirke til at synliggøre og fremme inkluderende aktiviteter i kommunens forskellige opgaveområder. Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner For Arbejdsmarkedsforvaltningen er der for 2017 og 2018 udarbejdet forslag til handleplaner indenfor følgende områder: Den fremrykkede rehabiliteringsindsats Fleksjob født med udvikling Parat til job igen 2

3 Handleplaner fra Arbejdsmarkedsforvaltningen Fremrykket rehabiliteringsindsats Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Børn og familieliv Skole og uddannelse X Beskæftigelse og arbejdsmarked Indsats: Arbejdsrettet rehabiliteringsindsats Den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats skal medvirke til at flere borgere med risiko for et langvarigt sagsforløb får en hurtigere og mere individuel indsats med henblik på at overgå til job eller uddannelse, herunder beskæftigelse på særlige vilkår i form af fleksjob. Ved risiko for længerevarende eller permanent uarbejdsdygtighed skal der iværksættes en relevant tværfaglig, arbejdsrettet rehabiliteringsindsats, der understøtter udsatte borgeres muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og derved forebygger eller forkorter langvarig offentlig forsørgelse. Tilgængelighed og mobilitet Fritid og kultur Formål: At forebygge langvarige sagsforløb og få flere personer i job og uddannelse, herunder i job på særlige vilkår. Målgruppe: Personer med risiko for langvarig offentlig forsørgelse, herunder personer med fysiske og/eller psykiske barrierer i forhold til job og uddannelse. Samarbejdspartnere: Andre forvaltninger, regionen, private virksomheder m.fl. Økonomiske konsekvenser: Den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats udgør Arbejdsmarkedsudvalgets investeringsstrategi på i alt 125 mio. kr. i perioden

4 Uddybende beskrivelse af indsatsen: Den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats omfatter en indsats, hvor der allerede tidligt i sagsforløbet iværksættes en screening af den enkelte borger med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er risiko for et langvarigt sagsforløb. Med baggrund i en tværfaglig analyse vil der for borgere i risikogruppen blive iværksat tværfaglige indsatser, der omfatter sundhedsmæssige, sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser (f.eks. fysisk træning, mestringsforløb i forhold til angst, livsstilsændring, bostøtte, støttekontaktperson mv.) Indsatsen skal i modsætning til tidligere i højere grad opleves som en helhed for borgere og bygge på parallelle forløb. Mål (Vi vil opnå at ) Delmål (Derfor vil vi ) Handlemål (Det betyder, at ) Succeskriterier (Det er en succes, når ) Modvirke langvarige sagsforløb og sikre at borgerne bliver hurtigere kommer i job og uddannelse. At forebygge og nedbringe tiden, hvor ledige og sygemeldte får kontanthjælp og sygedagpenge Sikre at borgerne får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer de har og på vilkår, der tager højde for fysiske og/eller psykiske barrierer. Der iværksættes en tværfaglig indsats, der skal sikre en mere helhedsorienteret behandling af borgerens problemer. Personer i målgruppen udfindes og visiteres tidligt, efterfulgt af en tværfaglig udredning og analyse, der resulterer i forslag til mål og indsatser i et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløbet sammensættes derefter i en rehabiliteringsplan, bestående af relevante sundhedsmæssige, sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser. Indsatsen omfatter en tæt opfølgning på om indsatsen sikrer progression for den enkelte borger. Den gennemsnitlige varighed for nye sagsforløb gradvist bliver nedbragt til i gennemsnit 67 uger. 4

5 Midtvejsstatus december 2017 Vi har (handlinger) Vi har opnået (resultater) Vi vil arbejde videre med Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats for borgerne i målgruppen er fortsat, samtidig med at målgruppen er udvidet i en såkaldt fremrykket investering. Der er desuden etableret flere nye specialiserede indsatser, bl.a. for borgere med komplekse funktionsbegrænsninger og for borgere med psykiske lidelser og såkaldt psykisk sårbare. Som led i den fremrykkede investering rettes fokus nu også imod en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats. Her er der bl.a. iværksat tiltag for at øge antallet af virksomhedscentre for de mest udsatte borgere. Der er i 2017 iværksat et program for intern evaluering af de nye indsatser, der er etableret som led i investeringen. Evalueringsmodellen tager udgangspunkt i Lovende praksis, der er udviklet af Socialstyrelsen og SFI. Endelig arbejdes der med at forbedre samarbejdet mellem de forskellige fagligheder, der håndterer borgerne på tværs af de involverede forvaltninger og enheder. Økonomisk effekt: Investeringen i arbejdsrettet rehabilitering har allerede vist meget gode resultater, idet flere er kommet i job og uddannelse. Besparelsen på forsørgelsesudgifterne ligger over det forventede, og investeringen giver et betydeligt overskud. Ekstern evaluering: Investeringen i arbejdsrettet rehabilitering evalueres eksternt i samarbejde med Aalborg Universitet. En tilknyttet ph.d.-stipendiat har offentliggjort en evalueringsrapport med en evaluering af tre delelementer: 1. Borger-sagsbehandler samarbejdet i den særlige Hjørring Model. Her viser evalueringen, at et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler øger sandsynligheden for, at borgeren kommer fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Kommunikationen mellem sagsbehandler og borger spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre, at indsatsen reelt set tager afsæt i borgerens situation, hvilket ikke blot fremmer muligheden for at borgeren forstår formålet med den aktive indsats, men også gør det mere sandsynligt, at borgeren opfatter indsatsen som meningsfuld. Borgere, der opfatter indsatsen som meningsfuld, er også mere motiverede for at deltage i den aktive indsats. 2. Hjørring Kommunes screeningsmetode De gode resultater skal følges op og gerne forbedres yderligere i Den nævnte fremrykkede investering forventes først at slå igennem i løbet af 2018, ligesom effekten af de nye indsatser, der er iværksat i 2017 forventes at vise sig næste år. Derudover forventes yderligere nogle nye indsatser at blive iværksat i første halvår 2018, herunder en specialiseret indsats i forhold til borgere med ADHD eller ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser). Resultaterne af den interne evaluering af de nye indsatser forventes at give anledning til justeringer med henblik på forbedringer både i forhold til de enkelte indsatser og i forhold til samarbejdet og koordineringen. Endelig arbejdes fortsat med at forbedre det tværgående og tværfaglige samarbejde mellem de involverede enheder. Det treårige program omkring Ledelse af Relationel Koordinering, der omfatter enheder i SÆH, BU og Arbejdsmarkedsforvaltningen, forventes afsluttet i løbet af

6 - den tværfaglige analyse ( TFA ) Universitetets evaluering omfattede også den tværfaglige analyse og konference i daglig tale TFA en der er det overordnede værktøj, som skal sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til at nedbryde barrierer for selvforsørgelse for borgere i målgruppen. Blandt de interviewede borgere var den generelle opfattelse af TFA en, at det sundhedsfaglige personale tog borgernes problematikker seriøst, og at de bliver lyttet til. 3. Indsatsen / forløbet for borgere med Stress, Angst eller Depression ( SAD ) Endelig omfatter universitets evaluering Stress, Angst og Depression-kurset i daglig tale SAD-kurset der iværksættes, hvis udfaldet af TFA en tilsiger dette. Både kvantitative og kvalitative data tyder på, at kurset medvirker til at opfylde kursets formål; nemlig at stabilisere/håndtere deltagernes problemstillinger i en sådan grad, at en efterfølgende aktiv beskæftigelsesindsats kan iværksættes. Slutstatus oktober 2018 Vi har (handlinger) Vi har opnået (resultater) Vi vil arbejde videre med (ny handleplan) De gode resultater er fulgt op med henblik på yderligere forbedring i Som forventet er der yderligere iværksat en specialiseret indsats i forhold til borgere med ADHD eller ASF (Autisme Spek- Ekstern evaluering: Investeringen i arbejdsrettet rehabilitering evalueres eksternt i samarbejde med Aalborg Universitet. Den tilknyttede ph.d.- stipendiat har senest orienteret AUU-udvalget om resultatet af en effektmåling, Ekstern evaluering: Den eksterne evaluering i samarbejde med Aalborg Universitet fortsætter. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har besluttet at udvide effektmålingen til også at omfatte de opnåede resultater i 6

7 trum Forstyrrelser). Desuden har en foreløbig evaluering af IPS-indsatsen for personer med en psykisk diagnose og psykisk sårbare vist så gode resultater, at det er besluttet at fordoble kapaciteten med virkning fra november Derudover planlægges en særlig indsats for personer med alvorligt misbrug, som ikke er motiverede for behandling. Indsatsen tænkes etableret i et tæt samarbejde med Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Programmet for intern evaluering af de nye indsatser er gennemført for i alt syv af de nye indsatser. Alle evalueringerne har givet anledning til anbefalinger, og der er efterfølgende iværksat justeringer, der skal bidrage til forbedring både i forhold til de enkelte indsatser og i forhold til samarbejdet og koordineringen. Endelig arbejdes fortsat med at forbedre det tværgående og tværfaglige samarbejde mellem de involverede enheder. Det flerårige program omkring Ledelse af Relationel Koordinering, der omfatter enheder i SÆH, BU og Arbejdsmarkedsforvaltningen, forventes afsluttet i løbet af der viser en forøgelse af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres beskæftigelse (jobeffekt) på 50 % i gennemsnit. Intern evaluering: Investeringen i arbejdsrettet rehabilitering evalueres internt efter en særlig evalueringsmodel, der bl.a. indeholder elementer fra Socialstyrelsens model Lovende praksis, der er særligt velegnet i forhold til indsatser, hvor der pt. ikke er foretaget egentlig forskning, som i givet fald kunne påvise evidens for virkningen. Der er udarbejdet evalueringsrapporter for syv af de nye indsatser i 2018, og resultaterne viser i flere tilfælde, at de forventede resultater er opnået. I andre tilfælde afventes intern evaluering af andre indsatser, som har vist sig at have en betydende sammenhæng med disse indsatser. Som nævnt har IPS-indsatsen, der blev iværksat september 2017, vist flotte foreløbige resultater. Målgruppen er personer med en diagnosticeret psykisk sygdom og såkaldt psykisk sårbare. En opgørelse fra juli 2018 viste, at 56 % af de afsluttede sager var endt med job eller uddannelse heraf 32 % i ordinært job og 20 % i uddannelse. IPS-indsatsen evalueres igen ultimo og Resultaterne vil kunne foreligge i 2. halvår Intern evaluering: Den interne evaluering af de nye indsatser fortsætter efter tidsplanen. De fleste evalueringer skal være gennemført, så resultaterne kan indgå i analysen af det fremtidige budgetbehov (se punkt herunder). Analyse af fremtidigt budgetbehov: Af budgetforliget for fremgår det, at der skal foretages en analyse af budgetbehovet for investeringen i den arbejdsrettede rehabilitering er det sidste år med budgetlagte reduktioner på forsørgelsesområdet som følge af investeringsstrategien. Gennem indsatserne i investeringsstrategien er det lykkedes at nedbringe antallet af borgere på passiv forsørgelse betragteligt. I lyset af de resultater, som medarbejderne og lederne har skabt gennem investeringen, skal der frem mod budgetlægningen for igangsættes et nærmere analysearbejde af, hvilken økonomi der er behov for fremadrettet for at sikre fastholdelse af resultaterne. 7

8 Fleksjob med udvikling Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Børn og familieliv Skole og uddannelse Indsats: Jobcentret har siden 2013 haft succes med at formidle fleksjob med et lavt ugentligt timetal til personer med varigt nedsat arbejdsevne, hvor alternativet tidligere var førtidspension. Med indsatsen Fleksjob med udvikling er målet at flere af de personer, der visiteres til fleksjob med et lavt ugentligt timetal oplever udvikling i deres ansættelse i form af en højere ugentlig arbejdstid. x Beskæftigelse og arbejdsmarked Tilgængelighed og mobilitet Fritid og kultur Formål: At få flere fleksjobberettigede personer formidlet til fleksjob med få timer, til at opnå udvikling i deres timetal. Målgruppe: Personer visiteret til fleksjob Samarbejdspartnere: Primært private virksomheder Økonomiske konsekvenser: Uddybende beskrivelse af indsatsen: Indsatsen bygger videre på de erfaringer, som Jobcenter Hjørring har gjort sig med at formidle fleksjob via et tæt samarbejde mellem borgeren, jobcentrets fleksjobambassadører samt virksomhederne. I samarbejde med virksomhederne og den enkelte borger i fleksjob vil der blive anvendt en måltrappe med milepæle for udviklingen i borgerens fleksjobansættelse. Milepælene skal sikre, at der på bestemte tidspunkter efter start i fleksjobbet følges op på den enkeltes udvikling i jobbet. 8

9 Der vil således være tale om en mere intensiv og individuel opfølgning på borgerens fleksjobansættelse end lovgivningen kræver. Ændringer i borgerens timetal vil alene kunne ske efter en individuel vurdering. Mål (Vi vil opnå at ) Delmål (Derfor vil vi ) Handlemål (Det betyder, at ) Succeskriterier (Det er en succes, når ) Skabe udvikling i fleksjobbet etableret på under 10 timer. Ved indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob på under ti timer om ugen, vil vi i samarbejde med arbejdsgiver og fleksjobber følge den enkelte borgeres udvikling i jobbet med henblik på at skabe udvikling i fleksjobbet (udvikling i fleksjob = øgning i tid eller øgning af sociale relationer, mere fleksibilitet i arbejdsopgaverne osv.) Fleksjobambassadørerne får til opgave, at lave opfølgning ved arbejdsgiver i henhold til ny skabelon efter 12,26,52 og 130 uger. I henhold til loven, er der kun lovkrav om opfølgning efter 130 uger. 30 personer har opnået udvikling i arbejdstid indenfor en tidsramme i løbet af Midtvejsstatus december 2017 Vi har (handlinger) Vi har opnået (resultater) Vi vil arbejde videre med Fleksteamet arbejder forsat intensivt med udvikling for borgere i minifleksjob. Der er udarbejdet skabeloner og procedurer for opfølgningen. Aktuelt arbejdes der med udvikling i ca. 100 fleksjob. Formålet, udover det allerede beskrevne i delmålet, er at sikre, at den enkelte borger får løn for den arbejdsindsats, der reelt ydes i jobbet. Der er opnået erfaringer og en vis rutine i forbindelse med opfølgningen, hvorfor vi også har valgt at justere intervallet for opfølgningerne. Fleksteamet arbejder videre med den allerede iværksatte procedure, og evaluerer løbende på processen. 9

10 Slutstatus oktober 2018 Vi har (handlinger) Vi har opnået (resultater) Vi vil arbejde videre med (ny handleplan) Fleksteamet arbejder forsat intensivt med udvikling for borgere i minifleksjob. Der er jf. proceduren aftalt opfølgning ved arbejdsgiver efter 12, 26, 52 og 130 uger. Der er oparbejdet rutiner i opgaveudførelsen. I henhold til loven, er der kun lovkrav om opfølgning efter 130 uger. Progressionsindsatsen har resulteret i, at Hjørring Jobcenter i STARs benchmarkingrapport, er gået fra en 86. plads til en 45. plads (i en periode på 9 måneder). Der arbejdes videre med intervallerne for opfølgningen. Da tilbagemeldingen fra nogle arbejdsgivere er, at intervallet for opfølgningen er for tidskrævende. Vi vil forsøge at ramme et opfølgningsniveau som tilgodeser såvel arbejdsgiver, arbejdstager og jobcentrets behov. Arbejdsgange og procedurer tilrettes løbende som følge heraf. 10

11 Parat til Job igen Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører x Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Børn og familieliv x Skole og uddannelse x Beskæftigelse og arbejdsmarked Tilgængelighed og mobilitet Fritid og kultur Indsats: Parat til job igen er læring i samarbejde med jobcentret. Læring for borgeren om IKT-hjælpemidler (IKT= Informations- og Kommunikative Teknologiske hjælpemidler) og strategier til konkrete jobsituationer. Indsatsen skal hjælpe borgeren med at kompensere for kognitive vanskeligheder og funktionsnedsættelser i konkrete jobsituationer, uanset hvilken diagnose, der ligger til grund. I forløbet arbejdes der med udredning i konkrete jobsituationer, tilpasset den konkrete borgers kognitive vanskeligheder. Der arbejdes under forløbet tæt sammen med mentorer og sagsbehandlere. Formål: At gøre borgeren i stand til, på egen hånd, at løse opgaver i konkrete jobsituationer, med IKT-hjælpemidler og strategier som kompensation for kognitive vanskeligheder. Målgruppe: Borgere med specifikke behov for IKT-hjælpemidler og strategier for at kunne løse opgaver i konkrete jobsituationer. Samarbejdspartnere: Jobcenter Hjørring. Virksomheder og praktiksteder i kommunen. Økonomiske konsekvenser: Undervisningen er gratis for borgere i Hjørring Kommune. Efter lov om kompenserende specialundervisning, i CKU-regi. Uddybende beskrivelse af indsatsen: Undervisningen foregår dels i CKU s lokaler på Åstrupvej og dels i virksomheder og praktiksteder, i tæt samarbejde med ledelse og kolleger. Undervisningen koordineres løbende med mentorer og sagsbehandlere, således at iværksatte tiltage såvidt muligt kan forlænges i Parat til job igen-forløbet. 11

12 Undervisningen tilrettelægges med ét ugentligt fremmøde. Her gennemgås borgerens træning og hjemmeopgaver fra ugen der gik. Ofte avendes Professionel Hjernetræning til træning af de kognitive færdigheder og ikke mindst til at træne i at lægge realistiske planer for egen tid. Heri kan borgeren løbende holde sig selv op imod den lagte plan for egen indsats. Hvis ikke borgeren har så tæt forbindelse til arbejdsmarkedet, trænes der i at udvælge opgaver, som kan være repræsentative for opgaveløsning i jobsituationerne. Eksempelvis at ordne vasketøj, handle ind, rydde op og gøre rent. Hver opgave skal løses med anvendelse af den tillærte tilgang, som beskrevet neden for. Hovedtemaet i læringen baserer sig på de mentale processer i forbindelse med opgaveløsning: Inden du går i gang med opgaven, danner du dig et overblik over den. Hvilke udfordringer ser du, og hvordan vil du imødegå dem? Hvordan har du tænkt dig at løse opgaven? Opgaven løses. Efter opgaveløsning trænes i tilbagemelding og evaluering af opgaveløsningen. Sæt ord på opgaveløsningen. Med hovedvægt på det, der er lykkedes. Mislykkede delprocesser bruges konstruktivt i læringsprocessen. Der undervises og vejledes i løbende at: Tage imod en opgave med en positiv tilgang. Tænke opgaveløsningen igennem efter modellen ovenfor. Ikke at slippe kontaktpersonen, før man er klar til at løse opgaven. Løse opgaven. Bede kontaktpersonen lytte, når man selv sætter ord på evalueringen af opgaveløsningen. Mål (Vi vil opnå at ) At blive i stand til, på egen hånd, at kunne indgå i en jobsituation, med støtte fra kompenserende IKT-hjælpemidler og strategier. Delmål (Derfor vil vi ) I udvalgte, konkrete opgaver, at kunne bruge de tillærte modeller for opgaveløsning og give sig selv konstruktiv og positiv tilbagemelding efter opgaveløsningen. Handlemål (Det betyder, at ) Hvis IKT-hjælpemidler er bragt i spil, trænes med dem, og tillærte strategier, i konkrete, udvalgte jobsituationer, således at borgeren bliver i stand til, på egen hånd, at kunne lade en opgave indgå som en del af en hel arbejdsdag. Succeskriterier (Det er en succes, når ) At borgeren bliver i stand til være til stede i opgaveløsningen, uden at lade sig skubbe af sporet. At borgeren bliver i stand til, på egen hånd, at komme videre i krisesituationer. At borgeren bliver i stand til, på egen hånd, at søge hjælp hos kontaktpersonen i krisesituationer. 12

13 Midtvejsstatus december 2017 Vi har (handlinger) Vi har opnået (resultater) Vi vil arbejde videre med Borgere med forskellige, kognitive handicap har deltaget i undervisningen. Der er undervist i både implementering af IKT-hjælpemidler og kognitive strategier. Indsatsen har især drejet sig om at bringe borgeren frem til et stabilt fremmøde til undervisningen samt i at kunne udnytte overførselsværdien heraf til jobsituationen. Slutstatus oktober 2018 Alle borgere har opnået stabilt fremmøde til undervisningen. Flere har kunnet overføre indholdet af undervisningen til jobsituationen. Virksomhederne har næsten udelukkende meldt positivt tilbage om fremmøde, borgerens arbejdsindsats og det sociale. Parat til job igen tænkes udbredt i videst muligt omfang i jobcentersammenhæng. Vi har (handlinger) Vi har opnået (resultater) Vi vil arbejde videre med (ny handleplan) Borgere med forskellige, kognitive handicap har deltaget i undervisningen. Parat til job igen tænkes udbredt i videst muligt omfang i jobcentersammenhæng. Der er undervist i både implementering af IKT-hjælpemidler og kognitive strategier. Indsatsen har især drejet sig om at bringe borgeren frem til et stabilt fremmøde til undervisningen samt i at kunne udnytte overførselsværdien heraf til jobsituationen. Alle borgere har opnået stabilt fremmøde til undervisningen. Flere har kunnet overføre indholdet af undervisningen til jobsituationen. Deltagerne melder tilbage, at man især har fået ro på, og er blevet i stand til at koncentrere sig om opgaveløsning i jobsituationen. Og dermed holde uhensigtsmæssige tankemønstre på afstand. Virksomhederne har næsten udelukkende meldt positivt tilbage om fremmøde, borgerens arbejdsindsats og det sociale. Det har kun været nødvendigt med enkelte vejledninger til borgeren, om samspillet med arbejdspladsen. Tilbuddet retter sig især mod de mange borgere, som ikke er aktuelle i IPS-sammenhæng. CKU har indledt et samarbejde med Helhedstilbuddet, hvori Parat til job igen indgår som ét af fokuspunkterne. Således at fremtidige aktiviteter i Parat til job igen følger samme spor, som den øvrige arbejdsmarkedsindsats, og fortsat indeholder CKU-relaterede aktiviteter. 13