REVISION AF KOMMISSIONENS MEDDELELSE OM ANVENDELSE AF STATSSTØTTEREGLERNE PÅ PUBLIC SERVICE RADIO-OG TV- VIRKSOMHED

Transkript

1 REVISION AF KOMMISSIONENS MEDDELELSE OM ANVENDELSE AF STATSSTØTTEREGLERNE PÅ PUBLIC SERVICE RADIO-OG TV- VIRKSOMHED 1. INDLEDNING I 2001 vedtog Kommissionen sin meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service radio- og tv-virksomhed (den såkaldte "Radio- og tv-meddelelse") for at fastlægge retningslinjer for, hvordan finansiering af public service radio- og tvforetagender skal vurderes efter EF-traktatens artikel 86, stk. 2, og Amsterdamprotokollen. Kommissionens vurdering bygger på følgende hovedprincipper: I henhold til Amsterdam-protokollen har medlemsstaterne vide skønsmæssige beføjelser med hensyn til definition, tilrettelæggelse og finansiering af public service radio- og tv-virksomhed. Kommissionen accepterer derfor en bred public service definition, der også omfatter sports- og underholdningsudsendelser som en del af et varieret og alsidigt programudbud. Hvad finansieringskilderne angår, har public service radio- og tvforetagenderne principielt også mulighed for at kombinere statsfinansiering med reklameindtægter. Selv om medlemsstaterne frit kan definere public service opgaverne, som kun skal kontrolleres for "oplagte fejl" 1, skal de dog fastlægge public service forpligtelserne klart og præcist. Desuden undersøger Kommissionen eventuelle konkurrencefordrejende virkninger på grund af overkompensation og krydssubsidiering til kommercielle aktiviteter samt konkurrencebegrænsende adfærd. Alt i alt har radio- og tv-meddelelsen vist sig at være et velegnet redskab til at undersøge finansieringsordningerne i en lang række medlemsstater. Siden vedtagelsen af radio- og tv-meddelelsen i 2001 har Kommissionen vedtaget næsten 20 beslutninger på dette område. I de fleste tilfælde blev undersøgelserne iværksat på grund af klager. Kommissionens tjenestegrene mener, at det vil øge gennemsigtigheden og retssikkerheden, hvis radio- og tv-meddelelsen ajourføres, så der tages hensyn til de erfaringer, der er opnået på grundlag af disse individuelle undersøgelser, og den yderligere afklaring, som Kommissionens beslutningspraksis har medført siden Der er også sket ændringer i de retlige forhold (som f.eks. Kommissionens beslutning og rammebestemmelser om statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste 2 og det ændrede direktiv om fjernsyn uden grænser, nemlig direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)) 3. Markedsudviklingen som følge af digitalisering og 1 Radio- og tv-meddelelsen indeholder som eksempler reklamer og e-shops. 2 Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 312 af 29. november 2005) og Fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (EUT C 297 af 29. november 2005). 3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, Den Europæiske Unions Tidende, 18. december 2007, L 332/27.

2 mediekonvergens gør det desuden nødvendigt at foretage en grundig analyse og eventuelt en yderligere udbygning af de eksisterende regler. Både den gældende radio- og tv-meddelelse og det nyligt vedtagne AVMS-direktiv, henviser til den resolution, som blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 25. januar 1999 om public service radio- og tvvirksomhed 4, og AVMS-direktivet bekræfter, at "public service radio- og tv-foretagender ved varetagelsen af deres opgaver fortsat skal udnytte de teknologiske fremskridt. Sameksistens mellem private og offentlige udbydere af audiovisuelle medietjenester er et særligt kendetegn ved det europæiske audiovisuelle mediemarked". Kommissionens overordnede mål er at udarbejde velegnede retlige rammer for den fremtidige finansiering af public service radio- og tv-virksomhed under nye medieforhold, hvor der tages hensyn dels til denne virksomheds betydning og behovet for offentlig støtte, dels til de eventuelle negative virkninger for konkurrencen. Hovedprincipperne bør være gennemsigtighed, proportionalitet og ansvarlighed. Ved udarbejdelsen af reglerne må man afveje behovet for tilstrækkeligt klare og præcise krav på EU-plan og medlemsstaternes frihed til selv at tilrettelægge deres public service radio- og tv-virksomhed efter deres retlige traditioner (i overensstemmelse med Amsterdam-protokollen) og til at vælge, hvordan de i praksis vil opfylde kravene i meddelelsen. Denne høring giver medlemsstaterne og andre interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter med hensyn til de forskellige problemer. Kommissionen vil omhyggeligt analysere udfaldet af høringen, inden den tager stilling til, om det er nødvendigt at ændre de gældende regler. Hvis den beslutter at ændre radio- og tvmeddelelsen, vil den så vidt muligt fremsætte forslag dertil i andet halvår 2008, så meddelelsen kan foreligge inden sommeren DELTAGELSE I HØRINGEN Medlemsstaterne og andre interesserede parter opfordres til at besvare spørgeskemaet, og dette kan gøres på alle EU's officielle sprog. Da oversættelse af svar, der er indleveret på visse sprog, kan medføre forsinkelser, ses det gerne, at svarene er oversat til et af Kommissionens arbejdssprog (engelsk, fransk eller tysk). Kommissionen modtager også gerne bemærkninger, som ligger uden for spørgeskemaets rammer. Svarfristen er den 10. marts Svarene sendes til Europa-Kommissionen, GD COMP, Registreringskontoret for statsstøtte, 1049 Bruxelles, "HT.963", helst med til Stateaidgreffe@ec.europa.eu. GD COMP agter at gøre besvarelserne tilgængelige på sit websted ( Så hvis De ønsker Deres identitet eller dele af Deres svar behandlet fortroligt, bør dette angives klart, og der bør samtidig indsendes en version, som ikke er fortrolig. Hvis det ikke er angivet, at svaret indeholder fortrolige oplysninger, vil GD COMP gå ud fra, at dette ikke er tilfældet, og at svaret kan offentliggøres i sin helhed. 4 EFT C 30 af , s.1.

3 SPØRGESKEMA BEMÆRK: Begrundelsen (foreligger kun på engelsk) indeholder en oversigt over de gældende regler, Kommissionens beslutningspraksis og dens foreløbige holdning med hensyn til revisionens omfang. Den indeholder også nyttige baggrundsoplysninger for spørgsmålene i dette spørgeskema. Hvert kapitel i begrundelsen introducerer den tilsvarende del af spørgeskemaet og følger samme nummerering. 1. GENERELT 1.1. Siden 2001 er der retligt set sket en betydelig udvikling inden for public service radio- og tv-virksomhed, nemlig vedtagelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester, vedtagelsen af beslutningen og rammebestemmelserne om kompensation for offentlig tjeneste samt Kommissionens beslutningspraksis. Mener De, at radio- og tv-meddelelsen bør ajourføres på baggrund af denne udvikling? Eller gør denne udvikling det ikke berettiget at vedtage en ny meddelelse? 1.2. Hvordan vil De beskrive de forskellige aktørers nuværende konkurrencemæssige situation inden for den audiovisuelle mediesektor? Angiv så vidt muligt de relevante oplysninger om f.eks. de førende aktører, markedsandele, udviklingen i markedsandelene på markedet for radio- og tv-virksomhed/markedet for reklamevirksomhed/andre relevante markeder Hvad er efter Deres mening den sandsynlige udvikling, og hvor ligger de største udfordringer for sektoren i fremtiden? Mener De, at de nuværende regler fortsat vil være gyldige set i lyset af denne udvikling, eller vil der blive behov for tilpasninger?

4 2. VURDERING AF STØTTENS FORENELIGHED EFTER EF-TRAKTATENS ARTIKEL 86, STK.2, SAMMENHOLDT MED RADIO- OG TV-MEDDELELSEN 2.1. Overensstemmelse med Kommissionens beslutning og rammebestemmelser om kompensation for offentlige tjeneste Mener De, at (i hvert fald nogle af) kravene i beslutningen og rammebestemmelserne om kompensation for offentlig tjeneste 6 bør/ikke bør medtages i den reviderede radio- og tv-meddelelse? Forklar hvorfor? I bekræftende fald bedes De angive, hvilke krav der bør medtages, og forklare, hvilke tilpasninger der eventuelt vil være hensigtsmæssige inden for radio- og tv-sektoren (jf. også spørgsmålene nedenfor, især spørgsmålene om overkompensation, pkt. 2.6) Definition af public service opgaver De bedes give oplysninger om definitionen af public service opgaver i Danmark, især hvad angår nye medieaktiviteter Mener De, at forskellen mellem public service virksomhed og andre aktiviteter bør afklares yderligere? Hvilke foranstaltninger kunne i bekræftende fald skabe en sådan afklaring (f.eks. at medlemsstaten udarbejder en liste over kommercielle aktiviteter, der er ikke er omfattet af public service opgaverne)? I den gældende radio- og tv-meddelelse er det fastsat, at andre aktiviteter end tv-programmer i traditionel forstand kan være omfattet af public service opgaven, hvis de opfylder de samme demokratiske, sociale og kulturelle behov i samfundet. Angiver denne bestemmelse tilstrækkeligt klart sådanne public service aktiviteters tilladte omfang? Forklar hvorfor? Eller mener De, at spørgsmålet bør afklares yderligere i en revideret radio- og tv-meddelelse? Mener De, at den generelle fremgangsmåde i Kommissionens nyere beslutningspraksis (dvs. fastlæggelse af public service opgaverne på grundlag af en forudgående vurdering af nye medieaktiviteter) kan indarbejdes i en revideret radio- og tv-meddelelse? Bør en revideret radio- og tv-meddelelse yderligere afklare medlemsstaternes forudgående evaluering/fastsættelse af public service opgaverne? 5 Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 312 af 29. november 2005) og Fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (EUT C 297 af 29. november 2005). 6 Se begrundelsen, pkt. 2.2., der indeholder en oversigt over de forskellige elementer.

5 Hvilke tjenester eller kategorier af tjenester mener De bør være genstand for en forudgående evaluering? Bør en revideret radio- og tv-meddelelse indeholde grundprincipperne for de formelle og materielle aspekter ved en sådan evaluering (f.eks. tredjemands medvirken eller eventuelle evalueringskriterier, såsom bidrag til klart fastsatte mål, borgernes behov, tilbud på markedet, ekstraomkostninger, virkninger for konkurrencen? I betragtning af at det kan fastlægges på mange forskellige måder, om sådanne aktiviteter er omfattet af public service opgaver, bør en revideret radio- og tv-meddelelse så indeholde forskellige valgmuligheder? 2.3. Mandat og tilsyn De bedes redegøre for, hvordan public service mandatet overdrages i Danmark. Er proceduren underlagt offentlig høring? I hvilket omfang er radio- og tv-foretagendets opgaver fastlagt i retligt bindende dokumenter? I hvilket omfang er gennemførelsen og den nøjagtige afgrænsning af aktiviteterne overladt til public service radio- og tvforetagenderne? Er sådanne "gennemførelsesforanstaltninger" offentligt tilgængelige? De bedes redegøre for ordningerne for tilsyn med public service foretagenderne i Danmark. Hvilke erfaringer har De med hensyn til de eksisterende tilsynsordninger? Mener De, at tredjemand har tilstrækkelige muligheder for at gribe ind over for påståede overtrædelser/misligholdelse af public service forpligtelser (eller andre forpligtelser) i Danmark? Mener De, at radio- og tv-meddelelsen bør klarlægge nærmere, under hvilke omstændigheder et yderligere mandatdokument (dvs. ud over de almindelige lovbestemmelser) er nødvendigt, eller er de gældende regler tilstrækkelige? Mener De, at radio- og tv-meddelelsen bør indeholde nærmere bestemmelser, som sikrer et effektivt tilsyn med public service radio- og tv-foretagender? Hvilke fordele og ulemper er der efter Deres mening forbundet med, at tilsynsmyndigheder er uafhængige af public service foretagendet (som nævnt i radio- og tv-meddelelsen), i forhold til andre tilsynsordninger? Mener De, at et effektivt tilsyn nødvendigvis må omfatte sanktionsordninger, og i så fald hvilke? Bør der være bestemte klageprocedurer på nationalt plan, så private aktører kan rejse spørgsmål vedrørende omfanget af public service foretagendets aktiviteter? I bekræftende fald, under hvilken form? 2.4. Todelt finansiering af public service radio- og tv-foretagender Hvilken virkning mener De, at (delvis) statsfinansierede betalingstjenester kan forventes at få for konkurrencen?

6 Bør betalingstjenester betragtes som rent kommercielle aktiviteter, eller er der tilfælde, hvor de kan betragtes som en del af public service opgaverne? Mener De f.eks., at betalingstjenester, der betragtes som en del af public service opgaverne, bør begrænses til tjenester, der ikke udbydes på markedet? Eller mener De, at betalingstjenester kan betragtes som en del af public service opgaverne på visse betingelser? I bekræftende fald, hvilke? Bør betingelserne f.eks. omfatte specifikke public service mål, borgernes specifikke behov, andre tilsvarende tilbud på markedet, det forhold, at de eksisterende public service forpligtelser eller den eksisterende finansiering ikke i tilstrækkelig grad opfylder borgernes behov? 2.5. Krav om gennemsigtighed I hvilken udstrækning udøver public service radio- og tv-foretagendet selv kommercielle aktiviteter i Danmark? Er der en strukturel eller funktionel adskillelse mellem public service virksomheden og de kommercielle aktiviteter? Mener De, at der er behov for en strukturel eller funktionel adskillelse af de kommercielle aktiviteter, og i bekræftende fald, hvorfor? Hvilke positive eller negative virkninger mener De, at en strukturel eller en funktionel adskillelse vil få? Mener De, at reglerne for omkostningsallokering i den nuværende radio- og tv-meddelelse kunne forbedres på baggrund af erfaringerne i Danmark? I bekræftende fald bedes De så vidt muligt give eksempler på god praksis. Eller mener De, at de nuværende regler er tilstrækkelige? Mener De på baggrund af Deres svar på de foregående spørgsmål (2.5.1., , ), at en revideret radio- og tv-meddelelse bør afklare gennemsigtighedskravene yderligere? 2.6. Proportionalitetskriteriet udelukkelse af overkompensation Mener De, at radio- og tv-meddelelsen bør indeholde et krav om, at medlemsstaterne klart skal fastlægge parametre for fastsættelse af kompensationsbeløbet? Giver de krav, der for øjeblikket findes i radio- og tv-meddelelsen, public service foretagenderne tilstrækkelig finansiel stabilitet? Eller mener De, at de nuværende regler begrænser deres flerårige finansielle planlægning for meget? Under hvilke omstændigheder kan det være berettiget, at public service foretagenderne har overskud ved regnskabsårets udgang? Mener De, at de relevante bestemmelser i beslutningen og rammebestemmelserne vedrørende forsyningspligtydelser (jf. oversigten i begrundelsen og især grænsen på 10 % for det årlige overskud) kan indarbejdes i den nye radio- og tv-meddelelse?

7 Hvilke sikkerhedsforanstaltninger/grænser bør der fastsættes for at undgå urimelige konkurrencefordrejninger (bør radio- og tvforetagendet f.eks. frit kunne disponere over overskuddet på 10 % inden for grænserne af sine public service opgaver, eller bør det øremærkes til bestemte formål, så reserverne kun kan anvendes til formål/projekter, der er fastsat på forhånd? Bør medlemsstaten foretage en ny vurdering af public service foretagendets finansielle behov i tilfælde af vedvarende overskud)? Kan de nuværende regler i radio- og tv-meddelelsen eventuelt få public service foretagenderne til at afholde sig fra at opnå effektivitetsgevinster? Hvordan kan der i bekræftende fald rettes op på denne situation? Hvilke ordninger i Danmark kunne nævnes som et godt eksempel? Under hvilke omstændigheder og betingelser mener De, at det kan være tilladt for public service foretagenderne at have overskud? 2.7. Proportionalitetskriteriet udelukkelse af markedsforvridninger, der ikke er nødvendige for udførelsen af public service opgaven Hvilke muligheder har private aktører i Danmark for at klage over public service foretagenders påståede konkurrencebegrænsende adfærd? Sikrer disse muligheder tilstrækkelig og effektiv kontrol? Tages der hensyn til indtægtsfald, som skyldes en påvist konkurrencebegrænsende adfærd (f.eks. underbudspriser), når det skal afgøres, om public service foretagenderne har fået overkompensation? Hvad angår public service foretagendernes eventuelle konkurrencebegrænsende adfærd (især påstande om underbudspriser), bør radio- og tv-meddelelsen så indeholde bestemmelser om, at public service foretagenderne skal respektere markedsvilkårene i forbindelse med deres kommercielle aktiviteter i overensstemmelse med Kommissionens beslutningspraksis, herunder også velegnede kontrolmekanismer? Bør metoden til afsløring af underbudspriser afklares yderligere, ved at der eventuelt medtages andre kriterier, som kan anvendes i stedet for den metode, der er omhandlet i den nuværende radio- og tv-meddelelse? De bedes henvise til kriterier, der har været anvendt på public service foretagendernes prismæssige adfærd i Danmark, og som kan tjene som eksempel på god praksis Bør radio- og tv-meddelelsen indeholde klarere bestemmelser om offentlig finansiering af vigtige sportsrettigheder? Hvilke yderlige krav mener De i bekræftende fald bør medtages i radio- og tv-meddelelsen, og hvordan skal de specielt løse potentielle konkurrencemæssige problemer, der skyldes statsfinansiering? Eller mener De, at potentielt negative virkninger for konkurrencen som følge af public service foretagenders erhvervelse af sådanne rettigheder kan behandles tilstrækkeligt i henhold til kartel- og monopolreglerne?

8 2.8. Andre spørgsmål Er henvisningen til mindre medlemsstaters vanskeligheder nødvendig? Hvad vil De betragte som typiske vanskeligheder for mindre medlemsstater, og hvordan bør der tages hensyn til dem? 3. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 3.1. Hvilken virkning mener De, at de eventuelle ændringer i de gældende regler vil få for f.eks. udvikling af innovative tjenester og mere generelt for beskæftigelsen og væksten inden for mediesektoren, forbrugernes valgmuligheder, adgangen til audiovisuelle og andre medietjenester, mediepluralisme og kulturel mangfoldighed? 3.2. I hvilket omfang forventer De, at den eventuelle yderligere afklaring, der er skitseret ovenfor, vil skabe nye administrative byrder og efterlevelsesomkostninger? 3.3. Vil den eventuelle yderligere afklaring, der er skitseret ovenfor, efter Deres mening skabe bedre regler? 3.4. Mener De, at de positive virkninger af en eventuel yderligere afklaring i overensstemmelse med dette spørgeskema opvejer/ikke opvejer de negative virkninger?