FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA

Transkript

1 FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 1

2 AG EN DA Dansk Arkitektur Center (DAC) er en projektorganisation, der arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur og by- og landskabsudvikling. DAC modtager basisfinansiering fra et partnerskab bestående af Realdania, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danish Architecture Centre (DAC) is a project organization that develops and communicates knowledge about architecture and urban- and landscape development. DAC is base funded by a partnership consisting of Realdania, the Danish Ministry of Culture,the Danish Ministry of Environment and the Danish Ministry of Economic and Business Affairs. FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA 2 AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 3

3 AG EN DA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA 4 AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA EXPERT / AGENDA 5

4 AGENDA Fremtidens sunde indeklima Dansk Arkitektur Center, 2011 Koncept Natalie Mossin Redaktør Ingeborg Christiane Hau Cases Ingeborg Christiane Hau / Katja Pryds Beck / Nanna Gyrithe Jardorf Design Naja Tolsing / Tenna Madsen Arnbak / Signe Bisgaard / INDHOLD forsidefoto / fotoopslag STAMERS KONTOR Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Tak for bidrag til: AART Architects A/S / Arkitektfirmaet C.F. Møller / Arkitema / Behnisch Architekten / Bosch & Fjord / Christensen & Co Arkitekter / COWI / E. Pihl & Søn A/S / Esbensen Rådgivende Ingeniører / Hellerup Byg / Jenibyg / NORD Arkitekter / PLH Arkitekter A/S / Rambøll danmark / Søren Jensen / Transsolar Climate Engineering / Tækker rådgivende ingeniører / Velfac A/S / Velux A/S Download publikationen på Dansk Arkitektur Center (DAC) er en projektorganisation, der arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur og by- og landskabsudvikling. DAC modtager basisfinansiering fra et partnerskab bestående af Realdania, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Forord v. Kent MARTINUSSEN S. 4 Introduktion v. Torben Dahl / Lars Gunnarsen / Geo clausen S. 8 Best practice Merete Madsen / Joachim Stormly Hansen (Grontmij Carl Bro) om lys s. 12 Thomas Witterseh (Teknologisk Institut) om LUFT S. 26 Bo Mortensen (Gade & Mortensen) om lyd S. 40 Cases STENURTEN S. 56 Norddeutsche LandesbANK S. 60 Ordrup SkoLE S. 64 bolig for livet S. 68 Børnehuset DRAGEN S. 72 Green LighthoUSE S. 76 Aller huset S. 80 Naturvidenskabernes hus S. 84 SolhUSET S. 88 VibeengskoLEN S. 92 Ordliste (ord markeret med blåt i teksten) S. 96 hvis du vil vide mere relevant litteratur S. 97 English summary S AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 7

5 / forord Kent Martinussen / adm. direktør / Dansk Arkitektur Center Dansk Arkitektur Center sætter gennem formidling og vidensdeling fokus på byggeriets udvikling, vilkår og værdi. Formålet er at understøtte en samfundsmæssig forståelse af de muligheder, der ligger forude og ikke mindst, betydningen af kvalitet i det byggede miljø. Nærværende publikation om fremtidens gode indeklima er udformet med dette for øje. Den er henvendt til byggeriets professionelle parter med særlig tanke på byggeriets praktikere og rummer en introduktion, tre ekspertartikler og ti cases. Som læser kan man efter temperament læse fra for- til bagside eller gå på opdagelse og dykke ned ét eller flere steder. Publikationen sætter en AGENDA indeklimaets udformning er en udfordring, byggeriets parter ikke kan sidde overhørig. Vi bygger for at beskytte os mod et, på disse breddegrader, ofte barskt udeklima. Inde i vores bygninger er vi fri for regn og blæst, og er omgivet af et mere venligt og konstrueret klima, indeklimaet. Uden denne forskel på inde og ude er en bygning knapt en bygning. Indeklimaet er et af arkitekturens grundelementer, og vores sansning af lys, lyd og luft er en uundværlig del af den arkitektoniske oplevelse. Publikationen viser at design, teknologi og brugeroplevelse er tæt forbundne, og at det er en forudsætning for en succesfuld udvikling af byggeriet at alle tre aspekter til stadighed holdes i fokus. Ingen bygninger er perfekte. God arkitektur leverer et overbevisende svar på en kompleks opgave, men selv den bedste arkitektur rejser nye spørgsmål heldigvis! Alle de valgte cases i denne publikation er resultatet af et seriøst arbejde med indeklima-design. Enkelte er eksperimenterende, ét er stadig på tegnebrættet og ét andet har ti års brug bag sig. Hvert af de teams, der står bag projekterne arkitekter, ingeniører, producenter, entreprenører og bygherrer har udforsket sammenspil og balance mellem bl.a. dagslys og overophedning, akustisk indeklima og åbne rumforløb, ren luft og materialevalg. Og hver bygning leverer input til en diskussion og en udvikling, der langtfra er færdig. Dansk byggeri er i gang med et stort eksperiment. De udviklingskrav indeklimadesignet vil møde, i forhold til såvel sundhed som energiforbrug, vil påvirke fremtidens bygninger fra det arkitektoniske udtryk, over de tekniske løsninger til den oplevede komfort. Læring er nødvendig, inspiration en forudsætning og denne publikation kan forhåbentligt give anledning til eftertanke og overvejelse omkring egen praksis på området. God læselyst! Kent Martinussen København, marts AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 9

6

7 / Indeklima Geo Clausen / lektor / Civilingeniør / ph.d / danmarks tekniske universitet / internationalt center for indeklima og energi Lars Gunnarsen / seniorforsker / Civilingeniør / ph.d / statens byggeforskningsinstitut / byggeri og sundhed Torben Dahl / institutleder / lektor / arktitekt maa / kunstakademiets arkitektskole / institut for teknologi og arkitektur Byggeriet og arkitekturen har i en årrække haft fokus på bæredygtigheds- og energimæssig optimering samt en markant interesse for facadens ekspressive muligheder og bygningens branding. Derfor er det både relevant og aktuelt i højere grad at kaste interessen på bygningers indeklima det indeklima, som i bund og grund er de fleste bygningers primære funktion. Indeklimaet bør være i højsædet igennem hele byggeprocessen fra den første streg sættes på tegnebrættet, til bygningen tages i brug. Indeklimaet påvirker vores velbefindende og i nogle tilfælde vores helbred. Derudover er det vist, at indeklimaet har betydning for vores præstationer på arbejdspladsen og i skolen. Men hvad er et godt indeklima? Et godt indeklima fordrer, at der er en række forhold, der skal være i orden, herunder de termiske forhold (temperaturer, træk), luftkvalitet (ingen sygdomsfremkaldende eller generende forureninger i luften), lysforhold (passende lys i forhold til situationen, ingen blænding etc.) og akustiske forhold (generelt lydniveau, taleforståelighed etc.). Rådgivere og teknikere kan baseret på erfaring og specialviden gøre meget for at optimere alle indeklimaets parametre, men et indeklimas kvalitet beror i sidste ende på en vurdering fra bygningens brugere, dvs. de personer, der opholder sig eller arbejder i den pågældende bygning, når vel at mærke de sundhedsmæssige forhold er i orden. Det er derfor en betydelig, men yderst relevant, udfordring at gennemgå nye bygningers indeklima baseret på projektmateriale, billeder og korte besøg. Vi har sikkert alle oplevet at være i bygninger, hvor de umiddelbart målbare parametre måske ikke alle var i orden, men alligevel var det en god oplevelse at opholde sig i bygningen. For eksempel kan en fantastisk udsigt i nogen grad fjerne opmærksomheden fra en middelmådig temperaturstyring ved vinduet. Brugernes oplevelser af indeklimaet præges af funktionelle detaljer og behovsopfyldelse, mens bygningernes ydre æstetiske og monumentale kvaliteter der ellers så effektivt kan vises på billeder træder i baggrunden i en bedømmelse af indeklimaets kvalitet. Udfordringen er at forestille sig en hverdag inde i bygningen og beskrive, hvorvidt helheden af temperaturer, luft, lys og lyd understøtter aktiviteterne og giver brugerne gode oplevelser i bygningen. Vores forventninger til indeklimaet er ikke kun baseret på fysiologiske forhold i vores krop, men ændrer sig i takt med at der opstår nye muligheder for at forbedre indeklimaet. Har vi først oplevet det sublime, stiller vi os ikke tilfreds med det middelmådige. Vi bruger ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark på at ventilere og klimatisere vores bygninger. Globale klimaændringer har i de seneste år medført øget fokus på at spare på energien, hvilket stiller nye udfordringer til arkitekter, ingeniører og andre, der er involveret i byggeriet. Hvordan skaber vi spændende bygninger med et godt indeklima og et lavt energiforbrug (eller måske ligefrem energiproducerende bygninger)? Tiden hvor dristige konstruktioner med f.eks. ubegrænset brug af glas og klimatisering med energikrævende kølemaskiner og lignende er forbi. Indeklimaet skal tænkes ind i arkitekturen med f.eks. udvendig solafskærmning, brug af byggematerialer med lav afgasning for at mindske ventilationsbehovet, brug af dagslys for at spare på kunstlys etc. Projektering af et godt indeklima beror på en helhedstænkning, som indebærer, at det er nødvendigt at udvide kvalitetsbegrebet fra sikring af fysisk og hygiejnisk komfort til også at omfatte vanskeligt målbare psykiske og perceptoriske forhold. Der skal tages hensyn til individuelle behov og mulighed for indflydelse. Der skal tages hensyn til særligt følsomme og udsatte personer, og der skal være positivt stimulerende påvirkninger, der giver velvære, oplevelse og variation. En sådan bevidsthed om sansningens betydning for vor oplevelse af de nære omgivelser er en vigtig inspirationskilde for udformning af rum og arkitektur med høj komfort. Standarder, normer og anvisninger sikrer et indeklimatisk grundniveau, men variation, nuancer og mulighed for egen regulering forhøjer komfort og velvære og er ofte karakteristisk for arkitekturens bedste værker. 12 AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 13

8 LYS

9 / LYS EVIDENS- BASERET LYSDESIGN merete madsen / belysningsarkitekt / kompetencechef / grontmij carl bro Joachim Stormly Hansen / fagspecialist / grontmij carl bro Lysdesign har stor betydning for den måde, vi lever på i dag. Lyset påvirker vores arbejde, indlæringsevne, sundhedstilstand og generelle velvære og er derfor et vigtigt parameter i udviklingen af fremtidens sunde byggeri. Evidensbaseret lysdesign handler om at integrere resultater fra belysningsforskningen. Det gælder såvel dagslys som design af kunstig belysning. Et lysdesign er altid en kompleks helhed, hvor bl.a. lysets funktionelle, æstetiske og energimæssige aspekter skal gå op, så lyset er med til at skabe kvalitative rammer for menneskers liv og færden. Nærværende artikel fokuserer på den del af forskningen, der beskæftiger sig med lysets betydning for menneskers sundhed og velvære. Artiklen tager sit udgangspunkt i den viden, vi har om lysets betydning for mennesker i dag og afsluttes med konkrete eksempler på best practice inden for lysdesign i byggeriet. Lysets påvirkning på mennesker Der har været forsket i lysets betydning for menneskers sundhed og velvære længe, men i starten af det 21. århundrede tog forskningen et kvantespring. En gruppe forskere fandt nogle hidtil ukende receptorer i øjet, der ikke er forbundet med synscenteret, men derimod direkte forbundet til kroppens indre ur (SNC), som er kroppens hormonelle kommandocentral. Den nye viden kom ikke fra belysningsforskningen men derimod fra NASA, der havde haft fokus på lysets betydning for astronauters søvn, fordi astronauterne sov for lidt og for dårligt. Det skyldes bl.a., at der ikke er dagslys i cyklus i rummet, og at astronauterne derfor ikke blev stimuleret ved den 24-timers lys/mørkecyklus mennesket evolutionært har tilpasset sig på jorden. Da god søvn er forudsætningen for vågenhed, hvilket selvsagt er vigtigt i forbindelse med fx en rumvandring, søger NASA i højere grad at benytte blåt lys til synkronisering af astronauternes søvnmønstre 1+2. Selvom de færreste er astronauter med søvnbesvær, har forskningen også haft betydning for mere jordnære belysningsområder, som eksempelvis lyset i skoler, på arbejdspladser, hospitaler og plejehjem, hvor menneskers trivsel og velvære kan stimuleres af lyset. I denne tekst vil vi uddybe den forskningsmæssige baggrund for lysets indflydelse på menneskers sundhed og velvære samt fokusere på nogle af de forskningsresultater, der mest direkte kan implementeres i nutidigt lysdesign. Lyset på jorden Uden solen og dagslyset ville der ikke være liv på jorden, som vi kender det. Udnyttede vi bare 10 hektarer af den energi, Nyere forskning viser blandt andet: / At produktionsarbejdere er op til 20 % mere effektive ved øgede belysningsstyrker. / At varehuse med dagslys sælger op til 40 % mere. / At skolebørn, der undervises i klasseværelser med gode dagslysforhold udvikler sig hurtigere og har bedre indlæringsevne end tilsvarende skolebørn, der undervises i klasserum med ringe dagslysforhold. / At hospitalspatienter bruger mindre smertestillende medicin og kommer sig hurtigere, hvis de ligger på stuer med sollys 3+4. / At plejehjemsbeboere har nedsat faldrisiko, øget aktivitet om dagen og bedre søvnkvalitet, hvis de får tilstrækkeligt dagslys i løbet af dagen og mørke om natten. solens overflade genererer, ville vi kunne dække jordens energibehov 5. Men energien varierer i forhold til tid og sted på jorden. Jorden roterer om sin egen akse med en hældning på 23,45º. Det genererer døgnets 24-timers cyklus og balancen mellem lys og mørke (fig. 1 side 14). Samtidig bevæger jorden sig rundt om solen, hvilket skaber variation i dagenes længde og årstiderne (fig. 2 side 14). Lysets betydning for mennesker Lyset har været en afgørende faktor for menneskets evolution. Indtil for godt 100 år siden, svarende til ca. 99.9% 6 af vores evolutionære fortid, var solen og ilden vores eneste lyskilder og dermed de belysningsforhold, mennesket udviklede sig under og tilpassede sig i rigtig mange generationer. Det naturlige forhold mellem lys og aktivitet har imidlertid ændret sig over de sidste godt 100 år. Vores samfund har udviklet sig til et velfærdssamfund med aktivitet i alle døgnets timer, året rundt, hvor vi ikke er afhængige af solen og dagslyset for at agere, og hvor vi lever uafhængigt af årstider og vejrforhold i velisolerede, klimaregulerede bygninger. Fra udendørsliv til indendørsliv I dag tilbringer vi mellem 80 og 90 % af vores tid indendørs 7. Belysningen indendørs er væsentlig forskellig fra de belysningsforhold, mennesket udviklede sig under. Hvor belysningsstyrkerne under en åben himmel, 16 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 17

10 Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 1 Jordens hældning på 23,45º genererer døgnets 24-timers cyklus og dagens længde som en balance mellem lys og mørke. Billedkilde story.asp?s= Fig. 2 Jordens årlige rotation om solen skaber årstiderne. Billedkilde selv på en overskyet dag, når op på flere tusinde lux, er de normale belysningsstyrker indendørs kun et par hundrede lux. Samtidig har den elektriske belysning udvidet dagen, så vores aktiviteter i vinterhalvåret kan strække sig langt ind i de mørke nattetimer. Den mængde lys et menneske modtager i dag (fig. 3 side 15) er således væsentlig mindre, end de belysningsforhold mennesket udviklede sig under, ligesom den naturlige balance mellem lys og mørke ikke længere definerer perioder med aktivitet og søvn. Nyere forskningen peger i retning af, at vores moderne livsstils uafhængighed af den naturlige balance mellem lys og mørke kan være usund 9+10 og at vi, biologisk set, får for lidt lys om dagen og for meget om aftenen og natten. Det kædes sammen med en række mere eller mindre livsstilsrelaterede sygdomme, som vintertræthed, socialt jet-lag, klinisk vinterdepression (SAD), overvægt, søvnforstyrrelser og måske endda visse former for kræft som eksempelvis brystkræft 5. De sidste godt 100 år har god belysning handlet om at kunne se og færdes trygt og sikkert på arbejde og i fritiden. Alle vores belysningsstandarder og regler bygger på dette princip. Det bliver nu udfordret af forskningen, så lyset i fremtiden også skal planlægges for at sikre, at det enkelte menneske får en tilstrækkelig lysdosis om dagen og tilstrækkeligt mørke om natten. Lysets biologiske betydning I dag ved man at det lys, der kommer ind i det menneskelige øje, både er optisk stimuli for synet og stimuli for kroppens indre ur (SNC), der sætter døgnrytmen og styrer hormonbalancen (fig.4 side 16). I 2002 fandt forskere en hidtil ukendt type celler i øjet 11 ; de retinale ganglieceller ipr- GCs (the intrinsically photosensitive retinal ganglion cell). IpRGCs reagerer direkte på lys via et lysfølsomt stof, melanopsin, på cellernes overflademembran. Det er udgangspunktet for øjets ikke-visuelle respons på lys i nethinden, der regulerer døgnrytmen. Timingen af både lys og mørke spiller en vigtig rolle i reguleringen af døgnrytmen, som er vigtig for vores adfærd, velvære, trivsel og i sidste ende sundhed. Det indre ur, også kaldet den suprakiasmatiske kerne (SNC), er kroppens master ur, der sikrer, at organismens fysiologiske rytmer og adfærdsmønstre er synkrone med de daglige rytmer og aktiviteter. Det er afgørende for vores velbefindende, at kroppens indre ur går rigtigt. Det indre ur har en naturlig cyklus, der er en anelse længere end 24 timer, og lyset nulstiller og synkroniserer SNC dagligt. Selv om systemet, der regulerer døgnrytmen, deler receptorer og neuroner i nethinden med det visuelle system, er de retinale ganglieceller, der sender information til de visuelle centre i hjernen, meget forskellige fra de celler, der sender information til regulering af døgnrytmen. Lysets hormonelle betydning kan opdeles i fem dimensioner; mængden af lys, lysets spektrale sammensætning (farvetemperatur), lysets fordeling, lysets timing og varigheden af lyspåvirkninger 12, men det lys, der påvirker vores biologiske system, er helt forskelligt fra det lys, vi skal bruge for at kunne se (fig.5 side 16). Der skal væsentligt mere lys til for at stimulere døgnrytmen og kroppens funktioner, end der skal til for at kunne se. Samtidig er det andre egenskaber i lyset, der påvirker døgnrytmen. Ved læsning i dagtimerne er den visuelle respons maksimalt følsom over for lys ved 555 nm (gul-grønt lys), mens døgnrytmen er en blå-himmel-detektor, der er maksimalt følsom over for korte bølgelængder mellem 450 og 480 nm, dvs. køligt lys Den dominerende bølgelængde ved morgengry og skumring er omkring 480 nm. Det er en effektiv nulstiller for døgnrytmen. Vores evolutionære udvikling taget i betragtning, er dagslyset meget naturligt den perfekte lyskilde for døgnrytmen. Lysets biologiske betydning er også relateret til lysets retning. Den nederste del af øjet, der modtager lys skråt oppefra, har størst densitet af lysfølsomme iprgc-celler 15+16, hvorimod det centrale synsfelt indeholder flest af de synsceller, der gør det muligt at se detaljer (fig.6 side 17). Lys for døgnrytmen Generelt handler godt lys til regulering af døgnrytmen om at skabe belysningsforhold, der stimulerer et stabilt 24-timers mønster af aktivitet og søvn. Det afgørende er at skabe todelte belysningsmiljøer, der maksimerer stimulation af døgnrytmen i dagtimerne (dvs. meget lys) og minimerer den om natten (dvs. mørke). Samtidig skal der opretholdes gode visuelle forhold specielt for det aldrende øje 17. I dagtimerne opnås det biologisk stimulerende lys bedst ved at udnytte dagslyset og promovere adfærd, der giver adgang til dagslys (tilgængelige udendørsarealer, en gåtur midt på dagen osv.). I en helhedsbetragtning er dagslys den mest bæredygtige lyskilde og den mest effektive lyskilde til regulering af døgnrytmen, fordi det er ideelt i forhold til lysmængden, lysets spektrum, samt lysets retning og varighed (fig.7 side 18). Dagslyset i moderne bygninger er dog sjældent tilstrækkeligt til at regulere døgnrytmen. Som supplement til dagslyset kan den kunstige belysning også være med til at regulere døgnrytmen. Perioder med kølig belysning af høj intensitet, der giver ca lux på øjet, kan være med til at regulere døgnrytmen 18. Lysets styrke og timingen afhænger af lyskildernes spektrale Fig. 3 Illustration af den mængde lys en person, der arbejder i et kontor med vinduer, modtog i løbet af en hverdag i Legend: A = inside windowed office; B = inside lighted stairwell with window; C = night driving; D = inside restaurant; E = punping fuel at service station; F = night driving; G = inside home kitchen; H = inside livingroom watching television; I = working on computer at home with table lamp on; J = inside home bathroom; K = inside bedroom with lights off and television on; L = sleeping; M = trip to bathroom at night; N = inside home bathroom (with windows); O = inside home kitchen (with windows); P = daytime driving; Q = inside windowed office after sunrise; R = outdoors Billedkilde Review Does architectural lighting contribute to breast Cancer? Figueiro 8 18 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 19

11 Fotoskopisk syn Skotopisk syn Thapa m.fl. nedsat melatonin Brainard m.fl. nedsat melatonin UV-blocking IOL Blue blocking IOL Light loss from blue-blocking IOL Fig. 5 Fig. 4 Fig. 6 Fig. 4 Nyere forskning har vist, at der er celler i øjet som ikke er forbundet med det centrale synscenter, men derimod SNC. Dvs. at der findes celler i øjet, som ikke kan se men derimod styrer kroppens indre ud og døgnrytmen. Billedkilde Joachim Stormly Hansen, Grontmij Carlbro / Mariana Figueiro, Ph.D. Rensselaer, Polytechnic Institute (2009) Belysning for ældre mere end blot lumen pr. watt. Del, LYS nr.3/ Efter. van Bommel/ van den Beld Snit i retina: efter Stuart Peirson og Russell G. Foster. Fig. 5 øjets spektrale følsomhed ved forskellige bølgelægder (nanometer). Fotopisk syn med den spetrale følsomhed ved 555 nm (gul-grønne del af spektret). Skotopisk syn med den højeste følsomhed 505 nm (blå-grønne del af spektret) og de lysfølsomme retignale ganglieceller 460 nm (iprgc) (blå del af spektret). Den spektrale absorbtion for udvalgte Blåblokerende IOL er vist i området inden for den orange streg. Kilde Princip efter: Circadian photoreception: ageing and the eye s important role in systemic health. PL. Turner; MA Mainster fordeling og indhold af korte bølgelængder. Til eksempel har forsøg vist, at eksponering for 30 lux på øjet af blåt lys fra lysdioder ved -max= 470 nm i to timer konsoliderede hvile- og aktivitetsrytmer hos ældre De almindelige lyskilder, vi anvender for at kunne se, påvirker døgnrytmen forskelligt (fig. 9 side 20). Man kan kombinere lysets visuelle og circadiske (døgnrytme) påvirkning ved at anvende forskellige lyskilder til forskellige funktioner og tidspunkter på døgnet. Hvis døgnrytme og aktivitet skal stimuleres, bruges kølige lyskilder og høje belysningsniveauer. Omvendt anvendes varmere lyskilder (max K) og lave belysningsniveauer for aften- og nataktiviteter, og lyskilderne skal være velafskærmede, så man kun lyser på synsobjekter og ikke i øjet, hvor belysningen skal være under 30 lux. Soveværelser og sengestuer bør være mørkelagte og evt. belysning skal være dæmpet og varm. Lys kan give større effektivitet Lyset har betydning for aktivitet og vågenhed 22 og belysningsforskningen peger på, at dagslys og kunstig belysning med forholdsvis høje belysningsstyrker om dagen bl.a. kan forbedre produktivitet på årets mørke måneder og på steder med ringe adgang til dagslys. Den grundlæggende forståelse af årsagsrelationerne mangler dog stadig. Et lille studie 23 har sammenlignet adfærdsmønstre i et kontorafsnit med dagslys (op til 1105 lux på øjet) med et uden dagslys (op til 367 lux på øjet). I studiet fandt man, at adfærdsmønstrene var forskellige. I kontoret med dagslys brugte man signifikant mere tid på at arbejde koncentreret ved computeren, hvorimod man i kontorafsnittet uden dagslys brugte mere tid på at gå rundt og tale sammen. I et andet studie om industribelysning fandt Van Bommel og Van den Beld 24, at høje belysningsstyrker ( lux) reducerede ulykker med op til 50 % og øgede produktiviteten op til %. Lettere øgede belysningsstyrker (fra 300 til 500 lux) øgede produktiviteten med en gennemsnitlig værdi på 8 %. Et tredje studie af Schlangen 25 viste, at man med lysstofrør med en farvetremeratur 26 på K (meget koldt lys) kunne opnå bedre koncentration blandt de ansatte i et call-center, end med almindelige lysstofrør på 4000 K (se tabel figur 19). Ved sammenligning af de to grupper fandt man bl.a. forbedringer inden for udmattethed (27 %), vågenhed (28 %) og work performance (19 %). Lys kan betyde større salg Dagslys kan være en god investering for butiksmiljøet. Studier indikerer, at dagslys i butikkerne øger salg, reducerer energifor- bruget og har en positiv effekt på de ansattes arbejdsmiljø. To studier har bl.a. undersøgt denne sammenhæng. Et studie fra undersøgte sammenhængen mellem ovenlys og salg i en butikskæde af 108 butikker. Her fandt man, at en gennemsnitlig butik uden dagslys ville kunne opnå op til 40 % højere salgstal ved indførelse af dagslys via simple ovenlys i butikken. Et senere studie af 73 butikker fra undersøgte sammenhængen mellem salg og tilstedeværelsen af dagslys over en måned. Her blev studiet samtidig kontrolleret for parkeringsforhold, lokalitet og konkurrenter. I studiet fandt man, at øgede mængder dagslys korresponderede med øgede salgstal på 6 %. Butikkernes oprindelige motivation for at bruge dagslys var energibesparelser, men studiet viste, at de øgede salgstal var 19 gange mere værd end energibesparelserne. Samtidig rapporterede de ansatte om højere belysningskvalitet i butikkerne. Bedre indlæring Skolebørn, der undervises i klasseværelser med gode dagslysforhold udvikler sig hurtigere og har bedre indlæringsevne end skolebørn, der undervises i klasserum med ringe dagslysforhold. Historisk set har dagslyset i skoler i Danmark spillet en langt større rolle, end det gør i dag. På de gamle borgerdydskoler, 1800-tallets statsskoler og 1900-tallets centralskoler, spillede dagslyset en helt afgørende rolle, idet det var den primære mulighed for at belyse lokalerne. Bygningernes relation til omgivelserne både bygningsdybden, størrelsen på vinduerne og placeringen af vinduerne bar præg af, at dagslyset spillede en central rolle. I de kommende år vil mange af de gamle skoler blive renoveret, og der vil især blive bygget til for at imødekomme nye undervisningsformer og for at give plads. Hvis nye skoler, renoveringer af ældre skoler og ombygninger ikke respekterer, hvor vigtigt dagslyset er og kun fokuserer på at reducere energiforbruget med ugennemtænkte afskærmningsløsninger for at få flere kvadratmeter for færre omkostninger vil vi se, at de nye skoler bliver dybere og dagslyset reduceret. De få frirum, som tidligere gjorde det muligt at få dagslyset ind i lokalerne, inddrages til tilbygninger, der ikke altid tager højde for, hvordan dagslyset kommer ind. Dagslyset bør være den primære lyskilde i folkeskolen. Mængden af dagslys er ofte lav allerede 3-4 meter inde i et lokale, selv på en solrig dag 29. Rumdybde, højde, orienteringen af bygningen og relationen til omgivelserne spiller en afgørende rolle. Samtidig med at det diffuse dagslys fra himmelen skal maksimeres, skal direkte sollys kontrolleres. Hvis direkte sollys kommer ind i klasselokalet, vil det eksempelvis kunne blænde eleverne og skabe overophedning. Fig. 6 Den nederste og nasale del af øjet er mest følsom for lys der påvirker døgnrytmen Billedkilde Efter DIN 3rd Expertpanel 2009 abstract, Dieter Lang p.50.) 20 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 21

12 / LYSKILDE / VISUELLE SYSTEM / CIRCADISK / RELATIV STIMULATION STIMULATION CIRCADISK/VISUEL (lm/w) (CS/W) RATIO K DAGSLYS blå LED K METAL HALOGEN K LYSSTOFRØR K LYSSTOFRØR K LYSSTOFRØR GLØDEPÆRER GUL LED (590 nm) Rød LED (630 nm) GRøn LED (520 nm) hvid LED (460 nm) Fig. 7 Fig. 8 Fig. 7 Dagslyset er optimalt til at stimulere døgnrytmen pga. lysmængden, lysets spektrum samt lysets retning og varighed. Hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt, kan den kunstige belysning supplere. Billedkilde Søren Aagaard Grontmij Carl Bro De vil derfor trække gardiner eller persienner for, og dermed reduceres dagslyset i lokalet. Dette, sammenholdt med Nordens ofte overskyede himmel, gør, at sollyset skal kunne reguleres i stedet for at blokeres. Og der skal være mulighed for at fjerne afskærmningen helt på overskyede dage. Det bidrager ikke alene til øget dagslys det reducerer også omkostningerne til kunstig belysning og køling, såfremt man vælger en effektiv styringsstrategi. Vi ved i dag, at lys påvirker en lang række fysiologiske mekanismer i kroppen. Bedst kendt er reguleringen af døgnrytmen, som er en vigtig forudsætning for, at eleverne er gearet til læring. I dag bygger undervisningen på fastlagte skemaer, hvor eleverne møder tidligt om morgenen i vintermånederne før solen står op. Det betyder, at de misser dagens første dagslys. Manglen på tilstrækkeligt lys forstyrrer døgnrytmen og dermed kropstemperatur, vågenhed, appetit, hormoner og søvnmønstre. Sagt på en anden måde; selvom lyset er tilstrækkeligt til, at eleverne kan se bogstaverne på tavlen og læse i deres bøger, er det ikke det samme som at have tilstrækkeligt lys til at stimulere elevernes døgnrytme, vågenhed og præstation. Dagslys har alle de gode egenskaber, der skal til for at tilgodese både visuelle forhold og døgnrytmen. Hvis dagslysets betydning ikke inddrages i skolens rammer, så forstyrres en lang række af de fysiologiske funktioner og adfærdsmønstre i børnenes kroppe, der er afhængige af døgnrytmer, fordi de ikke synkroniseres med den naturlige 24-timers cyklus af lys og mørke. Det er det samme, der rammer os, når vi rejser over tidszoner og får jetlag. At dagslyset spiller en centrale rolle for indlæring bakkes op af nyere forskning 30, der fastslår, at fjernelsen af de korte blå bølgelængder (som dagslys bl.a. er rigt på) fra elevernes øjne om morgenen, forskød elevernes døgnrytme med op til en halv time. Det bevirkede, at eleverne gik senere i seng, og det demonstrerede samtidig, at de elever, der modtog dagslys om morgenen, havde en mere synkroniseret døgnrytme og gik tidligere i seng end dem, der ikke modtog lys om morgenen. Allerede for ti år siden analyserede Heschong Mahone Group 31 testresultater fra amerikanske elever og opdagede, at eleverne i klasselokaler med mest dagslys udviklede sig op til 20 % hurtigere i matematik og 26 % hurtigere inden for læsning, end de elever der fik mindst dagslys. En opfølgende undersøgelse fra efterså, om resultatet kunne være påvirket af bedre underviser i klasselokalerne med mest dagslys. Det viste sig ikke at være tilfældet, og undersøgelsen kunne derfor både forstærke og fastslå vigtigheden af dagslys som bærende lyskilde i skoleklasser. Bedre rekonvalescens Hospitalspatienter bruger mindre smertestillende medicin og kommer sig hurtigere, hvis de ligger på stuer med sollys Dagslyset spiller en vigtig rolle i det helbredende miljø. Forskningsresultater viser, at patienter på stuer med adgang til sol- og dagslys har kortere indlæggelsestid 33 og bedre patientforløb 35. Dagslyset påvirker humør og stemningsleje, hvilket underbygges af forskning, som viser, at sengestuer med meget dagslys nedsætter oplevelsen af smerte og stress så meget, at brugen af smertestillende medicin nedsættes 36. Herudover øger sollyset produktionen af D-vitamin, der er nødvendig for optagelsen af bl.a. calcium, der styrker knoglerne 37. Dagslysets synkronisering af døgnrytmen er væsentlig i det helbredende miljø for både patienter og ansatte 38. Synkroniseringen af døgnrytmen forbedrer søvnkvaliteten, styrker immunforsvaret imod infektionssygdomme og kan forebygge hjerte-karsygdomme samt forstyrrelser af endokrine funktioner 45. Studier viser, at personale, der har øget adgang til dagslys i løbet af dagen, har højere jobtilfredshed og følelse af velvære, ligesom den højere lysintensitet, som følger med gode dagslysforhold, har vist sig at være en vigtig forebyggende faktor imod stress og udbrændthed 39. Udsigt til omgivelserne er også af afgørende betydning for det helbredende miljø. Studier viser, at udsyn til det fri giver en større grad af velvære 7+8, reducerer stress og smerte blandt patienter 40 samt nedsætter brugen af smertestillende medicin 41. Derfor er dagslys et vigtigt designparameter inden for helbredende arkitektur. Lys gavner de ældre Øjet ældes efterhånden, som vi bliver ældre 42. Mennesket modtager ca % af al information via øjnene, og derfor har de aldersrelaterede forandringer i øjet betydning for opfattelsen af omverdenen. Ændringerne viser sig primært gennem tre udfordringer; nedsatte synsbetingelser, søvnforstyrrelser og øget faldrisiko. Med alderen er der mindre lys, der når bagsiden af øjnene (nethinden). Det skyldes, at pupillen bliver mindre, og at den krystallinske linse i øjet bliver tykkere og absorberer mere lys. En 60-årig modtager omkring 1/3 mindre lys på nethinden end en 20-årig 43. I takt med at øjet ældes, begynder linsen desuden at sprede lyset mere og tilføjer et lysende slør over billedet på nethinden. Det reducerer tydeligheden og kontrasten af genstande samt opfattelsen af farver. Det medfører desuden, at det aldrende øjne bliver følsomt over for blænding, og evnen til at tilpasse sig til større ændringer i belysningsniveauer nedsættes. Fig. 8 Tabellen viser forskellige lyskilders påvirkning af hhv. det visuelle system og det circadiske (døgnrytmen). Tabellen viser fx, at blå LED ikke er specielt effektive visuelt, men har stor påvirkning af det circadiske system. Omvendt er et varmt lysstofrør (2700 K) effektivt til at se ved, men har en lille circadisk betydning. Tabellen tager udgangspunkt i, at døgnrytmen er maksimalt følsom over for blåt lys, så lyskilder der indeholder en øget grad af korte bølgelængder (blålig-hvid) er mere effektive til at aktivere døgnrytmen ved samme wattage 21. Billedkilde Light More Than Vison Mark S. Rea p AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 23

13 Fig. 9 Fig.10 Fig. 9 God belysning i klasselokalet udnytter det diffuse dagslys fra himmelen maksimalt, afskærmer det direkte sollys effektivt og supplerer med kunstig belysning, hvor det er nødvendigt. Det kræver effektiv styring af solafskærmning og kunstig belysning. Billedkilde Søren Aagaard Grontmij Carl Bro Med alderen sker der også ændringer i døgnrytmen. Undersøgelser viser, at % af befolkningen over 65 år lider af kroniske søvnforstyrrelser 44. Søvnforstyrrelser er forbundet med nedsat fysisk helbred, herunder øget risiko for hjerte-karsygdomme, forstyrrelser af endokrine funktioner og svækkelse af immunforsvaret 45. Mange af de fysiologiske ændringer skyldes døgnrytmeforstyrrelser hos ældre. SNCdøgnrytme forstyrrelser påvirkes ikke kun af den reducerede optiske transmission af korte (blå) bølgelængder, der skyldes, at linsen bliver mere gullig, og at der opstår uklarheder. Det skyldes også en generel mere stillesiddende indendørs livsstil med mindre adgang til dagslys i løbet af dagen. Forskning har vist, at nogle ældre i plejeboliger kun får lys over 1000 lux på øjet i 35 minutter om dagen 46, og at andre ældre på plejehjem kun får to minutters lys om dagen, der er over 2000 lux på øjet 47. Det er langt fra nok til at synkronisere døgnrytmen og modvirke søvnforstyrrelser. Risikoen for faldulykker stiger med alderen. Omkring 30 % af befolkningen over 65 år oplever at falde mindst én gang årligt, og 2-6 % af disse faldulykker fører til frakturer 48. Det perceptuelle system er bygget op af en bred vifte af sensoriske informationer som syn, lyd, lugt, smag, berøring, temperatur og smerte, der bliver styret og fortolket af centralnervesystemet 49. Synet er en vigtig parameter for en god perception. Alder påvirker desuden dybdeperception, kontrastfølsomhed, visuel skarphed og derved reduceres ældres evne til at bedømme afstande og objekters position. Derfor er det vigtigt at skabe belysning, der stimulerer det perceptuelle system. Undersøgelser viser, at fjernelse af visuelle referencer (fx ved at lukke øjnene) kan reducere kroppens evne til at opretholde balancen med 50 % Nyere forskning viser, at natbelysning, der indeholder horisontale og vertikale input til det perceptuelle system, bliver vel accepteret af plejepersonale og endnu vigtigere kan bidrage til at øge balanceevnen, når ældre skifter fra siddende til stående stilling (fig.10 side 21). Det er derfor ikke nok at skabe belysningsforhold, der takler ældres nedsatte synsbetingelser. Belysningen bør også tage udgangspunkt i tre udfordringer ældre står overfor; gode visuelle forhold i dagtimerne, høj stimulering af døgnrytmen i dagtimerne og lav stimulering i aften og nattetimerne. Herudover belysningsforhold, der giver perceptuelle cues, der øger balance evnen både dag og nat. Guidelines for belysning til ældre Den grundlæggende tommelfingerregel for belysning til ældre er at øge belysningsstyrken om dagen uden at skabe blænding. Grundbelysningen bør ligge omkring 300 lux på horisontale flader ( lux på hornhinden) med brug af neutrale lyskilde (3000 K K) med god farvegengivelse. Belysning til det aldrende øje bør desuden omfatte omgivelserne. Lysfordelingen i rummet, dvs. kontraster i belysningsstyrker, luminansfordeling og farvekontraster på overfladerne, har stor betydning for opfattelsen af rummet. Ældre har brug for diffus grundbelysning og mere koncentreret, rettet lys på synsobjekter og til arbejdsopgaver. Ældre har generelt svært ved at adaptere svage lysforhold. Derfor bør belysningsstyrken i overgangszoner som entréer, indgange og foyerer svare til belysningsstyrken i de tilstødende rum. Der bør vælges lysdæmpere til at skabe overgangszoner i belysningsniveauer inde og ude. Overgangzoner bør dæmpes om natten og være lysere i dagtimerne. Farveopfattelsen er reduceret hos ældre, så det kan være vanskeligt at skelne mellem fx mørklilla og mørkerød. Derfor er høje belysningsniveauer og gode farvegengivende egenskaber vigtigt. Synligheden af vigtige objekter som trappekanter, trin, ramper, møblement, døråbninger o. lign. forbedres ved at øge deres kontrast. Det bidrager også til bedre balanceevne. For at tilgodese døgnrytme og søvnkvalitet tyder forskningen på, at døgnrytmen kan stimuleres ved belysningsniveauer i dagtimerne på 400 lux på øjet (cornea) af en 6500 K (kold-hvid) lyskilde. I løbet af aftenen skal belysningen max. give 100 lux på cornea fra hvidt lys med lavt indhold af blålige bølgelængder. Et dæmpet aftenlys (1 til 5 lux på hornhinden) kan opnås med lyskilder med farvetemperatur på 2700K (varm hvid). Det todelte belysningssystem giver ældre mennesker et belysningsscenario for døgnrytmen (dag/nat) omkring 16:1, hvilket opretholder den vigtige balance mellem lys og mørke. Evidensbaseret lysdesign handler således både om dagslys, kunstig belysning og bevidst planlægning af mørke. Det giver store udfordringer for fremtidens belysningsplanlægning, men rummer samtidig også mange muligheder. Evidensbaseret lysdesign kan hjælpe os til at vælge mellem mulighederne på et oplyst grundlag. Fig. 10 Belysningsforslag til Kolding sygehus med døgnrelaterede belysningsscenarier. Billedkilde Joachim Stormly Hansen og Christina Augustesen, Grontmij Carl Bro 24 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 25

14 NOTER 1 OPTIMIZING LIGHT AS A CIRCADIAN COUNTERMEASURE IN SPACE EX- PLORATION G.Brainard, B. Warfield, E. Martin, M. Stone, R. Fucci, M. James, B. Durkan, J. Hanifin, B. Byrne, M. Rollag Department of Neurology, Thomas Jefferson University, Philadelphia, PA STUDIES ON BLUE-ENRICHED FLUORESCENT LIGHT AS A COUNTERMEA- SURE FOR CIRCADIAN AND SLEEP DISRUPTIONDURING SPACE FLIGHT; G. Brainard, J. Hanifin, B. Warfield, M. James, K. Cecil, K. West, M. Jablonski, S. Jasser, M. Stone, R. Fucci, E. Martin, B. Byrne, E. Gerner, M. Thiessen, M. Rollag Department of Neurology, Thomas Jefferson University, Philadelphia, PA Sunny hospital rooms expedite recovery from severe and refractory depressions; Kathleen M Beauchemin and Peter Hays University of Alberta, 1E7.31 Mackenzie Health Sciences Centre Street, Edmonton, Alberta T6G 2B7, Canada Journal of Affective Disorders, Volume 40, Issues 1-2, 9 September 1996, Pages Morning sunlight reduces length of hospitalization in bipolar depression. Benedetti F, Colombo C, Barbini B, Campori E, Smeraldi E. Istituto Scientifico Ospedale San Raffaele, Department of Neuropsychiatric Sciences, University of Milan, School of Medicine, Via Prinetti 29, Milan, Italy. J Affect Disord Feb;62(3): Årstider er andet end Julemænd og påskeharer ; Joachim Stormly Hansen fagspecialist Grontmij Carlbro og Klaus Martiny Overlæge Ph.d. Psykiatrisk Center København. LYS p rd. DIN-Expert panel: Effect og light on human beings. Abstracts 24. june p Dagslys Kunstlys: arkitektdesign eller ingeniørvidenskab? Dagslys i rum og bygninger - Kjeld Johnsen, SBi Afdelingen for Energi og Miljø Aalborg Universitet Præsentation Energiforum danmark Danvakdagen Data bl.a. på bagrund af data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Opholdstid i boligen. 8 Review Does architectural lighting contribute to breast Cancer? Figueiro, M.; Rea, Mark S.; Bullough, John D.; Journal og Carcinogenesis; Aug , 5:20. 9 Melatonin-Depleted Blood from Premenopausal Women Exposed to Light at Night Stimulates Growth of Human Breast Cancer Xenografts in Nude Rats David E. Blask et.al., Laboratory of Chrono-Neuroendocrine Oncology, Bassett Research Institute, The Mary Imogene Bassett Hospital, Cooperstown, NY, Cancer Research Prospective Cohort Study of the Risk of Prostate Cancer among Rotating-Shift Workers: Findings from the Japan Collaborative Cohort Study, Dr. Tatsuhiko Kubo et. Al. Department of Urology, University of Occupational and Environmental Health Am. J. Epidemiol. (15 September 2006) 164 (6): doi: /aje/kwj232 First published online: July 7, Berson, D., F. Dunn and M. Takao. (2002). Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadian clock. Science 295, pp Rea, M., M. Figueiro and J. Bullough. (2002). Circadian photobiology: an emerging framework for lighting practice and research. Lighting Res Technol. 34: Brainard GC, Hanifin JP, Greeson JM, Byrne B, Glickman G, Gerner E, Rollag MD (2001) Action spectrum for melatonin regulation in humans: evidence for a novel circadian photoreceptor. J Neurosci 21(16): Thapan, K., J. Arendt, and D.J. Skene. (2001) An action spectrum for melatonin supppression: evidence for a novel non-rod, non-cone photoreceptor system in humans. J.Physiol. 535: Nasal versus Temporal Illumination of the Human Retina: Effects on Core Body Temperature, Melatonin, and Circadian Phase Melanie Rüger et. Al. Department of Behavioral Biology, University of Groningen; doi: / J Biol Rhythms Feb vol. 20 no Inferior Retinal Light Exposure Is More Effective than Superior Retinal Exposure in Suppressing Melatonin in Humans; Gena Glickman Department of Neurology, Jefferson Medical College, Philadelphia, PA 19107, USA, doi: / J Biol Rhythms February 2003 vol. 18 no Figueiro, M. G. (2008). A proposed 24 hour lighting scheme for older adults. Lighting Res Technol 40: More than vision; Mark Rea Lighting research center at the Rensselaer Polytechnic Institute troy new york. ilibriguzzini 2007 p Figueiro, M. G., M. S. Rea, G. Eggleston. (2002). Effects of light exposure on behavior patterns of Alzheimer s disease patients: A pilot study. Orlando, FL: 5th LRO Res. Symp. 20 M. Figueiro and M. Rea. (2005). LEDs: Improving the sleep quality of older adults. Proceedings of the CIE Midterm Meeting and International Lighting Congress, Leon, Spain, May Rea, M. S., M. Figueiro, J. Bullough and A. Bierman. (2005). A model of phototransduction by the human circadian system. Brain Res. 50: , Rev. 22 Katzev, R 1992: The inpact of energy-efficient office lighting strategies on Employee satisfaction and productivity. Environmental and Behavior 24: Daylight and productivity A possible link to Circadian regulation Anne C. Rea, Richard G. Stevens (University og Connectticut),Mariana G. Figueiro and Mark S. Rea. Lighting research center, Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, new york. 24 Industrial lighting, Productivity, Health and well-being, Gerrit van den Beld, Wout van Bommell, Philips, ingineria iluminatului L.J.M. Schlangen, Health & Well-being Aspects og High Colour Temperature Lighting Proc. Light, Performance and Quality of life Symp Farvetemperaturen er et mål for opfattet farve af lys 27 Skylighting and Retail Sales Cendensed Report. Aug 20, 1999, Pacific Gas and Electric Company On Behalf of the California Board for Energy Efficiency Third Party Program, By HmG Group. 28 Daylight and Retail Sales; Technical Report Executive Summary, Oct. 2003; California Energy Commision By HMG Group. 29 Bullough, J. D., M. S. Rea, and R. G. Stevens. (1996). Light and magnetic fields in aneonatal intensive care unit. Bioelectromagnetics 17: Lack of short-wavelength light during the school day delays dim light melatonin onset (DLMO) in middle School students Mariana G. Figueiro and Mark S. Rea. Lighting research center, Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, new york; Neuroendocrino Lett 2010;31(1): Heschong Mahone Group (1999). Daylighting in Schools. An investigation into the relationship between daylight and human performance. Detailed Report. Fair Oaks, CA. ( com/daylighting/daylighting_and_productivity.htm). 32 Heschong Mahone Group (2001) Re-Analysis Report, Daylighting in Schools, for the California Energy Commission, published by New Buildings Institute, 33 Sunny hospital rooms expedite recovery from severe and refractory depressions; Kathleen M Beauchemin and Peter Hays University of Alberta, 1E7.31 Mackenzie Health Sciences Centre Street, Edmonton, Alberta T6G 2B7, Canada Journal of Affective Disorders, Volume 40, Issues 1-2, 9 September 1996, Pages Morning sunlight reduces length of hospitalization in bipolar depression. Benedetti F, Colombo C, Barbini B, Campori E, Smeraldi E. Istituto Scientifico Ospedale San Raffaele, Department of Neuropsychiatric Sciences, University of Milan, School of Medicine, Via Prinetti 29, Milan, Italy. J Affect Disord Feb;62(3): Beauchemin, K. M., & Hays, P. (1998). Dying in the dark: Sunshine, gender and outcomes in myocardial infarction. Journal of the Royal Society of Medicine, 91(7), Walsh JM., Rabin BS., Day R., et al. The effect of sunlight on post-operative analgesic medication usage: A prospective study of spinal surgery patients. Psychosomatic Medicine 2005; Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and cardiovascular disease. Holick MF, Boston University Medical Center. Am J Clin Nutr Dec;80 (6Suppl):1678S-88S. 38 Redeker, N. S. (2000) Sleep in acute care settings: an integrative review. Journal of Nursing Scholars Leppamaki, S., Partonen, T., Piiroinen, P., Haukka, J., & Lonnqvist, J. (2003). Timed bright-light exposure and complaints related to shift work among women. Scandinavian Journal of Environmental Health, 29(1), Ulrich et. al. 1991, Ulrich et. al. 1984, Indretning af plejecentre- Styrelsen for social service. 1 udg PL Turner, MA Mainster; Br Ophthalmol 2008; 92: Van Someren, E.J. (2000). Circadian rhythms and sleep in human aging. Chronobiol Int. May,17(3): Van Cauter,E., L. Plat, R. Leproult, G. Copinschi. (1998). Alterations of circadian rhythmicity and sleep in aging: endocrine consequences. Horm Res. 49(3-4): Sanchez, R., Y. R. Ge, P. C. Zee. (1993). A comparison of the strength of external zeitgeber in young and older adults.) Sleep Res. 22: Ancoli-Israel, S., D. F. Kripke. (1989). Now I lay me down to sleep: The problem of sleep fragmentation in elderly and demented residents of nursing homes. Bulletin of Clinical Neurosciences 54: Almen medicin 2. Udg. Ivar Østergaard, J.S. Andersen, Bo Christensen, Niels Damsbo, Torsten Lauritzen, Klaus Witt, s Klinisk Neurologi og Neurokirogi Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris og Per Soelberg Sørensen 4 udgave Lord SR, Ward JA, Williams P, Anstey KJ. Physiological factors associated with falls in older community-dwelling women. J Am Geriatr Soc 1994;42: Lord SR, Clark RD, Webster IW. Postural Stability and associated psysiological factors in a pobulation. 26 AGENDA / EVIDENSBASERET LYSDESIGN EXPERT / AGENDA 27

15 LUFT

16 / luft Thomas Witterseh hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? / ingeniør / Ph.D / indeklimaspecialist / teknologisk institut Bygninger med et godt indeklima er vigtige for menneskers velbefindende for både fysisk og mentalt påvirkes vi af indeklimaet. Vores boliger skal have et godt indeklima, der gør, at vi ikke bliver syge af at opholde os der. Skoler og daginstitutioner skal danne sunde rammer for børnenes opvækst og sikre gode og inspirerende læringsmiljøer. Samtidig må indeklimaet på kontorer og andre arbejdspladser ikke begrænse vores arbejdsevne og glæde. Langt den største del af livet tilbringer vi indendøre. Samlet set regner man med, at folk i den vestlige verden tilbringer op mod 90% af tiden i indeklimaet hjemme, på arbejdet, under transport osv. Danskere tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer af døgnet i deres bolig 1. I vores bygninger er der oftest et passende klima, der er tilpas varmt, tørt og stille, men påvirkningerne i indeklimaet har stor betydning for menneskers sundhed. Det gælder både komfort og velvære, men også forekomsten af sygdomme som allergi, infektionssygdomme, hjertekarsygdomme og kræft. Mange af de gener, der kan opstå i indeklimaet, er relateret til luftkvaliteten. Mennesker indtager mere luft, mens de opholder sig i boligen end deres samlede indtag af væske, mad samt luft på arbejdspladsen og udendørs både målt på volumen og på vægt. Det er derfor afgørende, at luften i boligen har en høj kvalitet og er fri for sundhedsskadelige stoffer. Selvom opholdstiden er størst i hjemmet, er luftkvaliteten i institutioner, på skoler og kontorer samt i andre bygninger også vigtig for sundheden og velværet blandt bygningernes brugere. Et menneske afgiver bioeffluenter, dvs. kemiske stoffer ved sine stofskifteprocesser. Stofferne bidrager til, at luften forurenes og opfattes indelukket og ubehagelig. Bioeffluenter fra mennesker har traditionelt været bestemmende for ventilationsbehovet. Mennesket behøver ilt og udånder kuldioxid (CO 2 ) som et slutprodukt af stofskiftet. CO 2 påvirker ikke i sig selv mennesker i de koncentrationer, som sædvanligvis forekommer inden døre, men er en god indikator for mængden af bioeffluenter i luften. Denne sammenhæng blev påvist allerede i midten af 1800-tallet 2. Pettenkofer anbefalede et maksimalt CO 2 -indhold på ppm for opholdsrum for at forhindre dårlig indeluftkvalitet. Koncentrationen indendøre er ofte i intervallet mellem ca. 400 og 3000 ppm. Koncentrationen i et lokale varierer ofte betydeligt over tid afhængigt af ventilationsraten og personbelastningen. Udendørs er CO 2 -koncentrationen ca. 380 ppm. Helt frem til slutningen af det 20. århundrede har ventilation været betragtet som den eneste vej til at sikre en god luftkvalitet indendøre. Det var først i 1990 erne, at en anden metode for alvor kom i betragtning: kildekontrol. Dermed anerkendte man, at mennesker ikke er de eneste kilder til luftforurening indendørs 3. Derfor er en ventilationsrate udelukkende baseret på CO 2 - produktionen fra bygningens brugere ikke tilstrækkelig i bygninger, hvor mennesker ikke er den dominerende forureningskilde. Indeluften kan være forurenet med flere hundrede forskellige organiske flygtige forbindelser i varierende koncentrationer. Ud over mennesker afgiver byggematerialer, møbler og inventar kemiske stoffer, som bidrager til forureningen. Brugernes aktiviteter bidrager også til at forurene indeluften med kemiske stoffer: madlavning, afbrænding af stearinlys, brug af elektrisk udstyr så som computere og brug af rengørings- og plejeprodukter. De organiske forbindelser grupperes efter hvor flygtige de er: VVOC er (Very Volatile Organic Compunds), VOC er (Volatile Organic Compounds) og SVOC er (Semi- Volatile Organic Compounds). Oganiske stoffer fra skimmelsvampe benævnes MVOC er. De kemiske stoffer i luften påvirker kroppen både udvendigt (hud og slimhinder i øjne) og indvendigt (slimhinder i luftvejene). Derudover har nogle stoffer andre effekter, de kan f.eks. være hormonforstyrrende, reprotoksiske eller kræftfremkaldende. Der er fig. 1 fig. 1 Materialevalget inden døre har stor betydning for luftkvaliteten. foto thomas witterseh 30 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 31

17 udendørs MAD fig. 2 Forureningskilder i indeklimaet / Byggematerialer / Mennesker og deres aktiviteter / Møbler og inventar / Ventilationsanlæg / Rengørings- og plejemidler / Forbrugerprodukter / Elektronisk udstyr / Undergrunden (Radon) / Forbrændingsprocesser / Biologiske organismer / Husdyr (allergener) Arbejde, transport mv. Boligen DRIKKE fig.3 Relativ indtagelse gennem et almindeligt liv stor variation i, hvor høje koncentrationer der skal til, førend personer oplever gener i form af f.eks. irriterede øjne og luftveje eller uønsket lugt. Et stigende antal mennesker oplever at blive syge på grund af indånding af selv små mængder dufte og kemiske stoffer. Det kan eksempelvis være fra friske tryksager, andres brug af parfumerede produkter, rengøringsmidler, brænderøg eller udstødningsgas. Tilstanden kaldes duft- og kemikalieoverfølsomhed eller, på engelsk, Multiple Chemical Sensitivity (MCS). Det er endnu uafklaret, hvorfor nogle mennesker oplever symptomer i forbindelse med dufte og andre kemiske stoffer, og hvordan tilstanden kan diagnosticeres, effektivt behandles og forebygges. Mange af de symptomer, som typisk rapporteres i problematiske indeklimaer, er uspecifikke. Symptomerne kan være irritation af slimhinder, stoppet eller løbende næse, hoste eller hæshed. Desuden kan der være almensymptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær og unormal træthed. Gennem de sidste ti år har flere undersøgelser påvist, at også produktiviteten på arbejdspladsen og indlæringen i skolen kan påvirkes negativt af dårlig luftkvalitet 4. Typiske effekter er en reduktion i præstationen på 5-10 %. Forekomsten af allergi og astma har været stærkt stigende gennem de seneste årtier. Det antages, at indeklimaet er en medvirkende faktor til denne stigning. Der er adskillige faktorer i indeklimaet, der kan udløse symptomer og forværre sygdomsgraden hos personer med allergi og astma. Eksponeringen til flere af disse sker gennem indeluften. Formaldehyd er en VVOC, der findes i og afgives fra en række materialer. Den oftest forekommende kilde er træplader, f.eks. spånplader, der er limet med en formaldehyd-spaltende lim, men også møbellakker og andre materialer afgiver formaldehyd. Formaldehyd er både irritativt og allergent og står på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer. Stoffet er desuden kræftfremkaldende for mennesker. Formaldehydafgivelsen fra limede træplader er i Danmark reguleret i Bygningsreglementet. VOC er kan afgives fra materialerne i perioder på uger eller år og medvirker således til at forringe luftkvaliteten. Der er stor variation i de koncentrationer, der skal til, for at stofferne giver anledning til slimhindeirritation eller lugtgener. SVOC er er tungtflygtige og forekommer ofte i lavere koncentrationer i indeluften, end de mere flygtige organiske forbindelser. SVOC erne har tendens til at kondensere på overflader, f.eks. i husstøvet. SVOC erne omfatter blandt andet phthalater, der er en meget anvendt gruppe af blødgørere i plast. Radon dannes af grundstoffet radium, der findes naturligt overalt i den danske jord. Radon er en gasart, der efter indånding hurtigt åndes ud igen, og dermed ikke udgør et problem i sig selv. Problemet består i, at radon henfalder og danner radioaktive isotoper, der kan sætte sig i lungerne og afgive radioaktiv stråling dér. Radon trænger ind i bygninger gennem revner og sprækker i gulvkonstruktionen og skønnes at være skyld i ca. 250 dødsfald om året i Danmark. Dødsfaldene er dog sammenhængende med den samtidige udsættelse for tobaksrøg, der forekommer. Siden 1995 har der i Bygningsreglementet været krav om, at der skal være radonsikring i nye bygninger, og i det seneste bygningsreglement (BR10) er kravene til radonindholdet skærpet og må således ikke overstige 100 Bq/m 3 for nybyggeri. Der findes partikler i luften overalt, hvor mennesker opholder sig. En del af indeluftens partikelindhold skyldes udeluftens indhold af partikler, der trænger ind i bygningen med ventilationsluften. Disse partikler stammer hovedsageligt fra trafik og afbrænding af fossilt brændsel. Partikelforureningen i indeluften skyldes altså dels partikler udefra, men der findes også kilder indendøre. Partiklerne, der genereres indendørs, stammer fra f.eks. madlavning, tobaksrygning, stearinlys og brændeovne. Der ses store variationer i brændeovnes emissioner. Dette skyldes både ovntype, brændets beskaffenhed og brugernes fyringsvaner. Brændeovne, der opstilles i Danmark, skal opfylde kravene angivet i Brændeovnsbekendtgørelsen, som også stiller krav til partikelemissionen. Der er dog stadig risiko for udslip af partikler til rummet, for eksempel i forbindelse med optænding og fyring i ovnen, ligesom der er risiko for, at der dannes partikler i indeluften i forbindelse med ovnens høje udvendige overfladetemperaturer. Partikelforurening anses for at være en af de største miljørelaterede sundhedsfarer, og partikelforureningen udendørs giver formentlig direkte eller indirekte anledning til mere end tusinde for tidlige dødsfald om året i Danmark 5. Det er nu almindeligt kendt, at tobaksrygning ikke kan forenes med en god luftkvalitet. Tobaksrøg indeholder uendeligt mange kemiske stoffer, hvoraf flere af dem er kræftfremkaldende. Passiv rygning giver anledning til lugtgener og fører til øget forekomst af hjertekarsygdomme og lungekræft. Blandt småbørn, der udsættes for passiv rygning, ses øget forekomst af luftvejsproblemer. Udsættelsen for passiv rygning på arbejdspladser og i offentlige bygninger er nu meget Produktiviteten på arbejdspladsen og indlæringen i skolen kan påvirkes negativt af dårlig luftkvalitet 32 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 33

18 fig. 4 begrænset, og antallet af hjem, hvor der ryges indendørs er reduceret, men tobaksrygning i hjemmet forekommer stadig og anses for at være en del af privatlivets fred. Der er ca. 1 million rygere i Danmark, og passiv rygning menes at være årsag til mellem 100 og 430 dødsfald om året. Skimmelsvampe forekommer naturligt udendørs, men der anses at være en sammenhæng mellem fugt og skimmelsvampe i bygninger og en række symptomer. Forekomsten af skimmelsvampe i indeklimaet kan give anledning til luftvejssymptomer og andre symptomer, så som hovedpine, unormal træthed og svimmelhed. Der er dog fortsat uklarhed om hvilke faktorer i vandskadede bygninger, der er den specifikke årsag til generne 6. Gennemgående tendenser i byggeri i dag I byggeriet genereres der konstant ny viden og erfaring, hvilket på mange områder er med til at forbedre bygningerne både de nye, der opføres, men også de eksisterende, der ved renovering og løbende forbedringer og vedligeholdelse højnes i kvalitetsniveau. Der udvikles konstant nye materialer og produkter, som i samspil med ny byggeteknik, giver nye muligheder for arkitektur, indretning, styring og drift samt energioptimering af bygninger. Bygningens samlede kvalitet er et resultat af arkitektur, byggeteknik, installationer og IT. Når det hele går op i en højere enhed skaber det fundamentet for en høj kvalitet, hvad angår indeklima og energiforbrug. Netop energiforbruget er det store omdrejningspunkt ved nybyggeri og renoveringsopgaver. Således drejer de største ændringer i BR10, i forhold til det tidligere bygningsreglement, sig om at forbedre bygningers energieffektivitet. Bygningsreglementets skærpede rammer for nye bygningers energiforbrug stiller store krav til alle involverede parter. De skærpede energikrav sætter fokus på energiforbruget til ventilation. Hvor mekanisk ventilation med varmegenvinding længe har været anvendt i erhvervsbygninger, skoler og institutioner, opføres et stigende antal boliger nu også med mekanisk ventilation, som giver god mulighed for at kontrollere luftskiftet i bygningen. Et kontrolleret luftskifte er til gavn for indeklimaet og luftkvaliteten, hvis luftskiftet vel at mærke ikke er for lavt. For at minimere energiforbruget forsynes nye bygninger med mere og mere avanceret styring af et ofte stigende antal installationer. Særligt i kontorbygninger, hvor der måske både er automatisk styring af varme-, køle- og ventilationsanlæg, solafskærmning og andre installationer, er der risiko for, at styringen er så avanceret, at det kan være svært at bevare overblikket og det optimale samspil. Det ses ikke sjældent, at installationer i et vist omfang modarbejder hinanden med gener blandt bygningens brugere til følge. I mange bygninger har man tilsyneladende samtidig glemt, at bygningens brugere oplever større tilfredshed med indeklimaet, hvis de selv har indflydelse på det, f.eks. gennem mulighed for at justere temperaturen, regulere ventilationen eller betjene solafskærmningen. De mange nye muligheder giver også nye udfordringer for arkitekter og ingeniører. Der er de senere år opført mange prestigebyggerier, hvor bygherren har ønsket en unik bygning, der skiller sig ud fra den øvrige bygningsmasse. Meget af dette byggeri har været mere eller mindre eksperimenterende, hvilket har stillet særligt store krav ved dimensionering og planlægning af de tekniske installationer, da man ikke har haft erfaringer fra lignende fortilfælde at støtte sig til. Dette har i nogle tilfælde resulteret i overraskelser i den færdige bygnings indeklima, hvilket har krævet større eller mindre justeringer eller ombygninger. Der kommer konstant nye materialer på markedet. I nogle tilfælde bringes produkterne på markedet uden fyldestgørende dokumentation for deres særlige egenskaber, holdbarhed eller andre forhold, der kræver ekstra opmærksomhed. Mange af disse materialer og produkter bliver taget i brug på et spinkelt dokumentations- og erfaringsgrundlag, f.eks. hvad angår deres afgasninger til indeklimaet. I nogle tilfælde er dokumentationen, med hensyn til hvorledes produktet anvendes, mangelfuld. I andre tilfælde bliver den ikke i tilstrækkelig grad fulgt, f.eks. fordi man ikke har viden om eller erfaring med hvilke aspekter, der er vigtige. Ikke sjældent giver kombinationen af nye produkter, måske i samspil med kendte materialer, problemer i indeklimaet. Særligt er der ved produkter, der anvendes i våd form en risiko for uforudsete kemiske reaktioner produkterne imellem, hvilket kan have stor betydning for luftkvaliteten ikke kun under brugen af produkterne, men også i lang tid efter. I nogle tilfælde er den eneste udvej helt at fjerne de uheldige materialer og erstatte dem helt eller delvist med andre produkter. I den ældre del af den eksisterende boligmasse oplever flere og flere gener i form af lugtgener fra underboer eller naboer. Særligt synes antallet af boliger, hvor beboerne rapporterer gener fra de omkringboendes tobaksrygning at være stigende. Lugtgener skyldes ofte utætheder i vægge og etageadskillelser mellem boliger (på grund af datidens byggeskik) eller luftoverførsel via ventilationsanlæg. Det stigende antal tilfælde af rapporterede gener i forbindelse med tobaksrygning skal ses i lyset af, at vi har en øget opmærksomhed på tobaksrøg. I takt med at vi har opnået mere viden om passiv rygnings skadelige effekter, og at der er forbud mod tobaksrygning på arbejdspladser og i offentlige bygninger, er vi blevet mere opmærksomme på at begrænse eksponeringen. Tobaksrøg indeholder utallige kemiske stoffer, hvoraf mange har meget lave lugttærskler. Der skal med andre ord ikke ret meget tobaksrøg til, før vi kan lugte den og identificere den som tobaksrøg. Ud over at kunne give anledning til generende lugt medfører tobaksrøgen samtidig en øget partikelforurening i indeklimaet. I nyt byggeri giver de nye materialer og den anvendte byggeteknik kun anledning til lugtgener mellem naboer, hvis byggeriet er behæftet med fejl. Formaldehyd i indeluften er et tilbagevendende fænomen. I slutningen af 1970 erne blev man opmærksom på, at den udbredte brug af spånplader, der afgassede formaldehyd, i skoler, daginstitutioner, kontorer og boliger, resulterede i en dårlig luftkvalitet. Derfor blev der i 1980 fastsat grænseværdier for afgasningen fra træbaserede plader. Disse produktkrav er fortsat gældende, og i BR10 er den vejledende grænseværdi for formaldehyd i indeluften sænket til 0,1 mg/ m3, hvilket svarer til WHO s anbefaling. Siden 1980 er træpladerne blevet langt bedre, men en nyere undersøgelse viser, at der er en tendens til, at nybyggede, især større huse, indeholder formaldehyd i indeluften 7. I to ud af 20 undersøgte huse er der endda fundet formaldehydkoncentrationer, fig. 4 særligt i ældre boliger er der risiko for lugtgener mellem naboer. foto troels axelsen 34 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 35

19 der ligger over den grænseværdi, som WHO har fastsat. I de to huse var luftskiftet kun det halve af, hvad der kræves i bygningsreglementet. I de undersøgte huse blev der ikke fundet en generel sammenhæng mellem luftskiftet og formaldehydkoncentrationen, men de to huse med de højeste koncentrationer af formaldehyd havde et lavt luftskifte på 0,25 gange i timen, der kun er det halve af kravet i bygningsreglementet. Hvis luftskiftet var 0,5 gange i timen, ville alle 20 huse ligge under WHO s grænseværdi. At formaldehyd fortsat er et problem i indeluften skyldes blandt andet, at der er mange kilder til forureningen inden døre 8. Best practice for arbejdet med luftkvalitet i bygninger For at sikre en god luftkvalitet i en bygning er det vigtigt at tænke i helheder. De byggeprojekter, hvor arkitekter og ingeniører fra starten arbejder sammen om blandt andet ventilations- og installationsløsninger og specifikationer for materialevalg, har de bedste forudsætninger for at ende med et godt resultat en bygning med høj kvalitet i indeklimaet og en god luftkvalitet, hvor også drift, rengøring og vedligehold er tænkt ind fra begyndelsen. Det kan i den forbindelse være nødvendigt med en vis form for ydmyghed overfor opgaven og accept af, at man ikke har viden om alt og derfor kan have behov for at opsøge ekspertise, f.eks. i forbindelse med materialers påvirkning af luftkvaliteten. Både ved nybyggeri og i forbindelse med renoveringsopgaver er det vigtigt at vælge materialer, der er lav-emitterende og dermed har så lille påvirkning af luftkvaliteten, som muligt. For at hjælpe med dette valg, blev den frivillige mærkningsordning Dansk Indeklima Mærkning udviklet i starten af 1990 erne 9. Ordningen blev initieret af den daværende boligminister for dels at anspore producenter til at udvikle indeklimavenlige materialer, dels for at lette valget af materialer for såvel professionelle som private brugere. Mærkningsordningen omfatter i dag ikke kun byggevarer, men også møbler, inventar og plejeprodukter, der har dokumentation for, at de opfylder kravene til begrænset afgasning. Loftprodukter er endvidere omfattet af krav til afgivelsen af partikler og fibre til indeklimaet. Lugtgener og øvrig afgasning fra nye materialer er generelt blevet mindre gennem det sidste årti. Det skyldes den øgede opmærksomhed på luftkvaliteten blandt alle. Forbrugere er nu langt mindre tilbøjelige til at acceptere lugtende materialer, og mange producenter arbejder med at reducere afgasning som en del af den løbende produktudvikling. Der ses dog et stigende antal tilfælde, hvor produkter og byggevarer importeret fra lande, hvor videnniveauet og opmærksomheden på luftkvaliteten er begrænset, afgasser kemiske stoffer, som kan være skadelige for helbredet. Mange produkter er mærket med et miljømærke, f.eks. det nordiske Svanemærke eller EU-Blomsten. Mange miljømærker fokuserer primært på, at produktionen, og den senere genanvendelse og bortskaffelse af produktet, sker på en miljømæssig forsvarlig måde og i mindre grad på produktets miljøpåvirkning i brugsfasen med andre ord, om produktet er til at være i stue med. Det er svært at være imod miljøvenlige produkter, men det er vigtigt at være opmærksom på, at materialer, der er gode for miljøet, ikke nødvendigvis er gode for indeklimaet. Ved at vælge produkter, der er indeklimamærkede, eller tilsvarende dokumenteret, har man således sikkerhed for et godt udgangspunkt for en god luftkvalitet selv i fremtidens byggeri, hvor man under hensyn til skærpede krav om energieffektivitet ønsker at begrænse luftskiftet. Det bedste indeklima med en blivende høj kvalitet opnås kun, når bygningens brugere og de, der er ansvarlige for dens drift og vedligeholdelse er tilstrækkeligt informeret om korrekt adfærd og brug af bygningen uanset om der er tale om en skole, daginstitution, bolig eller arbejdsplads. Alle bygningens brugere har gennem deres aktiviteter og adfærd afgørende indflydelse på indeklimaets kvalitet og den fortsatte sundhed og velvære under bygningens brug. På trods af mange gode intentioner, som de bygningsprofessionelle måtte lægge i bygning og installationer, er der ingen bygninger, der kan holde til ekstrem adfærd blandt brugerne. I de fleste boliger er de gamle dyder som jævnlig udluftning med gennemtræk og tøjtørring udendørs stadig nødvendige forudsætninger for et godt indeklima. Udluftning og ventilation er med til at fjerne blandt andet fugt, lugt og andre kemiske stoffer fra indeluften ved fortynding. Ventilationsanlæg kræver særlig opmærksomhed, både under projekteringen og under driften, for at fungere hensigtsmæssigt og uden at give anledning til gener i indeklimaet. F.eks. kan utilstrækkelig vedligeholdelse eller uhensigtsmæssig drift medføre gener hos brugerne af bygningen. Det kan være manglende rengøring og udskiftning af filtre eller fugtige overflader i forbindelse med køleflader med deraf følgende vækst af skimmelsvampe. En nødvendig forudsætning for et godt indeklima er altså også samarbejdet mellem de driftsansvarlige og bygningens brugere. Samarbejdet kan besværliggøres af, at driftspersonalet skal forsøge at drive bygningen med lavest muligt energiforbrug, mens det i nogle tilfælde betyder gener blandt brugerne, f.eks. ved lavt luftskifte. I mange tilfælde kan oplysninger om bygningens kunnen medvirke til at justere brugernes forventninger og adfærd og derigennem sikre et sundt og komfortabelt indeklima på længere sigt. Perspektiver for fremtidens arbejde med luftkvalitet i bygninger Meget er allerede undersøgt gennem forskning, meget viden er opbygget, mange erfaringer er høstet og mange forhold er blevet forbedret, men der er fortsat behov for at arbejde på at forbedre luftkvaliteten i bygninger og forske videre i luftkvalitetens betydning for menneskers velbefindende, helbred og produktivitet. Der dukker hele tiden nye forhold op, som kræver opmærksomhed. Mange nye materialer bliver taget i brug på et spinkelt grundlag af viden og erfaringer. Den øgede miljøbevidsthed og tanker om, og mulighed for, at genbruge materialer, der på mange områder er positiv, har desværre i flere tilfælde vist sig at påvirke indeklimaet negativt. Der er flere eksempler på, at nye produkter, der helt eller delvis er produceret af genanvendte materialer, er problematiske for indeklimaet. I bl.a. Tyskland og USA har gulvbelægninger delvis produceret af genanvendt gummimateriale vist sig at afgasse stoffer, der giver hudirritation eller er kræftfremkaldende. Der er altså fortsat behov for på forkant at dokumentere materialers mulige påvirkning af luftkvaliteten inden døre. I et forsøg på at kunne forbedre luftkvaliteten er nogle producenter begyndt at indbygge nye egenskaber i deres produkter. Der findes nu en række produkter med katalytiske egenskaber, der kan nedbryde nogle af de kemiske forbindelser, der hyppigt optræder i indeluften, f.eks. formaldehyd. Dette er et område, der stadig er under udvikling. De produkter, der findes på nuværende tidspunkt, er kun virksomme overfor et begrænset antal kemiske forbindelser. Der er fortsat behov for udvikling af disse materialer og vished for, at nedbrydningsprodukterne ikke skaber nye gener i indeklimaet, f.eks. gennem atmosfærekemiske reaktioner, hvor stoffer i luften reagerer med hinanden og herved danner nye problematiske stoffer 10. Et netop afsluttet europæisk projekt med dansk deltagelse har belyst, at der fortsat er behov for oplysning og information om god luftkvalitet blandt bygningsejere og brugere 11. Adfærden i bygninger (måske i særdeleshed i hjemmet) er i nogen grad kulturelt betinget. Der er derfor et særligt behov for at oplyse og rådgive personer fra andre kulturer om, hvilke krav der stilles til indeklima-rigtig adfærd og brug af bygninger opført i dansk udeklima og efter dansk byggetradition. Den frivillige danske indeklimamærkningsordning har eksisteret i snart 20 år. Set i det lys er antallet af indeklimamærkede materialer og produkter fortsat meget begrænset. Der findes et utal af mere eller mindre 36 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 37

20 tilsvarende mærkningsordninger i andre europæiske lande. Fælles for ordningerne er, at de alle har størst anerkendelse og udbredelse på deres nationale markeder. Det betyder, at producenter af f.eks. byggevarer, der sælges i flere europæiske lande, og som ønsker at dokumentere og signalere materialernes gode indeklimaegenskaber, er nødsaget til at udføre prøvning i henhold til flere forskellige mærkningsordninger. Dette lægger naturligvis en dæmper på producenternes interesse for at benytte mærkningsordningerne, hvilket begrænser antallet af mærkede produkter, som både professionelle og private brugere kan vælge mellem. De største mærkningsordninger i Europa (herunder den danske) er derfor gået sammen om at udarbejde en fælles europæisk frivillig mærkningsordning for lav-emitterende materialer. Prøvningsprogrammet lægger sig i videst muligt omfang op ad det, der bliver obligatorisk i forbindelse med CE-mærkning af byggevarer og det europæiske byggevaredirektivs tre væsentlige krav (hygiejne, sundhed og miljø). Herved kan producenternes omkostninger til prøvning reduceres. Forventningen er, at et fælles mærke, der er kendt og anerkendt på alle europæiske markeder, vil opnå større udbredelse og tilslutning og dermed resultere i et større udvalg af materialer med dokumentation for deres indeklimapåvirkning. Den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, har, på mandat fra EU Kommissionen, startet udvikling af en standard for udformning af miljøvaredeklarationer for byggevarer og vurdering af miljø og bæredygtighed i byggeri. I Danmark har en række organisationer inden for byggeriet, større bygherrer, rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer, entreprenører og repræsentanter for byggevareleverandører sammen stiftet Green Building Council Denmark, der har til formål at etablere en fælles frivillig certificeringsordning for eksisterende og nye byggeriers miljø- og bæredygtighedshensyn. Ordningen forventes at bygge på eksisterende internationale ordninger, der tilpasses danske regler og forhold og dansk byggeskik [den tyske certificeringsordning DGNB er nu valgt som den officielle danske ordning. red.]. I en vurdering af et byggeris bæredygtighed må den sociale bæredygtighed naturligt indgå. Menneskers sundhed, trivsel og velbefindende i et byggeri er væsentlige forhold i den sociale bæredygtighed og herved bliver vigtigheden af en god luftkvalitet endnu en gang understreget og sat ind i en større sammenhæng. Babel of labels illustration Christine Däumling 38 AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 39

21 noter 1 (Keiding et al., 2003) 2 (Pettenkofer, 1858) 3 (Bluyssen et al., 1996) 4 (Wargocki et al. 2002) 5 (Trafikministeriet, 2003; Raaschou-Nielsen et al., 2002) 6 (WHO, 2009) 7 (Logadóttir og Gunnarsen, 2008) 8 (Logadóttir og Gunnarsen, 2008) 9 (Wolkoff og Nielsen, 1996) 10 (Weschler, 2004) 11 (Bluyssen et al., 2010) 12 (DSF 3033, 2010) Referencer Bluyssen, P.M., de Oliveira Fernandes, E., Groes, L., Clausen, G.H., Fanger, P.O., Valbjørn, O., Bernhard, C.A. og Roulet, C.A. (1996). European Audit project to optimize indoor air quality and energy consumption in office buildings, Indoor Air, 6, Bluyssen, P.M., de Richemont, S., Crump, D., Maupetit, F., Witterseh, T. og Gajdos, P. (2010). Actions to reduce the impact of construction products on indoor air: outcomes of the European project HealthyAir. Accepted by Indoor and Built Environment. DSF 3033 (2010). Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer. Høringsversion. Dansk standard, København. Jensen, A.A. og Knudsen, H.N. (2006) Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, Nr Miljøstyrelsen, København. Keiding, L., Gunnarsen, L., Rosdahl, N., Machon, M., Møller, R. og Valbjørn, O. (2003). Miljøfaktorer i danskernes hverdag med særligt fokus på boligmiljø. Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. København. Kolarik, B., Gunnarsen, L. og Funch, L.W. (2010). Afgivelse af formaldehyd fra byggevarer og forbrugerprodukter. SBi-rapport 2010:09. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Logadóttir, A. og Gunnarsen, L. (2008). Formaldehydkoncentrationen i nybyggede huse i Danmark. SBi-rapport 2008:20. Statens Byggeforskningsinstitut. Pettenkofer, M. (1858). Über den Luftwechsel in Wohngebäuden, München Raaschou-Nielsen, O., Palmgren, F., Solvang Jensen, S., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Hertel, O., Vrang, M-L. og Loft, S. (2002). Helbredseffekter af partikulær luftforurening i Danmark et forsøg på kvantificering. Ugeskr Laeger. 34: Trafikministeriet (2003). Partikelredegørelse. Trafikministeriet Wargocki, P., Lagercrantz, L., Witterseh, T., Sundell, J., Wyon, D.P. og Fanger, P.O. (2002). Subjective perceptions, symptom intensity and performance: a comparison of two independent studies, both changing similarly the pollution load in an office. Indoor Air, 12, Weschler, C.J. (2004). Chemical reactions among indoor pollutants: what we ve learned in the new millennium, Indoor Air, 14 (Suppl 7), WHO (2009). WHO guidelines for indoor air quality: dampness and mould. WHO Regional Office for Europe, København Wolkoff, P. og Nielsen, P.A. (1996). A new approach for indoor climate labelling of building materials - Emission testing, modelling and comfort evaluation. Atmospheric Environment, vol. 30, AGENDA / hvordan understøtter god indeluft et sundt indeklima? EXPERT / AGENDA 41

22 LYD

23 / LYD akustik og støjende mennesker Bo Mortensen / Civilingeniør / lektor / kunstakademiets arkitektskole / partner i gade & mortensen akustik Vor oplevelse af rum bygger på en kompleks, integrerende kvalitetsanalyse, som inddrager alle vore sanser, og i oplevelsen indgår fysiske forhold og tilstande, som hver især kan analyseres og gøres til genstand for isolerede objektive undersøgelser. Anbefalinger, regler og grænseværdier for indeklimaets parametre tager i dag ofte udgangspunkt i videnskabelige analyser af indeklimaets enkeltkomponenter, og i højere og højere grad også på disses indflydelse på vort velbefindende eller på den enkelte klimaparameters understøttelse af isolerede handlinger eller specifikke anvendelser af rum. Historisk set har hverken ingeniører eller arkitekter været gode til at inddrage videnskabelig erfaring vedrørende de fysiske rammers indflydelse på brugernes velbefindende. Imidlertid kunne tilgængeligheden af viden via den moderne informationsteknologi, og flere og flere undersøgelser af de fysiske omgivelsers indflydelse på vort helbred og sundhed, friste os til, også indenfor byggeriet, at begynde at tale om en evidensbaseret designproces med anvendelse af den bedst tilgængelige forskning samt evalueringer af byggeprojekter. Begrebet evidensbaseret forskning stammer fra den medicinske verden, og introduktionen af det omsiggribende buzzword evidensbaseret design er derfor naturligt sket i forbindelse med planlægningen af tidens store hospitalsbyggerier. Det er muligt, at der for isolerede parametre eller påvirkninger kan designes på en sådan baggrund, når det vedrører specifikke opgaver, projekter eller projekttyper, men i en kompleks byggeproces med et stort antal variable (fagdiscipliner), med hver sin evidensbaserede tilgang, synes processen at ville stå i vejen for produktet. Der vil således næppe ske en revolution i form af en generel implementering af nye processer i forbindelse med planlægningen af byggeri eller af dets indeklimaforhold, som jo fortsat ville skulle ske ud fra et helhedssyn, under byggeriets økonomiske betingelser og med afsæt i en kompleksitet af regler og lovgivning. Imidlertid vil nye tendenser om at tilstræbe forøget velvære og arbejdsevne gennem mere imødekommende og stimulerende fysiske omgivelser givetvis medføre, at planlægningen af de indeklimatiske parametre vil få større indflydelse på vore bygningers fysiske udformning. Arkitektens udfordring vil fortsat være at anlægge et helhedssyn, hvor indeklimaet optimeres til situationen, bl.a. ud fra en afvejning af de enkelte indeklimaparametres indbyrdes afhængighed, og hvor bygningen planlægges med udgangspunkt i arkitekturens mangfoldighed af udokumenterede og langtfra evidensbaserede virkemidler. Det akustiske indeklima Det akustiske indeklima er en sammenfattende betegnelse for de fysiske påvirkninger i form af hørbare lyde og mærkbare vibrationer, som vi opfatter dem, når vi befinder os i bygninger. Påvirkningerne afhænger dels af lydkilderne (i rummet og udenfor rummet) og dels af bygningens konstruktioner, rumformer, overflader, materialer og indretning. Desuden er opfattelsen af det akustiske indeklima meget individuel og afhængig af situationen, som det opleves i. Et sundt akustisk indeklima kunne umiddelbart beskrives som et indeklima, der ikke giver anledning til høreskader, støjgener eller akustisk distraktion og med en akustik, som sikrer en, for lokalets funktioner, optimal kommunikation og samtidig medfører en tilfredsstillende dæmpning af uvedkommende lyde. Et sundt akustisk indeklima er imidlertid ikke en garanti for, at pædagoger og børn i daginstitutionerne, lærere og elever i skoler eller medarbejdere i storrumskontorer vil opleve en ubetinget tilfredshed med de akustiske forhold. Dels er vor evne til en graduering af kvaliteten af akustiske miljøer ret upræcis, og dels er vore præferencer forskellige. Desuden er der korrelationer fotos / illustrationer Bo Mortensen mellem akustiske forhold og en række andre forhold, såvel fysiske som psykologiske. Ligesom vor bedømmelse af musik bygger på tradition, erfaring, opdragelse, personlighed, selvopfattelse osv. vil vurderingen af vore akustiske omgivelser i eksempelvis en arbejdssituation afhænge af vaner, tilvænning, evner, overskud, selvopfattelse, syn på kolleger mv. Dette betyder, at man i en planlægningssituation kan bygge på evidens, men ikke at man herved sikrer et tilfredsstillende akustisk indeklima for alle. Vi ønsker at agere i det akustiske rum nogle ønsker at dominere det, andre at være en del af et sådant, mens andre ønsker at opholde sig i sit eget. I en planlægningssituation er alle ens, men når rummene indtages er ingen ens. Der er således en naturlig grænse for med hvilken præcision, vi i en given situation kan planlægge de fysiske rammer. Man kunne helt overordnet mene, at de fysiske rammer i daginstitutioner, fleksible åbne skolemiljøer og i storrumskontorer i sit udgangspunkt yder tilfredsstillende forhold for ekstroverte mennesker, mens mere introverte har det svært i sådanne miljøer. Alle mennesker har dog ekstroverte og introverte elementer i deres personlighed, vi er ambiverte, men typisk med en klar præference, og i den retning ledes den største procentdel af vital, psykologisk og åndelig energi. Der er tale om en eksistentiel 44 AGENDA / akustik og støjende mennesker EXPERT / AGENDA 45

24 Rumakustik Rummets dimensioner, geometri, overfladetekstur, materialer og indretning er afgørende for de klangmæssige forhold (efterklangstiden) og for lydens udbredelse bl.a. via refleksion i loft, vægge, gulv osv. Nicher, møblering, afskærminger, placering af lydreflekterende og lydabsorberende materialer bliver afgørende for lydens/støjens udbredelse i rummet. I et rum med kort efterklangstid, lydabsorberende materialer og afskærmninger vil lydens udbredelse reduceres og støjniveauet være lavt, mens en længere efterklangstid og mere lydreflekterende overflader vil medføre en mindre afstandsdæmpning og et generelt højere lydniveau. Disse forhold skal afpasses rummets funktioner og indretning. Baggrundsstøj Generelt tilstræbes et lavt baggrundsstøjniveau fra uvedkommende aktivitet i eller udenfor lokalet. Imidlertid vil et passende højt, men ikke i sig selv generende, baggrundsstøjniveau i eksempelvis storrumskontorer og åbenplanskoler kunne maskere støj fra uvedkommende talekommunikation mv. Taleforståelighed og privathed I skoler og i nærområdet omkring kontormedarbejdere, hvor verbal kommunikation er vigtig, skal akustikken tilrettelægges med henblik på at opnå en god taleforståelighed. Dette sikres gennem en tilfredsstillende rumgeomtri, et lavt baggrundsstøjniveau og tilfredsstillende høj talestyrke. I storrumskontorer ønskes en dårlig taleforståelighed eller en høj grad af akustisk privathed over større afstande. Dette sikres via lav efterklangstid, afskærmninger, stor afstand ml. medarbejdere og et passende højt baggrundsstøjniveau. tilstand, som skifter, og som vi delvist kan styre i en bestemt retning. De fysiske omgivelser og den sociale situation, vi placeres i, vil således ofte tvinge os i en bestemt retning. For nogle mere introverte børn vil de roligere omgivelser i dagplejen således passe bedre end i en stor og livlig daginstitution, hvor andre mere ekstroverte børn vil trives godt. Ligeledes vil nogle introverte medarbejdere skulle trodse deres natur og tilpasse sig organisationen og de fysiske rammer i storrumskontoret, hvilket dels kræver ekstra energi og dels kan medføre en mistet evne til fordybelse og koncentration. Nogle mennesker er således mindre påvirkelige af de fysiske omgivelser, men en overordnet tilgang til etablering af et sundt akustisk indeklima må dog tage udgangspunkt i at eliminere gener, og for det akustiske indeklima handler dette om at kontrollere støj. Ny støj Støj har traditionelt været en del af industriens arbejdsmiljøproblematik, men har de seneste årtier fået større og større aktualitet som et arbejdspladsproblem også i daginstitutioner, skoler og storrumskontorer. Den vigtigste støjkilde her er ikke maskiner og anlæg, men andre mennesker. Den nye støj fra menneskelig aktivitet skyldes, at børn eller voksne taler, råber, skriger, synger, spiller musik eller larmer på andre måder. Denne støj kan ikke reduceres ved at støjdæmpe selve kilden eller ved at kapsle den ind. Det nytter heller ikke at bruge høreværn. Når vi beskæftiger os med støj fra menneskelig aktivitet, er vi nødt til at tænke på, hvordan vi indretter os, på vore fysiske omgivelser og på vor egen adfærd. Fra 1990 til 2000 steg andelen af danske arbejdstagere, som oplyste at, de var udsat for støj fra 25 % til 30 % 1. Årsagerne hertil kan skyldes en generel faldende accept af støj, men udbredelsen af storrumskontorer synes også at være en del af forklaringen. Om lyd opfattes som støj er et komplekst samspil mellem lydkilden, lydtransmissionen frem til lytteren, situationen omkring lytteren, psykologiske ikke-akustiske egenskaber ved lyden, samt individuelle karakteristika hos lytteren. Det synes indlysende, at genevirkningen af støj øges med lydstyrken, i særdeleshed hvis man ufrivilligt er udsat for den. Ved undersøgelser af trafikstøj i boligområder 2 og af støjgener ved kontorarbejde 3 har det imidlertid vist sig vanskeligt at beskrive en sammenhæng mellem den målte fysiske støjbelastning og den oplevede støjgene. Det vurderes således at kun omkring 25 % af støjens genevirkning kan tilskrives den målte støjbelastning, mens de ikke akustiske forhold af støjens genevirkning har langt den største betydning 4. De ikke akustiske forhold omkring støjens genevirkning omfatter bl.a. lydens informationsindhold, lydens forudsigelighed og kontrollerbarhed, arbejdsopgavers karakter, personlige holdninger til lydgiver/lydkilde samt individuelle forskelle i reaktion på støj. Lyden af tale er et af de største støjproblemer på arbejdspladser og i særdeleshed på kontorarbejdspladser 5. Det er heller ikke her lydniveauet, som er afgørende for graden af distraktion (indflydelse på arbejdspræstation) eller forstyrrelse (subjektivt ubehag), men mere om talen er vedkommende eller ej. Informationsindholdets betydning for forstyrrelse og distraktion tydeliggøres ved, at tale på eget sprog har langt større indflydelse end tale på fremmed sprog 6. Undersøgelser af Bandury & Berry (1998) viste, at kontorstøj uden stemmer havde skadelige effekter på hovedregning, men ikke på sætningsgenkaldelse, mens kontorstøj med stemmer generelt havde skadelig effekt på kognitive opgaver. Vi påvirkes stærkere ved eksponering med stemmer med emotionel betoning selv ved ugenkendelig information og uanset om opmærksomheden rettes mod det emotionelle aspekt ved stemmen 7. Med hensyn til støj i børneinstitutioner må denne, alene pga. et højt niveau af emotionelle betoninger i børns stemmer, formodes at være særligt belastende. I kombinationer med høje støjniveauer og pædagogens følelse af kun at have lidt kontrol over støjen og dårlige muligheder for at undgå den, føler mange sig her meget generet af støj 8. Effekter af Akustik og støj Vore akustiske omgivelser omfatter en række parametre, som er afgørende, hver for sig og i indbyrdes samspil, for vurderingen af støjgener og det akustiske indeklima. (se faktaboks herover) På baggrund af en række undersøgelser beskrives i det følgende, hvorledes de akustiske forhold i skoler, daginstitutioner og på kontorer påvirker sundhed, velvære, og rummenes funktionalitet. Skoler Såvel undervisningsministeren som formanden for skolelederforeningen har i 2011 udtalt, at mere ro i de danske skoleklasser er af helt afgørende betydning for, hvor godt skoleelever klarer sig, og at der bør skaffes mere ro i klasserne 9. I en læringsproces er eleven nødt til at identificere ordene, at integrere og tolke det, der blev hørt, og lagre dette i hukommelsen. Hver af disse processer involverer arbejdshukommelsen. Jo mere kapacitet det kræver at høre, hvad der bliver sagt, jo mindre er der til rådighed for integrering, tolkning og hukommelse, og de akustiske forhold og taleforståelsen bliver således afgørende for indlæringen. En række tyske og svenske undersøgelser peger ikke overraskende på, at støj fra tale er den væsentligste støjkilde i skolemiljøer. Mange elever i lokaler med for lang efterklangstid øger støjniveauet, idet den længere efterklangstid reducerer taleforståeligheden og øger baggrundsstøjen, som medfører behov for øget talestyrke osv. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af de mest støjudsatte erhverv (2000) viser at ca. 62 % af de mandlige lærere og 70 % af de kvindelige må hæve stemmen i mindst en fjerdedel af tiden. Undersøgelsen dokumenterer, at lærere og pædagoger i særlig grad er ramt af lydoverfølsomhed, som viser sig ved en nedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde. Hertil kommer, at mange lærere også udvikler tinnitus, hvor det vigtigste symptom er en stadig susen eller ringen for ørerne dag og nat. Disse nyere støjlidelser synes at hænge sammen med stressbelastninger i dagligdagen. En konstateret stigning i høreproblemer (høreevne, tinnitus og lydoverfølsomhed) blandt danske lærere i perioden synes dog delvist at kunne forklares ved, at der i den samme periode er sket en stigning i andelen af ældre lærere, for hvilke aldersbetingede hørelidelser også spiller ind. Undersøgelsen i Tyskland 11 omfattede, som en af de få, intervention med både akustiske forbedringer og pædagogiske tiltag med henblik på at reducere støjniveauet. Den enkelt-intervention, som viste den største effekt, var forbedring af de akustiske forhold (reduktion af efterklangstid), men ved kombination med en intensiv adfærdstræning ved indskolingen registreredes en synergistisk effekt, som betød forbedret informationsoverføring, mindre forstyrrelse ved kognitive processer, mindre belastning af lærerens stemme, mindre træthed og øget opmærksomhed. Såvel i danske som svenske interviewundersøgelser blandt elever anfører over halvdelen, at de oplever, at der ofte eller meget ofte er for meget støj i timerne 12. I den svenske undersøgelse vurderer eleverne årsagerne til støjen, og over 80 % af forslagene til støjreduktion handler her om lærerens autoritet, elevernes selvjustits og undervisningens organisering, mens under 20 % omhandler de fysiske rammer. Selvom der ved at forbedre de akustiske forhold til et tilfredsstillende leje kan dokumenteres forbedringer af vilkår for lærere og elever, så synes det oplagt, at støjproblematikken i såvel skoler som daginstitutioner ikke alene skal løses ad teknisk vej via støjeller rumdæmpning, men at der også må sættes ind med interventioner rettet mod den menneskelige adfærd. 46 AGENDA / akustik og støjende mennesker EXPERT / AGENDA 47

25 Fig. 1 Fig.2 Daginstitutioner Der har såvel i svenske som i danske daginstitutioner været udført omfattende støjmålinger og interviewundersøgelser. Den største danske undersøgelse blev foretaget i 1997 af Børne- og Ungdomspædagogernes fagforening, BUPL, og omfattede 176 institutioner. Der blev ved BUPL-undersøgelsen konstateret overraskende høje støjbelastninger. Der angives i rapporten gennemsnitsværdier for L Aeq,8h (støjbelastning over 8 timer) på 80 db, som ligger på grænsen til, at pædagogerne ville skulle tilbydes høreværn. Selvom der er en del usikkerhed forbundet med de anvendte registreringsmetoder, gav rapporten anledning til en naturlig debat om pædagogernes arbejdsvilkår. Et måske ligeså overraskende resultat af undersøgelsen var, at selvom Bygningsreglementets krav til maksimal efterklangstid i daginstitutioners opholdsrum på dette tidspunkt var 0,6 sek., er afgørende så registreredes der i de 176 institutioner en gennemsnitlig efterklangstid på 0,4 sek. Institutionerne var altså væsentligt mere dæmpede end byggelovgivningen tilsagde, og det var derfor vanskeligt at tilskrive de akustiske forhold en væsentlig årsag til et generelt voksende støjproblem. Selvom der kunne registreres en korrelation mellem støjniveau og efterklangstid, var man på baggrund af resultaterne nødt til at lede efter andre årsager til de høje lydniveauer, og i flere opfølgende arbejder blev der derfor fokuseret på sammenhængen mellem støjniveauer og børnetætheden 13. Disse undersøgelser viste signifikante korrelationer mellem støjniveauet og antallet af børn pr. m 2. I forlængelse af de udførte undersøgelser har der endvidere været fokuseret på de støjdæmpende virkninger, som kunne opnås gennem mere hensigtsmæssige indretninger og opdelinger af støjende og ikke støjende rum og aktiviteter. Desuden har der måttet sættes fokus på den sociale adfærd og på den anvendte pædagogik, hvor den positive effekt må forventes ikke blot at kunne måles i decibel, men også på barnets generelle virke og udvikling. Bedriftssundhedstjenesten i Københavns Kommune gennemførte et projekt om støj i daginstitutioner, hvor man blev klar over, at man var tvunget til at udvikle en fælles holdning til børns skrig. Skulle man acceptere, at børn skriger af begejstring, når det gør ondt, når de vil have opmærksomhed eller som en del af legen? Eller skulle man én gang for alle vedtage, at man ville begrænse skrigeriet? Efter en længere diskussion blev man enige om det sidste. Pointen er, at der skal en pædagogisk afklaring til, og at denne afklaring skal udmønte sig i en fælles praksis, som helst skal kunne holde i dagligdagen 14. Storrumskontorer Storrumskontorets udfordringer indeholder så mange variable af bl.a. fysisk, organisatorisk og psykologisk art, at der vanskeligt kan angives generelle akustiske retningslinjer, som i alle situationer vil sikre tilfredsstillende forhold ved sådanne indretninger. Som en meget forsimplet tilgang til den akustiske del af emnet, ligger udfordringen i at undgå, at medarbejdere kan høre og forstå tale, der indeholder informationer, de ikke har brug for, men samtidig sikre, at de kan høre og forstå tale, der indeholder informationer, som de har brug for. At indlægge et sådant filter er mildest talt vanskeligt, og støj vil nok til stadighed være det største indeklimaproblem i forbindelse med arbejdet i storrumskontorer. Et af problemerne er, at det som nogle betegner som støj, netop er den vidensdeling (interaktion og snak), som i udgangspunktet skulle være en af gevinsterne ved storrumskontoret. Produktiviteten falder, når man kan høre uvedkommende tale især ved koncentrationskrævende opgaver. Det selvrapporterede tab af effektivitet pga. støj er dobbelt så stort i storrumskontorer som i cellekontorer 15. Der er ved laboratorieforsøg blevet registreret en nedsættelse af arbejdsevnen på % ved eksponering af forsøgspersoner med kontorstøj. Ved særligt koncentrationskrævende arbejde (komplicerede regneopgaver) registreredes hele 35 % flere fejl 16. Næsten alle undersøgelser af arbejdsmiljø i storrumskontorer behandler de akustiske forhold som en støjproblematik, hvor foranstaltningerne overfor klager typisk vil blive tilrettelagt med henblik på at fjerne støjen via øget akustisk dæmpning. En øget akustisk dæmpning vil reducere den diffuse, utydelige baggrundsstøj, men den vil samtidig øge tydeligheden af tale (taleforståeligheden) fra de personer, som sidder i nærheden af én (op til en afstand på ca. 10 m). Dette skyldes, at talen fra personer tættere på bliver mere tydelig og forståelig (signal/støjforholdet øges), når baggrundsstøjen reduceres. I et meget dæmpet storrumskontor kan der derfor opleves en større støjgene end i et mere moderat dæmpet kontor. Ikke pga. et forøget støjniveau, men pga. en større tydelighed af uvedkommende tale. Dette forhold er bl.a. dokumenteret via laboratorieforsøg med auraliseringer af computersimulerede storrumskontorer 17. Tendenser ved og perspektiver for projektering af akustisk indeklima Der vil til stadighed ligge en udfordring i at gøre resultater fra indeklimaforskningen og fra arbejdet på arbejdsmiljøområdet operativt indenfor byggeriets praksis. Det handler ikke blot om at dokumentere sammenhænge mellem den enkelte indeklimaparameters påvirkninger og effekter på indlæring, produktivitet, velvære, sundhed osv. Det handler i højere grad om at se på de kombinerede indeklimapåvirkningers betydning, og på hvordan der kan planlægges på baggrund af resultater af sådanne undersøgelser, og hvordan man kan få værktøjer til implementering i de byggede omgivelser. Evidensbaserede designtilgange på indeklimaets enkelt parametre bør ikke stå alene, men må indgå i et helhedssyn kombineret med sund fornuft, erfaring og tradition. Inddragelsen af den erfarede reference, hvor nyt byggeri planlægges og kommunikeres via en kombinationen af målte, objektive parametre (rådgiver) og oplevede, subjektive parametre (bygherre) er ofte et værdifuldt værktøj hen imod et succesfuldt byggeri. Eksemplificeringen af de tilstræbte indeklimaforhold via anvendelsen af referencebyggerier har stor betydning for en tillidsfuld dialog og proces. Endvidere bør det i forbindelse med større byggerier tilstræbes, at nogle af de sanselige parametre afprøves og kommunikeres via etableringen af prøverum. Ved en fornuftig planlægning vil et sådant rum kunne anvendes til illustration, dialog og optimering af eksempelvis indretningsmæssige forhold, lysforhold, ventilationsprincipper og akustiske forhold. For at forudbestemme, illustrere, visualisere og kommunikere de akustiske forhold har computersimuleringer efterhånden helt overtaget de hidtil anvendte overslagsberegninger af efterklangstider. Især præcisionen i forhold til rummets geometri, den påtænkte indretning og placeringen af de lydregulerende foranstaltninger er herved øget betragteligt. Akustik i skoler Med Bygningsreglementet af 2008 introduceredes en række stramninger vedrørende de akustiske forhold i undervisningsbygninger, herunder bl.a. krav om øget akustisk dæmpning, altså lavere efterklangstider i klasserum og områder til gruppearbejde. For en overholdelse af kravet om en maksimal efterklangstid på 0,6 sek. i klasserum vil der normalt altid skulle etableres et lydabsorberende loft. Dette har også traditionelt været tilgangen ved lydregulering af klasserum udført i henhold til tidligere bygningsreglementer, hvor kravet var en maksimal efterklangstid på 0,9 sek. Simple teoretiske beregninger, som alene tager hensyn til mængden af lydabsorberende materiale, viser typisk, at der i klasserum med lydabsorberende lofter også kan forventes en overholdelse af de nye BR-krav. Ved kontrolmålinger i de færdigt møblerede lokaler registreres dog typisk en noget læn- 48 AGENDA / akustik og støjende mennesker EXPERT / AGENDA 49

26 Fig. 3 Fig. 1+2 Akustisk model af klasserum fig. 3 Snit i klasserum med uheldig geometri. Læreren kan høre sig selv klart og tydeligt og sænker derfor stemmen, mens eleverne har svært ved at høre noget. Modlysblænding medfører endvidere dårlig visuel kontakt mellem elev og lærer. gere efterklangstid. Årsagen hertil er sædvanligvis, at lyden udæmpet kan reflekteres mellem rummets vægge og derved medføre en forlængelse af efterklangstiden. Dette var tidligere mindre kritisk, fordi kravet til efterklangstiden var meget lempeligt men med et krav om en efterklangstid på 0,6 sek. vil der, afhængigt af møbleringen, kunne være behov for et vist omfang af egentlige, lydabsorberende beklædninger på væggene. Med henblik på at kunne vurdere den forventede møblerings indflydelse på de akustiske forhold anbefales det, at der i forbindelse med projekteringen anvendes 3D-computersimuleringer af lydforholdene. Herved vil behovet for eventuelle supplerende lydabsorberende vægbeklædninger kunne estimeres (se fig. 1+2 side 44). I de tilfælde hvor klasselokaler om eftermiddagen skal anvendes af skolefritidsordninger, kræver Bygningsreglementet en yderligere dæmpning til en efterklangstid, som ikke overstiger 0,4 sek. En så kraftig dæmpning vil næsten altid kræve, at der suppleres med lydabsorbenter på væggene. Omfanget af den nødvendige supplerende beklædning vil øges med rumhøjden. I store undervisningslokaler kan et krav om en så lav efterklangstid gå hen at blive et problem for udøvelsen af klasseundervisning, idet der kræves større stemmestyrke for at tale et så dæmpet lokale op. Der er skoler som bl.a. af denne årsag indretter klasserum med højttaleranlæg, og hvor lærerens kommunikation til eleverne således sker af elektronisk vej. Klasseværelsernes geometriske udformning giver kun sjældent anledning til særlige akustiske udfordringer, dog vil særlige udformninger af loftets geometri, eksempelvis med indpasning af ovenlys, kunne medføre uhensigtsmæssige betingelser for lydens udbredelse (se fig. 3 herover). Åbne og mere fleksible skoleindretninger, hvor en del af undervisningen foregår i grupper udenfor klasselokalet har medført krav om, at der ved indretning af såvel gangarealer som fællesrum skal sikres en høj akustisk dæmpning, som typisk vil inddrage akustiske materialer på såvel loft som vægge. I sådanne områder er behovet for anvendelsen af lydabsorberende materialer med tilstrækkelig mekanisk holdbarhed ofte en udfordring. Selvom Bygningsreglementet ikke skelner mellem krav til akustikken i undervisningsbygninger til henholdsvis børn, unge og voksne, så vurderes en høj akustisk dæmpning at have størst betydning for det oplevede akustiske indeklima i undervisningsbygninger til børn. Store sammenhængende volumener over flere etager med åbne arealer indrettet til gruppeundervisning, kan således via en omhyggelig planlægning etableres i bygninger til ungdomsuddannelser, universiteter eller voksenundervisning, men er særdeles problematiske i undervisningsbygninger til børn. For gangarealer og åbne grupperum på etagerne omkring et gennemgående atrium, bør evalueringer af de klangmæssige forhold på de enkelte etager ikke foretages på baggrund af de sædvanligt anvendte akustiske parametre (typisk efterklangstid (T30) eller den totale lydabsorptionsmængde), men ved anvendelse af en parameter, som beskriver de lokale klangmæssige forhold eller den tidlige del af efterklangsforløbet (EDT, T20 eller T10). Åbenplanskoler giver altid anledning til store akustiske udfordringer, idet brugen af sådanne har så fundamentale akustiske konflikter, at de altid vil være behæftet med akustiske gener, som kun vil kunne lindres gennem minutiøs planlægning og løbende korrektioner af indretning og adfærd. For at sikre en nogenlunde uforstyrrethed mellem klasser eller grupper i en åbenplanskole for børn skal den generelle akustiske dæmpning være meget høj, og større lydreflekterende overflader skal undgås. En visuel opdeling mellem grupper eller klasser i form af skærme eller tavler vil blot medføre et øget behov for en effektiv, akustisk adskillelse, idet lyd som kommer fra den anden side af skærmen vil opleves som uvedkommende og uden sammenhæng med den aktivitet, som koncentrationen burde være rettet mod. De fysiske omgivelser i skoler til børn bør udformes med henblik på at sikre trivsel og understøtte et godt læringsmiljø og i sit udgangspunkt ikke have nogle helt åbenlyse ulemper, som kun kan overkommes via en stram adfærdsregulering. Akustik i daginstitutioner Der er i forbindelse med indretningen af daginstitutioner sket en eksemplarisk udvikling, idet det bl.a. via et stort antal målinger af akustisk indeklima i danske institutioner er erkendt, at sikringen af et godt akustisk indeklima ikke blot er en opgave, som kan løses af arkitekter og akustikere, men at det også kræver en større bevidsthed hos personale, hvad angår adfærd og den praktiserede pædagogik. En tilsvarende erkendelse synes endnu ikke at være opnået indenfor andre erhverv. At tage medansvar for rummenes brug ud fra en erkendelse af muligheder og begrænsninger er en væsentlig del af et velfungerende indeklima. Uanset om hensynet til de indeklimatiske forhold sker ved at åbne vinduet, rulle markisen ned, tænde lyset, lukke døren, tage skoene af eller sænke stemmen, så er vi oftest nødt til i en eller anden grad at afpasse vore handlinger eller adfærd til rummet. Selvom der i daginstitutioner altid skal anvendes lydabsorberende lofter, så har møbleringen i sådanne rum med begrænset volumen en helt afgørende betydning for de akustiske forhold. Selv med effektivt lydabsorberende lofter vil der i nyt institutionsbyggeri næsten altid være behov for at supplere med felter af lydabsorberende beklædninger på væggene. I modsat fald vil kravet om en maksimal efterklangstid på 0,4 sek. først være opfyldt, når institutionen efter nogle år er groet til, og hyggen har indfundet sig. Den supplerende lydabsorption på væggene etableres ofte i form af nogle forvoksede opslagstavler, men kunne måske også indarbejdes i de anvendte skillevægssystemer. Der vil i daginstitutioner typisk være vægge med forholdsvis lave krav til lydisolation, hvor gipsskillevægge kunne udføres med perforerede plader på den ene side af et mineraluldsfyldt hulrum og derved bidrage til den akustiske regulering af lokalerne. En generel tendens til stramninger af lydkravene vil ofte være i konflikt med arkitektoniske, funktionelle, indretningsmæssige eller driftsmæssige forhold. Eksempelvis er der ved flere nyere daginstitutionsbyggerier oplevet en konflikt mellem et nyt BR-krav om lydisolerende døre til grupperum og et funktionskrav om klemfri døre. For så- 50 AGENDA / akustik og støjende mennesker EXPERT / AGENDA 51

27 Fig. 4 Fig. 5 Fig. 4 Kontor med støjsmitte mellem etager Fig.5 Simulering af støj fra kantine i stuen til kontoretage ( 45 dba) vel daginstitutioner som skoler har det endvidere, specielt i bygninger med tunge konstruktioner, vist sig meget vanskeligt i praksis, at honorere de skærpede krav til efterklangstider i det lavfrekvente toneområde. Selvom akustisk regulering via materialitet og tekstur kan anvendes som et arkitektonisk motiv, så betragtes akustikken næsten altid som en meromkostning og en æstetisk udfordring. Hvor arbejdet med lysdesign oftest bidrager med visuel rumkvalitet, så er forholdet langt mere konfliktfyldt, når det drejer sig om arbejdet med det akustiske indeklima. De lydregulerende foranstaltninger er i den grad synlige, men kun i en integreret og bearbejdet version vil disse bidrage positivt til rummenes arkitektoniske kvalitet. Alt for ofte er spørgsmålet til akustikeren: Hvor lidt kan vi nøjes med? og hvor billigt kan det udføres? I mange nye daginstitutioner er fællesrummene udformet som dobbelthøje rum, ofte med trapper og omgivet af facader med store glasarealer. Sådanne rum vil typisk give anledning til nogle særlige akustiske udfordringer, dels fordi det kan være vanskeligt at få plads til de fornødne lydabsorberende beklædninger på væggene, særligt nede i ørehøjde, og dels fordi de store rum hos børnene giver anledning til en naturlig højere grad af fysisk aktivitet, højere stemmeføring og dermed et højere støjniveau. De samme bygninger er imidlertid oftest også beriget med nicher eller huler med en helt anden rumskala, som appellerer til mere lavmælte aktiviteter. Her finder børnene sammen og virker i deres egne, mindre akustiske rum. At arbejde med rumforløb, rumskala og materialitet ud fra en indlevelse i, hvorledes disse forhold appellerer til børnenes adfærd og aktivitet, synes at være et godt afsæt for fremtidens institutionsbyggeri. I særdeleshed fordi de ansatte også synes at have taget et stort medansvar for det akustiske indeklima, som altid er et samspil mellem de aktuelle rammer (akustikken) og de aktuelle aktiviteter (lydkilderne). Akustik i storrumskontorer Helt fra storrumskontorets renæssance i starten af 1990 erne har der været fokus på nødvendigheden af at optimere den akustiske regulering med henblik på at sikre en tilfredsstillende akustisk integritet for den enkelte medarbejder. Altså at der på trods af den åbne planløsning skulle sikres en tilfredsstillende uforstyrrethed og privathed. Planlægningen af de første nye storrumskontorer blev udført med udgangspunkt i ny teknologi og nye arbejdsformer, men også med en sund tilbageskuende tilgang med reference til nogle af de velfungerende storrumskontorer fra 70 erne. Disse første eksempler på nye storrumsindretninger blev ret vellykkede, men indretningerne omfattede også en minutiøs akustisk bearbejdning med lydabsorberende beklædninger fordelt på lofter, facader og indvendige vægge. Desuden var virksomhederne nogle af de mest innovative, som netop valgte den velovervejede storrumsindretning som en understøtning for en reorganisering af virksomhederne og disses aktiviteter. Siden har storrumskontoret fået en så stor og overraskende udbredelse, at en del af de støjgener, som medarbejdere oplever ikke skyldes de akustiske forhold, men mere at en del organisationer og typer af arbejde simpelthen ikke understøttes af storrumsindretningen. Samtidig synes opmærksomheden på og omhyggelighed omkring den akustiske indretning og projektering af storrumskontorer at have været aftagende, og mange projekter er præget af arkitektoniske og indretningsmæssige tendenser mod større, mere åbne og transparente rumligheder. Kombineret med en ofte tilstræbt enkelhed i indretning og materialeholdning fremstår mange storrumskontorer i dag med en akustik, som ikke fuldt ud er tilfredsstillende, og som absolut ville kunne forbedres. Gennembrydninger af etager i form af atrier, durchsichter mv. eller etableringen af indskudte etager medfører nogle ekstra udfordringer med henblik på at sikre, at lyden fra én etage ikke virker generende for medarbejdere på de øvrige etager. At der bør være særlig fokus på sådanne forhold skyldes, at vi er særligt følsomme overfor støj, som vi ikke kan kontrollere, altså eksempelvis støj fra personer på andre etager, som vi ikke har visuel kontakt til. Af samme årsag bør afskærmninger mellem medarbejdere på samme etage ikke være højere end, at man ved at rejse sig kan opnå visuel kontakt med hinanden. I atriumbygninger vil der ofte være diskussion om mulighederne for at indrette kantiner, caféer mv. i bunden af atriet. Erfaringerne viser dog, at sådanne sædvanligvis giver anledning til gener for arbejdspladser beliggende omkring atriet, og man bør som udgangspunkt forsøge at etablere kantiner som lukkede rum (se fig. 4+5 herover). I årtiers erhvervspaladser med glasfacader og glasoverdækkede atrier er der ofte fra starten sat en begrænsning for ambitionsniveauet, hvad angår den akustiske regulering og begrænsningen af lydsmitte mellem arbejdspladser. Med en naturlig møblering af arbejdspladserne beliggende ud mod glasfacaden, vil lydspredningen fra den enkelte arbejdsplads øges via refleksioner i glasset, og mulighederne for at reducere spredningen via møblering ud mod eller langs facaden er sjældent en option. Også interne glasvægge, som i vid udstrækning udnyttes for at sikre dagslys længere inde i eksempelvis kontorhuse med stor bygningsdybde eller for at opretholde en tilsigtet transparens i bygningen, er en medvirkende årsag til, at det kan være vanskeligt at styre lyden. Akustisk set er en glasvæg hverken mere eller mindre reflekterende end en betonvæg eller en gipsvæg, men man møblerer sjældent op ad glasvægge, og det er vanskeligt at etablere effektive lydabsorberende beklædninger på sådanne, som derfor medfører helt spejlende lydrefleksioner. Dette kan betyde, at lyd vil kunne transmitteres til fjernere dele eller afsnit af rummet, hvor den opleves som unaturligt tydelig og klar, fordi den her vil adskille sig fra den generelle, diffuse baggrundsstøj (se fig. 6 side 50). De værste eksempler på storrumskontorer er paradoksalt nok ikke dem med et generelt højt støjniveau, men derimod dem, som er præget af stilhed. I de stille kontorer med lav grad af akustisk aktivitet og høj grad af akustisk dæmpning, hvor hver medarbejder sidder ved sit skrivebord og passer sit arbejde, er det lave baggrundsstøjniveau helt afgørende for den oplevede grad af uforstyrrethed eller privathed. I et sådant storrumskontor kan baggrundsstøjniveauet være blot db(a), mens det i et aktivt og velfungerende storrumskontor typisk er af størrelsesorden ca. 45 db(a). 52 AGENDA / akustik og støjende mennesker EXPERT / AGENDA 53

28 Fig. 6 Denne forskel betyder, at den enkeltes telefonsamtale i et stille kontor vil kunne høres og virke forstyrrende for kolleger indenfor en afstand på ca. 15 m, mens den i det mere aktive kontor med samme akustiske regulering, kun vil være hørbar og forstyrrende i en afstand på blot ca. 5 m. I det aktive kontor kan man altså tale om, at der sikres en vidensdeling indenfor en mindre arbejdsgruppe med sammenhængende eller relaterede arbejdsopgaver, mens telefonsamtaler og andre aktiviteter i det stille kontor næsten altid vil give anledning til distraktion eller gene for kolleger længere væk. Ved at øge mængden af lydabsorption, eventuelt suppleret med afskærmninger, ville lydudbredelsen kunne reduceres noget, så det i ovenstående eksempel måske kun var indenfor ca. 10 meters afstand, at lydstyrken fra en telefonsamtale i det stille kontor var så meget over den forudsatte baggrundsstøj, at den ville give anledning til forstyrrelse. Imidlertid vil en øget rumdæmpning også medføre en yderligere reduktion af den diffuse baggrundsstøj, som er med til at maskere eller sløre den forstyrrende tale, hvorved effekten af en øget rumdæmpning kan blive elimineret. En reduktion af støjgener i storrumskontorer handler således ikke om at etablere maksimal akustisk dæmpning, men i højere grad om at afstemme den akustiske regulering i forhold til kontorets indretning og anvendelse. En forudsætning for at kunne opnå tilfredsstillende akustiske forhold i storrumskontorer er, at der anvendes et lydabsorberende loft. Der bør normalt yderligere suppleres med nogen lydabsorption på tilgængelige vægarealer eller i form af lydabsorberende skærmvægge. Omfang og placering af de supplerende absorptionsarealer bør afstemmes i forhold til den aktuelle indretning og møblering. Brugen af ikke lydabsorberende skærmvægge bør undgås, idet lydens refleksion i skærmene vil øge støjsmitten til og fra arbejdspladser eller aktiviteter i nærheden af skærmene. Tilsvarende vil der typisk opleves den største støjsmitte til og fra arbejdspladser placeret langs facader eller skillevægge. Sædvanligvis vil der være gode betingelser for at opnå et tilfredsstillende akustisk indeklima i bygninger eller rum med højt til loftet og et stort rumvolumen via en fornuftig lydregulering. Dette beror bl.a. på, at der her vil være en relativt stor middelafstand fra arbejdspladserne til rummets begrænsningsflader, og at lyden fra samtaler mv. kan fordele sig i et større volumen og derved ikke give anledning til så høje støjniveauer. Der har i de seneste år været gjort forsøg på, via introduktionen af nye akustiske parametre (afstanddæmpning, rumforstærkning mv.), at øge præcisionen vedrørende forudbestemmelser og beskrivelse af de akustiske forhold. Imidlertid synes de foreslåede parametre endnu ikke at være tilstrækkeligt operative hverken med henblik på projektering eller eftervisning af kvaliteten af det akustiske indeklima i storrumskontorer. Ved bedømmelsen af indeklimaets forskellige parametre gælder det generelt, at der for en optimering af disse indgår gode muligheder for individuelle reguleringer. Sådanne kan etableres i cellekontorer, men i sagens natur ikke i forbindelse med det akustiske indeklima i storrumskontorer. Et symptom på dette ses blandt mange af storrumskontorets medarbejdere, som i forsøget på at skabe deres eget akustiske rum eller i utilfredshed med det som stilles tilrådighed, regulerer det, akustiske input og dermed øger graden af uforstyrrethed i forhold til kontorets aktiviteter via brugen af musik i hovedtelefoner. At øge uforstyrretheden ved at øge lydniveauet er os altså ikke fjern, og muligheden for at reducere støjgener ved kunstigt at øge baggrundsstøjniveauet i storrumskontorer har ikke blot haft succes i USA og Tyskland, men er også herhjemme blevet brugt med stor succes i nogle ganske få storrumskontorer, som har fungeret godt de sidste 40 år. Den generelle holdning har dog været, at man ikke bør anvende kunstig baggrundsstøj for at maskere generende talestøj i kontorer. Med den kæmpestore udbredelse af storrrumskontorer i Danmark er det dog underligt, at brugen af maskerende lyd fra højttalere ikke har fundet større udbredelse, idet man ad den vej ville kunne opnå en langt større grad af uforstyrrethed. Det akustiske indeklima reguleres af rumgeometri, indretning, overfladetekstur og materialitet, altså af de helt samme forhold, som er afgørende for de visuelle eller arkitektoniske oplevelser af rummet. Den gode dialog mellem akustiker og arkitekt, samt en fokusering på materialernes potentialer og udviklingen af nye materialer, er derfor helt afgørende for, om der kan sikres tilfredsstillende akustisk indeklima i omgivelser med høj arkitektonisk kvalitet. Der bør bl.a. derfor ved ethvert byggeri ligge en ambition om at finde materialernes funktionelle og æstetiske potentialer samt at udnytte disse ud fra en præcis indlevelse i rummets fremtidige brug. Ansvaret for udviklingen af nye akustiske overflader ligger ikke blot hos materialeproducenterne, men også hos arkitekten og akustikeren via en innovativ tilgang til at integrere andre materialer end katalogvarerne. Det kunne være et ønske, at der via en voksende materialeforskning kunne skabes bæredygtige, transperante eller translucente, varmeakkumulerende materialer, med høj lydabsorption og med katalytiske egenskaber, der kunne forbedre luftkvaliteten. Men indtil sådanne muligheder udfolder sig, må man glædes over, at der i øjeblikket synes at være positive tendenser netop i retning af et mere helhedsorienteret syn på forskningen i indeklimaet og dets regulering. Fig. 6 Visuelle og akustiske spejlinger i glasvægge. 54 AGENDA / akustik og støjende mennesker EXPERT / AGENDA 55

29 noter: 1 (Arbejdsmiljøinstituttet, 2006) 2 (Miedema & Oudshoorn, 2001, Miedema & Voss, 2003) 3 (Kjellberg et al., 1996) 4 (Kjellberg, 1999) 5 (Landström et al., 1992) 6 (Jones, 1990) 7 (Sander et al, 2005) 8 (Söderberg et al, 2001) 9 (Politiken ) 10 (NAK, 2000) 11 (Schönewälder et al., 2004) 12 (Sundhedsstyrelsen, 2008 og Boman & Enmarker, 2004) 13 (Olsen et al og Söderberg et al. 2001) 14 (Kristensen & Burr, 2004) 15 (Helenius, 2007) 16 (Witterseh, 2004) 17 (Balazona et al., 2007) Referencer: Arbejdsmiljøinstituttet (2006). Støj fra menneskelig aktivitet et udredningsarbejde. Arbejdsmiljøinstituttet Balazona Ivana, Clausen G, Rindel JH, Poulsen T & Wyon DP (2007). Noise in open-plan office environments; A laboratoy experiment on human perception, comfort and work performance. 6th Int. Conf. on Indoor Climate, Slovakia 2007 Bandury S & Berry DC (1998). Disruption of office-related tasks by speech and office noise. British Journal of Psychology Boman E & Enmarker I. Noise in School Environment. Memory and Annoyance. Doctoral Thesis. University of Gävle, 2004 BUBL. Støj og indeklima. Rapport om støj og indeklima i dasnke børneinstitutioner. BUBL Helenius R, Keskinen E, Haapakangas A, Hongisto V. Acoustic environment in Finnish officesteh summary of questionnaire studies. Proceedings International Congress on Acoustics Jones D. Recent advannces in the study of human performance in noise. Environ Int. 1990, 16. Kjellberg A, Landström U, Tesarz M, Söderberg L & Åkerlund E (1996). The effects of nonphysical noise characteristics, on going task and noise sensitivity on annoyance and distraction due to noise at work. J Environ Psychol 1996 Kjellberg A, Betydende av icke-akustiska förhållande og individuella skillnader Kristensen TS & Burr H. Den nye støj. Folkeskolen, 4. marts, 2004 Landström Um Kjellberg A, Tesarz M & Åkerlund E. Samband mellam exponeringsnivå och störningsgrad för buller i arbetslivet. Arbetsmiljöinstitutet, Arbejte och Hälsa Mainz P. Tina Nedergaard: Lad os få ro i klassen. Politiken 22. februar 2011 Miedema HM, Oudshoorn CG. Annoyance from transportation noise: Relations with exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals. Environ Health Perspect Miedema HM, Vos H. Noise sensibility and reactionsto noise and other environmental conditions. JASA NAK, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, Olsen L, Collet P.F., Voss P. & Saleh P.A. (1998). Støjforhold og indeklima I vuggestuer, børnehaver og daginstitutioner. Teknologisk Institut /BUBL. Sander D, Grandjean D, Pourtois G, Schwartz S, Seghier ML, Scherer KR. (2005). Emotion and attention interactions in social cognition; Brain regions involved in processing anger prosody. Neuroimage Schönewälder H-G, Bernt J, Ströver, Tiesler G. Lärm in Bildungsstätten- Ursachen und Minderungen. Schriftenreihen der Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin. Fb NW-Verlag. Bremerhaven, Söderberg L, Landström U, Kjellberg A (2001). Ljudmiljön i förskolor och dess inverkan på upplevelsen och hälsa bland personal. Arbejtslivsrapport nr. 2011:11. Witterseh T, Wyon DP & Clausen G (2004). The effects of moderate heat stress and open-plan office noise on SBS symptoms and on the performance of office work. Indoor Air 14 (suppl.8): AGENDA / akustik og støjende mennesker EXPERT / AGENDA 57

30 CASES

31 Stenurten Københavns første økologiske børnehave Adresse Rantzausgade København N Bygherre Københavns Kommune Bygningstype Børneinstitution Arkitekt Arkitema Ingeniør NIRAS Entreprenør P. Winther Jespersen Bruttoareal 737 m 2 Opført 2001 I Rantzausgade midt på Indre Nørrebro finder man Stenurten Københavns første børnehave med ambition om at integrere bæredygtighed. I Stenurten er der særligt fokus på indeklima, miljøforståelse, energiforbrug og materialevalg, og selve bygningen er formet ud fra et ønske om at optimere de ovenstående faktorer. Huset er dækket af grønt mos og ligger som en lav, aflang struktur bag Brorsons Kirke, som vokser sig større ud mod et grønt, kuperet område, som er en del af institutionen. Stenurten er bygget efter andre principper end gængs byggeskik foreskriver og kan ses som en slags modbillede til passivhuskonceptet, hvor konstruktionen er tæt. Diskussionen om den rigtige balance mellem de to positioner fortsætter, men Stenurten er et tidligt eksempel (2001) på institutionsbyggeri med fokus på det gode indeklima og bæredygtighed. Lys Stenurtens store skrå glasfacade på langsiden er vendt mod sydvest, så dagslysindfaldet optimeres. Bag det store glasparti er et åbent rum, som fører ind til de andre rum i institutionen. Institutionen belyses også via ovenlysvinduer. Institutionen er inddelt i zoner, hvor de sekundære rum (kontorer, toiletter og garderober) er placeret i strukturens laveste del mod nordøst, mens de primære aktivitetsrum er placeret i midten, hvor loftet er højest og lyset er bedst. Alleryderst mod det store glasparti ligger husets klimazone, som er uopvarmet og fungerer som et bindeled mellem Stenurtens inde- og udearealer. Lyd Støjkilderne i en børnehave stiller store krav til det akustiske indeklima. I Stenurten er der konsekvent anvendt materialer, som har lyddæmpende egenskaber. I loftet sidder kassetter af træbeton som støjabsorbenter og dele af gulvet er af genbrugstræplanker, som er lyddæmpende. I væggene er der anvendt ubrændte lersten, der fungerer som akustikfelter i husets vægge. Luft Stenurten benytter naturlige ventilationssystemer og er bygget med hovedsageligt økologiske materialer, som i ringe grad afgasser. Udeluft suges ind gennem vinduesfacaden i klimazonen, når målere i de tilstødende rum måler et CO 2 niveau over 1000 ppm. Her forvarmes luften af solvarme, og zonens teglgulv opvarmes af solstrålerne. Fra klimazonen 60 AGENDA / Stenurten

32 liggehal toilet gaden toilet køkken gaden toilet køkken grp.- rum garderobe garderobe garderobe garderobe grp.- rum grp.- rum grp.- rum grp.- rum grp.- rum klimazone grønnerum fællesrum klimazone grønnerum FOTOS / illustrationer: David Trood arkitema Stenurten er et tidligt eksempel på institutionsbyggeri med fokus på det gode indeklima og er blevet brugt som eksempel på bæredygtigt byggeri i Danmark siden opførslen. fordeles luften via træriste i gulvhøjde efter behov og fordeles videre i huset gennem runde åbninger i væggene, hvorefter den varme luft suges ud igen gennem afkastskorstene, som styres af CO 2 - niveauet. I forbindelse med den naturlige ventilation måles og tilpasses temperaturen i huset konstant. Højtsiddende vinduesbånd åbnes via CO 2 -målere, og ovenlysvinduerne styres af en timer, så huset natkøles. Stenurtens personale har også mulighed for manuelt at åbne og lukke de høje vinduesbånd og facadens store vinduespartier. Som supplement til den passive solopvarmning i Stenurten er der bygget en masseovn i institutionens fælles-/køkkenafdeling, som dels afgiver varme og dels fungerer som aftrækskanal for den naturlige ventilation. Materialerne til Stenurten er udvalgt under hensyntagen til indeklima, miljø og energibesparelser. Her er bl.a. anvendt hør som isoleringsmateriale, ubrændte lersten, træ og græs på taget, som menes at have en kølende effekt. Ambitionen har været at finde materialer, der både er gavnlige for indeklimaet og belaster miljøet mindst muligt. Perspektivering Stenurten har fungeret som institution i godt 10 år og er derfor et af de steder, hvor brugerne har en mangeårig erfaring med huset og kan give deres vurdering af det: Vi er generelt rigtig glade for vores hus. Det er et dejligt sted, og indeklimaet er langt bedre her end i andre institutioner, hvor jeg tidligere har arbejdet. Som så mange andre pædagoger har jeg tinnitus, men jeg er slet ikke så generet af det her i Stenurten, som jeg eller har været, og det tror jeg bestemt skyldes, at trægulvene og væggene absorberer lydene meget bedre. Men der har også været nogle udfordringer i huset bl.a. har vi en del generende problemer med træk i særligt børnehaven. Vi er meget glade for de store åbne rum, men vi kan også mærke at der bliver koldere også fordi dørene ud til klimazonen selvfølgelig står meget åbne, da børnene løber ind og ud, når de leger. Vi har også måttet sætte brædder op mellem de trin eller bænke, der fører fra klimazonen og op til legepladsen, for at holde på varmen, fortæller Kathrine Vorting, som er afdelingsleder i Stenurtens børnehave. Som afdelingslederen påpeger, er der udfordringer i en forholdsvis åben konstruktion som Stenurtens. Men det er også åbenheden som giver livet i bygningen en særlig karakter. ventilationsskorsten garderoberum klimazone øverst tv: stenurtens facade øverst th zoneinddeling nederst th tværsnit ventilation ankomst 62 AGENDA / Stenurten CASES / AGENDA 63

33 Norddeutsche Landesbank kontorbyggeri med et twist Adresse Am Friedrichswall Hannover Bygningstype Kontorbyggeri Bygherre Norddeutsche Landesbank Hannover Arkitekt og planlægger Behnisch Architekten Tyskland Ingeniør ARGE TGA ledet af Ingenieurbüro Gierke Øvrige samarbejdspartnere Transsolar Climate Engineering BKSP Projektpartner GmbH Bruttoareal m 2 Opført 2002 Norddeutsche Landesbank i Hannovers centrum er en imposant bygning, som optager en hel blok i byen. Den store struktur er 4-6 etager høj mod de omkringliggende gader, men rejser sig i midten med et 70 meter højt drejet kontortårn, som tegner bygningens profil. Mellem tårnet og den omkransende struktur er der etableret et grønt gårdrum. Kontorbygningen er sammensat af rektangulære former, som i bygningens tårn er drejet i forhold til hinanden og bryder med de gængse firkantede kontorhuse. Tårnets drejning og bruddet med den firkantede form skaber dynamik i bygningen og giver projektet en lethed trods dets store skala. Banken ligner fra gadeplan umiddelbart en klassisk kontorbygning i glas og stål, men skiller sig ud via et særligt fokus på energi og indeklima. I projektet har Behnisch Architekten og Transsolar arbejdet med formen som et aktivt middel til at skabe bedre indeklima og samtidig minimere husets energiforbrug. Lys Norddeutsche Landesbank udnytter de store glasfacader til at føre dagslyset langt ind i bygningen. Fløjenes dybde kombineret med glasfacader mod gaderne og mod gården sikrer et optimalt dagslysindfald i kontorerne, og i bygningens tårn brydes bygningsvolumen ned i slanke glasklædte bokse for et endnu større dagslysoptag. Glasfacadens mange rektangulære former lukker dagslys ind fra flere vinkler, og den forskudte facade bidrager også med et større facadeareal, hvilket optimerer solens passive opvarmning i de kolde måneder. Endvidere medvirker de smalle bygningsvolumener til, at de fleste arbejdspladser har facadeudsyn. Kontorerne er indrettet med reflekterende lofter, og væggene er malet i højglans, som reflekterer lyset og sender det videre ind i bygningskroppen. Indenfor er mange af de forskellige rum opdelt af glas, så lyset fra facadens vinduer også kan nå ind i de sekundære rum. Brugen af kunstigt lys reduceres på denne måde med % i forhold til andre lignende kontorbyggerier. Samtidig er der anvendt et computerbaseret afskærmningssystem, som skal balancere dagslysindfald og indetemperatur. Lyd Placeringen ved den stærkt trafikerede Friedrichswall giver udfordringer med støjgener. Kontorerne afskærmes fra gadelarmen ved hjælp af en dobbeltfacade, som tjener som støjdæmper og giver brugerne af de gadevendte kontorer mulighed for at åbne de inderste 64 AGENDA / Norddeutsche Landesbank

34 FOTOS: Roland Halbe Behnisch Architekten Transsolar Climate Engineering. I projektet har Behnisch og Transsolar arbejdet med formen som et aktivt middel til at skabe bedre indeklima og samtidig minimere husets energiforbrug. vinduer uden støj- og forureningsgener fra gaden. Vinduesåbningerne i facaden er udstyret med lydabsorberende folie. I kontormiljøet har Behnisch arbejdet med lydabsorberende gulve og til dels også lydabsorberende møblering, som nedbringer efterklangstiden. I bygningens større rum er der anvendt en række traditionelle løsninger som eksempelvis perforerede gipslofter. Luft Bygningen benytter hybrid ventilation, dog med en hovedvægt på den naturlige udluftning. I Behnisch bankbyggeri kan alle rum ventileres helt simpelt ved at åbne vinduerne. Facaden ud mod Friedrichswall er, som nævnt, lavet som en dobbeltfacade. Hulrummet mellem facadens to lag ventileres med luft, der trækkes ind fra det grønne gårdområde, hvorved de kontorer, der vender mod gaden sikres udeluft gennem vinduerne samtidig med, at udstødningsgasser og larm fra biltrafikken holdes ude. Bygningen udnytter endvidere skorstenseffekt i en række luftskakter i gangenes vægge, som via undertryk suger den varme indeluft ud gennem taget. Gårdrummet i kompleksets midte skal sammen med flere tagterrasser give medarbejderne mulighed for at opholde sig udendørs, afskærmet fra gaderne. Her er der grøn beplantning, som skal give bedre luft, og vand som skal klimatisere de udendørs opholdsarealer. Behnisch beskriver det grønne område som en oase, men det er også et centralt element i ventilationsløsningen, idet gårdrummet fungerer som hele kontorkompleksets lunge og forsyner bygningen med frisk luft. Området er tænkt ind i kontorkomplekset som en del af helheden med både tekniske, praktiske og rekreative funktioner. Gårdrummet er offentligt tilgængeligt og fungerer derfor også som en ny park i byområdet og binder derigennem også komplekset sammen med den urbane kontekst. Perspektivering Norddeutsche Landesbank er et ambitiøst projekt, som arbejder med energi og indeklima som en helhed og som et aktiv i det arkitektoniske design. I designet er der arbejdet med elementer, som både optimerer energibesparelser og samtidig sikrer et behageligt indeklima for arbej- dende og besøgende. Det store bankbyggeri arbejder også aktivt med udearealer, som skaber rekreative rum for personalet og åbner huset op mod resten af byen. På den måde bliver den store skala brudt op, og bygningen giver plads til de mennesker, som bruger det. Norddeutsche Landesbank har stort fokus på indeklima og på et lavt energiforbrug. Det vil være interessant at se, om det faktiske energiforbrug svarer til det projekterede, især når man tager det store facadeareal i betragtning og den medarbejderkomfort som er forudsætningen for en velfungerende kontorbygning. Det er værd at bemærke, når man lader sig inspirere af tyske projekter, at der er forskel på de danske og tyske beregningesnøgler for forskellige energikilder. Direkte sammenligninger vil derfor ikke give et retvisende billede af de respektive bygningers egenskaber. 66 AGENDA / Norddeutsche Landesbank CASES / AGENDA 67

35 Ordrup Skole læring og trivsel i den moderne skole Adresse Grønnevænge Charlottenlund Bygningstype Skolebyggeri Bygherre Gentofte Kommune (SKUB) Arkitekter CEBRA Arkitekter / Søren Robert Lund Arkitekter / Hou & Partners Landskabsarkitekter Kragh og Berglund Ingeniør Rambøll danmark Entreprenør Hoffmann Øvrige samarbejdspartnere Bosch & Fjord Bruttoareal 2800 m 2 Opført 2006 Ordrup Skole er et eksempel på nyere tids skoledesign, hvor effekten af hvordan de fysiske rammer og rumlige forhold påvirker elever og lærere, tænkes ind i bygningens formsprog. Skolen er indrettet med åbne zoner, hjørner/kroge, klasselokaler og grupperum. Skolen består af en ældre bygning og en ny tilbygning. Arealet mellem de to bygninger er delvist overdækket, og en stor glasfacade har givet rum for en indendørs gård, der sammen med en stor trappe fungerer som forbindelsesled mellem de to bygninger. Al indretning af de to skolebygninger er sket med henblik på at skabe samspil mellem børnenes læring og de fysiske rammer. Ordrup Skole er udviklet i samarbejde med SKUB et udviklings- og udbygningsprojekt i Gentofte Kommune, der inkluderer ud- og ombygning af kommunens 12 skoler. Lys Den store glasfacade på Ordrup Skole giver dagslys til bygningens indvendige gårdrum og videre op og ind gennem vinduer til de lokaler, som vender ud mod gårdens indvendige facade. Ordrup skole er indrettet med belysning, der er både funktionel og æstetisk og tænkt ud fra, at forskelle mellem belysningen i de enkelte rum ikke er generende, men heller ikke formløs. Skolen har standardarmaturer i alle klasselokaler, som lever op til kravet for belysningsfaktoren i læringsrum, mens der ved de forskellige rumstore møbelelementer er installeret særbelysning med lamper, læserør og spots, som egner sig til forskellige aktiviteter som læsning og hygge. Lyd Ordrup Skole er et eksempel på, at nyere tids skoler fungerer anderledes end tidligere, da aktiviteter og rum afspejler hinanden. Udfordringen med støjbelastning er naturligvis vanskeligere i store åbne fællesrum, end i de enkelte klasselokaler. Det har været en udfordring at opnå optimal efterklangstid i den indvendige gård, som er skolens største åbne fællesareal. Stengulvet og glasfacaden, som udgør rummets største flader, er blevet suppleret med lyddæmpende facadetræplader og isolering i hjørnefelterne, som absorberer støjen. 68 AGENDA / Ordrup Skole

36 FOTOS: anders sune berg Al indretning af de to skolebygninger er sket med henblik på at skabe samspil mellem børnenes læring og de fysiske rammer. For at minimere trinlyden i klasselokaler og flere af fælleslokalerne er gulvene beklædt med linoleum, hvorunder der er klæbet korkment. Endvidere bidrager de forskellige møblementer og tæppestykker, som er installeret rundt omkring i skolens rum, til et velfungerende akustisk miljø. Her fungerer skulpturelle møbler som små rum i rummene, ligesom sofagrupper har en lydafskærmende funktion. Luft På Ordrup Skole er der etableret hybrid ventilation, der muliggør pulsventilation, hvor luftindtaget øges betragteligt i perioder. Vinduerne åbnes, hvis temperaturen eller indholdet af CO 2 bliver for højt, og i frikvartererne kan lokalerne blive gennemventileret med udeluft. Perspektivering På Ordrup Skole er der gjort op med den traditionelle skoleindretning og i stedet skabt rum med plads til varieret undervisning og kreativ tænkning. Skolen er et eksempel på en tendens i skolebyggeri, hvor man arbejder med mere dynamiske ruminddelinger, som er fleksible og kan tilpasses efter behov eksempelvis med rumlige møbler eller særlig belysning. Som et led i SKUB-projektet er der gennemført en evaluering af læringsmiljøet på Ordrup Skole i Evalueringen konkluderer blandt andet, at funktionerne i glasgården bør gentænkes under hensyntagen til akustikken, og at gården, dens akustik og brug på skiftende årstider bør have særlig opmærksomhed. De akustiske udfordringer i glasgården er vanskelige at løse, hvorfor det også er brugen, undersøgelsen foreslår gentænkt. Det store arbejde med rumindretningen fungerer ifølge brugerundersøgelsen godt. 70 AGENDA / Ordrup Skole CASES / AGENDA 71

37 Bolig for Livet de t første aktivhus Adresse Elmehaven Lystrup Bygningstype Enfamiliehus Bygherre VELFAC A/S VELUX A/S Ejer privat familie Arkitekt AART Architects A/S Ingeniør Esbensen Rådgivende Ingeniører Bruttoareal 200 m 2 Opført 2008 I Lystrup nord for Aarhus ligger aktivhuset Bolig for Livet på en bakke midt i et nybygget parcelhuskvarter. Huset er bygget i træ og beklædt med mørk skifer og præges af meget store vinduesflader og et markant tag med solceller. Enfamiliehuset består af to hovedvolumener med to etager og sadeltag samt to ekstra volumener en carport og et uderum til bl.a. tørring af tøj og opbevaring. Indvendigt præges huset også af de store vinduer og af tykke, velisolerende hvide gipsvægge. I Bolig for livet har energi, komfort og æstetik været nøgleord, og det er de elementer, som tegner husets arkitektur. Bolig for livet er et demonstrationsbyggeri, bygget på initiativ af Velux Group. Gennem udvikling, opførelse og test skal Bolig for livet demonstrere, hvordan dagslys og varme kan skabe balance mellem energi, æstetik og komfort med mennesket i centrum, siger Ellen Kathrine Hansen, VKR Holding A/S. Husets første egentlige ejer flyttede ind i vinteren 2010, indtil da var huset beboet af en testfamilie. Lys Et af de mest iøjefaldende træk ved Bolig for livet er de mange store vinduer. Husets vinduesareal på 40 % af gulvarealet ligger langt over det normale og udnytter derfor beliggenheden med udsigt til Århus Bugten optimalt. Men vinduerne tilfører huset mere end en smuk udsigt, de er også kernen i husets belysnings- og opvarmningsteknik. De dybe men smalle vinduesprofiler, der er lavet af et glasfiberbaseret kompositmateriale, er rammen om 3-lags ruder og isolerer huset så godt, at der ikke opleves kuldenedfald ved ruderne. Alle husets ydervægge brydes af vinduer, og hvert rum har lys fra minimum to sider. Husets indre rum har vinduer ud til stuer og gange, hvilket giver huset åbenhed og sikrer dagslys fra flere vinkler. Rundt omkring i hjørner og kanter finder man mindre vinduer, bl.a. i form af aflange sprækker, som optimerer lysindfaldet. Mod syd har tagudhænget en skyggende og indrammende effekt. Husets sadeltag er brudt af ovenlysvinduer, som giver lys til særligt den øverste etage. Lyd Enfamiliehuset er i to plan, men har et stort køkken-alrum med dobbeltloftshøjde. Det store samlende rum åbner huset og skaber forbindelser mellem de forskellige dele af huset men betyder også, at rummene audiotivt er i forbindelse med hinanden. Det stiller krav til den akustiske bearbejdning af boligens overflader. I Bolig for Livet er der forskellige 72 AGENDA / Bolig for Livet

38 Undersøgelser fra Bolig for livet Målingerne i Bolig for livet er gennem det første år foretaget af Ingeniørhøjskolen i Århus og Window Master, mens de kvalitative antropologiske undersøgelser er udført af Alexandra Instituttet og VELFAC A/S. Helt overordnede konklusioner om indeklimaet er: / Det er en stor kvalitet med meget dagslys fra alle facader og tag samt udeluft. Automatisk solafskærmning og naturlig ventilation er en forudsætning for at undgå overophedning. / Vinduesarealet mod syd er 100 % af facaden i stueplan, det kan evt. reduceres mod syd og evt. øges mod nord for at mindske risikoen for overophedning i huset og for at balancere dagslyset yderligere. / En hurtigere reagerende og individuel opvarmningsform og tykke, men lette, varmeakkumulerende byggematerialer vil bidrage til en mere stabil indetemperatur året rundt. / Balancen mellem styring og brugeres mulighed for at styre systemet selv vil kunne forbedres, så huset særligt i forhold til det hybride ventilationssystem og anvendelsen af udvendig solafskærmning og brugerinteraktionen skaber bedst mulig komfort med lavest muligt energiforbrug. Især kan forår og efterår forbedres. FOTOS / illustrationer: adam mørk VELUX A/S Gennem udvikling, opførelse og test skal Bolig for livet demonstrere, hvordan dagslys og varme kan skabe balance mellem energi, æstetik og komfort med mennesket i centrum. designtiltag, som skal sikre en god akustik i huset. De skråtsstillede loftflader bryder lyden, der er integreret flerlags akustiske tekstilelementer i loftet i køkken-alrum, og den indre kerne er beklædt med lameller af brædder foran en bagvedliggende isolering. Luft I Bolig for Livet er der anvendt både naturlig og mekanisk ventilation. Om vinteren trækkes luften gennem et mekanisk ventilationsanlæg, som samtidig genbruger varmen fra udsugningsluften. Luften blæses ind i værelser og stuer og suges ud i køkken, toilet og bryggers. Om sommeren ventileres boligen af automatiseret naturlig ventilation, som er behovstyret gennem luftskifte i husets vinduer. Forår og efterår afprøves en kombination af mekanisk og naturlig ventilation for at sikre en oplevet god luftkvalitet i boligen. Den naturlige ventilation styres gennem ovenlysvinduerne og de øverste facadevinduer og fordeles via kanaler i huset, så luften fordeles jævnt i boligen. Huset har både indvendig og udvendig solafskærmning, som sikrer en behagelig temperatur året rundt trods de store vinduesflader. Både udvendigt og indvendigt er der anvendt miljømærkede materialer. Det intelligente styringssystem består af sensorer, der måler varme, CO 2 -indhold og fugt i rummene samt en udvendig vejrstation. Systemet styrer ventilationen og regulerer solafskærmningen for at opnå bedst mulig komfort ved mindst muligt energiforbrug. Brugerne af Bolig for Livet har mulighed for selv at regulere indeklimaet via et kontrolpanel, som samtidig fortæller om energiforbrug og produktion. Huset er opbygget med en let konstruktion og stor isoleringstykkelse, hvilket giver dybe vinduesnicher. Dette udnyttes arkitektonisk til siddepladser og ekstra brede vindueskarme og skaber interessante kontraster i samspillet med de tynde vinduesflader fra gulv til loft. Husets facader åbner op for omgivelserne via de store vinduespartier. På den måde skaber huset kontakt mellem inde og ude og opfordrer husets beboere til at bruge udearealet aktivt. Husets mange terrasser kan fungere som en udvidelse af boligarealet i sommerhalvåret. Perspektivering Bolig for Livet er et eksperiment inden for energioptimering og -produktion og indeklima og vil være til inspiration for kommende enfamiliehuse. Huset er det første af otte demonstrationsbyggerier, som vkr Holding har initieret og er derfor blevet fulgt tæt og testet i dets første leveår. Husets første beboere en testfamilie med to voksne og tre børn afprøvede de nye teknikker og funktioner i praksis og bemærkede eksempelvis lydene fra husets styresystems åbning og lukning af vinduerne. Dem havde familiens børn svært ved at sove fra, hvorfor familien slukkede klimaanlægget i børneværelset om natten. Undersøgelser og interviews med testfamilien anvendes efterfølgende i videreudviklingen af næste generation af Active Houses. Det fremgår af brugerundersøgelser foretaget i Bolig for livet, at der er udfordringer, når en almindelig familie flytter ind i et forholdsvis teknisk hus. Det lave energiforbrug, som Bolig for Livet skal kunne fremvise, er meget afhængigt af, hvordan huset bruges. nederst th energikoncept 74 AGENDA / Bolig for Livet CASES / AGENDA 75

39 Dr agen børnehus med bæredygtig arkitektur og pædagogisk design Adresse Sanderumvej Odense SV Bygningstype Børneinstitution Bygherre Odense Kommune Arkitekt Arkitektfirmaet C. F. Møller Ingeniør Tækker Rådgivende Ingeniører Entreprenør JENIBYG Bruttoareal 1050 m 2 Opført 2009 Børnehuset Dragen i Odense opleves som en attraktiv institution for både børn, voksne og forældre. Her går bæredygtig arkitektur og pædagogisk design op i en højere enhed, og såvel ude som inde ser man tydeligt bevis på, at her er plads til udfoldelse og leg, samtidig med, at der er en gennemført arkitektonisk idé. Dragen er udefra set en temmelig kompakt bygning i to plan forbundet af en stor kombineret trappe og rampe, der har til formål dels at sikre at børnenes opholdsrum på første sal, ligesom dem i stuen, har direkte adgang til udearealerne, dels at stimulere og udfordre børnenes sanser og motorik. Den samme idé går igen i bygningens kerne alle primære rum vender ud til et centralt beliggende dobbelthøjt fællesrum hvor en trappe og rampe igen dominerer, men her placeret i hver sin ende af rummet. Dragen er en af de første institutioner i Danmark, der er opført og certificeret som passivhus. Selve byggeriet er designet med fokus på bæredygtighed i bred forstand og er bl.a. opført i hovedsageligt Svanemærkede materialer. Energidesignet udnytter bygningens kompakthed, orientering på grunden og tæthed, så solens varme udnyttes. Samtidig er der i selve bygningsformen skabt integreret solafskærmning i form af udhæng og en altangang, der skal hindre overophedning. Endelig har bygningen jordvarme-, solvarme- og solcelleanlæg, der giver hhv. gulvvarme, varmt brugsvand og minimalt eksternt strømforbrug. Dragen har 414 m 2 opholdsareal til i alt 88 børn, hvilket er en del mere end de 268 m 2, som er minimumstandarden. De ekstra kvadratmeter giver plads til flere aktiviteter, samtidig med at indeluften forbedres. Lys Ca. 40 % af bygningens vinduesareal er sydvendt. Børnenes opholdsrum er både i stueplan og på første sal lagt mod syd, hvilket sikrer, at der strømmer maksimalt dagslys ind gennem de 3-lags lavenergiruder. Det naturlige dagslys er kombineret med automatisk regulerende lysstofrør. Lysstofrørene er ganske enkelt forbundet med målere, der i realtime regulerer lysstyrken efter behovet for kunstigt lys. Det store centrale fællesrum har ikke direkte ovenlys, men får sit lysindtag fra vinduer i gavle og via tagets forskudte flader. 76 AGENDA / Dragen

40 FOTOS / illustrationer: Arkitektfirmaet C. F. Møller uffe johansen Støjniveauet i en daginstitution er jo et generelt problem, men jeg synes, at de tiltag, der er gjort for at dæmpe støjen i Dragen fungerer rigtig godt. Vi hører faktisk ofte fra forældre og folk, der kommer i huset, at de er overraskede over, hvor behageligt støjniveauet er til trods for de mange børn. Børnenes opholdsrum er visuelt forbundet direkte til udearealerne via de store glaspartier, og indadtil er der vinduer mellem selve opholdsrummet og det tilhørende pulse/baderum, så de inderste rum også har dagslysindfald. Endvidere er de enkelte stuer forbundet af lavt siddende åbninger i væggene, som børnene kan kravle igennem og dermed lege på tværs af stuerne, samtidig med at det giver en ekstra oplevelse af lys. Lyd Både i bygningsdesignet og særligt i apteringen, er der tænkt i akustik. Et behov, der om noget er udtalt i en børneinstitution, hvor støjniveauet generelt er væsentligt højere end ved andre anvendelser. Som et skulpturelt element giver trappen og rampen i fællesrummet ikke bare karakter de har også en rent praktisk funktion med at bryde lyden, og derved bidrage til at give det store højloftede rum en god akustik. I alle opholdsrum er der akustikloft og -paneler, ligesom man har brugt forskellige former for støjdæmpende udsmykning på såvel stuer som i fællesrummet. På stuerne bruges reoler dels til opbevaring, dels til at bryde lyden med skråtskårne fag beklædt med stof. I fællesrummet er et element i den akustiske bearbejdning udført som kunstnerisk udsmykning i form af stof-træer, hvor stoffet består af op til 78 % genbrugsmateriale. Endvidere er loftet i fællesrummet i forskudte plan, der bryder lyden. Endelig er der i bygningsdesignet skabt små nicher rundt omkring i huset, hvor børnene kan finde ro. Luft Alle opholdsrum har store vinduespartier med mulighed for udluftning. Indeklimaet sikres via mekanisk ventilation med varmegenindvinding kombineret med naturlig ventilation. Dragen er bygget af varmeakkumulerende betonelementer, som gør det nemmere at undgå kuldebroer og giver en tæt samling ved fundamentet. Betonelementer var et bevidst valg fra arkitektens side ved projektering af Børnehuset Dragen som passivhus. Der er primært to årsager til, at vi har valgt at bygge huset af betonelementer. For det første er betonen varmeakkumulerende, hvilket har betydning for, at vi kan holde os inden for energirammen og dermed opnå certificering som passivhus. For det andet sikrer betonelementerne, at vi får et statisk stærkt hus, sagde arkitekt Mette Nymann Nielsen fra C.F. Møller til Bladet Beton i Også indeklimamærkningen af de anvendte betonelementer har haft betydning i projektet. Perspektivering Undersøgelser viser, at mere end 80 % af pædagoger vurderer, at støj- og indeklimaforholdene i institutionerne er så dårlige, at det giver anledning til problemer. I Dragen har man forsøgt at tage denne udfordring situation alvorligt ved at skabe en bygning, der ikke alene tager hensyn til miljø og bæredygtighed, men også til børnenes og medarbejdernes sundhed og oplevelse af komfort, og det bliver spændende at følge om husets gode indeklima på sigt kan resultere i færre snotnæser og sygedage. Med Dragen har vi fået et rigtig dejligt hus med masser af lys og luft. De store vinduespartier og kravlehullerne i væggene giver os mulighed for at kunne skabe både visuelle og fysiske forbindelser på tværs i huset og mellem ude- og indearealer. Støjniveauet i en daginstitution er jo et generelt problem, men jeg synes, at de tiltag, der er gjort for at dæmpe støjen i Dragen fungerer rigtig godt. Vi hører faktisk ofte fra forældre og folk, der kommer i huset, at de er overraskede over, hvor behageligt støjniveauet er til trods for de mange børn, fortæller Susanne Christensen, daglig pædagogisk leder i Dragen fresh air intake air exhaust Pre-heated clean air DTU har foretaget undersøgelser af indeklimaet i en række børneinstitutioner. De foreløbige resultater viser, at børneinstituitioner som bygningstype stadig har store udfordringer på indeklimaet. Hvis Dragen i brug lever op til den ambitiøse projektering af indeklimaet, vil den kunne være med til at vise en vej frem i Odense. warm used air exterior envelope summer winter 78 AGENDA / Dragen CASES / AGENDA 79

41 Green Lighthouse bæredygtigt fyrtårn Adresse Tagensvej København N Bygningstype Erhvervsbyggeri / Studenterservice for Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bygherre Green Lighthouse er blevet til på baggrund af et offentligt-privat samarbejde mellem Københavns Universitet, VELUX, VELFAC, Videnskabsministeriet og Københavns Kommune Arkitekt Christensen & Co Arkitekter Ingeniør COWI Totalentreprenør Hellerup Byg Bruttoareal 950 m 2 Opført 2009 Cirkelrundt og klædt i grønt står demonstrationsbyggeriet Green Lighthouse som et centralt hus på Nørre Campus, der er en del af Universitetsparken. Centralt fordi det som studenterservice for Det Naturvidenskabelige Fakultet samler faciliteter som administration, mødelokaler, studie- og karrierevejledning ét sted, men i høj grad også fordi det er blevet et vartegn dels for universitetet, men også for energirigtigt og bæredygtigt byggeri. Går man ind i bygningen bliver man mødt af et stort lyst atrium i tre etager, som husets funktioner er samlet omkring. En central placeret trappe snor sig op gennem bygningen og giver adgang til de åbne kontoretager. Taget på Green Lighthouse er beklædt med solceller og solvarmepaneler, som hhv. producerer strøm til husets drift og giver bygningen varmt vand og varme. En række innovative produkter er afprøvet i huset, og en række designelementer er således udformet af hensyn til deres demonstrationsværdi. Lys Formgivningen af Green Lighthouse tager udgangspunkt i solen, som er bygningens helt centrale energi- og lyskilde. Selve husets placering, den cirkulære form og facadens bevægelige lameller optimerer udnyttelse af solens som kilde til energi og dagslys. Tagets ovenlysvinduer reflekterer solens gang omkring bygningen og sikrer et stort indfald af dagslys ned gennem bygningen, og de automatiske lameller foran vinduerne reflekterer sollyset dybt ind i bygningen ved automatisk at køre op og ned i takt med solens bane rundt om facaden. Balancen mellem vinduer og facade er nøje tilpasset i forhold til energiforbrug og dagslysindfald. De mange forskellige størrelser energi+ vinduer med højisolerede karme er afstemt i forhold til vinduets placering i bygningen, hvilket minimerer varmetabet og sikrer, at solen varmer huset op om vinteren. Detaljeringen af de dybe vindueslysninger giver et varieret reflekteret lys. Væggene til samtalerum og studenterlounge er af glas, som sikrer, at lyset også kommer igennem atriet og ind i de omkringliggende lokaler. Bygningens grundbelysning er udført med LED-belysning, der har lang levetid og et lavt energiforbrug. 80 AGENDA / Green Lighthouse

42 FOTOS / illustrationer: adam mørk VELux a/s Da den høje dagslysfaktor er et centralt designelement i bygningen har man anvendt glasvægge (tolagssystemer), der lader lyset trænge ind samtidig med, at de to lag glas reducerer støjen. Lyd I Green Lighthouse har man arbejdet med lydabsorberende, Svanemærkede gipsplader i loftet for at sikre et godt akustisk niveau trods det høje centrale atrium. Da den høje dagslysfaktor er et centralt designelement i bygningen, har man anvendt glasvægge (tolagssystemer), der lader lyset trænge ind samtidig med, at de to lag glas reducerer støjen. Luft Green Lighthouse har et automatisk ventilationssystem samt nedkølings- og opvarmningssystem. Kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig ventilation og betongulve, der opsuger varme om dagen og afgiver varme om natten. Højisolerede vægge og tag samt tætte konstruktioner minimerer behovet for opvarmning, og den termiske masse hjælper med at udjævne temperatur fald og stigninger over døgnet. Den naturlige ventilation forsynes via de øverste oplukkelige dele af vinduerne i facaden, og den opvarmede luft stiger op gennem det centrale atrium og ud gennem tagvinduerne. Disse vinduer bruges også til at køle huset ned om natten i den varme del af året. Green Lighthouse har automatisk styrede vinduer til at sikre naturlig ventilation og frisk luft i bygningen, således at ventilationsanlægget kun er i drift en meget begrænset del af året. Data fra målinger af rumtemperatur, CO 2 - og lysniveau, udetemperatur, vindhastighed og -retning, solskin og regn er med til at bestemme den optimale ventilationsform, og om der er behov for opvarmning eller supplerende elektrisk lys. I Green Lighthouse er der anvendt faseskiftende gipsvægge, der oplagrer termisk overskudsvarme og frigiver den igen, når temperaturen falder. Gipspladernes mikroskopiske PCM-kapsler absorberer varmen om dagen og frigiver den om natten. Kapslerne reagerer ved en bestemt temperatur, hvor de smelter og absorberer rummets varme. Når temperaturen falder, størkner de og frigiver igen varmen. Perspektivering De komplekse tekniske løsninger i Green Lighthouse har haft lang indkørselstid og stiller store krav til brugeren. Og kompleksiteten i de tekniske løsninger kan give udfordringer: Én ting er, at en bygherre som Universitets- og Byggestyrelsen i Green Lighthouse forstår og interesserer sig for husets drift. Men noget andet er, når helt almindelige mennesker flytter ind i et hus, som bliver holdt i live via et mekanisk anlæg, som de ikke nødvendigvis forstår at bruge rigtigt forklarer Michael Christensen, Christensen & Co Arkitekter. Da Green Lighthouse blev opført i blev det kaldt et pionerprojekt og et fyrtårn, fordi det var det første danske erhvervsbyggeri, der kunne kalde sig CO 2 -neutralt. Derfor er det naturligvis også interresant at følge de kommende undersøgelser og eftermålinger. Nattekøling Huset blev bygget op til COP15 og var med til at sætte fokus på danske kompetencer inden for bæredygtigt byggeri med sin innovative brug af arkitektur, materialebrug og energianvendelse. LED Atrium ventilation Varmepumpe Solvarme anlæg Solceller Hybrid ventilation Termo aktivt dæk højisolerende bygningsdel med høj tæthed Friske luft indtag Udvendig solafskærmning Selvskygge Sæson lager 82 AGENDA / Green Lighthouse CASES / AGENDA 83

43 Aller Huset holistisk bygningsdesign fra inderst til yderst Adresse Havneholmen København V Bygningstype Kontorbyggeri Bygherre Carl Aller Etablissement Lejer Aller Media Arkitekt PLH Arkitekter A/S Ingeniør Søren Jensen Entreprenør E. Pihl & Søn A.S. Bruttoareal m 2 Opført 2009 Da Aller Media efter godt 100 år valgte at flytte fra Vigerslev Allé, var ønsket at skabe karakterfulde og innovative rammer. Og i sommeren 2009 flyttede Allers redaktioner ind i et nyt domicil på den nordlige del af Havneholmen i København. I den nye bygning er åbne kontorlandskaber samlet omkring et stort centralt atrium. Med sin trekantede form og let krumme facader markerer Aller Huset den spidse afslutning af Københavns Havn. Bygningens afsæt i omgivelserne og dens indre terrasserede atrium giver en smuk visuelforbindelse til kajen, ligesom de mange glasarealer trækker såvel himmel som hav ind i bygningen. En seks meter bred promenade på hver side af bygningen integrerer området med det øvrige havneliv. Bygningens indre er delt op i tre store betonkerner udformet i forskellige niveauer og zoner. Gangbroer binder huset sammen på kryds og tværs og skæve vinkler og overraskende elementer skaber oplevelsen af et åbent, fleksibelt og dynamisk miljø. En af udfordringerne i Aller Huset har været at skabe en glasbygning, som er åben og transparent til alle sider, og som derfor i udgangspunktet er sårbar overfor overophedning, uden at give køb på hverken komfort eller energihensyn. Balance mellem disse parametre er opnået gennem et fokus på havvandskøling og integreret solafskærmning. På trods af mekaniske køle-, afskærmnings- og ventilationsanlæg lever Aller Huset således op til energikravene i BR08, selvom det er projekteret før dette bygningsreglement trådte i kraft. Tidligt i projektet foretog PLH arkitekter en analyse af medarbejdernes arbejdsrytme, og designet af bygningens indre er formet efter de behov, analysen kortlagde. Arbejdsrytmen i mediehuset afspejles bl.a. i husets ruminddeling, der er fleksibel og dynamisk, og understøttes af de mange mulighed for mødesteder og kontakt på kryds og tværs af det centrale fordelingsrum, atriet. Lys Det store atrium strækker sig gennem hele huset og trækker dagslyset ned i husets midte. Dette betyder at huset, trods sin dybde, på lyse dage kan fungere uden brug af kunstig belysning i dagstimerne. Med en facade, som består af 73% glas, er solafskærmning og klimakontrol en væsentlig designudfordring, ikke mindst når hovedparten af husets rum står i åben forbindelse med hinanden. De avancerede og intelligente facader er forsynet med energiglas, og den udvendige og indvendige solafskærmning kan reguleres både manuelt og automatisk. Også glastaget kan afskærmes mod direkte lysindfald. 84 AGENDA / Aller Huset

44 FOTOS: kontraframe lars kaae Der er arbejdet med simuleringer af termisk indeklima i designprocessen med det formål at minimere trækgener fra ventilationsanlæg og fra termik i atriet. Hvide perforerede persienner med vævet dug sørger for delvis solafskærmning og balancerer afskærmningsbehovet med dagslysindfald. Det yderste lag glas i kontorfacaderne beskytter persiennerne og sikrer, at de også kan bruges i kraftig blæst. Den kunstige belysning er differentieret i forhold til forskellige anvendelse af arealerne, og ved de enkelte arbejdspladser har medarbejderne mulighed for at tilpasse lyset med individuelle arbejdslamper. Et valg der afspejler, at kvalitet i belysning er oplevet og derfor ikke blot kan måles i lux, men også påvirkes af muligheden for individuel styring. Lyset i balkonforkanterne er dæmpbare lysstofrør. Bygningen er i sin helhed apteret med energieffektive belysningsarmaturer, og al fællesbelysning styres kontinuerligt i forhold til dagslysindfald. Den avancerede lysstyring og automatik, der også indbefatter bevægelsessensorer, sørger for at lyset slukker efter 15 minutters stilstand i et givet rum. Lyd På en arbejdsplads som Aller Media er lydbilledet ved arbejdspladserne centralt for medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljøet. Det har derfor været en væsentlig udfordring at styre akustikken i det åbne atrium og i storrumskontorerne samt i den åbne forbindelse mellem atrium og kontorarealer. Efterklangstiden i atriet er beregnet til 1,5 sekund, hvilket giver en hørbar efterklang, mens efterklangstiden i storrumskontorerne er beregnet til 0,55 sekund i brugssituationen, hvilket giver et meget lavt niveau for baggrundsstøj. Afvejningen her, som i andre storrumskontorer, er, at baggrundstøj er forstyrrende, men at baggrundsstøj også kan fungere som hvid støj, der slører detaljerne i samtaler tæt på. Baggrundsstøj kan hermed have en positiv effekt på komfort og koncentrationsevne, idet den afhjælper generne ved direkte at overhøre f.eks. en telefonsamtale ved nabobordet. De vigtigste akustiske tiltag er implementeret gennem apteringen. De tre store betonkerner er beklædt med perforerede plader foran en bagvedliggende akustikdug, lofterne er i kontorarealerne apteret med en tilsvarende perforeret plade og bagvedliggende akustikdug og i fællesom- råder pudset med akustikpuds, gulvene er dækket af tæpper i arbejdsområder og balkonforkanterne er beklædt med lameller og en lydabsorberende bagplade. Endelig er der opsat lave, absorberende skærme mellem arbejdsbordene. Luft I Aller Huset er der anvendt hybrid ventilation. Atriet og stueetagen er delvist naturligt ventileret ved opluk i facader og tag, og den naturlige ventilation opnås blandt andet ved, at der i mellemrummet mellem facadeglasset og soldugen opstår et naturligt træk, termisk opdrift, når luften bliver varmet op den såkaldte skorstenseffekt. Den overskydende varme lukkes ud gennem oplukkelige lemme i taget og gennem højtsiddende vinduer i atriumfacaden. Energiforbruget til mekanisk nedkøling begrænses dels gennem solafskærmning og solduge, dels via et kølingsanlæg i kælderen hvor havnevand trækkes ind og anvendes til at afkøle luften i det centrale ventilationsanlæg. Om vinteren, hvor havvandet er koldest og husets kølebehov er mindst, kan køling klares ved havnevandsanlægget alene. Alle bygningens arbejdsområder er mekanisk ventileret og kølet med det formål at sikre en konstant indetemperatur. Der er arbejdet med simuleringer af termisk indeklima i designprocessen med det formål at minimere trækgener fra ventilationsanlæg og fra termik i atriet. Husets bygningsdybde minimerer overfladearealet i forhold til etageareal og reducerer dermed varmetab pr. m 2, fordi facadearealet mindskes. Perspektivering Aller Huset er et karakterfuldt kontorbyggeri, hvor der er arbejdet med balancen mellem komfort, funktion og bygningsvolumen. Et godt indeklima er også et spørgsmål om at opnå en balance mellem hensyn. I Aller Huset indarbejder bygningsdesignet naturlig ventilation og dagslys i vid udstrækning, og der suppleres efter behov med mekanisk ventilation og kunstlys for at sikre et stabilt indeklima, samtidig med at husets samlede energiregnskab holdes for øje. Akustikken i Aller Huset er primært håndteret via et stort arbejde med absorberende overflader. Fremtidige brugerundersøgelser af arbejdsmiljøet og indeklimaet i Aller Huset vil være interessant i forhold til lignende moderne kontorbyggeri. Det store centrale atrium giver stor arkitektonisk værdi til huset, men stiller også store krav til den akustiske bearbejdning. 86 AGENDA / Aller Huset CASES / AGENDA 87

45 Naturvidenskabernes hus rum til læring Adresse P. E. Eriksensvej Bjerringbro Bygningstype Undervisningsinstitution Bygherre Fonden Naturvidenskabernes Hus Arkitekt NORD Arkitekter Ingeniør COWI Entreprenør MT Højgaard Øvrige samarbejdspartnere Rambøll Danmark Bruttoreal 2500 m 2 Opført 2009 I 2009 blev Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro indviet og er i dag et nyt vartegn i byen. Det store cylinderformede hus er tegnet af NORD Arkitekter og er bygget med en ambition om at vise nye veje for både grønt byggeri og for naturvidenskabelige fag i Danmark. Huset er designet til undervisning i naturvidenskab og indeholder både auditorium, laboratorium og forskellige undervisningsrum. NORD Arkitekters bygning skal i sig selv formidle naturvidenskabelige pointer og byder derfor på spændende tekniske løsninger af energi- og indeklimaproblemstillinger. De tekniske løsninger er synlige inden i huset, så eleverne kan studere teknikkens betydning for huset i 1:1. Når dagslyset er væk, og huset anvender kunstigt lys, skifter bygningen karakter og lyser som et fyrtårn fra bakken over Bjerringbro. I dagstimerne tager den lys ind fra omgivelserne, mens den i aftentimerne lyser tilbage igen. Lys Den store hvide cylinders glasfacade lukker dagslys ind i de generøst dimensionerede rum, og i husets store atrium sørger ovenlys for, at dagslyset når ind gennem bygningen. I Naturvidenskabernes Hus er der projekteret en dagslysfaktor på 2 % med enkelte undtagelser bagerst i rummene, hvor computere og andet udstyr er placeret. Der er etableret ekstern solafskærmning i alle glaspartier mod syd, øst og vest tætvævede skærme, som aktiveres, når solindfaldet overskrider det ønskede niveau. Grænseværdien for solindfald defineres og kan justeres gennem det tekniske anlæg. Lyd Naturvidenskabernes hus er ikke en skole i klassisk forstand, men et eksperimenterende læringshus. Fokus har været på at skabe en anderledes og åben bygning, hvor funktioner og rum påvirker hinanden indbyrdes. Derfor har der i den aukustiske bearbejdning været et ønske om, at der ud over den visuelle kontakt mellem aktiviteter også er en audiotiv kontakt. Altså at finde en balance mellem ro til fordybelse og en føling med husets andre aktiviteter. Derfor er akustikken ikke udarbejdet efter de skærpede krav til undervisningsrum, men følger bygningsreglementet. I de forskellige rum er der projekteret en efterklangstid på 0,6-0,7 sek. På væggene, i atriets lofter og i ovenlysloftet er der opsat lydabsorberende plader, og i lofterne i alle de primære rum er der opsat bafler. Baflerne er et af de elementer i designet, der har til formål at illustrere og synliggøre en naturvidenskabelig pointe: lyds spredning, brydning og absorbation. 88 AGENDA / Naturvidenskabernes hus

46 FOTOS / illustrationer: adam mørk nord arkitekter Faktisk ventileres 2000 af husets 2500 m 2 udelukkende ved hjælp af naturlig ventilation. Luft I Naturvidenskabernes Hus er der anvendt en hybrid ventilation med naturlig ventilation i førersædet. Faktisk ventileres 2000 af husets 2500 m 2 udelukkende ved hjælp af naturlig ventilation. Kun laboratorierne og auditoriet anvender mekanisk ventilation toiletter, kopirum o. lign. har mekanisk udsugning. Den naturlige ventilation føres ind gennem facaden via smalle vinduesbånd, som er bundhængte og indadåbnende, under lofterne. Herfra føres luften ind i rummene og ud i det centrale atrium, hvorfra afkastluft suges ud gennem tagets vinduer. I hver af de naturligt ventilerede zoner er der monteret temperatur- og CO 2 -målere, som styrer ventilationen og dermed sikrer et godt luftskifte. CO 2 -niveauet aktiverer ventilationen ved 1100 ppm i de fleste rum og 1500 ppm i eksempelvis gangarealer, mens ventilationen aktiveres ved en indetemperatur på 24 grader (ved natkøling ned til 21 grader). På taget er der monteret en vejrstation, som styres efter fem prioriterede principper; vejrforhold, manuelstyring, tid (morgenudluftning og natkøling), CO 2 -koncentration og indetemperaturer. Facadevinduerne, ovenlys og lemme styres efter CO 2 -koncentration og temperatur. Vinduernes åbningsgrad og åbningsperioder styres efter udetemperatur, vindretning og nedbør. I atriets top er der installeret røglemme, der også fungerer som ekstra afkastlemme i særligt varme perioder. Perspektivering Naturvidenskabens Hus er et byggeri, hvor innovation og læring har været i centrum fra begyndelsen. Arkitekterne har tænkt funktion og indhold ind i formgivningen og har via designet forsøgt at skabe et rum, hvor der er plads til udvikling og forandring. Arkitekturen er fyldt med kontraster, forklarer Malene Lykke Scharling, som er kommunikationsmedarbejder i Naturvidenskabernes Hus: Ved første øjekast kan huset byde på forestillinger som koldt, med dårlig akustik og for højt til loftet til, at det kan være rart at være i, men den forestilling bliver hurtigt gjort til skamme. På trods af de rå beton- vægge er der en rar atmosfære i huset, og på trods af de mange forholdsvis åbne rum på de forskellige etager, er der ingen rungen eller dårlig akustik. Det er et tæt hus, så der er varmt og rart, selvom også détstår i modsætning til rummenes inddeling. Så når den første forestilling erblevet erstattet af det første indtryk, opleves huset derfor som et rart sted at være! Også i husets energifokus er der tænkt på fremtiden huset skal kunne udvikle sig og tilpasse sig fremtidens behov, f.eks. er der etableret en park, som fungerer som et udendørs læringsrum. Projektet inddrager også udearealerne i energiløsningerne. Her vil forskellige energivenlige add-ons som solceller, vindturbiner og jordvarmeanlæg kunne placeres, så de uafhængigt af bygningen kan tilføjes efterhånden som teknikken udvikles. På den måde kan Naturvidenskabernes Hus blive et dynamisk læringssted, hvor undervisningen kan udfolde sig i omgivelser, som på én og samme tid er komfortable og teknologisk inspirerende. Naturvidenskabernes Hus er et interessant bud på et undervisningshus, hvor der er tænkt i alternative arkitektoniske løsninger. Det vil være spændende at se på eftermålinger og brugerundersøgelser af det faktiske indeklima og på indeklimastyringen via vejrstationen. during the day warm air solar garden wind turbines future add-ons placed in exterior park hydrogen garden collecting water for draining toilets district heating 50m deep pipes at night cool air 90 AGENDA / Naturvidenskabernes hus CASES / AGENDA 91

47 Solhuse t leg og læring i det gode indeklima Adresse Breeltevej Hørsholm Bygherre Hørsholm Kommune, VKR Holding A/S som leverandør af ekspertise og produkter og Lions Børnehuse som driftsherre Bygningstype Børneinstitution Arkitekt Christensen & Co Arkitekter Ingeniør Rambøll danmark Entreprenør Hellerup byg Areal 1300 m 2 Opført 2010 Med sit karakteristiske trekantede tag har børneinstitutionen Solhuset ikke alene et opsigtsvækkende og utraditionelt bygningsdesign det er verdens første Active House bygget særligt til børn og arbejder med helt nye teknikker til at forbedre indeklimaet. Det klimavenlige hus har fokus på både energi, indeklima og miljø som indbyrdes afhængige, og i Solhuset er eksempelvis solen kilde til både energi og masser af dagslys og varme i institutionen. Det energioptimerede bygningsdesign har et meget lavt energiforbrug, og al energi produceres via solceller, solvarme og jordvarme. Lys Solhuset har, som navnet antyder, stort fokus på udnyttelse af solens varme og lys. Solhuset er bygget på en trekantet grund, og facader og tagflader er placeret, så dagslyset udnyttes bedst muligt. Grunden tillod ikke, at den trekantede bygning blev vendt direkte mod syd, men ideen med at vippe og folde taget gør, at der kommer lys ind i alle rum fra både nord og syd trods en stor bygningsdybde. Overalt er der store vinduer fra loft til gulv, og de skrå lofter brydes af ovenlysvinduer. Dagslyset oplyser rummene og varmer huset op, så varmeforbruget minimeres. Med en gennemsnitlig dagslysfaktor på 7 % i opholdsrum og op til 4 % i de inderste rum har Solhuset en dagslysfaktor på 3,5 gange bygningsreglementets krav og dette med et vinduesareal på kun ca. 28 % af gulvarealet. Alle husets rum modtager dagslys fra minimum to sider, hvilket giver et behageligt lys og forlænger dagslysets rækkevidde i dagtimerne. Husets ovenlysvinduer er orienteret mod syd og nord, mens facadevinduerne vender mod syd/øst, syd/vest og nord. Fordelingen af dagslys i alle husets opholdsrum er balanceret efter rummenes forskellige funktioner. De indvendige vægge brydes også af vinduer, som sikrer de inderste rum naturligt lys og skaber forbindelser mellem de forskellige rum i bygningen. Op til 85 % af dagslyset transmitteres gennem facadens miljøvenlige jernfri glas. For ikke at skabe overbelysning/blænding eller overophedning styres husets lysindfald også intelligent via afskærmning i vinduerne ligesom huset automatisk afkøles via naturlig ventilation. Solhusets store facadevinduer skaber forbindelser mellem inde- og udearealer og inviterer børn og voksne til at bruge en stor del af tiden udenfor. 92 AGENDA / Solhuset

48 illustrationer: Christensen & Co Arkitekter window master Solhuset er verdens første aktivhus til børn og arbejder med helt nye teknikker til at forbedre indeklimaet. Lyd Et af de centrale behov i børneinstitutioner er et godt akustisk indeklima. I Solhuset skal der være plads til 100 børn og 30 voksne, så kravene til akustikken er høje. Huset er tegnet, så selve designet er med til at skabe et behageligt lydniveau for børn og voksne. Husets brudte tagkonstruktion og asymmetriske ruminddelinger er blandt andet med til at minimere støjniveauet, mens der også er tilføjet støjabsorbenter i husets vægge. Luft Udover lys er der stort fokus på udeluft i Solhuset. Huset anvender hybrid ventilation med varmegenvinding. Huset ventileres naturligt hele sommerperioden gennem automatiske åbne/lukke-funktioner i facadens vinduer og ovenlysvinduerne. I opvarmningssæsonen ventileres Solhuset mekanisk her opvarmes luften via et varmegenvindingssystem og i overgangsperioderne anvendes en kombination af den naturlige og mekaniske ventilation. Husets høje lofter sikrer, at udeluft blandes med husets tempererede luft via opdriftsventilation, hvor den termiske opdrift skaber et undertryk. På den måde strømmer udeluft direkte ind ad facadens vinduer, mens afkastluft stiger op gennem ovenlysvinduerne. Solhuset er bygget med hovedsageligt Svanemærkede og indeklimamærkede genanvendelige materialer. Materialerne er valgt på grund af lav afgasning, og fordi overfladerne er rengøringsvenlige. Perspektivering Solhuset blev indviet i begyndelsen af 2011, og det bliver interessant at følge projektets videre liv. Planlagte målinger i Solhuset skal sammenlignes med målinger i andre institutioner og dermed give svar på, om Solhuset lever op til de store ambitioner om et godt indeklima, som fremmer leg og læring. Det meget ambitiøse arbejde med dagslys, akustik og luft bliver spændende at følge i de kommende eftermålinger og brugerundersøgelser. øverst tv: Energikoncept øverst th ventilationsprincippet i solhuset (ex. grupperum 4) nederst th tagfpormen skaber varierende rum og lysindfald 94 AGENDA / Solhuset CASES / AGENDA 95

49 Vibeengskolen visioner for fremtiden Adresse Søndermarken 4690 Haslev Bygherre Faxe Kommune Bygningstype Skolebyggeri Arkitekt Arkitema Ingeniør Søren Jensen Øvrige samarbejdspartnere Cenergia Energy Consultants, Pædagogisk konsulent Malou Juelskjær Bruttoareal m² Opføres 2013 I august 2010 vandt Arkitema konkurrencen om Vibeengskolen i Faxe. Tegnestuen er den første, som i et konkret skolebyggeri tager udfordringerne op fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdanias nyudgivne Modelprogram for folkeskoler, der er udgivet som led i udviklingsprojektet Institutioner for Fremtiden. Ambitionen med Vibeengskolen er at skabe et flagskib for integrationen af bæredygtighed og pædagogik. I det nye skoleprojekt skal arkitektur, landskab, bæredygtighed og pædagogiske tiltag forenes i en helhed. Skolen skal rumme 500 elever på indskoling- og mellemtrinsniveau og erstatte tre skoler i området. Bygningen består af længer, der breder sig ud i en stjerneform med et centralt rum, hjerterummet, i midten. Det samlende rum skal fungere som bygningens velkommende samlingsrum, hvorfra der vil være direkte adgang til skolens udearealer og til eksempelvis idrætshal og værksteder. Skolen skal være en åben, lys bygning, hvor der er tæt kontakt mellem inde og ude, og hvor børnenes veje krydses i stjerneformens centrum. Lys Vibeengskolens form og funktioner er disponeret ud fra krav om direkte og indirekte dagslys. De rum, der er placeret langs facaderne, modtager store mængder direkte dagslys, mens de bagvedliggende lokaler får dagslys fra ovenlysvinduer og gennem indre vinduer mellem rummene. Dagslysfaktoren er 2. Ved vinduerne vil der blive anvendt solafskærmning, som skal skabe en god balance mellem dagslysindfald, blænding og overopvarmning. Selve taget på skolen udformes med forskudte plan og vinkler for at udnytte dagslyset bedst muligt. På den måde bliver tagfladen til et bugtet landskab af trekanter i stedet for en ensartet jævn flade. De mange vinkler og niveauforskelle i tagfladen gør det muligt at indsætte ovenlysvinduer og højtliggende vinduespartier samtidig med, at solceller kan placeres optimalt. Kyskilder til kunstigt lys skal komme fra højeffektive lavenergibelysningsformer, som styres ud fra dagslysmængde og zoneinddeling. Det kunstige lys vil blive sammensat af LED med dagslysstyring til den almene belysning og mere specifik funktionsbelysning til særlige områder som eksempelvis læsekroge. Lyd Som i de fleste andre nye undervisningsinstitutioner er der også arbejdet ambitiøst med akustik i projektet til Vibeengskolen. Designet arbejder diferencieret med efterklangstider, som skal tilpasses de forskellige rums funktioner og aktiviteter. Rummenes geometri vil også 96 AGENDA / Vibeengskolen VibH

50 kwh/ m²/år 13,4 8,5 6,5 illustrationer: arkitema Vibeeng-skolen beskrives som et flagskib i integrationen af bæredygtighed og pædagogik. i sig selv være medvirkende til et behageligt akustisk niveau, idet det bugtende, kantede loft bryder lyden og derved medvirker til at dæmpe støj. Det er en vigtig parameter i projektet, at lydene fra eksempelvis ventilationen dæmpes effektivt i specifikation og valg af tekniske anlæg. Luft I Vibeengskolen anvendes der hybrid ventilation. Om sommeren ventileres fællesrummene via oplukkelige ovenlysvinduer, og i klasserne foregår den naturlige ventilation gennem højtsiddende vinduer. Den naturlige ventilation er styret efter CO 2 -niveauet og igangsættes på lav ydelse ved et niveau på 600 ppm og kører på fuld kraft ved 900 ppm - for at holde rummet under 1000 ppm. I opvarmningssæsonen arbejdes der med mekanisk ventilation med varmegenvinding for at reducere varmetabet ved ventilationssystemet. For at sikre en god opblanding er indblæsning og udsugning placeret ved henholdsvis gulv og loft. Udsugningskanaler er i designet tænkt integreret med belysningselementerne, således at belysningsvarme suges ud sammen med den opstigende varme luft, hvorved en del af belysningsvarmen kan genvindes. Indblæsningen sker i de fleste lokaler i gulvhøjde, og for at mindske træk forvarmes luften inden indblæsning. Varmen vil slukke ved en rumtemperatur på en ønsket værdi f.eks. 21 grader. Ventilation vil indblæse ved 18 grader i de perioder, hvor udetemperaturen højst når 18 grader. Der anvendes jordkanaler for køling af indtagsluft (ca. 2 grader). ved 28 grader ude indblæses luften ved 26 grader. Udenfor opvarmningssæsonen, og i solrigt vejr, vil den mekaniske ventilation i videst muligt omfang vige for naturlig ventilation. Vibeengskolen natkøles i sommerhalvåret af den naturlige ventilation, som føres via ovenlyset og de højtliggende oplukkelige vinduespartier. Endvidere er projektets grønne tage tænkt til at sænke indetemperaturen med 1-2 grader. I byggeriet er der fokus på lav-emitterende materialer med mindst mulig afgasning, og der arbejdes med flader og materialer, som er rengøringsvenlige. Perspektivering Arkitemas nye skolebyggeri er det første, som er designet til at leve op til det nye modelprogram. Derfor illustrerer Vibeengskolen, hvad der arbejdes med netop nu i projekteringen af skolebyggeri, hvor indeklima og komfort vægtes højt i optimeringen af børn og unges læring. Projektetdesignet sammentænker parametrene dagslys, indeklima og energieffektivitet og håndterer integration af indeklimahensyn som en naturlig del af udgangspunktet for det arkitektoniske design. Som et led i projektet Institutioner for Fremtiden er der krav om evaluering af byggeriet efter opførelse og ibrugtagning. Derfor vil Vibeengskolens indeklima og læringsmiljøer blive efterevalueret, når skolen er taget i brug i modelprogrammet Udviklingsprojektet Modelprogram tager udgangspunkt i de tre modelprogrammer for daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger, som Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania har udgivet under projekttitlen Institutioner For Fremtiden, og som repræsenterer nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer og viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi. ARKITEKTUR TEKNIK ENERGIPRODUKTION ENERGIPRODUKTION - TILKØB 95 kwh/m²/år BYGNINGSFORM Energiforbruget reduceres jo mere kompakt bygningen er inddirekte direkte dagslys dagslys direkte direkte dagslys dagslys FUNKTION OG DAGSLYS Bygningen og funktionerne er disponeret i forhold til krav om direkte og inddirekte dagslys KLIMASKÆRM - Let ydervæg: Stor isolerings tykkelse uden at påvirke arealet negativt - Højisolerende vinduer - Solafskærmning forhindrer overophedning - Grønne tage sænker indetemperaturen 1-2 grader MEKANISK VENTILATION - Behovsstyret mekanisk ventilationssystem med varmegenvinding - Decentrale anlæg sparer elforbrug og mindsker rørdimesioner/spildplads betragteligt NATURLIG VENTILATION - Naturlig ventilation om sommeren - i fællesrum via ovenlys - i klasser via højtsiddende vinduer sparepære manuel styring LED belysning manuel styring LED belysning dagslysstyring BELYSNING Højeffektive lavenergibelysning med dagslysstyring og zoneinddeling SOLENERGI 120m² solfangere opvarmer brugsvand til idrætshal/omkædning 200m² solceller producerer el som suplement til skolens forbrug 39 kwh/m²/år SOLENERGI Tagets udformning er forberedt på opsætning af yderligere 500m² solceller, der kan dække skolens eget forbrug 0 kwh/m²/år 98 AGENDA / Vibeengskolen CASES / AGENDA 99