Belysning for ældre lumen pr. watt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Belysning for ældre lumen pr. watt"

Transkript

1 16 / LYS / Tema: dagslys Belysning for ældre mere end blot lumen pr. watt Belysning kan have en stærk indflydelse ikke kun på vores evne til at se, men også på vores sundhed, velvære og livskvalitet Af Joachim Stormly Hansen, fagspecialist ved Grontmij Carl Bro A/S og Mariana Figueiro, Ph.D. Assistent Professor ved The Lighting Research Center Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, NY Andelen af mennesker over 65 år er mere end fordoblet i løbet af de sidste hundrede år og den generelle forventede levetid er stigende [26]. Aldring er kendt for at være forbundet med psykologiske og fysiologiske ændringer, der kan have en negativ indvirkning på livskvaliteten. I to artikler vil vi drøfte, hvordan belysning kan have en stærk indflydelse ikke kun på vores evne til at se men også på vores sundhed, velvære og livskvalitet. Med artiklerne forsøger vi at øge bevidstheden om vigtigheden af at tilgodese lys for døgnrytmen, blandt beslutningstagere og de, der gennemfører belysningsløsninger. Praktikere kan anvende denne forskning til at bidrage med at afbøde nogle af de symptomer og risici forbundet med at blive ældre og øge livskvaliteten for denne voksende del af befolkningen. I denne første artikel vil vi diskutere, hvordan lyset kan påvirke vores døgnrytme, herunder vores søvn. I den anden artikel, som bringes i LYS nr. 4, 2009, vil vi diskutere konsekvenserne af lysets påvirkning på det visuelle system og på opfattelsesevnen. Døgnrytmen Lys, der kommer ind i det menneskelige øje, transmitteres til adskillige andre steder i hjernen end dem, der findes i forbindelse med synet (fig.1). Jorden roterer omkring sin egen akse, og som følge heraf, udsættes alle væsener, der modtager dagslys her på jorden, for en 24-timers cyklus af lys og mørke [16]. Levende organismer har tilpasset sig denne cyklus ved at udvikle biologiske rytmer, der gentages efter cirka 24 timer, kaldet døgnrytmer. Døgnrytmen er genereret af et indre ur, og dette bliver konstant afstemt med det omgivende miljø vha. zeitgebers (tidsangivere), som findes uden for kroppen. Den suprakiasmatiske kerne (SCN), der antages at være master ur i mennesket, har en naturlig cyklus, som er en anelse længere end 24 timer, og omgivelsernes stikord er dermed med til at nulstille og synkronisere SCN dagligt, hvilket sikrer, at organismens adfærdsmønstre og fysiologiske rytmer er synkrone med de daglige rytmer i omgivelserne. Selv om systemet, der regulerer døgnrytmen, deler receptorer og neuroner i nethinden med det visuelle system, er de retinale ganglieceller, der gennembryder øjet og sender information til de visuelle centre i hjernen, og dem, der sender information til regulering af døgnrytmen forskellige. I 2002 fandt forskere en hidtil ukendt undertype af de retinale ganglieceller; iprgcs ( The intrinsically photosensitive retinal ganglion cell ), [3]. IpRGCs reagerer direkte på lys via det lysfølsomme stof melanopsin på cellernes overflademembran, og de har vist sig at være udgangspunktet for et vigtigt ikke-visuel respons på lys i nethinden, især ved regulering af døgnrytmen. Lys såvel som mørke spiller en vigtig rolle i denne regulering, og tidspunktet for lys-mørke perioder er meget vigtigt for vores adfærd, såvel som vores velvære og trivsel. Påvirkning af det visuelle system og døgnrytmen Belysning kan opdeles i fem dimensioner: mængde, spektralsammensætning, distribution, timing og varighed [20]. Disse egenskaber påvirker døgnrytmen meget anderledes end de påvirker det visuelle system og opfattelsesevnen. Kort sagt, mere lys er nødvendigt for at stimulere døgnrytmen end for at stimulere det visuelle system. Ved læsning i dagtimerne (fotopisk syn) er den visuelle respons maksimalt følsom over for lys ved 555 nm (gul-grønt lys), mens døgnrytmen er en blå-himmel-detektor, maksimalt følsom over for bølgelængder mellem 450 og 480 nm. Måske er det ikke nogen tilfældighed, at den dominerende bølgelængde forbundet med morgengry/skumring er omkring 480 nm. Det visuelle system har en meget hurtig reaktionstid og kan færdigbehandle lysimpulser på så kort tid som 80 millisekunder. Regulering af døgnrytmen går langsomt og kræver flere minutter til fuldt ud at integrere lysets stimuli. Måske er den største forskel mellem det visuelle system og døgnrytmen forbundet med det tidspunkt, lyset bliver registreret på nethinden. Det visuelle system reagerer næsten ens på alle tidspunkter af døgnet. Men SCN kan nulstilles frem (fasefremrykning) eller tilbage (faseforsinkelse), alt afhængigt af tidspunktet for lyseksponeringen. Endelig skal det tilføjes, at døgnrytmens følsomhed over for lys synes at være afhængigt af tidligere lyseksponering. Døgnrytmen synes at være mere påvirket af modsætninger (nat versus dag) end absolutte lysniveauer [9].

2 Tema: dagslys / LYS / 17 centrale synscenter G IpRGC SNC koglekirtlen (melatonin) nethinde nethinde synsnerve Lys S synsbane fotobiologisk bane T rygmarv Ganglion cervicale superius Figur 1. De basale typer af celler i nethinden, stave (S) og tappe (T) overfører visuel information til gangliecellerne (G). Synsnerven dannes ud fra axoner fra alle gangliecellerne og information herfra sendes til det visuelle cortex hvor det omdannes til billeder (Rød). En undergruppe af de retinale ganglieceller (iprgc; ca. 1%) er direkte følsomme overfor lys. Gennem den retino-hypothalamiske tragt (RHT), modtager kroppens biologiske ur (SCN) informationer om mørke, lys og dagslængde i vores omgivelser, som er vigtigt for at kunne synkronisere vores biologiske ur. SCN koordinerer samtidig andre af kroppens perifere ure og dirigerer bl.a. koglekirtlen til at udskille søvnhormonet melatonin (Blå) Efter. van Bommel/ van den Beld Snit i retina. Kilde: Stuart Peirson og Russell G. Foster. Den aldrende døgnrytme Med alderen bliver ændringer i døgnrytmen mere mærkbare og kan føre til søvnforstyrrelser. Undersøgelser viser, at % af den ældre del af befolkningen (over 65 år) lider af kroniske søvnforstyrrelser [24]. I almindelighed har ældre en tendens til at gå i seng tidligere og vågne tidligere end yngre. Hyppig natlig opvågnen, svært ved at falde i søvn, og et øget antal lure i løbet af dagen er også mere udbredt blandt de ældste. Søvnforstyrrelser er forbundet med nedsat fysisk helbred, herunder øget risiko for hjerte-karsygdomme, forstyrrelser af endokrine funktioner, og svækkelse af immunforsvaret [23]. Mange fysiologiske ændringer er impliceret i døgnrytme forstyrrelser hos ældre. Undersøgelser har vist, at SCN kan blive mindre lydhør, som vi ældes. Undersøgelser har også vist, at ændringer i udsving og timing af melatonin, samt kroppens kernetemperatur kan forekomme hos ældre voksne. Også det første stadium af fototransduktion (når lysets signaler konverteres til neurale signaler) kan negativt påvirkes. Ældres døgnrytme påvirkes ikke kun af reduceret optisk transmission af korte bølgelængder, som er maksimalt effektivt for reguleringen af døgnrytmen, men også af en generel mere stillesiddende indendørs livsstil, med mindre adgang til lys i løbet af dagen. Faktisk har forskning vist, at midaldrende er udsat for ca. 58 minutter af lys over 1000 lux på øjet pr. dag [5], mens ældre i ældreboliger [21] kun bliver udsat for lys over 1000 lux på øjet i 35 minutter om dagen [21] og ældre på plejehjem kan se så lidt som to minutter af lys om dagen, der er over 2000 lux på øjet [1]. De alders-relaterede ændringer i øjet, der kan påvirke vores døgnrytme, som følge af nedsat optisk transmission af korte bølgelængder, er måske bedst set hos mennesker, der har grå stær. Grå stær er en tåge eller slør i nogle eller alle områder i den krystallinske linse, der kan føre til nedsat syn hos ældre, samt søvnforstyrrelser [27]. Kirurgisk udskiftning af linsen med en kunstig intraokulær linse (IOL) kan spille en afgørende rolle i at genoprette døgnrytmens regulering og dermed søvnkvalitet hos ældre. Undersøgelser har vist, at patienter følte sig mere udhvilede om morgenen, samt at søvnighed i dagtimer og natlig vågenhed var faldet, hvilket tyder på en mere konsolideret sove/ vågen cyklus efter en grå stæroperation [28,29]. Virkningerne af ultraviolet lys (UV) og blå-blokerende filtre ( / nm) på søvnmønstret hos de mennesker, der har modtaget kirurgi for grå stær er stadig ukendt. Brugen af blå-blokerende IOL er er blevet mere populær, fordi stråling fra korte bølgelængder sættes i forbindelse med øget risiko for aldersrelateret makula degeneration (AMD). I forskning fra Beaver Dam og Blue Mountain [30] undersøgelserne, fulgtes patienter i fem år. Her fandt man, at risikoen for AMD steg med to til fem gange, når klare IOL er blev anvendt. En senere schweizisk undersøgelse [31] understøttede ikke disse resultater. Ifølge Meinster [32] har blå-blokerende IOL er ingen dokumenteret effekt, og der er ingen medicinsk begrundelse for permanent begrænsning det blå lys, som er vitalt for regulering af døgnrytmen (Fig. 2). Forholdet mellem AMD og grå stærkirurgi er dog stadig et emne til diskussion blandt forskere og klinikere [33]. Indledende resultater [34] har samtidig vist, at unge, som brugte blå-blokerende IOL s i 15 dage, ikke oplevede en reduktion af

3 18 / LYS / Tema: dagslys Relativ følsomhed nm 505 nm 555 nm Figur 2. viser den spektrale følsomhed for fotopisk syn med højeste følsomhed ved 555 nm (gul-grønne del af spektret). skotopisk syn med den højeste følsomhed 505 nm (blågrønne del af spektret) og de lysfølsomme retignale ganglieceller 460 nm (iprgc) (blå del af spektret). Den spektrale absorbtion for udvalgte Blå-blokerende IOL er vist i området inden for den orange streg. Kilde: Princip efter: Circadian photoreception: ageing and the eye s important role in systemic health. PL.Turner; MA Mainster UV-blocking IOL Blue blocking IOL Light loss from blue-blocking IOLs Bølgelængde (nm) Fotopisk syn Skotopisk syn Thapan m.fl. nedsat melatonin Brainard m.fl. nedsat melatonin melatoninniveauerne eller ændring i amplituden af melatoninudskillelsen sammenholdt med en kontrolgruppe. Der var tværtimod en akut reduktion i melatonin-niveauet umiddelbart efter at de unge var begyndt at bære IOl erne, hvilket tyder på, at døgnrytmen kan tilpasse sig ændringerne i lyset. Yderligere forskning er dog nødvendig for bedre at forstå konsekvenserne af blå-blokering og UV-blokerende IOL ers påvirkning ved AMD risici og på søvnkvalitet. Belysning og den aldrende døgnrytme Tidligere forskning har vist, at lys kan bruges som et ikke-farmakologisk værktøj til at hjælpe ældre voksne, herunder personer med Alzheimers sygdom (AD), til at sove mere effektivt. Lys om aftenen kan forsinke SCN og hjælpe ældre voksne til at sove bedre om natten, samt at være mere vågen i løbet af dagen [17]. Undersøgelser har vist, at eksponering for klart hvidt lys (mindst 2500 lux og så højt som lux) forbedrede søvnkvaliteten hos ældre voksne på plejehjem, formindskede søvn-behovet i dagtimerne og i nogle tilfælde reducerede agitation [22, 18, 15, 6, 2,10, 12, 14, 11, 25). Eksponering for 30 lux på øjet af blåt lys fra lysdioder ved λmax= 470 nm i to timer om aftenen konsoliderede hvile-/aktivitetsrytmer og øgede søvnkvaliteten og effektiviteten hos personer, både med og uden AD [8,13]. Retningslinjer Forslaget består af en todelt belysningsløsning, der maksimerer stimulation af døgnrytmen i dagtimerne og minimerer den om natten, og samtidig opretholder gode visuelle forhold til enhver tid [7]. Mere tyder på, at høj stimulation af døgnrytmen i dagtimernes vågne timer sandsynligvis kan opnås ved omkring 400 lux på cornea af en 6500 K (kold-hvid) lyskilde. I løbet af aftenens vågne timer skal belysningen give maks. 100 lux på cornea fra hvidt lys med lavt indhold af korte bølgelængder. Relativt svagt omgivende aftenlys kan leveres af lyskilder såsom et 2700 K (varm hvid) kompakt lysstofrør (CFL). Dette todelte belysningssystem giver ældre mennesker en døgnrytme (dag/nat) lysratio på omkring 16:1. Høj stimulation af døgnrytmen i løbet af dagen og lav stimulation om aftenen kan opnås ved en kombination af dagslys og elektriske lyskilder. Dagslys er en effektiv bæredygtig lyskilde til regulering af døgnrytmen, fordi det er ideelt i forhold til mængde, spektrum, distribution og varighed, men det bør ikke antages, at dagslys i bygninger altid vil være tilstrækkeligt til reguleringen af døgnrytmen. Ydermere forbindes dagslys også med velbefindende, herunder væsentlig reduktion af stress og øget følelse af velbehag [35]. Nogle undersøgelser hævder desuden, at udsigt også er vigtigt for velvære. Ældre plejehjemsbeboere rapporterer en stærk præference for vinduer med udpræget opfattelse af naturen sammenlignet med en udsigt med manglende naturreferencer [36]. Selv om der er behov for mere forskning for at fastlægge den bedste virkning af dagslys på menneskers sundhed og velvære, kan retningslinjer alligevel gives vedrørende lys der tilgodeser døgnrytmen[37, 38]. Det er meget vigtigt at prioritere den lodrette belysningsstyrke snarere end blot den horisontale belysningsstyrke, hvilket typisk benyttes i fleste standarder (f.eks. DS700). Dette skyldes, at mængden af dagslys, der når øjet, ikke altid er proportional med den horisontale belysningsstyrke. For

4 Tema: dagslys / LYS / 19 Højt placerede vinduer bidrager med en høj vertikal belysningsstyrke positivt på regulering af døgnrytmen. Korrekt brug af solafskærmning til reducering af blænding er dog altafgørende for succes. Kilde: By og Byg Resultater 013: Arkitektur, energi og dagslys. Undersøgelse af syv bygninger. (2001) Fotograf: Morten Kjærgaard. eksempel vil en person, der står med ansigtet mod et vindue i en vinkel på 45 modtage næsten faktor to mere lys på nethinden end hvad der er målt på arbejdtsplanet (Eret / Ehor = 1,78). Hvis personen vender ansigtet væk fra vinduet, kan forholdet reduceres til (Eret / Ehor = 0,1) [37]. Projektering af dagslys for døgnrytmen bør undergå en nøje kvantitativ analyse, fordi mængden af dagslys varierer betydeligt overalt i en bygning. Forskellige faktorer kan påvirke mængden af lys, der når nethinden [39], og derfor også stimulationen af døgnrytmen. Dagslysniveauer i et værelse falder meget hurtigt, som afstanden fra vinduet stiger; og dagslysniveauet er ganske lavt blot tre-fire meter væk fra et vindue, selv på en solrig dag [4]. Vinduets egenskaber, såsom glas transmission og coating, vinduestørrelse, form, orientering og placering i rummet, samt sæsonmæssige variationer vil påvirke mængden af dagslys i rummet. Det skal også bemærkes, at hvis sollys fra vinduet trænger ind i lokalet og skaber ubehag ved blænding, kan det få personer i rummet til at trække gardiner/persienner delvis eller helt for og dermed helt fjerne dagslyset. For eksempel fandt M. Aries [38], at halvt åbne persienner skærmede for omkring % af den lodrette belysningsstyrke sammenligning med åbne persienner. Da det ikke kan antages, at dagslys i bygninger altid vil være en løsning der kan stimulere døgnrytmen, skal kunstig belysning altid overvejes. For at kunne vælge den mest effektive lyskilde der tilgodeser døgnrytmen har Rea og kolleger [19], udviklet en model til at vurdere den menneskelige circadiske fototransduktion. Dette giver mulighed for at vurdere den relative circadiske (døgnrytme) effektivitet af forskellige alm. lyskilder med forskellige spektralfordelinger (SPGs). Denne model tager udgangspunkt i, at døgnrytmen er maksimalt følsom over for blåt lys, så lyskilder der indeholder en øget grad af korte bølgelængder (dvs. ser mere blålig-hvid) er mere effektive til at aktivere døgnrytmen ved den samme wattage. Tabel 1 viser fotopisk lumen pr. watt (lm / W) og circadisk stimulus per watt (CS / W) for et udvalg af kommercielt tilgængelige lyskilder. Den forholdsvis dunkle aftenbelysning er helt i overensstemmelse med gældende anbefalinger og praksis, og selv om de anbefalede belysningsstyrker til dagtimerne er forholdsvis høje i forhold til nuværende praksis, er de ikke vanskelige at opnå med moderne, effektive lysstofrør, især ikke, hvis styring indarbejdes i designet. Designeren bør også overveje at bruge den dobbelte belysning i fælles områder, hvor beboere er mere tilbøjelige til at bruge deres vågne timer. For eksempel vil det være hensigtsmæssigt at indføre den dobbelte belysning i plejeboliger, hvor stue og soveværelse kombineres, såvel som i fællesrum, såsom spisestue. På plejehjem bør den dobbelte belysning gennemføres på værelser og spisesale. Hvis energiforbruget vurderes at blive et problem, som ikke kan løses gennem belysningsadfærden, kan den valgte energieffektive løsning suppleres med blå lysdioder, der integreres i designet. I de tilfælde hvor behandlingen er anvendt på raske ældre, der lever en tilbagetrukket tilværelse bag hjemmets fire vægge, kan lysdioder, brugt i mindst to timer om morgenen, der leverer 30 lux på cornea af blåt lys (λmax = 470 nm), benyttes. Tabel 1 indeholder en kvantitativ vejledning i den mængde af lys, der er nødvendig for at matche den circadiske effektivitet af mange lyskilder, herunder blå lysdioder.

5 20 / LYS / Tema: dagslys Visuel og circadisk stimulation produceret af udvalgte lyskilder Lyskilde Visuelle system stimulation (lm/w) Circadisk stimulation (CS/W) Circadisk/visuel ratio 17,000 K Lysstofrør 8,000 K Lysstofrør 7,900 K Metal Halogen 4,100 K Lysstofrør 3,000 K Lysstofrør 2,700 K Lysstofrør Glødepære Blå Led 6,500 K Dagslys Tabel 1: Lys effektivitet (lm/w) og relativ circadisk effektivitet (skaleret således, at glødelampen har en circadisk effect på 12 CS/W) på flere kommercielt tilgændelige lyskilder (Rea et al., 2005; Figueiro, 2008). Konklusion Moderne liv har givet os mulighed for at opgive vores evolutionære fortid og dermed vores påvirkning af naturlige stimulus, heriblandt lys og mørke. Den aldrende befolkning er endnu mere isolerede fra denne stimulus. Ældre voksne er udsat for utilstrækkelig belysning, der kan resultere i nedsat funktion, søvnforstyrrelser og adfærdsproblemer, hvilket kan påvirke deres livskvalitet, og kan være en kilde til stress, samt en byrde for pårørende og plejere. Da belysning, der tilgodeser det visuelle system, er anderledes end det, der tilgodeser døgnrytmen, er det meget vigtigt for arkitekter, belysningsdesignere og ingeniører at anerkende, at de belysningsløsninger, der gennemføres for at overvinde nedsat visuel kapacitet, kan give bagslag, når det kommer til at tilgodese døgnrytmen, og dermed kan reducere livskvaliteten hos ældre. Selvom vi endnu ikke har alle svarene på, hvordan lyset påvirker alle døgnrytmens funktioner, er en ting sikkert: Lys, der tilgodeser døgnrytmen, er en balance mellem lys og mørke, og denne balance kan forbedre sove-/vågen-cyklusser, vitalitet, sundhed, velvære og forbedre livskvaliteten hos hos den voksende ældre del af befolkningen. Kildeanvisningerne kan ses på: under området Viden om lys L&C Flyer 15/02/09 1:40 Side 1 B O G A N M E L D E L S E Se lyset HENRIK CLAUSEN LIGHT & COMMUN ICATION NATURE AS A REFERENCE IN LIGHTING DESIGN GETTING THE LIGHT RIGHT! meldorf hansen Med bogen Light & Communication Nature as a Reference in Lighting Design introducerer Henrik Clausen en metode til at skabe større forståelse mellem bygherre, arkitekt, ingeniør, lysdesigner og slutbrugere. I stedet for at tale om lux, candela og lumen skal vi tale om de følelser og stemninger, vi ønsker lyset skal skabe. Vores fælles, urgamle referencekilde er naturen og det naturlige lys. Med udgangspunkt i skoven, stranden og hulen drager forfatteren en række fine og klart forståelige paralleller mellem det naturlige lys og den kunstige belysning i bygninger og rum. Bogen har karakter af et langt personligt essay omkring det at sanse og opleve lys. Ved hjælp af en række billeder af en appelsin og en bordtennisbold skærpes læserens forståelse af, hvordan diffust lys og rettet lys i forskellige blandingsforhold ændrer det visuelle udtryk. Diffust lys retter opmærksomheden mod helheden og rettet lys fokuserer på detaljen. Helt til sidst i bogen konkluderer Henrik Clausen at: People don t want to hear about lux, lumens and candelas they want to experiences feelings. En konklusion der dog ikke har afholdt ham fra at liste alle de lystekniske begreber op, under den let ironiske overskrift Some technical stuff. Læs bogen. Den er en fornøjelse. Den er inspirerende, underholdende og dybt Light & Communication Nature as a reference in lighting design. Forfatter: Henrik Clausen, Forlag: Meldorf:Hansen, 120 sider, 325 kr. Se mere på engagerende, men spring med god samvittighed det tekniske afsnit over. Bogen kan sagtens forstås og opleves uden. Anmeldt af Dorte Gram, Dansk Center for Lys

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Døgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017

Døgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Døgnrytmebelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Døgnrytme 2. Døgnrytmebelysning 3. Forbedret Trivsel og Helbred 4. Døgnrytmebelysning i Erhverv 2 1. Døgnrytme Indtil for 200 år siden opholdt

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Line Kessel, 1.reservelæge, phd, FEBO Øjenafdelingerne Roskilde Sygehus og Glostrup Hospital Kan man ved hjælp af ændret indendørsbelysning forbedre

Læs mere

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk LED fremtidens lyskilde som forbedrer sundhed og trivsel. Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Belysning er globalt ansvarlig for 20% af al elektricitetsforbrug.

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital Øjet Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital 1 Øjenafdelingen Glostrup Hospital Region Hovedstaden Billeddannelsen sker i hjernen senehinde hornhinde årehinde

Læs mere

EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW

EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW Ewindow skaber effektfuld belysning og stemning SKAB DAGSLYS, HVOR NATURLIGT LYS ER BEGRÆNSET Vi opholder os det

Læs mere

Filterglas ved erhvervet hjerneskade

Filterglas ved erhvervet hjerneskade Karsten Haarh, NeuroOptometrist Filterglas ved erhvervet hjerneskade Syn og hjerne 2017 Hvornår kan de bruges? Lysfølsomhed og blændingsgener øjenrelateret ( 112, bilag 2 punkt 7) Nedsat kontrastsyn -

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Lysets effekt på arkitektur og funktioner

Lysets effekt på arkitektur og funktioner Lysets effekt på arkitektur og funktioner 35 og Lys projektering på hospitaler helhedsorienteret belysningsrådgivning og projektering Merete Madsen, Belysningsarkitekt maa., Ph.D. Lighting, Grontmij, Denmark.

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre.

hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre. LYS, trivsel og alder hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre. LED-LYS TIL ÆLDRE Forskningsprojektet LED-lys til ældre har sat spot på lyset Lumen, Watt, kelvin

Læs mere

Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye?

Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye? Lys,sundhedogvelvære Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret

Læs mere

Resultater. Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys?

Resultater. Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys? Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys? Energipære giver et frygteligt lys! Jeg slukker meget for at spare på energi. Jeg tænker meget over lys, fordi det bliver mere besværligt at se med

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

centrale synscenter SNC koglekirtlen (melatonin) nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius

centrale synscenter SNC koglekirtlen (melatonin) nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius NR 01/2006 centrale synscenter koglekirtlen (melatonin) SNC nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius RØDOVRE KÅRET TIL ÅRETS UDELYSBY 2005 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR

DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR MOTO MUTO LYSER OP Døgnrytmelys skal skabe trivsel i et miljø i bevægelse og forandring. Sådan lyder filosofien i Moto Muto, der har designet og installeret lysstyring

Læs mere

Et sundere lys. Skaber bedre trivsel. Improving caring light for people

Et sundere lys. Skaber bedre trivsel. Improving caring light for people Et sundere lys Skaber bedre trivsel Improving caring light for people Udvikling af lys Formål Luminex Lightcare vil på baggrund af brugere og forskere skabe et forbedret og sundere lys, der øger trivsel

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Per Arnold Andersen Afdelingsleder, Arkitekt MAA Dagslys, Energi og Indeklima VELUX A/S Vi er skabt til et liv udendørs

Læs mere

Nyeste LED: armaturer og lyskilder. 11. maj 2009 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen

Nyeste LED: armaturer og lyskilder. 11. maj 2009 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen Nyeste LED: armaturer og lyskilder 11. maj 9 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen Indhold Historie Teknologi LED til generel belysning Fordele/ulemper ved LED Hvide LED RGB-teknologi Eksempler

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Søvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck

Søvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck Seminarets indhold Søvn I morgen I dag Hvorfor sover vi? Er der fokus på søvn? Ved

Læs mere

S O V G O D T E B O G

S O V G O D T E B O G S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT

Læs mere

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Glødepærens udfasning Lys Kvalitet Energi Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Hvad er lys? Lyskildetyper Hvad skal man vælge? Lovstof og energibestemmelser Udskiftningsmuligheder i d Spektralfordeling

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Kunstlys i hjemmet. Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning.

Kunstlys i hjemmet. Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning. Kunstlys i hjemmet Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning. iben@lightscapes.dk Kort om LED-lys til ældre Projektholdet, der har testet døgnrytmeunderstøttende belysning hos ældre i private

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.

Læs mere

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 2 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

Åben tillægsreferat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Åben tillægsreferat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Åben tillægsreferat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Ansøgning

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Jernbanekonferencen 2018

Jernbanekonferencen 2018 Jernbanekonferencen 2018 Jens H. M. Brandt Speciallæge i arbejdsmedicin CRECEA Megen forskning om træthed og søvnighed i transportbranchen er fokuseret om ulykkesforebyggelse. Jeg vil fokusere på den sunde

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Forskningsprojekt Døgnrytmelys til mennesker med demens. Dokumentation af effekt. Health Promoting Lighting

Forskningsprojekt Døgnrytmelys til mennesker med demens. Dokumentation af effekt. Health Promoting Lighting Forskningsprojekt 2017-2018 Døgnrytmelys til mennesker med demens Dokumentation af effekt Health Promoting Lighting Døgnrytmelys til demens undersøges i nyt studie Kan Døgnrytmelys sikre en bedre overgang

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker?

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? GRÅ STÆR KATARAKT Ser du uskarpt, eller har du et sløret syn? Ser du matte og

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.

Læs mere

Lysforurening Indvirkning på mennesker og dyr

Lysforurening Indvirkning på mennesker og dyr Lysforurening Indvirkning på mennesker og dyr ISR og Energy piano 30 Sep. 2017 Indhold 1. Typer af lysforurening 2. Virkning på mennesker 3. Virkning på økosystemer 4. Virkning på dyreliv 5. Begræns lysforureningen

Læs mere

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3

Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed

Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Et udbredt problem med forskellige årsager. Steffen Hamann Overlæge, klinisk lektor, ph.d., FEBO Øjenklinikken, Rigshospitalet Marijke Vittrup Cand.mag., direktør,

Læs mere

Fremtidens belysning, mere end blot lys. Kim Hardi Nielsen

Fremtidens belysning, mere end blot lys. Kim Hardi Nielsen Fremtidens belysning, mere end blot lys Kim Hardi Nielsen 1 Vi ser et øget behov for energibesparende belysningsløsninger Næsten 20% af vores elforbrug anvendes til belysning 2 75% af det samlede energiforbrug

Læs mere

Needlite. The power of daylight at your desk. needlite.com

Needlite. The power of daylight at your desk. needlite.com Needlite The power of daylight at your desk Daglys er livsvigtigt Det styrer vores døgnrytme, og en række funktioner. Det styrer og påvirker: Energiniveau Humør Døgnrytme Nattesøvn Produktivitet Fordøjelsessystem

Læs mere

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske

Læs mere

Formål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren

Formål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA

FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 1 AG EN DA Dansk Arkitektur Center (DAC) er en projektorganisation, der arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur og by- og landskabsudvikling. DAC

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Natarbejde og søvnhormon

Natarbejde og søvnhormon Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

LED. Fremtidens lyskilde! En kort introduktion til LED-teknologi

LED. Fremtidens lyskilde! En kort introduktion til LED-teknologi LED Fremtidens lyskilde! En kort introduktion til LED-teknologi Lysdioder giver skiftende stemninger i et moderne skolemiljø. En varm gul farve på kolde vinterdage En kølig farve på varme sommerdage

Læs mere

Lys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...

Lys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... AAA lys 14.9.10 Lys & lyskilder Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... Lys Lysbegreber Lyskilder Lysformer/lysdesign Bud på trends...og forudsigelse Hvem snakker?? Ib Mogensen,

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Binokulær Nær-læsning

Binokulær Nær-læsning Binokulær Nær-læsning STYRKE OMRÅDE: ML BINOVA EASY: +1,5 til +8 D ML BINOVA PRO: +3,0 til +16 D ML BINOVA RX: Til og med +20 D og Cyl -10 D TOTAL VÆGT: 13 45 gram LÆSE AFSTAND: 70 10 cm Forudsætningerne

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

God søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!

God søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!! God søvn Søvn er bivirkningsfri medicin!! 7 tegn på at du sover for lidt Du er afhængig af et vækkeur. Du bliver døsig og træt når du kører bil. Du er afhængig af kaffe. Du laver fejl. Du er glemsom. Du

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl

Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl LYS - LYD - LUFT - TEMPERATUR Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl Designprincippet dækker over faktorer, der typisk betegnes samlet under

Læs mere

S a r a B j ø r n A a e n, A d j u n k t, D e t D a n s k e C e n t e r f o r M i l j ø v u r d e r i n g, A a l b o r g U n i v e r s i t e t

S a r a B j ø r n A a e n, A d j u n k t, D e t D a n s k e C e n t e r f o r M i l j ø v u r d e r i n g, A a l b o r g U n i v e r s i t e t Effekterne af radar-styring på lysafmærkningerne ved Østerild testcenter S a r a B j ø r n A a e n, A d j u n k t, D e t D a n s k e C e n t e r f o r M i l j ø v u r d e r i n g, A a l b o r g U n i v

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere