REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr B"

Transkript

1 REBILD KOMMUNE Simested Å Tillægsregulativ for vandløb nr B Måned 2015

2 Indledning Tillæggets hovedformål er at fastlægge nye bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hensigten med vedligeholdelsen er at forbedre afvandingen og den økologiske tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Kommunen er ved udførelsen af vedligeholdelsen forpligtet til at understøtte og fastholde en høj miljøstandard og sikre, at mål i vandplanen kan opnås. Kommunen ønsker at gøre det muligt at skære hyppigere, men i en smallere strømrende ( Ålborg metoden ) eller som netværksskæring og have valgfrihed i forhold til grødeskæringsredskab. Forslag til dette tillæg har været fremlagt for offentligheden til gennemsyn i 8 uger. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag m.v. har kunnet indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden indenfor 8 ugers fristen. Efter fremlæggelsesperiodens udløb har Rebild Kommune vedtaget tillægget, så vidt muligt under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der er fremkommet. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen om regulativer for offentlige vandløb samt afgørelser truffet med hjemmel i regulativet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er vigtigt at bemærke datoen for tillæggets ikrafttræden, da der siden kan være foretaget mindre ændringer eller tilføjelser. Sådanne ændringer vil typisk fremgå af tillæg, rettelsesblade eller lignende til regulativet. Forespørgsler vedrørende grundlaget for og eventuelle ændringer i regulativet kan rettes til Rebild Kommune. Tillægsregulativ for Simested Å Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundlag for tillægsregulativet Betegnelse af vandløbet Vedligeholdelsesbestemmelser Foranstaltning af vedligeholdelse Hensigten med vedligeholdelsen Grødeoptagningsplads Grødeskæring Revision Tillægregulativets ikræfttræden...10 Bilag 1 - Det planmæssige grundlag for regulativet...11 Bilag 2 Vurdering af regulativets betydning for Natura 2000 og Habitatdirektivets bilag IV arter...18 Tillægsregulativ for Simested Å Side 3

4 1 Grundlag for tillægsregulativet Dette tillægsregulativ omfatter Simested Å, offentligt vandløb nr B. Udarbejdelse af tillægsregulativet er foretaget på grundlag af: LBK nr af 30. september 2013, lov om vandløb. LBK nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb. LBK nr af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb. Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Habitatdirektivet (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). LBK nr af 25. november 2011 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Derudover er tillægget lavet med inspiration fra følgende notat og vejledning: Udarbejdelse af vandløbsregulativer erfaringsopsamling og ny viden, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen juni Vejledning om grødeskæring i vandløb, By- og Landskabsstyrelsen, juli 2008 Gældende regulativ og tillægsregulativer Dette tillægsregulativ er udarbejdet på grundlag af: Regulativ af 15. juni Tillægsregulativ af 4. juni 1997 skærebredde Tillægsregulativ af 3. juni 2003 strækning opstrøms Volstrup Dambrug Tillægsregulativ af 2. marts 2004 revisionstidspunkt Tillægsregulativ af 29. oktober 2009 grødeskæringsmetode Regulativet for Simested Å af 15. juni 1992 og tillæggene er fortsat gældende i det omfang, at bestemmelserne i disse ikke ophæves eller ændres af dette tillægsregulativ. For den berørte strækning til meter af Simested Å erstatter dette tillægsregulativ: Tillægsregulativet af 4. juni 1997 omkring skærebredder, tillægsregulativet af 3. juni 2003, tillægsregulativet af 2. marts 2004 og tillægsregulativet af 29. oktober Tillægsregulativ for Simested Å Side 4

5 2 Betegnelse af vandløbet Tillægget omfatter Simested Å over en samlet strækning på meter fra udløb ved jernbanebroen ved Rørbæk (st m) til Volstrup Bro (st m). På stykket fra station meter til station m er Simested Å grænsevandløb mellem Rebild og Mariagerfjord Kommune. Hele strækningen i Simested Å har et gennemsnitligt fald på 1,5 promille. Det største fald (12 promille) afvikles over de første ca. 170 meter, herefter er faldet meget begrænset (0,5 promille). Tillægsregulativ for Simested Å Side 5

6 3 Vedligeholdelsesbestemmelser Ved vedligeholdelse forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte vandføringsevne og vandløbets målsætning. Det vil sige grødeskæring, oprensning af aflejringer, træplantning, træbeskæring med videre. 3.1 Foranstaltning af vedligeholdelse Vandløbet, og beplantning på skråninger og i bræmmer etableret som skyggegivende beplantning af vandløbsmyndigheden, vedligeholdes af vandløbsmyndigheden. Simested Å vedligeholdes af vandløbsmyndigheden for Mariagerjord og Rebild Kommune. Det er aftalt, at Rebild Kommune står for den praktiske udførsel af vedligeholdelsen. Private lodsejere må ikke udføre nogen form for vedligeholdelse af vandløbet. Vandløbsmyndigheden afgør, om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved brug af eget mandskab. 3.2 Hensigten med vedligeholdelsen Hensigten med vedligeholdelsen er at forbedre afvandingen og undgå en forringelse af den gode økologiske tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Vandløbsmyndigheden er forpligtiget til, at vedligeholde Simested Å således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, som målsætningen stiller hertil samt de støtteparametre, der er anført i vandplanen, se uddybende forklaring i bilag 1. Målsætningen for Simested Å er i Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden fastlagt til god økologisk tilstand. Vedligeholdelsen skal således på en gang sikre afvandingsbehovet og understøtte og fastholde en høj miljøstandard og sikre, at mål i vandplanen kan opnås. 3.3 Grødeoptagningsplads Hvis der er en egentlig grødeoptagningsplads ved vandløbet, må grøden højest ligge 1 døgn på pladsen. Herved undgås, at grøden begynder at ensilere med risiko for forurening med iltforbrugende stoffer. 3.4 Grødeskæring For Simested Å foretages grødeskæring 2 gange årligt: 1. gang i perioden 1. juni 15. juli 2. gang i perioden 15. august 30. september Som udgangspunkt skæres grøden i én strømrende. Specielt ved grødeskæring med mejekurv er det oplagt at skære i en strømrende. For at undgå at vandløbet over tid indsnævres til en strømrende hvor alt grøden skal skæres bort og der således ikke er nogen skjule- og levesteder for fisk og Tillægsregulativ for Simested Å Side 6

7 smådyr kan alternative grødeskæringsmetoder anvendes. For eksempel kan grøden skæres i netværk, punkter eller på andre varierende måder jævnfør foto og principskitse på næste side. Skæringen af grøde udføres i vandløbets naturlige strømrender. Hvor ingen naturlige strømrender findes, formes disse i et snoet forløb ved at vegetationen langs siderne og ude i vandløbet efterlades som bræmmer eller grødeøer af varierende bredde. Efter skæring skal der i vandløbet være en eller flere frie strømrender med følgende samlede strømrendebredder. Strækning St St St Samlet strømrendebredde cm cm cm Hvis ovennævnte strømrendebredde allerede er til stede, skæres der ikke grøde. Ved grødeskæringen skæres der primært i robuste grødearter, som pindsvineknop, vandpest, smalbladet mærke m.m. Det undlades så vidt muligt at skære i sårbare arter som for eksempel vandaks, vandkrans, vandranunkel eller vandstjerne. Tillægsregulativ for Simested Å Side 7

8 Illustration af princippet i netværksskæring, hvor der foretages grødeskæring i flere smalle strømrender. På stryg og stryglignende strækninger med mosaikagtig grøde og strømning gennem flere strømrender skal der så vidt muligt ikke skæres. Er skæring nødvendig, skæres der under nøje hensyntagen til den eksisterende vegetationsstruktur og under nøje iagttagelse af de eksisterende strømningsmønstre. For at undgå indsnævring af strygene er det særligt vigtigt at undgå at trække vandstrømmen ind mod centrum ved at koncentrere skæringen her. Skæring i én strømrende må således ikke finde sted på stryg med naturlig strømning i flere strømrender. Ved at bevare små grødeøer i midten af vandløbet i stedet for grøde langs vandløbskanten, sikres et højere iltindhold i grøden til gavn for vandløbets iltkrævende smådyr. Grøden skæres så vidt muligt i bund. Herved sikres, at enkelte grødearter ikke begunstiges på bekostning af andre. Der skabes endvidere kontakt mellem det strømmende vand og bunden. Dermed kan finkornet sediment nemmere blive skyllet bort og eventuelt grus og sten blive blotlagt og holdt rene for aflejringer. Grødeskæringens udførelse Arbejdet kan udføres med en valgfri metode på hele strækningen: St Den afskårne grøde og kantvegetation skal så vidt muligt optages fra vandløbet efterhånden som den afskæres og oplægges ovenfor øverste vandløbskant og mindst 1,0 m fra vandløbskanten ind mod marken. Alternativt kan grøden drive til en grødeopsamlingsplads. Tillægsregulativ for Simested Å Side 8

9 Overbrede vandløbsstrækninger Hvis vandløbet på strækninger har en overbredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde, kan grødeskæringen med fordel udføres som en let slynget skæring i én samlet strømrende jævnfør nedenstående principskitse. Herved kan vandløbsbredden over tid indsnævres og vandløbets fysiske variation øges til fordel for afvanding og vandmiljø. Strømrendeskæringen må ikke benyttes på stryg. Kantskæring Slåning af vegetation på vandløbets sideskråninger foretages normalt ikke, og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation som for eksempel tagrør, lodden dueurt m.m. kan være til gene for afvandingen eller den miljømæssige målsætning eller hvis grødeskæring med mejekurv, nødvendiggør at kanterne skæres for at kunne se vandløbet og hvilke vandplanter der skæres. Eventuel slåning af kantvegetationen foretages så vidt muligt i forbindelse med grødeskæringen. Undtaget herfra er pleje af såvel nyetableret som eksisterende skyggegivende vegetation. Her kan slåning foretages i hele sommerperioden. Ekstraordinær grødeskæring Vandløbsmyndigheden kan iværksætte 1 årlig ekstraordinær grødeskæring for hele strækningen eller delstrækninger, hvis det vurderes at forbedre vandløbsmiljøet og er nødvendigt for at opnå en god økologisk tilstand eller hvis der udvikles en så kraftig grødevækst på strækningen, at det vurderes at denne kan medføre væsentlige skader. Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt: der på en eller flere delstrækninger udvikles en ekstraordinær stor mængde grøde, der dækker hele profilet. grøden skønnes at være til væsentlig gene for afvandingen af de ånære arealer og der er væsentlige afvandingsinteresser på den aktuelle strækning. det vurderes, at grødeskæring vil kunne afhjælpe problemerne. Iværksættes en eventuel ekstra grødeskæring, foretages denne som ovenfor beskrevet for den ordinære grødeskæring. Vandløbsmyndigheden kan dog vælge at foretage en netværksskæring, hvor den samlede strømrende-bredde er mindre end ved den ordinære grødeskæring. Tillægsregulativ for Simested Å Side 9

10 Hvis vandløbsmyndigheden træffer beslutning om at udføre en ekstraordinær skæring, skal denne så vidt muligt udføres inden for 2 uger. Tillægsregulativ for Simested Å Side 10

11 4 Revision Tillægsregulativet fastlægger bestemmelser for revision af det gældende regulativ af 15. juni 1992, som udskydes til senest Der foretages en kontrolopmåling af vandløbet senest i forbindelse med revisionen af regulativet. 5 Tillægsregulativets ikrafttræden Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag inden den xx.xx Regulativet er vedtaget af Rebild Kommune, den xx.xx Vedtagelsen af regulativet samt dato for dets ikrafttræden er offentliggjort den XX.XX Morten Lem Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Rebild Kommune Claus Riber Knudsen Centerchef, Natur og Miljø, Rebild Kommune Regulativet er vedtaget af Mariagerfjord Kommune den xx.xx Regulativet træder i kraft den xx.xx Tillægsregulativ for Simested Å Side 11

12 Bilag 1 - Det planmæssige grundlag for regulativet I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb, skal der i det følgende redegøres for de planer m.v., som danner grundlag for nærværende tillægsregulativ. I henhold til vandløbsloven skal Simested Å vedligeholdes så afvandingsevnen ikke forringes. Ved vedligeholdelsen skal det ligeledes sikres, at de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten tilgodeses. Som konsekvens af loven skal reglerne om Simested Å s vedligeholdelse fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet. Vandplan for hovedopland 1.2, Limfjorden er statens overordnede plan og indeholder retningslinjer for en række områder, som vedrører vandløbsregulativet. Samtidig erstatter Rebild Kommunes kommuneplan den tidligere regionplan med undtagelse af bestemmelser, som er fastsat i vand- og naturplaner, herunder kvalitetsmålsætning for vandløb, grundvand og vandindvinding. EU s medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst god økologisk tilstand. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven (bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 932 af 24/09/2009). Vandplan for hovedopland 1.2, Limfjorden blev vedtaget den 30. oktober I planen stilles der krav til den indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne. De forhold, der har betydning for Simested Å i forhold til tillægsregulativets bestemmelser, er uddybet i nedenstående planer og gældende love. På under arealinformation er det muligt at få overblik over, hvilke forhold der er gældende for Simested Å. 1. Vandplan Vandplan for hovedopland 1.2, Limfjorden. 2. Lov om naturbeskyttelse Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, med senere ændringer. Simested Å er omfattet således: 1. Vandplan: Af vandplanen fremgår det, at Simested Å er målsat til god økologisk tilstand (DVFI 5). Den nuværende faunaklassetilstand er DVFI 4 fra starten til st meter og DVFI 5 på den resterende strækning til stemmeværket ved Volstrup Dambrug. Simested Å har således kun målopfyldelse på lidt under halvdelen af strækningen. Der er udpeget en spærring (et langt betonstryg), der skal ændres således, at der er fri passage for vandløbets smådyr og fisk i både op- og nedstrøms retning. På de øverste ca. 1,2 km skal der gennemføres en restaurering for at forbedre den fysiske tilstand. I station meter findes et reguleringsbygværk af beton, som ikke er medtaget i vandplanen. Ved lav vandstand styrter vandet ud over betonkanten og bygværket fungerer som en Tillægsregulativ for Simested Å Side 12

13 spærring for smådyr. Kun fisk, som er stærke svømmere, vil kunne passere bygværket. På sigt bør det overvejes, hvilke muligheder der er for at skabe kontinuitet ved alle vandstande for både fisk og smådyr. Miljømålet god økologisk tilstand i vandløb er i vandplanen fastsat ud fra smådyrsfaunaen. De øvrige biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre (se de kemiske støtteparametre i tabel 1). Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god økologisk tilstand dog sat til denne faunaklasse. Herved ønskes sikret, at den eksisterende tilstand ikke forringes. Er den nuværende tilstand i stedet faunaklasse 7, er målet sat til denne faunaklasse (høj tilstand). Opnåelse af mindst god økologisk tilstand forudsætter, at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen frit kan vandre og sprede sig. I databasen Winbio på Miljøportalen er der registreret faunaundersøgelser af smådyr i Simested Å. Resultatet af faunaundersøgelsen fra 2015 er DVFI 5 opstrøms Volstrup Dambrug (stationsnummer ). Der blev blandt andet fundet følgende nøglegruppe 2 dyr: Paraleptophlebia submarginata, Elmis aenea, Rhyacophila fasciata og Ancylus fluviatilis, men ingen nøglegruppe 1 dyr. Tillægsregulativ for Simested Å Side 13

14 Variabel Vejledende og bindende kravværdier for vandløbsvand Økologisk tilstand Høj God Moderat (God for blødbundsvandløb) Total NH x -N (mg/l)** 1 *) 1 *) 1 *) (ved 20 C og ph 7,5-8,0) Fri NH 3 -N (mg/l) * 0,025 *) 0,025 *) 0,025 *) BI 5 (mg/l) 1,4 1,8 2,5 Opløst jern (Fe 2++ ) (mg/l) 0,2 0,2 0,5 Ilt (mg/l) 50 % af tiden 9 *) 7-9 *) 7 *) Ilt (mg/l) døgnminimum 6 *) 4-6 *) 4 *) Ilt % > 70 % (jan-april 80 %) > 70 % (jan-april 80 %) > 50 % ph 6-9 *) 6-9 *) 6-9 *) Temperatur ( C): * Sommer Vinter 21,5 *) 10 *) 21,5-28 *) 10 *) 25 (28) *) 10 *) Max. temperaturændring 1 1 (1,5-3) *) 3 *) ved udledning ( C) Total restchlor (mg/l HOCl) 0,005 *) 0,005 *) Tabel 1: De angivne kravværdier kan anvendes som støtteparametre til understøttelse af vurdering af miljømål og tilstand fastlagt ved anvendelse af DVFI (Dansk Vandløbs fauna Indeks). *) De angivne kravværdier beror på fiskevandsdirektivet 36, jf. direktivets bilag I. De fysiskkemiske parametre anvendes bindende for vandområder, der kan sidestilles med henholdsvis laksefiskvande og karpefiskvande som defineret i direktivets artikel 1.4. Gennemførelse af vandrammedirektivet medfører et beskyttelsesniveau for vand, der mindst svarer til det, som bl.a. følger af fiskevandsdirektivet. Efter vandrammedirektivets artikel 22 om ophævelse og overgangsbestemmelser følger i overensstemmelse hermed bl.a., at fiskevandsdirektivet ophæves 22. december Efter ophævelse af fiskevandsdirektivet vil alene vandrammedirektivets miljømål være gældende, og værdierne i ovenstående tabel kan anvendes som støtteparametre til de økologiske kvalitetselementer for vandløb **)Kravet til total NHX-N er afhængig af temperatur og ph (jf. tabel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1983 om recipientkvalitetsplanlægning for vandløb) 2. Lov om naturbeskyttelse Simested Å er på hele sin strækning udpeget som et beskyttet vandløb og er derved omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Det betyder bl.a., at følgende indgreb ikke må foretages uden dispensation: Rørlægning Etablering af markvejsoverkørsler Uddybning af vandløbsbunden Opgravning eller omlejring af grus, sten, tørv, ler og andet oprindeligt bundmateriale Afgravning af brinker Opstemning og lignende Regulering af vandløb (omlægning/flytning m.m.) Tillægsregulativ for Simested Å Side 14

15 Projekter, der kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, kræver også tilladelse efter vandløbsloven. Byrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. De vandløbsnære arealer langs Simested Å er for størstedelens vedkommende registreret som beskyttede naturtyper, og er registreret som henholdsvis eng-, mose- og overdrevsarealer. Simested Å er fra station ca til meter omfattet af naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinie. Konsekvensvurdering af ændret grødeskæring I forbindelse med vedtagelse af tillægsregulativet for Simested Å har Rebild Kommune foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser en ændring i metoden og øgning af grødeskæringsantallet vil have for Simested Å. Den øgede grødeskæring går i modsat retning af Vejledning om grødeskæring i vandløb (By- og Landsskabsstyrelsen, juni 2008) og de støtteparametre, der er angivet i vandplanens bilag 7 om sikring af fysisk variation, herunder specielt at der så vidt muligt bruges håndkraft og at vandløbsvedligeholdelse så vidt muligt begrænses til én årlig skæring og at grødeskæringen udføres på en måde der fremmer den biologiske variation. Vurderingen er foretaget på såvel de afvandingsmæssige konsekvenser som de miljømæssige konsekvenser. Baggrund På strækningen fra station til meter, har der i længere tid været diskussioner om vedligeholdelsen af vandløbet. Specielt har sandaflejringer og vandstanden i forhold til drænrørsudløb været genstand for stor diskussion. Vedligeholdelsen på strækningen har været udført som manuel/maskinel vedligeholdelse med motorle/båd 1 gang årligt. I regulativet fra 1992 er der fastlagt to årlige grødeskæringer. Med tillægsregulativet fra 2003 vedtog Nordjyllands Amt at der kun skulle foretages én grødeskæring på strækningen mellem st og meter. Begrundelsen var, at amtet havde erfaret, at grødevæksten ofte var sparsom i forsæsonen, og at der derfor som oftest kun var behov for én grødeskæring. Yderligere begrundelse var, at hyppig grødeskæring vil favorisere visse grødearter frem for andre og influere på plantearternes indbyrdes fordeling i vandløbet. Der har fra lodsejerne været udtrykt ønske om, at der skal vedligeholdes, så afvandingen bliver bedre. Ønsket er, at vandstanden skal sænkes så drænene har frit udløb. På grund af Simested Å s meget begrænsede faldforhold og den samtidige store sandvandring, opstår der hurtigt problemer med aflejret materiale i de grødeøer der vokser frem i løbet af sæsonen. Når Simested Å kun grødeskæres en gang om året bliver der ikke skabt mulighed (kontakt mellem vandfasen og bund) for at vandets kræfter kan flytte sandet og sikre at grus eller sten der eventuelt findes kan blive skyllet fri. Resultatet er en ensartet bund med kraftig sandvandring, hvor sandpartikler hurtigt samler sig i grødepuderne. Det betyder også at Simested Å har reageret hurtigt på Tillægsregulativ for Simested Å Side 15

16 den strømrendeskæring, der har været foretaget i mange år. Der er vokset brinkfødder frem som har indsnævret vandløbets bredde til en situation, hvor alle vandplanter skal skæres væk for at overholde skærebredden. Dette er især tilfældet på strækningen nedstrøms tilløbet fra Døstrup Bæk. Forholdene på strækningen opstrøms Døstrup Bæk er mere varierede og der findes også flere partier med grus og sten. Her er ikke de samme problemer med et indsnævret profil. I forhold til vandføringsevnen har brinkfødderne ikke givet anledning til en forringet vandføringsevne i forhold til regulativets bestemmelser. Dette er senest kontrolleret i På de første 300 meter var vandføringen dog ikke overholdt og derfor blev derfor foretaget en oprensning. Rebild kommune ønsker at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2 gange, men samtidig ønskes disse udført i en smallere strømrende på strækningen, især nedstrøms tilløbet af Døstrup Bæk. Dette følger princippet i Aalborg metoden, hvor der skæres hyppigere, men smallere og hårdt til bunden. Grødeskæringsmetode Retningslinje 18 i vandplanen: Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. Den hidtil udførte vedligeholdelsespraksis for Simested Å har bestået i en årlig strømrendeskæring med håndkraft og båd. Med dette tillægsregulativ øges det årlige antal grødeskæringer til 2 gange årligt og det er valgfrit hvilket redskab, der anvendes til at skære grøden. Vurderingen er, at den øgede grødeskæring ikke vil hindre målopfyldelsen, fordi der samtidig skæres i en smallere strømrende. Selvom der har været skåret grøde med båd i flere år, var resultatet af den seneste faunaprøve en DVFI 5. Det tyder på, at smådyrene ikke påvirkes i så stor udstrækning, at sammensætningen trækker resultatet under DVFI 5 (god økologisk tilstand). Hvis vandløbsforholdene på sigt rykker sig hen imod en mere fast bund og lavere vanddybde er det oplagt at lade grødeskæringen være manuelle på hele strækningen, da denne kan være mere selektiv med hensyn til grødearterne. Retningslinje 19 i vandplanen: Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. Med tillægsregulativet ændres der ikke på praksis omkring beskæring af kantvegetation. Retningslinje 21 i vandplanen: Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. For at begrænse opgravningen af sand/mudder kunne der ved sammenløbet af Simested Å og Vandløb Gennem St. Rørbæk etableres et sandfang. Herefter kan sandet opsamles ét sted i stedet for at oprense det over en længere strækning. Grødeskæringsantal Da plante- og dyrelivet reduceres ved grødeskæring kan et øget antal grødeskæringer om året forringe grundlaget for en varieret sammensætning af vandplanterne. Vandløbsmyndigheden vurderer dog, at der med den nuværende Tillægsregulativ for Simested Å Side 16

17 vedligeholdelse sker en total fjernelse af alle grødeplanter på en delstrækning. En øget grødeskæringshyppighed kan forbedre grundlaget for et varieret plante- og dyreliv, så længe en hyppigere grødeskæring sker samtidig med at der efterlades grøde i siden eller i midten som grødeøer. Grødeskæringsbredde Med baggrund i vandplanens målsætning om at fastholde en god økologisk tilstand har vandløbsmyndigheden et ønske om, at der fortsat efter endt grødeskæring står grøde tilbage, hvor fisk og smådyr kan finde skjul og levested. Det er i tråd med bilag 7 i vandplanen, hvor der som kriterium til at sikre den fysiske variation i vandløb bl.a. står: Det sikres, at der til stadighed er vandplanter i vandløbet også når frosten sætter ind om efteråret. Som tommelfingerregel forventes det, at hvis halvdelen af grøden skæres bort, kan der i bedste fald opnås mere end 80 % af den maksimale vandføringsevne. Det er altså ganske lidt man vinder ved at skære mere end halvdelen af grøden bort. Til gengæld er der meget vundet for miljøet ved at ved at lade en del af grøden stå tilbage. I dette tillægsregulativ fastsættes vedligeholdelsesbredden til procent af den regulativmæssige bundbredde. Strømrendebredden er fortsat angivet som intervaller som i tillægsregulativet fra I forhold til det tidligere regulativ er vedligeholdelsesbredden således reduceret, men for at undgå at vandløbet indsnævres over tid, kan grødeskæringen udføres som netværksskæring, hvor der skæres strømrender i ydersiden af vandløbet, mens der efterlades grødeøer i midten af vandløbet. Hvor grødeskæringen udføres med båd eller mejekurv kan det af praktiske årsager være nødvendigt at samle grødeskæringen i en strømrende. I disse tilfælde er det vigtigt, at der bliver noget grøde stående tilbage i siden af vandløbet. Afvandingsmæssige konsekvenser Grødeskæringer vil i tidsrummet umiddelbart efter endt grødeskæring forbedre vandføringsevnen. Fordi antallet af årlige skæringer øges til to, forlænges den sæson, hvor der kan forventes en forbedret afvandingsevne. Med hensyn til konsekvenserne i grødesæsonen er den ændrede grødeskæring en afvejning af hensynet til afvandingen og de miljømæssige målsætninger. Regelmæssig terminsbestemt grødeskæring foretaget i en slynget strømrende i Simested Å, har i tidsrummet umiddelbart efter endt grødeskæring givet anledning til en forbedret vandføringsevne som følge af et øget tværsnitsareal. Forbedringen har dog været begrænset til et kort tidsrum på få uger. Det øgede antal grødeskæringer forventes at forbedre vandløbets vandføringsevne sammenlignet med de tidligere grødeskæringsbestemmelser fordi der skabes hyppigere kontakt mellem vandfasen og vandløbsbunden. Vandet får dermed større mulighed for at flytte det sand som vandrer ned gennem vandløbet. I regulativet fra 1992 henvises der i konsekvensafsnittet til opmålingen fra 1985 (regulativet 1992 bilag F). På daværende tidspunkt blev der opmålt dræntilløb, som lå både over og under det opmålte vandspejl. Selv i 1985 fandtes der altså dræntilløb med udløb under det opmålte vandspejl. Den øgede grødeskæring giver ikke nogen garanti for at drænrørsudløbene efterfølgende har frit udløb. Miljømæssige konsekvenser Tillægsregulativ for Simested Å Side 17

18 En øget grødeskæring fra én årlig skæring til to årlige grødeskæringer i Simested Å er primært begrundet i ønsket om at forbedre afvandingen men også den økologiske tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Det er forventningen, at Simested Å vil udvise miljømæssige forbedringer i forlængelse af de øgede antal grødeskæringer, når det sammenholdes med en smallere samlet strømrende. Det skal holdes op i mod en situation i dag, hvor der på delstrækninger sker en total bortskæring af vandplanter. Det er forventningen, at Simested Å med dens ringe fald og store sandvandring vil have gavn af en ekstra grødeskæring, hvor kontakten mellem vandfasen og bunden sikres sådan at eventuel grus og sten kan blive skylle fri. Forventningen er, at der med to årlige grødeskæringer skabes et bedre og mere robust miljø i vandløbet og at vandløbets selvrensende effekt forbedres. Samlet set forventes den øgede, men smallere regelmæssige grødeskæring, at bevirke væsentlige forbedringer af vandløbskvaliteten i forhold til alle de biologiske kvalitetselementer, dels grøden selv, og dels smådyrsfaunaen og fiskefaunaen. Dertil kommer en forbedring af den fysiske vandløbskvalitet. Forbedringerne forventes at bidrage positivt til fortsat opfyldelse af den nugældende målsætning i vandplanen. For grødens vedkommende forventes der udviklet bevoksninger, der med hensyn til artssammensætning og struktur svarer til det bedst opnåelige inden for de givne rammer. For smådyrenes vedkommende forventes grødeøer i midten af vandløbet at skabe flere levesteder. Sammen med kravet om en dyrkningsfri bræmme på 2 meter og beskyttelse af kantvegetationen, som nedbringer tilførslen af sediment og næringsstof til vandløbet, vil dette sikre opretholdelse af et generelt bedre habitat, hvilket især vil være til gavn for de mest følsomme arter. For fiskenes vedkommende forventes den større andel af grøde, der vil stå tilbage efter grødeskæring, at øge grundlaget for en større og mere velstruktureret bestand af de naturligt forekommende arter, især ørred. De fysiske forhold kan yderligere forbedres ved at udlægge gydegrus på strækninger, hvor der ikke bliver skyllet naturligt grus frem. Tillægsregulativ for Simested Å Side 18

19 Bilag 2 Vurdering af regulativets betydning for Natura 2000 og Habitatdirektivets bilag IV arter Natura 2000 Den øgede grødeskæring (som udføres i en smallere samlet strømrende) i Simested Å forventes ikke at have nogen negativ påvirkning på de naturlige forhold i vandløbet, og har derfor ikke nogen påvirkning på opfyldelse af kravene om gunstig bevaringstilstand i det nedstrømsliggende habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Simested Å ligger ovenfor Habitatområde 30 og det forventes ikke at den øgede grødeskæring vil påvirke den gunstige bevaringstilstand negativt, for de arter, der lever i eller i tilknytning til habitatområdet, eksempelvis 1096 Bæklampret. Det er på den baggrund kommunens vurdering, at den øgede grødeskæring i Simested Å ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger af arter og naturtyper i Habitatområde 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skarvad Bæk. Habitatdirektivets bilag IV arter For de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, forpligter medlemslandene sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger for en streng beskyttelsesordning. I Danmark findes der 36 dyrearter, som hører under bilag IV kategorien. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV og naturbeskyttelseslovens 29a kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i, eller i området omkring, Simested Å, f.eks. markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, sydflagermus, vandflagermus, langøret flagermus, frynseflagermus, dværgflagermus, damflagermus, brandts flagermus og odder. Kommunen er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af bilag IV arter i området. Hvis arterne skulle have indfundet sig i området med den nuværende vedligeholdelse, vurderes det, at de ikke vil påvirkes negativt ved de foreslåede vedligeholdelsesbestemmelser, da områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes negativt. Rebild Kommune vurderer, at vedtagelsen af dette tillægsregulativ ikke vil give anledning til en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Tillægsregulativ for Simested Å Side 19

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr B

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr B REBILD KOMMUNE Simested Å Tillægsregulativ for vandløb nr. 840-5.0B Måned 2016 Indledning Tillæggets hovedformål er at fastlægge nye bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hensigten med

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr C

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr C REBILD KOMMUNE Simested Å Tillægsregulativ for vandløb nr. 840-5.0C Januar 2016 Indledning Tillæggets hovedformål er at fastlægge nye bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hensigten med

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr C

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr C REBILD KOMMUNE Simested Å Tillægsregulativ for vandløb nr. 840-5.0C Måned 2015 Indledning Tillæggets hovedformål er at fastlægge nye bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hensigten med

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 16 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 16 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 16 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NUMMER 16 I GULD- BORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet for

Læs mere

Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113

Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113 Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 17I I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 17I I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 17I I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 17I I GULD- BORGSUND

Læs mere

SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN

SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR HANEMOSELØBET VANDLØB 20 I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR HANEMOSELØBET, KOMMUNEVANDLØB

Læs mere

Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring

Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune Ændring af grødeskæring Juli 2012 Udarbejdet den 12.07.2012 af: Jens Peter Neergaard

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet

Læs mere

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i

Læs mere

Tillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å - St. 2200

Tillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å - St. 2200 Tillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å - St. 2200 Juni 2009 Tillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å St. 2200 Februar 2009 Sags nummer 1872818 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Grundlaget for tillægsregulativet...

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget

Læs mere

TILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB

TILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.00-P24-3-16 Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf. 97113623

Læs mere

Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st

Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret

Læs mere

Tillægsregulativ for Ry Å. Jammerbugt Kommune

Tillægsregulativ for Ry Å. Jammerbugt Kommune Tillægsregulativ for Ry Å Jammerbugt Kommune December 2017 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for regulativet... 3 Betegnelse af vandløbet... 4 Vedligeholdelse... 5 4.1. Grødeskæring... 5

Læs mere

Tillægsregulativ for Ry Å Juli 2017

Tillægsregulativ for Ry Å Juli 2017 Forslag til Tillægsregulativ for Ry Å Juli 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Grundlaget for regulativet...3 3. Betegnelse af vandløbet...4 4. Vedligeholdelse...5 4.1. Grødeskæring...5 4.2.

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune REBILD KOMMUNE Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune December 2015 Indledning Der er flere vandløb i Rebild Kommune hvor den manuelle grødeskæring

Læs mere

Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering. Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST

Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering. Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST. 1456-2327 Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB VANDLØB 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB VANDLØB 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB VANDLØB 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Skelbæk. Tillægsregulativ for vandløb nr

REBILD KOMMUNE. Skelbæk. Tillægsregulativ for vandløb nr REBILD KOMMUNE Skelbæk Tillægsregulativ for vandløb nr. 840-3.3 måned 2016 Indledning Tillæggets hovedformål er at fastlægge nye bestemmelser for vedligeholdelsens metode. Hensigten med vedligeholdelsen

Læs mere

Tillægsregulativ for Ry Å. Oktober 2017

Tillægsregulativ for Ry Å. Oktober 2017 Tillægsregulativ for Ry Å Oktober 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Grundlaget for regulativet...3 3. Betegnelse af vandløbet...4 4. Vedligeholdelse...5 4.1. Grødeskæring...5 4.2. Beskæring

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL VANDLØB 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL VANDLØB 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL VANDLØB 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet for Frejlev

Læs mere

PANDRUP KOMMUNE. Mergelsbæk. Tillægsregulativ Vandløb nr. 26

PANDRUP KOMMUNE. Mergelsbæk. Tillægsregulativ Vandløb nr. 26 PANDRUP KOMMUNE Mergelsbæk Vandløb nr. 26 Tillægsregulativ 2000 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Side 3 2.0 BETEGNELSE AF VANDLØBET - 3 3.0 DIMENSIONER - 3 4.0 VEDLIGEHOLDELSE

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,

Læs mere

Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st

Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede

Læs mere

Særregulativ for. Varde Kommune. Frøsig-Thorlund Bæk

Særregulativ for. Varde Kommune. Frøsig-Thorlund Bæk Særregulativ for Frøsig-Thorlund Bæk Varde Kommune Frøsig-Thorlund Bæk Indhold 1. Forord... 3 2. Grundlaget for regulativet... 3 2.1. Tidligere kendelser og regulativer... 3 3. Betegnelse af vandløbet...

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Skelbæk. Regulativ for vandløb nr

REBILD KOMMUNE. Skelbæk. Regulativ for vandløb nr REBILD KOMMUNE Skelbæk Regulativ for vandløb nr. 840-3.3 måned 2016 Indledning Dette regulativ udgør administrationsgrundlaget for Skelbæk. Vandløbsregulativets hovedformål er at fastlægge bestemmelser

Læs mere

Bilag 2 Redegørelse Afløb fra Sønderbæk

Bilag 2 Redegørelse Afløb fra Sønderbæk Bilag 2 Redegørelse Afløb fra Sønderbæk Udarbejdet af RANDERS KOMMUNE Indhold Det planmæssige grundlag for regulativet...2 0 Vandløbsloven...3 1 Vandområdeplan...3 2 Natura 2000- områder og fredninger:...3

Læs mere

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 2 1. OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT... 3 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... 3 VANDLØBETS TILSTAND... 3 NATURBESKYTTELSE...

Læs mere

Bilag 2 Redegørelse For Kirkedals Bæk

Bilag 2 Redegørelse For Kirkedals Bæk Bilag 2 Redegørelse For Kirkedals Bæk Udarbejdet af RANDERS KOMMUNE Indhold Det planmæssige grundlag for regulativet...2 0 Vandløbsloven...3 1 Vandplan...3 2 Natura2000 og fredninger:...3 3 Grundvand...3

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

Sejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å. Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134

Sejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å. Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134 Sejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134 Teknik og Miljø Naturkontoret September 2006 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Lovgrundlag...3 2. Betegnelse

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret april 2004 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Vedligeholdelse og miljømål

Vedligeholdelse og miljømål Vedligeholdelse og miljømål Hvordan sikrer vi, at vandløbsvedligeholdelse og gentagne oprensninger ikke hindrer opfyldelse af vandløbets målsætning? Hvad gør man, når regulativ og målsætning modarbejder

Læs mere

Regulativrevision Donnerbæk

Regulativrevision Donnerbæk Regulativrevision Donnerbæk Lodsejermøde d. 9. marts 2016 Sektionsleder: Jesper Madsen 10. marts 2016 1 Regulativrevision af Donnerbæk - indhold Hvad er et regulativ Hvad er formålet med regulativrevision

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring). Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum

Læs mere

Dispensation til vandløbsrestaurering i Gånsagerbæk/Stubenbæk

Dispensation til vandløbsrestaurering i Gånsagerbæk/Stubenbæk Tønder kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929280 Mail: lisc@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-37-18 Ks:LVN 21. marts 2019 Dispensation til vandløbsrestaurering i Gånsagerbæk/Stubenbæk

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD

Læs mere

Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken.

Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken. Til Syddjurs Kommune, miljø og klima Att: Steen Sørensen Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken. Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøteam

Læs mere

Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)

Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/22745 Forord

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st

Indsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st Herning d. 18-4-2018. Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Enghavevej 10, 7400 Herning E-mail: vandlob@herning.dk Indsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st.

Læs mere

Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk

Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk Bilag 3. Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk Herning Kommune 2016 Redegørelse - Regulativ for Røjenkær Bæk 2016 1/14 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 LOV OG GRUNDLAG 3 2.1 DE MILJØMÆSSIGE KRAV

Læs mere

Redegørelse til regulativ for Gørløse Å

Redegørelse til regulativ for Gørløse Å Redegørelse til regulativ for Gørløse Å Redegørelse, Gørløse Å Hillerød of Frederikssund Kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Planmateriale...4 2.1 Vandområdeplan...4 2.2 Anden planlægning

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Ærø Kommune. Regulativ for Afløb fra Sjoen. Ærø Kommune Statene Ærøskøbing. Dato: 28/01/2019 Side 1 af 14

Ærø Kommune. Regulativ for Afløb fra Sjoen. Ærø Kommune Statene Ærøskøbing. Dato: 28/01/2019 Side 1 af 14 Ærø Kommune Regulativ for Afløb fra Sjoen Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing Dato: 28/01/2019 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for regulativet...4 1.1 Tidligere kendelser og

Læs mere

Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.

Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse. 1 Vedligehold af offentlige vandløb, Randers Kommunes håndtering af forpligtigelser og opgaver. Vandløb Forvaltningen af overfladevand sker i henhold til bestemmelserne i vandløbsloven. Oprindeligt indeholdt

Læs mere

Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.

Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune

Læs mere

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ

Læs mere

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Indholdsfortegnelse Indledning og formål...4 Grundlaget for regulativet...4 Administrative bestemmelser...5 3.1. Vedligeholdelse... 5 3.2. Bygværker...

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Vandløbsregulativer - ordbog

Vandløbsregulativer - ordbog Vandløbsregulativer - ordbog Vandløbsregulativ Et vandløbsregulativ danner administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb og er et retsgyldigt dokument for vandløbet. Et vandløbsregulativ beskrives

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Hørsholm Kommune Center for Teknik

Hørsholm Kommune Center for Teknik Hørsholm Kommune Center for Teknik Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 1 3 samt godkendelse efter Vandløbsloven 2 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.m 3 af restaureringsprojekt

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Ginderskov Bæk ved udlægning af gydegrus og fjernelse af rester af gammelt stemmeværk projektforslag

Vandløbsrestaurering af Ginderskov Bæk ved udlægning af gydegrus og fjernelse af rester af gammelt stemmeværk projektforslag TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8057 miksn@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer. 06.02.03-P20-6-13 Vandløbsrestaurering af Ginderskov

Læs mere

Bilag 2 Redegørelse Fåresti Bæk

Bilag 2 Redegørelse Fåresti Bæk Bilag 2 Redegørelse Fåresti Bæk Udarbejdet af RANDERS KOMMUNE Indhold Det planmæssige grundlag for regulativet...2 0-Vandløbsloven...3 1 Vandområdeplan...3 2 Natura 2000 og fredninger:...4 3 Grundvand...4

Læs mere

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften By & Miljø - Miljøafdelingen Regulativ for kommunevandløb nr. 4.43 August 2003 Råkildegrøften FORORD Et vandløbsregulativ er populært sagt en aftale mellem brugere og myndighed om - vandløbets fysiske

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Dato 31. oktober 2016 J.nr. 15/17636

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Dato 31. oktober 2016 J.nr. 15/17636 Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Dato 31. oktober 2016 J.nr. 15/17636 Restaureringsprojekt Damvad Å. Station 5.458-6.383 BAGGRUND... 3 MÅLSÆTNING FOR DAMVAD

Læs mere

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

14. juli Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb

14. juli Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb 14. juli 2016 Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb Projektet omfatter omlægning af eksisterende drænledning med udløb i Mogenstrup

Læs mere

Bilag 2 Redegørelse Flegbæk

Bilag 2 Redegørelse Flegbæk Bilag 2 Redegørelse Flegbæk Udarbejdet af RANDERS KOMMUNE Indhold Det planmæssige grundlag for regulativet...2 0-Vandløbsloven...3 1 Vandområdeplan...3 2 Natura 2000- områder og fredninger:...3 3 Grundvand...4

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,

Læs mere

Projektområdet omfatter dele af matriklerne 61,79, 632,719, 7000g Nybøl ejerlav, Nybøl.

Projektområdet omfatter dele af matriklerne 61,79, 632,719, 7000g Nybøl ejerlav, Nybøl. Vand og Natur Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Reguleringssag delvist lovliggørende tilladelse Sønderborg Kommune, Vand og Natur, giver hermed tilladelse til regulering af Bredbæk bag ejendommen Præstevænget

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Villerup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Villerup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Villerup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur

Læs mere

Værd at vide om omklassificering af vandløb

Værd at vide om omklassificering af vandløb Værd at vide om omklassificering af vandløb Forklaring på begreber samt svar på nogle af de spørgsmål, som kommunerne ofte får stillet, når vandløb omklassificeres Begreber Vandløb Ved et vandløb forstås

Læs mere

Alle udgifter i forbindelse med oprensningen afholdes af vandløbsmyndigheden

Alle udgifter i forbindelse med oprensningen afholdes af vandløbsmyndigheden 5. februar 2016 Høring om eventuel godkendelse til oprensning af Mogenstrup Østre Vandløb Skive Kommune ønsker at foretage en oprensning i det offentlige vandløb Mogenstrup Østre Vandløb, så vandløbets

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Skive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 17. august Høring af forslag til regulering i Vidkær Bæk

Skive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 17. august Høring af forslag til regulering i Vidkær Bæk Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 7800 Skive 17. august 2017 Høring af forslag til regulering i Vidkær Bæk Skive Kommune modtog i december 2015 en henvendelse om tiltagende tilvoksning

Læs mere

Jelstrup bæk. Tillægsregulativ 2007

Jelstrup bæk. Tillægsregulativ 2007 Jelstrup bæk Tillægsregulativ 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Side 3 2.0 BETEGNELSE AF VANDLØBET - 3 3.0 DIMENSIONER OG GRØDESKÆRING - 4 4.0 BYGVÆRKER - 5 5.0 VEDLIGEHOLDELSE -

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Afgørelse om nedklassificering af Strøjkær Vandløbet

Afgørelse om nedklassificering af Strøjkær Vandløbet Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 08-05-2017

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Holbæk Kommunens afgørelse af 2. december 2013 om kommunens overholdelse af vandløbsregulativ for Åmose Å.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Holbæk Kommunens afgørelse af 2. december 2013 om kommunens overholdelse af vandløbsregulativ for Åmose Å. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 3. juni 2015 J.nr.: NMK-43-00507 Ref.: KENKN/ASTJS AFGØRELSE i sag om Holbæk Kommunes vedligeholdelse af Åmose Å Natur-

Læs mere

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg Kristian Dohn Balgårdsvej 37 Gassum 8981 Spentrup 4 ugers Høring frem til den 20-06-2017??- 06-2017/ 06.02.03-K08-3-16 Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse for. vandløbsregulativ for. Fuglebæks Å og Sideløbet

Bilag 1. Redegørelse for. vandløbsregulativ for. Fuglebæks Å og Sideløbet Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Fuglebæks Å og Sideløbet Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planmateriale... 3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m....

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Carsten Svenningsen Nannerupvej Roslev. 4. oktober Tilladelse til genåbning af rørlagt vandløb på matrikel 1d Vium By, Hjerk

Carsten Svenningsen Nannerupvej Roslev. 4. oktober Tilladelse til genåbning af rørlagt vandløb på matrikel 1d Vium By, Hjerk Carsten Svenningsen Nannerupvej 9 7870 Roslev 4. oktober 2018 Tilladelse til genåbning af rørlagt vandløb på matrikel 1d Vium By, Hjerk Skive Kommune har den 27. juli 2018 modtaget en ansøgning om genåbning

Læs mere

VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016

VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016 VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Februar 2016 1 Titel: VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Landzonetilladelse. Randers Kommune Laksetorvet / P

Landzonetilladelse. Randers Kommune Laksetorvet / P 1 - Landzonetilladelse sø - Oust Møllevej 11, 8920 Ran Hører til journalnummer: 01.03.03-P19-43-16 Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45

Læs mere

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering

Læs mere

Skive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 16. oktober Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk

Skive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 16. oktober Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 16. oktober 2017 Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk Skive Kommune ønsker at lovliggøre en regulering på en delstrækning af det private vandløb

Læs mere

UDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge

UDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge Tilladelse til regulering af vandløb Matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Udkast til Tilladelse til restaurering af en del af det offentlige vandløb Smedebæk

Udkast til Tilladelse til restaurering af en del af det offentlige vandløb Smedebæk Tønder kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder Att. Simon B. Petersen Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928162 Mail: sp@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P19-2-18 Ks: KK dd.mm. 2019 Udkast til Tilladelse til restaurering

Læs mere

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

UDKAST - Tilladelse til restaurering og regulering af N 24

UDKAST - Tilladelse til restaurering og regulering af N 24 Tønder Kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder Att. Simon B. Pedersen Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-1-17 Ks: SB Xx april 2018 UDKAST - Tilladelse til

Læs mere