REBILD KOMMUNE. Skelbæk. Tillægsregulativ for vandløb nr

Transkript

1 REBILD KOMMUNE Skelbæk Tillægsregulativ for vandløb nr måned 2016

2 Indledning Tillæggets hovedformål er at fastlægge nye bestemmelser for vedligeholdelsens metode. Hensigten med vedligeholdelsen er at forbedre afvandingen og den økologiske tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Kommunen er ved udførelsen af vedligeholdelsen forpligtet til at understøtte og fastholde en høj miljøstandard og sikre, at mål i vandplanen kan opnås. Kommunen ønsker at gøre det muligt at have valgfrihed i forhold til grødeskæringsredskab. Forslag til dette tillæg har været fremlagt for offentligheden til gennemsyn i 8 uger. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag m.v. har kunnet indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden indenfor 8 ugers fristen. Efter fremlæggelsesperiodens udløb har Rebild Kommune vedtaget tillægget, så vidt muligt under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der er fremkommet. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen om regulativer for offentlige vandløb samt afgørelser truffet med hjemmel i regulativet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er vigtigt at bemærke datoen for tillæggets ikrafttræden, da der siden kan være foretaget mindre ændringer eller tilføjelser. Sådanne ændringer vil typisk fremgå af tillæg, rettelsesblade eller lignende. Forespørgsler vedrørende grundlaget for og eventuelle ændringer i tillægsregulativet kan rettes til Rebild Kommune. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundlag for tillægsregulativet Betegnelse af vandløbet Vedligeholdelsesbestemmelser Foranstaltning af vedligeholdelse Hensigten med vedligeholdelsen Grødeoptagningsplads Gennemgang og grødeskæring Revision Tillægsregulativets ikrafttræden...15 Bilag 1 Det planmæssige grundlag for tillægsregulativet Bilag 2 Vandplanens støtteparametre til økologiske kvalitetselementer for vandløb og kvalitetskrav til vandkvaliteten. Bilag 3 Vurdering af tillægsregulativets betydning for Natura 2000 og habitatdirektivets bilag IV-arter. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 3

4 1 Grundlag for tillægsregulativet Dette tillægsregulativ omfatter Skelbæk, offentligt vandløb nr Udarbejdelse af tillægsregulativet er foretaget på grundlag af: LBK nr af 8. december 2015, lov om vandløb. LBK nr af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. LBK nr af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb. Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Habitatdirektivet (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). LBK nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Derudover er tillæget lavet med inspiration fra følgende notat og vejledning: Udarbejdelse af vandløbsregulativer erfaringsopsamling og ny viden, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen juni Vejledning om grødeskæring i vandløb, By- og Landskabsstyrelsen, juli 2008 Gældende regulativer og tillægsregulativ Tillægsregulativet er udarbejdet på grundlag af: Regulativ af 8. oktober Tillægsregulativ af 29. oktober 2009 Regulativet for Skelbæk er fortsat gældende i det omfang, at bestemmelserne i disse ikke ophæves eller ændres af dette tillægsregulativ. Dette tillægsregulativ erstatter tillægsregulativ af 29. oktober Tillægsregulativ for Skelbæk Side 4

5 2 Betegnelse af vandløbet Tillægsregulativet omfatter hele Skelbæk, der er beliggende i Rebild Kommune. Skelbæk har udløb i Lerkenfeld Å, som er en del af Lerkenfeld Ås vandløbssystem. Skelbæk starter som offentligt vandløb i skellet mellem matr. nr. 3a Nøragergård Hgd., Durup og matr. nr. 28 Torup By, Simested. Herfra forløber vandløbet i nordvestlig retning indtil udløbet i det offentlige vandløb Lerkenfeld Å, på matr. nr. 1h Vøvelholm, Durup. Koordinater for vandløbets begyndelsespunkt (UTM-koordinater Zone 32): Øst m Nord m Koordinater for vandløbets slutpunkt (UTM-koordinater Zone 32): Øst m Nord m Skelbæk har en samlet længe på meter. Heraf er 250 meter rørlagt. Vandløbet er på hele strækningen grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune. Oversigtskort over Skelbæk Tillægsregulativ for Skelbæk Side 5

6 Figur 1: Oversigtskort Skelbæk nedre del. Figur 2: Oversigtskort Skelbæk øvre del. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 6

7 Skelbæk har et gennemsnitligt fald på 2,2 promille. 3 Vedligeholdelsesbestemmelser Ved vedligeholdelse af Skelbæk forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte vandføringsevne og vandløbets målsætning. Det vil sige grødeskæring, oprensning af aflejringer, træplantning, træbeskæring med videre. 3.1 Foranstaltning af vedligeholdelse Vandløbet, og beplantning på skråninger og i bræmmer etableret som skyggegivende beplantning af vandløbsmyndigheden, vedligeholdes af vandløbsmyndigheden. Skelbæk vedligeholdes af Rebild Kommune. Private lodsejere må ikke udføre nogen form for vedligeholdelse af vandløbet. Rebild Kommune afgør, om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved brug af eget mandskab. Skelbæk er et grænsevandløb. Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune har aftalt følgende fordeling af vedligeholdelsesudgifterne: Rebild Kommune betaler 50 % Vesthimmerlands Kommune betaler 50 % 3.2 Hensigten med vedligeholdelsen Vandløbsmyndigheden er forpligtiget til, at vedligeholdelsen af Skelbæk skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, målsætningen stiller hertil samt de støtteparametre, der er anført i vandplanen, se bilag 2. Skelbæk s målsætning er i Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden fastlagt til god økologisk tilstand. Hensigten med vedligeholdelsen er at sikre både afvandingen og en god økologisk tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Vedligeholdelsen skal således understøtte og fastholde en høj miljøstandard og sikre, at mål i vandplanen kan opnås. 3.3 Grødeoptagningsplads Hvis der er en egentlig grødeoptagningsplads ved vandløbet, må grøden højest ligge 1 døgn på pladsen. Herved undgås, at grøden begynder at ensilere med risiko for forurening med iltforbrugende stoffer. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 7

8 3.4 Gennemgang og grødeskæring Ifølge vandplanens retningslinjer skal vedligeholdelsen af vandløb begrænses mest muligt og kun udføres i sådant et omfang, at det ikke hindrer opfyldelsen af de fastsatte miljømål. Inden for ovennævnte ramme tilpasses antallet af grødeskæringer og gennemgange til det konkrete vandløb herunder bl.a. afvandingsbehov, benyttelsen af de ånære arealer, vandplanens målsætning, vandløbets fald, grødearter, beskygning, tidligere erfaringer fra vandløbet m.m. For Skelbæk er følgende grødeskæring besluttet. Gennemgang Strækning meter: I Skelbæk gennemføres der to årlige gennemgange af vandløbet i perioderne 15. juni til 20. juli og 1. august til 15. september. En gennemgang indebærer en fysisk gennemtravning af vandløbet med gennemførelse af følgende behovsbestemte indgreb: Fjernelse af sammendrevet materiale, både ved rørunderføringer og i øvrigt, i det omfang dette er til hinder for vandets frie løb og derved opstuver vand. Fjernelse af udefra kommende fremmedlegemer i vandløbet, eksempelvis vindbåren plastik o.l. Beskæring af træer og buske i det omfang, hvor de er til alvorlig hindring af vandets frie løb. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 8

9 Ved gennemgangen sikres det, at der i vandløbet er en eller flere frie strømrender med følgende samlede strømrendebredder. Strækning Metode Redskab Strømrende Bemærkning (m) bredde (m) St Gennemgang Valgfri 30 cm Strækningen henligger med kraftig træbevoksning på mindst den ene side, derfor er der ikke meget grødevækst. Grødeskæring Strækning meter: For Skelbæk foretages grødeskæringen 2 gange årligt i perioderne 15. juni til 20. juli og 1. august til 15. september. Som udgangspunkt skæres grøden i én strømrende. Specielt ved grødeskæring med mejekurv er det oplagt at skære i en strømrende. For at undgå at vandløbet over tid indsnævres til en strømrende hvor al grøden skal skæres bort og der således ikke er nogen skjule- og levesteder for fisk og smådyr kan alternative grødeskæringsmetoder anvendes. For eksempel kan grøden skæres i netværk, punkter eller på andre varierende måder jævnfør foto og principskitse på næste side. Skæringen af grøde udføres i vandløbets naturlige strømrender. Hvor ingen naturlige strømrender findes, formes disse i et snoet forløb ved at vegetationen langs siderne og ude i vandløbet efterlades som bræmmer eller grødeøer af varierende bredde. Efter skæring skal der i vandløbet være en eller flere frie strømrender med følgende samlede strømrendebredder. Strækning (m) Redskab Strømrende Bemærkning bredde (cm) St Valgfri cm St Valgfri cm St Valgfri cm St Håndredskab cm Strækningen slutter, hvor vandløbsforløbet bliver lige St Valgfri cm St Håndredskab cm Tillægsregulativ for Skelbæk Side 9

10 Hvis ovennævnte strømrendebredde allerede er til stede, skæres der ikke grøde. Ved grødeskæringen skæres der primært i robuste grødearter, som pindsvineknop, vandpest, smalbladet mærke m.m. Så vidt muligt undlades det at skære i sårbare arter som eksempelvis vandaks, vandkrans, vandranunkel eller vandstjerne. Illustration af princippet i netværksskæring, hvor der foretages grødeskæring i flere smalle strømrender. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 10

11 På stryg og stryglignende strækninger med mosaikagtig grøde og strømning gennem flere strømrender skal der så vidt muligt ikke skæres. Er skæring nødvendig, skæres der under nøje hensyntagen til den eksisterende vegetationsstruktur og under nøje iagttagelse af de eksisterende strømningsmønstre. For at undgå indsnævring af strygene er det særligt vigtigt at undgå at trække vandstrømmen ind mod centrum ved at koncentrere skæringen her. Skæring i én strømrende må således ikke finde sted på stryg med naturlig strømning i flere strømrender. Ved at bevare små grødeøer i midten af vandløbet i stedet for grøde langs vandløbskanten, sikres et højere iltindhold i grøden til gavn for vandløbets iltkrævende smådyr. Samtidig undgås, at vandløbet over tid indsnævres. Grøden skæres så vidt muligt i bund. Herved sikres, at enkelte grødearter ikke begunstiges på bekostning af andre. Der skabes endvidere kontakt mellem det strømmende vand og bunden. Dermed kan finkornet sediment nemmere blive skyllet bort og eventuelt grus og sten blive blotlagt og holdt rene for aflejringer. Grødeskæringens udførelse På langt størstedelen af vandløbet forventes grødeskæringen udført manuelt, enten med vandløbsle eller med motoriserede håndredskaber. Selvom flere strækninger er sat til valgfri forventes vandløbet kun at blive vedligeholdt med mejekurv på strækningerne St og meter. Valgfriheden gør dog at arbejdet kan udføres maskinelt, hvis den manuelle vedligeholdelse enten ikke er praktisk mulig eller er arbejdsmiljømæssig uforsvarlig. Ved manuel grødeskæring, skal den afskårne grøde og kantvegetation samles op ved hjælp af grødespærring. Alternativt skal grøden så vidt muligt optages fra vandløbet efterhånden som den afskæres og så vidt muligt oplægges ovenfor øverste vandløbskant. Hvis grødeskæringen foretages med mejekurv, skal den afskårne grøde og kantvegetation aflægges ovenfor vandløbets kronekant og inde på marken mindst 2 meter fra vandløbskanten. Overbrede vandløbsstrækninger Hvis vandløbet på strækninger har en overbredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde, kan grødeskæringen med fordel udføres som en let slynget skæring i én samlet strømrende jævnfør nedenstående principskitse. Herved kan vandløbsbredden over tid indsnævres og Tillægsregulativ for Skelbæk Side 11

12 vandløbets fysiske variation øges til fordel for afvanding og vandmiljø. Strømrendeskæringen må ikke benyttes på stryg. Kantskæring Slåning af vegetation på vandløbets sideskråninger foretages normalt ikke, og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation som eksempelvis tagrør, lodden dueurt m.m. kan være til gene for afvandingen eller den miljømæssige målsætning. Eventuel slåning af kantvegetationen foretages så vidt muligt i forbindelse med grødeskæringen. Undtaget herfra er pleje af såvel nyetableret som eksisterende skyggegivende vegetation. Her kan slåning foretages i hele sommerperioden. Vandløbsmyndigheden kan foretage bekæmpelse af rød hestehov langs vandløbet, hvis forekomsten medfører, at brinkerne over en længere strækning står med bar jord i vinterhalvåret. Formålet med en eventuel bekæmpelse er at mindske udvaskningen af jord til vandløbet. Ekstraordinær grødeskæring Vandløbsmyndigheden kan iværksætte en ekstraordinær grødeskæring for hele strækningen eller delstrækninger, hvis det vurderes at forbedre vandløbsmiljøet og er nødvendigt for at opnå en god økologisk tilstand eller hvis der udvikles en så kraftig grødevækst på strækningen, at det vurderes at denne kan medføre væsentlige skader. Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt: der på en eller flere delstrækninger udvikles en ekstraordinært stor mængde grøde, der dækker hele profilet. denne grøde skønnes at være til væsentlig gene for afvandingen af de ånære arealer og der er væsentlige afvandingsinteresser på den aktuelle strækning. denne grøde skønnes at medføre væsentlig forringelse af de miljømæssige forhold. det vurderes, at grødeskæring vil kunne afhjælpe problemerne. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 12

13 Iværksættes en eventuel ekstra grødeskæring, foretages denne som ovenfor beskrevet for den ordinære grødeskæring. Vandløbsmyndigheden kan dog vælge at foretage en netværksskæring, hvor den samlede strømrende-bredde er mindre end ved den ordinære grødeskæring. Hvis vandløbsmyndigheden træffer beslutning om at udføre en ekstraordinær skæring, skal denne så vidt muligt udføres inden for 2 uger. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 13

14 4 Revision Tillægsregulativet fastlægger bestemmelser for revision af det gældende regulativ af 8. oktober 1996, som udskydes til senest Der foretages en kontrolopmåling af vandløbet senest i forbindelse med revisionen af regulativet. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 14

15 5 Tillægsregulativets ikrafttræden Tillægsregulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag inden den xx.xx Tillægsregulativet er vedtaget af Rebild Kommune, den xx.xx Vedtagelsen af tillægsregulativet samt dato for dets ikrafttræden er offentliggjort den XX.XX Morten Lem Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Rebild Kommune Claus Riber Knudsen Centerchef, Rebild Kommune NAVN Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Vesthimmerlands Kommune NAVN Forvaltningschef Vesthimmerlands Kommune Tillægsregulativet træder i kraft den xx.xx Tillægsregulativ for Skelbæk Side 15

16 Bilag 1 Det planmæssige grundlag for tillægsregulativet I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb, skal der i det følgende redegøres for de planer m.v., som danner grundlag for nærværende tillægsregulativ. I henhold til vandløbsloven skal Skelbæk vedligeholdes så afvandingsevnen ikke forringes. Ved vedligeholdelsen skal det ligeledes sikres, at de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten tilgodeses. Som konsekvens af loven skal reglerne om den fremtidige anvendelse af Skelbæk således fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet. Vandplan for hovedopland 1.2, Limfjorden er statens overordnede plan og indeholder retningslinjer for en række områder, som vedrører tillægsregulativet. Desuden erstatter Rebild Kommunes kommuneplan den tidligere regionplan med undtagelse af bestemmelser, som er fastsat i vand- og naturplaner, herunder kvalitetsmålsætning for vandløb, grundvand og vandindvinding. EU s medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 mindst skal have opnået miljømålet god økologisk tilstand. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven (Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr af 08/12/2015). I perioden juni december 2013 har Miljøministeriet, Naturstyrelsen haft et udkast til vandplan for Hovedopland 1.2 Limfjorden i høring. I planen stilles der krav til den indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne. Planen blev vedtaget den 30. oktober De forhold, der har betydning for Skelbæk, er uddybet i nedenstående planer og gældende love, og på under arealinformation er det muligt at få overblik over, hvilke forhold der er gældende for Skelbæk. 1. Vandplan Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. 2. Naturområder og fredninger Tillægsregulativ for Skelbæk Side 16

17 Natura 2000-basisanalyse og Natur 2000-planen nr. 30 for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk samt Rebild kommuneplan Grundvand Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. 4. Jordbrugsinteresser Rebild Kommuneplan Råstofplan Råstofplan 2012, Region Nordjylland december Miljøbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, med senere ændringer. Herunder spildevandsplanen for Rebild Kommune. 7. Udsætningsplan FFI rapport Udgivet af DTU Aqua, Silkeborg, Lov om naturbeskyttelse Lovbekendtgørelse nr af 8. december Lov om okker Lovbekendtgørelse nr af 10. december Tillægsregulativ for Skelbæk Side 17

18 Skelbæk er omfattet af foranstående således: 1. Vandplan: Af vandplanen fremgår det, at Skelbæk er målsat til God økologisk tilstand (DVFI 5). Den nuværende økologiske tilstand er DVFI 5 med undtagelse af en strækning på 1732 meter, som kun er i en moderat tilstand, svarende til DVFI 4. Skelbæk har således kun delvis målopfyldelse. Der er dog ikke udpeget nogen indsatser på det stykke, hvor der ikke er målopfyldelse. Miljømålet for god økologisk tilstand i vandløb er i vandplanen fastsat ud fra smådyrsfaunaen. De øvrige biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand dog sat til denne faunaklasse. Herved ønskes sikret, at den eksisterende tilstand ikke forringes. Er den nuværende tilstand i stedet faunaklasse 7, er målet sat til denne faunaklasse (høj tilstand). Opnåelse af mindst god økologisk tilstand forudsætter, at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen frit kan vandre og sprede sig. I databasen Winbio på Miljøportalen er der registreret faunaundersøgelser af smådyr i Skelbæk. Undersøgelser fra 2006 (stationsnummer ) viser, at der blandt andet er fundet følgende Nøglegruppe 2 dyr: slørvingen Amphinemura sp., vårfluelarven Rhyacophila sp. samt sneglen Ancylus fluviatilis. Af vandplanen fremgår generelle krav til vandløb, se bilag Naturområder og fredninger: Skelbæk er en del af Lerkenfeld Å systemet, som for en del af systemet er beliggende i EF- Habitatområde nr. H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Derudover er den nedstrømsliggende del af Lerkenfeld Å udpeget som Natura 2000-vandløb (Habitattype nr vandløb med vandplanter). Natura strækningerne skal forvaltes med sigte på at bevare eller opnå gunstig bevaringstilstand for vandløbet som naturtype og for de arter i udpegningsgrundlaget, der er knyttet til vandløbet eller afhængige af tilstanden i vandløbet. Skelbæk ligger opstrøms disse strækninger, hvorfor forvaltningen af vandløbet skal være med til at sikre gunstig bevaringstilstand for de nedstrømsliggende strækninger. Vandløbet er beliggende i et område, der er udpeget som potentielt naturområde. I sådanne områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelse og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde mål for naturkvaliteten for områdernes naturtyper. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 18

19 Skelbæk er beliggende i et område, der er udpeget som økologisk forbindelse. I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. 3. Grundvand Skelbæk gennemløber indvindingsområder, der er udpeget som Områder med drikkevandsinteresser, men ligger udenfor nitratfølsomme områder. 4. Jordbrugsinteresser Kommuneplanen søger gennem sit afsnit om jordbrug at værne om de gode dyrkningsjorde ud fra den betragtning, at det er en begrænset ressource. Inden for jordbrugsområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparatet og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Skelbæk er ikke beliggende i områder, der er udpeget som jordbrugsområde. Jordbundstypen for Skelbæk er på hele strækningen humusjord med enkelte strækninger med grovsandet jord. Starten af Skelbæk gennemløber et område, hvor skovrejsning er uønsket på begge sider af vandløbet. Skelbæk er desuden beliggende i et område, der er udpeget som SFL-område (Særlige Følsomme Landbrugsområder). Skelbæk er ikke beliggende i arealer, der er udpeget som potentielle vådområder. 5. Råstoffer Skelbæk gennemløber ikke områder, der er forbundet med særlige råstofinteresser. 6. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. Af 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I den forbindelse skal den hydrauliske belastning af vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Endelig kan nævnes, at dambrug efter loven anses som særligt forurenende virksomheder, som er omfattet af miljøgodkendelsesordningen efter lovens kapitel 5. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 19

20 Skelbæk modtager regn- og overfladevand fra Nørager by i starten af vandløbet og via tilløbet af Nørager Bæk. Der er i oplandet til Skelbæk udpeget et område i spidsen af Durup Bæk, hvor der skal foretages rensning for organisk stof samt nitrifikation fra husspildevand i det åbne land. 7. Udsætningsplaner DTU Aqua har i 2013 udsendt Udsætningsplan for Lerkenfeld Å vandløbssystem. Skelbæk er omfattet af udsætningsplanen, og der er fortsat et udsætningsbehov i systemet. For selve Skelbæk er der undersøgt 5 stationer, men ikke fundet noget udsætningsbehov enten på grund af dårlige forhold eller en naturlig bestand. På strækningen, der stadigvæk har det naturlige forløb med mange flotte sving og slyngninger, blev der fundet en naturlig bestand af ørredyngel og ældre fisk. Længere nedstrøms i hovedløbet af Lerkenfeld Å blev der ved elfiskeriet fundet en flodlampret. 8. Lov om naturbeskyttelse Skelbæk er på hele sin strækning udpeget som et beskyttet vandløb og er derved omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3 vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Det betyder bl.a., at der ikke uden dispensation må foretages en række indgreb såsom: Rørlægning Etablering af broer, overkørsler og lignende Uddybning af vandløbsbunden Opgravning eller omlejring af grus, sten, tørv, ler og andet oprindeligt bundmateriale Afgravning af brinker Opstemning m.v. Regulering af vandløb (omlægning/flytning/uddybning m.m.) Projekter, der kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, kræver også tilladelse efter vandløbsloven. Byrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i naturbeskyttelsens 3. De vandløbsnære arealer langs Skelbæk er for hovedparten registreret som beskyttede naturtyper ( 3 - områder), og er registreret som engarealer, mose og lidt hede samt søer. Skelbæk er ikke selv omfattet af åbeskyttelseslinien, men på de sidste 150 meter før udløbet i Lerkenfeld Å strækker åbeskyttelseslinien fra Lerkenfeld Å sig ind over Skelbæk. 9. Lov om okker Skelbæk gennemløber på ca. halvdelen af strækningen et område, der er udpeget som okkerpotentiel. Udpegningen er sket i henhold til okkerloven Tillægsregulativ for Skelbæk Side 20

21 fra De okkerpotentielle områder er opdelt i 4 klasser, afhængigt af hvor svovlsur jorden er. Mens der på den øverste strækning ned til Skatskovvej ikke er nogen risiko (klasse IV), er der på det sidste stykke til udløbet i Lerkenfeld Å stor risiko (klasse I). Okkerpotentielle områder er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet. Bestemmelsen har til formål at forebygge og bekæmpe gener fra okker i vandløb, søer og havet. I de okkerpotentielle områder skal der tages særlige hensyn ved dræning/udgrøftning, og i klasse I til III områderne skal der efter okkerloven (jf. 2 i LBK nr af 10. december 2015), søges tilladelse til dræning af de berørte arealer ved vandløbsmyndigheden. Konsekvensvurdering af ændret grødeskæring I forbindelse med vedtagelse af tillægsregulativet for Skelbæk har Rebild Kommune foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser en reduktion af grødeskæringen vil have for Skelbæk. Ved vurderingen er der til dels fulgt vejledning om grødeskæring i vandløb /By- og Landsskabsstyrelsen, juni 2008/ og til dels de støtteparametre, der er angivet i vandplanens bilag 7 om sikring af fysisk variation, herunder specielt at vandløbsvedligeholdelse så vidt muligt begrænses til én skæring årligt. Vurderingen er foretaget på såvel de afvandingsmæssige konsekvenser som de miljømæssige konsekvenser. Den hidtil udførte vedligeholdelsespraksis for Skelbæk har bestået i en strømrendeskæring 2 gange årligt af vandløbet. Det er i forbindelse med konsekvensvurderingen besluttet at undersøge følgende 2 beregningsscenarier: Scenarie 1 beskriver en situation, hvor der regnes på den hidtidige grødeskæringspraksis. Scenarie 2 beskriver en situation, hvor udføres 1 årlig grødeskæring. Til fastlæggelse af beregningsgrundlaget for påvirkningen af ændret grødeskæring er der anvendt data fra målestation i Odder Bæk (Sidetilløb til Lerkenfeld Å), eftersom der ikke er nogen målestationer i Skelbæk. Stationen er beliggende umiddelbart nedstrøms Svoldrupvejen. Der er benyttet data fra en 20 års periode ( til ). Der Tillægsregulativ for Skelbæk Side 21

22 er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne, eftersom der er benyttet data fra et andet vandløb. Den naturlige manningtalsvariation er estimeret ud fra erfaringer og sammenhængen mellem vandføringen og det opmålte vandspejl. Det er muligt ud fra disse data at beregne middelvandstanden på hele strækningen hver dag i hele perioden (20 år). En enkelt dags høj vandstand er ikke kritisk for de omkringliggende arealer. Vandstanden bliver først kritisk når denne optræder i en længere periode. I dette tilfælde er der valgt en periode på 7 dage. Der er således for hvert af de 20 år fundet den 7 dags periode, der giver den maksimale middelvandstand. Middelværdien af disse 20 værdier er anvendt, svarende til at den beregnede middelvandstand (over 7 dage) overskrides hvert andet år. Denne 7 dages middelvandstand er beregnet for hele vandløbsstrækningen. Til vurdering af, hvordan de beregnede vandspejlsniveauer påvirker afvandingsforholdene på de vandløbsnære arealer, er der udarbejdet et afvandingskort med angivelse af afvandingsdybden på de vandløbsnære arealer. Afvandingsdybden beregnes som forskellen mellem terrænkoten omkring Skelbæk og vandspejlskoten i Skelbæk ved vandret projektion af sidstnævnte ud i det omgivende terræn. Til beregning af afvandingsdybden er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale forskel mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger ned gennem Skelbæk med de regulativbestemte dimensioner ved 2 eller 1 udført grødeskæring). Ved beregning af afvandingsdybden antages det, at et terrænniveau på 1,0 m over grundvandspejl udgør grænsen for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i Skelbæk. Der er lavet en vurdering af de påvirkede arealer ved de beregnede vandspejle, og afvandingstilstanden er beskrevet ved brug af nedenstående 6 afvandingsklasser (tabel 2), hvor farverne angiver afvandingsklasserne på arealpåvirkningskortene vist i figur 1 og 2. Arealpåvirkningskortene er udarbejdet på grundlag af en ekstrem hændelse (den maksimale middelvandstand i en periode over 7 dage), hvor arealpåvirkningen af vandstanden i Skelbæk er størst. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 22

23 Tabel 2. Inddeling i afvandingsklasser anvendt på arealpåvirkningskortene i figur 1. Farve Landbrugsmæssig udnyttelse Vandspejlsnivea u under terræn Arealkategori Blå < 0 m Frit Arealer dækket af frit vandspejl vandspejl Lyseblå 0 0,25 m Sump Arealanvendelsen er begrænset til periodisk ekstensiv græsning Lysegrøn 0,25 0,5 m Våd eng Arealerne vil periodevis kunne anvendes til græsning Grøn 0,5 0,75 m Fugtig eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest beliggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt Brun 0,75 1,0 m Tør eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt Ingen > 1,0 m Tør eng Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes direkte af vandstanden i vandløbet Til illustration af konsekvenserne af den reducerede grødeskæring er der udarbejdet arealpåvirkningskort. På den nedenstående figur 1 og 2 er arealpåvirkningen angivet for henholdsvis nuværende grødeskæringspraksis og 1 årlig grødeskæring. Ved vurdering af arealpåvirkningen skal der gøres opmærksom på, at kortene viser den direkte påvirkning fra vandløbets vandspejl. Ved arealer, der f.eks. er påvirket af trykvand, kan der således være arealer, der er mere vandlidende, end arealpåvirkningskortene viser. Den nuværende grødeskæringspraksis for denne strækning er en strømrendeskæring, der udføres to gange årligt henholdsvis inden 1. august og perioden 1. august til 1. november. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 23

24 Figur 1. Afvandingsforhold ved 2 grødeskæringer i Skelbæk. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 24

25 Figur 2. Afvandingsforhold ved 1 grødeskæring i Skelbæk. Arealpåvirkningskortene (figur 1 og 2) for Skelbæk viser at de vandløbsnære arealer på de øverste 886 meter strækning er en del vådere end resten af strækningen. Dette stemmer godt overens med at området er mose, med en del søer. På resten af strækningen er påvirkningen på de vandløbsnære arealer relativt begrænset. Skelbæk har på hele strækningen meget gode faldforhold, hvorfor en reduktion af grødeskæringen fra to til en gang årligt stort set ikke vil påvirke vandstanden i og langs vandløbet. Vandløbsmyndigheden har på trods af den meget begrænsede forskel mellem en og to grødeskæringer, besluttet at fastholde antallet af grødeskæringer på to årlige samt to årlige gennemgange. Ved den første grødeskæring skal der, udover at sikre strømrenden, holdes fokus på stivstænglet kantvegetation og andre problemvoldende vandplanter. Grødeskæringsmetode Retningslinje 18 i vandplanen: Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. Den hidtil udførte vedligeholdelsespraksis for Skelbæk har bestået i to årlig strømrendeskæring med håndkraft og en kort strækning med mejekurv. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 25

26 Med dette tillægsregulativ fastholdes det årlige antal grødeskæringer. Der er et politisk ønske om, at der skal være større mulighed for at skifte mellem manuel og maskinel vedligheholdelse uden først at skal igennem en vedtagelse af et nyt tillægsregulativ eller regulativrevision. Med dette tillægsregulativ indføres der derfor flere strækninger med valgfrihed i forhold til det redskab, der anvendes til at skære grøden. På langt største delen af vandløbet bliver det således fremover muligt at skifte mellem manuel og maskinel vedligeholdelse. På to strækningen (St og meter) fastholdes den manuelle fordi det rent praktisk er meget besværligt at køre med en mejekurv på grund af forholdene langs vandløbet eller vandløbets meget slyngede forløb. Rent praktisk forventes den manuelle vedligeholdelse at forsætte på langt det meste at strækningen. Kun på to strækninger vil grødeskæringen fremover blive udført med mejekurv. Den øverst mejekurvsstrækning (St til 2045 meter) er kendetegnet ved blød bund og nedskåret profil (op til 1,5 meter fra vandløbsbund til kronekant). Her har også tidlige kørt en mejekurv fordi det praktisk og arbejdsmiljømæssigt ikke er hensigtsmæssigt at vedligeholde strækningen manuelt (Beslutning fra udvalgsmøde den 10. juni 2015). På den nedre mejekurvsstrækning (St 5312 til 6403 meter) er det besluttet at det skal gøres muligt at grødeskære med en mejekurv (byrådsbeslutning 26. februar 2015). Strækningen er kendetegnet ved en overvejende fast bund og et profil som ligger terrænnært (ca. 1 meter fra vandløbsbund til kronekant). Rent praktisk har grødeskæring med mejekruv sværer ved at gennemfører en selektiv grødeskæring end den manuelle og dermed være med til at sikre og fastholde god økologisk tilstand i vandløb. Rent afvandsmæssigt er genvisten ved at vedligeholdelse med mejekurv i Skelbæk også begrænset fordi vandløbet generelt har gode faldforhold og fast bund. Retningslinje 19 i vandplanen: Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. Med tillægsregulativet ændres der ikke på praksis omkring beskæring af kantvegetation, udover mere fokus på stivstænglet og problemvoldende kantvegation ved første grødeskæring. Miljømæssige konsekvenser Et uændret antal grødeskæringer vil bevare den miljømæssige tilstand som findes nu. Overgangen til en mere selektiv grødeskæring vil være med til at forbedre den artsmæssige sammensætning af vandplantearter, mens skæringen i netværk på strækninger, hvor bredden tillader det vil sikre et bedre og mere robust miljø i vandløbet. Det er forventningen, at Skelbæk vil udvise miljømæssige forbedringer i forlængelse af de ændrede principper for grødeskæring. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 26

27 En mejekurv kan lave et rigtig fint vedligeholdelsesarbejde, men kan også meget let ødelægge de fysiske forhold (fjerne fast bund, grave i vandløbsbrinken osv.) i vandløbene. Ligeledes kan dybdevariationen blive udlignet og bunden kan få et mere ensartet udsende. Derfor er det vigtigt at sikre at mejekurvsføreren har den tilstrækkelige erfaring, udstyr og tid til at udføre opgaven. Eventuelt kan bredden af mejekurven begrænses til 2-3 meter i mindre vandløb, hvor vandløbsbredden er mindre end 0,5-0,6 meter. Såfremt der på et senere tidspunkt, på flere strækninger, skiftes til grødeskæring med mejekurv kan det forringe den miljømæssige tilstand. Ved mejekurvsgrødeskæring forrykkes sammensætningen af vandplanter hen i mod en mere ens sammensætning, fordi den foretages mindre selektiv, både med hensyn til plantearter og placeringen i vandløbet. Desuden er det velkendt at specielt enkelt pindsvineknop er godt tilpasset hyppig og intensiv grødeskæring blandt andet fordi dens vækstpunkt er placeret basalt. Intensivt og hyppig grødskæring som samtidig er uselektiv kan medføre at plantesammensætningen forrykkes mod for eksempel enkelt pindsvineknop. Det kan igen medføre behov for øget vedligeholdelse på grund af plantens vækstpunkt og evne til at vokse 5-10 cm om dagen. Indførelsen af grødeskæring med mejekurv på det nedre stykke kan forringe miljøtilstanden, derfor vil vandløbsmyndigheden føre et øget tilsyn med strækningen. På de strækninger der vedligeholdes manuelt forventes vandløbet at udvikle et gradvis mere bugtet forløb på grund af kantplanternes nu uhindrede vækst. Der forventes imidlertid ikke at ske tilgroning af vandløbet med høje, oprette kantplanter, men at disse vil kunne bidrage til at skabe et mere varieret strømløb, og der forventes i højere grad end hidtil, at kunne overvintre mere veludviklede undervandsbevoksninger. Samlet set forventes de ændrede principper for grødeskæring at bevirke væsentlige forbedringer af vandløbskvaliteten i henseende til alle de biologiske kvalitetselementer, dels grøden selv, og dels smådyrsfaunaen og fiskefaunaen. Dertil kommer en forbedring af den fysiske vandløbskvalitet. Samtlige disse forbedringer forventes at bidrage positivt til fortsat opfyldelse af den nugældende målsætning i vandplanen. For grødens vedkommende forventes der udviklet bevoksninger, der med hensyn til artssammensætning og struktur svarer til det bedst opnåelige inden for de givne rammer. For smådyrenes vedkommende forventes de ændrede grødeskæringsprincipper at skabe mere stabile sedimentforhold og sammen med kravet til en dyrkningsfri bræmme på 2 meter og beskyttelse af kantvegetationen, som nedbringer tilførslen af sediment og næringsstof til vandløbet, vil dette sikre opretholdelse af et generelt bedre habitat, hvilket især vil være til gavn for de mest følsomme arter. For fiskenes vedkommende forventes den mere varierede bundtopografi med udvikling af både dybere og mere lavvandede partier (høller og stryg) at skabe grundlag for både større og mere velstrukturerede bestande af de naturligt forekommende arter, især ørred. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 27

28 Tillægsregulativ for Skelbæk Side 28

29 Bilag 2: Vandplanens støtteparametre til økologiske kvalitetselementer for vandløb og kvalitetskrav til vandkvaliteten. Kvalitetselement Biologiske kvalitetselementer Hydromorfologiske kvalitetselementer Fysisk-kemiske kvalitetselementer Planter (alger og højere planter) Smådyrsfauna (makroinvertebrater) Fisk Vandføring Afstrømningsmønster (forbindelse til grundvand) Kontinuitet (sammenhæng i vandløbenes forløb m.v.) Variation i dybde, bredde, bund og bredzone Generelle forhold, f.eks.: næringsstoffer organisk stof jern (okker) ph (surhedsgrad) vandtemperatur iltindhold salinitet Forurening med specifikke forurenende stoffer Variabel Vejledende og bindende kravværdier for vandløbsvand Økologisk tilstand Høj God Moderat (God for blødbundsvandløb) Total NH x -N (mg/l) 1 *) 1 *) 1 *) (ved 20 C og ph 7,5-8,0) Fri NH 3 -N (mg/l) 0,025 *) 0,025 *) 0,025 *) BI 5 (mg/l) 1,4 1,8 2,5 Opløst jern (Fe 2++ ) (mg/l) 0,2 0,2 0,5 Ilt (mg/l) 50 % af tiden 9 *) 7-9 *) 7 *) Ilt (mg/l) døgnminimum 6 *) 4-6 *) 4 *) Ilt % > 70 % (jan-april 80 %) > 70 % (jan-april 80 %) > 50 % ph 6-9 *) 6-9 *) 6-9 *) Temperatur ( C): Sommer Vinter 21,5 *) 10 *) 21,5-28 *) 10 *) 25 (28) *) 10 *) Max. temperaturændring 1 1 (1,5-3) *) 3 *) ved udledning ( C) Total restchlor (mg/l HOCl) 0,005 *) 0,005 *) *) De angivne kravværdier beror på fiskevandsdirektivet36, jf. direktivets bilag I. De fysisk-kemiske parametre anvendes bindende for vandområder, der kan sidestilles med henholdsvis laksefiskvande og karpefiskvande som defineret i direktivets artikel 1.4. Gennemførelse af vandrammedirektivet medfører et beskyttelsesniveau for vand, der mindst svarer til det, som bl.a. følger af fiskevandsdirektivet. Efter vandrammedirektivets artikel 22 om ophævelse og overgangsbestemmelser følger i overensstemmelse hermed bl.a., at fiskevandsdirektivet ophæves 22. december Efter ophævelse af fiskevandsdirektivet vil alene vandrammedirektivets miljømål være gældende, og værdierne i ovenstående tabel kan anvendes som støtteparametre til de økologiske kvalitetselementer for vandløb. **)Kravet til total NHX-N er afhængig af temperatur og ph (jf. tabel 6 i Miljøstyrelsens vejleding nr. 1/1983 om recipientkvalitetsplanlægning for vandløb) Fysisk variation Dansk Fysisk Indeks - relativ score God-høj 0,5 Moderat 0,3-0,5 Vejledende kriterier for Dansk Fysisk Indeks (DFI) til sikring af målopfyldelse i vandløb.

30 Kriterier til sikring af fysisk variation i vandløb For at beskytte de natur- og miljømæssige kvaliteter, som vandløbene besidder, og bidrage aktivt til at opfylde de mål, som er opstillet for vandløbene og deres omgivelser i medfør af Vandramme- og Habitatdirektiverne kan vandløbsvedligeholdelsen tilrettelægges med baggrund i de principper og anbefalinger, som er beskrevet af Skov- og Naturstyrelsen (2007). Disse, som kan indbygges i vandløbsregulativerne, er i hovedtræk som følger: Grødeskæring undgås, hvor det er muligt Grødeskæring begrænses til strækninger, hvor der er faktuelt behov Grødeskæringen udføres på det tidspunkt, hvor der er et skæringsbehov Grødeskæringen begrænses så vidt muligt til en skæring pr. år, idet plante- og dyrelivet reduceres ved skæring Hvor det af afvandingshensyn er nødvendigt at skære grøde flere gange om året, eller hvor der skæres på stryg, foretages skæringen så vidt muligt i netværk eller mosaik Omfanget af grødeskæring - herunder specielt skæring af langsomt voksende (og dermed skæringsfølsomme) plantearter - minimeres generelt Hvor der forekommer særligt sårbare eller sjældne plantearter undlades skæring af disse - med mindre særlige naturhensyn gør sig gældende Det sikres, at der til stadighed er vandplanter i vandløbet - også når frosten sætter ind om efteråret Grødeskæringen udføres på en måde, der fremmer den biologiske variation Grødeskæring foretages så vidt muligt med håndkraft alternativt med maskine (dybe vandløb) - og i alle tilfælde så skånsomt som muligt Vandløbsbrinker og -bræmmer slås normalt ikke - med mindre særlige naturhensyn kræver dette (f.eks. ved Bjørneklo-bekæmpelse) Beplantning med skyggegivende buske og træer langs vandløbene bør foretages under hensyntagen til landskabelige forhold, og bør for at sikre forekomst af vandplanter og så varierede fysiske forhold som muligt - ikke overstige 50 % Hvor der forekommer dødt ved i og omkring vandløbene, bør dette så vidt muligt blive liggende Vedligeholdelsen udføres under hensyntagen til samspillet mellem vandløbene og den omgivende ådal, således at tilstanden i beskyttede naturtyper, habitatområder og habitatarter i ådalen ikke forringes Vedligeholdelse i vandløb med meget lavt fald kan under særlige forhold være nødvendig for at sikre tilstrækkeligt iltindhold i vandløbsvandet af hensyn til smådyrs- og fiskefaunaen Opgravning af sand/mudder foretages kun, hvor det af afvandingshensyn er absolut nødvendigt, og der fjernes aldrig grus, sten eller fast ler fra bunden. Der henvises i øvrigt til Skov- og Naturstyrelsens rapport med titlen Grødeskæring i vandløb erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter (udarbejdet af Orbicon, 2007). Tillægsregulativ for Skelbæk Side 30

31 Bilag 3 Vurdering af tillægsregulativets betydning for Natura 2000-områder og Habitatdirektivets bilag IV arter Natura 2000 Den ændrede grødeskæring med større fokus på de enkelte grødearter og strømningsmønster i Skelbæk forventes at ville bidrage positivt til at genoprette de naturlige forhold i vandløbet, og derigennem bidrage til opfyldelsen af kravene om gunstig bevaringstilstand i det nedstrømsliggende habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Selvom Skelbæk ligger uden for Habitatområde 30, forventes den ændrede grødeskæring at bidrage positivt til gunstig bevaringstilstand for flere af de arter, der lever i eller i tilknytning til habitatområdet, eksempelvis 1096 Bæklampret. Den nedstrømsliggende Lerkenfeld Å er på den nederste strækning udpeget som Natura 2000-vandløb (Habitattype nr vandløb med vandplanter). Det er kommunens vurdering, at de ændrede grødeskæringsprincipper i Skelbæk vil yde et positivt bidrag til forvaltningen af Habitatområde 30 - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Habitatdirektivets bilag IV arter For de arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, forpligter medlemslandene sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger for en streng beskyttelsesordning. I Danmark findes der 36 dyrearter, som hører under bilag IV kategorien. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV og naturbeskyttelseslovens 29a kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i eller i området omkring Skelbæk, f.eks. markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, sydflagermus, vandflagermus, langøret flagermus, frynseflagermus, dværgflagermus, damflagermus, brandts flagermus og odder. Kommunen er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af bilag IV arter i området. Hvis arterne skulle have indfundet sig i området med den nuværende vedligeholdelse, vurderes det, at de ikke vil påvirkes negativ ved de foreslåede vedligeholdelsesbestemmelser, da områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes negativt. Rebild Kommune vurderer, at vedtagelsen af dette tillægsregulativ ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Tillægsregulativ for Skelbæk Side 31