Svar på spørgsmål til Budgetforslag

Transkript

1 Svar på spørgsmål til Budgetforslag

2

3 Indholdsfortegnelse 01 Udgifterne i forbindelse med at indføre PCR-test (infektion med B-streptokokker) i Region Hovedstaden, (GBS), sammenholdt med de forventede besparelser i udgifter til antibiotika og indlæggelsesdage? 7 02 Er der et overslag over, hvad det vil koste, hvis man indfører behandling for BED (tvangsoverspisning) på det nye center for spiseforstyrrelse på Ballerup? Hvorvidt vil der kunne etableres et ambulant udredningstilbud for unge (15 30-årige) med hjerneskader Administrationsudgifterne til Regional Udvikling Øvrig regional udvikling stiger fra 203 til 400 mio. kr. fra 2018 til Kan man løfte sløret for, hvorfor denne stigning er der? Ift. besparelsen på 198 mio. kr. bedes administrationen om, at udarbejde et forslag til, at hente besparelsen udelukkende fra ikke-kliniknære funktioner I forhold til forslag 1.5 Uddannelse af flere neonatologer: Hvordan forventes det foreliggende forslag, at påvirke de øvrige regioners muligheder for, at rekruttere/fastholde pædiatere og neonatologer og har forslaget været vendt med de øvrige regioner? Status for opkrævning af betaling for udlændinge, som behandles i Intensivering af praktiserende lægers brug af basislisterne, bl.a. for KOL medicin m.m. og samtidig sikre mere lighed i sundhed, idet flere borgere får råd til, at købe den medicin? Partnerskabsaftaler med kommunerne inden for psykiatrien. Hvorfor indgår disse aftaler ikke i sundhedsaftalen? Klager over behandlingen på Hillerød hospital vedr. manglende sammenhæng i behandlingen, fortravlet ekspedition og forglemmelser af booking af tider. Skyldes dette færre ressourcer end øvrige hospitaler eller dårlig ledelse? Erfaringer og effektiviseringspotentiale med videokonsultation Vedr. strategi for at styrke indførslen af ny teknologi i regionen udover Sundhedsplatformen, set i lyset af teknologibidraget Flere medicinske gevinster bl.a. gennem øget fokus på forebyggelse Hvordan er medarbejderne involveret i besparelsesprocessen på hospitalerne? Bornholms hospital, forsøgsordning med 1813 samt at akutte henvendelser skal klares af akutmodtagelsen Status over udbredelse af økologi og mad lavet fra bunden, økologimærker samt udeståender Status på implementeringen af patientansvarlig læge på regionens hospitaler, organisering af Patientforløb samt udvikling over de nærmeste år inkl. økonomi Det strukturelle problem i lægebudgettet på Bornholms Hospital Hvilke afdelinger har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet i 2018? Fordelingen af vakante stillinger samt fordeling af overarbejde og sygefravær på afdelingerne. 49

4 022 Hovedbegrundelsen for besparelserne på 198 mio. kr., når der tilføres 314 mio. kr.? Baggrunden for at udgifterne til medicin stiger med 190 mio. kr Forventede afskedigelser på ca. 80 personer fordeling på faggrupper samt fordeling af reduktion 55 på 627 årsværk på hospitalerne og i administrationen. 025 Reduktion i den centrale pulje til uforudsete udgifter vil føre til større decentrale puljer. Hvorvidt er det sket? Hvorvidt har hospitalerne indregnet ekstra til support til Sundhedsplatformen (SP)? Vedr. Frederiksberg/Bispebjerg Hospital indgår der i sparekataloget, at der en spareplan A, hvor der flyttes senge og personale fra Frederiksberg til Bispebjerg. Hvis denne plan gennemføres, hvad er der så tilbage på Frederiksberg-matriklen? Vil der f.eks. være en akutklinik og et psykiatrisk center? Vedr. lukning af patienthotel ved Hillerød, hedder det bl.a. at Hospitalsdirektionen vil i stedet afsøge mulighederne for anvendelse af lokalerne i Patienthotellet til andre patientnære formål. Hvad menes der med det, og giver det andre udgifter? På Nordsjællands Hospital omtales der besparelser ved at undersøge opgaveflytning fra medarbejdere med lang til kortere uddannelse. Hvorvidt er det noget, der også tages i anvendelse andre steder? Hvor mange af de i sparekataloget beskrevne tiltag, der allerede er besluttet og meldt ud hos de berørte grupper samt ønske om at se de indgivne høringssvar Hvad koster det at indkøbe og drifte 50 nye ekg-apparater til vores afdelinger, der ikke i forvejen har adgang til et ekg-apparat? Hvad koster det at indkøbe og drifte 30 nye blæreskannere til vores afdelinger, der ikke i forvejen har adgang til dette? Reduktion i bemandingen af Akutbilen på Bornholm Turisme og gæstedialyser på Bornholm Baggrund for effektivisering og besparelser vedr. FM Vedr. den foreslåede besparelse på patienthotellet på Hillerød Hospital. Hvilke patienter har hidtil brugt hotellet? Hvad vil der fremover ske med dem? Vedr. besparelse på behandlingen af de rygmarvsskadede, herunder nedlæggelsen af sengepladser Spareforslagene for Amager/Hvidovre hospital er meget overordnet beskrevet. Kan der siges mere om, hvad det konkret vil betyde for patienterne? Vedr. forslag om ændring af åbningstider bl.a. drop-in funktion på Radiologisk på HGH og andre steder, hvordan mødetidspunkterne vil passe borgerne Er de foreslåede ca. 80 sengelukninger en følge af de besparelser på 225 mio. kr., som Regionsrådet har besluttet at indhente eller af de samlede omprioriteringer på 434 mio. kr., som Regionsrådet blev præsenteret for på mødet om spareforslagene den 28. august 2018? Brug af eksterne konsulentydelser i forbindelse med undersøgelser, rapporter og analyser Vedr. 627 årsværk som vil blive berørt af sparekrav og omprioriteringer er de 81 som forventes afskediget en del af de 627? Hvor mange af de 627 forventes omplaceret, hvor mange vakante stillinger og hvor mange afskediget? 79

5 043 Hvordan ser belægningsprocenten ud på regionens gastro-kirurgiske- og medicinske afsnit, og hvor ofte opleves overbelægning? døgns til 5-døgns Herlev/Gentofte Hospital: Hvor mange patienter anslår vi har behov for at flyttes til andre afsnit og hvordan vil det påvirke belægningsprocenten på de afsnit, der skal modtage disse patienter i weekenden? Vedr. forslag om nedlæggelse af patienthotellet på Nordsjællands Hospital, udgift mhp. patienterne på patienthotellet alternativt skal være indlagt på en behandlende afdeling Respiratorbrugeres muligheder efter den vindende leverandørs produkt ikke kunne opfylde borgerens behov Vedr. rygmarvsskadede, herunder at fysiurgisk hospital, skal spares 1,2 mio. kr Vedr. forslag om lukning af patienthotellet Nordsjællands Hospital, patientindtag, udgift mhp. patienterne alternativt skal være indlagt på en behandlende afdeling samt lokalernes anvendelsesformål Rigshospitalets madspildsprojekt Vedr. flytning af sengeafsnit fra Frederiksberg til Bispebjerg om et fælles sundhedshus indgår i planerne for udviklingen af profilen for styrkelse af matriklens ambulante profil Status på planerne for et fælles sundhedshus i Helsingør? Vedr. at Rigshospitalet påtænker en reduktion af rehabiliteringssenge i Glostrup på i alt 6 senge, samt en nedlukning af 4 neurologiske senge på Blegdamsvej, som en effektivisering afledt af optimering af patientforløb og/eller arbejdstilrettelæggelse Nordsjællands Hospital: Projekt det nye FM : Rengørings- samt køkkenområdet Akutberedskabet 1813, sammenlægninger af administrative enheder, akutmedicin med mere: Er det muligt at sige hvilke borgere, besparelserne får konsekvenser for? Er der indeholdt en besparelse på Akutberedskabet over for mennesker med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed? Reducering af rengøringen i administrative områder Der ønskes en oversigt over regionens lejemål (ejendomme) med adresser samt lejemålenes størrelse og årlige husleje Kan der siges noget om, hvilke potentielle gevinster der vurderes, at kunne hentes ved at hæve regionens samlede udbudsprocent? Bliver lægesekretærer kategoriseret som administrativt eller klinisk personale i besparelseskataloget? Hvor mange lægesekretær-stillinger lægger besparelseskataloget op til, at der reduceres med? Vedr. flytning af sengepladser mellem Herlev- og Gentofte Hospitalers matrikler samt visitation til Gentofte Akutklinik i den sidste åbningstime samt sammenlægning af AK klinikkerne på Gentofte og Herlev Interne omprioriteringer for 215,6 mio. kr Den samlede reduktion af sengekapaciteten (i hele regionen) fordelt på henholdsvis kirurgiske og medicinske senge samt specifikt på Nordsjællands hospitaler. Endvidere om patienthotellet på Hillerød skal anvendes til en øgning af Hillerøds samlede sengekapacitet Hvad er der på nuværende tidspunkt gjort for at afhjælpe rekrutteringsproblemerne på Bornholms Hospital? 114

6 063 Under Herlev-Gentofte omtales der områder med rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Det ønskes nærmere belyst, herunder hvilke afdelinger? Under Herlev-Gentofte foreslås der en nedskæring i åbningstiden for Drop-In under Radiologisk. Hvilke funktioner udfylder Drop-In i dag og hvordan skal de udfyldes fremadrettet? Under regional udvikling er der en række aktiviteter, der kan tilsagnsbudgetteres. Hvor stort et beløb vil der kunne tilsagnsbudgetteres samlet, samt der ønskes en liste over de enkelte aktiviteter og deres evt. tilsagnsbudget Rigshospitalets spareforslag vedr. at alle raske førstegangsfødende skal føde ambulant og dermed ikke tilbydes overnatning, men derimod tilbydes et hjemmebesøg inden for 24 timer Bispebjerg Hospitals spareforslag, hvor sammenlægning med Frederiksberg fremrykkes, med reduktion af samlet 10 senge, bl.a. på hjerte- og gastromedicin. Hvordan hænger det sammen med overbelægning? Vedr. lukning af patienthotellet på Nordsjællands hospital, som skal give en besparelse på 6,6 mio. kr. mhp. patienterne på patienthotellet alternativt skal være indlagt på en behandlende afdeling Genåbning og drift af servicecentret for borgere med høreapparater, som tidligere lå på Audiologisk klinik på Bispebjerg Vedr. besparelser på Rigshospitalet - madspild Vedr. besparelser på Rigshospitalet ønskes udspecificeret de foreslåede besparelser på Rigshospitalets område på de to matrikler Stigning i budget til anskaffelse af insulinpumper og glukosesensorer Ydernumre på almenmedicinere samt uddannelsesstillinger inkl. økonomi til speciale i almen praksis Vedr. Samlet budgetforslag fra s Psykiatri til budget 2019: Hvor mange ekstra årsværk og fordelt på hvilke faggrupper, vil der blive tilført med det nye forslag på hhv. 6,3 mio. kr. ekstra i 2019 og 12,5 mio. kr. ekstra i de følgende år? Vedr. fødeafdelingen og børneafdelingen på det nye Bispebjerg Hospital: Kommer der en neonatal afdeling på den foreslåede fødeafdeling eller skal for tidligt fødte overføres til Rigshospitalet? Og risikerer mor og barn at blive skilt ad? 132

7 SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET Spørgsmål nr.: 001 Dato: 14. august 2018 Stillet af: Stinus Lindgren (B) Besvarelse udsendt den: 31. august 2018 Dato: 31. august 2018 Vi vil fra Radikale Venstre gerne have belyst følgende: Der er et generelt ønske om at nedbringe antallet af unødvendige indlæggelser og mindske brugen af antibiotika. Her ser vi en oplagt mulighed i forbindelse med behandling af gravide, der er i risiko for at have en aktiv infektion med gruppe B streptokokker (GBS). En ubehandlet GBS-infektion hos moderen kan være meget alvorlig for det nyfødte barn. Derfor benytter man i bl.a. profylaktisk antibiotikabehandling under fødslen for mødre i risikogruppen, ligesom mor og barn oftest vil være indlagt til observation i 1-2 døgn efter fødslen, også selv om flere af dem ikke har en infektion. I den forbindelse finder vi erfaringerne fra sygehusene i hhv. Kolding og Skejby interessante, hvor man nu anvender en PCR-test af gravide for at se, om de har en infektion. Det betyder, at man kun behandler fødende kvinder med antibiotika, hvis de rent faktisk har en GBS-infektion. En PCR-test er markant hurtigere at udføre end den anvendte metode i, hvor man dyrker bakterierne fra en urinprøve. Der er tale om timer versus dage. Begge hospitaler, der anvender den nye test, har set en dramatisk reduktion i antallet af antibiotikabehandlinger. Det betyder, at man sparer kritisk medicin, at man ikke indlægger nybagte forældre i 2 døgn uden grund, og at man undgår at gøre nybagte forældre unødigt nervøse. Vi vil gerne spørge om udgifterne i forbindelse med at indføre denne test i, sammenholdt med de forventede besparelser i udgifter til antibiotika og indlæggelsesdage I nedenstående svar gennemgås de faktorer, der har indflydelse på, hvad det vil koste at indføre testen i. Sundhedsfagligt råd (SFR) Gynækologi og Obstetrik og SFR Klinisk 7

8 Mikrobiologi er i gang med en faglig vurdering af værdien ved testning af gravide for gruppe B streptokokker ved hjælp af PCR-hurtigtest (Point Of Care Testing - POCT 1 ). Dette arbejde forventes færdigt i efteråret Hvor mange fødende, PCR-testen er relevant for, afhænger af, hvordan man vælger at anvende testen. Der er nogle grupper, man altid vil behandle (kvinder, der tidligere har fået et barn, der blev sygt af gruppe B streptokokker, kvinder der føder meget for tidligt). Herudover er der andre kvinder, man behandler anderledes (kvinder til planlagt kejsersnit, som behandles med en standardiseret antibiotisk behandling, det samme gælder kvinder med feber under fødslen). Desuden kan man vælge at anvende testen på risikogrupper (kvinder med langvarig vandafgang eller kvinder, der tidligere har haft gruppe B streptokokker). På den baggrund kan testen være relevant for eller 80% af de fødende afhængig af, hvordan man ud fra en faglig vurdering vælger at anvende den. Det betyder, at testen vil være relevant for fødende årligt i alt efter, hvordan testen anvendes. Der kan opstilles to forskellige scenarier for testning af gravide for gruppe B streptokokker: 1. Analysen laves på en Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (GenXpert) i laboratoriernes åbningstid. De tre Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger formentlig ikke have behov for nyt apparatur. Indkøbsprisen for analysekit er 420 kr. pr. test. Der skal tillægges bioanalytikerudgifter til analyse af prøven samt forsendelsesudgifter. 2. Analysen laves på en fødeafdeling. Her vil der skulle indkøbes nyt POCT-apparatur (indkøbspris på ABACUS GenomEra er kr.). Indkøbsprisen for analysekit er 145 kr. pr. test. Om PCR-testen kan laves af plejepersonalet eller skal laves af en bioanalytiker skal belyses. I de faglige miljøer pågår der, som nævnt indledningsvist, aktuelt en diskussion af anvendelse af screening og behandling i forbindelse med gruppe B streptokokker hos gravide/fødende. Endvidere arbejdes der i Den nationale guideline, arbejde med en retningslinje om emnet, som præsenteres i januar Fra faglig side anbefales det, at man afventer resultatet af det igangsatte arbejde forinden, der træffes beslutning om, hvordan screening og behandling af gruppe B streptokokker skal foregå i Region Hovedstaden. De opstillede senarier for testning af gravide for gruppe B streptokokker, medfører udgifter på mellem 3,0 mio. kr. og 12,7 mio. kr. det første år, alt afhængig af hvilken gruppe af fødende, den faglige anbefaling vurderer skal testes, samt hvilken afdeling der laver analysen. 1 POCT - Point-of-care tests er mediciske undersøgelser og tests, der kan udføres umiddelbart, hvor patienten befinder sig også kaldet bed-sideanalyser 8 Side 2

9 I de efterfølgende år vil der kunne reduceres med 1,1 mio. kr. årligt, hvis der implementeres den analysemetode, hvor der anvendes POCT apparatur på fødeafdelingerne. Hvilket generelt er den billigste analysemetode jfr. Tabel 1. Tabel 1: Udgifter ved indførelse af PCR-test af gravide Fødende der skal testes Scenarier kr Gynækologi og Obstetrisk afdeling stk. pris Anskaffelse POCT (5 stk) Pris analysekit/år 0, Lønudgifter, bioanalytiker pr. analyse I alt Klinisk Mikrobiologisk afdeling stk. pris Sendes med eksisterende transportordning Pris analysekit/år 0, Lønudgifter, bioanalytiker pr. analyse I alt Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange sengedage der kan reduceres med, når der endnu ikke er udarbejdet en anbefaling for, hvilken gruppe der skal testes. Desuden vil mange førstegangsfødende være indlagt mellem 1-2 dage, uanset om de har en infektion eller ej. Tendensen går dog i retning af, at også flere førstegangsfødende udskrives indenfor 24 timer. For at testen skal være økonomisk rentabel, vil der skulle reduceres med mellem 0,5 og 0,8 sengedage pr. test ved valg af den analysemetode, hvor analysen laves på fødeafdeling ved brug af et POCT-apparat. Forskellen i hvad der skal reduceres med, skyldes udgifter til apparaturanskaffelsen det første år. Tabel 2: Test er økonomisk rentabel ved reduktion af antal sengedage pr test Fødende der skal testes Scenarier Breakeven pris pr. sparet sengedag Antal sengedage Udgifter pr. sengedag 0,8 Reduktion i sengedag pr. test 0,8 0,6 Reduktion i sengedag pr. test ekskl apparatur 0,5 0,5 9 Side 3

10 På de gynækologiske og obstetriske afdelinger, som varetager de fødende, var antibiotikaforbruget på i alt 0,09 mio. i 2017, dvs. besparelsespotentialet på antibiotika er relativt beskedent. Alt afhængig af hvilken gruppe af gravide, der testes, kan det medføre, at flere testes positive og sættes i behandling, hvormed forbruget af antibiotika vil stige. Fordelen er dog, at det kun er de patienter, som har en aktiv infektion, der behandles med antibiotika. 10 Side 4

11 Spørgsmål nr.: 002 Dato: 17. august 2018 Stillet af: Annette Randløv (B) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Jeg kan forstå, at psykiatrien langt hen ad vejen bliver skånet for besparelser i næste års budget og at der tilføres midler. Er der et overslag over, hvad det vil koste, hvis man indfører behandling for BED (tvangs-overspisning) på det nye center for spiseforstyrrelse på Ballerup? Antallet af potentielle BED patienter i Danmark anslås til omkring , hvilket er flere end antallet af anoreksipatienter (ca ) og bulimipatienter (ca ) til sammen. Hvis s andel af patienter med spiseforstyrrelser svarer til regionens samlede befolkningsandel, vil 30 pct. af anoreksi- og bulimipatienterne være hjemmehørende i regionen, svarende til patienter. Under samme forudsætning vil 30 pct. af BED-patienterne være hjemmehørende i, svarende til patienter. På anoreksi- og bulimiområdet for både voksen og børneområdet anvender i dag cirka 28 mio. kr. årligt. Antages det, at udgiften til én BED patient svarer til udgiften til én anoreksi patient vil udgiften til BED behandling udgøre omkring 39,9 mio. kr. årligt. s Psykiatri oplyser, at man ikke har den fornødne fysiske kapacitet til at starte en sådan behandling op. Erfaringer med behandling af BED i I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for var der afsat midler til at indhente erfaringer med behandling af BED. Behandlingen blev iværksat i s Psykiatri på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Ingen andre regioner fik ressourcer til at afprøve behandling af BED. I foråret 2016 blev der afholdt en konference i samarbejde med blandt andre Sundhedsstyrelsen om evalueringen af behandlingstilbuddet. Afprøvningen har medført at s Psykiatri har udviklet et behandlingsprogram (behandlingspakke), som har vist god effekt. Der blev imidlertid ikke afsat ressourcer til, at behandlingstilbuddet kunne videreføres og gøres landsdækkende efter satspuljebevillingens udløb ved udgangen af

12 Baggrunden er blandt andet, at BED ikke er registreret som en selvstændig diagnose i det diagnosesystem (ICD-10), som anvendes i Danmark og resten af Europa, og som er med til at afgrænse, hvad der formelt anerkendes som sygdom. Det er forventningen at BED vil blive en selvstændig diagnose i forbindelse med den kommende revision, ligesom den allerede er i det diagnosesystem (DSM), der anvendes i USA, Canada og Australien. 12 Side 2

13 Spørgsmål nr.: 003 Dato: 20. august 2018 Stillet af: Karin Friis Bach (B) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Jeg vil hermed gerne spørge administrationen om, hvorvidt der vil kunne etableres et ambulant udredningstilbud for unge (15-30-årige) med hjerneskader, sådan som det er beskrevet i vedhæftede brev. Jeg vil også gerne høre administrationens kommentarer og evt. forslag vedr. denne idé. Endvidere vil jeg høre, om det er korrekt, at tilbuddet kan etableres for 1,5 mio. kr. årligt? Det er administrationens vurdering, at det beskrevne tilbud vil være meget relevant at etablere af de årsager, som fremgår af bilaget. Hertil kommer, at relevante faglige miljøer har været kontaktet, og de støtter alle uforbeholdent op om projektet og væsentligheden heraf. Der vil være tale om at genetablere et tilbud, som tidligere har været finansieret via nationale midler, og som er positivt evalueret. Endvidere vil det være i overensstemmelse med regionens indsats på hjerneskadeområdet, bl.a. implementeringsplan for forløbsprogram for børn og unge med erhvervet hjerneskade. Efter kontakt med Neurocenteret på Rigshospitalet er det administrationens vurdering, at der bør afsættes 1,8 mio. kr., hvilket er er baseret på et opdateret budget med udgangspunkt i erfaringerne fra projektet. 13

14 Bilag til spørgsmål 003 Der er behov for et hospitalsbaseret, ambulant udredningstilbud til unge (15-30 årige) med følger efter senhjerneskader I rammes ca. 280 unge mellem 15 og 30 år hvert år af hovedtraume, apopleksi eller anden sygdom i hjernen. Godt 1/3 får efterfølgende varigt funktionstab og handicap. Unge befinder sig i en psykosocial sårbar livsfase. At få en hjerneskade i netop denne del af livet, kan kaste den unge, og dennes pårørende, ud i en umiddelbart uoverskuelig situation med behov for omfattende støtte og rehabilitering. En hjerneskade hos en ung kan have afgørende negativ betydning for identitetsudvikling, mulighed for at færdiggøre uddannelse, få job og etablere et selvstændigt familieliv. Sundhedsministeriet afsatte projektmidler i 2012, bl.a. til at foretage en afprøvning af en særlig ambulant udredningsfunktion for unge med erhvervet hjerneskade. Projektet er nu afsluttet. En evalueringsrapport fra COWI er særdeles positiv og anbefaler at projektet videreføres som permanent tilbud. Region Hovedstaten bør, med afsæt i de positive erfaringer fra Projekt Styrket Indsats for unge med erhvervet hjerneskade, etablere et permanent tilbud om ambulant tværfaglig udredning til de ca. 100 unge, der har brug for opfølgende ambulant og specialiseret udredning. Ambulatoriet skal bemandes tværfagligt med læge, neuropsykolog, logopæd, ergo- og fysioterapeut samt en koordinator, der har fokus på at etablere et tæt tværsektorielt samarbejde. Ambulatoriet bør placeres som en integreret del af de allerede eksisterende ambulante funktioner på Klinik for Højtspecialiseret Neurorehabilitering, som fra 2020 flyttes til det nybyggede rehabiliteringshospital på Rigshospitalet - Glostrup. Med en placering her, gives der maksimale muligheder for at optimere driften. Samtidig får patienterne adgang til den betydelige ekspertise indenfor neurorehabilitering, som samles her. Under forudsætning af denne placering, skønnes at forløb for ca. 100 nye patienter årligt, med gennemsnitligt tre besøg, vil kunne etableres for 1,5 mio. kr. /år. Birgitte Hysse Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Neurocenter Rigshospitalet Morten Lorenzen Direktør Hjerneskadeforeningen 14

15 Spørgsmål nr.: 004 Dato: 21. august 2018 Stillet af: Jacob Rosenberg (I) Besvarelse udsendt den: 31. august 2018 Dato: 31. august 2018 Jeg vil gerne stille følgende budgetspørgsmål: I det udsendte forslag til budget på side 15 ses i tabellen, at udgiften til erhvervsudvikling i 2018 er 119,8 mio. kr. og herefter 0 kr. årligt i tråd med bortfald af dette område fra det regionale arbejdsområde. Imidlertid ser man nogle linjer længere nede, at administrationsudgifterne til Regional Udvikling er 18,7 mio. kr. i 2018 og 19,3 mio. kr. i Det undrer mig, at administrationsudgifterne til dette område ikke reduceres, når der bortfalder et helt arbejdsområde (erhvervsudvikling). Jeg vil derfor bede om en redegørelse for dette. I henhold til budget- og regnskabssystemet for regioner skal regionens økonomi fordeles på regionens tre aktivitetsområder: sundhedsområdet, det sociale område og regional udvikling. Langt den overvejende del af økonomien kan henføres direkte til et af de tre områder, herunder den del af administrationen, som udelukkende er beskæftiget med et af de tre områder. For det regionale udviklingsområdes vedkommende fremgår budgettet, som kan henføres direkte til administration, af tabellen side 95 og udgør 101,9 mio. kr. i 2019 fordelt med 87,8 mio. kr. til løn og 14,1 mio. kr. til øvrig drift. Af lønudgiften vedrører cirka halvdelen miljøområdet, mens 2,7 mio. kr. af øvrig drift er bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Den del af administrationsudgiften, der ikke direkte kan henføres til et af de tre aktivitetsområder, skal ifølge budget- og regnskabssystemet for regioner fordeles mellem de tre områder efter en fordelingsnøgle, der afspejler, hvor meget de tre områder trækker på den centrale administration. Det er denne del af administrationsudgiften, også benævnt den indirekte administrationsudgift, der fremgår af tabellen side 15, og som for regional udvikling udgør 19,3 mio. kr. i Da det er valgt at anvende en fordelingsnøgle svarende til de tre aktivitetsområders økonomiske volumen, som for sundhedsområdet og regional udvikling er den økonomiske ramme, som er fastsat i økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner, vil en mindre ramme for et område alt andet lige betyde en mindre andel af de indirekte administrationsudgifter. Når budgettet til erhvervsudvikling således falder væk, vil det give en mindre indirekte administration. 15

16 Da aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti endnu ikke er formelt politisk godkendt i Folketinget, vil der først ske en regulering af regionernes økonomi i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet og det kommunale udviklingsbidrag i Der budgetteres derfor med den eksisterende finansiering af området, men for at synliggøre at der kommer en ændring i 2019 er det hidtidige budget til erhvervsudvikling fjernet og flyttet til en teknisk reserve under øvrig regional udvikling. Denne omfatter både de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Herunder at den indirekte administrationsudgift, der fordeles til det regionale udviklingsområde, alt andet lige vil falde med 3,5 mio. kr. i 2019 som følge af bortfaldet af budgettet til erhvervsudvikling. 16 Side 2

17 Spørgsmål nr.: 005 Dato: 21. august 2018 Stillet af: Jacob Rosenberg (I) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Jeg vil gerne stille følgende budgetspørgsmål: Øvrig regional udvikling stiger fra 203 til 400 mio. kr. fra 2018 til 2019 (tabellen side 15). Kan man løfte sløret for, hvorfor denne stigning er der? Som følge af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmeindsatsen bortfalder regionens budget til erhvervsudvikling. Eftersom aftalen først bliver formelt politisk vedtaget i næste folketingssamling bliver regionens finansiering til det regionale udviklingsområde først ændret ved midtvejsreguleringen i Stigningen i budgettet til øvrig regional udvikling kan primært forklares ved, at der indtil den ændrede finansiering udmøntes er afsat en teknisk reserve under øvrig regional udvikling på 184,8 mio. kr. Dette omfatter den samlede økonomiske konsekvens af aftalen om erhvervsfremmeindsatsen. 17

18 Spørgsmål nr.: 006 Dato: 21. august 2018 Stillet af: Jacob Rosenberg (I) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Jeg vil gerne stille følgende budgetspørgsmål: Man har bedt hospitalerne om, at komme med forslag til besparelser for 198 millioner kroner. Det er bekymrende, at vi på denne måde risikerer en yderligere reduktion i det klinik-nære personale. Jeg vil derfor bede administrationen om at udarbejde et forslag til at hente denne besparelse (198 mio. kr.) udelukkende fra ikke-kliniknære funktioner. Det kan både være fra central administration, perifer administration, personale i klinikken uden patientkontakt, Center for IT, osv. osv. Det vil være til stor hjælp i den videre budgetproces, ikke fordi det hele skal ende sådan, men som et inspirations-katalog til de videre forhandlinger. Det fremgår af de indkomne forslag til besparelser fra hospitalerne, at man i forbindelse med udarbejdelse af forslagene, så vidt muligt, forsøger at minimere besparelserne tæt på patienterne. Hospitalerne lægger endvidere vægt på, at administrative funktioner mindst bærer deres forholdsmæssige andel af besparelsen. Det er administrationens vurdering, at hospitalerne har den bedste indsigt i de lokale forhold til, at kunne udmønte besparelserne mest hensigtsmæssig, og således at patientbehandlingen berøres mindst muligt af besparelserne. Der indgår f.eks. besparelser på det administrative område på samlet ca. 60 mio. kr. Heraf indgår besparelser på koncerncentrenes område med 20 mio. kr., hvilket blev aftalt i budgetaftalen for Denne besparelse på koncerncentrenes område er med budgetaftalen fra 2018 forudsat, at stige til 40 mio. kr. i 2020, 60 mio. kr. i 2021 og 80 mio. kr. i Det bemærkes, at regionens samlede budget for 2019 forøges med 311 mio. kr. sammenholdt med budget Og at der i budgetforhandlingerne er afsat midler til politisk prioritering svarende til 124 mio.kr i 2019, hvilket skal ses i forhold til besparelser på hospitalerne for 198 mio.kr. 18

19 Det er et politisk valg, om man ønsker, at gennemføre yderligere besparelser på de centrale administrative funktioner ud over de i forvejen aftalte besparelser. Koncerncentrenes primære opgave er, at understøtte driften af regionens kerneopgaver, herunder hospitalerne. Besparelser på koncerncentrene vil således kunne påvirke hospitalernes daglige drift gennem f.eks. en ringere service omkring it-support, udviklingsopgaver på it og medico-området, forsyning og logistik, den tekniske drift, HR-området, lønudbetaling etc. Koncerncentrene løser endvidere en række myndighedsopgaver og betjening af det politiske niveau. Besparelserne vil få konsekvenser for understøttelsen af hospitalernes driftsopgave og varetagelsen af myndighedsopgaver. Vedr. varetagelsen af myndighedsopgaver kan det føre til længere sagsbehandlingstider og ventetid for borgerne. Med henblik på inspiration til eventuelle yderligere besparelser i koncerncentrene samt konsekvenser af disse henvises til budgetspørgsmål 004 fra budgetprocessen , jf. vedlagte. 19 Side 2

20 Bilag til spørgmål 006 SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET Spørgsmål nr.: 004 Dato: 15. august 2017 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: 28. august 2017 Mail Dato: 28. august 2017 Jeg har en række spørgsmål til budgettet. Hvor stor en procentvis besparelse på lønsummen vil det være, hvis man skal tilvejebringe 60 mio. kr. til omprioriteringer indenfor administration (sundhed), CIMT og CHR? Hvilke konsekvenser vil det få for løsning af en række opgaver, hvis man sparer 60 mio. kr. tilsammen indenfor følgende områder: Administration (sundhed), Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT), samt Center for HR? Hvor stor en del af lønsummen i administrationen (sundhed), Center for HR, samt CIMT er finansieret af indtægter udefra? Der ønskes nævnt eksempler på ekstern finansiering af regionens opgaver indenfor områderne. Hvor stor en del af nettodriftsudgifterne indenfor administration (sundhed), Center for IT, Medico og Telefoni og Center for HR udgøres af lovmæssige opgaver, som f.eks. afsættelse af midler til tjenestemandspensioner, barselsfond, servicering af registre, arbejdsmiljøindsats eller lignende? Pkt. 1: Procentvis besparelse på lønsummen ved en reduktion på 60 mio. kr.: På koncerncentrenes område er der allerede, som andel af den generelle besparelse i budget 2018, indarbejdet en samlet reduktion på 12,8 mio. kr., fordelt på løn og øvrig drift med hhv. 3 og 9,8 mio. kr. Og i lighed med hospitalerne, har koncerncentrene derudover overført lønbudget til driftsog udviklingsorganisationen vedrørende Sundhedsplatformen svarende til 9,9 mio. kr. I budget 2018 er der endvidere en yderligere besparelse på 6 mio. kr. som følge af beslutning i budget 2017 vedrørende etablering af Koncernregnskab. Herudover er der udarbejdet et katalog over mulige besparelser, jf. ITA-udvalgets beslutning, indeholdende forslag til reduktioner til budgettet på samlet 18,4 mio. kr., som i overvejende grad vil berøre den centrale del af administrationen. Dette betyder, at den centrale administration allerede bidrager forholdsmæssigt mere til besparelser i 2018 end hospitalerne. 20

21 En besparelse på 60 mio. kr. svarer til en procentvis besparelse på 6 % af det samlede lønbudget på administrationsområdet. Dette vil svare til en reduktion på mindst 100 årsværk alt efter stillingskategori. Ved en besparelse af denne størrelsesorden, vil afskedigelser ikke kunne undgås. Lønbudgettet er i beregningen opgjort ekskl. de dele af lønbudgettet som afholdes centralt, men som vedrører hospitalernes drift, det gælder barselsfond, det samlede elevlønbudget, lægelig videreuddannelse etc. Efter korrektion for de nævnte poster udgør lønbudgettet for den centrale del af organisationen koncerncentrene med undtagelse af Center for Ejendomme - 1 mia. kr. Lønbudgettet omfatter også løn, der ikke kan betegnes som administration i klassik forstand, det gælder eksempelvis løn til medico-teknikere, it-support for hospitalerne og andre funktioner, som skal løser opgaver og understøtter driften på hospitalerne. Besparelsen på administrationen på 12,8 mio. kr. og en effektuering af forslag i kataloget med mulige besparelser på 18,4 mio. kr. vil få konsekvenser. Hvis der derudover tillægges en årlig besparelse på 60 mio. kr. (stigende til 240 mio. kr. over fire år) vil det få betydelige og mærkbare konsekvenser. Pkt. 2: Konsekvenser for løsning af en række opgaver ved en reduktion på 60 mio. kr.: I det følgende beskrives konsekvenserne af en besparelse på 60 mio. kr. Helt overordnet vil en reduktion på 60 mio. kr. betyde, at der vil komme konsekvenser som vil kunne mærkes af borgere, patienter, hospitalsmedarbejdere og beslutningstagere. Helt overordnet drejer det sig om længere svartider og langsommere sagsbehandling, patientsikkerhed, og ikke mindst regionens mulighed for strategisk at arbejde med omstilling og udvikling af sundhedsvæsenet. Endelig vil besparelserne kunne medføre, at arbejdet med både langsigtet og kortsigtet effektivisering reduceres, fx strukturelle omlægninger med henblik på effektiviseringer eller muligheden for at realisere indkøbsbesparelser. Helt generelt og på tværs af fagområder vil det betyde: Længere svartider og ringere service i forhold til borgerhenvendelser Forringelser i kvalitet og service i forhold til understøttelse af hospitalernes drift og patientbehandling Produktiviteten på hospitalerne vil blive påvirket negativt Tilfredshed hos medarbejderne på hospitalerne vil blive påvirket af den ringere centrale service og support Det bliver sværere at understøtte de politiske processer i med leverancer til tiden og i ordentlig kvalitet Det bliver sværere at følge op på og implementere politiske initiativer, som besluttes nationalt eller regionalt Muligheden for strategisk at arbejde med udviklingen af sundhedsvæsenet reduceres. 21 Side 2

22 Nedenfor er en mere detaljeret gennemgang af de forventede konsekvenser - der selvfølgelig skal ses i sammenhæng med den konkrete prioritering af udmøntningen af en besparelse af den angivne størrelse. Forlænget svartid i it-servicedesk og nedsat service på on-site support Langsommere responstid på fejlmeldt medicoteknisk udstyr Længere leveringstid på ønskede ændringer til it-systemer (changes) fra klinikere Langsommere responstid på nedbrud i it-infrastruktur Langsommere problemløsning på fejlmeldte it-systemer Langsommere eksekvering på projekter og udviklingsønsker på it-området Reduceret kapacitet til at imødekomme fællesoffentligt og tværregionalt samarbejde på it området Reduceret kapacitet til styringsopgaver indenfor informationssikkerhed Længere svartider og langsommere sagsbehandling i forbindelse med klagesagsbehandling på tandlægeområdet Mindre tilgængelighed og længere svartider for patienterne ifm. tilbud om patientvejledning og vejledning om frit sygehusvalg Reduktion i kvalitet og kontrol af afregningen på området fremmede sygehuse med et samlet budget på 1 mia. kr. med risiko for øgede udgifter på området. Der sker en reduktion i muligheden for optimal kapacitetsudnyttelse af udrednings og behandlingskapaciteten på tværs af regionens kliniske afdelinger Det bliver sværere at understøtte udviklingen i forhold til at inddrage patienter og pårørende Det bliver sværere at understøtte udviklingen af det tværsektorielle samarbejde, herunder indsatser vedr. sammenhængende patientforløb, lighed i sundhed og forebyggelse Der vil blive analyseret og fulgt op på færre af de alvorlige utilsigtede hændelser Der bliver mindre understøttelse af kvalitets- og patientsikkerhedsorganisationen fx risikomanagere, kliniske databaser, ernæringskomite og hygiejnekomite Der sker en reduktion i kvalitet og kontrol af afregningen på praksisområdet med et samlet budget på 6,5 mia. kr. med risiko for øgede udgifter på området. Længere sagsbehandlingstider og mindre kvalitet i forbindelse med ansættelser Længere sagsbehandlingstider og mindre kvalitet i forbindelse med lønbehandling Kvalitetsforringelser på lønafstemning og controlling Ringere mulighed for at rådgive og yde bistand i personalesager Kvalitetsforringelser i understøttelsen af hospitaler om vagtplanlægning og fremmødeplaner Reduceret indsats i forhold til at rekruttere og ansætte elever Reduktioner i lederudviklingsprogram og organisationsudvikling Kvalitetsforringelser i indsats i forhold til at sikre efteruddannelse og kompetenceudvikling for de sundhedsprofessionelle, der imødekommer fremtidens patientbehandling Ringere indsats, der understøtter regionens strategiske indsatser omkring helhedstænkning, tværfaglighed, optimering af anvendelsen af personaleressourcer og digitalisering. Påvirke niveauet for samarbejde og understøttelse af arbejdet i MED-organisationen Arbejdet med at højne kvaliteten i og standardiser den skriftlig patientkommunikation nedlægges eller nedprioriteres Reduktion af regionens kommunikation med patienter, borgere, medarbejdere, og medier Reduktion i muligheder for at synliggøre regionens resultater og indsatser 22 Side 3

23 Den proaktive presseindsats nedprioriteres, hvilket vil reducere synligheden af eksempelvis regionsrådsbeslutninger, regionale resultater med mere Desuden vil den løbende dialog med regionens borgere på de sociale medier, herunder produktion af levende billeder, blive reduceret. Besvarelse af færre pressehenvendelser Reduktion i kommunikationsrådgivningen af talspersoner. Dette kan påvirke regionens omdømme negativt. Ophør med deltagelse i den fællesregionale og årligt tilbagevendende begiveheder, som eksempelvis Åbent Hus Dag for de nye byggerier. Reduktion i indsatsen for at skabe synlighed om valget til Regionsrådet og styrke valgdeltagelsen, En forringet service i forhold til jurastøtte til kontraktforhandlinger vedr. patenter mv. Kvalitetsforringelser i forhold til fondsansøgninger til forsknings midler mv. Manglende mulighed for at understøtte arbejdet med medarbejderdrevet innovation, Kvalitetsforringelser i forhold særligt prioriterede områder som personlig medicin og sundhedsdata samt det forsknings strategiske arbejde generelt Kvalitetsforringelser og reduktioner i serviceringen med ledelsesinformation og data, som understøtter den daglige hospitalsdrift og driftsmålstyringen Længere svartider og ringere service vedr. fakturabehandling med mulige forsinkelser i betalinger til regionens leverandører Reduktioner i controllingopgaver, der sikrer overholdelse af regler omkring forvaltningen af offentlige midler og revisionskrav Gennemførelse af færre udbud og dermed færre indkøbsbesparelser og manglende overholdelse af EU-lovgivningen Udarbejdelse af færre analyser med konsekvenser for regionens evne til at gennemføre strukturelle effektivisering og sikre den nødvendige prioritering af ressourceanvendelsen Kvalitetsforringelser i den løbende økonomiopfølgning Kvalitetsforringelser i budgetarbejdet og udarbejdelse af beslutningsoplæg Mindre opfølgning og controlling i forhold til de store hospitalsbyggerier Nedprioritering af det mere strategiske arbejde med f.eks. OPI-samarbejder, hvorved der er risiko for at vi går glip af mulige indtægter/undgår fremtidige udgifter. Overskridelse af frister ved aktindsigtssager Længere svartider på regionsrådsspørgsmål Nedprioritering af administrativ støtte til regionsældrerådet og regionshandicaprådet Udvikling af kvalitet i sager til udvalg og regionsråd Kvalitetsforringelser i forhold til udvalgsbetjening Reduceret betjening og support til regionsrådets medlemmer i forbindelse med regionsrådsmøder Forlænget sagsbehandlingstid ved regionsrådets medlemmer mødeafregning Nedprioritering af det overordnede strategiske arbejde i regionen, fokus og forenkling og de strategiske indsatsområder Pkt. 3: Hvor stor en del af lønsummen finansieres af indtægter udefra: Samlet finansieres ca. 30 mio. kr. af lønsummen ved indtægter udefra. Lønsummen vedrørende den indtægtsdækkede virksomhed indgår ikke i det samlede lønbudget på 1 mia. kr., fordi en besparelse på disse områder modsvares af en tilsvarende lavere indtægt. 23 Side 4

24 Inden for administrationen er der følgende områder med indtægtsdækket virksomhed: Varetagelse af sekretariatsfunktion for regionerne på udvalgte områder: o Sekretariat for moderniseringsudvalget på speciallægeområdet o Sekretariat for den nationale indsats vedrørende Aktiv Patientstøtte o Sekretariat for Tværregionalt forum for koordinering af medicin Gennemførsel af evalueringsopgaver og brugertilfredshedsundersøgelser i Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse for eksterne parter som eksempelvis kommuner og regioner. Understøttelse af s rekruttering og kompetenceudvikling af nuværende og fremtidige personaleressourcer: o Uddannelses- og kursusaktiviteter til læger og sundhedspersonale, hvor indtægterne kommer fra eksterne samarbejdspartnere, herunder Københavns Universitet, Sundhedsstyrelse og Danske regioner, o Lægelig Videreuddannelse Øst, indtægter fra Region Sjælland for deres andel, o Ekstern forskning og internationale samarbejdsprojekter primært omkring simulationstræning. Pkt. 4: Hvor stor en del af nettodriftsudgifterne udgøres af lovmæssige opgaver: I udgangspunktet er alle opgaver der udføres af lovpligtigt, idet opgavevaretagelsen enten er forankret i Regionsloven, eller anden lovgivning og overenskomster mv. Jf. besvarelsen under punkt 2 vil en besparelse på 60 mio. kr. svarende til en reduktion på 6 % have indflydelse på kvalitet og service på forskellige områder. 24 Side 5

25 Spørgsmål nr.: 007 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Karin Friis Bach (B) Besvarelse udsendt den: 30. august 2018 Dato: 30. august 2018 Jeg har nogle uddybende spørgsmål i forhold til forslag 1.5 Uddannelse af flere neonatologer: 1. Hvordan forventes det foreliggende forslag, at påvirke de øvrige regioners muligheder for, at rekruttere/fastholde pædiatere og neonatologer? (Vil man fx kunne forestille sig, at pædiatere fra andre regioner søger til Rigshospitalet for, at kunne få en overbygning i neonatologi?) 2. Har forslaget været vendt med de øvrige regioner i forhold til, at sikre de løsninger, der på landsplan er mest optimale? Ad 1. Der er et tæt samarbejde mellem og Region Sjælland om ekspertuddannelsen i neonatologi. Speciallægerne i ekspertuddannelsesforløb er nu, og vil fortsat være ansat på en lokal BørneUnge afdeling, hvor en stor del af den neonatologiske uddannelse finder sted. Lægerne får orlov til ansættelse på den højt specialiserede afdeling, for at tilegne sig de højt specialiserede kompetencer, hvorefter speciallægen vender tilbage til sin afdeling. Ved en udvidelse af uddannelseskapaciteten på Rigshospitalets Neonatalklinik, vil ansættelserne her derfor primært blive givet til speciallæger på BørneUnge afdelinger i og Region Sjælland. En udvidelse af uddannelseskapaciteten vil derfor næppe med vores nuværende viden - få negativ indflydelse på fastholdelse og rekruttering i landets øvrige regioner. Ekspertuddannelsen i neonatologi i Region Syd er for en stor del i samarbejde mellem de lokale Børneafdelinger og BørneUnge afdelingen ved Odense Universitetshospital, mens ekspertuddannelserne i Region Midt og Region Nord er i samarbejde med BørneUnge afdelingen ved Skejby Sygehus. Der er enkelte speciallæger fra Region Syd, Midt og Nord, som har en del af deres ekspertuddannelse på Rigshospitalets Neonatalklinik, men omfanget er ikke stort. Ad 2. Forslaget har været vendt med BørneUnge afdelingerne i Region Sjælland, som er den region, Region Hovedstaden har det tætteste samarbejde med. Se desuden svar til spørgsmål 1. 25

26 Spørgsmål nr.: 008 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Der ønskes en status for opkrævning af betaling for udlændinge, som behandles i? Hvem betaler nu? Hvordan afregnes mv.? Hvad er den videre proces? Opgørelsen af udgifterne til udlændinges behandling i Danmark er forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes, at registreringen at bopæl for denne gruppe desværre ikke altid er præcis i de relevante sundhedsregistre. For 2016 udarbejdede et skøn for udgifterne til behandling af udlændinge på mio.kr. Der er nu udarbejdet et tilsvarende skøn for 2017, hvor udgifterne skønnes at være i intervallet mio.kr. Der er således grund til at tro, at udgifterne stort set har været af samme størrelse i de 2 år. Afregningsmæssigt følger den gældende lovgivning. Enheden for Sundhedsjura har udarbejdet en vejledning om reglerne for selvbetaling: Selvbetaler planlagt sygehusbehandling af udenlandske patienter mod betaling. Hospitalerne skal følge denne vejledning. Vejledningen redegør bl.a. for, hvilke rettigheder patienterne har afhængig af det land, de kommer fra, og hvilke oplysninger, det er nødvendigt for afdelingerne at indhente om patienterne. Sundheds- og ældreministeriet har netop sendt et udkast til ændring af sundhedsloven i høring. Ændringen går ud på betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark. Ifølge udkastet skal loven træde i kraft 1.juli Forslagets sigte er, at regionerne alene i undtagelsestilfælde yder sygehusbehandling til personer uden bopæl i Danmark vederlagsfrit. Det betyder, at det nu også bliver muligt, at opkræve betaling for behandling for patienter, hvor det ikke før har været muligt, fx for akut behandling til privatforsikrede i et EUI/EØS-land eller Schweiz. Såfremt lovforslaget vedtages, vil det være en anledning til at analysere arbejdsgangene omkring registrering af afregningsoplysninger, ligesom det vil give anledning til at vurdere, hvordan den bedst mulige understøttelse af afregningen kan ske i Sundhedsplatformen. 26

27 Spørgsmål nr.: 009 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Kan vi intensivere praktiserende lægers brug af basislisterne, bl.a. for KOL medicin, og dermed reducere udgifterne til medicin og samtidig sikre mere lighed i sundhed, idet flere borgere får råd til, at købe den medicin, de har brug for? Svaret på nærværende budgetspørgsmål tager udgangspunkt i svaret på politikerspørgsmål (RR ) stillet 25. maj 2018 af Anne Ehrenreich (V). Læger har som udgangspunkt fri ordinationsret inden for rammerne af lægeløftet. I henhold til lægeløftet skal læger ordinere med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn. Basislisten giver forslag til 1. valg af lægemidler til voksne til de mest almindelige indikationsområder i praksissektoren f.eks. astma, KOL, forhøjet blodtryk mv. Listen kan guide lægen ved opstart og revurdering af en medikamentel behandling. Anbefalingerne på Basislisten tager højde for følgende kriterier: Dokumentation for effekt, bivirkninger samt hensynet til bekvem dosering og pris. Anbefalingerne koordineres med anbefalingerne for s hospitaler. Link til: Basislisten Sundhed.dk Viden om Basislisten udbredes via nyhedsbreve, sundhed.dk, temadage, konsulentbesøg, efteruddannelsesgrupper, konferencer mv. Basislisten er udarbejdet af Medicinfunktionen for Praksissektoren. Indsatserne for rationel medicinanvendelse og anvendelsen af Basislisten evalueres løbende af KAP-H (Kvalitetsudvikling for almen praksis i ) og regionens klinisk farmakologiske afdeling. På den baggrund vurderes det, om der skal iværksættes nye initiativer. I 89 i overenskomsten om almen praksis fastslås det, at lægen er forpligtiget til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægemiddelordinationer. Der er således via overenskomsten mulighed for, at samarbejdsudvalget kan følge lægernes ordinationsmønster. Samarbejdsudvalget har prioriteret dialogbaserede indsatser, der kan fremme rationel lægemiddelordination og anvendelse af Basislisten. Der er således et kontinuerligt fokus på rationel farmakoterapi, herunder anvendelse af Basislisten, i samarbejdet mellem administrationen og praktiserende læger. 27

28 Center for Sundhed Bilag til spørgsmål 009 POLITIKERSPØRGSMÅL B Telefon Direkte Journal-nr.: Ref.: lask0005 Dato: 3. juli 2018 Spørgsmål nr.: RR Dato: 25. maj 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 3. juli 2018 I opfølgning af regionsspørgsmål 168/17 vil jeg gerne høre, hvordan vi i sikrer os, at basislisten med anbefalinger om den billigste medicin implementeres af vores praktiserende læger, hvilket både vil sikre patienterne billigere medicin og samfundet mere sundhed for pengene. Har sagen på noget tidspunkt været rejst i samarbejdsudvalget for praktiserende læger, og hvad har drøftelsen resulteret i? Kunne vi evt. rejse sagen på ny i samarbejdsudvalget og i Regionshandicaprådet? Drøftes spørgsmålet i Danske Regioner? Hvordan kan vi få mere fokus på implementering af basislisterne i almen praksis? Kunne opdateringerne af basislisten blive gjort mere transparente? Læger har som udgangspunkt fri ordinationsret inden for rammerne af lægeløftet. I henhold til lægeløftet skal læger ordinere med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn. Basislisten giver forslag til 1. valg af lægemidler til voksne til de mest almindelige indikationsområder i praksissektoren fx astma, KOL, forhøjet blodtryk mv. Listen kan guide lægen ved opstart og revurdering af en medikamentel behandling. Anbefalingerne på Basislisten tager højde for følgende kriterier; dokumentation for effekt, bivirkninger samt hensynet til bekvem dosering og pris. Anbefalingerne koordineres med anbefalingerne for s hospitaler. Af de 25 mest hyppigt anvendte lægemidler er 24 anbefalet på Basislisten. Indikationsområdet for det 25. lægemiddel er ikke omfattet af Basislisten. Viden om Basislisten udbredes via nyhedsbreve, sundhed.dk, temadage, konsulentbesøg, efteruddannelsesgrupper, konferencer mv. Basislisten er udarbejdet af Medicinfunktionen for Praksissektoren. Indsatserne for rationel medicinanvendelse og anvendelsen af Basislisten evalueres løbende af KAP- H (Kvalitetsudvikling for almen praksis i ). 28

29 Lægers ordination af lægemidler reguleres desuden gennem Lægemiddelstyrelsens løbende regulering af tilskudsregler. Denne regulering har også effekt på lægernes ordination af lægemidler. I 89 i overenskomsten om almen praksis fastslås det, at lægen er forpligtiget til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægemiddelordinationer. Der er således via overenskomsten mulighed for, at samarbejdsudvalget kan følge lægernes ordinationsmønster. Samarbejdsudvalget har prioriteret dialogbaserede indsatser, der kan fremme rationel lægemiddelordination og anvendelse af Basislisten. Der er således et kontinuerligt fokus på rationel farmakoterapi herunder anvendelse af Basislisten både i administrationen og blandt praktiserende læger. 29 Side 2

30 Spørgsmål nr.: 010 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Jeg har læst, at er i gang med at indgå partnerskabsaftaler med kommunerne inden for psykiatrien. Det er rigtig positivt, men hvorfor indgår disse aftaler ikke i sundhedsaftalen? Der er indgået en partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og s Psykiatri (Psykiatrisk Center København), som er 4-årig. Formålet med partnerskabsaftalen er, at styrke og udvikle det strategiske samarbejde om de fælles borgere/patienter med psykiske lidelser på Frederiksberg. s Social- og Psykiatriudvalg har på møde i maj 2018 opfordret til aktivt at arbejde for, at der i lighed med samarbejdet med Frederiksberg kommune udarbejdes fælles målsætninger med regionens øvrige kommuner, der underbygger de fælles tværsektorielle indsatser. Partenerskabsaftalen skal ses, som et underliggende supplement til den allerede eksisterende samarbejdsaftale under Sundhedsaftale Aftalen er således udarbejdet i regi af Sundhedsaftalen, men vil ikke blive indskrevet direkte i den nuværende sundhedsaftale, idet der på nuværende tidspunkt ikke indarbejdes nye indsatser i selve Sundhedsaftalen for Arbejdet med den kommende sundhedsaftale for er under forberedelse. Sundhedskoordinationsudvalget har aftalt, at den kommende sundhedsaftale skal bestå af få overordnede fokusområder, men der foreligger endnu ikke forslag til hvilke fokusområder, der skal prioriteres i den kommende sundhedsaftale. Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) har på sit møde i oktober måned 2018 en første drøftelse af forslag til fokusområder. Udkast til den kommende sundhedsaftale forventes godkendt i SKU på udvalgets møde i december Herefter vil forslaget blive udsendt i høring. Sundhedsaftalen for skal være politisk godkendt og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest 1. juli

31 Spørgsmål nr.: 011 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Rigtig mange borgere klager desværre til mig over behandlingen på Hillerød hospital. Det handler især om manglende sammenhæng i behandlingen, fortravlet ekspedition og forglemmelser af booking af tider. Jeg vil derfor gerne vide, om hospitalet har relativt færre ressourcer til rådighed end øvrige hospitaler? Eller skyldes problemerne dårlig ledelse? En vurdering af om hospitalet har færre ressourcer til rådighed end øvrige hospitaler, vil nødvendiggøre, at der bliver gennemført en samlet benchmarkanalyse for regionens hospitaler. Dette er en større opgave, som det vil tage lang tid at gennemføre, og stadig være forbundet med usikkerheder. Hvert år gennemføres nationale produktivitetsanalyser, som er en opgørelse der sammenstiller hospitalernes aktivitet opgjort i produktionsværdi med de udgifter, der er anvendt til at skabe denne aktivitet. Produktivitetsopgørelsen er således at betragte, som et mål for omkostningseffektivitet. I den seneste opgørelse fra 2016 er Nordsjælland placeret over landsgennemsnittet, som et af tre hospitaler i. Der arbejdes løbende med at forbedre og ensrette datagrundlaget i opgørelserne, men der knytter sig fortsat forbehold til tolkningen af produktivitetstallene. På det foreliggende grundlag har administrationen ingen forudsætninger for at vurdere, om Nordsjællands Hospital har relativt færre ressourcer til rådighed end øvrige hospitaler i. I 2017 havde hospitalet et samlet mindreforbrug på 46,9 mio. kr., som skyldtes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed, hvorfor midlerne blev genbevilliget i TrivselOP er en gennemgang af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der gennemføres hvert 3. år. Den er samtidig regionens arbejdspladsvurdering (APV). 31

32 Den langsigtede målsætning er, at alle arbejdspladser skal ligge over 3,4 i generel medarbejdertilfredshed på en skala fra 1 til 5. I den seneste måling, som er fra 2017 scorer Nordsjællands Hospital 3,7 på generel medarbejder tilfredshed, hvilket svarer til regionsgennemsnittet. På målet der omhandler ledelseskvalitet, ligger Nordsjællands Hospital ligeledes på 3,7, hvilket er 0,1 under regionsgennemsnittet. Nordsjællands Hospital har oplyst, at de altid er kede af, når patienter eller pårørende ikke oplever at have et optimalt forløb og føler sig godt behandlet. Hospitalet tager disse henvendelser alvorligt og vil derfor også opfordre til, at patienter og pårørende retter henvendelse til hospitalet, hvis de er utilfredse med den behandling de har fået. Nordsjællands Hospital oplever dog ikke en stigning i antallet af serviceklager. Opgørelse over antal serviceklager ses af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Antal serviceklager i første halvår Nedenstående opgørelse, tabel 2, viser hvad der klages over. Tabel 2: Antal serviceklager i første halvår fordelt på årsager Fagligt virke 21 (22 %) 22 (26 %) 20 (29 %) Visitations og forløb 23 (24 %) 11 (13 %) 10 (14 %) Hotelfunktion 11 (12 %) 8 (9 %) 3 (4 %) Information og personalets 26 (28 %) 17 (20 %) 20 (29 %) opførsel Ventetid 8 (9 %) 18 (21 %) 13 (19 %) Andet 5 (5 %) 10 (12 %) 3 (4 %) 32 Side 2

33 Spørgsmål nr.: 012 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Hvilke erfaringer har vi med videokonsultation? Overvejer vi at øge brugen af det? Hvad er effektiviseringspotentialet i det? har siden 2013 gjort sig erfaringer med brug af videokonsultationer i kontakten med patienter. Aktuelt har regionen en række behandlingstilbud, hvori videokonsultation mellem borger og hospital indgår. Behandlingstilbuddene omfatter fire etablerede tilbud og tre forsøgsordninger inden for specifikke sygdomsområder. De aktuelle behandlingstilbud og forsøg omfatter sygdomsområderne: - Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom (KOL) - Hjerteinsufficiens - Tourettes syndrom - Parkinsons sygdom - Cystisk Fibrose - Svære betændelsestilstand. Herudover afprøves tilbud til borgere med plads på de kommunale midlertidige døgnpladser videokonsultation med en hospitalslæge. For en uddybende oversigt over de ovenfor nævnte behandlingstilbud henvises til svar på spørgsmål nr.: RR Overvejelser om øget brug af videokonsultation Telemedicinsk Videncenter i Center for Sundhed arbejder med udbredelse af telemedicin i regionen i samarbejde med Center for It, Medico og Telefoni. Videokonsultation er et centralt element i brugen af telemedicin. Den nyetablerede styregruppe for udbredelse af telemedicin i regionen har netop gjort anvendelse af videokonsultation mellem borger og hospital til et fokusområde. Baggrunden for dette er, at videokonsultationer erfaringsmæssigt har vist sig, at være et godt redskab til at håndtere behandling over store afstande, til at øge borgerens tryghed samt til at skabe en let tilgængelig og tættere kontakt i en 33

34 travl hverdag. Derfor arbejdes der hele tiden på, at finde nye områder, hvor videokonsultation kan anvendes. Regionen har i dag følgende konkrete planer om igangsættelse af nye telemedicinske initiativer, hvori brugen af videokonsultation indgår: Forsøg med brug af videokonsultation til kontakt med unge med en dårligt reguleret diabetessygdom, hvor opretholdelsen af kontakten til ambulatoriet er en udfordring. Forsøg med anvendelse af videokonsultation på Bornholms Hospital og på Nordsjællands Hospital. Afdækning af muligheden for udbredelse af intravenøs behandling i hjemmet understøttet af videokonsultation til øvrige patientgrupper med svære betændelsestilstande, jf. eksisterende forsøg nævnt ovenfor. Som en del af de eksisterende behandlingstilbud og afprøvningsprojekter benytter regionen i dag flere tekniske løsninger til understøttelse af videokonsultation. Erfaringerne herfra vil danne grundlag for valg af en konsolideret videoløsning, som vil skulle anvendes, når videokonsultationer tages i brug i større skala. I forbindelse med udviklingen af Sundhedsplatformen er der i 2018 herudover igangsat et analysearbejde for at undersøge, hvordan videokonsultation med borgere kan foretages via app en MinSunhedsplatform til smartphones. Konklusionen på analysen foreligger i 1. kvartal Regionen indgår endvidere i et nationalt program for udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL, der omfatter alle regioner, kommuner samt almen praksis. Det er forventningen at brug af videokonsultation bliver en del af behandlingstilbuddet for. Programmet er i gang og forventes implementeret i alle regionens kommuner og lungeambulatorier i Effektiviseringsgevinst De hidtidige erfaringer med videokonsultationer har vist, at hospitalernes tidsforbrug i forbindelse med videokonsultationer er det samme, som ved normale konsultationer med fysisk fremmøde. Der er derfor umiddelbart ingen effektiviseringsgevinster på hospitalssiden. Hertil skal lægges udgifter til anskaffelse, drift og vedligehold af den tekniske platform til videokonsultationer. Patienterne sparer imidlertid tid og penge på transport til og fra hospitalet. Navnlig patienter med lange afstande til hospitalet og/eller med en travl hverdag har været glade for brugen af videokonsultationer. Herudover har erfaringerne vist, at mange patienter føler sig mere trygge ved brugen af videokonsultationer. 34 Side 2

35 Spørgsmål nr.: 013 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Har vi brug for en strategi for, at styrke indførslen af ny teknologi i regionen udover Sundhedsplatformen, set i lyset af teknologibidraget? Ny teknologi kræver investeringer, og det forudsætter planlægning og en strategisk tilgang. Har vi det eller bør vi styrke dette element i vores arbejde? Regionen foretager løbende strategisk planlægning inden for forskellige teknologiområder herunder apparatur, udstyr, infrastruktur og it-systemer og har via dette arbejde fokus på at styrke indførelsen af ny teknologi i regionen. Regionen har bl.a. udviklet konkrete Offentlige-Private-Innovationspartnerskaber (OPI) inden for apparaturområdet og har oprettet en ny funktion OPI Kompetencecenter under Center for Økonomi. OPI Kompetencecenter har fokus på, at udvikle og afprøve ny teknologi sammen med private leverandører og hospitalerne. Dette til gavn for behandling og forskning og med henblik på mere effektive arbejdsgange. Desuden har regionen en tværgående regional apparaturgruppe bestående af repræsentanter fra Center for IT, Medico og Telefoni, Center for Sundhed og Center for Økonomi, der bl.a. prioriterer de årlige midler til apparatur fra regionens medicotekniske pulje (185 mio. kr. de seneste år). Apparaturgruppen har hen over sommeren indledt en møderække med henblik på, at foretage en mere langsigtet planlægning samt udarbejde en flerårig strategi for indkøb af apparatur, bl.a. med inddragelse af hospitalerne. Tilsvarende er der ift. regionens portefølje af it-systemer og it-infrastruktur behov for en strategisk tilgang til indførelse af ny teknologi og udnyttelse af de allerede gennemførte investeringer. Der skal naturligvis ikke altid investeres i 1:1 udskiftning af eksisterende teknologier og apparatur. Nye teknologier kan understøtte nye og mere effektive kliniske arbejdsgange, så en strategisk tilgang skal sikre, at midlerne investeres der, hvor de giver mest værdi for klinikken. Regionen har desuden i juni 2018 afsluttet en analyse af 12 konkrete cases, der alle handler om at omsætte nye teknologier til konkrete nye løsninger på sundhedsområdet i regionen. Analysen påpeger, at der er behov for 1) at styrke regionens tværgående samarbejde om digitalisering, 2) klare mål og rammer for digitalisering og 3) et generelt løft af kompetencer i forhold til digitalisering i regionen. Disse tre elementer vil også indgå i det videre arbejde med en strategisk tilgang til indførelsen af ny teknologi i regionen. 35

36 Spørgsmål nr.: 014 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Vi har brug for en langsigtet plan for, at høste flere medicinske gevinster bl.a. gennem øget fokus på forebyggelse. Hvilke planer arbejder vi pt. efter ift. forebyggelse? Det indgik i budget , at skulle fortsætte indsatsen på forebyggelsesområdet, og at administrationen skulle fremlægge en plan for det videre arbejde med at sikre et større fokus på forebyggelse. Arbejdet med at udarbejde en plan for forebyggelsesområdet er godt i gang og er forankret i Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng (Forsa). Forsa har i 2018 haft en række temadrøftelser om forebyggelse, herunder hvilke områder, der kan indgå i en plan for arbejdet med forebyggelse. Når Forsa har godkendt planen, vil den blive fremlagt til godkendelse i Regionsrådet. Det kan endvidere nævnes, at Danske Regioner i 2017 udkom med et forebyggelsesudspil med en række konkrete initiativer, som regionerne har godkendt. er således også forpligtiget til arbejdet med disse initiativer, hvor det i første omgang er valgt at fokusere på de indsatser regionerne selv kan igangsætte, dvs. om patientrettet forebyggelse. 36

37 Spørgsmål nr.: 015 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 27. august 2018 Dato: 27. august 2018 Hvordan er medarbejderne involveret i besparelsesprocessen på hospitalerne? Medarbejderne bliver involveret i besparelsesprocessen på hospitalerne via s MED-organisation. I henhold til den regionale budgetproces beder Center for Økonomi i juni måned direktionerne på hospitalerne om, at indmelde forslag til besparelser eller andre løsningsforslag i august måned. Forslagene skal være vedlagt en udtalelse fra hospitalernes virksomheds MED-udvalg. Når direktionerne modtager henvendelsen fra Center for Økonomi igangsætter direktionerne, på det enkelte hospital, en proces i de lokale MED-udvalg og i virksomheds MED-udvalget, hvor der drøftes og indmeldes forslag til besparelser mv. Derudover drøftes økonomi og budget løbende i hospitalernes MED-organisation hen over året. Regions MED-udvalget drøfter også løbende hen over året forhold vedrørende økonomi og budget. Herudover mødes Regions MED-udvalget to gange årligt til dialogmøde med forretningsudvalget (i april og august), hvor forslag til det kommende års budget drøftes. 37

38 Spørgsmål nr.: 016 Dato: 22. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Hvem har besluttet, at Bornholms hospital, onsdage i september 2018 kl , som en forsøgsordning, ikke har en 1813 læge på vagt? Og at akutte henvendelser skal klares af akutmodtagelsen? Sikrer det en tilfredsstillende dækning for akutsyge på Bornholm? Hvem har besluttet, at Bornholms hospital, onsdage i september 2018 kl , som en forsøgsordning, ikke har en 1813 læge på vagt? Bornholms Hospital har fået tilført 2.5 mio.kr. til at drive akuthjælpen på hospitalet. Den nuværende bemanding af sporet, hvor der modtages patienter henvist fra Akuttelefonen 1813, varetages af eksterne konsulenter. Lønforbruget har de sidste år været knap 10% højere end budgettet. En foreløbig analyse viser, at der ca. er én henvendelse i timen i perioden om onsdagen. Hospitalet ønsker derfor at afprøve, om udgifterne kan reduceres ved, at akuthjælpen dækkes af hospitalets læger på onsdage, hvor der kommer færrest patienter henvist fra Akuttelefonen Afdelingsledelsen på hospitalets Anæstesiologiske Afdeling har besluttet at afprøve en organisering, hvor yngre læger og speciallæger, ansat på hospitalet, tilser borgere henvist til Akuthjælpen på hospitalet via Akuttelefonen 1813, fra kl. 16:00 og ikke fra kl. 22:00, som det er tilfældet i dag. Ordningen kører som forsøg onsdage fra begyndelsen af september 2018, og følges tæt i forhold til ventetid og kvalitet. Afhængigt af erfaringerne vil Anæstesiologisk Afdeling tilpasse og om nødvendigt revurdere organiseringen. At akutte henvendelser skal klares af akutmodtagelsen? Alle akutte patienter, som henvender sig i Akutmodtagelsen Bornholms hospital, bliver tilset. Der er ingen ændringer på dette område. Sikrer det en tilfredsstillende dækning for akutsyge på Bornholm? Det er hospitalets vurdering, at dækningen for akut syge på hospitalet vil være tilfredsstillende under forsøgsordningen, idet ordningen følges tæt såvel på ventetid som faglig kvalitet. 38

39 SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET Spørgsmål nr.: 017 Dato: 23. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (S) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Jeg vil gerne stille følgende budgetspørgsmål: Udbredelse af økologi og mad lavet fra bunden i vores hospitalskøkkener har været prioriteret gennem flere år, og jeg vil bede om en oversigt over hvor langt vi er kommet. Altså hvilket økologimærke vi har på de enkelte hospitalskøkkener samt en vurdering af, hvor der kan gøres mere? Har vi udeståender pga. manglende opkvalificering af køkkenpersonale, eller er det fordi der er behov for investeringer i større/nye køkkenmaskiner eller lignende? På baggrund af Budgetaftale 2017 har og Københavns Madhus indgået et projektsamarbejde, der har til formål at indfri den politiske ambition om at øge hospitalskøkkenernes økologiske fødevare andel til mindst 60-90% økologi, svarende til det økologiske spisemærke i sølv. Projektet løber fra januar 2018 til juni 2019 Pr. juli 2018 havde hospitalskøkkenerne følgende økologiprocenter og -mærkninger: - Bispebjerg Hospital: 90% - sølvmærket - Bornholms Hospital: 56% - bronzemærket - Herlev Gentofte Hospital: 83% - sølvmærket - Hvidovre Hospital: 82% - sølvmærket - Nordsjællands Hospital: 62% - bronzemærket (der ansøges om sølvmærket når økologiprocenten for august er opgjort, da køkkenet skal dokumentere en økologiprocent over 60 for de sidste 3 måneder) 39

40 - PC Sct. Hans 1 : 66% - bronzemærket (der er ansøgt om sølvmærket i juli 2018, ansøgningen er under sagsbehandling i Fødevarestyrelsen) - Rigshospitalet-Blegdamsvej: 75% - sølvmærket - Rigshospitalet-Glostrup: 75% - sølvmærket Projektets målsætning er, at alle regionens hospitalskøkkener skal have opnået en økologisk fødevare andel på mindst 60% inden udgangen af 4. kvartal Inden udgangen af 2. kvartal 2019 skal hospitalskøkkenerne endvidere have en plan for den eventuelle videre proces mod 90% økologi herunder også, hvad der eventuelt yderligere skal til for realiseringen af dette. Forud for projektets opstart blev der i 2016 investeret 4 millioner kroner i produktionsudstyr på baggrund af Københavns Madhus køkkengennemgang og anbefalinger til det fornødne udstyr til økologiomlægning. I forhold til opkvalificering af personale pågår der i projektperioden en række kompetenceudviklingsaktiviteter, herunder AMU-kurser, temaworkshops, virksomhedsforlagt undervisning samt lokal rådgivning i hospitalskøkkenerne. Administrationen vurderer, at der for nuværende ikke er behov for yderligere investeringer i projektet, da alle hospitalskøkkenerne har fremdrift i henhold til projektets plan og målsætning, idet de enten har indfriet eller er tæt på at indfri den politiske ambition om en økologisk fødevareandel på 60-90%. 1 De øvrige psykiatriske centre er ikke med i projektet, da de får leveret mad fra de somatiske hospitalskøkkener. Dog har PC Ballerup i maj 2018 fået etableret et lille produktionskøkken. Projektet planlægger at indgå en dialog med det nyetablerede køkken om arbejdet med økologi, og hvordan projektet kan understøtte køkkenets arbejde med dette. 40 Side 2

41 Spørgsmål nr.: 018 Dato: 23. august 2018 Stillet af: Randi Mondorf (V) Besvarelse udsendt den: 31. august 2018 Dato: 31. august 2018 Hvor langt er implementeringen af patientansvarlig læge på regionens hospitaler? (Den læge, der skal have det overordnede, tværgående ansvar for en patients samlede behandling). Har det givet anledning til andre måder at organisere patientforløbene på? Hvilke organisatoriske forandringer, og/eller belønningsmæssige tiltag, er der gennemført for at få patientsansvarlig læge til at støtte op om målet Mere sammenhængende patientforløb? Hvordan forventes udviklingen at være de nærmeste år? Hvordan arbejder hospitalerne med sammenhængende patientforløb? Findes der analyser med tilknyttet økonomi på, hvor meget det koster i udrednings- og behandlingstid, genindlæggelser og gentagne diagnosticeringer, prøve- og billedetagninger mm., ikke at have en ansvarlig funktion/lægeteam - der fokuserer på patientens samlede forløb? Patientansvarlig læge er under implementering på alle hospitaler i. Det er forventningen, at implementeringen er påbegyndt på alle relevante afdelinger inden udgangen af Ved udgangen af 2019 skal patientansvarlig læge være fuldt implementeret. På nogle afdelinger har indførelsen af patientansvarlig læge krævet ændringer i organisering, vagtskema og inddeling af personalet i teams, mens andre afdelinger har arbejdet med tildelingen af en ansvarlig læge i mange år. s administration understøtter hospitalerne i implementeringen med blandt andet udarbejdelsen af samarbejdsaftaler mellem konkrete samarbejdende afdelinger/specialer/hospitaler, der skal medvirke til et mere koordinerede og sammenhængende patientforløb. Hospitalerne arbejder med, at sikre sammenhængende patientforløb på en lang række måder. I svaret her nævnes nogle af måderne. havde i 2017 nedsat et midlertidigt udvalg for sammenhængende patientforløb. Udvalget udarbejdede en rapport med Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Anbefalingerne skal blandt andet bidrage til, at fremme en kultur på hospitalerne med fokus på tryghed og velkoordinerede forløb med udgangspunkt i den enkelte patients behov og er under implementering. 41

42 Som led i dette arbejde er der blandt andet igangsat to projekter med etablering af fælles medicinske ambulatorier på henholdsvis Frederiksberg- og Amager matriklen, der skal bidrage til bedre sammenhæng i udrednings- og behandlingsforløb. Organiseringen af de fælles medicinske ambulatorier skal tilgodese en mere enkel og effektiv vej for patienter med flere sygdomme og/eller ældre patienter med uspecifikke symptomer. Gode erfaringer kan spredes til regionens øvrige hospitaler Projekterne indgår også i indsatsområdet om værdibaseret styring, der skal understøtte hospitalernes arbejde med, at skabe mere værdi for patienten. I regi af afprøvningen af værdibaseret styring på regionens hospitaler, arbejdes der også med at skabe værdi for patienten gennem sammenhæng på tværs af sektorer på eksempelvis Bornholms Hospital og diabetesambulatoriet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Med de senere års budgetaftaler er det endvidere besluttet, at fritage en række områder på hospitalerne for takststyring med henblik på i stedet at afprøve modeller, der kan sikre god kvalitet og den behandling, som giver mest værdi for patienterne. På hospitalerne arbejdes der desuden med tiltag som akutte ambulante tider, tværsektoriel stuegang, herunder bl.a. for den ældre medicinske patient, der findes samordningskonsulenter m.m. har i 2018 også indledt en indsats om Sammenhæng for patienten på tværs af sektorer, hvor målet er at udvikle samarbejdsformer sammen med patienterne, kommunerne og praksissektoren for at skabe sammenhængende, helhedsorienterede løsninger for patienterne. God planlægning af patientforløbene, med fx en patientansvarlig læge, har betydning for omkostningsniveauet, men der er ikke umiddelbart kendskab til analyser, der entydigt kvantificerer sammenhængen mellem effektivt flow og omkostningsniveauet. 42 Side 2

43 Spørgsmål nr.: 019 Dato: 23. august 2018 Stillet af: Leila Lindén (A) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 I 2017 var underskuddet på lægelønbudgettet på Bornholms Hospital knap 7 mio. kroner. Dette skyldes, at det ikke er muligt at skaffe speciallæger til fast ansættelse på Bornholms Hospital, hvorfor hospitalet er tvunget ud i, at bruge dyre speciallægevikarer, som kommer udenø s fra, og som er langt dyrere end fastansatte læger. Dette har efterhånden fundet sted gennem en årrække og presser år efter år hospitalets økonomi, som resten af hospitalets funktioner tiltagende lider under. Hvad kan gøre for, at rette op på dette strukturelle problem i lægebudgettet på Bornholms Hospital? Et problem, der gentager sig år efter år. Hvorfor etableres ikke kombinationsansættelser for speciallæger i, således at de pågældende speciallæger i deres ansættelse er forpligtigede til at arbejde et antal arbejdsdage pr måned på Bornholm? (Eksempelvis ansættelse mellem Rigshospitalet og Bornholm, Hvidovre Hospital og Bornholm osv.?) Administrationen har gennem det seneste års tid, i samarbejde med direktionen på Bornholms Hospital, gennemført en omfattende analyse af dels det samlede behov for lægeressourcer på Bornholms Hospital, og dels behovet for lægeressourcer fordelt på de forskellige specialer og døgnets timer. På baggrund af denne analyse har Koncernledelsen drøftet, hvorledes regionen bedst løser problematikken og i den forbindelse anerkendt, at der ligger en samlet regional forpligtelse til at afhjælpe lægemanglen på Bornholms Hospital. Med udgangspunkt i det opgjorte behov vil administrationen, i efteråret, bistå Bornholms Hospital med indgåelse af aftaler med regionens øvrige hospitaler, inden for de forskellige specialer - i det omfang, der er kapacitet i regionen. På enkelte specialer vil der fortsat være behov for konsulentbistand, da regionen ikke er i besiddelse af tilstrækkelig kapacitet. Der har været forskellige scenarier i spil i forbindelse med løsningsmodeller, herunder også kombinationsansættelser, men i Koncernledelsen var der enighed om, at den bedste løsning ville kunne 43

44 opnås ad frivillighedens vej, således at det bliver de læger, der ønsker denne variation i deres arbejdsliv, der tager del i lægedækningen på Bornholms Hospital. 44 Side 2

45 Spørgsmål nr.: 020 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 Hvilke afdelinger har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet i 2017? Der er i 2017 afgivet 141 påbud til regionens arbejdspladser. De fleste påbud er afgivet i forbindelse med Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn, hvor hospitaler er i fokus. Tilsynsbesøgene gennemføres ofte over mange dage, hvor flere tilsynsførende gennemgår hospitalet og taler med medarbejdere. Besøget følges typisk op af opfølgende besøg. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem antallet af påbud og et godt arbejdsmiljø, da påbuddene også afspejler Arbejdstilsynets indsatser og prioriteringer. Alle påbud er udtryk for en overtrædelse af Arbejdsmiljøloven og håndteres af hospitalet/virksomheden, der modtager reaktionen. Størstedelen af de afgivne påbud til i 2017 er for nuværende løst og håndteret af virksomhederne. I de få tilfælde hvor virksomheden ikke har kunnet nå at løse påbuddet indenfor fristen, fx ved behov for udbud eller lang leveringstid på materiel, er der bevilliget fristforlængelse af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet følger selv op på, om de afgivne reaktioner håndteres via den beskrivelse af løsning, som hospitalet/virksomheden skal indsende til Arbejdstilsynet. For at give et overblik er fordelingen af regionens påbud i 2017 opgjort på påbudsemner vist i tabel 1. Tabel 1: Påbud afgivet fra Arbejdstilsynet i 2017 fordelt på påbudsemne Påbudsemne Antal påbud 2017 Ergonomiske forhold 46 Ulykkesrisici 27 Indeklima 10 Kemi og støv 10 Indretning og fysiske rammer 7 Støj 7 Mange arbejdsmiljøproblemer 6 Psykisk arbejdsmiljø (vold trusler om vold) 6 Psykisk arbejdsmiljø (arbejdsmængde og tidspres)

46 Psykisk arbejdsmiljø (høje følelsesmæssige krav) 4 Elevatorpåbud 3 Psykisk arbejdsmiljø (undersøgelsespåbud) 3 Stærk varme eller kulde 3 Psykisk arbejdsmiljø (mobning og chikane) 2 Andet og øvrigt 1 Infektionsrisiko 1 Psykisk arbejdsmiljø (førstehjælp) 1 Total 141 To gange årligt orienteres Regionens MEDudvalg (RMU), som regionens øverste arbejdsmiljøudvalg, om Arbejdstilsynets reaktioner i forbindelse med tilsynsbesøg i. I HR-tal, som udgives kvartalsvis på regionens intranettet, kan man følge s påbud. har et årligt statusmøde med Arbejdstilsynet senest i januar Her anerkendte Arbejdstilsynet s vilje og evne til at forbedre arbejdsmiljøet, og tilkendegav at de oplever, at arbejdsmiljøet tages alvorligt og har et stort fokus i hele organisationen. En oversigt over de 141 afdelinger i, der har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet i 2017 er vist på de følgende sider i oversigt 2. Oversigt 2: Påbud fra Arbejdstilsynet i 2017 fordelt på hospitaler/virksomheder og afdelinger i Region Hovedstaden. Virksomhed Amager og Hvidovre Hospital Påbud med Strakspåbud Rådgivningspåbud Påbud frist Mange overtrædelser (>5) i alt Amager og Hvidovre Hospitals påbud er afgivet indenfor emnerne: Ergonomiske forhold, Mange arbejdsmiljøproblemer, Psykisk arbejdsmiljø (arbejdsmængde og tidspres), Psykisk arbejdsmiljø (høje følelsesmæssige krav) og Ulykkesrisici. Afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital, der har fået påbud: Drift og teknik, Endoskopisk afsnit, Gastroenheden, Hvidovre Hospital (rådgivningspåbud), Intensiv Terapiafsnit, Anæstesiologisk Afdeling. Virksomhed Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Påbud med frist Strakspåbud Rådgivningspåbud Undersøgelsespåbud ( 21) Påbud i alt Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals påbud er afgivet indenfor emnerne: Elevatorpåbud, Ergonomiske forhold, Indeklima, Indretning og fysiske rammer, Kemi og støv, Psykisk arbejdsmiljø 46 Side 2

47 (høje følelsesmæssige krav), Psykisk arbejdsmiljø (undersøgelsespåbud), Psykisk arbejdsmiljø (vold trusler om vold), Stærk varme eller kulde, Ulykkesrisici. Afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der har fået påbud: Anæstesiafdelingen, "Anæstesiafdelingen MOA 1 og MOA 2", Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg-matriklen, Centralkøkkenet, FM Logistik, FM Portører, FM-service, Frederiksberg matriklen Kliniks Biokemisk Afdeling, Klinisk Biokemisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Løses af Center for Ejendomme, Medicinsk Modtageafsnit (MMA1 og MMA2, Medicinsk Modtagelse, afsnit Q50, Medicinsk og geriatrisk afdeling, Ortopædkirurgisk Operationsafsnit (MOA) i Ortopædkirurgisk afdeling M, Produktionsafdelingen, Rengøringsafdelingen, Socialmedicinsk Enhed, Frederiksberg Hospital. Virksomhed Herlev og Gentofte Hospital Påbud med Strakspåbud Rådgivningspåbud Påbud frist i alt Herlev og Gentofte Hospitals påbud er afgivet indenfor emnerne: Ergonomiske forhold, Indeklima, Kemi og støv, Mange arbejdsmiljøproblemer, Støj. Afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital, der har fået påbud: Anæstesiafdelingen, Anæstesiafdelingen, Gentofte matriklen, Gentofte matriklen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Klinisk mikrobiologisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte matriklen, Ortopædkirurgisk Operationsafdeling, Plastikkirurgisk Afdeling, Radiologisk afdeling, Gentofte, Radiologisk afdeling, Gentofte matriklen, Sengecentralen, Gentofte matriklen og Service og logistik. Virksomhed Nordsjællands Hospital Påbud med Strakspåbud Rådgivningspåbud Påbud frist i alt Nordsjællands Hospitals påbud er afgivet indenfor emnerne: Ergonomiske forhold, Indeklima, Indretning og fysiske rammer, Infektionsrisiko, Psykisk arbejdsmiljø (arbejdsmængde og tidspres), Psykisk arbejdsmiljø (mobning og chikane), Stærk varme eller kulde, Andet og øvrigt. Afdelinger på Nordsjællands Hospital, der har fået påbud: Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Facility Management - Intern Forsyning, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Ambulatorium for scanning af gravide kvinder, Kirurgisk afdeling, Neurologisk afdeling afsnit 0671 og 0871, Neurologisk Afdeling, afsnit N0871, Yngre Læger tilknyttet Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling (LIA). Virksomhed s Psykiatri Påbud med Strakspåbud Rådgivningspåbud Påbud frist i alt s Psykiatris påbud er afgivet indenfor emnerne: Psykisk arbejdsmiljø (arbejdsmængde og tidspres), Psykisk arbejdsmiljø (undersøgelsespåbud), Psykisk arbejdsmiljø (vold trusler om vold), Stærk varme eller kulde, Ulykkesrisici. 47 Side 3

48 Centre i s Psykiatri, der har fået påbud: BUC, Ambulatorie for Unge, PC Ballerup, PC Glostrup, PC København, PC Sct. Hans. Virksomhed Påbud med frist Strakspåbud Rådgivningspåbud Påbud i alt Mange overtrædelser (>5) Rigshospitalet Rigshospitalets påbud er afgivet indenfor emnerne: Ergonomiske forhold, Indeklima, Indretning og fysiske rammer, Kemi og støv, Mange arbejdsmiljøproblemer, Støj, Ulykkesrisici og Psykisk arbejdsmiljø (høje følelsesmæssige krav). Afdelinger på Rigshospitalet, der har fået påbud: Abdominalcentret, Intensiv Teraoiklinik Administrationsbygningen, Center for ejendomme, FM hard, Diagnostisk Center, Diagnostisk center - Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center, patologisk afdeling, Diagnostisk Center, Radiologisk Klinik, Hjertecentret, Hjertecentret, Thoraxanæstesilogisk Klinik, Hjertecentret, Thoraxanæstesiologisk Klinik, Hovedortocentret, HovedOrtoCentret, Anæstesiafdelingen, HovedOrtocentret, Klinik for Ergo- og fysioterapi, HovedOrtoCentret, Ortopædkirurgisk klinik, HovedOrto- Centret, Tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium, HovedOrtoCentret, Tand-mund-kæbekirurgisk klinik, Juliane Marie Centret, anæstesi- og Operationsklinikken, Juliane Marie Centret, BørneUnge- Klinikken, Juliane Marie Centret, Neonatalafdelingen, Juliane Marie Centret, Obstetrisk Klinik, Juliane Maries Centret, Løses af Center for Ejendomme, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik, Patologiafdelingen, Portørområdet i Hjertecentret og Hovedortocentret, Servicecentret, Servicecentret - GLO - Transport- og forsyningsafdelingen, Servicecentret, Enhed for mad og drikke, Servicecentret, Enhed for mand og drikke, Servicecentret, Forsyning og logistik, Servicecentret, Patienttransport, Servicecentret, Sengeredningen, Tværgående funktioner. Note: Påbud med frist: Skal løses indenfor en af Arbejdstilsynet fastsat periode. Strakspåbud: Virksomheden skal straks tage initiativ til at rette op på arbejdsmiljøproblemet. Rådgivningspåbud: Virksomheden påbydes at benytte en autoriseret rådgiver til at løse påbuddet Overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen (uden handlepligt) er ikke medtaget i oversigterne. 48 Side 4

49 Spørgsmål nr.: 021 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 2. september 2018 Dato: 2. september 2018 Hvordan er fordelingen af vakante stillinger (nu og fremover ifølge sparekataloget, inden den politiske prioritering) på afdelingerne? Hvordan er fordelingen af overarbejde og sygefravær på afdelingerne? Der findes ikke en samlet oversigt over vakante stillinger i. Viden om mulige vakante stillinger findes ude på de enkelte afdelinger, som selv står for rekruttering af personale. En indikation af antal vakante stillinger fås ved at se på antal stillingsopslag. Der er dog det forbehold, at afdelingerne ikke nødvendigvis slår vakante stillinger op pga. rekrutteringsvanskeligheder eller som led i afdelingsrelaterede økonomiforhold. Ser vi på de seneste 6 måneder ( ) viser det, at der er blevet publiceret 3250 stillingsopslag. Flest stillingsopslag drejede sig om rekruttering af sygeplejersker med 1170 stillingsopslag, næstflest er der i forbindelse med læger (569). Herefter følger akademikere (329), social- og Sundhedsassistenter (181), lægesekretærer (133), kontor- og administration (84), pædagogisk personale (77), bioanalytikere (73) og fysioterapeuter (72). Fordelingen af overarbejde og sygefravær fordelt på hospitaler og Psykiatri er angivet nedenfor. Hospital OverMerArb t.kr. 1. halvår 18 Lønudgift i alt t.kr. 1. halvår 18 OverMerArb % Sygefravær % Amager-Hvidovre ,2 4,63 Bispebjerg-Frederiksberg ,1 4,38 Bornholm ,8 4,70 Herlev-Gentofte ,8 4,51 Nordsjælland ,1 4,97 RH Psykiatri ,0 5,04 Rigshospitalet ,7 4,38 Samlet ,9 4,59 Tabellen viser ikke, at der er nogen signifikant sammenhæng mellem sygefravær og procentmæssigt overmerarbejde. Således har s Psykiatri det højeste sygefravær i procent, men det udmønter sig ikke i størst procentmæssigt overmerarbejde. 49

50 Undtages Bornholm, med særlige personaleudfordringer, ligger overmerarbejdet stabilt fordelt på regionens hospitaler. Ligeså med sygefraværet, som ligger tæt på målsætningen om højst 4,5 procent sygefravær i Region Hovedstaden vedtaget af Regionsrådet den 10. marts Ses nærmere på de 10 afdelinger på s hospitaler med størst procentmæssigt overmerarbejde, og sættes det i forhold til sygefraværet, giver det følgende tabel. OverMerArb i forhold til sygefravær Afdeling Hospital % Sygefravær (%) Anæstesiologisk Bornholm 9,2 3,6 Akutmodtagelsen Bispebjerg-Frederiksberg 8,8 4,69 Akutafdelingen Nordsjælland 8,4 5,81 Akutafdelingen Herlev-Gentofte 5,9 4,05 Akutmodtagelsen Amager-Hvidovre 4,8 4,72 Medicinsk afdeling (Amager) Amager-Hvidovre 4,8 5,72 Thoraxkirurgisk klinik Rigshospitalet 4,4 4,78 Patienthotellet Rigshospitalet 3,6 5,8 Thorax anæstesiologisk Rigshospitalet 3,4 5,21 8 af de anførte afdelinger ligger over regionens målsætning, men to af afdelingerne med det største overmerarbejde ligger til gengæld markant under den angivne målsætning på 4,5 %. Tages udgangspunkt i sygefraværet viser nedenstående tabel de somatiske afdelinger og et psykiatrisk center med størst sygefravær, sammenholdt med selvsamme afdelingers procentmæssige overmerarbejde. Sygefravær Afdeling Hospital % OverMerArb (%) Abdominalcentret (afd.d) Rigshospitalet 7,27 2,5 Dagskirurgisk Amager-Hvidovre 6,54 0,8 Neurocentret (Neurofysiologisk klinik) Rigshospitalet 6,18 1,1 Endokrinologisk Bispebjerg-Frederiksberg 6,08 1,7 Akutafdelingen Nordsjælland 5,81 8,4 Neurologisk Nordsjælland 5,77 1,2 Medicinsk (Amager) Amager-Hvidovre 5,72 4,8 PC Ballerup Psykiatrien 5,64 2,4 Medicinsk Bornholm 5,42 2,9 Gastroenheden Herlev-Gentofte 5,07 2,7 Ortopædkirurgisk Bispebjerg-Frederiksberg 4,72 2 Børne- og ungeafdelingen Herlev-Gentofte 4,7 2,7 Anæstesiologisk Bornholm 3,6 9,2 50 Side 2

51 Her er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem et højt sygefravær og tilsvarende højt procentmæssigt overmerarbejde. Sammenfattende kan det anføres, at på baggrund af ovenstående opgørelse, er det ikke muligt at identificere en tydelig sammenhæng mellem overmerarbejde og niveauet af sygefravær. Typisk vil det være afdelinger med vagt- og døgnbemandede funktioner, der som udgangspunkt har en større procentmæssig andel af overmerarbejde, jf. at regionens fire akutmodtagelser figurerer på listen over afdelinger med størst procentmæssigt overmerarbejde. 51 Side 3

52 Spørgsmål nr.: 022 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Hvad er hovedbegrundelsen for besparelserne på 198 mio. kr., når der tilføres 314 mio. kr.? Hvorvidt skyldes det øgede udgifter til medicin, nye og dyrere behandlinger, flere opgaver end indtægterne kan dække? (men giver øget aktivitet ikke også flere indtægter)? Stigende lønudgifter til overarbejde, eller andet? I økonomiaftalen for 2019 indgår det, at der tilføres mio. kr. på nationalt plan, sv.t. 314 mio. kr. for. Herfra skal dog trækkes regionens andel af omprioriteringsbidraget på 60 mio. kr., sv.t. 18 mio. kr., samt effekten af den ændrede bloktilskudsfordeling mv., sv.t. 25 mio. kr. Det svarer til i alt 271 mio. kr., som er udvidelsen af regionens råderum. Dertil kommer 40 mio. kr. vedr. ændret lovgivning og finanslovmidler, som er øremærket til specifikke formål. Regnestykket fremgår af budgetforslaget s. 18. Niveau ift. B2018, mio. kr Finansieret vækst i ØA Bloktilskudsfordeling mv. -25 Finanslovsmidler og ny lovgivning (DUT) mv. 40 I alt 311 Anvendelsen af det udvidede råderum er beskrevet i budgetforslaget s De fem hovedelementer fremgår af nedenstående tabel. Udvikling i nettodriftsudgifter Mio. kr., 2019-priser Udvidelser mv. i budget Tidligere vedtagne ændringer 89 Reserve 100 Politisk prioriteringspulje 85 Besparelser -263 I alt

53 Som det fremgår, er der vækst i nettodriftsudgifterne på i alt 489 mio. kr. ud over den afsatte politiske prioriteringspulje. Besparelserne består af de 198 mio. kr., 20 mio. kr. i administrative besparelser, 40 mio. kr. i indkøbsbesparelser og 5 mio. kr. i besparelser vedr. transport og logistik. De væsentligste poster her er stigende medicinudgifter (190 mio. kr.), praksisområdet (52 mio. kr.), tjenestemandspensioner (20 mio. kr.), lægelig videreuddannelse (25 mio. kr.), indtægtstilpasning til håndtering af et eventuelt fortsat fald i behandlingsindtægter (40 mio. kr.), sterilcentraler (38 mio. kr.), leasingudgifter (31 mio. kr.) samt en lang række mindre poster. 53 Side 2

54 Spørgsmål nr.: 023 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 Hvad er baggrunden for at udgifterne til medicin stiger med 190 mio. kr. Hvilken analyse ligger bag? Har der ikke i 2017 været lavere medicinudgifter på en række områder samtidig med, at der gøres en indsats for, at minimere udgifterne på ny medicin? Der spares penge via optimering af indkøb, hvordan indgår medicinindkøb heri? I budgetforslaget er anført, at der skal afsættes 190 mio. kr. mere i 2019 i forhold til budget De 190 mio. kr. består af to beløb, der vedrører hhv og 2019, jf. nedenfor. For det første forventes et merforbrug i 2018 i forhold til det afsatte budget, sv.t. 70 mio. kr. For det andet ventes en vækst fra 2018 til 2019 i hospitalernes medicinudgifter på 150 mio. kr. Det svarer til, at der skal afsættes 120 mio. kr. i den centrale pulje, der kompenserer hospitalerne for 80 pct. af væksten. I 2017 steg de samlede medicinudgifter i med 137 mio. kr., hvilket svarer omtrent til det budgetterede. Det afspejler, at der på en række områder er stigende udgifter, samtidig med, at der på andre områder er mulighed for besparelser. Der arbejdes i mange sammenhænge med, at reducere væksten i medicinudgifterne. Amgros (regionernes indkøbsorganisation på medicinområdet) opnår bl.a. stigende rabatter (i 2017 blev opnået en samlet rabat for s medicinindkøb på ca. 1 mia. kr.). Ved udløb af patenter gøres en aktiv indsats i regionen med henblik på at sikre, at der skiftes til det billigere præparat, hvor det er muligt. Der er bl.a. realiseret væsentligt lavere priser på medicin til behandling af gigt og af hepatitis C. Medicinindkøb indgår ikke under Optimering af indkøb, da det er Amgros, der står for regionernes udbud og indkøb af medicin. 54

55 Spørgsmål nr.: 024 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Det hedder i spareforslaget, at der forventes afskedigelser på ca. 80 personer. Hvordan fordeler de sig på faggrupper? De samlede omprioriteringer og besparelser er opgjort til en reduktion på 627 årsværk på hospitalerne og i administrationen. Hvordan fordeler de sig på faggrupper? Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at svare på, hvordan reduktionen på 627 årsværk og de ca. 80 personer fordeler sig på faggrupper. Når det ikke er muligt, skyldes det, at der formelt set endnu ikke er besluttet og gennemført besparelser, men kun er tale om forslag til nyt budget for Samtidig er reduktionen opgjort før udmøntningen af den politiske prioriteringspulje og før udmøntningen af de hospitalsspecifikke omprioriteringspuljer. Der er derfor, hverken et faktuelt eller formelt grundlag for, at udpege de berørte medarbejdere (faggrupper), som berøres af de kommende omorganiseringer på personalesiden, herunder personaletilpasning. Det skal i den sammenhæng understreges, at reduktionen på 627 stillinger er et ret teknisk tal, dvs. omregningen af besparelsen på en afdelings lønbudget til stillinger. Det også sådan, at der på de respektive hospitaler og virksomheder endnu ikke er afholdt møder i henholdsvis LMU og VMU med henblik på, at få fastlagt årsager/begrundelser for de påtænkte afskedigelser, kriterier for udvælgelse af medarbejdere og drøftet eventuelle afbødende foranstaltninger herunder frivillige tiltag. Hospitaler og virksomheders procesplaner for besparelser ifm. Budget 2019 arbejder med, at møder i MED-organisationen afholdes primo/medio september måned. Efterfølgende er der i tidsplanen planlagt individuelle samtaler med berørte medarbejdere primo oktober måned. Med baggrund i faktuelle tal fra budget- og personaleprocessen i 2017 kan følgende oplyses: 55

56 Der var i den daværende proces tale om 462 stillingsnedlæggelser som følge af budgettet, og det medførte 84 påtænkte afskedigelser. Heraf blev 53 medarbejdere omplaceret eller accepterede ændrede stillingsvilkår. Sluttelig blev 31 medarbejdere afskediget, som følge af besparelser i forbindelse med vedtagelsen af Budget Erfaringerne fra de seneste 4 budgetter viser, at mellem 15 % og 20 % af de udmeldte stillingsnedlæggelser fører til påtænkte/iværksatte afskedigelser. Af de påtænkte afskedigelser omplaceres over 40% af de medarbejdere, der tilmelder sig regionens tryghedsordning RegionH Match. Sammenfattende kan man for personalekonsekvenserne af Budget 2018 konkludere, at ud af 462 stillingsnedlæggelser i regionen medførte det egentlig fratrædelse af 31 medarbejdere, som forlod job og regionen. Hvilket svarer til 7%. 56 Side 2

57 Spørgsmål nr.: 025 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Flere personalegrupper har udtrykt bekymring for, at en reduktion i den centrale pulje til uforudsete udgifter vil føre til større decentrale puljer. Hvorvidt er det sket? Det fremgår ikke umiddelbart af sparekataloget. Enkelte steder står der, at man vil reducere i buffere og reservepuljer. I spareforslagene fra hospitalerne i forhold til budget 2019 indgår interne omprioriteringer sv.t. 216 mio. kr. I budget 2017 og 2018 indgik interne omprioriteringer for hhv. ca. 240 mio. kr. og ca. 210 mio. kr. En del af den interne omprioritering på hospitalerne i 2019 forudsættes anvendt til håndtering af konkrete udfordringer, mens en del afsættes som lokal reserve til at håndtere udgiftspres, der måtte vise sig i løbet af Midlerne afsættes overordnet til at dække hospitalets andel af væksten i medicinudgifter (de 20 pct.), til omprioritering mellem afdelingerne, til særlige områder hvor der forventes udgiftspres, fx ved indflytning i nye bygninger og til en buffer i løbet af året. 216 mio. kr. udgør 0,86 pct. af hospitalernes bruttodriftsbudgetter. 57

58 Spørgsmål nr.: 026 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Hvorvidt har hospitalerne indregnet ekstra til support til Sundhedsplatformen (SP)? Jeg kan se, at enkelte hospitaler begrunder de ekstra besparelser med ekstra til SP, mens andre ikke gør det. Det betyder noget, når politikerne skal prioritere midlerne i den såkaldte politikerpulje. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er det eneste hospital, som ser ud til at afsætte ekstra midler til egen SP-support, herunder kliniske byggere i alt 0,3 mio. kr. 58

59 Spørgsmål nr.: 027 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Vedr. Frederiksberg/Bispebjerg Hospital. I sparekataloget indgår der en spareplan A, hvor der flyttes senge og personale fra Frederiksberg til Bispebjerg. Hvis denne plan gennemføres, hvad er der så tilbage på Frederiksberg-matriklen? Vil der f.eks. være en akutklinik og et psykiatrisk center? Som nævnt i det fremsendte notat om spareplanen, er der alene tale om at flytte senge fra Frederiksberg til Bispebjerg matriklen. Der er ikke forslag om at flytte Akutklinikken og tilsvarende bliver det psykiatriske center også liggende på Frederiksberg matriklen. De foreslåede rokader betyder en nedlukning af senge på Frederiksberg matriklen. Det betyder dog ikke en tidligere lukning af Frederiksberg matriklen. Frederiksberg Hospital vil fortsat være et udviklingslaboratorium for nye idéer og tværsektorielt samarbejde, og der etableres i løbet af 2018 et fælles medicinsk ambulatorium. Dertil kommer, at der er et meget stort hjerteambulatorium på matriklen, andre ambulante funktioner samt Socialmedicinsk enhed og Center for Komplekse Symptomer. Desuden vil der fortsat være et meget stærkt forskningsmiljø, bestående af bl.a. Parker Instituttet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Tværsektoriel Forskningsenhed og Østerbroundersøgelsen samt eksterne institutioner som Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt Frederiksberg Kommunes døgnrehabilitering. 59

60 Spørgsmål nr.: 028 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Vedr. lukning af patienthotel ved Hillerød, hedder det bl.a. Hospitalsdirektionen vil i stedet afsøge mulighederne for anvendelse af lokalerne i Patienthotellet til andre patientnære formål. Hvad menes der med det, og giver det andre udgifter? Med patientnære formål menes udredning, behandling og pleje af hospitalets patienter. Det drejer sig om, at flytte eksisterende funktioner fra lokaler, der i dag er utidssvarende til Patienthotellet. Det kan være ambulante besøg, dagkirurgiske patienter, 1813 (vagtlæge-)patienter m.v. Da der er tale om flytning af eksisterende funktioner, vil flytningen være udgiftsneutral. 60

61 Spørgsmål nr.: 029 Dato: 25. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 31. august 2018 Dato: 31. august 2018 På Nordsjællands Hospital omtales der besparelser ved at undersøge Opgaveflytning fra medarbejdere med lang til kortere uddannelse. Hvorvidt er det noget, der også tages i anvendelse andre steder? Det er måske ikke den store besparelse, men kan evt. udfylde huller, hvor der er mangel på særlige faggrupper. Besparelserne vedr. opgaveflytning har baggrund i det grundlæggende princip om at løse opgaverne på det lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON), som bl.a. var et tema i s handlingsplan for rekruttering og personaleudvikling i Opgaveglidning var i den forbindelse et centralt fokusområde. Ambitionen om at efterleve LEON-princippet fremgår tillige af Budget Regionens hospitaler oplyser, at opgaveflytning mellem faggrupper indgår i deres fortløbende arbejde for optimal ressourceudnyttelse. Dette fokus har medført en række omlægninger på hospitalerne. Administrationen vil løbende have dialog med hospitalerne med henblik på at indhente og dele erfaringer med opgaveflytning. 61

62 Spørgsmål nr.: 030 Dato: 27. august 2018 Stillet af: Tormod Olsen (Ø) Besvarelse udsendt den: 31. august 2018 Dato: 31. august Jeg ønsker at vide, hvor mange af de i sparekataloget beskrevne tiltag, der allerede er besluttet og meldt ud hos de berørte grupper. 2. Hvis nogle af tiltagene har været i høring hos medarbejderne, ønsker jeg at se de indgivne høringssvar. 1. Hospitaler og virksomheder arbejder løbende med effektiviseringer og bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen, bl.a. med henblik på at sikre budgetoverholdelse. I arbejdet med forberedelsen af det kommende års budget vil hospitalerne, som led i den generelle økonomistyring identificere områder, der kan bidrage til balance, og som det vil være muligt at få gavn af allerede i indeværende budgetår. Derfor vil der blandt de fremsendte spareforslag indgå tiltag, hvor der allerede er truffet beslutning internt på hospitalet. Fordi de har indvirkning i forhold til budget 2019, vil det være naturligt, at regionsrådet orienteres i forbindelse med forelæggelsen af de øvrige spareforslag. Fx er der på Rigshospitalet i 2018 sammenlagt to kliniske centre, som i budget 2019 vil give et væsentligt bidrag til hospitalets samlede besparelser, som følge af sammenlægningen af de to centerledelser og -stabe. Administrationen har ikke overblik over, hvilke forslag hospitalerne og de enkelte afdelinger allerede har iværksat frem til nu, men det er vurderingen, at hovedparten af forslagene ikke er realiserede. 2. Alle de indsendte forslag til besparelser har været i høring blandt medarbejderne via regionens MED-organisation (LMU er og VMU er). De høringssvar, som administrationen har modtaget fra regionens VMU er, er indarbejdet i sparekataloget. 62

63 Spørgsmål nr.: 031 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Christine Dal Jensen (V) Besvarelse udsendt den: 2. september 2018 Dato: 2. september 2018 Hvad koster det at indkøbe og drifte 50 nye ekg-apparater til vores afdelinger, der ikke i forvejen har adgang til et ekg-apparat? 50 EKG-apparater koster 2,75 mio. kr. i anskaffelse og kr. i årlig drift, jf. nedenstående tabel med stykpriser for EKG-apparater. Driftsudgiften omfatter udgiften til løbende kontroller, service og forbrugsvarer men omfatter ikke udgiften til den kliniske drift, dvs. til lønudgifter til personale til betjening af apparaturet. De anførte priser er i DK-kroner ekskl. moms Anskaffelsespris/stk. Driftsomkostninger/år/stk. EKG-apparat ) ) 1) Inkl. trolley og wifi. 2) Løbende kontroller, service og forbrugsvarer. 63

64 Spørgsmål nr.: 032 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Christine Dal Jensen (V) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 Hvad koster det at indkøbe og drifte 30 nye blæreskannere til vores afdelinger, der ikke i forvejen har adgang til dette? 30 blæreskannere koster 1,95 mio. kr. i anskaffelse og kr. i årlig drift, jf. nedenstående tabel. Driftsudgiften omfatter udgiften til løbende kontroller, service og forbrugsvarer men omfatter ikke udgiften til den kliniske drift, dvs. til lønudgifter til personale til betjening af apparaturet. De anførte priser er i DK-kroner ekskl. moms Pris på blæreskanner Anskaffelsespris Driftsomkostninger pr. år Pr. stk ) ) 30 stk ) Inkl. trolley. 2) Løbende kontroller, service og forbrugsvarer. 64

65 Spørgsmål nr.: 033 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Leila Lindén (A) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 s Akutberedskab foreslår på side 119, punkt 3, i kataloget Forslag til besparelser... en reduktion i bemandingen af Akutbilen på Bornholm ved, at denne skal bemandes af akutberedskabets lægeassistenter. Besparelsen bliver angiveligt 0,188 kr. 1. Betyder det, at det er lægeassistenter, der ikke er bosiddende på Bornholm, der skal bemande Akutbilen? Hvis ja: 2. Er der indregnet rejseudgifter for de pågældende lægeassistenter til og fra Bornholm, og er disse udgifter fratrukket besparelsen? 3. Er der indregnet evt. ophold på Bornholm for de pågældende, og er disse udgifter fratrukket besparelsen? 4. Hvad er det konkrete beløb, der er beregnet til rejseudgifter? 5. Er der taget højde for aflyste/forsinkede fly og færger, hvor lægeassistenterne forsinkes eller ikke kan nå frem til Bornholm? 6. Hvordan tænkes funktionen omkring lægeassistenterne organiseret? 7. Skal der ikke længere være paramedicinere i Akutbilen? Ad 1. Akutbilen på Bornholm kan bemandes med lægeassistenter, som er bosiddende på Bornholm, som ikke er bosiddende på Bornholm eller med en kombination heraf. Ad 2. Der er indregnet rejseudgifter for lægeassistenter til og fra Bornholm, og dette er fratrukket besparelsen. De 0,188 mio. kr. er således en nettobesparelse. 65

66 Ad 3. Der er flere løsningsmuligheder med hensyn til ophold for lægeassistenter, som ikke er bosiddende på Bornholm, som er uden omkostninger. Herunder anvendelse af vagtværelse på Bornholms Hospital. Ad 4. Der er kalkuleret med rejseudgifter i størrelsesordenen af kr. om året. Ad 5. Vagtplanlægningen af lægeassistenter på akutbilen på Bornholm skal, så vidt det er muligt, tage højde for risikoen for forsinkelser og aflysninger af fly og færger. Der vil blive planlagt med en døgnvagtsfunktion. Grundet den ekstreme lavaktivitet på Bornholm, vil det være forsvarligt at lade en lægeassistent fortsætte sin vagt, såfremt en afløser ikke når frem på grund af problemer med fly eller vejrlig. Ad 6. Lægeassistentfunktionen på Bornholm vil organisatorisk indgå, som en integreret del af regionens øvrige lægeassistentgruppe. Der vil være ensartede ledelses-, ansættelses-, uddannelses- og arbejdsforhold for alle lægeassistenter uanset arbejdssted. Ad 7. Akutbilen på Bornholm vil fortsat være bemandet med paramedicinere ligesom i den øvrige del af regionen. Alle regionens lægeassistenter er paramedicinere og har omfattende rutine fra højaktivitetsvagter på Akutlægebilerne i resten af regionen. 66 Side 2

67 Spørgsmål nr.: 034 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Leila Lindén (A) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 På side 52 i Forslag til besparelser... står om en foreslået besparelse på gæstedialyse: Fremover vil feriegæster på Bornholm kun kunne tilbydes et mindre antal gæstedialyser eller må afvises. Turisme er en stor og vigtig del af Bornholms beskæftigelse og økonomi. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, såfremt dialysepatienter og/eller pårørende afvises og dermed ikke får mulighed for at besøge øen. Derfor dette spørgsmål: Hvor mange gæstedialyser ydes om året på Bornholm? Hvor meget vil dette tal reduceres, såfremt besparelsen realiseres? Får Bornholms Hospital betaling for gæstedialyser? Såfremt ja, gælder dette gæstedialyser fra både ind- og udland? Hvor mange gæstedialyser ydes om året på Bornholm? Bornholms Hospital yder i gennemsnit ca. 211 gæstedialyser pr. år fordelt på 34 patienter (heraf 5 udenlandske). Gennemsnittet er beregnet på baggrund af 2016, 2017 og forventet aktivitet i Hvor meget vil dette tal reduceres, såfremt besparelsen realiseres? 50 %, svarende til ca. 105 dialyser. Besparelsen vil betyde, at Bornholms Hospital ikke kan tilbyde gæstedialyse i mere end en uge, svarende til 2-3 dialyser, pr. patient. På den måde vil patienter på korte familiebesøg og besøg på op til en uge kunne imødekommes. I 2016 fik 23 patienter 3 eller færre gæstedialyser og i 2017 fik 21 patienter 3 eller færre gæstedialyser. Der var i både 2016 og patienter, der fik mere end 3 gæstedialyser, heraf var lidt under halvdelen udenlandske patienter. I begge år var det gennemsnitlige antal gæstedialyser for denne gruppe på 12. Disse patienter vil med besparelsen ikke kunne tilbydes mere end 3 gæstedialyser. Får Bornholms Hospital betaling for gæstedialyser? Ja, men vurderingen er, at indtægten ikke står mål med udgiften, fordi afdelingen har nået sin kapacitetsgrænse. Såfremt ja, gælder dette gæstedialyser fra både ind- og udland? Ja. 67

68 De juridiske aspekter Bornholm Hospital skal som udgangspunkt yde gæstedialyse til patienter fra øvrige optageområder i og de andre regioner efter reglerne om frit sygevalg. Ligeledes giver det blå EU-sygesikringskort ret til dialyse under midlertidigt ophold i Danmark. Bornholm Hospital kan afvise fritvalgspatienter, såfremt der ikke er kapacitet til, at gennemføre dialysen. Reglerne kræver ikke, at hospitalet opretholder kapacitet til, at håndtere fritvalgspatienter. Såfremt der er planlagt eller opstår kapacitet til fritvalgspatienter, må der ikke skelnes mellem patienter fra bopælsregionen, de øvrige regioner eller EU. 68 Side 2

69 Spørgsmål nr.: 035 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Tormod Olsen (Ø) Besvarelse udsendt den: 2. september 2018 Dato: 2. september 2018 Vedr. effektiviseringer af FM ønsker jeg en nærmere beskrivelse af indsatsen og antagelserne, der danner baggrund for besparelserne. Det forudsættes, at der spørges til effektiviseringen af FM på Nordsjællands Hospital. Som det fremgår af hospitalets redegørelse af 21. august 2018 vedr. besparelser i budget 2019, tager effektiviseringerne på FM-området afsæt i en analyse som Nordsjællands Hospital i perioden december 2016 til maj 2017 fik gennemført vedr. FM (rengøring, portørtjeneste, intern forsyning, køkkenområdet og patientinformationerne), hvor der blev vurderet at være et stort effektiviseringspotentiale i FM-afdelingen FM-analysen på Nordsjællands Hospital (kaldet Det ny FM ) var en detaljeret kortlægning af arbejdsgange, organisering, teknologi, serviceniveauer og omkostninger i FM-afdelingen, som blev gennemført i perioden december maj Analysen blev udført af et eksternt konsulentfirma i samarbejde med FM-afdelingen og med involvering af hospitalets kliniske afdelinger. Analysens konklusion var, at der vurderedes at være et effektiviserings-/besparelsespotentiale i FM-afdelingen på min. 12 %, svarende til 27,3 mio. kr. årligt, jf. nedenstående tabel, som var medtaget i hospitalets redegørelse for besparelser i budget Formålet med Det ny FM er at gøre FM afdelingen klar til det nye hospital i 2021, herunder de nye arbejdsgange, stigende automatisering og mere udbredt anvendelse af teknologi samt et tættere samspil med de kliniske afdelinger og patienterne. Der er ikke tale om serviceforringelser, tværtimod skal FM afdelingen som minimum fastholde det nuværende niveau. Der er udarbejdet en plan for udmøntning og realisering af besparelserne i relation til effektiviseringssporene i analysen. Besparelsen er i budget 2018 på 6,7 mio. kr. stigende til 15,6 mio. kr. i 2019 og endeligt 22,9 mio. kr. i 2020, idet 3,9 mio. kr. ud af de 27,3 mio. kr. allerede var realiseret i budget De nye besparelser vil således blive effektueret over en 3-årig tidshorisont fra Foreløbig er besparelserne i 2018 ved at blive realiseret. Der spares både på lønudgifter og på øvrige driftsudgifter, herunder udgifter til indkøb af fødevarer. 69

70 Besparelserne på løn-siden omfatter alle personalegrupper, inden for FM-området, incl. ledelsen. Personalereduktionerne vil foregå over de kommende 2-3 år og forventes i høj grad at kunne ske ved naturlig afgang i implementeringsperioden. Besparelsespotentialet i FM-analysen: Driftsbesparelse FTE MDKK % Sygefravær 5,6 2,1 8% Tidsstudie 36,7 14,0 51% Arbejdsgange 11,3 4,3 16% Øvrige analyser 9,5 3,6 13% Øvrige drift 0,0 3,3 12% Driftsbesparelse 63,1 27,3 100% Note: FTE = Full Time Employees, dvs. medarbejder-årsværk. MDKK = Mio. kr. % = Procentandele af det samlede besparelsespotentiale De enkelte besparelseselementer er kort omtalt nedenfor. Sygefravær: Det gennemsnitlige sygefravær i FM-afdelingen blev i analysen opgjort til 7,1 %. En reduktion af sygefraværet med 1 % - point (til 5,9 %) vil udløse en besparelse på 2,1 mio. kr., svarende til 5,6 årsværk. Besparelsen udmøntes via en reduktion af udgifterne til vikarer og overarbejdsbetaling m.v. Besparelsen opnås ved en række forskellige tiltag, herunder en mere systematisk opfølgning og en række trivselsmæssige tiltag som led i en generel indsats for reduktion af sygefravær på Nordsjællands Hospital. FM-afdelingen er godt på vej til at realisere dette mål. Således er sygefraværet i afdelingen til og med maj 2018 opgjort til 6,4%. Tidsstudie: Der blev i analysen foretaget et tidsstudie blandt en stor del af personalet i FM-afdelingen, hvor resultatet viser at ca. 20 % af arbejdstiden er kategoriseret som sekundær arbejdstid (spildtid, ventetid, interne møder og andet tidsforbrug). Målet er, at 65 % af denne tid kan konverteres til primær arbejdstid, hvilket svarer til 36,7 årsværk. Med andre ord vil man altså kunne opretholde det nuværende serviceniveau i FM-afdelingen med 36,7 færre årsværk, hvilket giver mulighed for en tilsvarende reduktion af bemandingen svarende til ca. 14 mio. kr. Besparelsen opnås ved en bedre organisering og arbejdstilrettelæggelse, bl.a. understøttet af indførelse af det it-baserede opgavestyringssystem Columna, som gør det nemmere for klinikken at rekvirere opgaver (f.eks. sengetransporter) og som gør, at serviceassistenterne lettere vil kunne spore opgaver i deres umiddelbare nærhed og derved optimere tidsanvendelsen. Columna er i løbet af 1. halvår 2018 blevet implementeret på hele hospitalet. Erfaringerne har generelt været positive. Dog vil det tage noget tid, før alle arbejdsgange omkring systemet falder helt på plads. 70 Side 2

71 Arbejdsgange: Der blev i analysen identificeret 12 mulige forbedringer af arbejdsgange med en forventet effekt på 11,3 årsværk, svarende til en besparelse på 4,3 mio. kr. baseret på tidsstudier og beskrivelser af alternative arbejdsgange. Eksempler på forbedringer af arbejdsgange er bl.a. reduktion af forgæves kørsler med hjælpemidler, indførelse af selvbetjenings- frem for bemandede betalingskasser i kantinen og bedre koordinering mellem udbringning af postbreve/-pakker og sterilvarer på hospitalet. FM-afdelingen er p.t. i gang med at implementere ovennævnte ændringer af arbejdsgangene. Køkken- og rengøringsområdet: Dette dækker over analyser og effektiviseringspotentialer inden for køkken- og rengøringsområdet. Samlet er der inden for dette område opgjort et besparelsespotentiale på 3,6 mio. kr. Effektiviseringerne på køkkenområdet omhandler primært omlægning af arbejdsgange, f.eks. i fht. bestilling af patientkost, således at madspild minimeres, og teknologiske ændringer som f.eks. kasseløs betjening i kantinen. Køkkenet forventes på trods af disse besparelser at kunne fortsætte med omlægningen til mere økologi. Køkkenet kom således i mål med økologien i juli 2018 med 62% og ansøger nu om sølvmærket. Herudover arbejdes der i FM-afdelingen på at reducere bemandingen på rengøringsområdet på basis af en justering af fremmødeplanerne, så disse stemmer bedre overens med de lagte rengøringsplaner (som beskriver rengøringsniveauerne i de forskellige lokaler på hospitalet). Øvrig drift: Der er i analysen foretaget en gennemgang af indkøbsmønstrene i FM-afdelingen, herunder for benyttelse af regionale indkøbsaftaler. Der er på den baggrund identificeret en mulig besparelse på 3,3 mio. kr., primært på en forbedring af arbejdsgange omkring indkøb af fødevarer i køkkenet. FM-afdelingen er også i gang med at realisere denne besparelse, bl.a. i kombination med en større viden omkring omkostningerne ved produktion af patientkost. 71 Side 3

72 Spørgsmål nr.: 036 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Jeg vil gerne have nærmere oplysninger om den foreslåede besparelse på patienthotellet på Hillerød hospital. Hvilke patienter har hidtil brugt hotellet? Hvad vil der fremover ske med dem? Patienthotellets tilbud er målrettet patienter fra alle specialer, der er delvis selvhjulpne, og ikke har behov for at ligge på en sengeafdeling med tæt observation og afdelingens tekniske faciliteter. Patienterne vil ifølge forslaget fremover skulle plejes og færdigbehandles i sengeafsnittene i de respektive stam-specialer. Det ventes, at tiltaget vil bidrage til øget patientgennemstømning i forhold til de letteste patienter. Der henvises i øvrigt til budgetspørgsmål 048, hvor ovenstående er uddybet. 72

73 Spørgsmål nr.: 037 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 Jeg vil gerne kende grundlaget for forslaget om besparelse på behandlingen af de rygmarvsskadede, herunder nedlæggelsen af sengepladser. Hvordan har udviklingen i antallet af patienter udviklet sig? Er det korrekt, at kræftpatienter også får brug for denne behandling, som led i deres rehabilitering? Kan denne besparelse potentielt koste kommunerne penge, da de vil skulle pleje patienterne, såfremt de, som følge af s besparelser, fremover vil være mindre selvhjulpne? Har der været en dialog med kommunerne om det? I varetages behandling og genoptræning af patienter med rygmarvsskader på Klinik for Rygmarvsskader, der organisatorisk hører under Neurocenteret på Rigshospitalet. Omkring 3000 mennesker i Danmark har en rygmarvsskade. Hvert år får omkring personer en rygmarvsskade, hvoraf cirka 40 procent får en traumatisk skade og cirka 60 procent får en ikketraumatisk skade. Der nedlægges ikke senge i klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. Forslaget fra Neurologisk Klinik på Rigshospitalet indebærer alene, at der vil ske en reduktion af rehabiliteringssenge i Glostrup på i alt 6 senge, samt en nedlukning af 4 neurologiske senge på Blegdamsvej. Grundlaget for forslaget er, at Neurologisk Klinik har gennemgået en række patientforløb og i den forbindelse er det konstateret, at klinikken har behandlet patienter, som ikke falder ind under kriterierne for hospitalsrehabilitering. Kræftpatienterne er ikke berørt af sengelukningen i Glostrup. Når Rehabiliteringshuset i Glostrup er bygget og taget i anvendelse, er det fortsat hensigten at samle visse grupper af kræftpatienter i regionen (patienter med lange rehabiliteringsforløb) i Rehabiliteringshuset i Glostrup. Rigshospitalet vil tage kontakt til kommunerne, når regionsrådet har godkendt budgettet. 73

74 Spørgsmål nr.: 038 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 2. september 2018 Dato: 2. september 2018 Jeg noterer, at spareforslagene for Amager/Hvidovre hospital er meget overordnet beskrevet. Kan der siges mere om, hvad det konkret vil betyde for patienterne? Amager og Hvidovre Hospitals afdelinger har indmeldt forslag til besparelser, som i videst muligt omfang ikke berører patienterne. Flere afdelinger har imidlertid været nødsaget til, at indmelde besparelser på lønbudgettet i klinikken. Der er tale om besparelser som følge af omlægninger af arbejdsgange og effektiviseringer af patientforløbene. Det vurderes, at disse spareforslag ikke påvirker kvaliteten af behandlingen, men patienterne kan imidlertid opleve, at behandlingen varetages på et lavere erfaringsniveau eller af en mindre løntung kompetence, idet nogle opgaver flyttes fra speciallæge til yngre læge og fra læge til sygeplejerske. Nogle af spareforslagene kan endvidere medføre mindre serviceforringelser, idet stabsfunktioner og sekretariater foreslås beskåret i nogle kliniske afdelinger. Amager og Hvidovre Hospital har desuden foreslået at lukke fire senge på Afdelingen for led- og knoglekirurgi, som følge af mindre aktivitet og omlægning af patientforløb, hvorfor dette spareforslag vurderes, ikke at få patientmæssige konsekvenser. 74

75 Spørgsmål nr.: 039 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 31. august 2018 Dato: 31. august 2018 Jeg vil høre, om der ved forslag om ændring af åbningstider bl.a. drop-in funktion på Radiologisk på HGH og andre steder er tænkt ind, hvordan mødetidspunkterne vil passe borgerne? Jeg tænker, at det for de fleste borgere er en fordel, at kunne komme til drop-in på vej til arbejde. Det bliver for bøvlet, hvis man skal komme midt på dagen og dermed bliver funktionen mindre relevant. Det synes jeg er ærgerligt, hvis hensynet til borgerne ikke tænkes ind. Drop in er en ordning, hvor patienter efter henvisning fra lægen, uden forudgående aftale, kan få foretaget røntgenundersøgelse af knogler, ryg, hjerte og lunger. Drop in funktionen er et tilbud, der findes på Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen. Funktionen er i dag åben mandag til fredag fra kl Ved mistanke om brud eller andet, der kræver hurtig behandling, ses billederne af en røntgenlæge mens patienten venter. Skal patienten ikke behandles med det samme, sendes svaret på røntgenundersøgelsen, til den henvisende læge. Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at den i spareforslaget foreslåede åbningstid for drop in patienter baseres på følgende: Radiologisk afdeling skal kunne nå at undersøge alle patienter, der måtte møde frem inden almindelig arbejdstids ophør Drop in patienterne må ikke forstyrre/forsinke de indlagte og allerede bookede patienters forløb. Det gælder blandt andet også de planlagte undersøgelser, som er bestilt fra de praktiserende læger. Det er Røntgenafdelingens vurdering, at den mest hensigtsmæssige løsning er, at drop in tilbuddet opretholdes i tidsrummet på hverdage. Erfaringsmæssigt er presset på flere ambulatorier særligt belastet om formiddagen, for så vidt angår behovet for tilknyttede radiologiske ydelser. Det betyder, at drop in patienter sandsynligvis kan opleve kortere gennemsnitlig ventetid i eftermiddagsperioden. 75

76 Spørgsmål nr.: 040 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 29. august 2018 Dato: 29. august 2018 Jeg vil gerne vide, om de foreslåede ca. 80 sengelukninger er en følge af de besparelser på 225 mio. kr., som Regionsrådet har besluttet at indhente eller af de samlede omprioriteringer på 434 mio. kr., som Regionsrådet blev præsenteret for på mødet om spareforslagene den 28. august De foreslåede sengelukninger er en del af de samlede forslag fra hospitalerne. Det er således ikke muligt, at henføre dem til enten den af regionsrådet besluttede besparelse eller hospitalernes interne omprioriteringer. 76

77 Spørgsmål nr.: 041 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Martin Schepelern (Å) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Hvad var s samlede omkostninger i 2017 og indtil videre i 2018 for brug af eksterne konsulentydelser i forbindelse med undersøgelser, rapporter og analyser? Er der afsat et konkret eller fast beløb til disse ydelser i budgettet for 2019? Hvem og hvordan træffes beslutninger omkring, hvorvidt undersøgelser, analyser og rapporter skal foretages internt, og hvornår der benyttes eksterne konsulenter? Omkostningsregistreringen i er underlagt Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget og regnskabssystem for regioner, hvor der ikke stilles krav om registrering af udgifter opdelt på konsulent udgifter i regionen. Regionens interne kontoplan indeholder tre artskonti; Revision, Advokat og Konsulenter. Det er imidlertid ikke muligt at se, hvilke af disse poster, som relaterer sig snævert til undersøgelser, rapporter og analyser. Dette vil i givet fald kræve en gennemgang af enkeltbilag og være meget omfangsrigt, da registreringerne fordeler sig på alle niveauer i organisationen. Registreringen på de tre artkonti omfatter dels varetagelse af løbende driftsopgaver (eksempelvis regionens eksterne revision, drift af økonomi, indkøbs- og logistiksystem, netværksdrift etc.). Endvidere sker der en registrering af køb af tjenesteydelser, som ikke kan betragtes som konsulentbistand i snæver forstand (eksempelvis rådgivende ingeniører) Ved budgetlægningen opdeles budgettet ikke specifikt i udgifter til konsulenter, men indgår som en del af budgettet til øvrig drift. Det betyder, at det ikke er muligt at se, gennem økonomisystemet på en systematisk måde, hvor mange midler der er afsat til konsulentbistand i i budgetterne. I regionen anvendes eksterne konsulenter i situationer, hvor regionen ikke selv råder over ekspertisen, og hvor opgavevolumen ikke berettiger til insourcing, eller hvor der er behov for en faglig vurdering af forhold fra eksterne parter (second opinion-vurderinger). 77

78 I andre situationer anvendes konsulenter ved periodiske udsving i opgavemængden, hvor den faste bemanding ikke kan håndtere opgavemængden, eller til løsning af opgaver i situationer, hvor der er stillingsledighed. Ift. til bestilling af eksterne konsulenter er det den budgetansvarlige, der træffer beslutning ift. at anvende eksterne konsulenter. For at sikre effektivt indkøb af konsulenter i regionen er der fra Koncernindkøb udarbejdet retningslinjer for indkøb af eksterne konsulenter. Der lægges op til, at der udarbejdes en for analyse/beslutningsgrundlag for at afdække behovet for ekstern bistand. Til dette er der opstillet forskellige arbejdsspørgsmål der bør overvejes. Som eksempel kan nævnes 1. Hvorfor løses opgaven mest hensigtsmæssigt ved ekstern konsulentbistand? 2. Hvilken merværdi tilføres ved ekstern konsulentbistand kontra ved en in-house opgaveløsning? 3. Hvilke risici og omkostninger er der forbundet med køb af ekstern bistand? 4. Skal de eksterne kompetencer evt. på sigt internaliseres dvs. fastansættelser på området? Når der er identificeret et konsulentbehov kontaktes Koncernindkøb for at bistå med kontraktindgåelse m.v. For IT og medico området er der opstillet særlige rammeaftaler som skal anvendes. 78 Side 2

79 Spørgsmål nr.: 042 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 I dette oversigtsskema står der, at 627 årsværk vil blive berørt af sparekrav og omprioriteringer. Derudover står der, at 81 forventes afskediget, er de en del af de 627? Hvor mange af de 627 forventes omplaceret? Hvor mange vakante stillinger og hvor mange afskediget? De 627 årsværk er estimerede stillingsnedlæggelser på baggrund af hospitaler og virksomheders respektive indmeldte budgetforslag og er derfor et teknisk tal dvs. omregning af en besparelse på en afdelings lønbudget til stillinger. Reduktionen er før udmøntningen af den politiske prioriteringspulje og før udmøntningen af de hospitalsspecifikke omprioriteringspuljer. Af de estimerede 627 stillingsnedlæggelser er der for nærværende en antagelse om, at det kan medføre ca. 80 påtænkte afskedigelser. Det er imidlertid for tidligt at lægge sig fast på et eksakt tal for antal påtænkte afskedigelser, da hospitaler og virksomheder endnu ikke har drøftet kriterier for udvælgelse af, hvilke medarbejdere, der vil blive berørt, eventuelle afbødende foranstaltninger - herunder frivillige tiltag. Endvidere er der endnu tale om forslag til budget og ikke tale om det endelige budget, hvilket tillige gør det svært at ramme det præcise antal påtænkte afskedigelser. Erfaringer fra de seneste 4 budgetter viser, at mellem 15 % og 20 % af de udmeldte stillingsnedlæggelser fører til påtænkte afskedigelser. Af de påtænkte afskedigelser omplaceres over 40 % af de medarbejdere, der tilmelder sig regionens tryghedsordning Region H Match. Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem stillingsnedlæggelser og påtænkte afskedigelser ved de seneste 4 vedtagne budgetter. 79

80 Forholdet mellem stillingsnedlæggelser og påtænkte afskedigelser Stillingsnedlæggelser Afskedigelser A/S = % Budget 15* ,2% Budget ,7% Budget ,8% Budget ,2% *) Eksklusiv genåbning af budget 15 Med baggrund i tal fra 2017 kan følgende oplyses: Der blev estimeret 462 stillingsnedlæggelser som medførte 84 påtænkte afskedigelser. Heraf blev 53 medarbejdere omplaceret eller accepterede ændrede stillingsvilkår. Sluttelig blev 31 medarbejdere afskediget, som følge af besparelser i forbindelse med budget Til sammenligning blev der i 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018, som er de måneder, hvor de påtænkte afskedigede medarbejderes opsigelsesvarsel løber, i alt publiceret 2802 stillingsopslag. Snævres det ind til de faggrupper, der var berørt af afskedigelser, viser tallene, at der blev publiceret stillingsopslag. Udelades stillingsopslag for sygeplejersker, som generelt har gode omplacerings- og rekrutteringsmuligheder, viser tallene, at der for de resterende berørte faggrupper blev publiceret 673 stillingsopslag i perioden 1. oktober 2017 til 30. marts Side 2

81 Bilag til spørgsmål 042 Mio. kr. Kategori Løn Drift I alt Årsværk Amager og Hvidovre Hospital Effektiviseringer af administrationen 6,5 0,5 7,0 13,0 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 0,0 Organisatoriske effektiviseringer 8,8 1,1 9,9 13,7 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 1,1 2,6 3,7 2,6 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 25,0 4,9 29,9 44,0 Øvrigt 3,2 3,2 4,7 Forventet antal afskedigelser Indmeldte besparelser i alt 44,5 9,1 53,6 Heraf: Udmøntning af sparekrav 28,4 Øvrige besparelser 25,2 Amager og Hvidovre Hospital i alt 53,6 78,0 30 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Plan A Effektiviseringer af administrationen 2,1 2,1 3,3 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 2,2 2,2 3,6 Organisatoriske effektiviseringer 7,8 0,2 8,0 24,5 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 0,0 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 17,8 0,7 18,5 39,5 Øvrigt 6,4 13,5 19,9 15,5 Plan B Effektiviseringer af administrationen 2,1 2,1 3,1 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 2,2 2,2 3,6 Organisatoriske effektiviseringer 4,4 4,4 8,7 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 2,4 2,4 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 18,9 0,7 19,6 40,6 Øvrigt 9,0 11,0 20,0 19,8 Indmeldte besparelser i alt 36,2 14,4 50,6 Heraf: Udmøntning af sparekrav 23,3 Øvrige besparelser 27,4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i alt 50,6 86,3 / 75,7 10 Bornholms Hospital Effektiviseringer af administrationen 1,6 1,6 2,5 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 0,0 Organisatoriske effektiviseringer 1,5 1,5 2,5 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 0,3 0,3 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 7,4 0,8 8,3 15,6 Øvrigt 0,1 0,3 0,4 0,4 Indmeldte besparelser i alt 10,7 1,4 12,1 Heraf: Udmøntning af sparekrav 4,0 Øvrige besparelser 8,0 Bornholms Hospital i alt 12,1 21,0 0 Herlev og Gentofte Hospital, samt Steno Diabetes Center Effektiviseringer af administrationen 7,0 5,6 12,6 15,1 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 0,0 Organisatoriske effektiviseringer 5,4 5,4 8,2 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 5,0 5,0 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 60,3 2,3 62,6 95,6 Øvrigt 0,0 SDCC, Øvrige 0,4 0,4 0,8 0,5 Indmeldte besparelser i alt 73,1 13,3 86,4 Heraf: Udmøntning af sparekrav 44,5 Øvrige besparelser 41,9 Herlev og Gentofte Hospital, samt Steno Diabetes Center i alt 86,4 119,

82 Mio. kr. Kategori Løn Drift I alt Årsværk Forventet antal afskedigelser Nordsjællands Hospital Effektiviseringer af administrationen 0,0 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 0,3 0,3 0,5 Organisatoriske effektiviseringer 5,2 1,4 6,6 10,4 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 0,0 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 25,7 0,2 25,8 47,3 Øvrigt 18,5 11,5 30,1 27,9 Indmeldte besparelser i alt 49,7 13,1 62,8 Heraf: Udmøntning af sparekrav 24,7 Øvrige besparelser 38,0 Nordsjællands Hospital i alt 62,8 86,1 0 s Psykiatri Effektiviseringer af administrationen 6,0 6,0 10,0 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 0,0 Organisatoriske effektiviseringer 0,0 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 0,0 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 2,3 2,3 Øvrigt 6,8 6,8 Indmeldte besparelser i alt 15,1 0,0 15,1 Heraf: Udmøntning af sparekrav Øvrige besparelser 15,1 s Psykiatri i alt 15,1 10,0 0 Rigshospitalet Effektiviseringer af administrationen 8,8 0,6 9,3 14,5 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 2,5 0,5 3,0 4,0 Organisatoriske effektiviseringer 34,7 1,5 36,2 56,3 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 1,8 15,5 17,3 0,8 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 45,0 4,0 49,0 92,2 Øvrigt 6,3 5,8 12,1 38,2 Indmeldte besparelser i alt 99,1 27,8 126,9 Heraf: Udmøntning af sparekrav 66,9 Øvrige besparelser 60,0 Rigshospitalet i alt 126,9 205,9 25 s Akutberedskab Effektiviseringer af administrationen 2,1 2,1 3,1 Effektiviseringer afledt af benchmark analyser 0,0 Organisatoriske effektiviseringer 0,9 0,9 1,6 Reduktion og omlægning af forbrug af analyser / medicin, driftsbesparelser iøvr. 0,0 Effektiviseringer af personaleanvendelse / optimering af patientforløb 0,0 Øvrigt 1,8 1,8 Indmeldte besparelser i alt 3,0 1,8 4,9 Heraf: Udmøntning af sparekrav 4,9 Øvrige besparelser 0,0 s Akutberedskab i alt 4,9 4,7 2 s Apotek Øvrige 0,0 1,3 1,3 Indmeldte besparelser i alt 0,0 1,3 1,3 Heraf: Udmøntning af sparekrav 1,3 Øvrige besparelser 0,0 s Apotek i alt 1,3 0,0 Koncerncentre Effektiviseringer af administrationen 14,2 5,9 20,0 22,0 Indmeldte besparelser i alt 14,2 5,9 20,0 Heraf: Udmøntning af sparekrav 20,0 Øvrige besparelser 0,0 Administrationen i alt 20,0 22,0 5 Indmeldte besparelser 345,6 88,0 433,6 627,2 81,0 82

83 Spørgsmål nr.: 043 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Christine Dal Jensen (V) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Hvordan ser belægningsprocenten ud på regionens gastro-kirurgiske- og medicinske afsnit, ligeledes ønsker jeg tal på, hvor ofte der opleves overbelægning? Belægningsprocent I beregningen af belægningsgraden sammenholdes hospitalernes aktivitet (ydede sengedage) og kapacitet (antallet af sengepladser). Som mål for kapaciteten kan enten normerede eller disponible sengepladser anvendes. Antallet af disponible sengepladser giver det mest retvisende billede af den aktuelle kapacitet, det vil sige at der er korrigeret for ferielukninger, vakancer mv. Det skal bemærkes at nedenstående data svarer til den opgørelsesmetode, der anvendes nationalt, vedrørende sengepladser og belægning, som offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen. Dog vil der aktuelt forekomme afvigelser mellem de nationale data og nedenstående opgørelse. Årsagen er, at efter overgangen til Sundhedsplatformen har foretaget en genindberetning at belægningsdata bagud i tid. Denne genindberetning er endnu ikke at se i de nationale data. Oplysninger om antallet af patienter samt antallet af disponible sengepladser opgøres dagligt kl Tabel 1 viser belægningsprocenten for de disponible senge i gastrokirurgiske- og medicinske afdelinger i gennemsnit per. måneden. 83

84 Tabel 1: Belægningsprocent Hospital Afdeling Rigshospitalet Amager og Hvidovre Hospital Herlev og- Gentofte Hospital Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Medicinsk Gastroenterologisk Klinik Gastroenterologisk Afdeling (kirurgisk og medicinsk) Gastroenheden (kirurgisk og medicinsk) Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Nordsjællands Hospital* Abdominalcenter K (kirurgisk og medicinsk) Kirurgisk Afdeling (kirurgisk og medicinsk) *Patientgruppen for Nordsjællands Hospital omfatter også andre end gastroenterologiske patienter Overbelægning For hver enkelt afdeling, opgøres antallet af dage i hver måned, hvor belægningsgraden har været over 100. Tabel 2 viser antallet af dage, hvor de gastrokirurgiske- og medicinske afdelinger har haft overbelægning i forhold til de disponible senge det seneste år. Tabel 2 Antal dage i måneden med overbelægning. Hospital Afdeling I alt, helår Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Rigshospitalet % Medicinsk Gastro- enterologisk Klinik % Amager og Hvidovre Gastroenterologisk Afdeling (kirurgisk % Hospital og medicinsk) Herlev og Gentofte Gastroenheden (kirurgisk og medicinsk) % Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Abdominalcenter K (kirurgisk og medi % Hospital cinsk) Nordsjællands Hospital* Kirurgisk Afdeling (kirurgisk og medicinsk) % *Patientgruppen for Nordsjællands Hospital omfatter også andre end gastroenterologiske patienter Antal dage % - vis andel 84 Side 2

85 Spørgsmål nr.: 044 Dato: 28. august 2018 Stillet af: Christine Dal Jensen (V) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september døgns til 5-døgns: Hvor mange patienter anslår vi, har behov for at flyttes til andre afsnit og hvordan vil det påvirke belægningsprocenten på de afsnit, der skal modtage disse patienter i weekenden? Herlev og Gentofte Hospital har fremsat besparelsesforslag om, at et 7-døgnsafnit i ortopædkirurgien omlægges til et 5-døgnsafsnit. Hospitalet oplyser, at der for at kunne lukke afsnittet i weekenden, vil ske en omlægning af operationerne, således at operationer med behov for liggedage foretages i starten af ugen, mens dagkirurgien placeres sidst på ugen. Med denne planlægning forventes det, at der kun i ekstraordinære tilfælde vil være patienter, der skal flyttes til andre afdelinger før weekendlukningen. 85

86 Spørgsmål nr.: 045 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Torben Kjær (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Budgetspørgsmål for nedlæggelse af patienthotel Fra Nordsjællands Hospital foreslås patienthotellets 16 pladser nedlagt for anden brug af pladserne. Nedlæggelsen må forventes at betyde flere og længere indlæggelser andre steder i hospitalssystemet. Er de 6,6 mio. i besparelse inkl. prisen for, at en del af patienterne på patienthotellet alternativt skal være indlagt på en behandlende afdeling, og hvad forventes dette at koste? Den opgjorte besparelse på 6,6 mio. kr. afspejler det nuværende budget til drift af Patienthotellet. Nordsjællands Hospital oplyser, at der ikke forventes at være merudgifter forbundet med, at patienter, som i dag er indlagt på Patienthotellet, i stedet behandles og afslutter deres forløb på en stamafdeling, idet hospitalet vurderes at have en tilstrækkelig kapacitet i de øvrige sengeafsnit til at kunne håndtere dette. Se i øvrigt besvarelse af spørgsmål

87 Spørgsmål nr.: 046 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Torben Kjær (Ø) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Budgetspørgsmål for 2019 respirationsbrugere Den foreslåede besparelse af respirationsområdet med 20 mio. kr. begrundes med færre respirationsbrugere og færre udgifter pr. respirationsbruger. Det fremgår fra brugerne, at en del ikke har kunne vælge andre respiratorer end den vindende leverandørs produkt, som fx ikke tilgodeser deres behov for at kunne tale frit og ubesværet under respirationen. En del brugere er derfor visiteret til, at fortsætte med deres gamle udstyr, som imødekommer deres behov fx for at kunne tale frit under respirationen, og afvente nyt udbud i håb om, at det giver dem en bedre valgmulighed. Der henvises endvidere til politikerspørgsmål RR Hvor mange respirationsbrugere har Respirationscenter Øst visiteret til at fortsætte med deres gamle anlæg, fordi den vindende leverandørs produkt ikke kunne opfylde borgerens behov? Vil de 20 mio. kr. i foreslået besparelse give mulighed for, at imødekomme respirationsbrugernes behov for indkøb af andet respirationsudstyr end den nuværende hovedleverandørs produkt? Vil der være behov for de 20 mio. kr., hvis en for brugerne bedre leverandør vinder det kommende udbud, så de resterende visiteres til at udskifte deres gamle udstyr? Hvor mange respirationsbrugere har Respirationscenter Øst visiteret til at fortsætte med deres gamle anlæg, fordi den vindende leverandørs produkt ikke kunne opfylde borgerens behov? I forbindelse med skiftet fra gamle til nye anlæg har Respirationscenter Øst (RCØ) visiteret én borger til ikke at kunne benytte den vindende respirator. Derudover har 5-6 borgere efter omkonvertering, ikke ønsket den vindende respirator grundet svag og svingende stemmekraft, hvorfor de er fortsat på det gamle anlæg. Det kan oplyses, at RCØ har 117 borgere som benytter sig af den vindende respirator og ca. 40 borgere som benytter andre anlæg. De tilbageværende 40 borgere i anden respirator har, for nogens vedkommende, ikke ønsket at medvirke til omkonvertering. RCØ har gennem en årrække tilbudt borgere skift til den vindende respirator, idet de andre benyttede er udgået og der er mangel på reservedele. Skift til anden respirator er således nødvendigt. 87

88 Vil de 20 mio. kr. i foreslået besparelse give mulighed for, at imødekomme respirationsbrugernes behov for indkøb af andet respirationsudstyr end den nuværende hovedleverandørs produkt? er underlagt EU s udbudsdirektiv og er derfor forpligtet til at udbyde kontrakterne på området. Dette medfører, at 80 pct. af alle respiratorer skal købes hos den/de leverandør- /er, der vinder udbuddet. Der åbnes i det kommende udbud for, at der kan indgås aftale med to forskellige leverandører, for at imødekomme de forskellige behov hos patienterne. Det udstyr køber, skal opfylde de lovkrav der er til salg af udstyr til hospitaler, hvilket i sig selv kan give nogle begrænsninger i forhold til respiratorer. Dette kan betyde, at uanset hvilken leverandør der har kontrakten, vil nogle patienters behov ikke kunne imødekommes optimalt i forhold til stemmebrug, ved de maskiner der i dag er godkendte til salg til hospitaler. Vil der være behov for de 20 mio. kr., hvis en for brugerne bedre leverandør vinder det kommende udbud, så de resterende visiteres til at udskifte deres gamle udstyr? I udbuddet af respiratorer er der fokus på, at de maskiner der lever bedst op til de kvalitetskrav der er stillet, er de der vinder udbuddet. Dette er stort set uagtet prisen, da der ikke er stor prisforskel mellem de forskellige producenter. En dyrere maskine er ikke nødvendigvis den bedste og er ej heller kvalitetsmæssigt meget forskellig fra en billigere model. 88 Side 2

89 SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET Spørgsmål nr.: 047 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Torben Kjær (Ø) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Budgetspørgsmål for rygmarvsskadede Der lægges op til, at der på området for rygmarvsskadede, herunder fysiurgisk hospital, skal spares 1,2 mio. kr. Organisationer for området meddeler, at området i forvejen er hårdt presset, og at det kun vil forværres af sådanne grønthøsterbesparelser. Området måtte også for budgetår 2017 leve med millionbesparelser. Hvad er den faglige og saglige begrundelse for at spare 1,2 mio. kr. på et sårbart område, som har stor fysisk og mental betydning for brugernes fremadrettede liv, helbred og muligheder? Rigshospitalet har oplyst, at Centerledelsen i Neurocentret har valgt at fordele besparelsen forholdsmæssigt mellem centrets klinikker i erkendelse af, at det er svært at undtage én klinik for besparelser og pålægge besparelsen på øvrige klinikker, som bl.a. behandler alvorligt kritisk syge patienter. Ledelsen i Klinik for Rygmarvskader har i samarbejde med LMU gennemgået mulige områder i klinikken med henblik på, at finde besparelsen. Det er ligeledes svært i klinikken, at undtage nogle områder frem for andre områder, især når man har at gøre med rehabilitering af en så kompleks patientgruppe, som de rygmarvsskadede er. Konsekvensen af besparelserne i klinikken vil betyde, at der vil være færre personaler til at varetage de patientnære funktioner. Nednormering i ergoterapien og fysioterapien betyder en reducering i antal genoptrænings-timer i hele patientforløbet. Nedlæggelse af en plejestilling betyder, at de opgaver der blev løst i den funktion, skal varetages af andre i klinikken, og derved får det også betydning for den enkeltes patientforløb i et vist omfang. Besparelserne forventes ikke at resultere i øgede ventetider, da man i klinikken hele tiden arbejder med en faglig skærpelse og effektivisering af patientforløbene. 89

90 Spørgsmål nr.: 048 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Vi undrer os lidt over forslaget om at lukke et så nyt patienthospital, som patienterne er meget glade for, og som var en stor investering dengang. Vi har derfor nogle spørgsmål: Hvor mange og hvilken slags patienter har været indlagt på patienthotellet de seneste år? Kan det uddybes, gerne med tal, hvordan skiftet i patienter er sket? Hvis patienthotellet lukkes, hvor skal de patienter, som kunne have brugt det, så indlægges? Hvordan opnås besparelsen på 6,6 millioner kroner? Kan det konkretiseres, hvor meget af det sparede, der skal gå til hvilke andre aktiviteter på hospitalet? I forslaget nævnes en række tiltag kan det uddybes? Hvilke overvejelser er der mere konkret for anvendelsen af lokalerne til andet formål, og til udgifterne i den forbindelse? Indledende bemærkninger: Direktionen på Nordsjællands Hospital har i denne som i tidligere budgetlægningsrunder bestræbt sig på, at udarbejde en sammensætning af besparelsesforslag med mindst mulig negativ indvirkning på patienter og hospitalspersonale. Hospitalsdirektionen har derfor fremsat forslag, som i videst muligt omfang indebærer effektiviseringer af arbejdsgange og strukturelle ændringer. Det gælder også forslaget om lukning af Patienthotellet. Forslaget skal ses i lyset af, at det ikke har været muligt, at sikre en tilstrækkelig høj udnyttelse af Patienthotellet. Det skyldes, at hospitalet i de senere år har oplevet et skift i retning af flere patienter med et højere pleje- og behandlingsbehov, som kræver et anderledes set-up end det, der findes på Patienthotellet. Denne udvikling ser ud til, at blive intensiveret i de kommende år. Lukningen gennemføres med afsæt i en samlet vurdering af, hvordan hospitalets ressourcer anvendes bedst muligt mhp. at imødekomme patienternes indlæggelsesbehov. Hospitalsdirektionen vurderer, at det eneste alternativ til forslaget om lukning af Patienthotellet er en generel besparelse i hospitalets kliniske afdelinger, som også vil berøre de medicinske afdelinger. Det kan føre til sengelukninger eller lavere plejenormeringer pr. seng andre steder end på Patienthotellet, hvor indlæggelsesaktiviteten og belægningen på sengeafsnittene er langt højere end på 90

91 Patienthotellet. Hospitalsdirektionen foretrækker i den situation, at besparelsen gennemføres i Patienthotellet, hvor belægningen samlet set er forholdsvis lav. Der er desuden, de relativt set, mindst plejekrævende patienter, som vil kunne færdigbehandles og plejes i de respektive specialers sengeafsnit inden for den nuværende sengekapacitet. De enkelte delspørgsmål besvares nedenfor. Hvor mange og hvilken slags patienter har været indlagt på patienthotellet de seneste år? Nedenfor er vist antallet af patientkontakter på Patienthotellet fra 2014 (med den første helårsaktivitet) til Der ses et stigende antal kontakter frem til 2016, hvorefter antallet faldt i 2017 (denne trend ser ud til at fortsætte i 2018). Antallet af patientkontakter svarer i 2017 til ca. 25 indlæggelsesforløb pr. uge. Det svarer til knap 2 % af det samlede antal indlæggelser på hele hospitalet. Fordelingen af patientkontakterne på specialer er vist i nedenstående tabel. Det ses, at antallet af medicinske patientkontakter (fra hhv. Kardiologisk- (hjerte-), Nefrologisk- (nyre-) og Endokrinologisk (hormonelt betingede sygdomme) afdeling samt Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling) er faldet, mens der er kommet flere kirurgiske patienter på Patienthotellet. Antal kontakter HI Gynækologi-obstetrisk Oafd HI Kard-Nefro-Endo Overafd HI Kirurgisk Overafdeling HI Lunge- & Inf.med. Overafd HI Neurologisk Overafdeling HI Onkologisk & Palliativ Oafd HI Ortopædkirurgisk Overafd HI Øre,Næse og Hals Overafd Sum: Side 2

92 Kan det uddybes, gerne med tal, hvordan skiftet i patienter er sket? Det forudsættes, at der spørges til følgende beskrivelse i hospitalets redegørelse for besparelser i budget 2019: Forslaget skal ses i lyset af, at hospitalet i de senere år har oplevet et skift i retning af flere patienter med et højere pleje- og behandlingsbehov, som vil kræve et anderledes set-up end det, der findes på Patienthotellet. Patienthotellets tilbud er målrettet patienter fra alle specialer, der er delvis selvhjulpne, og ikke har behov for at ligge på en sengeafdeling med tæt observation og afdelingens tekniske faciliteter (f.eks. har patienthotellet ikke gasser og sug ved sengene). Patienthotellets set-up er derfor ikke velegnet til den type af meget pleje- og behandlingskrævende patienter, som udgør en stadig voksende del af hospitalets patientindtag. Det er vanskeligt præcist at belyse ovennævnte udvikling. Alderssammensætning og fordeling af den samlede patientpopulation på medicinske og andre patienttyper, kan dog være en indikation på, hvor pleje- og behandlingskrævende patienterne er, idet ældre medicinske patienter typisk er blandt de mest plejekrævende patienter. Nedenfor er vist udviklingen i antallet af indlæggelser på Nordsjællands Hospital i perioden for 50+ årige. Det ses, at antallet medicinske patienter i denne aldersgruppe er steget markant i de senere år, hvorimod det for andre typer af patienter er stagneret. Denne udvikling i patientsammensætningen har gjort, at det ikke har været muligt at sikre en tilstrækkelig høj benyttelse af Patienthotellet. Selv i perioder med meget høj generel sengebelægning på hele hospitalet er belægningen på Patienthotellet relativt lav, jf. nedenstående figur, som for det seneste år viser udviklingen i belægningsforholdene på hele hospitalet, på det medicinske område og Patienthotellet: 92 Side 3

93 Hvis patienthotellet lukkes, hvor skal de patienter, som kunne have brugt det, så indlægges? Patienterne vil skulle plejes og færdigbehandles i sengeafsnittene i de specialer, hvor de hører hjemme. Se i øvrigt besvarelsen af budgetspørgsmål 036. Hvordan opnås besparelsen på 6,6 millioner kroner? Besparelsen opnås ved at lukke Patienthotellet. I besparelsen er indregnet de hidtidige udgifter til bemanding af hotellet samt øvrige driftsudgifter, så som rengøring og indkøb af kontorartikler. Der forventes ikke, at være merudgifter forbundet med, at patienter, som i dag er indlagt på Patienthotellet, i stedet behandles og afslutter deres forløb på en stamafdeling, idet hospitalet vurderes at have en tilstrækkelig kapacitet i de øvrige sengeafsnit til, at kunne håndtere dette. Da patienterne kommer fra mange forskellige specialer, vil de blive fordelt ud på flere forskellige afsnit og her kun udgøre en marginal udvidelse af det samlede patientantal. Se i øvrigt besvarelsen af budgetspørgsmål 045. Kan det konkretiseres, hvor meget af det sparede, der skal gå til hvilke andre aktiviteter på hospitalet? Besparelsen indgår i den samlede budgetlægning, hvor hospitalet samlet set skal realisere en besparelse på 62,7 mio. kr., dels som følge af et regionalt sparekrav på 24,7 mio. kr. og dels som følge af et behov for omprioriteringer og investeringer på hospitalet. Dette er der redegjort nærmere for i hospitalets samlede redegørelse for besparelser i budget I forslaget nævnes en række tiltag kan det uddybes? Det forudsættes, at der spørges til tiltag mhp. at øge patientflowet og imødegå det ekstraordinært høje indtag af patienter i vinterhalvåret, jf. hospitalets redegørelse for besparelser i budget Der tænkes bl.a. på øget tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelsen og bedre udskrivningsforløb for indlagte patienter. 93 Side 4

94 Hvilke overvejelser er der mere konkret for anvendelsen af lokalerne til andet formål, og til udgifterne i den forbindelse? Det drejer sig om at flytte eksisterende funktioner fra lokaler, der i dag er utidssvarende til Patienthotellet. Det kan være ambulante besøg, dagkirurgiske patienter, 1813 (vagtlæge-)patienter m.v. Da der er tale om flytning af eksisterende funktioner, vil flytningen være udgiftsneutral. Se i øvrigt besvarelsen af budgetspørgsmål Side 5

95 Spørgsmål nr.: 049 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Under øvrige besparelser nævner Rigshospitalet et madspildsprojekt. 1. Hvor stort er det aktuelle madspild, hvordan opstår det? 2. Hvor meget og hvad forventes det, at der kan spares, og hvad skal besparelsen bruges til? 3. Er der overvejelser om at investere i, at øge madens kvalitet fx ved at øge medarbejderens kompetencer? 4. Eller andre initiativer til bedre mad? Ad 1. På Glostrup matriklen har der været arbejdet med området, og madspildet ligger på ca. 14 ton, hvilket vurderes at være ganske tilfredsstillende. Skal madspildet bringes længere ned, kan det under nuværende produktionsformer risikere at få den konsekvens, at nogle patienter vil opleve, at der bliver for lidt mad. På Blegdamsvej er der stort potentiale for at nedbringe madspildet. På baggrund af tilgængelige data skønnes det pt. at ligge på mellem ton. Der er flere initiativer i gang for at nedbringe madspildet, og fra faldt det med ca. 17 ton. Madspildet opstår primært, fordi der bestilles for meget mad på sengeafsnit, og fordi der i centralkøkkenet produceres for upræcise mængder. Der er tiltag i gang, som i løbet af det næste halve til hele år, forventes at nedsætte spildet fra begge kilder med ca. 50%. Ad 2. Den besparelse, der over tid forventes, skal bl.a. være med til at finansiere omlægning til økologi (politisk krav om 60 90% økologi i alle regionens køkkener). Ad 3. Omlægningen til økologi medfører et kvalitetsløft i form af mere egenproduktion og mindre halvfabrikata, og medarbejderne får bedre mulighed for at anvende deres faglighed. Ad 4. Udover madspild og økologi er der særligt to kvalitetsfremmende projekter: Kulinarisk kvalitet, servering og kundetilfredshed formålet er at højne den kulinariske kvalitet for patienten, samt oplevelsens af appetitlig og indbydende mad. 95

96 Serviceaftaler formålet er at få tilpasset bestillinger på handelsvarer, så de passer til afsnittenes behov ift. patientgruppe, levering, udbud og køkkenets service. Der er i samarbejde med ernæringskomiteen på Rigshospitalet igangsat en proces, der skal kortlægge, hvad det kræver at implementere måltidsværter på alle sengeafsnit i den nye Nordfløj. Måltidsværter er kostfagligt personale, der skal sikre kvaliteten af servering og anretning helt ude ved patienten. Dette vil betyde mulighed for direkte dialog med patienten, hvilket i sidste ende vil optimere muligheden for det rette kosttilbud til den enkelte patient. 96 Side 2

97 SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET Spørgsmål nr.: 050 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 I forslaget til besparelser ved at flytte sengeafsnit fra Frederiksberg til Bispebjerg Hospital, hedder det i notatet punkt 3, at der er tale om en styrkelse af matriklens ambulante profil. Indgår et fælles sundhedshus i planerne for udviklingen af denne profil hvis ja, hvad er status? Der er ikke i hospitalsplanen planer om et sundhedshus på Frederiksberg matriklen. Alle nuværende funktioner vedr. fysisk sygdom fraflytter efter planen matriklen, når Akuthuset på Bispebjerg matriklen står klar. Frem mod 2023, hvor Akuthuset står klar, vil Frederiksberg matriklen være et udviklingslaboratorium for nye idéer og tværsektorielt samarbejde, og der etableres i løbet af 2018 et fælles medicinsk ambulatorium, hvor Frederiksberg Kommune allerede er inviteret med ind i planlægningsfasen. Dertil kommer, at der er et meget stort hjerteambulatorium på matriklen, andre ambulante funktioner samt Socialmedicinsk enhed og Center for Komplekse Symptomer. Desuden vil der fortsat være et meget stærkt forskningsmiljø, bestående af bl.a. Parker Instituttet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Tværsektoriel Forskningsenhed og Østerbroundersøgelsen samt eksterne institutioner. Hospitalet og Frederiksberg Kommune er under udarbejdelse med et fælles hensigtspapir, der beskriver ambitionerne for et tættere tværsektorielt samarbejde, både frem til Frederiksberg matriklens lukning og på længere sigt. 97

98 Spørgsmål nr.: 051 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Hvordan er status på planerne for et fælles sundhedshus i Helsingør? Bør der i det kommende budget afsættes penge til forberedelse, planlægning eller andre udgifter til det kommende sundhedshus? Nordsjællands Hospital og Helsingør kommune samarbejder om etablering af et nyt fælles tværsektorielt sundhedshus i Helsingør Kommune ved Prøvestenscenteret, med forventet ibrugtagning i Som udgangspunkt vil flytte de samme funktioner ind i et fælles sundhedshus, som i dag er i sundhedshuset i Murergade. Nordsjællands Hospital har aktuelt følgende funktioner i Sundhedshuset i Murergade Helsingør, der på nuværende tidspunkt alle vil være relevante at flytte til et kommende fælles tværsektorielt sundhedshus: Akutklinik (åbent fra 9-21) Røntgen Jordmoderkonsultation Blodprøvetagning og EKG Lymfødembehandling Medicinske ambulatorier: o Kardiologi (hjertesygdomme) o Lungemedicin o Endokrinologi (bl.a. stofskiftesygdomme, diabetes og overvægt) o Gigt- og Rygsygdomme (reumatologi) Sundhedshuset vil ligeledes indeholde kommunale tilbud, fx rehabiliterings-og træningscenter, ambulant genoptræning, forebyggelse og visitation, rusmiddelrådgivning m.v. Derudover er der afsat 500 m2 til almen praksis og 600 m2 til speciallæge praksis. 98

99 I samarbejde mellem Helsingør kommune og Nordsjællands Hospital er der udarbejdet et visionspapir for et fælles tværsektorielt sundhedshus. Med afsæt i patientens behov er der skitseret fælles opgaver mellem de kommunale og regionale funktioner, med henblik på borgernære tilbud, høj faglig kvalitet og mere sundhed for pengene. Der er aftale med Helsingør Kommune om, at afprøve fælles ledelse og medarbejdere samt fælles økonomi i konkrete patient-/borgerforløb. Således vil der i de nye fysiske rammer være erfaringer med, at arbejde mere integreret i et fælles sundhedstilbud, udover det faglige samarbejde. Det fælles sundhedshus vil være ejet og finansieret af Helsingør Kommune, mens regionen lejer sig ind og drifter regionale funktioner. Helsingør Kommune har i budgetforliget afsat en ramme på ca. 250 mio. kr. til udvikling af sundhedshuset. Dertil har kommunen i 2018 modtaget 13,5 mio. kr. til bygge- og anlægsdelen fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til større læge- og sundhedshuse. har afsat 0,7 mio. kr. i forberedelsesfasen, hvoraf der er brugt 0,2 mio. kr. på trafikanalyser, hvor tilgængeligheden til det nye sundhedshus med offentlig transport er undersøgt. Der er således 0,5 mio. kr. tilbage, som regionen kan anvende i forberedelsesfasen. 99 Side 2

100 Spørgsmål nr.: 052 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Jesper Clausson (A) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Rigshospitalet påtænker en reduktion af rehabiliteringssenge i Glostrup på i alt 6 senge, samt en nedlukning af 4 neurologiske senge på Blegdamsvej, som en effektivisering afledt af optimering af patientforløb og/eller arbejdstilrettelæggelse. Hvilke tiltag er der blevet taget, der afføder denne konkrete besparelse? Hvordan harmonerer dette med de overordnede planer for rehabilitering i regionen? Hvilken effekt vil besparelsen af de 10 senge have på samarbejdet med kommunerne om forløbsprogrammer for borgere med erhvervet hjerneskade? Hvad er de personalemæssige konsekvenser af denne besparelse? Hvilke tiltag er der blevet taget, der afføder denne konkrete besparelse? Rigshospitalet er tildelt særlig status som højt specialiseret hospital. Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup varetager endvidere den neurologiske hovedfunktion for borgerne i planområde Syd. Rigshospitalet har oplyst, at Centerledelsen i Neurocentret har valgt, at fordele besparelsen forholdsmæssigt mellem centrets klinikker i erkendelse af, at det er svært at undtage én klinik for besparelser og pålægge besparelsen på øvrige klinikker, som også bl.a. behandler alvorligt kritisk syge patienter. Neurologisk Klinik har i den forbindelse gennemgået en række patientforløb og i den forbindelse er det konstateret, at klinikken har behandlet patienter, som ikke falder ind under kriterierne for hospitalsrehabilitering. Lukning af de 6 plus 4 senge sker, hvis besparelsen i budget 2019 skal udmøntes. Neurologisk Klinik ved Rigshospitalet har vurderet, at den foreslåede udmøntning af besparelsen påvirker den samlede neurologiske patientpopulation mindst muligt. Hvordan harmonerer dette med de overordnede planer for rehabilitering i regionen? Neurologisk Klinik vil fortsat følge retningslinjerne i Forløbsprogram for Rehabilitering af Voksne med Erhvervet Hjerneskade. Hvilken effekt vil besparelsen af de 10 senge have på samarbejdet med kommunerne om forløbsprogrammer for borgere med erhvervet hjerneskade? 100

101 6 af de 10 lukkede senge er neurorehabiliteringssenge. Reduktion af neurorehabiliteringssengene vil betyde, at hospitalsdelen af genoptræningsforløbene (fase 2) afkortes. Klinikken vil fortsat leve op til aftalerne om, hvornår patienterne kan overgå fra hospitalsregi (fase 2) til genoptræning i kommunalt regi (fase 3). Klinikken har i gennemsnit haft længere genoptræningsforløb end øvrige hospitaler i regionen. Fremover bliver rehabiliteringsforløbene på Neurologisk Klinik på linje med de øvrige hospitalers tilbud, hvad angår sammenlignelige forløb. Hvad er de personalemæssige konsekvenser af denne besparelse? Neurologisk Klinik har en del vakante stillinger, hvorfor der kun vil blive tale om få eller ingen afskedigelser. 101 Side 2

102 Spørgsmål nr.: 053 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Hanne Andersen (A) Besvarelse udsendt den: 2. september 2018 Dato: 2. september 2018 Nordsjællands Hospital: Projekt det nye FM : Der står at det drejer sig om (rengøring, portørtjeneste, intern forsyning, køkkenområdet og patientinformationerne) Er rengøring og køkkenområdet i eget regi eller er det udliciteret? I givet fald rengøring og køkkenområde er udliciteret, er det så sådan, at der er lavet nogen faste priser på en stor del af ydelserne? Men når det så gælder ydelser, der ikke er faste priser på, at så er priserne ekstremt høje? Alle FM-ydelser, inkl. rengøring og køkkenområdet, varetages i eget regi. For en uddybning vedr. indsatserne og besparelserne i projekt Det nye FM, henvises i øvrigt til svar på budgetspørgsmål

103 Spørgsmål nr.: 054 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Hanne Andersen (A) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Akutberedskabet 1813, sammenlægninger af administrative enheder, akutmedicin med mere: VMU er ikke i tvivl om, at de foreslåede reduktioner, vil have konsekvenser for borgerne. Er det muligt at sige hvilke borgere, med eller uden symptomer, besparelserne får konsekvenser for? Er der indeholdt en besparelse på Akutberedskabet over for mennesker med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed? s Akutberedskabs har foreslået en række forskellige besparelsesforslag. Der har i udformningen af forslaget været fokus på at begrænse konsekvenserne for borgerne. Det er Region Hovedstadens Akutberedskabs vurdering, at de foreslåede besparelser vil have konsekvenser i form af administrative serviceforringelser. Det er dermed vurderingen, at borgerne i udgangspunktet alene vil mærke effekten indirekte. Akutberedskabets besparelsesforslag vedrører alene det somatiske område Det Psykiatriske Akutberedskab er ikke berørt af de indmeldte besparelsesforslag. 103

104 Spørgsmål nr.: 055 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Hanne Andersen (A) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Et løsningsforslag om at reducere rengøringen i administrative områder: Når der står administrative områder, hvad menes der så? a. Er det rengøringen i koncerndirektion-centre, hospitalsdirektioner, afdelingslederkontorer på de kliniske afdelinger? b. Hvordan og hvor tit foregår rengøringen i dag og hvordan tænkes rengøringen, at skulle foregå i fremtiden? Ad a. Bemærkningen er udelukkende relateret til en besparelse, der vedrører s Apotek, og rengøringen omfatter Apotekets aktiviteter beliggende på Rigshospitalet (Esther Møllers Vej). Rengøringen omfatter såvel Apotekets sterile områder (produktionsområder) og kontorområder til administrative medarbejdere, farmaceuter og farmakonomer, der udfører blandt andet medicinservice/-management. Besparelsen er et resultat af, at Apoteket i forsommeren 2018 foretog et udbud af rengøringen af Apotekets områder på Rigshospitalet gældende for en 5 årig periode. I forbindelse med dette udbud udarbejdede et eksternt rådgivningsfirma i samarbejde med Koncernindkøb en detaljeret beskrivelse af rengøringsbehov og -omfang af alle de ikke sterile områder, ligesom der blev foretaget en revurdering af rengøringsniveau og frekvensen i de administrative områder. Det samlede udbud for rengøringen af Apotekets lokaler på Rigshospitalet resulterer i en årlig besparelse på ca kr. med helårseffekt i Ad b. Tidligere blev rengøringen i de ikke sterile områder udført efter et på forhånd fastlagt kvalitetsniveau, men udføres fremefter som behovsrengøring. Der foretages rengøring dagligt. 104

105 Spørgsmål nr.: 056 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Christoffer Buster Reinhardt (C) på vegne af Det Konservative Folkeparti Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 J. nr.: Dato: 5. september 2018 En oversigt over regionens lejemål (ejendomme) ønskes fremsendt med adresser samt lejemålenes størrelse og årlige husleje. I oversigten på næste side er anført de ønskede oplysninger vedrørende aftaler om leje af lokaler, hvor regionen pr. ultimo august 2018 er lejer. Den Sociale Virksomheds lejemål, som er takstfinansieret af kommunerne, er ikke medtaget. 105

106 Adresse Bruger Kvm. Husleje H.C. Andersens Boulevard 23, København K AKUT Telegrafvej 5, 2750 Ballerup AKUT Telegrafvej 5, opgang 2, st. tv., 2750 Ballerup AKUT Telegrafvej 6, 2750 Ballerup AKUT Telegrafvej 5, opg. 2, 1, 2750 Ballerup AKUT Fabriksparken 20, 2600 Glostrup CEJ Fabriksparken 22, 2600 Glostrup CEJ Lyskær 13A, 2730 Herlev CEJ Banemarksvej 2A, 2600 Glostrup CEJ Vester Farimagsgade 3, København BFH Klampenborgvej 232, 2. sal, 2800 Lyngby HGH Rødovre Centrum 292, 2., 2610 Rødovre HGH Borgervænget 3, 2100 København Ø CIMT Borgervænget 5-7, 2100 København Ø CIMT Lyngbyvej, 2100 København Ø CIMT Naverland 31, 2600 Glostrup CØK Milnersvej 35B, DSV Glostrup Shoppingcenter, Hovedvejen 91, 2600 Glostrup HVH Ishøj Store Torv 22, 2., 2635 Ishøj HVH Dronning Dagmarsvej 200, 3650 Ølstykke NOH Jernbanepladsen 22, 2800 Kgs. Lyngby NOH Murergade 5, 3000 Helsingør NOH Marielundvej 27, 2730 Herlev RAP Centervænget 19, 1.th. og 1. tv., RHP Gammel Kongevej 33, 1610 København V RHP Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg RHP Griffenfeldsgade 44, bygn. 1, 2200 København N RHP H.J Holst Vej 3-5, 2605 Brøndby RHP H.J Holst Vej 3B, 2605 Brøndby RHP Ishøj Store Torv 21, 5. og 7., 2635 Ishøj RHP Kristineberg 3, 2100 København Ø RHP Lersø Park Allé 107, 2100 København Ø RHP Møntmestervej 17, 2400 København N RHP Nannasgade 28, 2200 København N RHP Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg RHP Rosengården 14 st.th., 12A st. tv. og 14A, 1174 København K RHP Stolpegårdsvej 22, 2820 Gentofte RHP Strandboulevarden 96, 2100 København Ø RHP Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby RHP Aldersrogade 6C st. 1., 2200 København N Rigshospitalet Aldersrogade 6C, 2.&3., 2200 København N Rigshospitalet Blegdamsvej 3, 4., 2100 København Ø, Panum Rigshospitalet Blegdamsvej 54-58, 2100 København Ø Rigshospitalet Blegdamsvej 60, 3, 2100 København Ø Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Teilum-bygningen Rigshospitalet Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø, Teilum Pavillon Rigshospitalet Gyngemose Parkvej 74, 2860 Søborg Rigshospitalet Gyngemose Parkvej 80-88, 2860 Søborg Rigshospitalet Havnevej 13-15, 3100 Hornbæk Rigshospitalet Tagensvej 18, 2200 København N, Containerplads Rigshospitalet Ole Maaløesvej 5, 2100 København Ø Rigshospitalet Ryesgade 27, st., 2200 København N Rigshospitalet Strandboulev. 49, 2100 København Ø Rigshospitalet Tagensvej 22, 2200 København N Rigshospitalet Øster Allé 42, tårn F1, 5., 2100 København Ø, Persimune Rigshospitalet Øster Allé 56, tårn F, 5.,6.,7. og kælder, 2100 København Ø Rigshospitalet Side 2

107 Spørgsmål nr.: 057 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Christoffer Buster Reinhardt (C) på vegne af Det Konservative Folkeparti Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Kan der siges noget om, hvilke potentielle gevinster der vurderes, at kunne hentes ved at hæve regionens samlede udbudsprocent? Der ligger et oplæg om styrkelse af regionens indkøbsorganisation. Det fremgår heraf, at en styrkelse af indkøbsfunktionen vil kunne give en større udbudsdækning af regionens indkøb af varer og tjenesteydelser og med deraf afledte indkøbsbesparelser, som potentielt udgør netto ca. 300 mio. kr. Hvis der med spørgsmålet sigtes til spørgsmålet om sourcing af opgaver, dvs. om opgaven skal løses internt eller eksternt, så foregår der en løbende vurdering. Særligt inden for bygningsvedligeholdelse og på it-området foretages der pt. vurderinger af, hvorledes man billigst og bedst får varetaget opgaven. Overvejelser om sourcing er mest relevant inden for det man kan kalde støttefunktioner, dvs. funktioner som understøttende i forhold til den egentlige kernedrift. Nogle af de overvejelser, som regionen har gjort sig vedrører områders modenhed i forhold til outsourcing. For at opnå størst mulige potentiale ved en outsourcing, så forudsætter det at regionen forinden har foretaget en samordning på tværs af organisationen. Et eksempel herpå er etableringen af en central logistik og forsyningsenhed under Center for Ejendomme, som gradvis har overtaget den interne transportopgave, som koordineres og udbydes. En anden afgørende faktor i forhold til outsourcing af opgaver er markedsforholdene. Er der et reelt marked, som kan tilbyde konkurrencedygtige priser. Områder som i dag er helt eller delvis er udliciteret omfatter kantiner, café/kiosk, rengøring, vinduespolering, gartnerfunktioner, vaskeri, varetransport, dele af it-området, patientbefordring og ambulancedrift, affaldsbortskaffelse, tolkeområdet. 107

108 Spørgsmål nr.: 058 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Christoffer Buster Reinhardt (C) på vegne af Det Konservative Folkeparti Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 Bliver lægesekretærer kategoriseret som administrativt eller klinisk personale i besparelseskataloget? Hvor mange lægesekretær-stillinger lægger besparelseskataloget op til, at der reduceres med? Der foreligger ikke en opdeling af besparelser på administrativt eller klinisk personale. Der vil kunne forekomme besparelser på lægesekretærer under de fleste kategorier, dvs. under administrative effektiviseringer, organisatoriske effektiviseringer, effektiviseringer son følge af benchmark, effektiviseringer ifm. omlægning af patientforløb og kategorien øvrige. Besparelsesforslagenes konsekvenser for stillingsreduktioner er ikke opgjort på stillingsgrupper. 108

109 Spørgsmål nr.: 059 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Christoffer Buster Reinhardt (C) på vegne af Det Konservative Folkeparti Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Hvor mange sengepladser lægges der op til, at der flyttes mellem Herlev- og Gentofte Hospitalers matrikler og i så fald hvilke specialer flyttes de fra? På s. 57 i budgetkataloget beskrives, at et af forslagene lægger op til at reducere lægers bemanding af Gentofte Akutklinik i den sidste åbningstime samt senere mødetid om morgenen. Hvad betyder det konkret for bemandingen og for hvilke patienter der kan/ikke kan visiteres hertil? På Side 65 i besparelseskataloget omtales en sammenlægning af AK klinikkerne på Gentofte og Herlev. Hvad står AK for og hvor påtænker man at disse skal samles henne? Der flyttes ikke sengepladser mellem de to matrikler. Der foretages ikke ændringer i åbningstiden på akutklinikken i Gentofte. Klinikken vil fortsat have åbent fra kl til alle dage. Selvom akutklinikken lukker kl. 22 har der mellem 22 og 23 været en læge til stede. Formålet har været, at der skulle være tid til at afslutte patienterne efter lukketid. Det har vist sig, at den afsatte time ikke anvendes i den udstrækning, den var tænkt. Det er derfor muligt at afkorte lægens arbejdstid med en time ved at fordele opgaverne anderledes mellem behandlersygeplejersken og lægen i løbet af aftenen. Såfremt det bliver nødvendigt, vil der evt. kunne forekomme overarbejde. I Akutklinikken er der behandlersygeplejerske til stede, og der er tillige medicinsk og kardiologisk læge på Gentofte-matriklen døgnet rundt alle ugens dage, der kan assistere, såfremt der skulle opstå en akut situation. Af samme årsag foreslås ændring i bemandingen i både Akutmodtagelsen og Akutklinikken i tidsrummet kl i weekends.1813 sikrer en korrekt visitation af patienterne mellem de 2 matrikler, således at det alene er de mindre skader der tilses i Akutklinikken. Der vil være behandlersygeplejerske på Gentofte-matriklen. På Herlev matriklen vil der være ortopædkirurgiske læger til stede. AK er en forkortelse for antikoagulation. I klinikken varetages behandling af patienter, der er sat i blodfortyndende medicin. Behandlingen foreslås samlet på Herlev-matriklen, der har langt den største funktion. 109

110 Spørgsmål nr.: 060 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Christoffer Buster Reinhardt (C) på vegne af Det Konservative Folkeparti Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 I stedet for en central kapacitetspulje, har man valgt at lave interne omprioriteringer for 215,6 mio. Kroner. Hvor stor en del af dette beløb er fundet via kliniknære personalereduktioner (Læger, sygeplejersker/plejepersonale, portører, rengøring, lægesekretærer og laboranter m.v.)? Hvor mange nye stillinger forventer man at oprette via denne pulje, fordelt på hhv. klinknære og ikke kliniknære medarbejdere? Hospitalerne forventer afskedigelser på ca. 80 personer pga. de udmeldte besparelser på 198 mio. kr. Hvor mange af de afskedigelser finder man i læge- og plejepersonalegruppen, portører og lægesekretærer mv.? Hvor mange stillinger forventes derudover nedlagt uden afskedigelser (vakante stillinger, naturlig afgang mv.) ligeledes fra samme gruppe? På baggrund af beslutning i forretningsudvalget den 19. juni 2018 er der i budgetforslaget ikke afsat en pulje til kapacitetsudvidelser, men der er afsat en større pulje til politisk prioritering i forbindelse med budgetforhandlingerne, samt en dedikeret reserve til områder, hvor udgifterne er svære at styre. Det betyder, at ansvaret for de løbende omprioriteringer overføres til hospitalerne. Det fremgår af hospitalernes indmeldinger, at niveauet for de interne omprioriteringer er på samme niveau som i budget 2017 og Det er endnu ikke muligt at anføre hvilke faggrupper, der bliver berørt af besparelserne. Det hænger sammen med, at der endnu ikke er besluttet at gennemføre de anførte besparelser, men kun er tale om et forslag til budget for Der er derfor ikke et formelt grundlag for at udpege de berørte medarbejdere (personalegrupper), som berøres af den kommende personaletilpasning. Det forventede antal afskedigelser er opgjort (estimeret) før udmøntningen af den politiske prioriteringspulje og de hospitalsspecifikke omprioriteringspuljer. Disse bevillinger vil derfor kunne påvirke antallet af afskedigelser. Påvirkningen af antal afskedigelser afhænger af den konkrete udmøntning og kan derfor ikke beregnes aktuelt. 110

111 Det fremlagte forslag til besparelser opererer med et foreløbigt antal stillingsnedlæggelser på 627. De 627 stillinger er et teknisk tal dvs. omregningen af besparelsen på en afdelings lønbudget til stillinger. Igen skal der tages forbehold for, at der ikke er et endeligt vedtaget budget. Erfaringerne fra tidligere år viser, at mellem 15% og 20% af de udmeldte stillingsnedlæggelser fører til påtænkte/iværksatte afskedigelser. Ses på personalekonsekvenserne af budget 2018 kan det oplyses, at 462 stillingsnedlæggelser førte til 84 påtænkte afskedigelser, som igen blev til 31 egentlige fratrædelser. 111 Side 2

112 Spørgsmål nr.: 061 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Christoffer Buster Reinhardt (C) på vegne af Det Konservative Folkeparti Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Der er i forbindelse med de udmeldte besparelser, flere hospitaler der vil reducere deres sengekapacitet. Kan det oplyses, hvad den samlede reduktion af sengekapaciteten (i hele regionen) måtte ende med at blive, fordelt på henholdsvis kirurgiske og medicinske senge? Kan det oplyses hvor mange senge man forventer, at reducere specifikt på Nordsjællands hospitaler? Eksplicit fordelt imellem Frederikssund og Hillerød. Kan det endvidere oplyses om patienthotellet på Hillerød skal anvendes til en øgning af Hillerøds samlede sengekapacitet og i så fald, hvor mange senge drejer dette sig om? Af tabellen nedenfor fremgår de foreslåede sengelukninger fordelt på kirurgiske og medicinske senge. Som det fremgår, drejer det sig om 23,4 kirurgiske senge og 37,9 medicinske senge. Dertil kommer 18 sengepladser i kategorien Andet/blandet, hvoraf de 16 er pladserne på patienthotellet i Hillerød. På Nordsjællands Hospital er der forslag om at lukke de 16 pladser på patienthotellet, som befinder sig i Hillerød. Der er ikke forslag om andre sengelukninger. Der er ikke planer om at anvende patienthotellet til at øge Nordsjællands Hospitals sengekapacitet. Pladserne er ikke umiddelbart egnede til mere plejekrævende patienter, da der ikke er etableret adgang til ilt og lignende. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål

113 Hospital Kirurgiske Medicinske Andet/blandet Amager og Hvidovre Hospital Ortopædkirurgi -4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Geriatri 3 Intern medicin 2 Medicinsk modtagelse -10 Hjertemedicin -4 Gastrokirurgi -6 Neurologi -4 Dermatologi/sårheling -5 Ortopædkirurgi -1 Herlev og Gentofte Hospital, samt Steno Diabetes Center Gynækologi -5 Nefrologi -2 Nordsjællands Hospital Patienthotel -16 Rigshospitalet Neurologi -10 Ortopædkirurgi -4 Øre-næse-hals -2 Onkologi -0,9 Obstetrik -2 Børnekirurgi -1,4 Hepatologi/Gastromedicin -4 Nefrologi -3 I alt -23,4-37, Side 2

114 Spørgsmål nr.: 062 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Jens Mandrup (F) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Hvad er der på nuværende tidspunkt gjort for at afhjælpe rekrutteringsproblemerne på Bornholms Hospital? Og ligger der forslag derudover fra hospitalets side? Direktionen på Bornholms Hospital har stort fokus på rekruttering og arbejder i flere spor. I forhold til udfordringerne med rekruttering til Bornholm generelt, er Bornholms Hospital i dialog med både Psykiatrisk Center Bornholm og Bornholms Regionskommune for, at koordinere indsatsen. Herudover er hospitalets direktion i dialog med både overlægegruppen og yngre læger omkring, hvad der skal til for at fremme rekruttering til Bornholms Hospital, ligesom direktionen jævnligt deltager ved eksterne arrangementer, hvor hospitalet kan promoveres. Mere konkret har direktionen gennem det seneste års tid, i samarbejde med Center for HR, gennemført en omfattende analyse af, dels det samlede behov for lægeressourcer på Bornholms Hospital, dels behovet for lægeressourcer fordelt på de forskellige specialer og døgnets timer. På baggrund af denne analyse har Koncernledelsen drøftet, hvorledes regionen bedst løser problematikken, og i den forbindelse anerkendt, at der ligger en samlet regional forpligtelse til at afhjælpe lægemanglen på Bornholms Hospital. I Koncernledelsen er der dog også enighed om, at den bedste løsning vil kunne opnås ad frivillighedens vej, således at det bliver de læger, der selv ønsker en variation i deres arbejdsliv, der tager del i lægedækningen på Bornholms Hospital. Med udgangspunkt i det opgjorte behov vil Center for HR i efteråret bistå Bornholms Hospital med indgåelse af aftaler med regionens øvrige hospitaler inden for de forskellige specialer - i det omfang, der er kapacitet i regionen - og læger, der ønsker at deltage i lægedækningen på Bornholms Hospital. På enkelte specialer vil der fortsat være behov for konsulentbistand, da regionen ikke er i besiddelse af tilstrækkelig kapacitet. Specifikt med henblik på at fremme rekruttering af yngre læger, arbejder Bornholms Hospital med, at tilbyde 3 måneders forskning i forlængelse af en introduktionsstilling. 114

115 SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET Spørgsmål nr.: 063 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Jens Mandrup (F) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Under Herlev-Gentofte omtales der områder med rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Det vil jeg gerne have nærmere belyst, herunder hvilke afdelinger. Herlev og Gentofte Hospital har rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer på flere områder, primært på de akutte områder og det koncentrerer sig især om mangel på sygeplejersker, jordemødre og sonografer 1 samt speciallæger på visse områder. Nedenfor er der redegjort for, hvilke områder udfordringerne er størst aktuelt: Obstetrikken har udfordringer særligt inden for jordemoderområdet. Hospitalets fødeafdeling er udfordret af en generel mangel på jordemødre, herunder af at jordemødre ikke altid ønsker, at arbejde på fuld tid. Endvidere har der gennem en del år været et relativt stort privat udbud af jordemodervikarer, som et parallelt arbejdsmarked. Manglen på jordemødre rammer såvel de generelle funktioner for eksempel i fødemodtagelsen, men også de mere specialiserede jordemoderfunktioner, herunder eksempelvis uddannede sonografer. Manglen viser sig ved, at der ofte er overarbejde, travlhed for de ansatte og udfordringer i trivsel og arbejdsmiljø. Gastroenheden har udfordringer med både rekruttering og fastholdelse på sygeplejersker og speciallæger. Afdelingen er udfordret af, at der er en forholdsvis stor andel af yngre sygeplejersker, der ikke har så meget erfaring, samtidig med at der er meget syge patienter med stort plejebehov, herunder en relativ stor andel er akutte patienter. Denne kombination giver udfordringer med at fastholde de mere erfarne sygeplejersker. Børne- og Ungeafdelingen mangler plejepersonale særligt inden for de akutte områder, og har endvidere speciallægemangel. Radiologisk Afdeling og Urologisk Afdeling mangler speciallæger. Hospitalet er meget opmærksom på ovenstående udfordringer. Problemer med rekruttering og utilstrækkelig fastholdelse af erfarne medarbejdere medfører en risiko for nedsat kvalitet i patientforløb både for fødende kvinder, som for børn og voksne patienter, og kan medføre arbejdsmiljømæssige udfordringer. 1 Sonograf: Efteruddannelse, som også kan erhverves af sygeplejersker 115

116 Derfor arbejder hospitalet aktuelt med en række tiltag indenfor rekruttering og sikring af hele forløbet med, at modtage nye medarbejdere, herunder bl.a. introduktion til job og integration på arbejdspladsen. Dette har til formål at understøtte udvikling af hospitalet, som en mere attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne aktivt søger hen, og ønsker at være ansat i flere år. Det er tillige vurderingen, at åbningen af hospitalets nye Akuthus vil bidrage til en positiv omtale, og tiltrække nye potentielle ansøgere. I forhold til jordemodermanglen arbejder hospitalet målrettet sammen med de øvrige fødesteder i regionen på iværksættelse og koordinering af en række tiltag, der har til formål at vende den svære rekrutteringssituation og fastholde de allerede ansatte jordemødre. 116 Side 2

117 Spørgsmål nr.: 064 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Jens Mandrup (F) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 Ligeledes under Herlev-Gentofte foreslås der en nedskæring i åbningstiden for Drop-In under Radiologisk. Hvilke funktioner udfylder Drop-In i dag og hvordan skal de udfyldes fremadrettet? Det kan oplyses, at beskrivelsen af den nuværende drop in - ordning kan ses på sundhed.dk via følgende link: Området er ligeledes beskrevet i visitationsmeddelelsen fra Radiologi: Drop in kan endvidere kort beskrives således: Drop in er en mulighed for hurtig afvikling af enkle, ikke akutte røntgenundersøgelser, hvor patienten selv påtager sig ansvaret for at møde frem og dermed ikke skal indkaldes. Alle voksne over 15 år kan benytte sig af ordningen. Patienten skal være selvhjulpen og ikke have brug for transport via kørselsordning eller behov for tolkebistand. Ordningen omfatter generelt røntgenundersøgelse af thorax (brystkassen) og knogler inkl. ryg. Konsekvensen af det foreliggende besparelsesforslag er alene kortere åbningstid. Åbningstiden er i dag i tidsrummet kl på hverdage. Det indgår, at åbningstiden fremadrettet foreslås til tidsrummet kl på hverdage. Der henvises endvidere til besvarelse af budgetspørgsmål

118 Spørgsmål nr.: 065 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Jens Mandrup (F) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Under regional udvikling er der en række aktiviteter, der kan tilsagnsbudgetteres. Jeg vil gerne have oplyst, hvor stort et beløb, der ville kunne tilsagnsbudgetteres samlet, samt have en liste over de enkelte aktiviteter og deres evt. tilsagnsbudget. I forhold til budgetforhandlingerne 2019 er der indstillet en række budgetforslag, som helt eller delvist kan tilsagnsbudgetteres. Tilsagn til projekter gives i de tilfælde, hvor regionen ønsker at støtte et projekt, men samtidigt ønsker at beholde en vis finansiel sikkerhed. Ved tilsagn vil udgiften til projektet blive regnskabsført i projektets første år, mens de enkelte udbetalinger til projektet løber over flere år. Samtidigt giver tilsagn en sikkerhed for finansieringen til projektet for modtageren, da alle midler er afsat på én gang, og ikke er afhængig af gentagne prioriteringer. Der er ikke et øvre loft på, hvor stort et beløb der samlet kan tilsagnsbudgetteres jf. gældende regler for almindelig regnskabspraksis og budgetloft. Med de nuværende regler må der gives tilsagn inden for områderne; Kultur, Erhvervsudvikling, Uddannelse, Innovation og ny teknologi og Udvikling af yder- og landdistrikter. Administrationen vurderer, at det i forbindelse med budgetdrøftelserne til budget 2019, vil være en fornuftig løsning, at tilsagnsbudgettere så mange budgetforslag som muligt. Dette skyldes, at der er et relativt stort politisk råderum i 2019, samt at man ved tilsagnsbudgettering ikke vil belaste budgettet ud i budgetoverslagsårene (BO-årene), hvor det regionale udviklingsområde presses af stigende udgifter særligt til kollektiv trafik. Af de budgetforslag der er stillet til budget 2019 er der en række, som allerede er foreslået tilsagnsbudgetteret. Det er; Energi på tværs 3 (7,5 mio. kr.) og Fremme muligheden for symbioser (1,0 mio. kr.). Disse lyder samlet på 8,5 mio. kr. Yderligere vurderer administrationen, at det vil være muligt at lave tilsagnsbudgettering for projekterne; Fortsættelse af praktikpladsenheden (15 mio. kr.), Copenhagen 2021 (9 mio. kr.) og supercykelstier (12 mio. kr.), samlet giver dette yderligere 36 mio. kr., hvilket vil skubbe 25 mio. kr. fra BO-årene til Nedenstående tabel viser summerne i sådan et scenarie. 118

119 Muligheder for tilsagnsbudgettering NR Forslagstitel Budgetforslag tilsagn Erhvervs- Vækst - og Forskningsudvalget 8.1 Fortsættelse af praktikpladsenheden Copenhagen 2021 (Pride) Miljø- og Klimaudvalget 9.1 Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner Energi på tværs 3 - Fossilfri ,5 X 9.3 Fossilfri drift på de regionale lokalbaner Belyse muligheder for at fremme symbiose 1,0 X 10.0 Trafikudvalget 10.1 Anvendelse af overskydende midler fra Movia til istandsættelse/renovering af Lokalbanen 60,7-0,5-0, Tiltag til øgning af cyklisme i Region H 3,6 3,6 2,1 0,3 Delvist 10.3 Supercykelstier Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe følgevirkninger af støj Investering i fremkommelighed for busser 5,1 SUM Heraf tilsagnsbudgetteret 119,9 44,5 5,6 1,6-0,4 Herudover er det også muligt at fremrykke udgifter fra til 2019 med mindre justeringer af budgetforslaget om udvikling af økonomisk bæredygtig håndtering af forureningsfaner. Således vil hele projektets omkostning falde i Dette vil bidrage til at friholde råderum i BO-året Side 2

120 Spørgsmål nr.: 066 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Rigshospitalet har et spareforslag (s.101), der omhandler, at alle raske førstegangsfødende skal føde ambulant og dermed ikke tilbydes overnatning, men derimod tilbydes et hjemmebesøg inden for 24 timer. Jeg vil gerne spørge hvordan det giver en besparelse, idet der nu skal laves mange hjemmebesøg og de jo også må være en udgift. Og hvilket personale skal i øvrigt varetage denne opgave? Jeg vil også gerne vide, om man vil sende den fødende med barn hjem døgnet rundt, altså også om natten? Besparelsen ved ikke længere at tilbyde overnatning til raske førstegangsfødende består af 12 timer dagligt fra dage om året og udgør 1,429 mio. kr. Der afsættes ressourcer, 4 timer dagligt, til hjemmebesøg 365 dage om året. Udgiften forbundet ved at øge antallet af hjemmebesøg til førstegangsfødende vil udgøre 0,502 mio. kr. årligt. Nettobesparelsen er således 0,927 mio. kr. årligt. Det er jordemødre i barselsambulatoriet, der for nuværende varetager denne opgave, og som også fremadrettet skal varetage den. Alle ukomplicerede ambulante barselspatienter, både førstegangsfødende og flergangsfødende, udskrives 4-6 timer efter fødslen hele døgnet. Vurderes familien at have særlige behov for indlæggelse, vil klinikken kunne tilbyde dette. Administrationen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer og regionens egen fødeplan. 120

121 Spørgsmål nr.: 067 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Bispebjerg hospital har et spareforslag, hvor sammenlægning med Frederiksberg fremrykkes (s.24), og som konsekvens heraf reduceres der samlet med 10 senge, heraf bl.a. på hjerte- og gastromedicin. Hvordan hænger det sammen med overbelægning? Er det ikke netop bl.a. på gastro- og hjertemedicin at vi ofte hører om overbelægning? Sammenlægningen mellem Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital er allerede besluttet med hospitalsplan Med spareforslaget foreslås en fremrykning af sammenlægningen. Med forslaget flyttes de stationære senge fra Frederiksberg Hospital til Bispebjerg Hospital. Samtidig sker der en reduktion af sengetallet. Baggrunden for forslaget er, at de 75 resterende senge på Frederiksberg Hospital er en meget lille og dyr sengekapacitet, at holde åben. Samtidig er det meget sårbart i relation til rekruttering og fastholdelse, og dermed på sigt også en risiko for den faglige kvalitet. Ved overflytning til Bispebjerg Hospital samles specialerne fysisk og kan herved styrkes såvel fagligt som økonomisk: 7 geriatriske senge på Frederiksberg Hospital samles med 30 geriatriske senge på Bispebjerg Hospital og udvides til 40 senge 18 intern medicinske senge samles med 20 intern medicinske på Bispebjerg Hospital og udvides til 40 senge 30 akutte medicinske modtagesenge samles med 40 tilsvarende senge på Bispebjerg Hospital og reduceres til hjertemedicinske senge samles med 44 tilsvarende senge på Bispebjerg Hospital og reduceres med 4 senge. Netto sker de en reduktion på 9 medicinske senge ved overflytningen. Herudover sker der en konvertering af 6 gastrokirurgiske senge til deldøgns-ambulant kirurgi samt sengereduktioner inden for neurologi (4 senge), dermatologi og sårheling (5 senge) samt ortopædkirurgi (1 seng). 121

122 Sengereduktionen skal ses i lyset af en række forhold: Kapaciteten samles fysisk på et sted og udsving i kapacitet kan nemmere absorberes Den fysiske samling betyder, at patienter ikke skal overføres mellem to matrikler, hvilket fjerner spild og nedbringer liggetiden Samling af specialerne vil alt andet lige medføre mere rationelle og hensigtsmæssige patientforløb Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har det seneste år haft en gennemsnitlig belægning på 82% af de disponible senge (lavere hvis man beregner i forhold til fysiske senge). Der har på intet tidspunkt i denne opgørelse været situationer med samlet overbelægning på hospitalet Tilsvarende gælder de specialer, som reduceres. F.eks. har hjertemedicinsk afdeling haft en gennemsnitlig belægning på 82%. Det svarer til, at der i gennemsnit er ledige senge. I rokadeplanen foreslås, at der lukkes 4 senge. Flere afdelinger planlægger med omlægning af stationær aktivitet til deldøgns-/ambulant aktivitet. Dette er særlig udtalt i Abdominalcenter K, som i spareplanen foreslår konvertering af 6 senge. Rokaderne vil endvidere medføre, at de gastromedicinske og gastrokirurgiske senge placeres i fysisk nærhed og åbner op for en øget fleksibilitet mellem sengene. Andre generelle tiltag er den stadige reduktion i liggetid, færre indlæggelser gennem bedre udredning samt flere sub akutte ambulante tider. Alt sammen tiltag som frigør fysisk kapacitet. Den fysiske kapacitet på hospitalet bevares stort set uændret. En række afdelinger vil kunne øge kapaciteten, såfremt det bliver nødvendigt. Samtidig kan samarbejdet med Københavns Kommune om hjemtagning af færdigbehandlede medicinske patienter optimeres. Denne patientgruppe optog i vinterhalvåret ca. 15 senge pr. dag. Københavns Kommune har netop åbnet 17 nye pladser for midlertidigt akut ophold i Kirsebærhaven og det må derfor forventes at hospitalets kapacitet vil lettes i vinterhalvåret. I nedenstående tabel er vist belægningsprocenter i forhold til disponible senge. Da det fysiske antal senge typisk er højere end disponible senge, kan der yderligere være bufferkapacitet i normerede senge. Afdeling Gennemsnitlig belægningsprocent det sidste år (procent af disponible senge) Akutmodtagelsen 73 % Dermato-Venerologisk afdeling 74 % Abdominalcenter K (Gastro) 87% Ortopædkirurgisk afdeling M 69 % Neurologisk afdeling N 80% Medicinsk og Geriatrisk afdeling Q 90% Hjerteafdeling Y 82 % Bispebjerg Frederiksberg Hospital 82% Samlet set er det direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals vurdering, at de mange positive effekter vil sikre en fornuftig belægningssituation under forudsætning af, at det lykkes at fastholde den planlagte kapacitet (rekruttering mv.). 122 Side 2

123 Spørgsmål nr.: 068 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Nordsjællands hospital har et spareforslag (s.72) om at lukke patienthotellet, som skal give en besparelse på 6,6 mio. kr. Mit spørgsmål er, om der er taget højde for, at nogle af de patienter, der så ikke længere skal være på patienthotellet, i stedet bliver indlagt? For gør de det, vil der jo være en udgift, og en seng på et afsnit er vel noget dyrere end hvad det koster på et patienthotel? Ved beregningen af besparelsen er der taget højde for, at disse patienter i stedet behandles og afslutter deres forløb på en stamafdeling. Patienterne på patienthotellet er i øvrigt også registreret som indlagte. Der forventes ikke, at være merudgifter forbundet med, at patienter, som i dag er indlagt på Patienthotellet, i stedet behandles og afslutter deres forløb på en stamafdeling, idet hospitalet vurderes at have en tilstrækkelig kapacitet i de øvrige sengeafsnit til, at kunne håndtere dette. Da patienterne kommer fra mange forskellige specialer, vil de blive fordelt ud på flere forskellige afsnit, og her kun udgøre en marginal udvidelse af patientantallet. Se i øvrigt besvarelsen af budgetspørgsmål

124 Spørgsmål nr.: 069 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Audiologisk klinik på Bispebjerg havde tidligere et servicecenter, hvor borgere med høreapparat kunne få klaret mange småreparationer, når høreapparatet ikke virker. Som jeg forstår det blev det opfattet, som en stor serviceforringelse, da servicecentret måtte lukke. Mit spørgsmål er derfor, hvor meget vil det koste at genåbne og drifte servicecentret? Servicecenteret på Bispebjerg Hospital var en del af Rigshospitalet. Udgiften, for Rigshospitalet ved at genåbne og drifte Servicecentret på Bispebjerg Hospital, vil være kr. årligt. Heraf er de kr. løn til 2 øreprop-teknikere, idet deres årlige gennemsnitsløn på Rigshospitalet er ,- kr. De resterende kr. er udgifter til øvrig drift til indkøb af ørepropper. Servicecenteret på Bispebjerg var det sidste tilbageværende af sin slags i landet, da det blev nedlagt som en del af Budget Med lukningen kom serviceniveauet for Bispebjergs patienter med behov for reparation af høreapparater til, at svare til niveauet på de øvrige hospitaler i regionen og i resten af landet. Når der er fejl på høreapparater i dag, kan borgeren aflevere dem på hospitalet, som derefter sender dem til reparation. Producenten er i forvejen forpligtet til at udføre denne opgave. 124

125 Spørgsmål nr.: 070 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Vedr. besparelser på Rigshospitalet. Jeg vil gerne spørge til besparelsen på, at nedbringe madspild på Rigshospitalet. Det var i budgetaftalen for 2016 forudsat, at der skulle ske en omlægning til økologi indenfor køkkenernes budgetter. Dette indebar, at f.eks. nedbringelsen af madspild kommer det lokale køkken til gavn, i form af sparede udgifter til råvarer, som kan bruges til, i nogle tilfælde, dyrere råvarer. Derfor vil jeg gerne bede om redegørelse for den foreslåede besparelse, og hvorfor dette ikke skal tilfalde indsatsen for bedre mad i køkkenet. Der arbejdes fortsat med økologiprojektet i Rigshospitalets køkkener. Der er i spareforslaget tale om, at den planlagte besparelse i forbindelse med budget 2019 ikke kan få fuld effekt i 2019, og at besparelsen ved reduktion af madspild således midlertidigt sikrer budgetoverholdelse. Den planlagte besparelse drejer sig om en reorganisering internt i køkkenet, og den vil få effekt i løbet af 2019, hvorefter besparelsen ved reduktion af madspild, vil blive anvendt til at understøtte omlægning til mere økologi. 125

126 SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET Spørgsmål nr.: 071 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Dato: 5. september 2018 Vedr. besparelser på Rigshospitalet. Jeg vil gerne bede om at få udspecificeret de foreslåede besparelser på Rigshospitalets område på de to matrikler, så vi kan se hvad der spares og sammenlægges på Glostrup og hvad der sker på Blegdamsvej. Siden det tidligere Rigshospital og Glostrup Hospital fusionerede til det nuværende Rigshospital er der arbejdet indgående med at etablere velfungerende klinikker på tværs af matriklerne. Når besparelsesudfordringer skal løses i klinikker, der går på tværs af flere matrikler, tilstræbes det helt generelt at ske ved, at se alle aktiviteter under et som en samlet enhed og implementere der, hvor det er mest meningsfuldt. I forhold til Rigshospitalets konkrete besparelsesforslag til 2019 er der ingen sammenlægninger, der vedrører afsnit på Glostrupmatriklen. Generelt svarer belastningen af sparekravet på de to matrikler til matriklernes relative budgetandel, med enkelte småafvigelser, som går i begge retninger. 126

127 Spørgsmål nr.: 072 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Lars Gaardhøj (A) Besvarelse udsendt den: Dato: 3. september 2018 Følgende fremgår af budgetforslag for 2019: Til anskaffelse af insulinpumper og glukosesensorer afsættes 15,4 mio. kr. Pumper og sensorer øger sikkerheden for diabetespatienter bl.a. ved at nedsætte risikoen for insulinchok og for følgesygdomme samt forbedre patienternes livskvalitet. Ved en gennemgang af forrige års budgetaftale fremgår præcis den samme post, men med budget på 5,1 mio. kr. Jeg vil gerne spørge, hvad der er årsag til stigningen i budgettet? Har stigningen i budgettet noget med Diabetesplanen at gøre og i så fald hvad? Der har i 2017 været en vækst i anskaffelsen af insulinpumper og glukosesensorer. Væksten skyldes særligt to forhold. I 2017 er Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) virksomhedsoverdraget til, hvilket betyder, at puljen til anskaffelse af insulinpumper og gluksesensorer også skal dække væksten i pumper på SDCC. Endvidere er hospitalerne begyndt at indkøbe og udlevere glukosemålere (FreeStyleLibre) til patienterne. Der var i 2017 et merforbrug på ca. 9 mio. kr. i forhold til det afsatte budget. I 2018 forventes yderligere vækst, hvor det fortsat særligt er udlevering af glukosemålerne, der giver stigende udgifter. Det forventede merforbrug er på 15 mio. kr. i Det er denne udvikling, som er årsagen til, at der i budget 2019 er afsat 15,4 mio. kr. til anskaffelse af insulinpumper og glukosesensorer. I diabeteshandleplanen indgår, at det sikres, at alle børn og unge med type 1-diabetes har de rette redskaber til at styre deres sygdom, herunder at de har mulighed for at få en glukosemåler til at sikre stabilt blodsukker, hvis de har behov for det. For voksne med type 1-diabetes er det en lægefaglig vurdering, om glukosemåleren skal udleveres som led i behandlingen. Apparaturet der anvendes består af en glukosesensor (scanner), der måler glukoseværdier i vævet ved hjælp af en sensor, der skiftes hver 14. dag. 127

128 I diabeteshandleplanen er afsat 15 mio. kr. (engangs) på landsplan til indfasning af glukosemålere til børn og unge. Foreløbige estimater viser, at s årlige udgifter til glukosesensorer, som erstatter anvendelsen af almindelig blodglukosemåling, er ca. 6,5 mio. kr. Dette under forudsætning af, at de kun udleveres til børn og unge. De Børne- og Ungeafdelinger, som varetager behandlingen af type 1-diabetes påbegyndte udlevering af glukosemålere i 2017, og er en af årsagerne til den vækst der ses i udgifterne. 128 Side 2

129 Spørgsmål nr.: 073 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Annette Randløv (B) Besvarelse udsendt den: Dato: Der er lægedækningsproblemer over en del af. Ifølge PLO er problemet dels, at der har været styret for stramt på, hvor mange ydernumre man tillod og der har været uddannet for få almenmedicinere. Hvor mange ydernumre er der behov for og hvad koster det pr. ydernummer man skal oprette? Er antallet af uddannelsesstillinger til at blive speciallæge i almen praksis tilstrækkeligt? Hvor mange skal der uddannes hvert år og er der sat penge af til at sikre at speciallægerne uddannes i stort nok antal? Hvor mange ydernumre er der behov for og hvad koster det pr. ydernummer man skal oprette? Et ydernummer anvendes til afregning af honorar mellem en lægepraksis og regionen. Til en almen lægepraksis kan der være tilknyttet én eller flere kapaciteter, svarende til én eller flere fuldtids arbejdende alment praktiserende læger. Uanset dette har hver lægepraksis kun ét ydernummer til brug for afregning - og derfor er antallet af ydernumre i almen praksis i regionen lavere end antallet af kapaciteter. Sikring af lægedækningen i almen praksis sker gennem planlægning og løbende vurdering af kapaciteten i almen praksis. Antallet af kapaciteter fastsættes årligt af udvalget for forebyggelse og sammenhæng på baggrund af en lægedækningsundersøgelse, der blandt andet bygger på en undersøgelse blandt regionens læger om deres ønsker om antal patienter samt befolkningsudviklingen i det forgangne år. Aktuelt er det samlede antal kapaciteter i almen praksis i har udvidet kapaciteten i almen praksis med 20 kapaciteter de seneste to år (13 kapaciteter i 2017 og 7 kapaciteter i 2018). Dertil kommer, at udvalget i august 2018 har besluttet at etablere en bufferkapacitet på 10 lægekapaciteter, som kan anvendes fleksibelt med henblik på at sikre lægedækningen i regionen og dermed en større fleksibilitet og robusthed overfor løbende ændringer i kapacitetsbehovet. 129

130 Modellen for lægedækningsundersøgelsen er beskrevet i overenskomsten og undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne i regionen. Det er blevet besluttet at supplere de årlige lægedækningsundersøgelser med en mere langsigtet prognose, således at parterne er på forkant med udviklingen. Regionens estimerede årlige udgift pr. nyetableret kapacitet i almen praksis er på ca kr. Er antallet af uddannelsesstillinger til at blive speciallæge i almen praksis tilstrækkeligt? Det er Sundheds- og Ældreministeriet der - efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen vurderer behovet for og fastlægger antallet af uddannelsesstillinger i alle 39 lægespecialer, herunder almen medicin. Endvidere fordelingen heraf mellem de enkelte videreuddannelsesregioner. Med den seneste vurdering (dimensioneringsplan) er det fra Sundhedsstyrelsens side fastlagt, at der skal uddannes flere praktiserende læger hen over de næste tre år. Hvor mange skal der uddannes hvert år og er der sat penge af til at sikre, at speciallægerne uddannes i stort nok antal? I årene udvides antallet af speciallægeuddannelsesforløb i almen medicin. På landsplan etableres 259 speciallægeuddannelsesforløb i 2018, 264 forløb i 2019 og 270 i Det fremgår endvidere, at antallet af forløb kan øges såfremt rekrutteringsgrundlaget forbedres. Sundhedsministeren besluttede den 7. juli 2018 at øge antallet af uddannelsesforløb i almen medicin således, at der nu skal etableres 294 i 2019 og 300 i I gennemsnit koster et uddannelsesforløb i Almen Medicin ca kr. årligt. Pengene dækker både løn og kurser. Økonomien til den seneste udvidelse af speciallægeuddannelsesforløbene er endnu under afklaring. I udbydes aktuelt 62 speciallægeuddannelsesforløb årligt. Dette antal vil i henhold til udmeldingen fra ministeren blive øget i 2019 til mellem 69 og 72. Alle forløb i er besat. I de øvrige regioner er der ledige uddannelsesforløb især i yderområderne. 130 Side 2

131 Spørgsmål nr.: 074 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Peter Westermann (F) Besvarelse udsendt den: 3. september 2018 Dato: 3. september 2018 Det oprindelige budgetforslag 2.1 fra Social og Psykiatriudvalget om flere psykoterapeutiske behandlinger er som jeg forstår det erstattet af et nyt delforslag i det dokument, der hedder Samlet budgetforslag fra s Psykiatri til budget 2019, som udvalget valgte at indstille d. 29/8. I dette forslag hedder det: Der afsættes 12,5 mio. kr. til styrkelse af bemandingen i de eksisterende ambulante psykiatriske tilbud Det fremgår af tabellen, at der er tale om 6,3 mio. kr. i 2019 og 12,5 mio. kr. de følgende år. Det tidligere forslag 2.1 afsatte 8 mio. kr. i 2019 og 16 mio. kr. i de følgende år. I dette forslag lød det: For at imødekomme behovet for psykoterapeutisk behandling i voksenpsykiatrien bør der ansættes ca. 25 flere behandlere (typisk psykologer) og 3-4 flere sekretærer. Hertil kommer udgifter til øvrig drift (rengøring, kurser, inventar, mv.). Den samlede årlige udgift vil være ca. 20 mio. kr., når personalet er fuldt indfaset. I 1. økonomirapport 2018 er der allerede bevilliget 4 mio. kr., hvorfor restbehovet udgør 16 mio. kr. Mit spørgsmål er derfor hvor mange ekstra årsværk og fordelt på hvilke faggrupper, der vil blive tilført (evt. via opgradering af deltidsansættelser/ydernumre med mindre end fuld tid anvendt på formålet i dag) med det nye forslag på hhv. 6,3 mio. kr. ekstra i 2019 og 12,5 mio. kr. ekstra i de følgende år? Det er ikke muligt at sige, hvor mange ekstra årsværk, der helt præcist vil komme ud af det foreslåede beløb. De eksisterende ambulante enheder er bemandet med speciallæger, psykologer, specialpsykologer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, lægesekretærer mv. som alle har forskellige gennemsnitslønninger. Der er ikke taget stilling til, hvordan personalesammensætningen skal være i udvidelsen, og dermed heller ikke til hvor mange årsværk, der vil være råd til. Hvis man tager udgangspunkt i en gennemsnitlig psykologløn som er lavere end lønnen til en speciallæge, men lidt højere end lønnen til sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og socialrådgivere og en gennemsnitlig lægesekretærløn, vil de 12,5 mio. kr. på årsbasis kunne omsættes til ca. 20 årsværk. 131

132 Spørgsmål nr.: 075 Dato: 30. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 4. september 2018 Dato: 4. september 2018 Vedr. fødeafdelingen og børneafdelingen på det nye BB: Kommer der en neonatal afdeling på den foreslåede fødeafdeling eller skal for tidligt fødte overføres til Rigshospitalet? Og risikerer mor og barn at blive skilt ad? Sundhedsudvalget har indstillet til forretningsudvalg og regionsråd, at der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital bliver et fuldt funktionsdygtigt fødested på niveau med regionens øvrige fødesteder. Hvis forretningsudvalg og regionsråd tiltræder indstillingen, vil der skulle etableres neonatologi på kvinde-barn-centret, så også tidligt fødte kan varetages der. Administrationen vil derfor, hvis indstillingen tiltrædes politisk, ansøge Sundhedsstyrelsen om, at kvinde-barn centeret får enkelte regionsfunktioner indenfor bl.a. neonatologi som regionens øvrige fødesteder. Det betyder, at kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital skal kunne behandle for tidligt fødte børn på samme niveau som Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital. Rigshospitalet har den højtspecialiserede funktion, hvorved behandlingen af de meget for tidligt fødte børn i (født inden uge ) samles her, jævnfør Sundhedsstyrelsens specialevejledningen i pædiatri. Det betyder, at mor og barn ikke vil blive skilt ad ved fødsler, der sker før tid. 132