Etablering af nyt havbrug ved Endelave

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013"

Transkript

1

2

3 Etablering af nyt havbrug ved Endelave VVM Redegørelse af havbrug med tilhørende kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang Version 11. dec Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon Teknisk tegning: Kirsten Nygaard Jensen Forfattere: Per Andersen Jonathan Carl Per Dolmer Simon B. Leonhard Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Redigering: Jonathan Carl Per Andersen Gitte Spanggaard Per Dolmer Sag Projektleder Per Andersen Kvalitetssikring Simon Leonhard Revisionsnr. 3 Godkendt af jope Udgivet VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 3/255

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Ikke teknisk resumé Indledning VVM-redegørelsen Projektbeskrivelse Baggrund Placering Endelave havbrug Dybdeforhold Sedimentforhold Afstand til kyster Beskrivelse af havbrugsanlægget Etablering af kompensationsopdræt Driftsforhold Energi- og kemikalieforbrug Forureningskilder under anlæg og drift Kontrol og sikkerhed Tidsplan Alternativer Havbrugsanlæggets placeringer Alternative produktionsniveauer Plan- og lovmæssige rammer Regionplan Vandrammedirektivet og Vandplan for Horsens Fjord Hovedvandopland og miljømål for kystvande Horsens Fjord Skaldyrvande Internationale beskyttelsesinteresser/natura Bilag IV arter EF fuglebeskyttelsesdirektivet Ramsarkonventionen VVM og lovgivning VVM-bekendtgørelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten Miljøbeskyttelsesloven Museumsloven Eksisterende forhold Geologiske- og havbundsforhold Sedimentkemi Hydrografiske forhold Strømforhold Saltholdighed Temperatur VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 4/255

5 6.2.4 Iltforhold Vandkvalitet Næringsstoffer Plankton Vegetation Bundfauna Fisk Fugle Havpattedyr Spættet sæl Gråsæl Marsvin Øvrige arter Naturbeskyttelsesinteresser/Natura Naturbeskyttelse Beskyttede arter bilag IV arter Miljøfremmede stoffer Kulturhistoriske interesser Sejladsforhold Luft og klima Luft Klimaændringer Rekreative forhold Strande Fritids- og lystfiskeri Jagt Fritidssejlads/kapsejlads Socioøkonomiske forhold Fiskeri Vurdering af mulige miljøkonsekvenser Principper og metoder Kilder til påvirkninger Vandkvalitet Metode Iltforhold Sedimentationsforhold og bundtopografi Metode Hydrografiske forhold Metode Miljøfremmede stoffer (medicin) Medicin Kobber Vegetation Metode Bunddyr Fisk Fugle Havpattedyr Naturtyper Påvirkning af internationalt beskyttede naturtyper og arter Metode Anlægsfase Driftsfase VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 5/255

6 Kumulative effekter Konklusion Bilag IV arter Marsvin Region og Vandplan Socioøkonomiske forhold Fiskeri Havbrugsaktiviteternes bidrag til socioøkonomiske forhold Rekreative forhold Strande Fritidsfiskeri/lystfiskeri Jagt Fritidssejlads herunder kapsejlads Andre Forhold Landskab og visualisering Turisme Kulturhistoriske interesser Sejladsforhold Trafik og støj Uheld og risiko Sammenfattende vurdering af overordnede miljøeffekter af potentielle påvirkninger fra havbrugsprojektet Afbødende foranstaltninger Kompensationsopdræt Kompensationsopdræt af muslinger Dyrkning af tang/makroalger Model til dokumentation af kompensation Overvågning Havbruget ved Endelave Kompensationsopdræt - muslinger Begrænsninger og mangler i forbindelse med VVM-redegørelsen Referencer Bilagsoversigt: Bilag 1. Udvikling af dansk akvakultur Notat NST Bilag 2. Modelberegninger, udført af DHI, i forbindelse med NATURA 2000 konsekvensvurdering og i forbindelse med VVM proces for Endelave Havbrug Bilag 2.a. Resultater af modelkørslen i forbindelse med Endelave havbrug 224 Bilag 3. Kompensationsopdræt ansøgte og godkendte licencer/områder. 244 Bilag 4. Notat om miljøvurderinger i forbindelse med godkendelse af Hjarnø Hage tangkultur Bilag 5. Høringssvar fra myndighedshøring i november VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 6/255

7 Ordforklaring Alge En- eller flercellet, primitiv sporeplante. Fytoplankton = planteplankton = planktonalger, som er mikroskopiske alger, der driver omkring i vandmasserne. Bekendtgørelse Biotop Eutrofiering Regler med hjemmel i en lov. Vedtaget af Folketinget og stadfæstet af dronningen. Bekendtgørelser udstedes af en minister. De er bindende og offentliggøres i Lovtidende. En rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem, hvor de ydre vilkår (klima, jordbund osv.) sætter grænserne. Ordet kommer af græsk: biol = liv og topos = sted. Angivelse af havets og søers tilstand. Et eutrofieret vandområde er bl.a. kendetegnet ved en høj organisk produktion, et højt indhold af næringssalte og en artsfattig flora og fauna, hvor få arter dominerer. Eutrofieringstilstanden er ofte et stadium i vandområdets udvikling. På grund af menneskets aktiviteter (f.eks. spildevandsudledning, gødskning, jordbehandling) er mange vandområders næringssaltudvikling blevet fremskyndet stærkt inden for de sidste 50 år. (Thopos = næring). Fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder), der er truede, følsomme over for ændringer af levesteder, sjældne eller på anden måde særligt opmærksomhedskrævende. Habitat Det område eller sted inden for en biotop, hvor en art eller en organisme lever. I vand kan det være bundvegetation, sten, sand eller lignende. Habitat kommer fra latin og betyder bolig. Habitatdirektivet Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) forpligter EU s medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU gennem udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. Der skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige og arter, som det enkelte område er udpeget for. Af andre bestemmelser gælder, at medlemslandene i henhold til habitatdirektivets artikel 12 skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV. Hydrografi Læren om vandet på jordoverfladen, dvs. om dets fordeling, fysiske og kemiske egenskaber, bevægelse og dybdeforhold. Der skelnes mellem oceanografi og hydrografi, hvor hydro- VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 7/255

8 grafien i denne snævrere betydning kun omfatter beskrivelse af havenes dybdeforhold. Kommer af hydro- og grafi, dvs. vandbeskrivelse. Ilt Iltsvind Kernel Klorofyl Kravværdi (K) Kuldioxid Kvælstof Grundstoffet oxygen. Kemisk betegnelse O, en luftart. Findes i atmosfæren som O 2. Iltsvind defineres som en iltkoncentration under 4 mg/l, hvor koncentrationer under 2 mg/l betegnes som kraftigt iltsvind. Kernel er en computerbaseret grafisk præsentationsmetode, som ofte bruges i forbindelse med visualiseringen af eksempelvis havpattedyrs foretrukne opholdssted. Kernel procenten (Homerange) er et relativt mål for afstanden til et foretrukket opholdsområde. Eksempelvis betyder 75% homerange (Kernel 75%), at det er det mindst mulige område, hvor der altid er 75% chance for at et vilkårligt havpattedyr findes. Den vigtigste klasse af pigmenter, der medvirker til fotosyntesen. Giver planter den grønne farve. Klorofyl a er det kvantitativt vigtigste pigment i planteplankton. Et udtryk for de grænser, man beslutter at sætte for forskellige variable i miljøet. Kravværdier ses ofte også betegnet som grænseværdier, svarende til grænsen for hvor meget, der må være af et stof. Kemisk formel: CO 2. Luftart, der udskilles ved ånding, gæring, forrådnelse og forbrænding af kulstofforbindelser. Naturligt forekommende i atmosfæren. Udnyttes af plantecellernes klorofyl til gennem fotosyntesen at opbygge sukkerstoffer, kulhydrater. Kuldioxid er en såkaldt drivhusgas. Grundstof med kemisk betegnelse N (nitrogen). Forekommer som luftart N 2 og udgør størstedelen af atmosfærisk luft. Visse jordbakterier er i stand til at binde kvælstof fra atmosfæren. Kvælstof bliver derved tilgængeligt for højere plantearter. Kvælstof indgår i salte som f.eks. nitrat eller ammonium-salte, og det findes i proteiner i alle levende organismer. Lagdeling (stratifikation) I naturlige vande have, fjorde, søer og langsomt strømmende vandløb er der mulighed for lagdeling. Denne opstår med vægtfyldeforskelle i vandmasserne og kan være betinget af temperatur- eller kemiske forhold. I havområder skyldes lagdeling af vandmasser normalt forskelle i saltindholdet (se springlag). Lokal effekt Makroalger Effekt som er begrænset til et mindre geografisk område. Alger, der har en sådan størrelse, at de kan ses med det blotte øje, f.eks. brunalger, rødalger, grønalger. Makroalger VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 8/255

9 kan være fasthæftede til substrat eller fritflydende. Omtales ofte tang eller tangplanter. Marin Vedrørende havet. Marint miljø: havmiljø. Marinbiologi: havbiologi. Miljøfremmede stoffer Betegnelse for forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og/eller i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. Nogle miljøfremmede stoffer forekommer naturligt, eksempelvis kobber, kviksølv og benzen. Sådanne stoffer er miljøfremmede, når de på grund af menneskelige aktiviteter forekommer i unaturligt høje koncentrationer. Andre miljøfremmede er menneskeskabte og forekommer ikke naturligt i miljøet, for eksempel dioxin, glypholfat (Round Up) og p- pillehormonet ethinyløstradiol. µg Mikrogram. 1µg = 0,001 mg = 0, g mg Milligram. 1mg = 0,001g Miljø Moræne N Natura 2000 NOVANA Omgivelser. Kommer af fransk, miljø, der direkte oversat betyder midt-i-stedet Usorteret blanding af sten, grus, sand og ler, afsat af gletschere eller indlandsis. Kemisk betegnelse for kvælstof (nitrogen). Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne, der er udpeget på grundlag af EU s naturdirektiver, udgør tilsammen Natura Natura 2000 e r et økologisk netværk af beskyttelsesområder i hele EU. Ramsar-områderne er udpeget på grundlag af Ramsar-konventionen. Ramsarområderne ligger alle inden for grænserne af fuglebeskyttelsesområder, og beskyttelsen er dækket ind af EUbeskyttelsen. Det Nationale program for OVervågning Af NAturen. Næringssalte Næringsstoffer. Uorganiske stoffer (plantenæringsstoffer eller gødningsstoffer), som er nødvendige for planters vækst. F.eks. fosfor- og kvælstofforbindelser. Opland P Plankton Et opland er det område, hvor fra vand strømmer mod samme vandløb og transporteres videre. Kemisk betegnelse for grundstoffet fosfor. En fællesbetegnelse for små, mikroskopiske organismer, der lever fritflydende i havet, i søer og i mindre omfang i vandløb. Planteplankton = fytoplankton. Dyreplankton = zooplankton. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 9/255

10 Ramsarområde Recipient Regional effekt Rødliste Salinitet Sediment Sigtdybde (SD) Springlag Total-N TSS Tungmetaller Tørstof Vådområder af international betydning som levested for vandfugle. Områderne er fastlagt ved en international konvention (Ramsarkonventionen). Efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev vedtaget i Modtager, f.eks. vandområde (vandløb, sø, hav), som modtager renset eller urenset spildevand. Latin: recapio = tager tilbage, modtager. Kan også benyttes hvor der f.eks. tales om luftrecipient modtager for skorstenens affaldsprodukter. Effekt på et større, geografisk område. Ikke kun lokalt. Den danske Rødliste er fortegnelsen over de danske planteog dyrearter, hvor risikoen for at uddø er blevet vurderet efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Formålet med rødlistearbejdet er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i Det er hensigten, at der skal foretages revisioner af rødlistevurderingerne med mellemrum for at afspejle de løbende ændringer, der sker i arternes status. Saltholdighed; havvand kan indeholde op til 4% salte, heraf størstedelen natriumklorid (kogesalt). Bundmaterialer i vandområder (hav, sø, vandløb). Målemetode, der anvendes i miljøovervågning for at holde øje med vandets klarhed. Sigtdybden er den dybde, der kan aflæses, når en hvid skive (secchi-skive), der sænkes ned i vandet, ikke længere er synlig. Vandlag mellem to vandmasser med forskellige kemiske eller fysiske egenskaber, f.eks. iltindhold, temperatur, vægtfylde. Springlaget er skillefladen i vandsøjlen, som er betinget i forskelle mellem overfladevandet og bundvandet. Totalindhold af kvælstof, uorganisk og organisk. Sedimentkoncentration. De metaller, der har højest atomvægt og høj massefylde, over 5g/ml. Bl.a. kviksølv, bly, krom, cadmium, zink, kobber, nikkel. Forbindelser af disse metaller kan optræde som miljøgifte. De kan opkoncentreres til giftige niveauer i organismerne gennem fødekæderne. Den mængde stof, som bliver tilbage efter inddampning af en vand-, sediment- eller slamprøve ved 103 C. Anvendes ved bestemmelse af glødetab. TS: tørstofindhold. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 10/255

11 Udpegningsgrundlag Arter og naturtyper, som danner grundlag for udpegningen af Natura 2000-områder. Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet fastsætter en række miljømål, der skal opfyldes inden for en fastsat frist, og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur samt planlægning og gennemførelse af tiltag for overvågning af vandmiljøet. VVM Økosystem Vurdering af Virkninger på Miljøet. Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 11/255

12 1 Ikke teknisk resumé VVM Redegørelse af havbrug med tilhørende kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang Baggrunden for nærværende rapport er, at de danske myndigheder har stillet krav om, at der i forbindelse med ansøgning om tilladelse til etablering af havbrug syd for Endelave, samt tilhørende kompensationsopdræt i samme vandområde, udarbejdes en VVM redegørelse (BEK 382 af 25 april 2012). Havbruget vil have en maksimal produktion på 2105 t regnbueørred. VVM-rapporten skal som minimum indeholde et ikke-teknisk resumé af vurderingen af projektet, de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger, beskrivelse af konkrete mål for planlagt dokumentation af de væsentlige virkninger, projektet vil kunne få for 1) Mennesker, fauna og flora. 2) Havbund, vand, luft, klima. 3) Materielle goder og kulturarv. 4) Samspillet mellem disse faktorer 5) Kumulative påvirkninger af projektet i forhold til andre projekter Endvidere skal VVM indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til den valgte projektudformning. Præmis for modelkørsler i nærværende VVM: en lang række af vurderingerne af virkningerne på miljøet i denne rapport bygger på modelkørsler. I forhold til effekt af tilførsel af næringsstoffer og organisk materiale til det marine system bygger disse analyser på en fodermængde på 2619 tons svarende til en frigivelse af 100 tons kvælstof og til en produktion af 2381 tons fisk. Modellering af spredning af medicin er baseret på worst-case scenarier ved samtidig medicinering ved en produktion af 2105 tons fisk. Med henvisning til forsigtighedsprincippet bør en udnyttelse af tilladelse til havbrug med en udledning af 100 tons kvælstof afvente en yderligere afklaring af effekt af øget medicinering. Denne viden kan enten indsamles gennem erfaringsopsamling fra havbrugsdrift eller ved supplerende modelarbejde. Det planlagte havbrug, samt kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang, ligger i vandområdet Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord som sammen med vandområderne Horsens Yderfjord og Horsens Inderfjord kobler op på hovedvandopland Horsens Fjord 1.9. Produktionen af regnbueørred i havbruget bliver på op til 2105 tons om året med en anvendelse af 2315,5 tons foder. I nedenståendne tabel (Tabel 1.1) ses udledning af N og P, fiskeproduktion, anvendt foder samt opsamlet N og P fra kompensationsopdræt fra 2014 til VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 12/255

13 Tabel 1.1. Udledning af N og P, fiskeproduktion, anvendt foder samt opsamlet N og P fra kompensationsopdræt i perioden 2014 til Kvote Kvote Produceret Foder Opsamlet opsamlet Tons Tons N P Tons fisk mængde tons Tons N Tons P ,0 1523,8 1676,2 67,7 5, ,7 1904,8 2095,2 84,2 6, ,6 2105,0 2315,5 100,3 6, ,6 2105,0 2315,5 100,3 6, ,6 2105,0 2315,5 100,3 6,7 Ved planlægning af projektet Endelave Havbrug er der taget hensyn til, at kompensationsopdrættene, skal ligge i samme vandområde som havbruget. Havbruget er placeret ca. 3.2 km syd for Endelave, i et område med relativ lav påvirkning af næringsstoffer fra nærliggende landområder. Strømforhold i området sikrer, at de næringsstoffer, som frigives ved produktion af fisk ved Endelave Havbrug, transporteres mod NØ, væk fra belastede kystvande og ind i Storebælt-udstrømningen. Havbruget vil således ikke have nogen negativ påvirkning på de belastede kystvande og fjorde i området i forhold til øget forekomst af næringsstoffer. Kompensationsopdrættene, som er planlagt til at omfatte 3 muslingeopdræt og 1 tangkultur, placeres kystnært i samme vandområde som havbruget. Placeringen af kompensationsopdrættene i den kystnære og mere næringsstofbelastede del af vandområdet medfører gode produktionsforhold for blåmuslinger og tang. Regionplan Vandplan for hovedvandområdet, hvor de ansøgte akvakultur faciliteter ønskes placeret, er frem til december 2013 i høring, og det er således regionplanerne, der opstiller de overordnede lovmæssige præmisser for ansøgte projekt. Regionplanen (regionplan for Vejle Amt) har som mål, at planlægningen sikrer en balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land, herunder de marine områder der indgår i planen. For naturområderne er målet for planlægningen at beskytte naturen, at genskabe levesteder for dyr og planter samt skabe sammenhæng mellem økosystemerne. Etablering af akvakultur udgør ift. regionplan en trussel i forhold til frigivelse af næringsstoffer. Retningslinjerne i regionplanen præciserer, at der ikke må etableres nye anlæg eller laves indgreb, der forringer de særligt værdifulde naturområders tilstand, (Figur 5.1). De ansøgte områder til produktion af regnbueørred og blåmuslinger ikke er lokaliseret i et særligt værdifuldt havområde, og er derfor ikke i konflikt med de opstillede retningslinjer for naturområder på havet i regionplanen. Tangkulturen ved Hjarnø Hage, som er en del af kompensationsforanstaltning for havbrugsprojektet, ligger i Natura 2000 område nr. 56 Horsens Fjord og havet øst for Endelave. Tangkulturen blev vurderet ved en screening i forhold til Natura 2000 området af Kystdirektoratet som konkluderede, at projektet ikke kan formodes at påvirke udpegningsgrundlaget for natura 2000 området, hvorfor der ikke er behov for udarbejdelse af en konsekvensvurdering. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 13/255

14 Regionplanen opstiller målsætning for miljøtilstanden i kystvandende: Kystvandene skal igen bringes i en sund økologisk balance og udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer skal reduceres. Regionplanen opstiller følgende retningslinjer for etablering af havbrug: Havbrug eller saltvandsbaserede indpumpningsanlæg kan etableres eller udvides, hvor en konkret vurdering viser, at produktionen alene, eventuelt i kombination med andre kilder, kan foregå, så omgivelserne ikke belastes på en måde, som er uforenelig med hensynet til det pågældende vandområdes kvalitetsmålsætning, og ikke bidrager til en generel forringelse af tilstanden af det pågældende vandområde eller de tilstødende vandområder. Regionplanen angiver, at kortbilaget til Fødevareministeriets Havbrugsrapport (2003) som udgangspunkt skal bruges ved nyetablering af havbrug, se Figur 5.2. Det ansøgte havbrug syd for Endelave er lokaliseret i et område klassificeret som egnet til havbrug (område med blå farve), og opfylder dermed både kravene til de produktionstekniske forhold og til anden anvendelse af området, herunder naturbeskyttelse. Regionplanen opstiller målsætning for miljøtilstand i kystvandende: Kystvandene skal igen bringes i en sund økologisk balance og udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer skal reduceres. Det ansøgte havbrug er lokaliseret i et område, hvor der er opstillet en generel målsætning. En generel målsætning indebærer krav til koncentration af planteplankton, sigtdybde, dybdegrænse for ålegræs, iltforhold og bundfaunaindex. Samlet set vurderes det, at etableringen og drift af havbrug ved Endelave og etablering og drift af kompensationsopdræt ved As Vig ikke vil forringe muligheden for opnåelse af den opstillede målsætning. N2000 og Vandplan Havbrug, muslingeopdræt og tangopdræt ligger ved Natura 2000 område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for Endelave. Der er i 2013 udarbejdet miljøkonsekvensvurdering af havbruget, hvorimod der ikke har været krav om separate konsekvensvurderinger af muslingopdræt og tangkultur. Det skal dog bemærkes, at det er et vilkår for tilladelsen til tangkultur, at der skal foretages egenkontrolmålinger, der kan belyse, om anlægget har skyggeeffekt på bundvegetation i området. Såfremt disse feltmålinger ikke klart kan afvise, at der sker negative påvirkninger på området, vil den tidsbegrænset tilladelsen ikke kunne forlænges ud over denne første tilladelsesperiode, som går frem til september Påvirkninger i form af forstyrrelse af fugle og havpattedyr og eutrofiering er nævnt som trusler i Naturplan for Natura 2000 området. Udledningen af næringsstoffer er reguleret i vandplan for området, der er i høring i efteråret I Natura 2000 området er der udpeget et stort antal muslingeædende fugle (måltal for edderfugl: individer, bjergand: individer). DTU Aqua har tidligere gennemført undersøgelser i området og fundet, at muslingebestanden ikke understøtter de opsatte måltal (Christoffersen et al 2009). Kompensationsopdræt af muslinger kan således bidrage til at sikre en øget muslingebestand nær N2000 området, og dermed understøtte det opsatte forvaltningsmål. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 14/255

15 I forhold til Naturplan for området, er hverken havbrug, muslingeopdræt eller tangkultur identificeret som en trussel med opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Der er identificeret to forskellige generelle påvirkninger, som kan stamme fra havbrugsaktiviteter, nemlig udledning af næringsstoffer og kobber. I følge de vandplaner, der er i høring i efteråret 2013, skal udledningen af næringsstoffer fra eksisterende havbrug i vandområdet ikke reduceres i første planperiode. Det planlagte havbrugsprojekt er næringsstofneutralt idet havbrugsproduktionens udledning af kvælstof kompenseres ved dyrkning af muslinger og tang. Ud over næringsstoffjernelse vil der ved muslingernes filtration ske en forbedring af sigtdybde i vandsøjlen i områder med kompensationsopdræt med muslinger på op til 18 %, og muslingeproduktionen vil således på flere måder bidrage til opnåelse af forvaltningsmål i i forhold til vandrammedirektivet. I vandplanen identificeres udledning af kobber som en væsentlig påvirkning. Størsteparten af denne udledning vil stamme fra skibstrafik i området. I forhold til at undgå udledning af kobber fra havbrug, vil der ikke blive anvendt net behandlet med kobber. Begroning af uønskede organismer på netburene vil blive håndteret ved hyppigere skift af netbure. Effekter af havbrug og kompensationsopdræt er analyseret ved anvendelse af avancerede modeller, hvor ændringer i vandkvalitet, hydrografi og sedimentforhold er modelleret på baggrund af modelåret er valgt, da dette år ligger tættest på gennemsnitsforholdene i perioden En modellering af gennemsnitsforhold antages at være hensigtsmæssig, idet påvirkningen af driften af anlæg virker over en lang tidsskala i forhold til variationer i f.eks. hydrografiske forhold. I forhold til spredningscenarier af bl.a. medicinstoffer er der anvendt en worst-case betragtning i modelleringen, hvor der arbejdes med medicinering i korte tidsperioder af 2 ugers varighed, med svage strømforhold og maksimalt medicinforbrug i forbindelse med maksimale produktionsforhold. Samlet vurdering af etablering og drift Samlet set vurderes det, at etableringsaktiviteterne, anlægget i sig selv samt driften af Endelave Havbrug og de tilhørende kompensationsopdræt af muslinger og tang ikke vil have nogen væsentlig påvirkning af natur og miljøressourcer i projektområdet, se Tabel 1.1, og 1.2. I både driftsfase og anlægsfase vurderes der ingen eller kun mindre påvirkninger i forhold til de opstillede målepunkter. Disse omfatter både økologiske og socioøkonomiske forhold. Det skal bemærkes, at en del af de mindre påvirkninger er positive påvirkninger, der understøtter forvaltningsmål eller omhandler økonomiske forhold. De mindre påvirkninger inden for projektområdet vil være vedvarende, men reversible ved projektets ophør, og uden væsentlig negativ effekt på miljøet. Der vil ikke være negative effekter uden for projektområdet. I tabel 1.2 og 1.3 præsenteres en sammenfattende vurdering af de overordnede miljøeffekter i anlægs- og driftsfasen fra havbruget (Tabel 1.2) og muslinge- og tanganlæg (Tabel 1.3). VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 15/255

16 Tabel 1.2. Sammenfattende vurdering af de overordnede miljøeffekter af de potentielle påvirkninger fra havbrug. Vandkvalitet, bundtopografi og sedimentforhold Anlægsfasen Vandkemiske forhold Primærproduktion Planktonalger biomasse (chl. a) Sigtdybde Iltforhold Bundtopografi, sedimentationsforhold og sedimentkemi (næringsstoffer) Hydrografiske forhold - strømforhold/springlagsdynamik og bølger Miljøfremmede stoffer medicin Kobber Driftsfasen Vandkemiske forhold Primærproduktion Planktonalger biomasse (chl. a) Sigtdybde Iltforhold Bundtopografi, sedimentationsforhold og sedimentkemi (næringsstoffer) Hydrografiske forhold - strømforhold/springlagsdynamik og bølger Miljøfremmede stoffer medicin Kobber Marinbiologiske ressourcer Anlægsfasen Vegetation (ålegræs og makroalger) Bunddyr Fisk (fødegrundlag, gydeforhold, smittefare og konkurrence ved udslip) Fugle Havpattedyr Naturtyper sandbund/sandet dynd og stenbund Internationalt beskyttede naturtyper (bundtyper) og arter (fugle og pattedyr) N2000 områder Bilag IV arter marsvin Driftsfasen Vegetation (ålegræs og makroalger) Bunddyr Fisk (fødegrundlag, gydeforhold, smittefare og konkurrence ved udslip) Fugle Havpattedyr Naturtyper sandbund/sandet dynd og stenbund Internationalt beskyttede naturtyper (bundtyper) og arter (fugle og pattedyr) N2000 områder Bilag IV arter marsvin Region og Vandplan Overordnet effekt Mindre Mindre Mindre Overordnet effekt Mindre Mindre Mindre Mindre VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 16/255

17 Socioøkonomiske forhold og Rekreative interesser (badning, fritidsfiskeri, lystfiskeri og jagt) Overordnet effekt Anlægsfasen Fiskeri Bidrag til erhverv/jobs Mindre (positiv) Strande/badning Fritidsfiskeri Lystfiskeri Jagt hav Fritidssejlads Driftsfasen Fiskeri Bidrag til erhverv/jobs Mindre (positiv) Strande/badning Fritidsfiskeri Lystfiskeri Jagt hav Fritidssejlads Andre forhold Anlægsfasen Landskab og visualisering Kulturhistoriske interesser Sejladsforhold Trafik og støj Uheld og risiko Driftsfasen Landskab og visualisering Kulturhistoriske interesser Sejladsforhold Trafik og støj Uheld og risiko Overordnet effekt Mindre Mindre Mindre Mindre VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 17/255

18 Tabel 1.3. Sammenfattende vurdering af de overordnede miljøeffekter af de potentielle påvirkninger fra muslinge- og tanganlæg. Vandkvalitet, bundtopografi og sedimentforhold Anlægsfasen Vandkemiske forhold Primærproduktion Planktonalger biomasse (chl. a) Sigtdybde Iltforhold Bundtopografi, sedimentationsforhold og sedimentkemi (næringsstoffer) Hydrografiske forhold - strømforhold/springlagsdynamik og bølger Driftsfasen Vandkemiske forhold Primærproduktion Planktonalger biomasse (chl. a) Sigtdybde Iltforhold Bundtopografi, sedimentationsforhold og sedimentkemi (næringsstoffer) Hydrografiske forhold - strømforhold/springlagsdynamik og bølger Marinbiologiske ressourcer Anlægsfasen Vegetation (ålegræs og makroalger) Bunddyr Fisk Fugle Havpattedyr Naturtyper sandbund/sandet dynd og stenbund Internationalt beskyttede naturtyper (bundtyper) og arter (fugle og pattedyr) N2000 områder Bilag IV arter marsvin Driftsfasen Vegetation Bunddyr Fisk Fugle Havpattedyr Naturtyper sandbund/sandet dynd og stenbund Internationalt beskyttede naturtyper (bundtyper) og arter (fugle og pattedyr) N2000 områder Bilag IV arter marsvin Overordnet effekt Mindre Mindre (positiv) Mindre (positiv) Mindre (positiv) Mindre Overordnet effekt Mindre (positiv) Mindre (positiv) VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 18/255

19 Socioøkonomiske forhold og rekreative interesser (badning, fritidsfiskeri, lystfiskeri og jagt) Overordnet effekt Anlægsfasen Fiskeri Bidrag til erhverv/jobs Mindre (positiv) Strande/badning Mindre Fritidsfiskeri Mindre Lystfiskeri Mindre Jagt hav Fritidssejlads Mindre Driftsfasen Fiskeri Bidrag til erhverv/jobs Mindre (positiv) Strande/badning Mindre Fritidsfiskeri Mindre Lystfiskeri Mindre Jagt hav Fritidssejlads Mindre Andre forhold Anlægsfasen Landskab og visualisering Kulturhistoriske interesser Sejladsforhold Trafik og støj Uheld og risiko Driftsfasen Landskab og visualisering Kulturhistoriske interesser Sejladsforhold Trafik og støj Uheld og risiko Overordnet effekt Mindre Mindre Mindre Mindre Mindre De mindre påvirkninger, der kan forventes fra havbrugsprojektets produktion af fisk, vil primært forekomme i driftsfasen. Anlægsfasen af havbrugsanlægget er kortvarig, og anlægget omfatter kun et forholdsvis lille område (0,7 * 1,3 km = 98 ha). Ligeledes vil de mindre påvirkninger fra muslingeanlæggene og tangkulturen primært forekommer i driftsfasen, da anlægsfaserne også her er kortvarige. Hvert muslingeanlæg omfatter et område, der er 0,750 * 0,250 m (18,7 ha). Det svarer til et totalt område på 56,25 ha (3 x 18,7 ha ved 3 m uslingeanlæg). Tangkulturer øst for Hundshage omfatter et område på ca. 100 ha. De mindre påvirkninger i anlægsfasen omfatter primært fugle og pattedyr, der kan blive forstyrret i forbindelse med sejlads mellem havbrugsanlægget og havnen, samt af aktiviteter indenfor selve anlægget. Det vurderes, at disse forstyrrelser vil være mindre og kortvarige og uden betydning for udbredelsen af fugle og pattedyr i projektområdet. I havbrugets driftsfase vil der ske en mindre lokal forøgelse i koncentrationerne af uorganiske næringsstoffer i de frie vandmasser i forbindelse med fiskenes omsætning af foder. For vandområdet vil der pga. kompensationsopdræt ikke forekomme en øget belastning med kvælstof, mens der vil forekomme en forøget belastning med fosfor. Fra opdrætsfiskene vil udskillelsen af kvælstof VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 19/255

20 primært ske i form af udskillelse af ammonium. Desuden vil de frie vandmasser også blive tilført uorganiske næringsstoffer fra sedimentet i forbindelse med sedimentets omsætning af fækalier og foderrester. Modelberegninger viser, at den samlede tilførsel af uorganiske næringsstoffer potentielt kan medføre en forøget primærproduktion (1-2 %) i de frie vandmasser lokalt ved selve havbruget, men at der ikke kan forventes hverken ændringer i biomassen af planktonalger eller i sigtdybden i den forbindelse. Dvs. pga. havbrugets placering i den ydre del af farvandet syd for Endelave vil belastningen fra havbruget være mindre og lokal og uden overordnet betydning for det omkringliggende miljø. Modelberegningerne af belastningen af sedimentet ved havbruget og i projektområdet viser, at der kun kan forventes meget små forøgelser i sedimentets indhold af C, N og P lokalt ved selve havbruget, og at sedimentforholdene i projektområdet ikke vil blive målbart påvirket på grund af driften af havbruget. Der forventes således ingen akkumulerende effekter på sedimentforholdene i projektområdet over tid. I forbindelse med medicinering af fisk med antibiotika vil en andel af disse anvendte miljøfremmede stoffer blive udskilt eller tabt til det omgivende vandmiljø. Modelberegninger viser, at udledningen af medicinrester i alle tilfælde kun vil medføre mindre forøgelser i koncentrationerne, umiddelbart under burene og i nærområdet ved selve havbruget. I alle tilfælde vil koncentrationerne være under den tilladte koncentration defineret som VKK (Vandkvalitetskriterier for miljøfremmede stoffer opsat af Miljøstyrelsen) og KVKK (Korttidsvandkvalitetskrav opstillet af Miljøstyrelsen). Det betyder, at den forventede potentielle påvirkning fra havbruget med miljøfremmede stoffer kun vil være mindre og helt lokal og uden regional betydning, og dermed ikke vil påvirke projektområdet negativt. Støj og visuelle påvirkninger fra anlægs- og driftsfasen forventes ikke eller kun i mindre grad at påvirke de rekreative forhold herunder jagt, fritids- og lystfiskeri, strandbadning samt fritidssejlads. Påvirkning fra støj, som primært vil kunne påvirke de rekreative forhold, er størst i anlægsfasen og i forbindelse med udsætning og høst af fisk tidligt om foråret og sent om efteråret. I driftsfasen forventes der ingen påvirkning af de rekreative aktiviteter fra havbrugsdriften, da anlægget er forholdsvis langt væk fra kysterne, hvor de rekreative interesser er største. Der kan potentielt være en mindre påvirkning af de rekreative interesser, som primært omfatter turisme, fra nogle af de kompenserende foranstaltninger, på grund af visuelle forstyrrelse fra de anlæg, som er placeret tæt på kysten. Havbrugsområdet, muslingeanlæg og tangkultur er tydeligt afmærkede i hvert hjørne med gule krydstopmarkeringsbøjer og med blåsere (runde flydende afmærkningsbøjer) for at mindske risiko for påsejling. Mindre forstyrrelser i driftsfasen i form af sejlads frem og tilbage til havbrugsområdet, samt i forbindelse med aktiviteterne lokalt ved havbruget, såsom fodring og vedligeholdelse af anlægget, kan forventes. Forstyrrelsen langs sejlruten vurderes til at være lokale og kortvarige, da sejlads frem og tilbage til anlægget, primært i forbindelse med fodring, kun foregår en gang om dagen og kun er intensiv (3-5 gange dagligt) ved etablering og udsætning af fisk om foråret og ved høst af fisk om efteråret. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 20/255

21 Natura 2000 og Havbrug De potentielle påvirkninger af havbrug på udpegede arter og naturtyper i Natura 2000 område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave ved etablering og drift af et havbrug syd for Endelave er beskrevet i konsekvensvurderingen af projektet. Der er ikke stillet krav om konsekvensvurdering af muslinge- og tangproduktion. Potentiel påvirkning i anlægs- og driftsfasen, som kan påvirke arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området (se Tabel 7.24), omfatter mindre forstyrrelser i forbindelse med sejlads til og fra havbrugsanlægget og havnen, samt aktiviteter indenfor selve anlægget. Den daglige aktivitet i forbindelse med fodring (varer ca. 6 timer dagligt), som potentielt kan forstyrre de udpegede arter, er begrænset til sejlruten mellem havnen og havbrugsanlægget og området omkring selve netburene som er placeret ca. 1.3 km syd for Natura 2000 o mrådet nr. 56. For at reducere potentielle forstyrrelse af sæler og rastende fugle, vil ruten for sejlads ved etablering af anlægget og den daglige drift af havbruget, gå udenom Natura 2000 området. Der vil således ikke ske sejlads i natura 2000 området. Overordnet set vurderes det, at forstyrrelse fra sejlads vil være mindre, helt lokale og kortvarig og uden betydning for udbredelse af de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Samlet set vurderes det, at etableringsaktiviteterne, anlægget i sig selv samt driften af Endelave Havbrug vil være uden eller med mindre påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 56 o g ikke vil forhindre, at der kan opretholdes eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter i Natura 2000 området. VVM af Kompensationsopdræt Nærværende VVM rapport vurderer kompensationsopdrættenes effekt. VVM vurderingen har særligt fokus på effekter på næringsstofkredsløb, dvs. muslingernes optag af næringsstof og tab til havbund med sedimentation af fækalier og ved tab af affaldsstoffer (ammonium) til de omgivende vandmasser. Endvidere er der fokus på effekter på de rekreative forhold ift. placering og visuel forstyrrelse. Mere specifikt forventes det, at projektets kompensationsforanstaltninger vil have følgende mindre effekter på miljøforholdene i projektområdet, hvoraf nogle vil understøtte andre opstillede miljømål (se Vandrammedirektiv, Natura 2000 direktiver): - I muslingeopdrætsområderne samt i tangkulturen i projektområdet vil der kun være forstyrrelser i forbindelse med etablering og drift, som omfatter inspektion og høst. Resten af tiden vil områderne ligge hen som uforstyrrede områder uden hverken fiskeri eller anden sejlads. - Optag af næringsstof fra vandfasen og tab til havbund ved sedimentation af fækalier fra muslingerne og tab af affaldsstoffer (ammonium) til den omgivende vandsøjle. - Muslingeopdræt vil forbedre vandet sigtdybde og dermed bidrage til forbedrede vilkår for ålegræs og makroalger, samt et forbedret fødegrundlag for muslingeædende fugle i N2000 området. - Muslingeanlæggene og tangkulturen vil optage plads, og vil således udelukke sejlads og fritids- og lystfiskeri fra båd. - Afstanden fra et det mest kystnære af de 3 muslingeanlæg (Nr. 234 i As Vig) til den nærmeste kyststrækning er ca. 300 m. Anlæggene stik- VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 21/255

22 ker ca. 0,15 m op over havoverfladen hvilket gør, at anlæg nr. 234 i As Vig vil kunne ses fra kysten. - Rev-effekten i forbindelse med muslingeopdræt og tangkultur medfører en potentielt forøget lokal biodiversitet som vil bidrage med naturindhold i projektområdet - Tangkulturen vil muligvis have en skyggeeffekt på bundvegetationen i området. Derfor er det et vilkår for forlængelse af den tidsbegrænset tilladelsen, at der skal foretages målinger, der kan belyse om anlægget har skyggeeffekt på bundvegetation i området, der kan underbygge denne vurdering. Modelberegningerne viser, at driften af de tre kompensationsopdræt af muslinger i As Vig syd for mundingen af Horsens Fjord vil medføre en stigning i NH 4 koncentrationerne lokalt som et resultat af muslingernes omsætning af planktonalger. De lokalt forøgede koncentration af NH 4 medfører dog ingen respons i form af forøget primærproduktion, koncentration af klorofyl (planktonalger) eller formindsket sigtdybde, hverken i kompensationsområderne eller i resten af vandområdet som helhed. Tværtimod viser modelberegningerne, at muslingernes filtration lokalt vil medføre fald i planktonalgernes biomasse (15-35 %) og primærproduktionen (10-20%) samt en 8-18 % stigning i sigtdybde (stigende klarhed i vand). Iltindholdet i bundvandet ved muslingeopdrættene er en funktion af baggrundsindholdet af organisk materiale i sedimentet samt det tilførte fækalienedfald fra kompensationsopdrættene (muslingeanlæg) i produktionssæsonen. Modelberegningerne af iltforholdene ved muslingeopdrættene viser at der kun kan forventes meget små ændringer i iltkoncentrationerne umiddelbart under muslingeopdrættene. Effekten forventes at være mindre og helt lokal ved muslingeanlæggene, og samlet set vurderes det, at muslingeanlæggenes overordnede påvirkning på iltforholdene i projektområdet vil være uden væsentlig betydning. Modelberegninger ved fuldskala driften af 3 m uslingeanlæg viser, at der kan ske en lille akkumulering af kulstof (0,1-1% per år), kvælstof (0,5-5% per år) og fosfor (0,5-5% per år) i området omkring muslingeanlæggene. Strømforholdene omkring de 3 muslingeanlæg i As Vig er gode, og der er derfor kun en lille sandsynlighed for, at der vil ske en forøgelse af de absolutte koncentrationer af kulstof, kvælstof og fosfor i sedimentet, og dermed en forøgelse i omsætningen i sedimentet. På sigt kan det forventes, at der vil indstille sig en ny ligevægt mellem tilførsel og nedbrydning af det organiske stof og frigivelse af uorganisk kulstof, kvælstof og fosfor fra sedimentet, så der ikke vil ske en fortsat ophobning. Det bør nævnes, at den lille akkumulering af kulstof, kvælstof og især fosfor i området ved muslingeanlæggene ses i områder, hvor baggrundskoncentrationerne i sedimenterne er meget lave hvilket betyder, at selv små og usikkert beregnede absolutte ændringer, vil resultere i relativt store procentvise ændringer. Modelberegninger af iltforhold omkring muslingeanlæg viser, at der er ingen eller en mindre effekt af akkumulering af organisk stof i form af en meget lille forøgelse i omsætningen som resulterer i en minimal reduktion i iltkoncentrationerne helt lokalt ved muslingeanlæggene i sensommerperioden. Samlet set vil der ske et tab af næringsstoffer fra kompensationsopdræt i form af sedimentation under muslingeopdrættet, men set i et større perspektiv vil VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 22/255

23 der ved høst netto ske en fjernelse af næringsstoffer, og større områder omkring muslingeopdrættet vil have en mindsket sedimentation af næringsstoffer. Kompensation af havbrug med kompensationsopdræt Fiskeproduktionen ved Endelave Havbrug (maks tons) er planlagt til at være 100 % N-kompenseret ved høst af biomasse, primært af blåmuslinger, som produceres i opdræt oppe i vandsøjlen ved anvendelse af det såkaldte Smart Farm princip, dels ved høst af biomasse af tang (sukkertang), som også produceres i vandsøjlen ved anvendelse af langline princippet. I alt skal der ved maksimal fiskeproduktion høstes biomasse svarende til en kvælstofmængde på 88 tons N per år. For fosfor vil der være et tab til vandområdet da kompensationsopdræt kun vil fjerne % af det udledte fosfor fra fiskeproduktionen. Igangværende pilot projekter viser, at produktionspotentialet for blåmuslinger og tang i produktionsområdet er tilstrækkeligt til at den nødvendige kompensationsproduktion på 100 tons N per år kan gennemføres. Tangkulturens kapacitet til at fjerne næringsstof kan være væsentlig, men er dog stadig vanskelig at kvantificerer pga. manglende produktionserfaringer. Ved en produktion af ca. 5-8 kg pr m line vil der i området på 100 ha kunne produceres ca ton tang med et N indhold på ca. 1 % af vådvægt, svarende til ca. 20 ton N. Muslinger og tang dyrkes uden brug af medicin og andre kemikalier. Produktionen af både tang og muslinger er planlagt til at blive økologisk certificeret. I forhold til at sikre, at den opbyggede kapacitet til kompensation er tilstrækkelig til at opnå fastsatte mål for kvælstof fjernelse, er der indregnet en overkapacitet på 5-14 % i forhold til fulde kvælstof fjernelse. For fosfor er der ikke fastsat mål for fjernelse, og her er der en underkapacitet til kompensation på 17 % i 2014 og 30 % de efterfølgende år ved maksimal fiskeproduktion. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 23/255

24 2 Indledning 2.1 VVM-redegørelsen Formålet med en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) er at sikre en velbelyst og transparent beslutningsproces, at sikre borgerinddragelse i planlægningsfasen, og at der i forbindelse med anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt, udarbejdes en redegørelse, der beskriver og vurderer virkningerne på miljøet. VVM redegørelsen danner således grundlag for myndighedsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen og fastsættelse af vilkår i tilknytning til en eventuel godkendelse af etableringen af projektet Endelave Havbrug. På baggrund af anlæggets dimensioner, produktion og nærhed til et Natura 2000 område, har Miljøstyrelsen vurderet at anlægget er VVM pligtigt. I sager, hvor Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at anlægget er VVMpligtigt, skal den ansvarlige for havbrugsprojektet indsende en ansøgning om en VVM-tilladelse. Ansøgningen vedlægges en VVM-rapport. VVM-rapporten skal indeholde en beskrivelse af miljøets tilstand forud for iværksættelsen af havbrugsprojektet og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Desuden skal VVM-rapporten indeholde en afgrænsning, beskrivelse og evaluering af de sandsynlige, væsentlige indvirkninger på miljøet af havbrugsprojektet. En konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder indgår som en del af VVM-arbejdet, men er udarbejdet som en særskilt rapport. Da projektet Endelave Havbrug hverken omfatter udvidelse af de eksisterende landanlæg i Snaptun eller medføre tilpasning af andre landaktiviteter (vandbehov, spildevandsbehandling, trafik) omfatter denne VVM rapport udelukkende forholdene på vandet i projektområdet som omfatter de kystnære dele af Horsens Fjord og ved Endelave. Der er i november 2012 gennemført en høring af VVM af relevante myndigheder, og projektet, som omfatter havbruget ved Endelave samt kompensationsopdræt, og nærværende VVM er på en række punkter ændret i forhold til at imødekomme indsendte høringssvar. I tabel 2.1 ses en kort sammenfatning af fremsendte høringssvar, og en kort sammenfatning af hvordan hørringssvar er imødekommet i VVM, og dermed i havbrugsprojektet. Høringssvarene kan ses i bilag 5. VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 24/255

25 Tabel 2.1 Oversigt over myndigheds-høring af VVM i november 2012 i forhold til svar fra myndigheder og afledte ændringer i VVM Myndighed Naturstyrelsen Århus Kommune Sammenfatning af hørringssvar Kompensationsopdræt skal placeres i samme vandområde som havbrug Entydig kobling mellem kompensationsopdræt og havbrug Dokumentation for effektivitet og sikkerhed for kompensationsopdræt Anvendelse af muslingerne Manglende N fjernelse pga. reduceret muslingeskrab skal medregnes i projekts kvælstofbelastning ved udledning Århus Kommune antager, at der ikke sker forøget tilledning af N til Århus Bugt Ændring af VVM Havbrug og kompensationsopdræt er placeret i samme vandområde Miljøgodkendelse kan indeholde præmis vedr. dette forhold. En fanebetragtning giver ikke biologisk mening, da langt størsteparten af næringsstofferne er opløste Nyeste viden om produktion er inddraget. Der er overkapacitet ift. kompensation, og beregning af produktionsbidrag er konservativ Anvendelse af muslingerne er beskrevet. Miljøgodkendelse kan indeholde præmis vedr. dette forhold Projektets konflikt med muslingefiskeri er undersøgt, og der vurderes ikke væsentlig konflikt. Dermed er indregning af ændret muslingefiskeri ikke relevant Antagelse er korrekt Århus kommune antager, at projektet ikke påvirker Natura 2000 områder i Århus Kommune Antagelse er korrekt Moesgård Museum Horsens Kommune Der er ikke kulturhistoriske registreringer i projektområdet Påvirkning af miljøtilstand Natura 2000 område er ikke foreneligt med vandplans mål Havbrug og kompensation skal foregå i samme vandområde Påvirkning af sediment Vurdering af årstidsvariation i næringsstoftab og optag. Effektivitet af kompensationsopdræt Taget til efterretning i VVM VVM viser, at der er flere både positive og negative effekter på vandområdet. Samlet set vurderes projektet ikke at forhindre opnåelse af forvaltningsmål i hverken vand- eller naturplaner Havbrug og kompensationsopdræt er placeret i samme vandområde Undersøgt ved modellering og der er ikke fundet væsentlig påvirkning Der er indført vurdering Nyeste viden om produktion er inddraget. Der er overkapacitet VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 25/255

26 ift. kompensation, og beregning af produktionsbidrag er konservativ Sedimentation under muslingekultur i Horsens Fjord Kompensationsopdræt er flyttet til sammen vandområde som havbrug, og sedimentation under muslingekultur er analyseret med model på- Kompensationsopdræts virkning af ålegræs Kompensationsopdræt flyttet fra Horsens Fjord Hedensted Kommune Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Tilførsel af næringsstoffer vil øge risiko for iltsvind Prøvetagning i forhold til N og P fjernelse ved muslingeproduktion kommentarer kommentarer Påvirkning af udledning af næringsstoffer analyseret i model, og der er ikke fundet væsentlig påvirkning Er medtaget i miljøgodkendelse VVM-redegørelse. Nyt havbrug syd for Endelave 26/255

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave NATURA 2000 konsekvensredegørelse Version 12 december 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016.

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016. From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 21 Oct 2016 11:59:53 +0200 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'allan Buch';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfiskerforbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1) BEK nr 382 af 25/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1253-00010 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

AFGØRELSESUDKAST i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSESUDKAST i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk dato J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre AFGØRELSESUDKAST

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Virksomheder J.nr. MST-1270-01597 Ref. jeppj/anved Den 30. april 2015 Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Vig

Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Vig Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Hjarnø Havbrug Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Rekvirent Rådgiver Hjarnø Havbrug A/S og Snaptun Fisk Export A/S Orbicon

Læs mere

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL 649 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og  på bygherre Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Indsigelse over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af 12. maj 2015 til Hjarnø Havbrug A/S vedr. Hundshage Havbrug

Indsigelse over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af 12. maj 2015 til Hjarnø Havbrug A/S vedr. Hundshage Havbrug Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens tlf. 7628 0151 / 2169 4520 Talsmand Bent Hindrup Andersen www.endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk CVR nr 36651350 Til Natur- og Miljøklagenævnet Indsendt via Klageportalen

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014 NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014 Vejledning i forbindelse med ansøgning om forundersøgelsestilladelse med henblik på opstilling af havmøller uden for udbud Et havmølleprojekt skal have 3 typer

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012-2020: Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gammel Stevns Dato for screeningen Januar 2015 Screenet af AnniJJ, Heidkjae, SteRoe,

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 213) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fortsættelse og en

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Screeningsafgørelse ikke VVM-pligt Grindsted Renseanlæg Billund Vand A/S

Screeningsafgørelse ikke VVM-pligt Grindsted Renseanlæg Billund Vand A/S Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Screeningsafgørelse ikke VVM-pligt Grindsted Renseanlæg Billund Vand A/S 1.0 Introduktion Billund Vand A/S har med brev af den 27.3. 2017 fremsendt

Læs mere

Tjekliste til screening for VVM-pligt

Tjekliste til screening for VVM-pligt Bilag A Tjekliste til screening for VVMpligt Titel: VVMscreeningsskema for kystbeskyttelse ved Sj. Odde på Gnibenvej 55 Udført af: Landskabsforvalter, MEEL Rasmus Kruse Andreasen, Natur, Miljø og Trafik

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod

Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Plan og Byudvikling Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Formel baggrund Som følge af VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere