Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Transkript

1 Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

2 Principper 2

3 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND Effektivitet: ca. 60 tons muslinger ha -1 (demonstreret)

4 Alternativet Effektivitet: ca. 100 tons muslinger ha -1 (potentielt)

5 Næringssaltfjernelse Tidspunkt Kød Skaller Byssus Total N P N P N P N P Okt ,5 2,6 0,01 1,3 0, ,5 Marts ,5 2,5 0,01 1,8 0,01 10,5 0,5 Maj ,7 4 0,02 3 0, ,7 Næringssaltfjernelsen kan måles direkte (høstet biomasse) og er derfor forvaltningsmæssig nem at implementere I Skive Fjord blev der fjernet N med en arealeffektivitet på 0,6-0,9 t N ha -1 Ved Hjarnø kunne der potentielt fjernes N med en arealeffektivitet på 1,4-1,8 t N ha -1

6 Filtration 1 September to 5 m depth Percent Depletion (Relative to Boundary Mean) CHL (µg/l) CHL (%) Latitude (56 deg., min. N) Latitude (56 deg., min. N) Boundary Standard anlæg: op til 15 mio. m pr dag Longitude (9 deg., min. E)

7 Hvad koster det? Omkostning Kr. kg -1 N Driftsøkonomisk Velfærdsøkonomisk Med sigtedybdeeffekt Ikke indregnet indtægter ved salg af muslinger Ikke indregnet omkostninger ved affaldshåndtering Sigtedybdeeffekten er væsentlig, men usikker

8 Arealeffektivitet Område Type Dybde Effektivitet t N ha -1 Kommentarer Skive Fjord langliner 2 m 0,6-0,9 Effektiviteten kan sandsynligvis øges Horsens Fjord net 2 m 1,2-1,8 Effektiviteten er potentiel - ikke realiseret Kattegat m? Sandsynligvis mindre men ikke afprøvet, anlæg bør placeres optimalt Tang langliner - 0,01-0,2 Optimering mulig Kvælstoftab fra havbrug: 38,2 kg N pr ton fisk (et anlæg er min t)

9 Begrænsninger i muslingeproduktion Larveforekomst Fødetilførsel Saltholdighed Prædatorer 9

10 Fødetilførsel Fødetilførsel = fødekoncentration X vandudskiftning Skive Fjord Kattegat

11 Saltholdighed Relativ væksthastighed Saltholdighed

12 Prædatorer - edderfugle Før Efter Add Pre in Foote Header

13 Prædatorer - søstjerner

14 Kontrol af kompenserende effekt Næringsstoffjernelse: 1 September to 5 m depth Percent Depletion (Relative to Boundary Mean) CHL (µg/l) CHL (%) Filtrationseffekt: Latitude (56 deg., min. N) Latitude (56 deg., min. N) Boundary Longitude (9 deg., min. E)

15 DK videnskabeligt grundlag - muslinger DSF MuMiHus ( ) (+ tilhørende udredninger) GUDP KOMBI ( ) Studieområde: Skive Fjord (eutrof) Studieområde: Ydre Horsens Fjord Metode: Lang-liner (dyrkning i 2 m dybde) Metode: Net (dyrkning i 2 m dybde) + Kilder: Diffuse + intern belastning Konklusion: Muslingeopdræt er et effektivt virkemiddel Kilder: Fiskeopdræt Konklusion: Potentielt et effektivt virkemiddel, men? i princippet klar til implementering praktiske problemer i gennemførelsen Vurdering: Faglig holdbar dokumentation, Vurdering: Dokumentationen er fagligt mangelfuld, data ekstrapolering til andre områder mangler kan ikke ekstrapoleres IFD MuMiPro ( ) EU BONUS OptiMus ( ) Studieområde: Limfjorden + flere fjorde Studieområde: Limfjorden, Horsens, Tyskland, Sverige Metode: Lang-liner + net (dyrkning i 2 og 3 m dybde) Metode: Lang-liner, net, andre Kilder: Diffuse + intern belastning Kilder: Diffuse, fiskeopdræt, intern belastning Fokus: - Effektivisering af opdræt Fokus: - Opdræt lav salinitet, edderfugle-beskyttelse - Forarbejdningsmetoder - Miljøeffekter - Nationalt virkemiddelpotentiale - Betalingsmodeller - Forretningsmodeller - Social accept

16 Sukkertang Produktion af såliner i klækkeri Udsætning af såliner i åbent vand Dropper system Loop system Sporevæv indsamles eller induceres og sporer frigives Såliner udsættes på langline-systemer i sep/okt Såliner podes med sporer og i løbet af et par måneder udvikles udsætningsklare tangplanter (3-5 mm) Tangen høstes typisk i apr/maj, dvs. efter 7-8 måneders vækst

17 Effektivitet Saccharina latissima 1 ton (tørvægt) : kg N 4-5 kg P 350 kg C Blåmuslinger Tang Produktion, tørvægt ha Kvælstof, % af tørvægt 1,45 0,32 Protein indhold, % af tørvægt 6,50 1,30 Omkostninger, dkk kg -1 N

18 Fordele ved tangproduktion Intet trofisk mellemled næringssalte direkte til kompensationsafgrøden Mindre direkte miljøbelastning i form af sedimentation under anlæggene Sikkerhed for produktion i forhold til rekruttering (sporeliner fremstilles i laboratoriet) Andre områder end muslinger, typisk åbent vand

19 DK videnskabeligt grundlag - tang DSF MAB III ( ) GUDP KOMBI ( ) Studieområde: Limfjorden Studieområde: Ydre Horsens Fjord Metode: Lang-liner (såliner) Metode: Lang-liner (såliner) + Kilder: Diffuse + intern belastning Konklusion: Tangopdræt har er forbundet med praktiske problemer i eutrofe fjorde Vurdering: Faglig holdbar dokumentation, ekstrapolering til andre områder mangler Kilder: Fiskeopdræt Konklusion: Potentielt et effektivt virkemiddel, men praktiske problemer i gennemførelsen Vurdering: Dokumentationen er fagligt mangelfuld, data kan ikke ekstrapoleres? IFD MAB IV ( ) VELUX Tang.nu ( ) Studieområde: Limfjorden + Kattegat Studieområde: Limfjorden + Kattegat Metode: Lang-liner + nyt substrat Metode: Lang-liner, indsamling af opskyl Kilder: Diffuse + intern belastning Kilder: Diffuse Fokus: - Effektivisering af opdræt Fokus: - Virkemiddel - Forædlingsprogram - Nye arter (herunder opskyl) - Nye teknikker - Anvendelse (foder) - Nye anvendelse høj værdi

20 Sammenfatning Kompenserende muslingeopdræt er muligt i alle indre danske farvande og teknologiske løsninger findes for dets gennemførelse Arealeffektiviteten vil variere mellem områder, så ved placering af anlæggene bør der vælges optimale områder Areal-effektiviteten vil sandsynligvis variere mellem år Derfor kan man ikke endegyldigt forudsige næringsstof-effekt før der høstes Kompenserende tangopdræt er (endnu) ikke ligge så arealmæssigt og økonomisk effektivt som muslingeopdræt