Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet"

Transkript

1 Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

2 Principper 2

3 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND Effektivitet: ca. 60 tons muslinger ha -1 (demonstreret)

4 Alternativet Effektivitet: ca. 100 tons muslinger ha -1 (potentielt)

5 Næringssaltfjernelse Tidspunkt Kød Skaller Byssus Total N P N P N P N P Okt ,5 2,6 0,01 1,3 0, ,5 Marts ,5 2,5 0,01 1,8 0,01 10,5 0,5 Maj ,7 4 0,02 3 0, ,7 Næringssaltfjernelsen kan måles direkte (høstet biomasse) og er derfor forvaltningsmæssig nem at implementere I Skive Fjord blev der fjernet N med en arealeffektivitet på 0,6-0,9 t N ha -1 Ved Hjarnø kunne der potentielt fjernes N med en arealeffektivitet på 1,4-1,8 t N ha -1

6 Filtration 1 September to 5 m depth Percent Depletion (Relative to Boundary Mean) CHL (µg/l) CHL (%) Latitude (56 deg., min. N) Latitude (56 deg., min. N) Boundary Standard anlæg: op til 15 mio. m pr dag Longitude (9 deg., min. E)

7 Hvad koster det? Omkostning Kr. kg -1 N Driftsøkonomisk Velfærdsøkonomisk Med sigtedybdeeffekt Ikke indregnet indtægter ved salg af muslinger Ikke indregnet omkostninger ved affaldshåndtering Sigtedybdeeffekten er væsentlig, men usikker

8 Arealeffektivitet Område Type Dybde Effektivitet t N ha -1 Kommentarer Skive Fjord langliner 2 m 0,6-0,9 Effektiviteten kan sandsynligvis øges Horsens Fjord net 2 m 1,2-1,8 Effektiviteten er potentiel - ikke realiseret Kattegat m? Sandsynligvis mindre men ikke afprøvet, anlæg bør placeres optimalt Tang langliner - 0,01-0,2 Optimering mulig Kvælstoftab fra havbrug: 38,2 kg N pr ton fisk (et anlæg er min t)

9 Begrænsninger i muslingeproduktion Larveforekomst Fødetilførsel Saltholdighed Prædatorer 9

10 Fødetilførsel Fødetilførsel = fødekoncentration X vandudskiftning Skive Fjord Kattegat

11 Saltholdighed Relativ væksthastighed Saltholdighed

12 Prædatorer - edderfugle Før Efter Add Pre in Foote Header

13 Prædatorer - søstjerner

14 Kontrol af kompenserende effekt Næringsstoffjernelse: 1 September to 5 m depth Percent Depletion (Relative to Boundary Mean) CHL (µg/l) CHL (%) Filtrationseffekt: Latitude (56 deg., min. N) Latitude (56 deg., min. N) Boundary Longitude (9 deg., min. E)

15 DK videnskabeligt grundlag - muslinger DSF MuMiHus ( ) (+ tilhørende udredninger) GUDP KOMBI ( ) Studieområde: Skive Fjord (eutrof) Studieområde: Ydre Horsens Fjord Metode: Lang-liner (dyrkning i 2 m dybde) Metode: Net (dyrkning i 2 m dybde) + Kilder: Diffuse + intern belastning Konklusion: Muslingeopdræt er et effektivt virkemiddel Kilder: Fiskeopdræt Konklusion: Potentielt et effektivt virkemiddel, men? i princippet klar til implementering praktiske problemer i gennemførelsen Vurdering: Faglig holdbar dokumentation, Vurdering: Dokumentationen er fagligt mangelfuld, data ekstrapolering til andre områder mangler kan ikke ekstrapoleres IFD MuMiPro ( ) EU BONUS OptiMus ( ) Studieområde: Limfjorden + flere fjorde Studieområde: Limfjorden, Horsens, Tyskland, Sverige Metode: Lang-liner + net (dyrkning i 2 og 3 m dybde) Metode: Lang-liner, net, andre Kilder: Diffuse + intern belastning Kilder: Diffuse, fiskeopdræt, intern belastning Fokus: - Effektivisering af opdræt Fokus: - Opdræt lav salinitet, edderfugle-beskyttelse - Forarbejdningsmetoder - Miljøeffekter - Nationalt virkemiddelpotentiale - Betalingsmodeller - Forretningsmodeller - Social accept

16 Sukkertang Produktion af såliner i klækkeri Udsætning af såliner i åbent vand Dropper system Loop system Sporevæv indsamles eller induceres og sporer frigives Såliner udsættes på langline-systemer i sep/okt Såliner podes med sporer og i løbet af et par måneder udvikles udsætningsklare tangplanter (3-5 mm) Tangen høstes typisk i apr/maj, dvs. efter 7-8 måneders vækst

17 Effektivitet Saccharina latissima 1 ton (tørvægt) : kg N 4-5 kg P 350 kg C Blåmuslinger Tang Produktion, tørvægt ha Kvælstof, % af tørvægt 1,45 0,32 Protein indhold, % af tørvægt 6,50 1,30 Omkostninger, dkk kg -1 N

18 Fordele ved tangproduktion Intet trofisk mellemled næringssalte direkte til kompensationsafgrøden Mindre direkte miljøbelastning i form af sedimentation under anlæggene Sikkerhed for produktion i forhold til rekruttering (sporeliner fremstilles i laboratoriet) Andre områder end muslinger, typisk åbent vand

19 DK videnskabeligt grundlag - tang DSF MAB III ( ) GUDP KOMBI ( ) Studieområde: Limfjorden Studieområde: Ydre Horsens Fjord Metode: Lang-liner (såliner) Metode: Lang-liner (såliner) + Kilder: Diffuse + intern belastning Konklusion: Tangopdræt har er forbundet med praktiske problemer i eutrofe fjorde Vurdering: Faglig holdbar dokumentation, ekstrapolering til andre områder mangler Kilder: Fiskeopdræt Konklusion: Potentielt et effektivt virkemiddel, men praktiske problemer i gennemførelsen Vurdering: Dokumentationen er fagligt mangelfuld, data kan ikke ekstrapoleres? IFD MAB IV ( ) VELUX Tang.nu ( ) Studieområde: Limfjorden + Kattegat Studieområde: Limfjorden + Kattegat Metode: Lang-liner + nyt substrat Metode: Lang-liner, indsamling af opskyl Kilder: Diffuse + intern belastning Kilder: Diffuse Fokus: - Effektivisering af opdræt Fokus: - Virkemiddel - Forædlingsprogram - Nye arter (herunder opskyl) - Nye teknikker - Anvendelse (foder) - Nye anvendelse høj værdi

20 Sammenfatning Kompenserende muslingeopdræt er muligt i alle indre danske farvande og teknologiske løsninger findes for dets gennemførelse Arealeffektiviteten vil variere mellem områder, så ved placering af anlæggene bør der vælges optimale områder Areal-effektiviteten vil sandsynligvis variere mellem år Derfor kan man ikke endegyldigt forudsige næringsstof-effekt før der høstes Kompenserende tangopdræt er (endnu) ikke ligge så arealmæssigt og økonomisk effektivt som muslingeopdræt

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Statusrapport for GUDP-projekt

Statusrapport for GUDP-projekt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Statusrapporten indsendes til projektets GUDP-kontaktperson, cc. til GUDP-postkassen på: gudp@naturerhverv.dk. Anfør journalnummer i

Læs mere

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Per Andersen pean@orbicon.dk. GUDP Grønt udviklings- og demonstrationsprogram

Per Andersen pean@orbicon.dk. GUDP Grønt udviklings- og demonstrationsprogram Per Andersen pean@orbicon.dk GUDP Grønt udviklings- og demonstrationsprogram Erfa-møde DA 27 maj 2014 Disponering af KOMBI præsentationen 1. Intro (Per Andersen) 2. Muslingeproduktion (Jonathan Carl) 3.

Læs mere

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL 24. APRIL 2014 MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTO R INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FLEMMING G ERTZ LANDSKONSULENT PLANTEPRODUKTION, NATUR, MILJØ OG LANDSKABJAN.

Læs mere

Miljømuslinger Muslinger som supplerende virkemiddel

Miljømuslinger Muslinger som supplerende virkemiddel Miljømuslinger Muslinger som supplerende virkemiddel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato 29. april 2013 Jens Kjerulf Petersen 1) Karen Timmermann 2) Marianne Holmer 3) Berit Hasler

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND 22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Statusrapport for GUDP-projekt

Statusrapport for GUDP-projekt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Statusrapporten indsendes til projektets GUDP-kontaktperson med cc. til GUDP-postkassen på: gudp@naturerhverv.dk. Anfør journalnummer

Læs mere

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Afrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II. Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S

Afrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II. Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S Afrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S Januar 2012 Indhold 1 Indledning og formål:... 3 2 Væsentlige resultater:... 4 3 Anbefalinger...

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste

Læs mere

Samtidigt opdræt af blåmuslinger og tang i forbindelse med havbrug

Samtidigt opdræt af blåmuslinger og tang i forbindelse med havbrug Samtidigt opdræt af blåmuslinger og tang i forbindelse med havbrug DTU Aqua-rapport nr. 297-2015 Af Pernille Nielsen, Camille Saurel og Anne Johanne Tang Dalsgaard Samtidigt opdræt af blåmuslinger og tang

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Marine Virkemidler. Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag

Marine Virkemidler. Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag Marine Virkemidler Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag Marine Virkemidler Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag Karen Timmermann 1 (Ed.) Anja

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave NATURA 2000 konsekvensredegørelse Version 12 december 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Kim N. Mouritsen, Aarhus Universitet Baggrund Fiskeridirektoratet meddelte den 26. november 2008 Marifood Aps. tilladelse

Læs mere

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet Havet som ressource - Dyrkning af råvarer i havet Når vi taler er om havet som ressource, tænker de fleste på de kommercielt udnyttede fiskebestande og skaldyr. Havet rummer imidlertid mange andre ressourcer,

Læs mere

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

KOMBI-OPDRÆT KOMBINATIONSOPDRÆT AF HAVBRUGSFISK, TANG OG MUSLINGER TIL FODER OG KONSUM. Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

KOMBI-OPDRÆT KOMBINATIONSOPDRÆT AF HAVBRUGSFISK, TANG OG MUSLINGER TIL FODER OG KONSUM. Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. KOMBI-OPDRÆT KOMBINATIONSOPDRÆT AF HAVBRUGSFISK, TANG OG MUSLINGER TIL FODER OG KONSUM Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2015-12 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur

Læs mere

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Fisk og Det økologiske spisemærke Øko-opdræt tælles med som økologisk Konventionel opdræt tæller

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet

Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet 1 Til Center for Fiskeri fiskeri@naturerhverv.dk Høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 j.nr. 12-7133-000001. Høringssvaret er indsendt af

Læs mere

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd.

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd. Høringsnotat Erhverv J.nr. 029-00475 J.nr. Ref. ALSKO Den 8. november 2016 Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

Læs mere

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615:

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615: Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Havmiljøloven) C/O Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Sendt som epost: mst@mst.dk Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven) C/O Miljøstyrelsen

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

ANVENDELSESMULIGHEDER FOR PRODUKTER FRA INTE- GRERET BLÅMUSLING OG HAV- BRUGSPRODUKTION

ANVENDELSESMULIGHEDER FOR PRODUKTER FRA INTE- GRERET BLÅMUSLING OG HAV- BRUGSPRODUKTION ANVENDELSESMULIGHEDER FOR PRODUKTER FRA INTE- GRERET BLÅMUSLING OG HAV- BRUGSPRODUKTION ETABLERING AF PLATFORM FOR KOMMERCIEL ANVEN- DELSE Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2013-5 DATABLAD Serietitel

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))

A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) B. Projekttitel HAVgrøder nye bæredygtige afgrøder fra havet C. 2 linjers kort beskrivelse af ideen/projektet

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien Workshop 3: Hvad kan forskning og ny teknologi bidrage med? Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien v/ Stina Frosch, Lektor, DTU Fødevareinstituttet, Afd. I GUDP

Læs mere

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2

Læs mere

Tangs antibakterielle mekanismer

Tangs antibakterielle mekanismer Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 VVM Redegørelse af havbrug med tilhørende kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang Version 11. dec. 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt"

Maritimt Knudepunkt Storebælt Sunde fødevarer fra Storebælt Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt" - Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi skaldyr - Produktion af tangsporeliner - Videreudvikling, tørring og forarbejdning

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS

Læs mere

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015

Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Dato: 8. september 2015 Center for Kontrol og Fiskeri J. nr. 15-7400-000041 Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Mødet blev afholdt mandag den 24. august 2015, kl. 10-13,

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie

Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie Petersen, Jens Kjerulf; Maar, Marie; Holmer, Marianne Publication date: 2010 Document Version Publisher's PDF, also

Læs mere

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie Et pilotstudie Titel: Emneord: Resume: Projektmidler: Forfatter: URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie Virkemiddel, muslinger, model, nærings-stoffer, fiskeri,

Læs mere

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Søndergård

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

KONSULENTENS DAGBOG. Muslinger på hønsenes menukort. Af Niels Finn Johansen, Landscentret Fjerkræ

KONSULENTENS DAGBOG. Muslinger på hønsenes menukort. Af Niels Finn Johansen, Landscentret Fjerkræ KONSULENTENS DAGBOG Af Niels Finn Johansen, Landscentret Fjerkræ Muslinger på hønsenes menukort Niels Finn Johansen Den 23 og 24. januar 2007 blev afholdt et fællesnordisk seminar på Kristinebergs Marina

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 udarbejdet af: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet

Læs mere