Godt nytår Kære alle.

Transkript

1 Fodspor i verden aftryk af kirker på Vej Fodspor i Verden Aftryk af kirker på Vej Romerbrevet 10:14-17 [Fodspor i verden nr. 01/ Januar 2018] Relay Trust er en international kristen velgørenhedsorganisation, der samarbejder med kirker i udfordrede lande. Relay Trust arbejder på tværs af kirkeretninger og henvender sig til etablerede kirke-samfund i det globale syd. Relay Trusts formål er at støtte kirkerne gennem dannelse og træning af fremtidens kirkeledere på alle niveauer. Dermed ønsker Relay Trust at medvirke til, at der også fremover er dygtige kirkeledere, som kan bringe stafetten med det glædelige budskab videre til næste generation af kristne. Fodspor i Verden aftryk af kirker på Vej er Relay Trusts danske nyhedsbrev. Her deler vi oplevelser og erfaringer fra arbejdet i det globale syd. Alle kan abonnere på nyhedsbrevet, som udkommer fire gange om året. Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet direkte i din mailboks bedes du tilmelde dig ved at sende en til: abk@relaytrust.org Læs mere på vores hjemmeside: Næste udgave af nyhedsbrevet udkommer i marts Relay Trust v/ Mette og Alex B. Klausen Østerbro 74, 3.tv Aalborg relay@relaytrust.org Tlf Godt nytår Kære alle. Vi håber, at I alle er kommet godt igennem julen og ind i det nye år. I dette nummer af Fodspor i Verden tager vi jer med på en tur til Guinea og Sierra Leone, som vi besøgte i oktober/november sidste år. Vi vil fortælle lidt om udviklingen af de projekter, som vi er en del af, og prøve at tage et par forsigtige skridt ind i det nye år og se, hvad der venter forude. Derudover har vi glæden af at kunne præsentere vores nye logo. Det er udviklet i samarbejde med Orla F. Møller fra Kommunik8. Hænderne i logoet afspejler relationen mellem mennesker, organisationer og kirker. Relay betyder stafetløb. Gennem vores engagement ønsker vi at være en del af det store løb med at viderebringe evangeliet, - et løb, som går på tværs af kulturer og generationer. Det er et fælles løb med mange forskellige deltagere fra mange forskellige steder i verden. Som organisation er vi ikke noget i os selv, vi eksisterer kun i kraft af relationen og så Relay Trust - 1 -

2 Støt Relay Trusts arbejde, så vi kan uddanne endnu flere kirkeledere i Afrika! Din gave er fradragsberettiget! Lige nu kan du være med til at støtte uddannelsen af kirkeledere i Sierra Leone og Guinea. I Relay Trust arbejder vi først og fremmest på at styrke lokale kirker, så de bliver bedre rustet til at forkynde evangeliet og evangelisere i nye områder. Det gør vi gennem forskellige uddannelsesinitiativer, som udvikles i tæt samarbejde med de lokale kirker. Din støtte betyder, at vi kan invitere endnu flere med på uddannelsesprogrammerne. Det koster ca DKK at uddanne en præst og omkring 2000 DKK at træne en læg-kirkeleder. Hvis du eller din kirke ønsker at indgå et samarbejde med Relay Trust, så kan du kontakte os og høre mere om de spændende projekter, vi starter op i løbet af 2017/2018. Relay Trust samarbejder med Lærernes Missions Forening (LMF), så der kan opnås skattefradrag på støtten. Gennem LMF kan der også indgås fastgiveraftaler. LMF tager 10% i administrationsgebyr. Til gengæld går de resterende 90% ubeskåret til arbejdet i Afrika. Relay Trusts administrationsomkostninger, herunder løn og rejseudgifter, dækkes af fondens øvrige midler. Gaver til Relay Trust kan overføres til LMF på konto: (Danske Bank). Mærk gaven Relay Trust Hvis du ønsker skattefradrag, bedes du oplyse cpr.nr. i forbindelse med overførslen. Det er også muligt at give en anonym gave gennem MobilePay: (husk at mærke gaven Relay Trust ). Gaver overført med MobilePay er ikke fradragsberettigede. TAK FOR DIN STØTTE! længe, vi er en del af det verdensomspændende kristne fællesskab. Vi er glade for, at vi kan være en del af det store løb, og vi håber, at mange andre vil løbe sammen med os. I denne udgave af Fodspor i Verden vil vi som noget nyt integrere lyd- og videoklip. De enkelte sekvenser kan kun aktiveres, når man læser nyhedsbrevet online. Ved at klikke på ikonet eller vil man aktivere den lyd- eller videofil, som hører med til teksten. Alle klippene er tilgængelige på vores Youtube kanal. Vi har også besluttet os for, at vi fra i år vil udvide antallet af nyhedsbreve fra de nuværende fire til seks numre. Der sker rigtig meget i Relay Trust, og vi vil gerne have mulighed for at dele alle vores historier. Tak for jeres forbøn og deltagelse i det forgangne år. Vi glæder os til at kunne dele endnu mere med jer i det nye år. God læselyst og Guds Fred! Mette og Alex Disciple og ikke medlemmer [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] Jeg vil begrave disciple og ikke medlemmer lyder ordene fra biskoppen over Panama og Costa Rica. Han er i gang med sin prædiken i en lille kirke på øen Kassa ud for Guineas hovedstad, Biskop Julio E. Murray Thompson prædiker I kirken på øen Kassa ud for Conakry Conakry. Han har fået æren af at prædike i anledningen af, at den lille kirke nu officielt skal være sognekirke. Biskoppens ord provokerer og holder os vågne. Kan man virkelig nægte at begrave medlemmer? Og hvad er forskellen på en discipel og et medlem? Nej, man kan ikke nægte at begrave medlemmer! De har Relay Trust - 2 -

3 Mette og biskop Julio venter på færgen, som skal sejle os tilbage til fastlandet. Relay Trust trods alt betalt deres kirkeskat, deres tiende, de har bidraget, når de er blevet bedt om det og er måske også kommet til gudstjeneste indimellem. Alle kirkesamfund har medlemmer. De deltager ikke nødvendigvis i kirkens aktive liv, men befinder sig et sted i baggrunden. Deres medlemskab skyldes måske mest tradition, fordi familien i generationer har tilhørt én bestemt kirke. Man holder fast i kirken, fordi det giver identitet, tilhørsforhold. Men det handler ikke nødvendigvis om ens tro og kristne identitet. Man kan sagtens være medlem af en kirke uden at tro på noget, eller uden at medlemskabet forandrer ens liv markant. Man kan med andre ord tilhøre uden at tro, eller uden at ens tilhørsforhold markant ændrer ens måde at leve på. Mange gange har vi besøgt menigheder i Sierra Leone, hvor præsten eller kirkelederen næsten undskyldende har sagt, at det jo kun er et udpluk af menigheden, der er til stede. Men det er samme udpluk af menigheden, som kommer til gudstjeneste søndag efter søndag, og kan man så overhovedet kalde det et udpluk? På samme måde skelner vi også mellem kernemenighed og lejlighedsmenighed i den danske folkekirke. Lejlighedsmenigheden dukker måske op et par gange om året og særlig ved juletid. Men en kirkes styrke findes ikke i lejlighedsmenigheden. Den findes i kernemenigheden. Når biskoppen over Panama og Costa Rica ønsker disciple frem for medlemmer, så ønsker han en kirke, som er præget af mennesker, der har taget stilling til evangeliet, mennesker, som er blevet formet af og lever efter evangeliet. Ideelt set er alle medlemmer af en kirke også disciple. Det handler om at lytte til evangeliet og leve efter det give plads til, at evangeliets ord kan forandre os og skabe os på ny. Man kan sagtens være medlem af en kirke uden at tro på noget I Relay Trust sætter vi fokus på kristen dannelse frem for teologisk uddannelse. Ikke dermed sagt, at vi mener, at teologisk uddannelse ikke er vigtig. Det er vigtigt at træne fremtidens kirkeledere, også på de højere niveauer. Men dannelsesprocessen går forud for uddannelse og følger os livet igennem. Det er den kristne dannelse, som skaber dygtige kirkeledere, ikke teologisk uddannelse. I teologisk uddannelse tilegner vi os viden. Men det er dannelsen, som gør os i stand til at udleve troen og dermed inspirere andre. I mange afrikanske landsbyer har menighederne ikke brug for højtuddannede teologer, men derimod mennesker, som vover at gå foran og vise vejen. Der kan være tale om mennesker, som er analfabeter, men som har en levende tro, der præger hele lokalsamfundet. Igennem vores tid i Sierra Leone har vi mødt mange

4 Selvom hun ikke kan læse og skrive er Christiana Kamara en stærk evangelist og forbillede for sin menighed. Her modtager hun undervisningsmaterialer af Rev. Steven Jengo i kirken i Kenema, Sierra Leone. kirkeledere, som måske har en dårlig uddannelse (om nogen), men som ikke desto mindre spiller en meget vigtig rolle i kirkens liv og vækst. En af de mest markante eksempler er Christiana Kamara, som er analfabet, men som udlever evangeliet, så alle bliver inspireret. Hun er den første analfabet, vi har været med til at træne som læglæser, og i dag udlever hun sit kald som forbøns-leder i en kirke i Kenema. Tankerne om forholdet mellem dannelse og uddannelse er med til at danne grundlaget for et nyt trænings- og retrætecenter, som vi arbejder på at opføre i tæt samarbejde med stiftet i Freetown. Det er et center, som kommer til at definere vores arbejde i Relay Trust, et pilotprojekt, hvor vi sammen med samarbejdskirkerne i Vestafrika skal nytænke dannelse og uddannelse af fremtidens kirkeledere. I denne udgave af Fodspor i Verden vil vi fortælle meget mere om netop det projekt, og hvordan det forhåbentlig kommer til at styrke den anglikanske provins i Vestafrika. Relay Trust - 4 -

5 Stort spring for en lille kirke [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] (klik her for at aktivere videofil ) Den 16. oktober blev syv nye præster ordineret i Guinea. Vi deltog i forberedelserne op til ordinationen, og vi var også med på den store dag. Amazing Grace, how sweet the sound. Der er stille i domkirken i Conakry, mens de syv ordinander synger den velkendte salme, som er skrevet af John Newton. Der er mange prominente gæster til stede, blandt andet den pavelige apostolske nuncio over Guinea og Mali, den tidligere præsidents hustru, en repræsentant for den nuværende præsident og den anglikanske ærkebiskop over provinsen Vestafrika, for blot at nævne nogle få. Politiet har lukket gaderne omkring domkirken, så trafikken bliver omdirigeret. Men det er også en stor festdag. Ordinanderne har højtideligt underskrevet deres præsteløfter, ligget udstrakt på kirkegulvet som symbol på underkastelse, båret kors op ad midtergangen, og meget andet. Det er første gang, vi deltager i en ordination i en anglo-katolsk kirke, og derfor er flere af ritualerne fremmede for os. Teologi og praksis i Guinea er meget anderledes end i nabolandet Sierra Leone, selvom det begge er anglikanske kirker og en del af det store anglikanske fællesskab. Derfor må vi observere og suge til os. Her bliver der brugt klokker og Vi bliver mindet om, at der er mange forskellige måder at være kirke på selv indenfor samme kirketradition. røgelse, eller som man med et smil på læben siger i England: bells and smells ( klokker og dufte ). Vi bliver mindet om, at der er mange forskellige måder at være kirke på selv inden for samme kirketradition. Den anglikanske kirkes bredde er spændende, men også en udfordring, da det indimellem kan være vanskeligt at binde enderne sammen. Den Anglikanske kirke i Guinea går langt tilbage. Det er en kirke, som har været igennem mange udfordringer, som på forskellig vis har hindret dens udbredelse. Derfor er det i dag en lille anglikansk kirke, som først og Relay Trust - 5 -

6 fremmest har menigheder i hovedstaden Conakry og på to øer, der ligger en halv times sejlads fra byen. En af de mest åbenlyse udfordringer for kirkens vækst er at være en anglikansk kirke i et fransktalende land. Den anglikanske kirke er historisk set forbundet med de tidligere engelske kolonier, og der er en hierarkisk forbindelse til ærkebiskoppen af Canterbury i England. Derfor er netværket først og fremmest engelsk, og den sproglige barriere er et problem for de fransktalende anglikanere. Biskop Jacques Boston ønsker, at alle hans præster lærer engelsk, så de bliver i stand til at kommunikere med den anglikanske kirke rundt omkring i verden. Uden engelskkundskaber er det vanskeligt at opretholde gode partnerskaber, som er nødvendige, hvis kirken skal vokse og udvikle sig. Biskop Jacques Boston fejrede sit femårs jubilæum som biskop. Han tiltrådte embedet som 39årig. På mange måder har den anglikanske kirke i Guinea ligget i dvale. Der er flere uudnyttede potentialer i kirken, som venter på regn, så de kan begynde at spire. Med Som en del af ordinationen bærer ordinanderne et kors op gennem kirken. biskop Jacques Boston er der kommet nye visioner ind i kirken. Han repræsenterer den nye generation, en ung og visionær biskop. Han er klar over, at kirken står og falder med godt lederskab, og derfor har uddannelse af nye kirkeledere været hans primære fokus, siden han tiltrådte sit embede for fem år siden. Resultatet af hans bestræbelser ser vi nu. Det er noget af en præstation at ordinere syv nye præster samtidig. Det er aldrig før sket i de 150 år, kirken har eksisteret i Guinea. Men de syv nye præster er helt nødvendige. Mange af kirkens øvrige præster er oppe i årene, og flere af dem er trætte og lider af forskellige skavanker. Med ordinationen får kirken en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Men i virkeligheden er de syv nye præster kun med til at opretholde status quo. Hvis kirken skal vokse, er der brug for endnu flere trænede kirkeledere og evangelister. Da vi spurgte biskoppen, hvad han har brug for i løbet af de næste ti år, svarede han: Jeg har brug for 50 nye kirkeledere, og efter en kort pause sagde han nej, lad os sige 70!. Det er en stor opgave, som venter forude. Nogle skal Relay Trust - 6 -

7 trænes til ordination, andre skal fungere som evangelister, kateketer og missionærer. Hvis vi skal lykkes med opgaven, er det vigtigt, at vi først og fremmest får lært nok fransk til, at vi kan kommunikere og undervise på deres præmisser. Men som bekendt lærer man hurtigt at svømme, når man bliver smidt ud på åbent hav. Og vi blev smidt ud på åbent hav. Ved vores ankomst til Guinea fik vi at vide, at man for resten ønskede, at vi skulle stå for den ugelange retræte for de nye ordinander. Det kom som lidt af en overraskelse, da vi slet ikke havde forberedt os eller medbragt materialer. Vi glædede os over tilliden og tog imod udfordringen, da det samtidig var en enestående mulighed for at lære de nye præster i kirken at kende. Afrika er fuld af den slags overraskelser. Mette underviser ordinanderne på deres værelse. Ordinationsretræten fandt sted i et gæstehus, hvor ordinanderne var afsondret fra omverdenen i syv dage. De deltes om et enkelt værelse og havde kun lov til at forlade værelset i forbindelse med måltiderne. Alle øvrige aktiviteter fandt sted på de ca. 20 m 2. I begyndelsen havde de svært ved at affinde sig med situationen. Men de vænnede sig efterhånden til konceptet. Vi valgte at bruge tiden på spiritualitet og individuel tro i stedet for traditionelle teologiske discipliner. De kan altid få mere undervisning i teologi, det var langt vigtigere, at de blev gjort klar til den praktiske opgave som præst. Retræten bestod af meditation, casestudier om praktiske og pastorale udfordringer, bønsliv mv. Vi nød muligheden for at være sammen med ordinanderne, og det gav også lejlighed til en masse uformelle samtaler. Naturligvis var der en indlysende sprogbarriere, idet kun to af ordinanderne forstår engelsk. Vores fransk er temmelig sparsomt. Mette har fransk fra gymnasiet, og Alex er først i gang med at lære det. Heldigvis er den ene af ordinanderne blevet uddannet i Ghana og er derfor så dygtig til engelsk, at han kunne være tolk for os. Selvom ordinanderne nu er rigtige præster ved kirken, så er de endnu ikke færdige med deres dannelse og uddannelse. Biskoppen har bedt os forberede en retræte for alle sine præster og i øvrigt tænke dem ind i det nye uddannelsesprojekt, som vi skal i gang med i Sierra Leone. Retræten er endnu ikke blevet planlagt, men vi regner med, at den kommer til at finde sted på et tidspunkt i løbet af Relay Trust - 7 -

8 Fodspor i verden aftryk af kirker på Vej Rio Pongo landbrugsprojekt [Skrevet af Anders Bjørnkjær-Nielsen, projektkonsulent] Anders Bjørnkjær-Nielsen er ansat som projektkonsulent i Relay Trust. Hans opgave er at hjælpe med at identificere og udvikle indkomstskabende aktiviteter sammen med vores samarbejdskirker i Afrika. Her fortæller han om sit besøg i Guinea i begyndelsen af oktober måned sidste år. I efteråret 2017 var jeg så privilegeret at besøge den Anglikanske Kirke i Guinea sammen med Relay Trust. Opgaven, som kirken havde efterspurgt, var en indledende vurdering af det intensive dyrkningspotentiale for tre arealer kaldet Fallanghia, Tintima og Sangouya - tilsammen ca. 200 ha - og alle tre beliggende relativt tæt på Atlanterhavet. Jeg havde på forhånd undersøgt hvilke træarter og afgrøder, der er frem- (klik her for at aktivere videofil ) herskende i forskellige regioner i Guinea. Det skulle være arter som shea, parkia, etiopisk peber, Guinea blomme, goto boro, cashew, tamarind, oliepalme, bananer, sød kartoffel m.fl. Jeg kendte de fleste arter og følte mig rimelig forberedt med et vurderingsskema, så f.eks. vækstparametre og kommerciel værdi kunne vurderes for de arter, vi fandt, kombineret med jordprøveresultater. Det første areal, vi besøgte, var Tintima. Arealet på 58 ha grænser op til et kæmpe mangroveområde. De saltprægede dyrkningsforhold og ønsket om beskyttelse af mangroven udfordrer de fattige familier, der bor i området, og for hvem det letteste måske er at vælge oliepalmedyrkning. Her er noget at arbejde med. Vi skal have fundet en naturligt Anders indsamler jordprøver, som skal analyseres, så man kan se, hvilke næringsstoffer, der er i jorden, og hvad der evt. mangler. hjemmehørende cashcrop, dvs. en afgrøde, som kan sælges, og som passer godt sammen med Relay Trust - 8 -

9 mangrove. Tintima er i øvrigt et historisk spændende sted, da det var her missionærer fra den anglikanske kirke første gang satte fod i Guinea. Arealerne Sangouya og Fallanghia ligner hinanden og udgør omkring 150 ha. De er bevokset med 2-5 m høj ufremkommelig busk- og trævegetation, bestående af få shea træer, oliepalmer, banan palmer og meget andet. Vi tog jordbundsprøver for at få et kendskab til næringsstofindholdet. Kirken er nemlig stærkt fokuseret på at finde ud af, hvad en fuldstændig konvertering af arealerne til højproduktiv landbrugsproduktion kan give økonomisk. Min refleksion efter besøget er dog, at intensiv drift er betinget af, at vi får en vestafrikansk etnobotaniker til at lede og uddanne kirkens folk i anvendelse af de eksisterende buske og træer. Udrensning og fritstilling af de mest givende buske og træarter, kombineret med underplantning, svarende til et koncept vi ser i Farming Gods Way, er en oplagt mulighed. Jeg vil i et senere nyhedsbrev berette mere om, hvordan projektet skrider fremad. Kirken er ikke så ressourcestærk, og der mangler faglige kapaciteter til at inspirere på området. Farming God s Way er en dyrkningsmetode, som oprindeligt blev udviklet i Zimbabwe. Siden har konceptet bredt sig til store dele af Afrika. I dyrkningsmetoden tager man udgangspunkt i Bibelens principper om bæredygtighed og menneskets ansvar over for naturen. I Relay Trust er vi i gang med at undersøge et muligt samarbejde med Farming4Life i Danmark, en forening som igennem de sidste otte år har beskæftiget sig med principperne bag Farming God s Way. Lidt om Anders Bjørnkjær-Nielsen Anders er gift med Kari-Anne og sammen har de 3 børn; Jakob, Stine og Rasmus. Han er uddannet forstkandidat og har en HD i regnskab. Han har interesseret sig for Afrika, siden han som 18 årig rejste på tværs af kontinentet på ladet af en lastbil. Egentlig var det meningen, at han skulle have været i kibbutz, men planerne blev ændret i sidste øjeblik, så Gud må have haft en plan. Siden har han sammen med familien boet og rejst i Afrika, og i dag driver de en lille socialøkonomisk virksomhed, B4Trees, hvor de markedsfører kosmetikolier (f.eks. shea) og andre olier fra træer i Sahel og udfører desuden skovbrugskonsulentopgaver. Relay Trust - 9 -

10 Politisk kaos og en rejse fra Guinea til Sierra Leone [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] Selvom Guinea og Sierra Leone er nabolande, så er der ingen flyruter mellem de to lande. Det er kun muligt at flyve fra Sierra Leone til Guinea ikke den anden vej. Hvis man insisterer på en flyvetur, vil det tage et døgn, hvor man skal overnatte i Elfenbenskysten. Det var vi ikke indstillet på. Derfor valgte vi køreturen over grænsen, som kan klares på bare otte timer. Efter fjorten intensive dage i Guinea var vi godt trætte, da vi forlod Conakry en tidlig mandag morgen. Foran os var en lang køretur, først til Sierra Leones grænse og derfra videre til Freetown. Vi havde en politimand til at ledsage os til grænsen, så vi kunne komme sikkert igennem de forskellige checkpoints. Udlændige tiltrækker uheldig opmærksomhed, særligt hvis de er hvide. Derfor kan en tur hurtigt blive mange timer forsinket, mens man må argumentere for sin sag. Det slap vi heldigvis for. Biskop Jacques Boston sendte os godt afsted, og vi nåede frem til grænsekontrollen i god tid. På Sierra Leones side af grænsen ventede Biskop Thomas Wilson s chauffør, Mr. Jalloh. Han skulle køre os videre til Freetown. Turen til Freetown blev lidt af en oplevelse. Vejen var flere steder blokeret af hujende og dansende mennesker, klædt i rødt. Der er optakt til valg i Sierra Leone, og det skaber periodevis kaos på vejene. Regeringspartiet APC (All People s Congress) har rød som partifarve. Oppositionspartiet SLPP (Sierra Leone s People s Party) har grøn. Farverne rød og grøn har ikke noget at gøre med hverken kommunisme, socialisme eller økologi og bæredygtighed. Farverne er mere eller mindre tilfældigt valgt. I øvrigt er der lige kommet et nyt parti, som har valgt farven gul. Så dette års valg i Sierra Leone står mellem de røde, de grønne og de gule. Relay Trust

11 Det bliver hurtigt en farlig cocktail, når magten bruser over. Det er ikke en kamp om ideologier, men en personkamp. Hvilken præsidentkandidat kan skabe en bedre fremtid for Sierra Leone, eller bare for ens eget lokalsamfund? Optakten til valget sætter hele samfundet i stå. Præsidentkandidaterne betaler penge til arbejdsløse unge, for at de skal juble i gaderne og vise partiets flag og farve. Der bliver drukket alkohol i store mængder og indtaget stoffer. Det bliver hurtigt en farlig cocktail, når magten bruser over. Sagesløse mennesker risikerer at blive ofre for tilfældig vold. Mr. Jalloh havde sørget for at klæde sig i rødt, da han vidste, at de røde blokerede vejene flere steder. Han ærgrede sig over, at vi kørte i den grønne jeep, da det kunne skabe problemer. Heldigvis lykkedes det at slippe igennem masserne. Enkelte gange råbte Mr. Jalloh vredt til de børn, som havde valgt at blokere vejen i stedet for at gå i skole. Tænk på jeres fremtid! lød ordene igen og igen. I dag er de klædt i rødt, i morgen vil nogen Mr. Jalloh i bilen med Mette og Alex af de samme sikkert gå i grønt eller gult. Loyaliteten følger pengene, og der er mange penge på spil, når de forskellige præsidentkandidater kæmper om magten. Der er altid risiko for, at valget udvikler sig voldeligt. De færreste politikere bryder sig om at tabe, fordi de har investeret mange penge i kampagner. Vi håber og beder til, at valget i marts bliver fredeligt, men er alligevel taknemmelige over, at mange af vores udenlandske venner har besluttet sig for at forlade landet under valghandlingerne. Valget i Sierra Leone finder sted 7. marts Kampen står mellem de røde, de gule og de grønne. Relay Trust

12 Mount Zion projektet [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] Vi var ikke kommet til Sierra Leone for at tale om valg. Formålet med vores rejse var dels at tilse de projekter, som vi har været med til at finansiere gennem Relay Trust men også at tage første skridt til et nyt uddannelsesprojekt, som vi håber at kunne begynde i Sierra Leone. Der er behov for nye kirkeledere Der er stort behov for uddannelse af nye kirkeledere, hvis kirken skal vokse. Der er behov for at træne kirkeledere, som har lyst til at være i landområderne, og som er i stand til at udbrede missionen til nye landsbyer, nye områder. De har ikke nødvendigvis brug for en lang og tung akademisk uddannelse. Men de har brug for god kristen dannelse, som vil gøre dem i stand til at levere det glædelige budskab på en levende og inspirerende måde. Samtidig er det altid en udfordring at trække lokale ressourcepersoner ud af deres lokalsamfund, når de skal på uddannelse. De er ofte Tordenskjolds soldater, og der er store omkostninger forbundet med at undvære dem i lokalsamfundet, hvis de skal langt væk for at blive uddannet. I bjergene uden for Freetown ligger et lille stykke land, som er ejet af Freetown Stift. Det blev givet til stiftet af præsidenten, som kompensation for en lille jordlod, som regeringen eksproprierede i forbindelse med ebola-udbruddet, da der var brug for ekstra plads til behandling og isolation af ebola-patienter ved et af hospitalerne. Området, som er blevet givet til kirken, ligger uden for byens trafik og larm. Her er luften frisk, og der er udsigt ned til floden og mangroveskovene. Et ualmindelig smukt sted, omgivet af skove og bjerge, og dog tæt nok på byen til, at kommunikation og infrastruktur ikke er noget problem. Allerede inden vores ankomst til Sierra Leone havde biskoppen foreslået, at vi skulle besøge landet for at se, om det kunne være et muligt sted at opføre det kommende retræte- og uddannelsescenter. Der er ingen tvivl om, at det er det perfekte sted. Her er der ro til fordybelse, her kan man slippe væk fra byens mange distraktioner og ikke mindst det Relay Trust

13 pulserende natteliv, som kan trække i unge mennesker. Biskop Jacques Boston fra Guinea kom også forbi, mens vi var i Freetown. Han besøgte området og var ligeså begejstret som vi. Her kan man isolere studerende i de perioder, hvor de skal modtage undervisning, og skabe et åndeligt kraftcenter uden for byen. Lige nu er vi i dialog med stiftet i Freetown omkring udviklingen af centret. Foreløbig handler det om at skabe gode fysiske rammer for dannelse og uddannelse af fremtidens kirkeledere. Der skal etableres et lille lukket samfund et slags mini-kloster, hvor dagligdagen følger en fast rytme med andagter, studier og praktiske opgaver. De fysiske rammer er meget vigtige. Men de skal også hænge sammen med indholdet. Træningen af fremtidens kirkeledere i både Guinea og Sierra Leone skal koordineres fra det nye center. Under vores besøg i Freetown havde vi bl.a. møde med den gruppe, som er ansvarlig for al teologisk uddannelse i stiftet, og vi havde de indledende drøftelser omkring udviklingen det nye center. Træning af nye præster i Makeni [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] I samarbejde med Freetown Stift støtter vi træningen af ni ordinander i Makeni (nordlige Sierra Leone). De kommer fra et stort område og rejser til Makeni ca. to gange om måneden for at modtage undervisning. To af de studerende kommer hele vejen fra øen Bonth og må bruge to fulde dage på at transportere sig, hver gang de skal mødes. Undervisningen koordineres fra Freetown, hvor underviserne også kommer fra. Det er en god, men også en lidt besværlig løsning. Det er dyrt at rejse, og samtidig har underviserne mange andre forpligtelser, som de også skal tage sig af. Flere af dem er både ledende præster og undervisere på andre institutioner. Desuden er det en sårbar løsning, fordi sygdom let kommer til at forsinke et uddannelsesforløb. Hvor det er let at omlægge timer på en fast institution, så er det straks meget vanskeligere, når det drejer sig om studerende, der kommer fra mange forskellige dele af landet, og som skal rejse langt for at komme frem. Det er ikke muligt at kontakte alle studerende per telefon, fordi nogle bor uden for dækningsområderne. Så man kan ikke bare aflyse et forløb, heller ikke selvom én eller flere af underviserne bliver syge. Man bliver hele tiden nødt til at finde alternative løsninger. Under vores Relay Trust

14 ophold i Freetown Stift besøgte vi uddannelsesprojektet i Makeni sammen med biskoppen. Det gav os lejlighed til at møde de studerende og også se nogle af udfordringerne med egne øjne. Det var spændende at opleve initiativet, som på mange måder minder om den måde, vi tidligere har leveret undervisning på i Bo Stift. Kirken udgjorde undervisningslokalet, og de studerende sad på kirkebænkene. Selvom det måske ikke er superkomfortabelt (det er kirkebænke sjældent), så fungerer det alligevel fint. Vi fik lov til at undervise et par timer, hvor vi anvendte bøger, som netop fokuserer på den personlige dannelse, den kristne rejse igennem livet. Vi kunne sagtens have brugt flere timer med de studerende. Men vi glædede os over at besøge projektet, som må siges at være vellykket. Nu ser vi frem til ordinationen, som formentlig vil finde sted i løbet af i år. Ved hjælp af mobilteknologi håber vi på at kunne overvinde nogle at de udfordringer, som er forbundet med at transportere undervisere ud til de studerende. I fremtiden vil et projekt som det i Makeni blive koordineret fra det kommende center i Freetown. Det er i hvert fald drømmen. Ved hjælp af mobilteknologi håber vi på at kunne overvinde nogle af de udfordringer, som er forbundet med at transportere undervisere ud til de studerende. Sammen med kirken ønsker vi at gøre en del af undervisningen elektronisk tilgængelig i form af e-læring, så de studerende kan få adgang til et bibliotek af materialer, lytte til optagelser af deres undervisere og i nogle tilfælde se dem på video. Det er en længere proces, som kommer til at tage meget af vores tid i de kommende år. Udviklingen af projektet bliver styret af vores programmør, Lars Gunnarsson, som har mange års erfaring med brug af mobilteknologi i evangelisation. Men i Relay Trust vil vi tage skridtet videre og anvende mobilteknologi til e-læring. De studerende er i gang med gruppestudier. Relay Trust

15 [Skrevet af Lars Gunnarsson, programmør] Fra ConnectBox til The Online Well Lars er ansat i Relay Trust til at udvikle den digitale undervisningsplatform. Mellem jul og nytår havde vi et fællesmøde i Aalborg, hvor vi drøftede de næste skridt i udviklingen. I det kommende år skifter vi vores fokus fra ConnectBox til et nyt produkt, som vi kalder The Online Well. Her fortæller Lars lidt om det, han arbejder med i Relay Trust. Flere kristne organisationer bruger BibleBox, som er en elektronisk enhed, der kan levere medier til mobile enheder (mobiltelefoner, tablets mv.). Det er efterhånden nogle år siden, at BibleBox blev udviklet, og lige nu arbejder jeg på næste version, som hedder ConnectBox. Vores teammedlemmer kommer fra mange forskellige organisationer verden over. I de kommende uger vil de første enheder blive testet, hvor kristne digitale medier kan overføres til studerende. Mange steder i verden har mennesker dårlig eller slet ingen adgang til internettet. Her kan ConnectBox få stor betydning, fordi medieressourcer kan deles uden yderligere omkostninger. Brugerne kan koble sig på ConnectBox en og forbinde til de mobile enheder, de allerede har. Det fungerer som et lille lukket WIFI-system. Connectbox en er en IT løsning som ikke er afhængig af internet. En lille minicomputer på størrelse med en sæbebeholder kan levere data, som kan hentes på alle mobile enheder, der gør brug af smart teknologi (dvs. smartphones, tablets etc.). Minicomputerne er lette at transportere og har sågar et integreret batteri, så man ikke er afhængig af stabil strømforsyning. Med systemet kan man levere kvalitetsundervisning til selv de mest vanskeligt tilgængelige egne af Afrika. Der er rigtig mange mobiltelefoner i Afrika, og udviklingen går hurtigt. Derfor er det en god idé at inddrage den teknologi, som allerede er til rådighed, til forkyndelse, dannelse og uddannelse. Relay Trust

16 Det har været spændende for mig at mærke velsignelsen ved at arbejde sammen med kristne programmører og computer interesserede fra hele verden. Men jeg er endnu mere begejstret for næste fase af projektet. Vi skal i gang med at udvikle en Relay Trust-specifik teknologi, som bygger ovenpå ConnectBox funktionerne. Det vil blive en forbedret og tilpasset ConnectBox. Navnet på vores nye produkt er The Online Well. ConnectBox en er kun beregnet til streaming og download af medier. Men hvis teknologien også skal bruges til e-læring, er der behov for at udvikle og håndtere muligheden for to-vejs-kommunikation. I løbet af i år vil mit hovedfokus skifte mere og mere fra ConnectBox til udviklingen af den nye teknologi bag The Online Well. The Online Well ( Online Brønden ), henviser til brønden som det sted, hvor mennesker mødes. Det var også ved brønden, at Jesus mødte den Samaritanske kvinde (Johannesevangeliet kapitel 4 vers 1-42), et møde, som blev livsforandrede for kvinden. Tak fordi I bruger min stemme [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] Formålet med The Online Well er at lette tilgangen til læring og inspirere studerende. Vi ønsker at levere nogle af vores materialer i lydbogsformat, så studerende, der kæmper med at læse og skrive, stadig har mulighed for at følge med. Under vores besøg i Sierra Leone var én af vores opgaver at finde den rigtige stemme til lydbøgerne. Den viste sig at tilhøre Rev. Shirlene. (klik her for at aktivere lydfil ) Relay Trust

17 Rev. Shirlene har været tidligt oppe for at nå frem til stiftskontoret inden klokken otte. Trafikken igennem Freetown er håbløs, og man kommer ofte til at sidde fast i timelange køer om morgenen, hvor alle skal på arbejde eller i skole. Hun ankommer med sit termokrus i hånden, og vi sætter os i stuen i gæstehuset, som ligger lige ved siden af stiftskontoret, hvor hun arbejder. Da vi spurgte biskoppen, om han havde én i stiftet med en god stemme, som vi kunne bruge til optagelser, pegede han straks på Rev. Shirlene. Udover at stå for stiftets administration, er hun også præst ved kirken og i øvrigt en kvinde, som står ved sine meninger. Vi har ikke dyrt optageudstyr til vores rådighed, men arbejder på at finde prisbillige løsninger, som kan levere en tilfredsstillende kvalitet. Det er vigtigt, at vi ikke skaber unødvendige udgifter for kirkerne. Vores ITløsninger skal være både brugervenlige og billige. Rev. Shirlene er velsignet med en dejlig stemme. Hun har boet og arbejdet i England og læser flydende engelsk. Men hun har samtidig den afrikanske accent, som er så vigtig, når vi skal formidle på engelsk i en afrikansk kontekst. Genkendelse er vigtig, og derfor skal stemmen, som vi bruger, også være forankret i den lokale kontekst. Lydbøgerne er primært tænkt til de lavere niveauer af dannelsesforløbet. I første omgang arbejder vi med lydoptagelser på engelsk, så brugerne kan følge med i bøgerne og lytte til oplæsningen på deres mobiltelefoner. Næste projekt bliver mundtlige oversættelser til de lokale stammesprog, først og fremmest krio, men siden også mende, temne og soussou, hvor skriftsproget ikke er almindelig udbredt. Gennem lydoptagelser håber vi at kunne bygge bro til lokale kulturer, hvor mange ikke kan læse og skrive deres eget modersmål. Hvis vi skal røre folks hjerter, så er det vigtigt at bruge Gennem lydoptagelser håber vi at bygge bro til lokale kulturer, hvor mange ikke kan læse og skrive deres eget modersmål deres modersmål, deres hjertesprog. Med moderne teknologi kan vi noget, som vi ikke kunne for bare ti år siden. Nu kan vi formidle materialer mundtlig til kulturer, som ikke har et aktivt skriftsprog. Vi bruger et par timer på optagelser med Rev. Shirlene. Så begynder stemmen at svigte. En professionel kan optage i ca. fire timer, så to timers optagelse er mere, end man kan forvente. Tak fordi I bruger min stemme siger hun og glæder sig over, at hun også på den måde kan bidrage til Guds mission. Vi har alle fået vores nådegaver og Rev. Shirlene er blevet velsignet med et vindende væsen og en fantastisk stemme. Relay Trust

18 En ven i nøden gensyn med Bo Stift [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] Mette, Mattia Bockarie, lille Alex, store Alex og Janet. På sidste del af vores rejse til Vestafrika fik vi omsider mulighed for at besøge Bo, hvor vi har boet og arbejdet igennem fire år. Vi har længtes efter at komme tilbage og gense mange af de mennesker, som vi har været med til at træne og som er blevet vores venner, vores familie. Biskop Thomas Wilson tog med os til Bo, så vi sammen kunne besøge de projekter, som er blevet støttet af Relay Trust i Det var med blandede følelser, vi ankom til Bo. Det var næsten et år siden, at vi sidst havde været i byen, men alligevel føltes det ikke sådan. Siden korruptionsskandalen begyndte at rulle, har vi næsten dagligt været i kontakt med forskellige personer fra stiftet. Vi har delt deres frustrationer og bekymringer og det betyder, at stiftet i Bo og ikke mindst alle vores venner, har været i vores tanker hver eneste dag har været et vanskeligt år for stiftet, og flere medlemmer har på grund af dybe frustrationer valgt at forlade kirken. Mange udenlandske samarbejdspartnere har midlertidigt indstillet deres økonomiske støtte, så forskellige projekter mere eller mindre er gået i stå. I Relay Trust nåede vi at sende midler til to store projekter i januar (inden krisen brød ud), og samtidig blev vi enige om at fortsætte den økonomiske støtte til lønninger udover bidrag til husleje, transport mm. for den nye øverste præst. Dermed har vores støtte igennem 2017 været uændret. Vi har vurderet, at det var vigtigt at fortsætte støtten til lønninger via administrationen i Freetown. Uden løn til stiftets præster kan ét problem hurtigt udvikle sig til mange flere. Relay Trust

19 Landsbyen Baiima er godt tilfredse med den nye traktor. Det var lige netop sådan én, de ønskede sig. Vi ankom til Bo og kørte ned af den bumpede og mudrede vej til vores gamle hus. Naboer, som vi ikke har set længe, stoppede deres aktiviteter, da de så os der var gensynsglæde og kram. Det var underligt at komme til det hus, som har udgjort vores hjem igennem fire år. Det lignede sig selv, og dog. Der var kommet parabol, og der var flyttet rundt på møblerne i stuen. På væggen var der nu et stor fladskærms tv i stedet for billeder. Vores tidligere hjem er blevet overtaget af den nye øverste præst, Canon Ajayi Nicol. Det var en underlig fornemmelse at se vores kopper, tallerkener og glas i skabene, vores påskepynt, møbler og kontorartikler ting, som vi har samlet sammen igennem flere år, og som nu bliver brugt af øverste præsten. Vi havde det indledende møde i vores gamle stue. Biskoppen tog ordet og sagde, at den primære årsag til, at han var taget med til Bo var for at udtrykke sin store taknemmelighed over for Relay Trust. Den økonomiske støtte til stiftet havde været altafgørende og han var slet ikke sikker på, at stiftet kunne have eksisteret i dag, hvis ikke det havde været for denne støtte. Han sluttede af med at sige en ven i nøden er en sand ven. Det var en rørende tale, og der var ingen tvivl, at biskoppen talte direkte fra hjertet. Hans ord blev bekræftet af øverste præsten. Dermed stod det klart for os, at vores beslutning om at fortsætte støtten til stiftet havde været rigtig. En ven i nøden er en sand ven Under vores ophold i Bo Stift nåede vi at besøge seks ud af syv sogne, og vi fik glædelige gensyn med mange af vores tidligere læglæser-studerende. Samtidig fik vi også set, at de to store projekter, som er blevet støttet af Relay Trust, er blevet gennemført. I Baiima har de fået deres traktor, og i Gobaru står en flot multipurpose hall (aktivitetscenter), som nu kan bruges til mange forskellige aktiviteter i sognet. Relay Trust

20 Selvom vores besøg i Bo først og fremmest var arbejdsrelateret, så blev der også tid til Relay Trust at se venner og vores sierraleonske familie. En del af vores sierraleonske familie er Mattia Bockarie, som på mange måder er blevet vores søn. Han var stille, da vi så ham ved øverste præstens hus. Der var noget, han gerne ville fortælle os, men som krævede det rette øjeblik. Noget han ikke kunne fortælle på telefon, eller messenger. Jeg er blevet far fortalte han. Det kom som noget af en overraskelse, og overraskelsen blev ikke mindre, da han fortalte, at den lille dreng var blevet opkaldt efter Alex. Sådan er traditionen i Sierra Leone. Man opkalder børn efter forældre eller bedsteforældre for at styrke en relation. Nu har vi fået vores første barnebarn. Det er naturligvis ikke noget, man skal dele over en dårlig telefonforbindelse, men noget man skal opleve og mærke. Siden vi forlod Bo, er situationen i stiftet blevet mere afklaret. En delegation fra den anglikanske provins med ærkebiskoppen i spidsen har været på besøg for at mødes med Biskop Tucker, præster, læglæsere og menighed. Budskabet var klart. Biskop Tucker skal trække sig tilbage som biskop, hvilket han tilsyneladende har accepteret. Med udgangen af februar 2018 forventer vi, at han officielt trækker sig fra posten. Det betyder, at der kommer en vakanceperiode, som formentlig skal dækkes af den nuværende øverste præst, Rev. Canon Ajayi Nicol, i samarbejde med biskoppen over Freetown. Det kan tage lang tid, inden en ny biskop er valgt. Men det er også vigtig med en ordentlig proces, og frem for alt er der brug for tid til healing i stiftet. I Relay Trust ser vi frem til afslutningen på den lange svære periode, så vi kan genoptage samarbejdet med stiftet omkring flere spændende projekter. Mette Bjergbæk Klausen Internationale relationer mbk@relaytrust.org Alex Bjergbæk Klausen Administrator og PR ansvarlig abk@relaytrust.org Lars Gunnarsson Programmør og IT lg@relaytrust.org Efterårets rejse sidder stadig i os og i det nye år venter endnu flere spændende opgaver. Vi glæder os til at kunne dele flere af vores oplevelser i nyhedsbreve, som fremover vil være kortere, men derimod udkomme oftere. Guds Fred! Kenneth Bork Damsgaard Web-master kbd@relaytrust.org Relay Trust Anders Bjørnkjær-Nielsen Projekt konsulent abn@relaytrust.org