Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering semester (Kun gældende for studerende optaget 2009) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Ikrafttrædelse september

2 Forord I medfør af lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Medicin er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsens semester hører under Studienævnet for Medicin Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsens 1. semester forudsætter en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen, der endvidere opfylder adgangskravene dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B eller bioteknologi A kan søge om optagelse på bacheloruddannelsen i medicin. Optagelse på bacheloruddannelsens 3. semester forudsætter gennemførelse af 2. semester. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i Medicin med Industriel Specialisering. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Medicine with Industrial Specialization. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 2

3 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Ved bestået bachelor i medicin vil den studerende have opnået følgende niveauer i de konstituerende medicinske fagligheder: Bacheloren: Viden Har grundlæggende viden om den normale makroskopiske og mikroskopiske anatomi og fagterminologi Har makroskopisk anatomisk viden af betydning ved patientundersøgelser Har forståelse for kroppens makroskopiske og mikroskopiske anatomi ved beskrivelse af sygdomsprocesser i legemet Har forståelse for fosterets udvikling i sammenhæng med beskrivelsen af kroppens normale anatomi Har grundlæggende viden om normale biokemiske processer og cellens biologi Har forståelse og evne til reflektion over sammenhænge mellem forandringer i cellens normale biokemiske processer og patofysiologiske begivenheder Har forståelse for sammenhænge mellem genetiske variationer og forskelle i biokemiske processer Har grundlæggende viden om menneskets normale fysiologi Har grundlæggende viden om menneskets psykologi Kender til sammenhænge mellem adfærd, kognitiv funktion, følelser og somatiske symptomer Kan dokumentere kendskab til menneskets sjælelige reaktion på stress, tab og somatisk sygdom Har viden om humanpatologiske mikroorganismers struktur, vækstbehov, evolution og patogenese Kan reflektere over samspillet mellem mikroorganismer og immunsystemet i forbindelse med kroppens immunologiske reaktion på infektion Kan reflektere over de epidemiologiske aspekter af mikrobiologien Har viden om farmakologiske lægemidlers anvendelse ved bekæmpelse af humane sygdomme Har grundliggende viden om almene farmakologiske begreber Har viden om farmakologiske lægemidlers mulighed for fremkaldelse af bivirkninger og toxicitet Har grundlæggende viden til at opstille og teste valide videnskabelige hypoteser i medicinsk sammenhæng 3

4 Kender til vigtigheden af et folkesundhedsperspektiv inden for lægevidenskab Kan definere forskellige teorier inden for sundhedsopfattelse og sundhedspsykologi Kan redegøre for epidemiologien af de væsentligste somatiske og psykiske lidelser i Danmark, samt deres betydning for folkesundheden Gøre rede for rationalet bag evidens-baseret medicin Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samarbejder Kan forklare den grundlæggende organisation af sundhedssystemet Har viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende Har viden om lovgivning af betydning for sundhedssystemet Kan forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion Kan reflektere over de etiske aspekter i forhold til organtransplantation, fertilitetsbehandling, prænatal diagnostik og prioritering af ressourcer Kan redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet Kan angive principper for klinisk forskning Demonstrerer forståelse af rationalet ved hypotesetestning Har kendskab til metoder inden for samarbejde og styring Reflekterer over læringsmetoder og anvendelighed Færdigheder Kan beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold Kan foretage målinger af biokemiske parametre og kunne vurdere graden af sygdom ud fra objektive biokemiske målinger Evner at demonstrere viden om legemets fysiologi ved patientundersøgelser Kan vurdere kroppens funktion ud fra undersøgelser af en patients funktionsevne Kan udføre og fortolke statistiske beregninger Kan demonstrere forståelse af rationale bag og principperne for kvalitativ og kvantitativ sundhedsvidenskabelig forskning Kan beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme Kan identificere og vurdere nødvendige læringsniveauer og læringsmetoder 4

5 Kompetencer Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kan demonstreree og anvende viden om menneskekroppens komplekse opbygning og funktion fra molekyle over celle og organ til hele kroppen Kan kommunikere med patienter, foretage en patientundersøgelse og optage en lægelig journal Kan bedømme kliniske parametre i forhold til normale og afvigende værdier Kan identificere nødvendigee læringsmål ud fra sygehistorier Kan strukturere læringsbehov i forhold til teori og praksis Kan håndtere komplekse og udviklingsorienteredee situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgangg Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Den primære læringsform er problembaseret læring (PBL). Denne praktiseres på flere former gennem studiet. Den største del praktiseres gennem caseorienteret PBL, således at de konstituerende læringselementer er veldefinerede, og en mindre del gennem projektorienteret PBL, hvor de akademiske kompetencer er i fokus. Et typisk case-forløb strækker sig over en uge, hvor der arbejdes med et afgrænset emne, f.eks. Hjertet. Et case-forløb kliniske øvelser og klinikophold som illustreret i omfatter case-start og case-afslutning, forelæsninger, studiesalsøvelser, nedenstående figur Ved casestart gennemgår de studerende i grupper af patienthistorier, cases. I samarbejde med en vejleder, udledes på baggrund af patienthistorierne en række læringsmål, der typisk omfatter elementer fra klassisk medicinske fagområder så som anatomi, fysiolog, biokemi og ofte også læringsmål vedrørende f.eks. folkesundhe ed, etik eller ressourcee udnyttelse. I løbet af ugen arbejder de studerende med disse læringsmål 5

6 med støtte fra forelæsninger og studiesalsøvelser samt gennem kliniske øvelser og klinikophold. Ved caseafslutningen præsenterer de studerende deres læring og sammenligner og diskuterer denne. Den teoretiske viden bliver perspektiveret i forhold til de kliniske øvelser og erfaringer fra klinikken. Endelig reflekterer de studerende over egen læring. En mindre del af læringen praktiseres gennem projektbaseret PBL, hvor ansvaret for gennemførelsen i højere grad ligger hos de studerende. Denne læringsform har til formål at motivere til egen læring og opøve færdigheder i samarbejde og projektstyring. Projekterne består af afgrænsede enheder med klare læringsmål, primært funderet i eksperimentelt arbejde. Bacheloruddannelsen har flere temaer, der løber parallelt gennem hele bachelordelen: Grundlæggende videnskaber, klinisk videnskab, kliniske færdigheder, evidens-baseret medicin, patient-centreret behandling, folkesundhed, ressourcemanagement og akademiske kompetencer. Samtidig er uddannelsen delt i 3-4 moduler pr semester, hvor organsystemerne gennemgås. Hvert modul består af elementer fra de forskellige temaer og afsluttes med en moduleksamen. Som en del af prøveformen, skal de studerende udfylde en studieportfolio, hvor de reflekterer over læring, deltagelse i laboratorieøvelser og kliniske øvelser samt klinik ophold. Progression i studiet opnås ved at grundlæggende emner behandles mindst to gange. Første berøring i de medicinsk naturvidenskabelige emner omhandler kroppens normale tilstand, hvor grundlæggende anatomi, fysiologi og biokemi fastlægges. I anden berøring undersøges forskellen på den normale tilstand og sygdomstilstanden, således at en dybere forståelse opnås. Da flere af faglighederne integreres i PBL formen, f.eks. anatomi, fysiologi og statistik, bliver disse fag introduceret i deres rene form før integrationen. Dermed bliver det nemmere at identificere de konkrete læringsmål og relatere dem til en teoretisk faglighed. I tråd med Tuning projektet spiller læge-patient forholdet en stor rolle. Der undervises således i kommunikative færdigheder fra 1. semester, og kommunikation praktiseres ved ophold på kliniske afdelinger under alle semestre. Den kliniske del er delt op i to dele, der understøtter hinanden: kliniske øvelser og egentlig klinisk undervisning. I klinisk færdighedstræning indlæres praktiske færdigheder som blodtryksmåling og interviewteknik. Ved den kliniske undervisning praktiseres kliniske færdigheder ved optagelse af sygehistorie og undersøgelse af patienter. Dette foregår på lokale hospitaler og i almen praksis. Patienter deltager frivilligt i undersøgelserne efter indhentet konsensus fra sundhedspersonale. Som afslutning på patientundersøgelsen gennemgås patienten i plenum med en klinisk lektor, hvilket sikrer den studerende umiddelbar feedback. Da projekter ligger i forlængelse af den fagspecifikke moduler, er det muligt at udføre bachelorprojektet i samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Dette understøttes af det internationale forskningsmiljø, hvor forskere ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi tilbringer undervisningsfrie semestre på 6

7 forskningsinstitutioner i udlandet, ligesom der bruges cirka et halvt årsværk per år til udenlandske gæsteforskeres ophold på instituttet. Oversigt over studiets indhold og eksaminer Sem. Modul ECTS Bedømmelse Prøve 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I 12 7-trin Extern Klinisk psykologi 6 B/iB Intern 3.3 Videnskabsteori 2 B/iB Intern 3.4 Valgfrit emne 10 7-trin Intern 4.1 Reproduktionsorganernes endokrinologi 4 B/iB Extern Barnets vækst 8 B/iB Intern 4.3 Almen patologi 8 B/iB Intern 4.4 Eksperimentelt projekt: Kontrol af cellevækst 10 7-trin Extern 5.1 Medicinsk mikrobiologi 8 B/iB Intern Nervesystemet og bevægeapparatet II 14 7-trin Extern 5.3 Ernæring og fordøjelsessystemet II 8 7-trin Intern Hjertet, respirationsorganerne, nyrer/urinveje II 14 7-trin Extern 6.2 Bachelorprojekt 16 7-trin Extern Note til kursernes betegnelse: Da alle organer gennemgås mindst to gange jævnfør intentionen om cyklisk indlæring, er flere kurser benævnt henholdsvis I og II. Dette indebærer at der ved modul I fortrinsvis gennemgås normale forhold som organernes anatomi, biokemi og fysiologi, mens der ved moduler benævnt II i undervisningen inddrages patofysiologiske og egentlige patologiske fænomener, ligesom der inddrages flere elementer fra klinikken. 7

8 Modul 3.1 Omfang: Formål: Nervesystemet og bevægeapparatet I / Nervous and Musculoskeletal System I 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) Formålet med dette modul er at introducere nervesystemets og bevægeapparatets fysiologi og anatomi. Forudsætninger: Bestået modul 1.1, 1.2 og 1.3. Mål: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning Beskrive det autonome nervesystems makroskopisk erkendelige strukturer Mikroskopisk anatomi Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Embryologi Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Fysiologi Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret 8

9 Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Beskrive fænomenet bevidsthed Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold Kunne beskrive det normale EEG Kunne anvende apparatur til måling af elektrofysiologiske parametre Kende til neurodegenerative tilstandes påvirkning af neurotransmissionen Kunne beskrive neurotransmissionen ved almindeligt kendte senereflekser Beskrive det autonome nervesystems væsentligste funktioner Biokemi Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Farmakologi og patofysiologi Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande Redegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme Redegøre for mulighederne for regeneration af nervevæv i det perifere nervesystem og centralnervesystemet Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Kende til fænomenet arthrose og dets patofysiologiske betydning for kronisk behov for smertestillende medicin Have viden om de mest almindelige hudproblemer Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Analysere betydningen af bevægelseshandicap i samfundsmæssig sammenhæng Kliniske færdigheder Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet Fysiologi-øvelser De studerende udfører øvelser af nervesystemets funktion ved at undersøge hinanden i simple apparater. Der undervises i neurotransmission i motoriske og sensoriske, smerteførende ledningsbaner. Undervisningen understøtter den teoretiske undervisning i samme emner. Færdigheder Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser Kompetencer Efter dette modul kan man anvende sin viden om bevægeapparatet og nervesystemet i 9

10 flere kliniske sammenhænge. Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 3. semester Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio og godkendt laboratorierapport Ekstern censur. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen 10

11 Modul 3.2 Klinisk psykologi / Clinical Psychology Omfang: Formål: 6 ECTS At give en introduktion til den kliniske psykologi og enkelte aspekter af psykiatrien Forudsætninger: Bestået modul 1.5. Mål: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Psykologi Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Demonstrere færdighed i at kommunikere med personer med læringshandicap Forstå effekten af bevægelseshandicap for patienten Forklare sociale og medicinske modeller til at beskrive bevægelseshandicap Demonstrere viden om de specifikke behov personer med læringsvanskeligheder har Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg Beskrive hvorledes diagnosticering af psykisk lidelse påvirker individet Beskrive og forklare begrebet stigmatisering Beskrive hvilke roller køn og etnicitet spiller for psykisk helse Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer Redegøre for hvorledes patientens engagement reflekteres i adgang til behandling Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Redegøre for epidemiologi af angst og depression Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Beskrive hvorledes psykiatrien er organiseret Farmakologi Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande 11

12 Kende til non-farmakologisk behandling af depression og maniske tilstande Færdigheder Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer Kan forstå hvorfor misbrug af rusmidler kan maskere underliggende sjælelig forstyrrelse Kan gennemskue hvorfor sjælelige forstyrrelser kan begrænse den normale levevis Kliniske færdigheder Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk Kompetencer Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske defekter i hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om indlæringsforstyrrelser og affektive lidelser. Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 3. semester Skriftlig prøve. Intern censur. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio Bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen 12

13 Modul 3.3 Videnskabsteori / Science Studies Omfang Formål: Mål: 2 ECTS Kurset har til formål at give den studerende indblik i den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskabelig forskning og i forskningsetik. Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme Angive principper for klinisk forskning Berøre etiske aspekter af ny teknologi Færdigheder Kurset giver den studerende evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning Kompetencer Kurset giver den studerende evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 3. semester Skriftlig prøve. Intern censur Bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen 13

14 Modul 3.5 Omfang: Formål: Valgfrit Eksperimentelt projekt: Muskel- og nerve funktion / Elective subject: Muscle and nerve function 10 ECTS At introducere den studerende til eksperimentelt projekt og at give den studerende mulighed for at formulere en hypotese til afprøvning i laboratoriet. Forudsætninger: Bestået modul 2.5 Mål: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Demonstrere forståelse af rationalet ved af hypotesetestning Dokumentere kendskab til relevant original videnskabelig litteratur Gennem eksperimenter på celler, væv eller hele organismer opnå viden om bevægeapparatet og nervesystemet i videste forstand Færdigheder Anvende videnskabelig metode til afprøvning af hypotesen Opstille en videnskabelig hypotese Kunne præsentere data grafisk Kunne analysere simpelt datamateriale med brug af relevant statistisk metode Kompetencer Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt metoder til projektstyring Kan læse og forstå videnskabelige artikler Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 3. semester Mundtlig eksamen med udgangspunkt i rapport Intern censur. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen 14

15 Modul 4.1 Omfang: Reproduktionsorganernes endokrinologi / The Endocrinology of the Reproductive Organs 4 ECTS Formål: I dette modul videreudvikler man forståelsen for de endokrinologiske regulative mekanismer, særligt i forhold til fertilisation, fosterets udvikling, og udvikling af primære og sekundære kønskarakterer. Forudsætninger: Bestået Modul 2.3 Mål: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Anatomi og embryologi Redegøre for de mandlige og kvindelige kønsorganers makroskopiske og mikroskopiske anatomi Beskrive den embryonale udvikling af kønsorganerne Beskrive udviklingen af de primære og sekundære kønskarakterer Redegøre for spermatogenesen Beskrive den tidlige embryogenese Forstå normale fertilitetsmønstre og metoder til kunstig befrugtning Redegøre for ovulationen og fertilisationen Fysiologi Redegøre for hormonelle og fysiologiske forandringer under menstruationscyklus Demonstrere forståelse for kønnets indflydelse på biologiske faktorer inklusive opførsel Beskrive fysiologiske ændringer under menopausen og andropausen Farmakologi Beskrive kønssteroiders basale farmakologi Redegøre for systemisk og non-systemisk farmakologisk anti-kontraception Forstå seksuel dysfunktion og behandling Redegøre for den medicinske behandling af klimakterielle symptomer Kende til behandlingsprincipperne for behandling af infertilitet Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Give eksempler på og redegøre for hvordan evidensbaseret medicin kan implementeres Kunne redegøre for tilgange til at evaluere årsags/effekt sammenhænge Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Kunne redegøre for diversiteten af aktører i sundhedssystemet Kunne redegøre for lovgivningen vedrørende kunstig befrugtning 15

16 Videnskabsteori og etik Kunne reflektere over de etiske aspekter i forhold til fertilitetsbehandling og prenatal diagnostik Færdigheder Den studerende kan forholde sig til fertilisationsproblemer og kender til principperne for antikontraception. Kompetencer Efter dette modul kan man sammenkoble viden om hormoners betydning for fertilisationen. Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 4. semester Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio Ekstern censur. Bestået/ikke-Bestået Er angivet i rammestudieordningen 16

17 Modul 4.2 Barnets vækst / The Growing Child Omfang: Formål: At lære den studerende om barnets udvikling gennem hele graviditeten og de første leveår. 8 ECTS Forudsætninger: Modul 1.1 Mål: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Anatomi og fysiologi Beskrive graviditetens anatomi og fysiologi Beskrive den føtale vækst og organernes udvikling i alle trimestre Demonstrere viden om hvordan intrauterin vækst kan påvirkes negativt Beskrive fødslens faser og kort angive muligheder for farmakologisk intervention Beskrive de perinatale ændringer for mor og barn Have viden om barnets påvirkning og mulige konsekvenser af prematur fødsel Redegøre for mammas makro- og mikroskopiske anatomi Beskrive de histologiske og fysiologiske forandringer mamma undergår i forbindelse med graviditeten og klimakteriet Basal obstetrik Have kendskab til svangrekontrol og kende til de undersøgelser den gravide tilbydes Beskrive hvorledes risiko-graviditeter kan identificeres Beskrive hvordan alkohol og stof-misbrug under graviditeten kan påvirke barnet Redegøre for fordele og ulemper for mor og barn ved amning og modermælkserstatning Have viden om brystbetændelse Beskrive nogle almindeligt forekommende medfødte misdannelser Gøre rede for betydningen af fødselssted Almen pædiatri Have viden om den postnatale observation og behandling af mor og barn Have overordnet viden om barnets udvikling i løbet af det første leveår Beskrive barnevæksten og dens fysiologi, inklusive pubertetens hormonelle forandringer Beskrive screeningsundersøgelser i barnealderen Gøre rede for faktorer i børns trivsel Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Demonstrere forståelse for børnemorbiditet og mortalitet og indflydelsen på familie og samfund Demonstrere viden om amning og hvorvidt amning bør promoveres af sundhedspersonale 17

18 Have viden om de mest almindelige årsager til børnesygdomme og kende til mulighederne for forebyggelse af disse gennem vaccinationsprogrammer Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Have viden om jordemoderens roller Kunne beskrive lovgivning relateret til børns trivsel Videnskabsteori og etik Kunne beskrive hvordan synet på graviditet og fødsel har udviklet sig Kunne beskrive spektret af syn på graviditet og fødsel Kunne demonstrere en forståelse for etiske problemstillinger især i forhold til sammenspillet mellem forældre og børn Færdigheder Den studerende opnår betydelig viden om graviditeten og barnets udvikling i de tidlige leveår både fra et biologisk og et samfundsmedicinsk perspektiv Den studerende lærer at inddrage personlige, intime detaljer i kommunikationen med en patient Kliniske færdigheder Kunne foretage en gynækologisk undersøgelse på en fantomdukke Undersøgelse af mamma på fantom og patient Have stiftet bekendtskab med svangrekontrol i praksis og have deltaget i superviseret praktisk undersøgelse af den svangre kvinde Kommunikation med den svangre Kunne tale om intime problemer i relation til seksualitet Have foretaget superviseret undersøgelse af et barn på pædiatrisk afdeling med det primære formål at vurdere barnets somatiske udvikling og almene trivsel Kompetencer Efter dette modul har man opnået indsigt i graviditetens biologi og de sociale forhold der omgiver den. Den studerende vil også kunne forholde sig til barnets tidlige opvækst fra et biologisk og et socialt perspektiv. Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 4. semester Skriftlig prøve. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio. Intern censur Bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen 18

19 Modul 4.3 Omfang: Formål: Mål: Almen patologi / General Pathology 8 ECTS (inklusive 2 ECTS øvelser) At introducere almen patologiske begreber for den studerende. Endvidere at give den studerende dybdegående undervisning i de cellulære processer der fører til tilstande med cancer, atherosclerose, inflammation og ødemer Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Almen patologi Kunne definere almene begreber som: Dysplasi, metaplasi, carcinoma in situ, invasiv vækst, metastasering, iskæmi, infarkt, ødem, inflammation, traume, regeneration Sygdomspatogenese Redegøre for de cellulære og molekylære processer der fører til udvikling af cancer, atherosclerose, inflammation og ødemer, samt relatere disse ændringer til den patologiske udvikling af disse sygdomstilstande Cancerbiologi Kende til teorier for cancerudvikling Redegøre for hvorledes tidlige stadier af sygdommen kan identificeres, og hvordan dette kan benyttes i screeningsstrategier Demonstrere forståelse af principperne bag cancer terapi Aterosclerose Kende til risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning Kunne beskrive de underliggende fænomener der fører til ateromdannelse på lysmikroskopisk niveau med inddragelse af relevante celletyper Kende til thrombogenese ud fra tilstedeværende plaquedannelse Kunne beskrive de molekylære og cellulære processer der følger efter infarktdannelse, og kunne angive molekylære begivenheder ved reperfusion Inflammation Redegøre for inflammationsprocessen på histologisk niveau med inddragelse af relevante celletyper Beskrive ødemdannelse, Redegøre for forskellige ødemers forekomst med inddragelse af deres patogenese betinget af ændringer i legemets væskebalance og cirkulation, samt eventuel tilstedeværelse af infektion. Klinisk relateret undervisning Den studerende modtager undervisning på patologisk afdeling: Der demonstreres præparater fra cancer- og aterosclerose-cases. Den studerende møder cancerpatienter og lærer om de uspecifikke og specifikke symptomer på cancersygdom 19

20 Den studerende modtager kommunikationstræning i at overbringe dårlige og ubærlige diagnoser Farmakologi Kunne inddele og beskrive virkningsmekanismerne for de hyppigst anvendte kemoterapeutika Kende til non-farmakologisk (kirurgi og stråler) behandling af cancertilstande Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Have epidemiologisk viden om cancerincidens Kende til principperne for forebyggelse af cancer ved personlig og arbejdsmæssig miljøsanering Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for omfang og organisation af palliativ behandling i Danmark Beskrive hvordan politiske beslutninger influerer på kræftbehandling Færdigheder Man opnår færdigheder inden for de almen patologiske fænomener og kan anvende forståelsen af disse i fremtidige kurser der inddrager sygdomstilstande. Kan anvende teknikker til celledyrkning, bestemme celle proliferation og cellefarvninger til histologiske undersøgelser. Kan anvende molekylærbiologiske teknikker i celle bestemmelse. Kompetencer Efter dette modul kan man inddrage kendskabet til de almen patologiske fænomener i sin forståelse af hvordan sygdomsprocesser kan opstå og videreudvikles til alvorlige tilstande. Man kan udføre eksperimentelt laboratoriearbejde. Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 4. semester Skriftlig prøve. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio. Intern censur Bestået/ikke bestået Er angivet i rammestudieordningen 20

21 Modul 4.4 Eksperimentelt projekt: Kontrol af cellevækst / Experimental Project: Control of Cell Growth Omfang: 10 ECTS Formål: Mål: At udvikle færdigheder inden for molekylært/cellulært laboratoriearbejde. At videre udvikle akademiske kompetencer indenfor læring, samarbejde og projektstyring. Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Redegøre for kontrol af transskription af gener i forhold til cellevækst, stamcelledifferentiation og cancer Redegøre for vækstfaktorers virkning på cellers fænotype Forklare metoder til cellefarvning Forklare brugen af mikroskopi til identifikation af celleproliferation Diskutere relevans og etik af laboratorieforsøg i forhold til kliniske forsøg Akademiske kompetencer Diskutere etiske aspekter forbundet med cancer og stamcelleforskning Analysere simpelt datamateriale Fremlægge projekt og data mundtligt og skriftligt Færdigheder Anvende PCR til analyse af genekspression Dyrke celler under sterile forhold Anvende forskellige farvningsteknikker til at visualisere mammale celler Undersøge cellevækst ved mikroskopi Kompetencer Efter dette projekt, vil man kunne arbejde selvstændigt med laboratoriebaserede eksperimenter og analysere cellevækst under laboratorieforhold. Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 4. semester Mundtlig fremlæggelse med udgangspunkt i rapport Ekstern censur. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen 21

22 Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi / Medical Microbiology Omfang: Formål: Mål: 8 ECTS (inklusive 2 ECTS laboratorieøvelser) At give et teoretisk og praktisk fundament i medicinsk mikrobiologi. Dette er koblet til klinisk undervisning, hvor den studerende møder den infektiøse patient. Desuden er undervisningen koblet til øvelseskursus i medicinsk mikrobiologi, der afvikles efter den teoretiske undervisning. Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Mikroorganismerne og deres humanpatologi Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner Gøre rede for de biologiske principper ved aktiv og passiv vaccination Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder Kunne definere: infektion, absces, empyem og flegmone. Farmakologi Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik Kliniske færdigheder Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning. Laboratoriemæssige færdigheder Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer 22

23 Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Kompetencer Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobiologiske metoder til analyse af infektionsætiologi Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 5. semester Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio og godkendt laboratorierapport Intern censur. Bestået/ikke-Bestået Er angivet i rammestudieordningen 23

24 Modul 5.2 Omfang: Formål: Nervesystemet og bevægeapparatet II / Nervous and Musculoskeletal System II 14 ECTS At sætte den studerende i stand til at analysere sygdomme i nervesystemet og bevægeapparatet og at udvikle forståelsen af anatomien og fysiologien af disse systemer. Forudsætninger: Bestået Modul 3.1 Mål: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Anatomi Beskrive den makroskopiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi Beskrive hjernestammen i detaljer, særligt med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenerverne som gennemgås på 5. semester i detaljer Gøre rede for makroskopi og mikroskopi i sanseapparatet: Synet, hørelsen, ligevægt, lugt og smag. Fysiologi og patofysiologi Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser Gøre rede for patofysiologien af demens Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse Farmakologi Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler Kende til farmakologisk behandling af demens Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning Forstå de psykologiske aspekter af smerte Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker Definere confounding og metoder til korrektion Fortolke mortalitets værdier og standardisering Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi 24

25 Gøre rede for de sundhedsøkonomiske aspekter ved hoftebrud Gøre rede for forvaltning af ventelister Færdigheder Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses- og sensoriske handicap Udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver Undersøge øjne og ører med simple instrumenter Undersøge effekten af smerte på en patient Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 5. semester Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio Extern censur. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen 25

26 Modul 5.3 Omfang: Formål: Ernæring og fordøjelsessystemet II / Nutrition and the Digestive System II 8 ECTS At videreudvikle færdigheder indenfor emnerne ernæring og lidelser i fordøjelsessystemet Forudsætninger: Bestået Modul 2.1 Mål: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Anatomi Forklare binyrens anatomi og fysiologi Fysiologi Gøre rede for patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet Gøre rede for patologi og patofysiologi af malabsorption Forklare leverens portale kredsløb Gøre rede for fysiologien af tarmenes peristaltik Farmakologi Gøre rede for kortikosteroidernes farmakologi Gøre rede for medicins påvirkning af leveren Gøre rede for farmakologien af medicin med virkning på tyktarmen Klinisk relateret undervisning Beskrive de vigtigste konsekvenser af fejlernæring Beskrive metoder til visualisering af mave-tarm systemet Redegøre for sandsynlige årsager til icterus Gøre rede for viral og alkoholisk hepatitis Gøre rede for pankreatitis og peritonitis Forklare de sundhedsskadelige effekter af alkohol Gøre rede for patologi og patogenese af tarmkræft De vigtigste årsager til mave-tarm blødninger Gøre rede for patofysiologi ved sygdom i binyrerne Gøre rede for patofysiologi ved hæmodynamisk shock Færdigheder Den studerende har et overblik over de fleste alvorlige sygdomme, der kan ramme fordøjelseskanalen og kan foreslå relevante undersøgelser til yderligere at verificere patologiske forhold Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i fordøjelseskanalen Kursets placering: 5. semester 26

27 Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio Intern censur. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen 27

28 Modul 6.1 Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II / The Heart, Respiratory Organs and Kidneys/Urinary System II Omfang: Formål: Mål: 14 ECTS At videreudvikle færdigheder indenfor forståelse af funktion og patologi i hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene opnået i modul 1.3 Efter modulet skal den studerende kunne: Viden Fysiologi og patofysiologi Hjertet Gøre rede for ventriklernes funktion ved hjertefejl Kunne beskrive de hyppigste rytmeforstyrrelser og identificere dem på et EKG Kende til associationen mellem hypertyreose og supraventrikulær arytmi Forklare de cirkulatoriske konsekvenser af læsioner i hjerteklapper Respirationsorganerne Beskrive patologi, patogenese, almindelige sygdomstegn og behandlingsmuligheder ved lunge kræft Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese ved tuberkulose Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese af pneumonier Gøre rede for patologi og patogenese af luftvejsobstruktioner Nyrerne og urinvejene Redegøre for miktionens fysiologi Beskrive patogenesen og de patologiske forhold ved glomerulonefritis Gøre rede for patogenese af nyresten Gøre rede for patofysiologi af akut og kronisk nyreinsufficiens Gøre rede for årsager og behandling af inkontinens Forklare de patofysiologiske betydninger af kræft i de fraførende urinveje Gøre rede for ætiologi og patogenese ved urinvejsinfektioner Farmakologi Gøre rede for principperne i brugen af trombolyse ved myokardieinfarkt Forklare kausalitet og konsekvens af hypertension og farmakologisk behandling Gøre rede for brugen af farmaka til bronko dilatation og behandling af inflammation i luftvejene Gøre rede for den antimikrobielle behandling af tuberkulose Forklare virkningen af diuretika Forklare nyrens rolle i elimination af lægemidler og toxiner Gøre rede for nyrens sårbarhed for toxiner Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for epidemiologi af koronararteriesygdom 28

29 Gøre rede for epidemiologi af lungekræft Gøre rede for global epidemiologi af tuberkulose Forklare de miljømæssige faktorer i respirationssygdomme Gøre rede for rationale og metoder i screeningsprogrammer Anvende begreberne sensitivitet og specificitet i diagnostisk sammenhæng Gøre rede for principper i sundhedsfremme Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for beslutningsanalyse i forhold til risk-benefit ved klinisk intervention Forstå psykologiske aspekter for sundhedspersonalet i behandlingen Gøre rede for omfang og organisation af palliativ behandling Forklare betydning af kliniske beslutninger i sundhedsøkonomisk sammenhæng Videnskabsteori og etik Gøre rede for trossystemers betydning for den terminale patient og behandlere Forklare hvordan risici opfattes af patienten Klinisk relateret undervisning Forstå de personlige og sociale problemer ved inkontinens Forstå de personlige og sociale problemer hos patienter i kronisk dialyse Færdigheder Den studerende opnår disse færdigheder: Analysere lunge- og hjerte sygdomme i relation til de anatomiske forhold Udføre en grundig undersøgelse af de respiratoriske og kardiovaskulære systemer hos normale patienter Fortolke almindelige symptomer ved hjerte og lungesygdomme Genkende større abnormiteter hos hjerte og lungesyge patienter Analysere sammenhænge mellem hjertets ledningssystem og arrhytmier Analysere effekten af sygdom på nyrens funktion i opretholdelse af elektrolytbalance, væskeregulering og ph regulering i forhold til kroppens funktion Kende til de anatomiske forholds disponerende forhold for udvikling af urinvejsinfektioner hos kvinder Vurdere betydning af negative og positive testresultater i klinisk regi Kommunikere med patienter om deres behov og problemer Kunne optage en fuld journal på en patient med en cardiel eller respiratorisk lidelse Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i hjertet, respirationsvejene, nyrerne og urinvejene Optage en fuld journal på en somatisk patient Kursets placering: Prøveform: 6. semester Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio 29

30 Bedømmelse: Vurderingskriterier: Ekstern censur. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen 30

31 Modul 6.2 Omfang: Bachelorprojekt: Valgfrit emne / Bachelor Project: Elective Subject 16 ECTS Formål: At videreudvikle færdigheder inden for laboratoriearbejde. At videre udvikle akademiske kompetencer indenfor læring, samarbejde og projektstyring. Bachelor projektet kan finde sted på Aalborg Universitet eller foregå i samarbejde med en ekstern partner, eventuelt i udlandet. Mål: Den studerende vælger selv emne relateret til den forgangne undervisning. Derudover kan man: Samarbejde og styre projekter ved løsning af komplekse problemstillinger Opstille en videnskabelig hypotese og vurdere dens validitet Vurdere resultater og hypoteser i videnskabelig original litteratur Fremlægge og formidle komplekse resultater og problemstillinger Kursets placering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 6. semester Mundtlig fremlæggelse med udgangspunkt i rapport Ekstern censur. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Er angivet i rammestudieordningen 31

32 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Medicin, godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. juni I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Gældende version af studieordningen er offentliggjort på www. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), skal resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre fagområder og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 5.3 Regler om eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis prøven forudsætter fremstilling på dansk. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på områdets hjemmeside. 32

33 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den førstkommende eksamen. 33