NYHEDSBREV. Mere fisk på middagsbordet! Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Akvakultur til debat i Juelsminde. Side 3 Nyt fra uddannelsesudvalget:

Transkript

1 NYHEDSBREV November 2018 Mere fisk på middagsbordet! Der skal mere fisk på middagsbordet hos danskerne! Det er budskabet, selvom vi på de seneste 12 år så småt nærmer os Fødevarestyrelsens mål om at spise 350 g fisk om ugen. Alligevel viser de seneste tal, at vi i gennemsnit skal spise 100 g mere om ugen for at nå de ønskede 350 g, og det er interessant nyt for akvakulturen. Her viser regnestykket, at hvis de 4,8 mio. mennesker i Danmark, der er over 18 år gamle, skal nå målsætningen, så vil det kræve, at der produceres næsten t fisk ekstra. Med andre ord bliver der behov for mange flere fisk, hvis vi skal nå målsætningen, og i Dansk Akvakultur vil vi naturligvis gerne bidrage. Derfor går vi forrest for at sætte turbo på udviklingen, så flere danskere får smag for fisk. Senest er vi blevet medlem af Partnerskabet for fisk og skaldyr, der styres af Landbrug & Fødevarer og samtidigt erstatter Foreningen Fiskebranchen, som nu er lukket ned. Partnerskabet overtager bl.a. kampagnen 2gangeomugen, der ikke overraskende skal få danskerne til at spise fisk minimum to gange om ugen. I Dansk Akvakultur ser vi meget frem til at bakke op om kampagnen og håber naturligvis, at mange medlemmer vil stille sig til rådighed, da kampagnen vil være et fremragende vindue til at præsentere vores kvalitetsvarer. Fremadrettet ønsker Landbrug & Fødevarer, at den gode information og viden fra 12 års arbejde forbliver synlig. Det betyder, at kommunikationen via en række hjemmesider som fx 2gangeomugen.dk, fiskikantinen.dk, spisdanskfisk.dk og spisfrokostfisk.dk fortsætter og videreudvikles. Alene fra 2gangeomugen.dk sendes der hver uge nyhedsbrev til forbrugere, der ønsker inspiration til ugens to fiskeretter. Derudover vil dialogen med detailhandel, Foodservice og leverandører fortsætte med en opfordring til, at også de inspirerer danskerne til fisk hver uge via deres kanaler. Vil du vide mere om kampagnen, eller har du gode input til, hvordan vi fra Dansk Akvakultur kan folde den ud, så tøv endelig ikke med at kontakte Brian Thomsen på brian@danskakvakultur.dk eller Mads Ravndrup Thomsen på mads@danskakvakultur.dk Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Akvakultur til debat i Juelsminde Side 3 Nyt fra uddannelsesudvalget: Fuld speed på akvakulturuddannelsen Side 4 Bedre iltforhold i danske farvande Side 4 Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Side 5 Regeringen lancerer ny national strategi for lystfiskeri Side 6 Dansk Akvakultur sætter fokus på FN s verdensmål Side 7 Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder? Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Niels Dalsgaard Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Presse- & kommunikationschef: Mads Ravndrup Thomsen Lorem est del monte virt del monte est Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: danskakvakultur@danskakvakultur.dk

2 Formandens syn og holdninger Akvakultur på fødevare-dagsordenen Fisk og akvakultur er kommet på den internationale fødevare-dagsorden. Med et stigende befolkningstal bliver der flere munde at mætte i fremtiden. FN har derfor også sat Stop sult som et af de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Det er her, at akvakultur får en vigtig rolle at spille. For at vi kan producere flere fødevarer til verdens befolkning, bliver bæredygtighed meget vigtigt. Det kan vi se både i samfundsdebatten og i det politiske billede, hvor fokus på bæredygtige fødevarer stiger stødt. Akvakultur har en stærk position, fordi produktion på dambrug og havbrug kendetegnes ved høj foderudnyttelse, lavt energiforbrug og lavt klimaaftryk. Og for skaldyrs-opdræt er historien endnu bedre. Vi har altså adskillige gode og positive historie at fortælle om vores produktion, og det skal vi være bedre til i en samfundsdebat, hvor fødevareproduktion alt for ofte omtales negativt. Derfor vil vi i bestyrelsen også udforme en klimapolitik for foreningen. At fisk er godt, har vi længe vidst i Danmark. Det fremgår også på Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, hvor det fremhæves, at fisk netop er rige på D-vitamin samt mineralerne jod og selen og de sunde omega 3-fedtsyrer. Samtidigt anbefaler bl.a. Hjerteforeningen sine medlemmer at spise fisk, da særligt omega 3-fedtsyrerne EPA og DHA er gode til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. Der er mange gode argumenter for at spise fisk, og der er mulighed for at få flere akvakulturprodukter ud på befolkningens middagstallerkener. Her viser de seneste tal, at danskerne i gennemsnit bør øge deres forbrug med 100 g for at nå målsætningen om minimum 350 g fisk om ugen. Skal vi nå denne målsætning, vil der brug for akvakulturerhvervet. Vi er med andre ord en del af løsningen. Derfor håber jeg, at mange medlemmer vil benytte sig af de positive muligheder, der bl.a. ligger i vores samarbejde med Partnerskabet for fisk og skaldyr med de andre danske fiskeriorganisationer, som har til formål at øge kendskab og interessen for fisk. De ovennævnte eksempler viser, at der vil være bud efter Dansk Akvakultur. Det er positivt, men forpligter også. De gode historier om et ansvarligt og bæredygtigt danske akvakulturerhverv må fortælles. Bestyrelsen og sekretariatet kan ikke gøre det alene. Vi har brug for jeres hjælp, ideer og forslag. Så skal vi nok gå forrest og med stolthed fortælle om vores kvalitetsprodukter, miljøforbedringer, nye markeder, teknologier, tilfredse kunder osv., så vi kan holde akvakultur højt på fødevaredagsordenen. Af Niels Dalsgaard, Formand for Dansk Akvakultur Akvakultur til debat i Juelsminde Den 3. november havde Havbrugsgruppen og Levende Hav inviteret til paneldebat i Juelsminde Hallerne. Formålet var at diskutere fordele og ulemper ved havbrugsproduktion. Hedensted Kommunes borgmester Kasper Glyngø (S) bød velkommen med ønsket om et godt og sagligt møde og udtrykte ved samme lejlighed, at det var en høj prioriteret for kommunen at sikre et rent havmiljø. Foruden Levende Hav v/knud Andersen, deltog også Verner. W. Hansen fra Sportsfiskerforbundet og Mogens Flindt fra Biologisk Institut v/sdu. Dansk Akvakultur var i panelet repræsenteret ved direktør Brian Thomsen, Han nævnte bl.a., at havbrug og anden akvakultur netop vil være en del af løsningen, hvis vi skal opfylde Fødevarestyrelsens kostmål, der vil kræve, at vi producerer næsten t ekstra fisk. Selvom det øvrige panel næppe kendetegnes som havbrugsstøtter, var debatten for det meste præget af en god og konstruktiv tone. Det kom også til udtryk i salen, hvor nysgerrige borgere var mødt op for at følge mødet. Spørgelysten var stor og rummede bl.a. spørgsmål om branchens medicinforbrug og muligheden for anvendelse af vegetarisk foder, hvilket medvirkede til en bred drøftelse af havbrug, som vi naturligvis gerne deltager i fremadrettet. Fra Dansk Akvakultur vil vi gerne sige tak for invitationen. Vi stiller hellere end gerne op, hvis der skulle være bud efter os ved andre lokale debatter. Nyt fra uddannelsesudvalget: Fuld speed på akvakulturuddannelsen Som lovet i seneste nyhedsbrev er der mere nyt fra uddannelsesudvalget. Og det er godt nyt! Først og fremmest har vi haft et godt og positivt møde med vores samarbejdspartnere fra landbrugsskolen Hansenberg, der kunne fortælle, at interessen for akvakulturuddannelsen oplever solid fremgang. Alene i år er der lavet 16 nye elevaftaler, mens yderligere to forventes færdiggjort. Det glæder os at se en stigende interesse for at modtage elever, og vi håber selvfølgelig, at endnu flere vil være med til at gribe denne chance og hjælpe til at sætte akvakulturen tidligt på landkortet hos den kommende generation af landbrugsuddannede. Ved vores møde med Hansenberg blev der også lejlighed til at vende eventuelle justeringer i elevsamarbejdet. Det er naturligvis vores forventning, at vi løbende vil drøfte forbedringer med Hansenberg, så oplever du udfordringer med elevsamarbejdet, så tøv endelig ikke med at kontakte uddannelsesudvalgets formand Peter Holm. Så tager vi det med i vores løbende samtaler med Hansenberg! Også efteruddannelse var på dagsordenen ved mødet, hvor Hansenbergs repræsentanter kunne fortælle, at de udbyder en række relevante kurser for vores elever og medarbejdere. Det blev besluttet, at behovet for efteruddannelse vendes på Uddannelsesudvalgets næste møde i begyndelsen af december. Har du input hertil, så tøv endelig ikke med at kontakte Peter Holm lundbyfisk@lundbyfisk.dk eller Mads Ravndrup Thomsen på mads@danskakvakultur.dk. 2

3 Endeligt drøftede vi en af Dansk Akvakulturs helt store visioner for akvakulturuddannelsen: Etableringen af et recirkuleringsanlæg i miniformat på skolen. Etableringen af et anlæg vil give eleverne mulighed for tidligt at binde uddannelsesforløbet og den praktiske del tæt sammen. Selvom vi blot er i de indledende drøftelser og endnu ikke har et endeligt projekt på bordet, er vi utroligt positive over, at Hansenberg har udtrykt velvilje overfor vores ønske. Vi vil derfor drøfte det videre forløb på vores næste møde i uddannelsesudvalget. Bedre iltforhold i danske farvande Miljøstyrelsen kan berette, at kraftig blæst har ført til, at iltforholdene i de danske farvande er forbedret væsentligt. Det fremgår af en artikel på styrelsens hjemmeside bragt den 2. november. Således er det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande blevet markant mindre i forhold til situationen i september. Iltsvindet udgør nu under halvdelen af arealet på samme tidspunkt sidste år. Områder med sammenhængeden iltsvind findes på nuværende tidspunkt især i det sydlige Lillebælt mellem Als og Ærø samt Flensborg Fjord. Iltsvindet er i disse områder ikke længere kraftigt, men kun moderat. Det viser årets tredje iltsvindsrapport fra DCE, Aarhus Universitet, der er baseret på Miljøstyrelsens målinger i perioden 20. september 24. oktober. Det er primært halvandens uge kraftig blæst i september, der har ansvaret for, at iltforholdene er blevet forbedret. Har du interesse i at læse den tredje iltsvindsrapport fra DCE, så anvend blot dette link: Det erhvervsmæssige ålefiskeri i saltvand lukker den 1. november 2018 til den 31. januar 2019 Fiskeristyrelsen har 1. november bragt følgende pressemeddelelse på sin hjemmeside: For at genoprette bestanden af europæisk ål lukkes det erhvervsmæssige ålefiskeri i saltvand i tre måneder. Lukkeperioden gælder i hele landet. For at bidrage til genopretning af bestanden af den europæiske ål besluttede EU-Kommissionen i december 2017 at indføre en lukkeperiode i samtlige EU-medlemslande for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand. I Danmark er det besluttet, at lukkeperioden begynder den 1. november 2018 og slutter den 31. januar Lukkeperioden finder sted på den tid, hvor ålen vandrer fra vores farvande til Sargassohavet for at gyde. Fiskere, der bedriver erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand, skal derfor LAVENERGI PROPELPUMPER MED STOR KAPACITET Hos Lykkegaard A/S er vi, med mere end 100 års erfaring, specialister i lavenergi propelpumper. Vi leverer højkvalitets pumper i både stål og HDPE plast, med lavt energiforbrug og minimale vedligeholdelsesomkostninger. Vores pumper er kendetegnet ved stor kapacitet, driftssikkerhed og lang levetid. WORLD LEADERS IN PROPELLER PUMPS LYKKEGAARD A/S NYBORGVEJ 35 DK 5863 FERRITSLEV FYN

4 Udvikling i råvarepriser til fiskefoder bjærge deres redskaber, eller indrette redskaberne, så de ikke kan fange ål, inden den 1. november. Hvis ål måtte blive fanget i redskaber, som er indrettet til ikke at fange ål, skal ålene straks genudsættes. Få svar på dine spørgsmål om det erhvervsmæssige forbud mod ålefiskeri på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Bekendtgørelser Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand fra 1. november 2018 til og med 31. januar 2019 Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand Disclaimer Råvareprisindex Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Netværksmøder i eksportnetværket Danish Fish Tech Group Der anvendes kun NON-GMO råvarer til råvareprisindexet. Fra Danish Fish Tech Group har vi modtaget flg.: december 2018: FISKERI: Netværksmøde og -arrangement i Nørresundby (Aalborg) Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet. Program den 5. december: Brdr. Markussens Metalvarefabrik Tilgang til det russiske fiskerimarked som dansk underleverandør v/ Thomas Dalsgaard C.C. Jensen Markedserfaringer fra de asiatiske markeder v/ Kim Kjær Noenco Mersalg for danske virksomheder til fiskeriet i Norge v/ Niels Dal DESMI Fiskeri/maritimt som fokusområde og rundvisning på DESMI v/ Ole Andersen Networking mellem deltagerne Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. Man skal være opmærksom på at det fysiske marked på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt Uge 5, 2019: Markedsbesøg/delegationstur til Norge fokus på akvakultur og fiskeri Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måtte blive pålagt råvarens pris I samarbejde med ambassaden i Norge arrangerer Danish Fish Tech Group et markedsbesøg/delegationstur til Norge, hvor fokus vil være på B2B-møder, site-visits mv. Det vil finde sted i uge 5, 2019, og nærmere information følger om de eksakte datoer. Turen vil bestå af et sektorspor med fokus på akvakultur og et sektorspor med fokus på fiskeri Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark For spørgsmål kontakt gerne Martin Winkel, Head of Group, Danish Fish Tech Group, martin.winkel@dk-export.dk, T Lise-Marie R. Hornsved, Danish Fish Tech Group, lisemarie.hornsved@dk-export.dk, T Regeringen lancerer ny national strategi for lystfiskeri Denne nyhed er hentet fra FiskeriTidene og Fiskeriministeriet Yderligere information kan ses på følgende link: dk-export.dk/aktiviteter Fiskeriminister Eva Kjer Hansen har lanceret en ny strategi for lystfiskeri, som blandt andet har til formål at sikre flere lystfiskerturister til Danmark. Strategien følger i forlængelse af Finansloven for 2018, hvor regeringen afsatte otte mio. kr. årligt i de næste fire år til området. Det indebærer bl.a. oprettelsen af et nationalt center for Kyst- og Lystfiskeriturisme i Assens, hvor ministeren netop fremlagde strategien. Driften for centret vil blive varetaget af Assens Kommune og vil få ansvaret for at formidle lokalt fiskeri, naturoplevelser og kulturhistorie. 4

5 Fakta om regeringens strategi for lystfiskeri: Der er afsat 22 mio. kr. til at realisere det nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme. Der afsættes 6 mio. kr. til udviklingen af en digital platform, som skal være én indgang til lystfiskeri og lystfiskerturisme i Danmark. Der skal afsættes 2 mio. kr. til en 3-årig brandingog markedsføringsplan, hvor de mest oplagt lystfiskerdestinationer omfattes. Der afsættes 1 mio. kr. til konceptudvikling inden for segmentering af lystfiskerturisme med henblik på styrkelse af turismeerhvervets markedsføring af danske lystfiskerdestinationer. Der afsættes 1 mio. kr. til at styrke det frivillige arbejde. Strategien indeholder følgende fem elementer: Et nationalt center for Kyst- og Lystfiskerturisme. En digital platform, som en samlet indgang til lystfiskeriet i Danmark, uanset fiskernes niveau og nationalitet. En brandingstrategi til brug for landets kommuner og turistdestinationer. Målrettet markedsføring af Danmark som lystfiskerdestination til både danskere og udlændinge. Understøttelse af frivillige indsatser i forbindelse med udvikling af lystfiskeriet. Kommentar: Det mener vi om sportsfiskeri i Danmark Dansk Akvakultur støtter sportsfiskeri, hvis fiskeriet på de vilde lakse og ørredbestande foregår på en reguleret, bæredygtig og kontrolleret måde. Vi støtter også, at der opdrættes og udsættes over 3 mio. ørreder og laks hvert år i danske vandområder for at opretholde de vilde bestande. Dansk Akvakultur vil samtidig fremme put-and-take-fiskeri som et særligt bæredygtigt og miljøvenligt lystfiskeri. Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) påklager hovedparten af tilladelser og godkendelser af fiskeopdræt til klagenævnet med henvisning til bl.a. habitatdirektivet, samtidig med at DSF ønsker at fremme fiskeri på habitatarter som f.eks. laksen både i tilknytning og direkte i habitatområder. Derudover fremmer DSF også fiskeri på ørreder i vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse i forhold til laksefiskbestanden. Ørreden er en indikator-art for god miljøtilstand efter vandrammedirektivet. Habitatarter er sikret beskyttelse med henvisning til habitatdirektivet, og det gælder også laksen. DSF burde tage ansvar for sportsfiskeriets egen miljø- og naturbelastning, herunder ikke drive fiskeri på beskyttede habitatarter og indikatorarter på steder, hvor der ikke er målopfyldelse. Det er værd at bemærke, at Danmarks Naturfredningsforening (DN), vil beskytte frøerne på Amagerfælled og andre truede dyrearter, men ikke laksen. DN ønsket om biodiversitet og beskyttede dyrearter kan således gradbøjes. Temperature Adapted Feeds TM LET S GROW TOGETHER ALLER GOLD - WINTER EDITION - Voksefoder i vinterudgave KOMMER SNART! Aller Aqua Aller A/S Aqua Allervej A/S Allervej DK-6070 Christiansfeld Denmark Tlf. Tlf info@aller-aqua.com 5

6 På trods af de åbenlyse og væsentlige negative påvirkninger på bestandene argumenterer DSF, at laksefiskeri inkl. catch and release fortsat skal være tilladt i de udpegede habitatområder. Denne praksis er i modstrid med habitatdirektivet. Catch-and-release er i øvrigt forbudt flere steder i EU af dyreværnsmæssige årsager. DSF argumenterer for, at sportsfiskerturismen har et stort økonomisk potentiale i Danmark. Det er Dansk Akvakultur enig i. Det vigtigt at sikre, at sportsfiskeri kan drives forsvarligt, bæredygtigt og kun på selvreproducerende bestande, der er i god økologisk tilstand. Det er således en forudsætning, at sportsfiskeri efter habitatarter og miljø-indikatorarter i, og i tilknytning til, habitatområder skal miljøvurderes efter gældende EU-regler. Dette er de selvsamme regler som DSF gang på gang kræver for fiskeopdræt. Det gælder både forsigtighedsprincippet, fiskepresset på de enkelte habitatarter- og områder, catch-and-release, væsentlighedsvurderinger, uvildig fangstkontroller osv. Når DSF ønsker at gøre sportsfiskeriet til en større forretning, bør myndighederne og samfundet også forlange, at sportsfiskeriaktiviteten er vurderet tilstrækkeligt i forhold til miljø- og habitathensyn. Det vil være god en god og ordentlig fremgangsmåde, der sikrer, at alle aktører på miljøområdet er lige for loven. Tænketanken FREJ lancerer nyt koncept: Københavneren skal spise sammen med landmanden (og havbrugsejeren) Tænketanken FREJ er klar med nyt koncept, der skal minimere afstanden mellem afstanden mellem forbruger og producent. Derfor lancerer FREJ med støtte fra Plandanmark det nye måltidskoncept Mad & Mad, hvor borgere på tværs af spisevaner, generationer og holdninger vil mødes om et fælles måltid med personen, der har produceret fødevaren. FREJ afholdte fredag den 12. oktober tænketankens første Mad & Mad event, der stod i æblernes tegn. Her mødtes kritiske journalister, CBS-studerende og tidligere kantineledere med en af Danmarks største æbleavlere. Konceptet fortsætter i løbet af vinteren og dermed videre ind i Og der er ganske interessante temaer på tapetet. Her vil tænketanken bl.a. invitere til middag med havbrugsproducenter, hvor for borgerne får et førstehåndsindtryk af fødevaren og de gastronomiske muligheder, der ligger ligefor. Vi glæder os over FREJ s positive fokus på vores kvalitetsråvarer og ser frem til at følge den spændende udvikling med Mad & Mad. SEGES klar med redskab til måling og forbedring af bæredygtighed Som de fleste ved er Fødevareklyngen præget af stor diversitet. Det kommer særligt til udtryk, når vi skal tale graden af bæredygtighed i produktionen. Det forsøger SEGES nu at tage højde for med en ny analysemodel til måling af bæredygtighed i produktionen. Analysen hedder RISE og giver den enkelte bedrift et overblik over, hvordan den kan forbedre sin bæredygtighed. RISE er et internationalt anerkendt værktøj, som fokuserer på handlingsmuligheder og giver håndgribelige forslag til forbedringer inden for 10 forskellige temaer: Jord Husdyr Næringsstoffer og Miljøbeskyttelse Vand Energi og Klima Biodiversitet Arbejdsvilkår Livskvalitet Økonomi Bedriftsledelse Efterfølgende vil man både få input til små ting, man kan ændre, uden det vil koste noget samt områder, der vil kræve mere langsigtede investeringer. Foruden rapporten gives også et visuelt overblik over bedriftens bæredygtighed inden for de 10 temaer. Det giver et klart billede af, hvor det går godt, og hvor der er mulighed for forbedringer. Derfra bliver det muligt at forbedre sin bedrift og bruge modellen som benchmark for den næste RISE-analyse. Det rummer en RISE-analyse: En omfattende gennemgang og vurdering af hele din bedrift med fokus på bæredygtighed. Konkrete forslag til handlinger eller tiltag, du kan implementere med det samme. Forslag til større, strategiske initiativer. Adgang til hjælp fra eksperter, der kender til bæredygtighed, livscyklusanalyser, økologi, ressourceeffektivitet mv. Proces for RISE-analyse. En RISE-analyse består af fem dele: Forberedelsesdel sammen med certificerede RISEkonsulenter som er en del af DLBR. Indsamling af oplysninger om den enkelte bedrift. Analysearbejde v/ RISE s eksperter. Præsentation af analysen. Udvikling af handlingsplan Eventuelt suppleret med en tidsplan for opfølgning af strategiske forløb. I Dansk Akvakultur følger vi RISE-analyserne med stor interesse og undersøger naturligvis, i hvilket omfang modellen kan bruges i akvakulturen. Dansk Akvakultur sætter fokus på FN s verdensmål FN s verdensmål fylder mere og mere i den offentlige debat, og det tager vi i Dansk Akvakultur ganske alvorligt. FN s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget den 25. september 2015 og beskrives af FN selv som en bæredygtig og transformativ udviklingsdagsorden. Blandt verdensmålene findes bl.a. afskaffelse af fattigdom, stop sult, ansvarligt forbrug og produktion samt livet i havet. Verdensmålene afspejles i ASC-certificeringen som en stor 6

7 del af vores medlemsvirksomheder allerede benytter sig af. Derfor vil vi i de kommende nyhedsbreve sætte særligt fokus på, hvordan FN s verdensmål er relevant for Dansk Akvakultur som organisation. Som et led i kampagnen deltager vi også i DIEH (Dansk råd for etisk handel) og Landbrug & Fødevarers workshop om FN s verdensmål, der finder sted i Aarhus den 23. november. Workshoppen vil have fokus på, hvordan fødevarevirksomheder kan høste forretningsmæssige gevinster med en strategisk tankegang til FN s verdensmål for bæredygtig udvikling. Her vil bl.a. Letz Sushis direktør Andreas Barsøe fortælle, hvordan kæden strategisk arbejder med verdensmålene som en vej til en bedre bundlinje. Vi satser naturligvis på at bringe en reportage fra workshoppen i næste nyhedsbrev med tips til, hvordan de enkelte virksomheder kan arbejde aktivt med verdensmålene. Har du gode idéer til, hvordan Dansk Akvakultur kan arbejde strategisk med FN s verdensmål, eller vil du blot høre mere, så kontakt endelig Mads Ravndrup Thomsen på mads@ danskakvakultur.dk Droner konkurrerer med fly om overvågningen af havmiljø Nyheden er hentet fra Miljøstyrelsens hjemmeside. Teknologiudviklingen buldrer fortsat derudaf i Danmark. Dette ses også på miljøområdet, hvor Miljøstyrelsen i øjeblikket tester, om man kan bruge droner til at overvåge Vadehavets ålegræs. Det skriver styrelsen i en nyhed på sin hjemmeside. Miljøstyrelsen har denne sommer sendt droner i vejret over Vadehavet på udkig efter ålegræs. Formålet er at afprøve, om dronerne er bedre og billigere til at kortlægge ålegræs. Dronerne har i forbindelse med forsøget kortlagt i alt 270 hektar havbund med ålegræs ved lavvande, mens fly har kortlagt et område på 800 hektar ålegræs. Kortlægningen af ålegræsset sker ved at nærstudere fotos fra droner og fly, hvor ålegræsset skiller sig ud som grønne plamager. - I år har Miljøstyrelsen benyttet droner på udvalgte ålegræsbede for at undersøge, om billeder indsamlet med droner kan øge kvaliteten og nedbringe tidsforbruget ved overvågningen, siger biolog Lasse Ørsted Jensen fra Miljøstyrelsen. Fordelen ved dronen er især, at dronefotos er meget præcist stedfæstet. Det er en stor fordel i forhold til fly, hvor det tager lang tid at stedfæste flyfotoene. Til gengæld bruger dronen længere tid end flyet på at dække et område. Tidevandet afslører planterne Takket være Vadehavets tidevand, der helt tørlægger havbunden ved ebbe, kan man kortlægge vandplanterne fra luften. Alle andre steder i danske farvande er Miljøstyrelsen nødt til at bruge dykker eller trække et kamera gennem vandet for at overvåge vandplanter. Droner mod waders Miljøstyrelsen har også afprøvet, om droneoptagelser kunne bruges i andre undersøgelser, hvor alle vandplanter bliver kortlagt. Her har biologerne ellers traditionelt vandret over Vadehavets sandbund og registreret planterne. Resultaterne af afprøvningen af dronerne ventes klar i løbet af vinteren. Vi følger udviklingen med stor spænding og ser frem til at bringe nyt, så snart resultaterne er på plads. Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder? Dette er overskriften i en artikel på Danmarks største videnskabsmedie, Videnskab.dk. I artiklen beskriver professor Kurt Buchmann og lakseluseksperten, Sussie Dalvin, at forskere fra Københavns Universitet og lakselusforskningscentret SLRC i Bergen sammen har dannet et lille team, som har gennemført en undersøgelse af lakselusforekomsten i danske lokale vilde laks, vilde havørreder og de opdrættede danske havbrugsfisk. I artiklen konkluderer forskerne følgende: For det første kommer lakselus med modne befrugtede snylteræg til de danske farvande med vilde laks, som vandrer til fra de store salte havområder. Laksene fra for eksempel Skjern Å vandrer jo ud på lange vandringer i Nordatlanten, hvor saltholdigheden er høj, og får der betydelige infektioner. Østersølaks er omvendt ikke inficerede, idet Østersøens vand har for lav saltholdighed til, at lakselusen kan formere sig. Og de fleste østersølaks forbliver i Østersø-området hele livet. For det andet kan havørreder under deres vandring i havområder med høj saltholdighed blive inficeret og dernæst vandre rundt med deres æg-bærende hunlus langs de danske kyster. Eksempelvis ved vi, at danske havørreder kan foretage betydelige vandringer op under Norges kyst, hvor saltholdigheden og dermed infektionsrisikoen er ganske høj. For det tredje må forekomsten af lakselus i danske havbrug anses for at være minimal, idet de fleste havbrug ikke huser inficerede fisk. Enkelte havbrug har huset fisk med enkelte lus, men da de pågældende lus ikke var kønsmodne og/eller befrugtede, må spredning af lakselus fra de danske havbrug til vilde fisk anses for minimal eller ikkeeksisterende. Saltholdigheden i havområder med danske havbrug synes for lav til at kunne understøtte signifikant formering af lakselus. Det er sandsynligt, at danske havbrugsørreder i de mest salte havområder er blevet inficeret med tilstrømmende infektive lus (såkaldte cope-poditter) fra mere salte havområder. Vi ved nemlig, at de kan spredes over afstande på op til 100 kilometer med havstrømme. Man bør dog ikke gribes af panik, hvis man ser en lakselus på sin laks eller ørred. Som nævnt er lakselusen på godt og ondt en naturlig del af det danske økosystem og i takt med en stigende forekomst af vilde laks og ørreder, må man forvente en øget forekomst af deres snyltere i havområder med tilstrækkelig høj saltholdighed. Hele artiklen kan læses på Søg under lakselus. 7

8 8