Bruxelles, den COM(2016) 763 final ANNEX 1 BILAG. til

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2016) 763 final ANNEX 1 BILAG til MEDDELELSE FRA EUROPA-KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Hurtigere innovation inden for ren energi DA DA

2 BILAG BESKRIVELSE AF DE FIRE TEKNOLOGISKE FOKUSOMRÅDER Integrationen af intelligente, avancerede digitale teknologier i alle aspekter af energisystemet, sammen med deres forskellige anvendelser, er en forudsætning for at fastholde positionen som spydspids for omstillingen til den mere forbrugerorienterede model for produkter og tjenesteydelser, som vil være drivkraften for den næste bølge af innovation inden for sektoren for vedvarende energi, lagringsløsninger, e-mobilitet, avancerede boliger og i hele energisektoren. a) Dekarbonisering af EU's bygningsmasse inden 2050: Fra næsten energineutrale bygninger til plusenergidistrikter EU's bygningsmasse har et samlet areal på ca. 25 mia. m². Bygninger står for 40 % af EU's endelige energiforbrug, hvilket er mere end nogen anden sektor. Men bygninger har også et stort potentiale for energibesparelser, og når de først er blevet renoveret og opgraderet, kan de bidrage til at generere ekstra strøm eller give vigtig energilagringskapacitet. Som angivet i Kommissionens europæiske bygningsinitiativ 1 er EU allerede global leder inden for innovationssystemer for bygninger, men forskning og innovation skal stadig prioriteres højt for at sikre, at EU kan udbygge og bevare denne position. EU's bygningsmasse skal omdannes (indvirkningen på miljøet i hele livscyklussen minimeres) for at skabe et bedre boligmiljø, nye arbejdspladser og vækst samt bidrage til opfyldelsen af målene for den cirkulære økonomi. For at opfylde disse mål er der et presserende behov for mindst at fordoble det nuværende renoveringstempo (som er alt for lavt på 0,4-1,2 %) 2, samt for at renoveringerne bliver mere omfattende og grundige, hvilket skal ske på grundlag af fremsynede love, standarder, innovative teknologier og forretningsmodeller samt udvikling af nye færdigheder og kompetencer. For at skabe en reel virkning skal de innovative løsninger ikke begrænse sig til de næsten energineutrale design, som bruges i dag. De bør omfatte alle tekniske aspekter (herunder indenlandsk elproduktion med vedvarende energikilder, design, der sikrer bedre udnyttelse af energi og materialer over hele livscyklussen, digitale forvaltnings- og kontrolsystemer og energisystemintegration) samt regulering, standarder, finansiering, forvaltning og andre samfundsøkonomiske spørgsmål. De skal demonstrere, at plusenergidistrikter er realistiske i forskellige klimaregioner og økonomiske sammenhænge, ligesom de skal omfatte integreret forvaltning af relevante miljømæssige forhold (som f.eks. vand og affald) 3. b) Styrkelse af EU's lederskab inden for vedvarende energi. 1 COM(2016) 860, bilag I. 2 Omkring 75 % af EU's bygningsmasse er meget energiineffektiv. Med det nuværende renoveringstempo vil det tage omkring et århundrede at opgradere bygningsmassen til de nyeste standarder. 3 Vedrørende anvendelsen af principperne for den cirkulære økonomi til vurdering af bygningers miljøniveau, se 2

3 Yderligere systemintegration og udvikling af den næste generation af teknologier til vedvarende energi, hvoraf nogle helt kan ændre dagsordenen, er nødvendig for, at vedvarende energi kan blive den dominerende kilde til primær energiproduktion og elproduktion 4. Det er også en forudsætning for omdannelsen af kulstofintensive sektorer, såsom transport 5, hvor der er behov for stærke incitamenter til at udvikle alternative energiformer (f.eks. elektricitet fra vedvarende energikilder, avancerede biobrændstoffer og andre syntetiske brændstoffer fra brugen af kuldioxid og andre genanvendte drivhusgasser). Dette omfatter målrettet forsknings- og innovationsstøtte i tæt samarbejde med industrien, hvis Europa skal fastholde sin globale førerposition inden for teknologier til vedvarende energi. Støtten vil være rettet mod: 1) fremskyndelse af udviklingen af løsninger baseret på vedvarende energi til bygninger, såsom bygningsintegrerede solcelleanlæg til energiproduktion og vedvarende teknologier til opvarmning og afkøling, for at opfylde målet om næsten energineutrale bygninger, 2) forskning i optimering af og nedbringelse af omkostningerne ved vedvarende energiproduktion, navnlig for havvindenergisystemer for at øge potentialet for udbredelse af vind, og 3) intensivering af udviklingen af løsninger, der skal øge produktionen og integrationen af vedvarende energi, navnlig variabel vedvarende energi, i energisystemet, herunder transportsektoren, ved hjælp af termisk og kemisk lagring (el til gas, el til væske). Større synergi mellem produktion, distribution og forbrug af vedvarende energi vil styrke forbrugerne borgere, lokalsamfund og virksomheder og støtte udbredelsen af nye løsninger, der opfylder deres skiftende behov og præferencer, samtidig med at systemet blive mere fleksibelt, så der anvendes større mængder decentral, variabel vedvarende energi. Dette gælder især markedsintroduktion og effektiv systemintegration af mere modne teknologier (f.eks. vindenergi, solenergi og bioenergi) i kombination med energilagring eller andre avancerede løsninger, såsom digital integration med elektromobilitet og intelligente netværk, for at være forberedt til den gradvise udbredelse af svingende vedvarende energikilder. Det er også nødvendigt at sætte fart i omkostningskonkurrenceevnen og effektivitetsforbedringerne ved de mindre modne vedvarende energiteknologier, som kan omfordeles (f.eks. fleksibel vandkraft, havenergi og geotermisk energi, koncentreret solenergi eller avanceret, bæredygtig bioenergi), som middel til at udvikle CO 2 -fattig grundbelastning og nødstrøm. c) Udvikling af integrerede energilagringsløsninger til en overkommelig pris. For at fremme og muliggøre omstillingen til et lavemissionsenergisystem (herunder transport) primært baseret på vedvarende energi, skal EU fremskynde integrationen af lagringsløsninger i energisystemet på nationalt plan, i kommerciel skala og i energinettene 6. Batterier, brint og andre lagringsmetoder både mobile og stationære er afgørende for e-mobilitet på kort sigt, men de spiller også en større systemisk rolle for integrationen af vedvarende energikilder og optimering af driften. Forskning i dette område vil bane vejen for efterfølgende industriel produktion, fremme af nye forretningsmodeller og yderligere omkostningsreduktioner, hvilket vil skabe potentielle store fordele for EU i forhold til vækst og beskæftigelse. 4 Se "High Res"-scenariet i: "Impact Assessment of Roadmap 2050" SEC(2011) 1565/2, del B. 5 Se COM(2016) 501 final, En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet. 6 EU's nuværende støtte til lagringsrelateret forskning og innovation stammer hovedsageligt fra aktiviteterne vedrørende intelligente energinet i SET-planen og fra fællesforetagendet for brændselsceller og brint. 3

4 Det er afgørende, at produktionen af battericeller i Europa genoptages: Den har flere fordele i form af industriel konkurrenceevne, viden om avanceret produktion, forsyningssikkerhed og Europas andel af de globale værdikæder. Billigere, lettere, mere sikre og mere højtydende batterier er sammen med hurtigere opladningsløsninger en central forudsætning for et skifte til fuld elektromobilitet samt for at øge energilagringskapaciteten i private hjem (med de dermed forbundne fordele for netstabilitet og fleksibilitet). Initiativet vil også omfatte forskning i materialer, hardware- og softwarestyring, kontrol og integration af lagringsenheder i energisystemet, forbindelse mellem intelligente elektricitetsnet og bilbatterier samt avancerede produktionsteknikker. Det vil forbedre ydeevnen af og nedbringe omkostningerne ved den effektelektronik, der skal bruges til at holde lagringssystemets effektivitet på et konkurrencedygtigt niveau. Det vil også omfatte skabelse af gunstige markedsvilkår for øget formidling af lagringsløsninger på både forbruger- og netniveau, herunder etablering af forbindelser mellem elnettet, naturgasnettet og transportsystemet som forudsætning for en strømforsyning, der udelukkende er baseret på vedvarende energi. Det vil især sætte fokus på nye affaldsstrømme fra energiomstilling (batterier, solpaneler osv.) i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi. d) Elektromobilitet og et mere integreret bytransportsystem. Den næste generation af elbiler er baseret på avanceret batteridesign og nye drivlinjer og er dermed afhængig af innovative genopladningsinfrastrukturer og -løsninger. Udviklingen af billigere, lettere og mere sikre batterier med længere rækkevidde samt hurtigere og mere kundevenlige teknologier og opladningsløsninger er derfor prioriteter for forskningen og innovationen på transportområdet samt potentielle konkurrencemæssige fordele for EU's transportindustri. Digitalisering kan bane vejen for forbundne og automatiserede transporttjenester og intelligente mobilitetstjenester, og dette er i øjeblikket i demonstrationsfasen, hvor tekniske og juridiske udfordringer skal løses, hvorefter det vil skabe yderligere muligheder. Den strategiske transportforsknings- og innovationsagenda har udviklet den første langsigtede strategiske tilgang til forberedelserne til den planlagte ændring af transportsystemet gennem forskning og innovation, der kombinerer innovative lavemissionsteknologier, forbundne og automatiserede transporttjenester og intelligente mobilitetstjenester, ved udnyttelse af nye teknologier som det europæiske globale satellitnavigationssystem (Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste). Endvidere blev det konstateret, at der var behov for katalysatorer og rammebetingelser, herunder især infrastruktur, offentlig accept og større opmærksomhed på brugernes behov. Udviklingen i retning af mere selvstændig og forbundet transport, understøttet af C-ITS-strategien 7 navnlig i byområder og ændringen af mobilitet til en tjeneste og bedre dør til dør-logistik er nødvendige forudsætninger for at opnå større effektivitet og dekarbonisering af transportsystemet. Fragmenteringen i det nye marked for lavemissionsteknologi til transport skal afhjælpes, og opskalering af udbredelsen af innovation skal støttes med forskellige politiske virkemidler (f.eks. revision af forordningerne om fastsættelse af standarder for drivhusgasemissioner for biler og varevogne, revision af direktivet om renere køretøjer), finansielle virkemidler (såsom EIB- 7 COM(2016)

5 finansiering) samt en særlig platform til bedre udveksling af oplysninger og ensretning af foranstaltningerne vedrørende investering. 5