Temabesøg. Smart Sundhed den 24. april

Transkript

1 Temabesøg Smart Sundhed den 24. april

2 Indledning Oplæg og ramme for udvalgets drøftelse er inddelt i tre dele: 1. Baggrund for Smart Sundhed og aktuel status i Frederiksberg ved Torben Laurèn 1. Udviklingsperspektiver, dilemmaer og løsningsmuligheder belyst m. borgercases ved Per Gulløv Lundh Egg fra Devoteam 1. De næste skridt for Smart sundhed ved Torben Laurèn

3 Hvad er Smart Sundhed? Smart sundhed som begreb er: Brug af digitale løsninger der i højere grad sætter den enkelte borger i centrum for den hjælp og de tilbud, den enkelte har brug for Brug af digital teknologi til at skabe bedre, hurtigere og styrket hjælp, service og tryghed for den enkelte borger Brug af data og viden opsamlet digitalt til at planlægge, forudsige og forebygge behov for hjælp på tværs af myndigheder, faggrupper mv. Smart Sundhed som indsatsområde de kommende år skal bygge på Frederiksberg Kommunes eksisterende viden og erfaringer med allerede implementerede sundheds- og velfærdsteknologier. Smart Sundhed visionerne med borgeren i fokus skal sætte retningen for udrulning af de eksisterende sundheds- og velfærdsteknologier, indkøb af nye sundheds- og velfærdsteknologier, og den kommende anskaffelse af et nyt EOJ-system.

4 Målgrupper for Smart sundhed Stigende omsorgs- og plejebehov og mulighed for at arbejde forebyggende

5 Smart sundhed understøtter eksisterende strategier og politikker Frederiksbergstrategien Plan for borgerens lokale sundhedsvæsen Ældre- og værdighedspolitikken Sundhedspolitik Masterplan for plejeboliger Smart sundhed

6 Proces indtil sommer Januar Beslutning om igangsætning af Smart sundhed 12.juni: Samlet ramme og plan til prioritering med afsæt i udvalgets drøftelser i januar og i dag samt tæt brugerinddragelse i processen

7 Aktuel status Understøttelse af netværk/ fællesskaber Infoskærme Borgerportaler til at støtte fællesskaber fx Give&take Tryghed for den enkelte Tovejs-nødkald GPS på mange plejecentre Teknologisk praktisk hjælp Forflytningsteknologi fx loftlifte / vendelagen Vaske/tørretoiletter. Bedre brug af hjælpemidler Grundlæggende infrastruktur Fagsystem (nyt EOJ på vej) Fælles Medicinkort Telesundhed Træning i hjemmet, fx øvelser på video, med løbende feedback til borgere og adgang til, at sundhedspersonalet kan følge med Genoptræning og rehabilitering understøttet af virtuel reality

8 To eksempler på smart sundhed Seniorfællesskaber gennem digital platform (Give&Take) Mål I det EU-støttede Give&Take projekt har Frederiksberg deltaget i udviklingen af nye og eksisterende seniorfællesskaber. Indhold De seneste tre år har seniorer fra hele Frederiksberg arbejdet sammen med Frederiksberg Kommune samt forskere fra IT -Universitetet i København og Kunstakademiets Designskole om at udvikle et digitalt delingsredskab, der kan støtte og styrke lokale seniorfællesskaber (nærhed, hjælp i dagligdagen, tryghed mv.). Status Projektet afsluttes primo maj, hvorefter det digitale redskab overgår til en ny virksomhedskonstruktion, der skal sælge redskabet i Skandinavien. Frederiksbergs fremadrettede anvendelse af redskabet er aktuelt under forhandling. Styrket tryghed og hjælp i hjemmet (nødkald m. tovejskommunikation) Mål Frederiksberg Kommune har udskiftet nødkald til nyt GSM baseret nødkald med mulighed for tovejskommunikation. Tovejskommunikation giver medarbejderne mulighed for at ringe op til borgeren via nødkaldet, og borger behøver ikke at løfte røret af for at besvare opkaldet. Indhold Med tovejskommunikation øger vi trygheden hos borgeren, idet denne får mulighed for at tale med en fagperson imens de venter på at hjælpen kommer frem. Kan afklare behov, særlige problemer mv. Status Foreløbige erfaringer med afprøvning med tovejskommunikation viser at medarbejdere bruger det mere end de havde forventet og borgerne er glade for muligheden.

9 Krav og rammer fra nationale og regionale strategier Mange nye skal opgaver for kommunen: - udbredelse af telesundhedsløsninger - udbredelse af basisløsninger på plejecentre Og ofte med en effektivisering indbygget.

10 Nu: Behov for styrket retning og ramme i arbejdet med nye teknologiske muligheder Det kan dreje sig om: ü Øge trygheden og selvhjulpenhed gennem velfærdsteknologiske løsninger ü Sikre god digital dokumentation og genbrug af data for at få mere tid til at inddrage borgerne ü Sikre bedre vidensdeling mellem de sundhedsprofessionelle for at give borgeren mere overskud til rehabilitering fremfor at være den primære kilde/formidler af oplysninger mellem de fagprofessionelle ü Understøtte borgernes efterspørgsel efter nemme, brugervenlige og sammenhængende løsninger

11 Indledning Oplæg og ramme for udvalgets drøftelse er inddelt i tre dele: 1. Baggrund for Smart Sundhed og aktuel status i Frederiksberg ved Torben Laurèn 1. Udviklingsperspektiver, dilemmaer og løsningsmuligheder belyst m. borgercases ved Per Gulløv Lundh Egg fra Devoteam 1. De næste skridt for Smart sundhed ved Torben Laurèn

12 Smart Sundhed Udviklingsperspektiver og dilemmaer beskrevet udfra to cases 24. April 2017 Per Gulløv Lundh Eeg, Partner, Devoteam

13 Case 1: Sundhedsfremme og forebyggelse Bjarne - overvægtig, forhøjet blodtryk og ryger Bjarne er 52 år og mekaniker. Han er lidt overvægtig, har forhøjet blodtryk og ryger 15 cigaretter om dagen. Bjarne er stort set altid i godt humør, har god kontakt med sine 2 voksne børn og nogle få nære venner, som han spiller billard med hver onsdag. Han er skilt fra sin kone, men har god kontakt til hende stadigvæk. Bjarne vil rigtig gerne stoppe med at ryge og har prøvet det et utal af gange. Samtidig vil han gerne tabe sig men motivationen spiller ham hele tiden et puds. Arbejdspladsen har tilbudt Bjarne med både træningstilbud og rygestop-kurser, men lige meget hjælper det. Han får medicin for sit forhøjede blodtryk og bliver jævnligt tjekket hos sin praktiserende læge, selv om han ikke er glad for at komme derhen. 13

14 Eksempler på teknologi til sundhedsfremme og forebyggelse Bjarnes og tilsvarende borgeres situation kan afhjælpes ved fx Apps. Apps til træning og livsstilsændringer E-kvit rygestop Online støttegrupper, digital vejledning og monitorering Fjorden rundt - træningsruter, tips og tricks og en lang række andre kommercielt udbudte apps af samme type 14

15 Mulige fremtidsperspektiver: Kommunens Sundhedsportal viser vej til de gode digitale løsninger Udfordring En række borgere vil have fordel af et samlet digitalt overblik over kommunens sundhedstilbud, inkl. relevante sundheds-apps, egne data, aftaler og sundhedsmål. Det gælder borgere der gerne vil forbedre deres sundhed, borgere med livsstilsudfordringer eller mentale udfordringer, og borgere med behov for genoptræning. Fremtidsvision Borgerne bruger kommunens Sundhedsportal til at finde gode, professionelle bud på, hvordan de kommer i gang med at forbedre deres sundhed, fastholde motivation og få etableret fællesskaber med ligesindede til gensidig støtte. Portalen giver et effektivt overblik over gode, testede sundhedsfremme-apps og digitale fællesskaber. Det giver mulighed for at finde den digitale løsning, der passer hver enkelt. Man får kun vist de tilbud, der passer til den enkeltes ønsker og behov. Der er relevante digitale tilbud, uanset om man ønsker at etablere fællesskaber til at mødes for at træne / gå / hjælpe hinanden med at fastholde motivationen, ønsker dialog med og feedback fra fagpersoner i Sundhedscentret, eller ønsker at dele resultater og fremskridt med ligesindede, venner og familie, f.eks. via Facebook. 15

16 Udfordring Tilbudene skal ikke kun hjælpe de ressourcestærke, men også sikre bedre tilbud til dem der ikke kan selv Vil en Sundhedsportal først og fremmest hjælpe dem, der selv kunne finde hjælp og fællesskaber online? I hvilket omfang er det kommunens opgave? Og hvordan hjælpes borgere med begrænsede egne ressourcer? 16

17 Case 2: Dement og utryg beboer på plejecentret Tove svært dement, utryg og urolig Tove på 79 år og er svært dement. Hun har næsten ikke har noget sprog tilbage, men kan stadig spise selv. Tove har meget svært ved selv at håndtere personlig hygiejne. Når personalet forsøger at vaske hende, bliver hun vred og aggressiv. Hun kan også i andre situationer af og til være meget urolig og udadreagerende. Enkelte medarbejdere har ind imellem fået et slag. Personalet løbende en dialog med Toves ægtemand Svend, der hver dag besøger hende, om hendes tidligere rutiner og vaner, bl.a. for bedre at forstå årsagen til protesterne og skabe et bedre samarbejde med Tove. Men på trods heraf er det svært at skabe ro og tryghed. Musik har altid fyldt meget i Toves liv. Hun bliver glad, når hun hører en violinkoncert sammen med Svend inde på sit værelse. 17

18 Eksempler på teknologier, der kan skabe tryghed og nærvær JustoCat og Parvo Virtuelt besøg JustoCat og Parvo kan tilfredsstille dementes behov for fysisk kontakt og opmærksomhed. Robot-dyrene er udviklet som et alternativ til et rigtigt dyr, men giver ikke hygiejniske problemer, allergirisiko eller andre udfordringer, der kan være ved at holde levende dyr på et plejecenter. Pårørende eller lægen - kan komme virtuelt på besøg via en skærm der står på hjul og kan køre ind til den enkelte borgere. Løsningen kan bl.a. være en fordel, hvis de pårørende bor langt væk. 18

19 Mulige fremtidsperspektiver: Øget tryghed og velbefindende bl.a. ved hjælp af teknologi Udfordring Utryghed og uro er hyppigt en udfordring for stærkt demente borgere på plejecentret eller i hjemmet. Også andre borgere der er afhængige af hjælp kan opleve utryghed. Det kan handle om at være bange for at falde om, mens man er alene, få et pludseligt ildebefindende eller på anden vis have akut brug for hjælp. Fremtidsvision Beboere og pårørende oplever, at sansebaserede teknologier er med skabe tryghed og ro omkring den urolige eller utrygge borger Det kan handle om brug af lys, lyd og andre elementer til at skabe afslappede stemninger og døgnrytmer, og robot-dyr der kan skabe nærvær og afslapning i urolige situationer Både beboere og pårørende er desuden trygge ved at vide, at sensorteknologi sikrer, at der hurtigt er hjælp på vej i akutte situationer. Det gælder f.eks. faldsensorer i gulvet og GPS -løsninger så man kan følge hvor beboeren færdes. Medarbejderne sparer tid til rutinetjek, og kan i stedet bruge kræfterne på andre og mere værdiskabende aktiviteter, og til at rykke hurtigt ud, når de via sensorteknologien får en alarm. 19

20 Udfordringer Det skal sikres at teknologien ikke blot passificerer borgeren, men reelt forbedrer livskvaliteten Hvordan skal vi betragte brug af sanseteknologier, robotdyr eller lignende? Er det en god eller en fattig løsning? Hvilke tiltag kan sikre, at teknologien ikke misbruges i en travl hverdag? Brug af teknologi må ikke føre til social isolation Sensor- og overvågningsteknologi kan forebygge farlige situationer og gøre, at der hurtigere følges op. Men de kan også betyde, at medarbejderne sjældnere kommer ind og ser til beboeren. Den udfordring skal tackles. Ligesom det skal sikres at videomøde muligheden giver mere nærvær - ikke mindre. 20

21 Indledning Oplæg og ramme for udvalgets drøftelse er inddelt i tre dele: 1. Baggrund for Smart Sundhed og aktuel status i Frederiksberg ved Torben Laurèn 1. Udviklingsperspektiver, dilemmaer og løsningsmuligheder belyst m. borgercases ved Per Gulløv Lundh Egg fra Devoteam 1. De næste skridt for Smart sundhed ved Torben Laurèn

22 Plejemærker for Smart Sundhedsløsninger skal håndtere både udviklingsmuligheder og dilemmaer Smart Sundheds-løsninger skal ü Være skræddersyede, så de passer den enkelte borger og brugers behov ü Vække begejstring, når løsningen hjælper borgere og brugere i hverdagen ü Stille viden til rådighed for borgeren og åbne for dialog og fællesskab ü Virke fordi løsningen er testet med borgere og medarbejdere i Frederiksberg ü Være effektive, driftssikre og sikre for borgeren fordi løsninger bygger på åbne platforme og efterlever nationale standarder

23 Smart Sundhed løsninger med hovedfokus på sundhedsfremme og forebyggelse By i bevægelse test i byområde af effekt af udlevering af digitale værktøjer til motivation til motion Sund og aktiv FRB portal for motion, motivation og fællesskab Apps der virker med Region H: udvælge lægeligt godkendte apps

24 Smart Sundhed løsninger med hovedfokus på tryghed og styrket dialog FRB tablet tablets til borgere med mulighed for video, fællesskab, levering af ydelser og dialog Nyt EOJ-system med tilknytning af en borgerrettet del, så borgeren/pårørende kan booke tider, få adgang til egen data Smart hjem en hjælpende hånd : Sensorer der sikrer tryghed i hjemmet for borgeren og pårørende f.eks. ift. påmindelser eller fald. Konkret: udvælge pilot-hjem Digital Kinabog - overblik over alle aktiviteter, aftaler og dialog. Deles mellem borgere, pårørende og evt. medarbejdere og praktiserende læge Digital tavle - tavle for medarbejdere med overblik over borgerens behov på tværs af sektorer

25 Smart Sundhed løsninger med hovedfokus på at være selvhjulpen og uafhængig Smart Sundhed klippekort : Borgeren vælger selv uvisiteret teknologien der passer til behov Eet sted på nettet for hjælp til borgere med kronisk sygdom: Telemedicinløsninger for ift. KOL, diabetes, hjerteproblemer Hjælp fra den nærmeste : Pårørende klædes på til at hjælpe med brugen af smart sundhed, både kommunale og private løsninger

26 Smart Sundhed løsninger med hovedfokus på fællesskaber og oplevelser Virtuelle Frb Allé virtual reality for borgeren der ikke længere gå turen selv Give&Take v.2 udvidet og styrket platform Styrk sanserne rum og hjælpemidler til at stimulere sanser og følelser

27 De næste skridt Sag om samlet ramme og forslag til prioritering inkl. opsamling fra i dag og dialogproces med brugere/borgere - fremlægges 12. juni 2017 og kan indgå til nærmere prioritering i budget 2018-processen. Aktiv brugerdialog fra godkendelse af visioner mv. til den egentlige implementering sker via Ældrerådet, eksisterende brugerfora på ældreområdet, eksterne samarbejdspartnere mfl. Flere af tiltagene vil også indgå når der gøres status på Ældre- og værdighedspolitikken og fremlægges opdateret plan for borgerens lokale sundhedsvæsen, begge dele 12. juni