Læsø Kommune. Lokalplan Lokalplan for matrikel 66a Østerby by, Hals En af Læsøs tangtængede ejendomme
|
|
- Gerda Nygaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsø Kommune Lokalplan 5.01 Lokalplan for matrikel 66a Østerby by, Hals En af Læsøs tangtængede ejendomme 1
2 Indhold Indledning Redegørelse Baggrund Hvad er bevaringsværdi-save? Formål Lokalplanens forhold til anden planlægning Miljøvurdering Lokalplanens retsvirkninger Dispensation fra lokalplanen Tilladelser fra andre myndigheder Vedligeholdelsesvejledning Bestemmelser 1 Formål 2 Område 3 Bestemmelser omkring fastholdelse og styrkelse af bevaringsværdierne 3.1 Krav om tilladelser 3.2 Tagmateriale Gavlene Sammenbygninger 3.3 Skorstenspiber 3.4 Udskud, bislag mv 3.5 Ydervæggene 3.6 Vinduer Yderdøre 3.7 Udenomsarealer Varmepumper, solceller og lignende Skiltning Terræn Indkig 3.8 Tilbygninger 4 Retsvirkninger Vedtagelse Bilag 1, SAVE-registrering og kort Bilag 2, omgivelser og synlighed
3 Lokalplanens indhold I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Nærværende lokalplan er en temalokalplan, en bevarende lokalplan, som alene regulerer forhold omkring de bevaringsværdige bygninger. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Bilag, der i sammenhæng med bestemmelserne viser afgrænsningen af området og den fremtidige disponering af arealet. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når Kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan, offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer Kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis Kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de tiltag eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplan Lokalplanen er i overensstemmelse med gældende kommuneplanrammer. Offentlighedsperiode Denne lokalplan har været i offentlig høring i perioden 9. marts 2016 til 7. maj
4 Redegørelse Baggrund: Baggrunden for lokalplanen er Kommunalbestyrelsens og Slots- og Kulturstyrelsens ønske om, at tangtagene bevares og udvikles efter en samlet strategi, der på bedst mulig måde sikrer den unikke byggeskik og de enkelte bygningers sammenhæng imellem tag og facader. Forskellige initiativer og grupper bestående af både lokale og folk fra fastlandet har i de seneste år lagt en stor indsats i arbejdet med at sikre tanggårdene. Det store arbejde er blevet hædret med den internationale Europa Nostra Pris i 2012, hvilket dels viser det store engagement fra lokale og ildsjæle og dels viser hvor unik Læsøs særlige bygningskultur er set i et internationalt perspektiv. I mange år, har der ikke været adgang til tang af den rette kvalitet, men der er nu, ved tilskud fra Realdania samt Augustinus Fonden, A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers fond i kombination med en engageret projektorganisation, oprettet en tangbank. Foto fra tangbanken Tillige har man høstet erfaringer med tængningen af bygninger ejet af Slots- og Kulturstyrelsens, Realdania og dele af Hedvigs hus (Læsø Museum). Disse tiltag er en væsentlig forudsætning for en fortsat bevaring og videreudvikling af øens særlige bygningskultur. Grundlaget for at få istandsat, reetableret og videreudviklet de tangtækkede tage er takket være de mange gennemførte initiativer i højere grad til stede end de har været længe men man står stadig over for en stor økonomisk udfordring, hvis opgaven skal løftes. I forbindelse med forundersøgelserne er der i 2013 udført SAVE vurdering af alle (ikke fredede) bygninger, der var tangtækkede ved den seneste gennemgang i 1988, der blev udført for fredningsmyndighederne af Erik Ejnar Holms Tegnestue. Desuden er udført vurderinger af de tangtækkede bygninger, der ikke var med i gennemgangen, men som i større eller mindre omfang har tangtag. Der er således foretaget SAVE vurderinger på i alt 96 bygninger fordelt på 40 ejendomme. I forbindelse med gennemgangen er der konstateret i alt 36 bygninger, der i større eller mindre omfang har ægte tangtag. (også hvis der blot er konstateret en enkelt m2.). Dertil kommer en enkelt ruin og to kunstige tangtage, der er lagt på et undertag af eternit. 31 ejendomme rummer bygninger, der er vurderet som bevaringsværdige med SAVE værdi 1 4. Grundlaget for udpegningen er Slots- og Kulturstyrelsens SAVE vejledning. Ved vurderingen er der lagt særlig vægt på bevarede dele af tangtagene i kombination med de normale SAVE vurderingskriterier. 4
5 Hvad er bevaringsværdi? Bevaringsværdi er et redskab til at passe på vores bygningskultur. I mange kommuner har man - i større eller mindre omfang - registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVEmetode. SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet). Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie: Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik? Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden? Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger? Står bygningen intakt? Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk? Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet? Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering. Bevaringsværdien siger naturligvis ikke noget om husets brugsværdi. Alle bygningsarbejder på de 10 fredede bygninger kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og er således sikrede i det omfang, der er økonomi, materialer og teknisk kunnen til at vedligeholde / udskifte tagfladerne. Bevaringsværdierne / tangtagene i de øvrige bygninger var ikke sikrede, og reelt kunne ejerne indtil der er fremlagt en lokalplan omfattende den enkelte bygning - fjerne tagene, ændre facaderne og skifte originale bygningsdele eller nedrive bygningerne. Formål Formålet med udarbejdelse af lokalplanen er at regulere bygningernes ydre fremtræden samt at sikre, at bevaringsværdierne i de tængede bygninger understøttes ved kommende istandsættelser eller udskiftning af såvel tag som bindingsværk, vinduer og døre, farvesætning, overfladebehandling mm. Endvidere er det formålet at sikre indkig til bygningerne samt at regulere terrænet væk fra bygningerne. Lokalplanens område 5
6 Ejendommen som er omfattet af lokalplanen er beliggende Matrikel 66a Østerby by, Hals., Gammel Havnevej 1, Østerby by, 9940 Læsø Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter, at de udpegede bevaringsværdige bygningerne indenfor ejendommen ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i det ydre uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Lokalplanen beskriver de overordnede retningslinjer for fremtidig istandsættelse og vedligeholdelse af klimaskærmen på de berørte bygninger. Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanen omfatter udelukkende eksisterende bygninger og specifikt understøtning af disses bevaringsværdier. Lokalplanen er ikke i modstrid med Kommuneplan Der er ikke aktuelt andre lokalplaner, som er gældende for den aktuelle ejendom. Miljøvurdering Lokalplanen omfatter udelukkende eksisterende bygninger og specifikt understøtning af disses bevaringsværdier. Lokalplanen tilsidesætter ikke andre planer Læsø kommune har derfor besluttet, at en miljøscreening er irrelevant i denne forbindelse, og at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af planen. Lokalplanens retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af planen, må der, jævnfør planlovens 18 ikke etableres forhold eller ske ændringer i strid med planens bestemmelser. For forhold, der ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i byggeloven og planloven. Lokalplanen indeholder ingen handlepligt, hvilket betyder, at den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil, og at lokalplanen ikke medfører krav om ændringer af eksisterende lovlige forhold. Lokalplanens bestemmelser, med tilhørende kortbilag, udgør planens juridiske grundlag og tinglyses på de enkelte ejendomme, som er omfattet af planen. Dispensation lokalplanen Kommunalbestyrelsen kan, i tæt samråd med Slots- og Kulturstyrelsen, meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med formålet og principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Tilladelser fra andre myndigheder Det er ikke nødvendigt med tilladelser fra andre myndigheder for at realisere planen. Administrering af planen, specielt i forhold til bevaringsværdierne, sker af Kommunalbestyrelsen i tæt samråd med Slots- og Kulturstyrelsen. Vejledning Læsø Kommune har ladet udarbejde en generel Vedligeholdelsesvejledning bl.a. for klimaskærme, skorsten og terræn omkring de tangtængede ejendomme, Vejledning - Om vedligeholdelse af Læsøs traditionelle tangtængte bygninger. Ved enhver renovering af husets vindskærm henvises til denne vejledning. 6
7 Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser og kortbilag er umiddelbart gældende for borgerne. Planen tilsidesætter ikke gældende lokalplanlægning, men er et supplement til de lokalplaner, som er gældende for nogle af ejendommene. I henhold til planloven fastsættes hermed følgende bestemmelser for de i 2 nævnte bygninger 1 Formål Lokalplanens formål er: At regulere bygningernes ydre fremtræden samt at sikre, at bevaringsværdierne i de tængede bygninger understøttes ved kommende istandsættelser eller udskiftning af såvel tag som bindingsværk, vinduer og døre, farvesætning, overfladebehandling med videre. Endvidere reguleres terrænforhold omkring bygningerne og indkig til bygningerne. 2 Område De omfattede ejendomme og bygninger fremgår af det efterfølgende, samt af vedlagte kortbilag. Matrikel 66a Østerby by, Hals. - Gammel Havnevej 1, Østerby by, 9940 Læsø - Bilag 1, SAVE-registrering. Bilag 1a, kort 3 Bestemmelser omkring fastholdelse og styrkelse af bevaringsværdierne 3.1 Bygninger, der er nævnt i 2 må ikke nedrives uden Læsø Kommunes konkrete tilladelse. Alle udvendige ændringer og istandsættelsesarbejder, som medfører indgreb i konstruktioner eller bygningsdele, kræver forudgående tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Almindelig vedligeholdelse, som kalkning og maling uden farveskift, kræver ikke tilladelse Ændringer og renoveringer af bevaringsværdige bygninger, skal ske i henhold til bestemmelserne i nærværende lokalplan og med henvisning til den udarbejdede vejledning. 3.2 Tagmaterialet er tang (ålegræs), som oplægges traditionelt (tænges) med snoede og bundne vaskere nederst, løs tang øverst og mønning af græstørv. Dette gælder for de dele af bygningen, som i forbindelse med det planlagte renoveringsprojekt forsynes med tangtag. Der etableres ikke undertag. Der må ikke etableres kviste eller vinduer i selve tagfladerne. 7
8 Tænget gavl Gavlene tænges ligeledes traditionelt på indadhældende bræddebeklædning eller lægter. Der kan etableres luger eller små opsprossede vinduer nederst i gavltrekanterne. Eksempler Sammenbygninger, ved tilbygninger med andre tagtyper på tilbyggede længer, udføres som udgangspunkt beskåret vinkelret på tagfod og mønning, og med overlæg midt i faget (mellem spærene). Der skal etableres fast undertag i det aktuelle fag under sammenbygningen. Ud over de viste almindelige eksempler, findes andre typer med flugtende eller forskudte sammenbygninger. Disse skal behandles individuelt, så bevaringsværdierne sikres bedst muligt Sammenbygning 1 8
9 Forudsætninger for brug af løsningen: Rygningshøjderne er stort set ens, eller tilbygningens rygningshøjde er lavere. Tilbygningen kan være smallere eller en smule bredere, altså med lidt fladere taghældning. Tagkonstruktionen skal kunne bære (eller bringes til at bære) det tunge tangtag. Sammenbygningen af tagmaterialerne skal ske midt over et fag. Der skal etableres undertag under sammenbygningen. Tængning af sammenbygningen skal ske efter, at tilbygningens tag er udført. Sammenbygning 2 Forudsætninger for brug af løsningen: Tilbygningens rygningshøjde er væsentlig højere end på den oprindelige bygning, eller Tilbygningen er væsentlig bredere med lavere taghældning Sammenbygningen af tagmaterialerne skal ske midt over et fag. Der skal etableres undertag under sammenbygningen. Tængning af sammenbygningen skal ske efter, at tilbygningens tag er udført. 3.3 Skorstenspiber Skorstenspiber skal placeres i mønningen. Skorstenspiber skal opmures traditionelt med udkravning over mønningstørven, rod, skaft og gesimsudkravning øverst. Skorstenspiberne skal være tyndpudsede og hvide. Overfladebehandling skal være hvid traditionel kalkning eller silikatmaling. 3.4 Bislag, udskud mv: Eksisterende udskud og små udbygninger med næsten flade tage kan fastholdes. Nye simple bislag over indgangsdøre kan etableres. Tage på udskud, bislag mv. skal være tagpap. 9
10 3.5 Ydervæggene: Bindingsværkkonstruktionerne skal fastholdes, hvor de eksisterer. Hvor bindingsværket er fjernet, kan det reetableres. I givet fald udføres bindingsværket traditionelt sammentappet, med synlige stolper, samt eventuelt skråbånd og løsholte, hvor disse oprindelig har været på bygningen. Opdelingen skal følge den oprindelige fagopdeling. Tavlene udføres traditionelt murede eller klinede, med tyndpuds og hvid kalkning eller silikatmaling. Bindingsværkets tømmer skal kalkes eller males i jordfarver. 3.6 Vinduer og yderdøre: Vinduerne skal placeres, så de følger fagopdelingen i bindingsværk og tagkonstruktion. Vinduerne monteres glat med udvendigt murværk, og udvendig fuges med mørtel. Der monteres ikke sålbænke, men bundkarmen kan være med en integreret lille udragende drypnæse. Vinduer udføres som traditionelle et- eller tofags trævinduer med sidehængte rammer og udvendig kitfas. Tofags vinduerne udføres med lodposte og tværsprosser eller som småsprossede vinduer følgende bygningens historie og originalitet. De udvendige ruder skal ved udskiftning være enkeltlags trukne- eller mundblæste ruder (med spil i spejlingerne). Vinduerne kan udføres med koblede rammer eller suppleres med traditionelle indadgående forsatsrammer. Termoruder må ikke anvendes i de udvendige rammer. Farve grøn, hvid eller jordfarver. Eksempel mundblæste kroneglas Yderdørene udføres af træ som traditionelle indadgående revledøre eller fyldningsdøre. På havesiden kan dog isættes en opsprosset terrassedør med udvendige kitfase. I stil og udførelse som vinduerne. Termoruder må ikke anvendes. Farve grøn, hvid eller jordfarver. 3.7 Udenomsarealer: 2,5 m uden for bygningen må ikke etableres belægning af asfalt, betonfliser og lignende. Der må ikke opføres nye havestuer, pavilloner og lignende nærmere end 5 m. 10
11 3.7.1 Udvendige kompressorer, til eventuelle varmepumper, skal placeres diskret, som udgangspunkt mindst 2,5 m fra bygningen. Rør- og kabelføring skal ske i jorden og inde i bygningen, ikke udvendig på facaden. Solceller og lignende må ikke monteres på bygningen eller nærmere end 5 m fra denne Skiltning på bygningerne, og i afstand fra disse på mindre end 5 m, må kun ske efter forudgående tilladelse fra Kommunalbestyrelsen Der skal etableres fald væk fra bygningen med pigstensbelægning Der skal bevares indkig til bygningerne i henhold til vejledningen om Omgivelser. Disse retningslinjer vil supplerende blive tinglyst som servitut på ejendommen. 3.8 Tilbygninger Tilbygning må kun ske i forlængelse af det eksisterende hus. Tilbygningens arkitektur og fremtræden skal underlægge sig den oprindelige bygnings udtryk og fremtræden, således at bevaringsværdierne opretholdes. 4 Retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af planen, må der, jævnfør planlovens 18 ikke etableres forhold eller ske ændringer i strid med planens bestemmelser. For forhold, der ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i byggeloven og planloven. Lokalplanen indeholder ingen handlepligt, hvilket betyder, at den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil og at temalokalplanen ikke medfører krav om ændringer af eksisterende lovlige forhold. Lokalplanens bestemmelser, med tilhørende kortbilag, udgør planens juridiske grundlag og tinlyses på de enkelte ejendomme, som er omfattet af planen. Kommunalbestyrelsen kan, i tæt samråd med Slots- og Kulturstyrelsen, meddele dispensation fra temalokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med formålet og principperne i planen. Videregående afvigelser fra temalokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Vedtagelser Kommunalbestyrelsen har den 29. februar 2016 vedtaget foranstående lokalplan Borgmester Teknisk chef 11
12 12
13 13
14 Bilag 2 Gl. Havnevej 1, matrikel 66 a, Østerby By, Hals Registrering af omgivelser oktober 2015 Huset er synligt fra offentlig vej. En mark adskiller huset fra Gl. Havnevej, og afstanden er cirka 150 meter. En smal allé med birketræer langs med marken fører til huset. Mod nord er der store rødel og grantræer, mod vest en stor hæk af navr. Den tidligere gårdsplads med brønd og møddingsplads er græsklædt, mod syd har den gamle have klippet græs nærmest huset og længere væk fritvoksende græs og beplantning af selvsåede birk, røn, el, ahorn, gran, skovfyr, bregner og siv. I haven er der et meget stort bøgetræ (Ø: 12 m) og et stor ahorntræ (Ø: 6 m) i det klippede græs. Der er en del grøfter og smalle gangstier i det omgivende skovområde. I den vestlige del af skoven ligger nabohuset Hedvigs Hus. Afstanden er cirka 258 meter. Terrænet omkring huset er jævnt, men langs huset er det flere steder højere end husets grund. Husets syldsten og belægning af marksten er på en del af sydsiden belagt med cement og andre steder med græs. Fremtidige tiltag Der skal fortsat være indblik fra offentlig vej til huset henover marken. De store grantræer og andre selvsåede træer på grunden fældes. Der udhugges en sigte- og ganglinje til Hedvigs Hus. De høje hække af navr beskæres og holdes klippede i en max. højde af 140 cm. I den tætte skovbeplantning vil det være en fordel, hvis mængden af ahorn og birk kan begrænses. Mange skovfyr, hvidtjørn og egetræer kan bevares, og en opstamning af sidegrene kan give indsigt, lys og luft til ejendommen. De to store træer i haven står i en tilpas afstand fra huset. De kan stammes op og bør bevares. Terrænet omkring huset reguleres, syldsten bliver synlige, og markstensbelægning anlægges min. 60 cm bred og med min. 1,5 cm fald væk fra huset. Såfremt terrænet er højere end husets grund, må overfladevand føres væk via en vandrende i marksten. For at kunne holde stenbelægningen fri for græsvækst anbefales det at anlægge en cirka 100 cm bred gangsti med grus mellem stenbelægning og græs. 14
15 Luftfoto 2014 Gl. Havnevej 1. Okt.2015 Huset er synligt fra offentlig vej 15
16 Gl. Havnevej 1. Okt Fra alleen er huset kun lidt synligt. Set fra nord Gl. Havnevej 1. Okt Tæt beplantning forhindrer udsigt til Hedvigs Hus 16
17 Gl. Havnevej 1. Okt Stenbelægning med cement og græs. Terræn omkring huset er for højt Gl. Havnevej 1. Okt Stort bøgetræ kan opstammes og bevares 17
18 Gl. Havnevej 1. Okt Stort ahorntræ kan opstammes og bevares 18
19 Generelt vedrørende Tængede tage på Læsø. Omgivelser og synlighed er registreret og beskrevet oktober- november 2015 ved de 12 huse i Østerby området på Læsø, som har mulighed for at få tilskud til nyt tangtag. Formålet med registrering af omgivelserne var, at undersøge muligheden for at gøre husene mere synlige i landskabet og skabe indsigt til husene fra landevejen samt oprette sigtelinjer mellem to eller flere tanghuse. Følgende 12 huse er registreret og beskrevet oktober 2015: Gl. Havnevej 1, matrikel 66a, Østerby By, Hals Alleen 3, matrikel 80 Østerby By, Hals Danzigmannvej 6, Uldstuen, matriklerne 93a og 13, Østerby By, Hals Mosevej 16, Trines Hus, matrikel 101b, Østerby By, Hals Alleen 5, matriklerne 90c m. fl. Østerby By, Hals Alleen 26, matrikel 17a, Østerby By, Hals Snebærvej 1A, matrikel 94 b, Østerby By, Hals Snebærvej 1, Knøv, matrikel19m. fl. Østerby By, Hals Danzigmannvej 2, Trolles Hus, matrikel 105a, Østerby By, Hals Danzigmannvej 22, matrikel 52a m. fl. Østerby By, Hals Danzigmannvej 24, matrikel 104b, Østerby By, Hals Østerbyvejen 79, matrikel 6g, Østerby By, Hals Generelle iagttagelser i landskabet omkring tanghusene på Læsø oktober 2015 De tanghuse, der blev gennemgået oktober 2015, er de huse, der har accepteret at få tænget deres tangtage. Formålet med gennemgang af tanghusene var at iagttage, om de er synlige fra offentlig vej, om der er synlighed mellem de forskellige tanghuse, og hvordan terræn og beplantning påvirker husene. Det er et gennemgående træk for tanghusene på Læsø, at de ikke er synlige fra offentlig vej. Enkelte steder er de delvis synlige, men tæt beplantning af selvsåede birk, ask, røn, eg, tjørn og gran skjuler ofte det meste af husene. Andre steder er der store træer og buske tæt på husene og det er sjældent, at der er synlighed mellem to eller tre tanghuse, som er nabo eller genbo til hinanden. Ved de fleste tanghuse ligger det omgivende terræn højere end husets grund. Husenes konstruktion er simpelt bindingsværk på syldsten og langs husets fire vægge er der en ca. 60 cm bred stenbelægning af mark- eller strandsten. Ofte er de dækket med cement eller de er overdækket med græs. Disse forhold kan være uheldige i forhold til husets holdbarhed, da fugt kan trænge ind i husets konstruktion og medvirke til et fugtigt klima og eventuelt føre til svampeangreb. 19
20 Generelle tiltag Synlighed til tanghusene fra offentlig vej og fra naboer og genboer kan skabes ved fældning, opstamning og udtynding af beplantningerne. Træer og buske der vokser tæt på husene fældes og rødder forhindres i at skyde igen. Planter som selvsåede ahorn, birk, røn, ask, tjørn, popler, pil, gran og lign. fældes for at skabe indsigt. En opstamning ved at fjerne de nederste sidegrene på hovedstammen kan skabe indsigt under de øverste sidegrene og derved kan store, gamle og karakterfulde træer som eg, birk, skovfyr, hvidtjørn bevares og berige landskabet samt give lys og luft til husene og deres grunde. Terræn omkring tanghusene må ikke være højere end husets grund. Den omkringliggende stenbelægning og syldsten skal være synlige. Alle steder skal den udlagte cement fjernes og der lægges nye mark- eller strandsten. På 100 cm belægning skal der være mindst 2,5 cm fald væk fra huset. Jord der ligger for højt i forhold til huset skal reguleres, således at terrænet overalt, bliver lavere end huset. For at kunne holde stenbelægningen fri for græsvækst anbefales det at anlægge en cirka 100 cm bred gangsti med grus mellem stenbelægningen og græsset. Ved nyplantning kan der tages udgangspunkt i de bestående planter, der vokser godt på det aktuelle sted. Birk, alm. eg, skovfyr, bjergfyr, hvidtjørn, hæg, røn, navr, mirabelle, slåen, syren og andre hårdføre og vindstærke hjemmehørende plantearter, kan anbefales. Disse genereelle iagttagelser er registreret for hvert af tanghusene og for hvert tanghus bliver de tiltag, der gælder for dem, beskrevet. Godkendt af Læsø Kommunalbestyrelse, den 30 maj
Læsø Kommune. Lokalplan Lokalplan for matrikel 19 og 99 Østerby by, Hals En af Læsøs tangtængede ejendomme
Læsø Kommune Lokalplan 5.03 Lokalplan for matrikel 19 og 99 Østerby by, Hals En af Læsøs tangtængede ejendomme 1 Indhold Indledning Redegørelse Baggrund Hvad er bevaringsværdi-save? Formål Lokalplanens
Læs mereLæsø Kommune. Lokalplan Lokalplan for matriklerne 93a og 13a Østerby by, Hals En af Læsøs tangtængede ejendomme
Læsø Kommune Lokalplan 5.02 Lokalplan for matriklerne 93a og 13a Østerby by, Hals En af Læsøs tangtængede ejendomme 1 Indhold Indledning Redegørelse Baggrund Hvad er bevaringsværdi-save? Formål Lokalplanens
Læs mereLOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø
LOKALPLAN NR. 078 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2014 Rønne # # # Nexø Bevarende lokalplan for sammenhængende dobbelt-og rækkehusbebyggelser i Rønne og Nexø Februar 2014 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget
Læs mereSAVEBygningsregistrering
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Skolegade Landsejerlav Kommune nr. 573 Hus nr. 11 Matrikel nr. 3BR Ølgod By Planoplysninger
Læs meregladsaxe.dk Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård
gladsaxe.dk g a sl r Fo Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,
Læs mereYYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby
YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereForslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57
Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereOffentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014
Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget
Læs mereVidebæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.
Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1
Læs mereLOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn
LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn Offentlig høring 15. maj til 9. juli 2017 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt
Læs mereLOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022
LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Karl Postsvej Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 2017 Betegnelse
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Ølgodvej Landsejerlav 3303, Dejgård By, Horne Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Læs mereISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1
ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1 INTRODUKTION En bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Debelvej Landsejerlav Allerslev By, Outrup 325 Kommune nr. 573 Hus nr. 30 Matrikel
Læs mereTillæg nr. 10 Kommuneplan
Tillæg nr. 10 Kommuneplan 2009-2021 Bevaringsværdige bygninger Teknisk Forvaltning - marts 2011 Planloven Lov om planlægning er grundlaget for både kommuneplanen og lokalplaner. Planloven blev vedtaget
Læs mereLokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.
Læs mereLokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan
Læs mereEjendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen
Lokalplan 038-1 Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Skovlunde Lokalplanen er kladde Indholdsfortegnelse Redegørelse 1 Om lokalplanlægning 2 Lokalplanområdet 4 Lokalplanens baggrund og formål 5 Lokalplanområdets
Læs mereLokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Vestslugen Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Læs mereTillæg 4 til Kommuneplan 2014
Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej R Ø D OV R E KO M M U N E Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 har været i offentlig høring i 8 uger i perioden
Læs mereForslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2
ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby
Læs mereLOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022
LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereForslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014
Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej R ØDOVRE K OMMUNE Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Redegørelse I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan
Læs mereLokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en
Læs mereLOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022
LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN
Læs mereTHYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE
THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes
Læs mereLokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue
Lokalplan 48 For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue i Thorsø Januar 2002 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.
Læs mereLokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.
Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse
Læs mereLOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter
LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der
Læs mereLOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn
LOKALPLAN NR. 082 For et område ved Snogebæk Havn Februar 2016 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2015 og sendes i offentlig høring i
Læs mereLokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling
Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er
Læs mereForslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø
I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de
Læs mereOffentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev
Offentlig høring Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx.2018 Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens
Læs mereLOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd
LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større
Læs mereVejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme
Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan
Læs mereLOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd. Indsigelsesfrist 30. november 2011
LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd Indsigelsesfrist 30. november 2011 oktober 2011 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før
Læs mereLokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119
Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereEksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården
Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone
Læs mereTillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt
Læs mereLokalplantillæg nr Den Østrigske Villaby. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.2.1 Den Østrigske Villaby Hvad er en lokalplan En lokalplan
Læs mereForslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er
Læs mereLokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.
Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt
Læs mereLOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ
LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Lokalplan 1A12-2, Innavinnguaq Indhold Indhold...1 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereLokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals
Lokalplan nr. 5.36 Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Fremlagt fra den 25.06.2003 til den 20.08.2003 Endelig vedtaget den 19.11.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre
Læs mereLOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT
LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ AUGUST 2007 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4
Læs mereLOKALPLAN NR Tillæg 013 til Kommuneplan Et boligområde ved det gl. savværk i Svaneke
LOKALPLAN NR. 092 Tillæg 013 til Kommuneplan 2013 Et boligområde ved det gl. savværk i Svaneke April 2017 Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. december 2016 og var i offentlig
Læs mereISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 16.
ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 16. MARTS 2016 SIDE 1 INTRODUKTION En bevilling på 19 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru
Læs mereLOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT
LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JUNI 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal
Læs mereHvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide
Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Miniguide Plan, Teknik & Miljø, april 2018 2. Udgave - 21.9.2018 Miniguide Lokalplanlægning Indhold Planlægning Side 2 Skaber rammer for livet Lokalplaner
Læs mereLOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan
Læs mereLokalplan nr. 95 for et erhvervsområde ved Kongevejen i Videbæk.
Videbæk i juni 2003 Rettet i november 2003 J.nr. D41756 Lokalplan nr. 95 for et erhvervsområde ved Kongevejen i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 95 for et erhvervsområde ved Kongevejen i Videbæk.
Læs mereLOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter
LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
Læs mereTillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan
Tillæg nr. 47 til Rammeområde 11.C28 Centerformål ved Lykkesvej i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet
Læs mereLokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej)
Lokalplan nr. 74 for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej) Oktober 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området (Skolen på Duevej) til undervisningsformål
Læs mereAlbertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik
Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388
Læs mereTillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt
Læs mereLokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11
Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.
Læs mereVURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019
Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels
Læs mereFor en aflastningsvej ved Nejedevej i Tulstrup
Lokalplan nr. 297 For en aflastningsvej ved Nejedevej i Tulstrup Hillerød Kommune - Teknik Generel lokalplan information Generel lokalplan information Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en detaljeret
Læs mereTillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan
Forslag Tillæg nr. 2 til Rammeområde 12.B12 Boligområde ved Kærmindevej Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned 20xx (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.
Læs mereKommuneplantillæg 23 til Kommuneplan
Forslag til Kommuneplan 2017-2029 Offentlig høring 00. måned - 00. måned 2018 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indholdsfortegnelse Indledning Områdets beliggenhed 3 Kommuneplantillæggets
Læs mereBevaringsværdig bygning på Bodumvej 136, 6200 Aabenraa er ansøgt nedrevet
Plan Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 29-01-2019 Sagsnr.: 19/7579 Kontakt: Frederikke S. Winther Direkte tlf.: 7376 8805 E-mail: fsw@aabenraa.dk Bekendtgørelse Bevaringsværdig bygning på
Læs mereTILLÆG nr. 1 til Lokalplanerne 5-03 og 5-04 Sommerhusområder Strøby Egede Tag- og bygningsformer. Oplæg 2 til FORSLAG
TILLÆG nr. 1 til Lokalplanerne 5-03 og 5-04 Sommerhusområder Strøby Egede Tag- og bygningsformer. Oplæg 2 til FORSLAG Stevns Kommune Tillæg nr. 1 til Lokalplan 5-03 og 5-04 Sommerhusområder Strøby Egede
Læs mereLOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE
LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE i henhold til lov om planlægning (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. l nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE
Læs mereLokalplan 395. For altaner og tagterasser i villaområder FORSLAG
Lokalplan 395 For altaner og tagterasser i villaområder FORSLAG INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 395 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS
Læs mereForslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er
Læs mereTillæg 1 til lokalplan nr. 315
Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.
Læs mereBOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984
BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN
Læs mereI henhold til lov om planlægning ( lovbek. nr. 746 af 16. august 1994) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område.
TILLÆG NR. 1 TIL LOKALPLAN NR. 308 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED GLADGÅRDEN I LYNGE. I henhold til lov om planlægning ( lovbek. nr. 746 af 16. august 1994) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2
Læs mereHILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens
Læs mereTillæg nr. 1 til lokalplan Boligområde - østbyen Vestergårdsvej, Thisted Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016
S R O F G A L Tillæg nr. 1 til lokalplan 1-003 Boligområde - østbyen Vestergårdsvej, Thisted Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1-003 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-003 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen
Læs mereLOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ
LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del
Læs mereTilbygning til Sydvestjyllands Efterskole
Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning
Læs mereQAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK
QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK MARTS 2000 FORORD Hvad er en lokalplan? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner
Læs mereLOKALPLANENS RETSVIRKNINGER
2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens
Læs mereGråsten Kommune. Lokalplan nr. 43. Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig
Gråsten Kommune Lokalplan nr. 43 Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig Vedtaget: 10.09.1995 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Redegørelse 2 Tillæggets formål 2 Lokalplanens formål
Læs mereLokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren
Lokalplan nr. 5.41 Område til offentligt formål ved Skiveren Fremlagt fra den 15.03.2006 til den 11.05.2006 Endelig godkendt den 21.06.2006 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre område
Læs mereTillæg nr. 1 til lokalplan nr. 133
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 133 Domkirkeområdet Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt i lov om planlægning. Lokalplanen
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 9
R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?
Læs mereLokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals
Lokalplan nr. 5.35 Område til erhvervsformål; planteskole i Hals Fremlagt fra onsdag den 20-02-2002 til onsdag den 17-04-2002 Endelig vedtaget den 22.05.2002 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan
Læs mereBekendtgørelse. Plan Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 18/40044
Plan Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 06-12-2018 Sagsnr.: 18/40044 Kontakt: Frederikke S. Winther Direkte tlf.: 7376 8805 E-mail: fsw@aabenraa.dk Bekendtgørelse Bevaringsværdig bygning
Læs mereÆrø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina
Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,
Læs mereEndelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071
Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3 til Syddjurs Kommuneplan 2016
Offentlig bekendtgørelse den 11.04 2017 Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 305 - Boligområde ved Eskerodvej og Degnevænget i Hornslet og til Syddjurs Kommuneplan 2016 Lokalplanområdet er beliggende i
Læs mereLokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus
Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget
Læs mereLOKALPLAN NR. 20 C-12 D-1 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS.
LOKALPLAN NR. 20 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS. B-951 B-951 C-12 D-1 FEBRUAR 2004 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 20 UDVIDELSE AF KIRKEGÅRD I KINGITOQ OMRÅDET OMRÅDE
Læs mereLokalplan nr. 94 for et område til let industri- og servicevirksomhed ved sydindkørslen til Spjalcl.
Videbæk i juni 2003 D.nr. 40577 Rettet 23.9.2003 Rettet 6.1.2004 Lokalplan nr. 94 for et område til let industri- og servicevirksomhed ved sydindkørslen til Spjalcl. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 94 med
Læs mereKommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt
TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ
Læs mereLokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus
Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget
Læs mereOm kommune- og lokalplaner
Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan
Læs mereBekendtgørelse. Plan og Gis Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 17/19821
Plan og Gis Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 12-07-2017 Sagsnr.: 17/19821 Kontakt: Frederikke S. Winther Direkte tlf.: 7376 8805 E-mail: fsw@aabenraa.dk Bekendtgørelse Bygning nr. 1 på
Læs mere