Gennemgang af kritikken af DR i Afghanistan-sagen

Transkript

1 Den 5. februar 2007 Gennemgang af kritikken af DR i Afghanistan-sagen Jacob Mollerup Lytternes og seernes redaktør i DR

2 Indhold: Forord I. Filmens tilblivelse Temaer: Fik de ansvarlige forelagt kritikken og blev de citeret redeligt? Er der lavet interviews, som ikke er blevet brugt? (Kritikken af interviewet med Frank Lissner er omtalt under pkt. VI.) II. Lancering og foromtale Temaer: Lancering af filmens hovedpointer gennem andre medier. Kritik af debat på ulige vilkår. Striden om ministerens adgang til at se filmen. III. Filmens billedbrug mv. Temaer: Er filmens brug af billeder manipulerende? Hvordan indgår historien om den døde fange osv.? IV. De interviewede forhørslederes troværdighed Temaer: Står de amerikanske forhørsledere Chris Hogan og Ed Herman ved deres udtalelser? Er de troværdige? Har de ændret forklaring? 2

3 V. Påstandene om udlevering og mishandling Temaer: Er der dokumentation for filmens udsagn om mishandlinger etc.? Var der flere fangeoverleveringer end oplyst af regeringen? Er det rimeligt at tale om, at der rutinemæssigt blev overleveret fanger? VI. Konventionerne, oplysningerne til Folketinget mv. Temaer: Hvor vidtgående var "Military Order? Hvad er dokumentationen for formuleringerne om konventionsbrud? Advarede Udenrigsministeriet? Blev Folketinget informeret ordentligt? VII. TV-Avisens opfølgende dækning i januar 2007 Temaer: Søren Gades lange klage over TV-Avisen den 18. januar. Erklæringskrigen om flagene. TV-Avisens brug af klip fra Den Hemmelige Krig mv. Bilag 1: Kommentar fra 26. januar

4 Forord. DR2-dokumentaren Den Hemmelige Krig skabte debat, allerede inden den blev vist første gang på tv den 7. december En gennemgang af filmens lancering sammenfattede jeg den 7. december overfor generaldirektøren. Min konklusion var, at forløbet var uklogt håndteret af DR og at en del af kritikken af lanceringen var relevant. På opfordring sammenfattede jeg synspunktet i et notat af 11. december, hvor jeg samtidig understregede betydningen af, at DR nu svarede hurtigt og grundigt på den kritik, der var rejst af indholdet. Notatet blev omdelt på DRs bestyrelsesmøde den 12. december. Efter at DR i flere omgange havde afvist indholdskritikken af Den Hemmelige Krig, gik jeg midt i januar på eget initiativ i gang med en større gennemgang af alle enkeltheder i kritikken. Jeg sammenfattede mine overordnede konklusioner i en kommentar offentliggjort den 26. januar (se bilag 1). I dette notat har jeg kommenteret de enkelte kritikpunkter mere præcist og nærmere redegjort for, hvordan jeg nåede frem til mine overordnede konklusioner. Notatet er opdateret med nye kritik-punkter og svar. Sammenfatningen bygger på modtagne klager og på den offentlige debat - herunder bygger den videre på den svar-oversigt, der har ligget på dr.dk/hemmelig. Det er karakteristisk, at DRs svar på de enkelte kritik-punkter i mange tilfælde ikke har været kommunikeret særlig godt. Uagtet denne sammenfatning vil behandlingen af egentlige klagesager fortsætte. Med venlig hilsen Jacob Mollerup 4

5 I. Filmens tilblivelse Temaer: Fik de ansvarlige forelagt kritikken og blev de citeret redeligt? Er der lavet interviews, som ikke er blevet brugt? (Kritikken af interviewet med Frank Lissner er omtalt under pkt. VI.) Har DR tilbageholdt oplysninger under forelæggelsen for de kritiserede? Det har været anført, at filmens tilrettelæggere har tilbageholdt dokumentation, og således gjort det svært for de anklagede at svare. Forsvarsminister Søren Gade skriver bl.a. i et brev til DR den 1. december: Jeg har i tre omgange skrevet til Guldbrandsen og til Giversen (13. december 2005, 10. januar 2006 og 10. februar 2006) og bedt dem om at dokumentere anklagerne om overgreb på afghanere. Her har jeg indgående henstillet til, at man lægger dokumentation frem, så jeg kunne få lejlighed til at undersøge påstandene nærmere, hvilket man ikke har villet bidrage til. DRs svar: Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen har lagt den centrale dokumentation frem i interviews med forsvarsministeren, interviews med chefen for de danske specialstyrker i Afghanistan, Frank Lissner, og i interview med Forsvarschefen Jesper Helsø. Desuden har journalisterne i et brev af 12. december 2005 angivet, hvorfra de har hentet central dokumentation. Christoffer Guldbrandsen har i to breve (den 2. og 25. januar 2006) til forsvarsminister Søren Gade tilbudt at mødes om eventuelle spørgsmål ministeren måtte have. Navne på en række centrale kilder i filmen er endvidere blevet oplyst i forbindelse med et interview med Frank Lissner, hvor både Forsvarets pressechef og souschef i Forsvarsministeriet Pernille Vedsgaard Langeberg var til stede. Under interviewet med Frank Lissner blev bl.a. to centrale kilder nævnt og citater fremvist: - Chris Hogan: Chef for det amerikanske nat-afhøringshold - Ed Herman: Forhørsleder i den amerikanske lejr. 5

6 Christoffer Guldbrandsen har understreget overfor DR, at dokumentarprogrammet ikke indeholder oplysninger, som Forsvarsministeriet ikke har haft adgang til før det blev sendt - eller alternativt let kunne skaffe sig adgang til. Ud over de kilder Christoffer Guldbrandsen kunne skaffe sig adgang til, har Forsvaret en række rapporter og kilder, som journalisterne ikke har haft adgang til. DR mener, at både forsvarsministeren og forsvarschefen - ligesom andre, der omtales kritisk i filmen - har fået forelagt de oplysninger om deres ansvarsområder, som filmen bringer, og at de har fået mulighed for at kommentere de oplysninger, der kunne opfattes som en kritik af deres virke. Forsvarsminister Søren Gade fik endvidere - udover det oprindelige interview med ham - tilbud om et opfølgende interview. Dette afviste han. (Kilde: Spørgsmål og svar til Den hemmelige krig fra dr.dk/hemmelig samt brevveksling mellem forsvarsminister Søren Gade og DRs ledelse mellem den 1. december 2006 og 4. januar 2007) En gennemgang af de lange brev- og mailudvekslinger mellem journalisterne og forsvaret viser, at ministeren blev informeret ret tidligt i forløbet. Navnene på de to amerikanske forhørsledere oplyses allerede overfor Forsvaret i forbindelse med interviewet med Frank Lissner den 7. september 2005, hvor to chefer - fra hhv. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen - var til stede. Udsagnene om mishandlinger af de 31 nævnes også overfor Forsvaret allerede under interviewet med Lissner den 7. september Det er dette interview der - som beskrevet i filmen - gør at journalisterne herefter mødes af det, Forsvarets kommunikationschef betegner som en mur en venlig tavshed. Det må have stået klart for ministeren, at der var to slags hovedkilder til udsagnene om mishandlinger. Dels de mange offentligt tilgængelige rapporter og vidnesbyrd om fangemishandlinger i lejren i Kandahar og dels udsagnene fra nogle af de omtalte 31 tilfangetagne. Forsvarsministeriet går på dette tidspunkt i gang med selv at undersøge påstanden om mishandlingen af de 31 tilfangetagne, som de danske soldater overleverede til amerikanerne natten til den 18. marts I interviewet med Frank Lissner den 7. september og senere i interviewet med forsvarsminister Søren Gade den 7. december samme år - nævner Christoffer Guldbrandsen endvidere, at han fra amerikanske efterretningskilder havde erfaret, at personer der var tilbageholdt af danske soldater skulle være endt på Guantanamo. Da dette forlydende ikke bruges i udsendelsen - og da kilder i en sådan sag kan være 6

7 vanskelige at navngive - er der ikke grundlag for at kritisere journalisterne på dette punkt. Forløbet tyder således på, at ministeren har haft de fornødne oplysninger på de relevante tidspunkter. Da ministeren i december 2005 og januar 2006 beder om flere oplysninger tilbydes han et nyt møde - men under den forudsætning at kameraet kan være tændt. Senere formuleres et tilbud om et nyt opfølgende interview. Begge tilbud afslår ministeren. At journalisterne på dette tidspunkt ikke i større detaljer deler deres research med forsvarsministeren er ikke noget brud på god presseskik. Det afgørende må her være, at ministeren har haft en fair mulighed for at svare på den rejste kritik. Det skal tilføjes, at en stor del af kommunikationen med Forsvarsministeriet handlede om journalisternes mange ansøgninger om aktindsigt i de dokumenter, der kunne belyse de rejste spørgsmål. I følge ministeriets opgørelse har de modtaget 14 sådanne begæringer. Det har ført til udlevering af 126 dokumenter - heraf 15 i ekstraheret form. Andre 142 dokumenter har ministeriets afvist at udlevere under henvisning til, at de ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt. En række af disse afslag er af Christoffer Guldbrandsen påklaget til Folketingets Ombudsmand. Han har endnu ikke har truffet afgørelse i sagerne. Samlet mener jeg ikke, at der på dette punkt er grundlag for at kritisere filmen og dens tilrettelæggere. Har DR udeladt interviews fordi de modsagde journalisternes grundlæggende præmis? Gruppeformand Helge Adam Møller (K) har klaget til DR over, at filmen er manipulerende, da den bevidst undlader kilder og udsagn, der modsiger filmens grundlæggende præmis. Han skriver bl.a. den 19. december: Eksempelvis deltog jeg selv i et ca. en time langt interview vedrørende filmen den 3. maj Intet fra interviewet er imidlertid anvendt i filmen; måske fordi jeg anfører synspunkter og giver oplysninger, som er i modstrid med den ensidige og manipulerende vinkel, der er filmens præmis. DRs svar: Det er almindeligt i forbindelse med tv- og filmproduktioner, at ikke alle optagelser er med i den endelige film. Det er altid beklageligt i forhold til de personer, der har brugt 7

8 tid og engagement på at medvirke, og som så ender med at blive klippet ud. Det er også tilfældet i forbindelse med interviewet med Helge Adam Møller - ligesom det gælder en række andre interviews med medlemmer af Folketingets forsvarsudvalg, der heller ikke er kommet med i filmen. (Kilde: DRs svar til Helge Adam Møller af 11. januar 2007) Uanset hvor irriterende det kan være for den interviewede, kan det i en dokumentarfilm som denne ikke betragtes som et indholdsproblem, at der er mange optagelser, der ikke bruges. En dokumentar der vil afprøve de officielle forklaringer må samtidig have mulighed for at prioritere kritiske vinkler, så længe den samlede fremstilling er redelig. Lader filmen ikke statsministeren komme til orde? Udover den nævnte kritik vedr. forsvarsministerens muligheder for at udtale sig i filmen, er en tilsvarende rejst i forhold til statsministeren. Helge Adam Møller (K) skriver således i sin klage af 19. december 2006: Filmen lader ikke de angrebne parter - statsministeren og forsvarsministeren - komme til orde på en rimelig og sammenhængende måde og hindrer hermed rettidig offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden. DRs svar: Statsministeren har trods talrige henvendelser igennem mere end et år afvist at medvirke i filmen. Statsministeren blev i denne forbindelse skriftligt orienteret om, hvilke emner der var ønske om at drøfte under et eventuelt interview. Filmens tilrettelæggere tilbød ligeledes, at interviewet kunne gennemføres når som helst eller hvor som helst statsministeren måtte ønske det. På den beskrevne baggrund kan filmens tilrettelæggere ikke kritiseres på dette punkt. Er der manipuleret med forsvarschef Jesper Helsø under interviewet med denne? 8

9 Kritik: Blandt de sager der er rejst i Nyhedsavisen er spørgsmålet om interviewet med Jesper Helsø. Her spørges Helsø om, hvorvidt nogle af hans soldater har forklaret om overgreb? Forinden har seerne fået oplyst, at en dansk militær tolk hævder, at han så amerikanerne mishandle fanger og at forsvarschefen flere gange er orienteret om tolkens beretninger. Alligevel svarer forsvarschefen at han ikke har hørt om overgreb. Jesper Helsø fremstår derpå fuldstændig utroværdig. Sagen er imidlertid den at forsvarschefen siger han ganske enkelt ikke under interviewet huskede tolkens beretning og at Christoffer Guldbrandsen på intet tidspunkt under det 40 minutter lange interview spurgte direkte til tolken, skriver Nyhedsavisen. Alle spørgsmål, viser en udskrift af interviewet som avisen har fået udleveret, handlede om Geneve-konventionen og de 34 fanger, der var taget af danske soldater. (Kilde: Nyhedsavisen den 23. januar 2007) DRs svar: Temaet omkring tolkens udsagn var på forhånd bragt op overfor Jesper Helsø. Det fremgår af mailen fra Christoffer Guldbrandsen forud for interviewet. Her hedder det bl.a.: Vi anmoder hermed som aftalt om et interview med Forsvarschefen om den danske specialstyrkes indsats i Afghanistan i forbindelse med Operation Enduring Freedom. De temaer vi gerne vil berøre i interviewet er som følger:. Herefter følger en kortfattet række stikord. I ottende linje står der: Tolke-sagen. Rygter om mishandlinger. Reaktioner herpå. I filmen falder ordene således i den gengivne del af interviewet: Guldbrandsen: Er der på noget tidspunkt nogen soldater, der til dig har fortalt om - at de har hørt om eller observeret mishandlinger eller anden form for overgreb? Helsø: Jeg har ikke fra rapporter, og heller ikke fra gossip med de mennesker jeg har talt med, efter at de er kommet hjem, hørt noget om, at der er foretaget overgreb fra amerikanske styrker. Og det gør mig egentlig godt. Det fremgår af forsvarets oplysninger, at forsvarschefen tidligere samme år havde haft et personligt møde med tolken, som han efterfølgende refererede overfor Forsvarets Auditørkorps. Den ovenfor citerede del af interviewet indledes med en speak: Da jeg efterfølgende spørger Jesper Helsø, svigter hukommelsen. 9

10 Helsø afsluttede i øvrigt interviewet netop efter sit ovenfor citerede svar. Da Jesper Helsø selv udtaler sig kategorisk - og da problematikken omkring tolken er fremhævet meget klart i briefingen forud for interviewet - er det forsvarligt at gengive det, som det sker i filmen. DR har ikke modtaget nogen klage fra Jesper Helsø. Har DR samarbejdet med Enhedslisten om at lave filmen? En artikel i Nyhedsavisen den 30. januar hævder, at filmen skulle udspringe af og basere sig på et samarbejde mellem Enhedslisten og Christoffer Guldbrandsen. Danmarks Radio har samarbejdet med den yderste venstrefløj i forbindelse med dokumentarfilmen 'Den hemmelige krig'. Nyhedsavisen kan i dag løfte sløret for et samarbejde mellem Enhedslisten og instruktør Christoffer Guldbrandsen under forarbejdet til filmen, hvori det hævdes, at danske elitesoldater i Afghanistan har udleveret fanger til tortur, skrev avisen og fortsatte: En gennemgang af sagen viser, at Enhedslisten har bistået Danmarks Radio med at forsøge at tvinge oplysninger ud af Forsvaret og Forsvarsministeriet. Blev Guldbrandsen nægtet adgang til hemmelige oplysninger, brugte Frank Aaen i flere tilfælde sin ret som medlem af Folketinget til at stille de samme spørgsmål. Og da filmen oprindeligt skulle have premiere i november, var Enhedslisten klar med to forslag i Folketinget - blandt andet at trække danske soldater ud af Afghanistan. Men da filmens premiere blev udskudt, tog Enhedslisten pludseligt sine forslag af bordet, stod der i Nyhedsavisen artikel. DRs svar: Det er selvsagt ikke korrekt, at filmen skulle udspringe af et sådant samarbejde. Ideen til filmen udsprang af et forslag fra Michael Ulveman, der på daværende tidspunkt var chefredaktør for Dagbladenes Bureau. Michael Ulveman skulle således selv deltage i tilblivelsen af projektet, men ophørte sin tilknytning da han tiltrådte som personlig rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Under researchen til programmet talte journalisterne med en række soldater, jurister, politikere og organisationer - alt sammen kilder, som kunne bidrage til at tegne et billede af, hvad der er foregået i forbindelse med de politiske beslutninger og udmeldinger i forbindelse med den danske indsats i Afghanistan. Vi kan oplyse Nyhedsavisen om, at research er helt almindelig praksis i journalistisk arbejde. 10

11 Af politikere har vi har blandt andre talt med Peter Skaarup, Gitte Seeberg, Niels Helveg Petersen, Frank Aaen, Villy Søvndal, Per Kaalund, Naser Khader, Ulrik Kragh, Søren Gade, Jens Christian Lund, Helge Adam Møller, Mogens Lykketoft etc. Kommentar: Som det er fremgået af den seneste uges debat - og DRs svar - er der ikke noget usædvanligt i at journalister og politikere kommunikerer omkring spørgsmål i Folketinget mv. Det sker hver dag. For at dokumentere, at der her var tale om et usædvanligt samarbejde, har Nyhedsavisen henvist til Enhedslistens timing omkring to beslutningsforslag, som partiet skulle have anmodet om at få flyttet fordi filmens premiere blev udskudt. Påstanden hviler på en misforståelse. Beslutningsforslagene var oprindelig programsat til den 5. december - hvilket viste sig at være dagen efter filmens biograf-premiere. Behandlingen blev imidlertid udsat til foråret af den simple grund, at Folketingets dagsorden den pågældende dag var voldsomt presset. Nyhedsavisen har endvidere hævdet, at Enhedslisten fredag den 1. december stillede et spørgsmål om overholdelse af Geneve-konventionen i Afghanistan, som måtte bygge på oplysninger fra Christoffer Guldbrandsen. Den pågældende problematik var imidlertid omtalt i en artikel på forsiden af Politiken samme dag. Den fremførte kritik bygger således på dette punkt på et tyndt og i hovedsagen urigtigt grundlag. II. Lancering og foromtale Temaer: Lancering af filmens hovedpointer gennem andre medier, kritik af debat på ulige vilkår, striden om ministerens adgang til at se filmen osv. Blev der lavet en urimelig udvælgelse af, hvem der fik vist filmen før premieren i tv? 11

12 Forsvarsminister Søren Gade har siden den 1. december i klager og offentlige udtalelser kritiseret forløbet omkring lanceringen af filmen. Denne kritik er senere blevet fulgt op af andre politikere og debattører. Den 1. december skrev Søren Gade bl.a. til DRs ledelse: Jeg må på baggrund af mediebilledet konstatere, at adskillige medier og angiveligt den yderste venstrefløj har fået adgang til at se filmen, dele af filmen eller har fået adgang til det bagvedliggende materiale. Således kunne man endda i TV2-nyhederne i går se klip fra filmen. Senere samme dag skriver ministeren bl.a.: Danmarks Radio påpeger, at man har en fast praksis om ikke at vise programmer i sin helhed til medvirkende eller personer, der har en interesse i programmets indhold. Man vælger imidlertid at fremlægge dele af filmen og baggrundsmaterialet til udvalgte medier, uden at give den ansvarlige minister den samme mulighed, så man i det mindste kan forholde sig til de historier, som bringes i medierne. Det giver både historier i medierne torsdag og fredag, men vi har også fået utallige henvendelser fra medier, som har fået materiale, som de først bringer i weekenden. Man vælger altså specifikt at udsluse informationer til medierne, uden at man vil dele dette med undertegnede og dennes ministerium. DRs svar: Det er sædvane, at ingen får mulighed til at se kritiske dokumentarprogrammer forud for visningen. Det har også været tilfældet i forbindelse med Den Hemmelige Krig. Det er sædvane, at klip fra dokumentarprogrammer og baggrundsviden til dokumentarprogrammer bruges i pressedækningen forud for at programmet vises. I dette tilfælde har journalister på Jyllandsposten, Politiken og TV2 selv bedt tilrettelæggerne om at give dem baggrundsmateriale og klip. Det har de fået. Det er sædvane at store dokumentarfilm, som er produceret i samarbejde med DFI får premiere i biografen - ligesom det også var tilfældet med Lykketoft Finale. DR har Christoffer Guldbrandsens ord for, at ingen politikere har set filmen eller dele af filmen. Faktuelle oplysninger fra filmen er blevet forelagt i forbindelse med interview på linje med hvad der skete i interviewene med Frank Lissner og Søren Gade. Der har ikke været nogen aftale mellem Christoffer Guldbrandsen og DR om, at foromtale skulle godkendes af DR, og DR har hverken lod eller del i den foromtale, der var i Jyllandsposten, Politiken og TV2. 12

13 (Kilde: Spørgsmål og svar til Den hemmelige krig fra dr.dk/hemmelig samt brevveksling mellem forsvarsminister Søren Gade og DRs ledelse mellem den 1. december 2006 og 4. januar 2007) Den gradvise offentliggørelse (startende den 30.november om aftenen) betød, at DR udsatte sig selv for kritik for en debat på skæve vilkår. Der gik således fire dage fra udlevering af de første klip til TV 2 Nyhederne til biograf-visningen af hele dokumentaren for en bred kreds af særligt indbudte fra alle lejre. Tilsvarende gik der syv dage fra klippene blev udleveret til den første samlede visning på DR 2. Det var i begge tilfælde for lang tid i betragtning af den ophedede debat. I DRs forsvar for forløbet henvises til flere sædvaner. Men her må konklusionen være, at de i så fald ikke er egnede til sager, hvor en film i den grad kommer i centrum af en intens politisk debat. Skal man fastholde princippet om ikke at vise de involverede en kritisk dokumentar før den offentliggøres, så er det ikke rimeligt med så lang en gradvis lancering. Forløbet var ikke kun problem for nogle politikere - også en del seere udtrykte ønske om at se filmen selv - i stedet for gennem i en hel uge at være henvist til at følge andres diskussion om den. Hvorfor havde forsvarsminister Søren Gade ikke mulighed for gennemsyn af filmen før den blev vist i tv? Udover den generelle kritik af lanceringsforløbet var forsvarsminister Søren Gade særlig vred over at han ikke selv fik stillet filmen til rådighed på et tidligt tidspunkt. Søren Gade skriver bl.a. til DRs ledelse den 1. december: Jeg finder det uheldigt, at informationerne fordeles selektivt på denne måde, og jeg skal derfor anmode om, at jeg i dag får stillet filmen til rådighed, så vi i ministeriet kan se, hvad det er, jeg som minister skal forholde mig til, så almenhedens interesse for at få afdækket sagen kan imødekommes. Mandag den 4. december skriver Gade bl.a.: Flere journalister fra DR-nyhederne har over for mig de seneste dage uafhængigt af hinanden givet udtryk for, at de aldrig i deres arbejde kunne forestille sig at forholde oplysninger fra en person, som man skal interviewe, med henblik på at skabe en nyhed. Det er klart den opfattelse, jeg har her. At nyheden skabes, uden på nogen 13

14 måde at give mig og mit ministerium mulighed for at forholde os til oplysningerne. Det er højst kritisabelt. I forbindelse med indbydelse til biografforevisningen skriver Gade: At foreslå at involvere mig i Danmarks Radios mediecirkus omkring en privat forevisning i TV-Byen, hvor jeg allernådigst må medtage én rådgiver kort tid før en biografforestilling med de samlede danske medier tilstede er helt uantageligt. Det har jeg som minister ingen som helst intention om at involvere mig i. Særligt ikke efter den behandling, som Danmarks Radios ledelse har givet os i denne sag. DRs svar: Det er som sagt almindelig praksis, at involverede parter/medvirkende i kritiske dokumentarprogrammer ikke på forhånd har mulighed for at se programmer inden de sendes i tv. Fordi der i dette tilfælde var tale om en visning i biografen (en almindelig praksis ved store dokumentarprogrammer med DFI-støtte) fik forsvarsminister Søren Gade tilbudt at se filmen umiddelbart inden biografvisningen. Det tilbud ønskede forsvarsministeren ikke at benytte sig af. Efter biografpremieren fik forsvarsminister Søren Gade ved flere lejligheder tilbudt at se filmen i DR eller i ministeriet - eller (i forbindelse med tilbud om at deltage i Debatten på DR2) at få en DVD sendt ud, fire timer inden eventuel medvirken i programmet. Christoffer Guldbrandsen understreger samtidig overfor DR, at dokumentarprogrammet ikke indeholder oplysninger, som Forsvarsministeriet ikke allerede har eller kunne få adgang til. DR afviste i starten at udlevere forsvarsministeren en kopi med henvisning til de sædvanlige argumenter mod at forhåndsudlevere udsendelser til de involverede. Det er da også af mange grunde uhensigtsmæssigt, hvis der cirkulerer kopier af en sådan udsendelse før den offentliggøres. I stedet tilbød man ministeren forskellige muligheder for forevisning - første gang i DR Byen mandag den 4. december kl. 16. Først tirsdag den 5. december får Søren Gade - i følge mediedirektør Lars Grarups redegørelse - et helt åbent tilbud om at få forevist filmen i Forsvarsministeriet eller i DR Byen på det tidspunkt, der måtte passe ham. Dette tilbud blev givet af programmet Debatten, i forbindelse med en invitation til at deltage i en diskussion om dokumentaren. En offentlig debat med Søren Gade som den angrebne part havde på det tidspunkt kørt i fem dage - igangsat af udleveringen af klippene den 30. november. 14

15 Onsdag den 6. december modtog Søren Gade et tilbud om at få udleveret en kopi af udsendelsen, før han i givet fald skulle deltage i Debatten på DR2 dagen efter. I følge DRs oplysninger var tilbuddet til ministeren, at han kunne få kopien fire timer før optagelsen. Søren Gade udtaler i Jyllands-Posten (den 8. december) at tilbuddet kun indebar, at han kunne få udsendelsen udleveret 2 timer før debatten. Uagtet at forsvarsminister Søren Gade længe må have haft en særdeles grundig viden om indholdet i Den hemmelige krig - og uagtet af han fik flere visningstilbud - var det uklogt, at DR ikke tidligere i forløbet gav Søren Gade et helt åbent tilbud om at få forevist dokumentaren i ministeriet eller i DR Byen. Den 1. december kunne et sådant åbent tilbud været givet - med løfte om forevisning så snart dokumentaren var færdigredigeret i en version der kunne vises (hvad den var den 4. december). Et sådant tilsagn kunne være givet uden at kompromittere DRs redaktionelle principper. Hvorfor er der givet modstridende oplysninger om hvornår filmen var færdig? Hvordan kunne DR2-redaktøren indstille filmen til Cavling? Søren Gade har kritiseret DRs oplysninger om filmens færdiggørelse - herunder at DR i diskussionen oplyste, at... faktum er, at Danmarks Radio ikke har været i besiddelse af den færdige film før mandag aften, kl På den baggrund undrer Søren Gade sig over, at han havde fået tilbudt en forevisning samme dag kl Endvidere undrer ministeren sig over, hvordan DR2-chef Gitte Rabøl kunne indstille en ufærdig film til Cavling-prisen. DRs svar: Den version, DR kunne have vist mandag den 4. december 2006 kl. 16 var en ufærdig version. End ikke den version, der blev vist i Grand samme aften var helt færdigbearbejdet til tv-visning om end færdigredigeret. At DR2-chef Gitte Rabøl kunne indstille filmen til Cavling-prisen før den var færdig, skyldtes en særlig aftale med Cavling-komiteen. Filmen har været forelagt DR2-chefen i foreløbige versioner først søndag aften den 3. december så hun den færdigklippede film dog uden endelig speak 15

16 Forvirringen omkring tidsoplysningerne må være afklaret med DRs svar. Men oplysningerne bekræfter, at forløbet har været ganske hektisk og at markedsføring blev sat i gang meget tidligt i forhold til filmens færdiggørelse. Er Søren Gade blevet behandlet dårligere end Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen blev? Søren Gade har anfægtet DRs udsagn om, at ingen som udgangspunkt får mulighed for at se programmer forud for visning. Gade pointerer således, at han ved det ikke var tilfældet for statsminister Anders Fogh Rasmussen (i forbindelse med Fogh bag facaden ) og for Mogens Lykketoft (i forbindelse med Lykketoft Finale ). Han henviser til, at de to nævnte film også var lavet af Christoffer Guldbrandsen. DRs svar: De to pågældende film var af en anden karaktér. Her var det fra start aftalt med de centrale medvirkende, at de skulle se filmen inden offentliggørelse. Det gælder uden undtagelse, at de medvirkende i kritiske dokumentarudsendelser ikke får adgang hertil. Jeg er enig i, at der er tale om tre meget forskellige situationer - og meget forskellige genrer. F.eks. var Fogh bag facaden en observerende dokumentarfilm som normalt ikke kan blive til uden hovedpersonens accept og omfattende deltagelse og som i dette tilfælde omfattede filmoptagelser fra fortrolige, interne møder mv. og en særlig aftale om forudgående visning. III. Filmens billedbrug mv. Temaer: Er filmens brug af billeder manipulerende, hvordan indgår historien om den døde fange osv. 16

17 Hvorfor vises billeder, som viser alt muligt andet end Kandahar Air Field? Blandt andre forsvarsminister Søren Gade har kritiseret, at der undervejs i filmen vises billeder, som viser alt muligt andet end Kandahar Air Field? (Kilde: F.eks. i indlæg i De Bergske Blade den 8. december 2006). Svar: Christoffer Guldbrandsen oplyser, at levende billeder af Kandahar-lejren fra 2002 ikke er tilgængelige. Det er almindelig praksis, at man i dokumentarfilm anvender illustrerende billeder. Billederne af danske styrker er stillet til rådighed af Forsvaret med henblik på anvendelse i filmen. Billederne indgår ikke i nogen form for argumentation ej heller som dokumentation. Brugen af billeder følger ganske rigtigt almindelig praksis, men netop i en film som denne ville det være en fordel med mere præcise angivelser af, hvor de forskellige billedsekvenser stammer fra. Filmen rummer mange dramaturgiske greb - og som seer må man ind imellem spørge sig selv, hvad der er autentiske billeder fra de omtalte begivenheder, og hvad der er arkivbilleder mv. Det ville være forvirrende og fremmed for genren at angive det fyldestgørende gennem hele filmen, men der kunne være givet flere oplysninger, ligesom den veludbyggede hjemmeside med fordel kunne rumme en liste over, hvor billederne i hovedsagen stammede fra. Hvorfor vises der en række billeder fra 2006 i filmen Den Hemmelige Krig? Nyhedsavisen har i flere artikler hæftet sig ved, at TV-Avisen og dokumentaren Den Hemmelige Krig bringer en række billeder af soldater med flag på skuldrene, hvilket giver seerne det indtryk, at påstandene om at soldaterne (de kunne jo genkendes på flagene) faktisk afleverede flere fanger end officielt oplyst, er sande. Det nævnes ikke at soldaterne på billederne, der er optaget af Forsvaret selv, er almindelige soldater ikke elitetropper - der gjorde tjeneste et andet sted i Afghanistan, ikke i 2002, men i 2006, fremhæver Nyhedsavisen. Svar: 17

18 Der findes selvsagt ingen tilgængelige optagelser af specialstyrkernes hemmelige operationer i Afghanistan I filmen Den hemmelige krig anvendes en række illustrerende billeder optaget i Afghanistan Disse billeder er som nævnt stillet til rådighed af Forsvaret selv. Alle disse optagelser er anonymiseret. Forsvaret var bekendt med, at de skulle anvendes i filmen. Da filmen blev lavet, var det svært at forudse den efterfølgende erklæringsstrid om flagene og der er ikke belæg for at tale om en manipulatorisk hensigt. Men i betragtning af den omfattende debat, ville det klart have været en fordel, hvis der fra starten var givet flere oplysninger om billederne (jf. kommentaren til det foregående punkt.). Hvorfor bruges sagen om den døde fange som finder sted efter at de danske specialstyrker var taget hjem? Blandt andre forsvarsminister Søren Gade har kritiseret, at der i filmen indgår en følelsesladet episode om mishandling, som ligger langt efter at de danske specialstyrker var taget hjem (se f.eks. De Bergske Blade, den 8. december 2006). DRs svar: Som det fremgår tydeligt af filmen, indgår historien om mishandlingen af fangen - taxachaufføren Dilawar - fordi den viser en kulmination på en udvikling af de metoder, der bruges mod fangerne i de amerikanske fangelejre i Afghanistan (se f.eks. The Church Report", Office of the Secretary of Defence, 2005). Det siges udtrykkeligt i filmen, at det sker efter at danskerne er taget hjem: Den i filmen omtalte Dilawar dør således i december Det sker i Bagram-lejren nord for Kabul, der ligeledes blev anvendt af de danske specialstyrker i Der var dansk militærpersonel på basen fra september 2002 og tre måneder frem. Oplægget til interviewet med den amerikanske fangevogter, der fortæller om Dilawars død, lyder således: 18

19 Metoderne i de amerikanske fangelejre bliver stadig mere brutale efter at danskerne er rejst hjem. Ved udgangen af 2002 er flere fanger døde i amerikansk varetægt. En af dem er den 22-årige taxachauffør Dilawar. På vej med tre passagerer bliver han stoppet ved en militær kontrolpost. I bagagerummet finder soldaterne en reservedel til en generator. Det vækker mistanke, og Dilawar og hans tre medpassagerer bliver tilbageholdt og overført til en amerikansk fangelejr. Willie Brand er en af de fangevogtere, der håndterer Dilawar. Historien om Dilawar er relevant for sammenhængen og finder sted samme år som de danske specialstyrker er i landet - og i en lejr de danske styrker også har haft forbindelse til. Den er derfor relevant for filmens problemstilling og historien er samtidig præsenteret redeligt. Er interviewet med operatøren manipuleret? Nyhedsavisen har kritiseret et interview med en dansk jægersoldat, der var med til at tage fanger i Avisen mener, at det fremstår som om soldaten bekræfter, at der er taget langt flere fanger end oplyst. Den introducerende speak lyder: Aktionen natten til den 18. marts (2002) var langt fra den eneste, danske soldater gennemførte. Men soldaten der i følge avisen var fundet af Forsvaret og optrådte efter godkendelse af Forsvaret har kun kendskab til de to kendte episoder med 34 fanger, fremhæver avisen. Han udtaler sig alene generelt. (Kilde: Nyhedsavisen 23. januar 2007) DRs svar: Operatøren "Peter" - der ønskede at være anonym - taler om antallet af fanger der kunne tages på en aktion: "... alt lige fra 1 til 100 personer". Han taler ikke om antallet af tilfangetagelser. Hans udtalelser tages ikke i filmen til indtægt for, at der var flere end de to oplyste tilfangetagelser. Det knap et minut lange uddrag af interviewet med Peter forløber således: Peter: Jeg er operatør, så det vil sige, at jeg var den, der udførte den praktiske del af opgaven, hvis man kan sige det på den måde. Guldbrandsen: Og hvad kunne det være f.eks.? 19

20 Peter: Tilfangetagelse af højtstående al-qaeda eller Taleban-personer. Guldbrandsen: Hvor mange fanger tog man typisk på sådan en operation? Peter: Det kan jo være alt fra en person og op til hundrede personer for den sags skyld. Guldbrandsen: Har du selv afleveret fanger til amerikanerne? Peter: Ja. Nu vil jeg sige... nu kommer vi ind på noget, som er temmelig meget over mit niveau, så jeg vil helst ikke gå i detaljer. Jeg ved bare, at opgaven var at overlevere dem til amerikanerne. Så vidt den gengivne del af interviewet. Da operatørens udtalelser gengives i sammenhæng og da der ikke efterfølgende drages nogen konklusioner på basis af dem, er der ikke grundlag for at tale om manipulation. At Forsvaret havde accepteret at han udtalte sig er i sammenhængen irrelevant. IV. De interviewede forhørslederes troværdighed Tema: Står de amerikanske forhørsledere Chris Hogan og Ed Herman ved deres udtalelser? Er de troværdige? Har de ændret forklaring? Er specielt Chris Hogans udsagn om flag-mærkerne troværdigt? Er Ed Herman fejlciteret i spørgsmålet om de danske styrkers rolle? Nyhedsavisen har i flere omgange anført, at tidl. forhørsleder Ed Hermans udtalelser i den Hemmelige Krig er blevet misbrugt og fordrejet. Interviewet med Herman er i følge avisen klippet på en måde, så det ser ud som om han bekræfter, at han flere eller mange gange så danskerne aflevere fanger. Men Herman siger i følge Nyhedsavisen, at han med sikkerhed kun har hørt om, at danske soldater har afleveret fanger ved én lejlighed. Herman afviser, at han skulle have sagt, at de danske soldater rutinemæssigt afleverede fanger. 20

21 DRs svar: Ed Herman fastholder, at han er citeret korrekt i filmen, og at han ikke har indvendinger overfor den omtalte speak. Det er ikke underligt, at Ed Herman overfor Nyhedsavisen afviser at have brugt udtrykket rutinemæssigt. Det udtryk er i filmen alene i Christoffer Guldbrandsens speak (se mere herom i afsnit V) - det er ikke et citat fra Herman. At Herman således benægter selv at have sagt det, svækker i sagens natur ikke forhørslederens troværdighed. Det Herman først og fremmest udtaler sig om i filmen, er de danske styrkers meget aktive rolle. Den fortæller han klart og engageret og anerkendende om. Han er efter Nyhedsavisens artikel meget omhyggeligt blevet forelagt alle de udtalelser, han kommer med i filmen - en for en. Han har uden tøven bekræftet dem alle. Han har heller ingen indvendinger mod speaken om, at der rutinemæssigt blev afleveret fanger, da han ikke er den eneste kilde til udsagnet. Samtale herom mellem Christoffer Guldbrandsen og Ed Herman ligger på filmens website: Det fremgår klart af samtalen, at der ikke i filmen har været noget forsøg på at manipulere med Ed Hermans udtalelser. Tilbage står, at Herman i sit interview med Nyhedsavisen - i følge en båndoptagelse avisen har rundsendt - modsiger sig selv på især et punkt. I filmen fortæller han i umisforståelige vendinger om de danske styrkers meget aktive rolle: It was clear to us as interrogators that the Danish special forces were involved in actual raids in the countryside. This is very unusual. As far as I know, with the possible exception of the British forces, there were no other coalition partners there, who actually went out into the hard special forces work of going out into the countryside and bringing back suspected Taliban ringleaders and their associates. I det senere interview med Nyhedsavisen fremhæver han ikke længere de danske styrker for denne særlige rolle. Samtidig siger han tilsyneladende, at han kun husker et konkret tilfælde, hvor de danske styrker afleverede tilfangetagne. I filmen citeres han ikke for noget antal overleveringer - kun for ovennævnte om danskernes aktive rolle. Det er mit indtryk, at Ed Herman - efter at have hørt om den opsigt sagen har vakt i Danmark - har bestræbt sig på at udtale sig mere forsigtigt, men at han stadig står 21

22 fuldt ved det interview, han giver i filmen og som han i sidste uge bekræftede ord for ord. Jeg har forelagt denne konklusion for Ed Herman og bedt om hans reaktion. Er Chris Hogan fejlciteret i spørgsmålet om fangeoverleveringer? Nyhedsavisen har ligeledes påstået, at ledende forhørsleder Chris Hogans udtalelser i filmen var manipulerede og ukorrekt gengivet. Bl.a. har avisen henvist til, at Hogan kun kan huske tre gange, hvor de danske styrker har overleveret fanger til amerikanerne og at han med ordet might tog et generelt forbehold for sit udsagn. DRs svar: Chris Hogan fastholder overfor DR, at citaterne er korrekte og retvisende. Han gentog således i sidste uge overfor DR sin centrale udtalelse: In the time I was in Afghanistan, I remember the Danish troops bringing in or escorting in prisoners maybe five or six times. Chris Hogan blev yderligere opfølgende adspurgt om sin brug af might : - The word might does that relate to whether you have seen the Danish soldiers bringing in prisoners at all or the number of times you have seen it? Hogan svarede: The number of times. Hogan udtaler sig i filmen meget klart og omhyggeligt. Med hans seneste bekræftelse fremstår han fortsat som en relevant og troværdig kilde. Det svækkes ikke af, at han ikke konkret beskriver mere end tre tilfælde af fangeoverleveringer. Er ordet might i forhørsleder Chris Hogans citat blevet gengivet i underteksterne? Nyhedsavisen har ligeledes kritiseret denne tekstning: Det særegne danske blev set på soldater, der afleverede fanger - fem-seks gange. Lytter man efter, er hans ord på engelsk imidlertid anderledes. Her siger Hogan: The unique Danish flag might have been seen in the prison camp - bringing in prisoners - five, six times. 22

23 DRs svar: Det er korrekt at ordet might ikke er med i en af underteksterne - ordet fremgår imidlertid tydeligt af filmens lydspor. DR har erkendt, at det var uheldigt, at ordet ikke var med i oversættelsen, men understreget at det ikke ændrede ved indholdet. Underteksten vil blive rettet inden en eventuel genudsendelse. Det rokker imidlertid ikke ved indholdet i sætningen, som Chris Hogan efterfølgende har fastholdt og gentaget: Ordet might relaterede til det præcise antal gange Chris Hogan havde set danskerne komme ind med fanger og ikke hvorvidt han havde set det overhovedet. Kommentar: Det pågældende udsagn fra den ledende forhørsleder var så væsentligt, at det med fordel kunne være fremhævet på en grafik med en fuldstændig oversættelse. Den almindelige tekstning må i sagens natur bruge en række forenklinger og forkortelser af hensyn til pladsen og læsehastigheden. Det er imidlertid malplaceret at tale om noget forsøg på manipulation alene fordi, at ordet might er meget nemt at høre på lydsporet. Hvorfor er endnu et af Hogans forbehold udeladt? Af et klip, der kan findes på hjemmesiden til filmen Den Hemmelige Krig fremgår det, at Chris Hogan tager endnu et markant forbehold der helt er klippet ud af filmen og TV-Avisens indslag, hævder Nyhedsavisen. Hogan siger: The unique Danish flag - to be best of my recollection - might have, might have been seen in the prison camp - bringing in prisoners - five, six times. Nyhedsavisen hævder, at den rigtige oversættelse således er: Så vidt jeg husker, blev det særegne danske flag måske set (på soldater, der afleverede fanger), måske fem-seks gange. DRs svar: Filmens tilrettelægger Christoffer Guldbrandsen siger at han efter at interviewet var gennemført fik Hogans accept af citatet. Denne accept har Hogan igen bekræftet overfor DR efter Nyhedsavisens historie. 23

24 Det er i alle tilfælde ikke odiøst at spørge om, hvorvidt denne meget bløde formulering - to the best of my recollection - må udelades. Er det nyt, at Chris Hogan afviser tortur i Kandahar? Nye oplysninger trækker nu tæppet væk under endnu en af de centrale påstande i DR-dokumentaren Den hemmelige krig, skrev Nyhedsavisen den 29. januar. Avisen citerer Hogan for at sige, at der aldrig - og jeg mener aldrig - foregik tortur eller overgreb. DRs svar: I dokumentarfilmen "Den Hemmelige Krig udtaler tidligere forhørsleder Chris Hogan, at han ikke har erfaringer med tortur. Han siger følgende: "I have been told that torture does not yield good information. Now - I have no experience with torture. But I can tell you that the more aggressive we were, the better information we got and the faster we got it. So my experience is contrary to the prevailing wisdom on the matter. Chris Hogan siger ligeledes i filmen: "Interrogators are trained in the US army from the first day that they have to abide by the Geneva conventions. They beat into you metaphorically, this concept, that you can get in very, very serious trouble if you abuse a prisoner. And the rules were clear. I think that those rules, the goalposts, were moved and interrogators no longer had this absolute. And when that goalpost shifted the behaviour shifted and what was tolerated shifted. Der er intet nyt i Nyhedsavisens citater fra Chris Hogan. Som det fremgår, var Hogans afvisning vedr. tortur netop en klar del af det interview, der er med i filmen. Der er således ikke hold i Nyhedsavisens kritik. Hvorfor spørges Hogan og Herman ikke om afhøringerne af de 31 fanger? 24

25 Forsvarsminister Søren Gade har kritiseret, at det ikke i filmen er oplyst, hvorvidt de to nævnte amerikanske forhørsledere havde nogen tilknytning til den i filmen beskrevne episode, hvor 31 afghanere overleveres. (Kilde: Forsvarsminister Søren Gades indlæg i De Bergske Blade den 8. december 2006). DRs svar: Det fremgår tydeligt i filmen, at Chris Hogan og Ed Herman var forhørsledere i Kandahar lejren i den periode danskerne var i Afghanistan. Christoffer Guldbrandsen oplyser, at Ed Herman ikke havde nogen erindring om situationen, hvor danskerne havde pågrebet og udleveret 31 fanger. Chris Hogan var på orlov for at fejre Saint Patrick s Day og var ikke i lejren de pågældende dage. Chris Hogan kom først tilbage, da fangerne var ved at blive løsladt og har ikke noget kendskab til, hvordan de måtte være blevet behandlet i lejren. Det er forståeligt, at sådanne detaljer er udeladt. Kan det overhovedet passe, at Hogan og Herman har set fangeoverleveringer? DRs påstand om, at de to forhørslederne med egne øjne så danskerne aflevere fanger, er næppe sand, hævder Nyhedsavisen. Edward Herman siger til avisen, at der aldrig var direkte kontakt mellem forhørsledere og specialstyrker. Fangerne blev afleveret til militærpolitiet og derpå sendt til afhøring. Hans viden om danske soldater var, siger han selv, baseret på fornemmelser og rygter. (Kilde: Nyhedsavisens kritik-oversigt på avisen.dk) DRs svar: Chris Hogan var chef for de forhørsledere, der gjorde tjeneste om natten. Ifølge Chris Hogan blev han orienteret, når fanger var på vej til lejren, så han kunne forberede og iværksætte forhørsforløbene, mens fangerne endnu var præget af "Shock of capture". Ifølge Hogan var det i den forbindelse, at han overværede overdragelsen af fanger og den efterfølgende fangeregistrering. Chris Hogan er meget klar på, at han var vidne til dette (se eventuel for en uddybende forklaring fra Chris Hogan). 25

26 Hogans bekræftede udsagn handler alene om at danskerne var set i...the prison camp bringing in prisoners.... De varierende udlægninger af hvordan fangerne blev afleveret, giver ikke grundlag for at miskreditere Hogans udtalelser. Svækker det Chris Hogans troværdighed, at han angiver at have set Dannebrog på de danske soldaters skuldre? Fra filmens første visning i DR2 udtrykte flere militærsagkyndige tvivl om Chris Hogans udsagn om, at han havde set Dannebrog på skuldrene på de danske soldater, der overleverede tilfangetagne eller tilbageholdte afghanere til de amerikanske styrker på Kandahar Air Field. Bl.a. Helge Adam Møller fremhævede, at specialtropper ikke bar flag under operationer og at man derfor ikke kunne fæstne lid til Hogan. Svar: Det står efterhånden klart, at der har været danske soldater i felten såvel med som uden Dannebrog på skulderen. Dermed kan spørgsmålet om de observerede flag ikke gøres til et bevis imod Chris Hogans troværdighed. Den offentlige debat om de observerede flag har efterhånden fjernet sig meget langt fra filmens oprindelige sammenhæng (sagen er også omtalt i afsnit VII. om TV- Avisens dækning). V. Påstandene om udlevering og mishandling Temaer: Er der dokumentation for filmens udsagn om mishandlinger etc.? Er det påvist, at der foregik flere fangeoverleveringer end oplyst af regeringen? Er det rimeligt, at der i speaken tales om, at der rutinemæssigt blev overleveret fanger? 26

27 Er der dækning for at sige, at der rutinemæssigt blev udleveret fanger? I filmens speak siges det: Danskerne tog altså, i følge vores amerikanske kilder, rutinemæssigt fanger og udleverede dem til amerikanerne.... Denne konklusion er blevet kritiseret af blandt andre forsvarsminister Søren Gade: Vi har gennemgået alle rapporter fra soldaterne igen. Samtlige rapporter er der fra januar 2002 til vi tager hjem i juni 2002, og der er ikke andre oplysninger om fanger, siger ministeren til Politiken den 28. januar. Svar: Filmen konkluderer ikke endeligt: Speaken lyder udtrykkeligt i følge vores amerikanske kilder. De består dels af de navngivne kilder, der medvirker i filmen og på websitet, samt andre kilder blandt de amerikanske forhørsledere. Filmen fremlægger på dette område en stribe stærke indicier - og supplerer med mange relevante dokumenter og klip på hjemmesiden. Set i forhold til de håndfaste beviser er det imidlertid en stramning at tale om, at der rutinemæssigt blev udleveret fanger til amerikanerne. Jævnligt havde måske set i bakspejlet været mere passende. Men væsentligt er det, at filmen sandsynliggør, at det er sket oftere end oplyst af myndighederne og at der dermed er god grund til at få forløbet belyst bedre og få fundet bortkomme dokumenter mv. Hvad er dokumentationen for at der fandt fangemishandlinger sted Nyhedsavisen har citeret filmens to amerikanske forhørsledere for, at de ikke kan bekræfte historierne om mishandlinger i lejren i Kandahar. Det får avisen til at konkludere tæppet trækkes væk under endnu en af de centrale påstande i filmen (se også pkt. IV). Kilde: Nyhedsavisen, den 29. januar 2007) Svar: 27

28 Chris Hogan og Ed Herman udtaler sig som tidligere fremhævet ikke om de 31 i filmen. De to mener heller ikke, at der er tale om fangemishandlinger i lejren i den periode, de danske specialstyrker er udstationeret der. Kilden til mishandlingerne er således de pågældende afghanere selv suppleret med øjenvidnet - AP-journalisten Charles Hanley - samt udsagn fra anonyme danske soldater. Disse udsagn stemmer helt overens med en række andre rapporter om mishandlinger. Der fremlægges i filmen en række tegn på at der fandt fangemishandlinger sted i Kandahar ligesom det påvises, at mange fanger blev sendt videre til Guantanamo. De danske troppers overlevering af 31 afghanere til amerikanerne den 18. marts 2002 beskrives nøje ved hjælp af dokumenter, fotos og interviews med en række øjenvidner og direkte implicerede - herunder en amerikansk journalist fra AP. Den fremlagte dokumentation tyder på, at de 31 blev mishandlet. At det næppe var noget enkeltstående tilfælde bekræftes af beretninger fra førende menneskeretsorganisationer. Samtidig er det efter filmens premiere kommet frem, at ti amerikanske forhørsledere i edsvorne erklæringer har erkendt at de kendte til fangemishandlinger i Afghanistan i den samme periode. Hvorfor oplyser filmen ikke at Pentagon afviser mishandling af de 31? Helge Adam Møller kritiserer, at filmen undlader at oplyse, at både Pentagon og det danske forsvar har bekræftet, at de personer, som de danske styrker tilbageholdt i marts 2002, blev frigivet inden for timer, og at Pentagon ikke har modtaget nogen informationer om tortur eller mishandling af de tilbageholdte. DRs svar: Helge Adam Møllers oplysninger er ikke dækkende, og det er blandt andet derfor, at de ikke er medtaget i filmen. Pentagon har efter henvendelse fra forsvarsminister Søren Gade meddelt den danske regering, at de amerikanske styrker i Kandahar ikke har registreret hvilke nationers styrker, der udleverede fanger til den amerikanske lejr. Pentagon kan derfor ikke med sikkerhed fastslå, hvem de danske styrker har udleveret, hvor mange og hvad der efterfølgende er sket med disse. Desuden oplyser Pentagon, at man ikke har nogle oplysninger om en eventuel mishandling af 31 fanger overleveret den 18. marts Men TV2 har siden påvist, at det amerikanske 28