HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010 Sag 250/2010 A (advokat Tyge Trier, beskikket) mod Forsvarsministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) og Sag 255/2010 Journalisterne Charlotte Aagaard, Dagbladet Information, Niels Northroup, Ritzaus Bureau, og Matias Seidelin, Politiken, kærer Østre Landsrets kendelse i sagen A (advokat Tyge Trier, beskikket) mod Forsvarsministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Biintervenienter: DR og TV 2 DANMARK A/S I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 16. afdeling den 10. juni 2010.

2 - 2 - I påkendelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Hanne Schmidt. Påstande Kærende A har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse om dørlukning angående rapport fra Forsvarets Auditørkorps og tolkens vidneforklaring omgøres, og at landsrettens kendelse om nægtelse af edition i akter hos indkærede, Forsvarsministeriet, om tolken omgøres, således at Forsvarsministeriet meddeles editionspålæg. Subsidiært har A nedlagt påstand om, at kendelsen om dørlukning begrænses til dele af auditørrapporten og dele af tolkens vidneforklaring, hvor det sandsynliggøres, at den konkrete oplysning vil indebære fare for skade på statens sikkerhed, og at kendelsen om nægtelse af edition i tolkens akter ændres således, at Forsvarsministeriet meddeles editionspålæg angående materiale, som ikke konkret sandsynliggøres at indebære konkret fare for statens sikkerhed. Mere subsidiært har A påstået landsrettens kendelse ophævet, således at kendelse om dørlukning afsiges under hovedforhandlingen forud for dokumentation af rapport fra Forsvarets Auditørkorps og tolkens vidneforklaring. De kærende Charlotte Aagaard, Dagbladet Information, Niels Northroup, Ritzaus Bureau, og Mathias Seidelin, Politiken, har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse omgøres således, at dørene hverken lukkes under afhøringen af vidner eller under fremlæggelsen af dokumenter. Forsvarsministeriet har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved Østre Landsret. Anbringender A har yderligere anført bl.a., at der er betydelig offentlig interesse om sagen, der vedrører øvrighedsmyndighedens grænser og overholdelse af basale folkeretlige regler. Der er derfor ikke

3 - 3 - grundlag for at fravige hovedreglen om offentlighed i retsplejen, jf. også grundlovens 65 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og 10. A har herved nærmere henvist til, at der ikke er grundlag for dørlukning i forbindelse med fremlæggelse af auditørrapporten, som snart er 6 år gammel, idet rapporten alene er klassificeret som fortrolig og har været forevist Udenrigspolitisk Nævn, ligesom dele af den har været omtalt i pressen. Forsvarsministeriet har ikke sandsynliggjort et konkret hensyn til en fremmed magt, der kan begrunde dørlukning, ligesom det ikke er sandsynliggjort, at personer vil blive udsat for unødig krænkelse ved omtale af rapporten. De amerikanske myndigheder har accepteret, at rapporten anvendes til official use. Dørene bør heller ikke lukkes i forbindelse med afhøringen af tolken, da han må tåle at afgive forklaring om sine arbejdsopgaver. Det er tolkens observationer, der er kernen i afhøringen, og ikke hans personlige og helbredsmæssige forhold. Hvis auditørrapporten og tolkens forklaring indeholder private oplysninger, vil det være tilstrækkeligt, at retten meddeler et referatforbud, eller der kan besluttes dørlukning i forbindelse med de konkrete passager. Til støtte for påstanden om editionspålæg med hensyn til akter hos Forsvarsministeriet om tolken har A anført, at anmodningen omfatter Forsvarsministeriets og tilhørende enheders materiale vedrørende auditørundersøgelsen frem til januar 2005, herunder dialog og korrespondance med ministeriet, forsvarsledelsen mv., materiale vedrørende arbejdsskadesagen, herunder orienteringer og indberetninger i forbindelse med udpegningen af bisidder for tolken, og eventuel dokumentation, eksempelvis fotografier fra tolkens periode i Afghanistan, som der måtte være oplyst om til Forsvarsministeriet eller Forsvarsministeriets advokat. Sondringen mellem arbejdsskadesagen og øvrigt materiale er tilfældig og uhensigtsmæssig og bør ikke begrænse muligheden for edition, ligesom det ikke begrænser kæresagens genstand, at landsretten omtaler editionsbegæringen som omfattende dokumenterne fra arbejdsskadesagen. Forsvarsministeriet har selv eksponeret tolken i offentligheden. Det må antages, at tolkens vidneforklaring vil være behæftet med nogen usikkerhed, og det er derfor særligt væsentligt for retten at have dokumentation at forholde sig til. Med hensyn til den mere subsidiære påstand følger det af ordlyden af retsplejeloven, at kendelse om dørlukning træffes efter, at tilstedeværende presserepræsentanter har haft lejlighed til at udtale sig i retsmødet, jf. bl.a. 29 c. Kendelsen kan i henhold til 29 c, stk. 2, afsiges i

4 - 4 - begyndelsen af retsmødet eller i løbet af retsmødet, men ikke forud for retsmødet. Såfremt dørlukningen opretholdes, vil flere medier blive afskåret fra at gøre deres synspunkter vedrørende dørlukning gældende, idet der er medier, der ikke var bekendt med retsmødet om dørlukning i Østre Landsret den 3. juni Charlotte Aagaard, Niels Northroup og Mathias Seidelin har anført bl.a., at sagen har betydelig offentlig og politisk interesse, og at det vil være umuligt for medierne at give et fyldestgørende billede af sagens substans, hvis dørene lukkes. Princippet om offentlighed i retsplejen er særligt vigtigt i sager, der vedrører offentlige myndigheders påståede fejl. De militære operationer, der er relevante for sagen, herunder tilbageholdelsen af fanger i Kandahar, er for længst ophørt, og der er allerede offentliggjort dokumenter vedrørende amerikanske myndigheders fangebehandling, herunder fangebehandlingen i Kandahar Detention Facility. Yderligere omtale af disse forhold kan derfor ikke skade Danmarks forhold til USA. Sagen er af stor principiel interesse og vil få konsekvenser for mediernes mulighed for at dække fremtidige sager vedrørende offentlige myndigheders påståede fejl. Forsvarsministeriet har yderligere anført, at landsrettens kendelse er udtryk for en grundig afvejning af hensynet til offentlighed i retsplejen, sagens oplysning og de særlige beskyttelsesinteresser, herunder statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter og personfølsomme oplysninger. Forsvarsministeriet er i medfør af retsplejelovens 298, jf. 169, stk. 2, 3. pkt., berettiget til at nægte at udlevere auditørrapporten, og landsretten har i medfør af 298, jf. 169, stk. 2, 2. pkt., hjemmel til at afvise editionsbegæringen. Der er på denne baggrund også som et mindre indgribende middel mulighed for at betinge fremlæggelsen af rapporten af, at dørene lukkes. Hensynet til statens forhold til fremmede magter og hensynet til tredjemands liv eller helbred begrunder, at Forsvarsministeriet ikke kan pålægges at fremlægge rapporten, idet rapporten bl.a. indeholder danske og amerikanske militærpersoners udsagn om forholdene i den amerikanske fangelejr og auditørkorpsets vurdering heraf. Offentliggørelse heraf kan skade Danmarks forhold til USA både med hensyn til udenrigspolitiske forhold og det praktiske militære samarbejde. Disse hensyn begrunder også dørlukning i forbindelse med fremlæggelse af rapporten og afhøringer vedrørende denne. Det er heller ikke muligt at fremlægge rapporten på en meningsfuld måde i ekstraheret form og med anonymisering af navne.

5 - 5 - Forsvarsministeriet har i den forbindelse for Højesteret erklæret, at auditørrapporten under forudsætning af dørlukning vil blive fremlagt i sin helhed. Uanset at afgørelsen om dørlukning er truffet forud for hovedforhandlingen, er hensynet til offentlighed i retsplejen varetaget. Repræsentanter for pressen har haft mulighed for forud for landsrettens afgørelse at fremkomme med indsigelser i et offentligt retsmøde, der var annonceret på sædvanlig måde på landsrettens hjemmeside på internettet. Desuden har Danmarks Radio og TV 2 fået tilladelse til at biinterveniere i kæresagen for Højesteret. At afgørelsen er truffet på forhånd, gør det muligt at tilrettelægge bevisførelsen i offentlige og ikke-offentlige temaer, ligesom det gør det muligt for parterne at gennemgå auditørrapporten og skriftveksle om betydningen heraf forud for hovedforhandlingen. Retsplejelovens 29 c, stk. 2, afskærer heller ikke landsretten fra på forhånd at træffe afgørelse om dørlukning bl.a. under vidneafhøringer, idet retten efter retsplejelovens 173 har pligt og kompetence til at påse, at der tages hensyn til vidnerne. Arbejdsskadesagens dokumenter indeholder ikke yderligere oplysninger om tolkens observationer, end de vidneforklaringer som tolken og dennes overordnede skal give. Der er derfor ikke grundlag for at meddele editionspålæg. Endelig bemærkes under hensyn til kæremålet iværksat af repræsentanter for Dagbladet Information, Ritzaus Bureau og Politiken, at dørlukning under vidneafhøringen af de to menige danske soldater er nødvendig bl.a. af hensyn til deres fremtidige virke. Højesterets begrundelse og resultat Spørgsmålet om edition Højesteret finder ligesom landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Forsvarsministeriets vurdering af, at fremlæggelse af oplysninger i auditørrapporten om fortrolige/klassificerede efterretninger hidrørende fra fremmede magter eller om fortrolige drøftelser med sådanne magter kan være til skade for Danmarks forhold til fremmede magter, jf. retsplejelovens 169, stk. 2, 3. pkt. Højesteret lægger endvidere til grund, at rapporten tillige indeholder personfølsomme oplysninger vedrørende tolken, som ikke bør være omfattet af edition.

6 - 6 - Højesteret har ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Forsvarsministeriets oplysning om, at det ikke er muligt at udskille de oplysninger, der enten er af fortrolig karakter omfattet af 169, stk. 2, 3. pkt., eller er af personfølsom karakter, fra de øvrige dele af rapporten, således at auditørrapporten på en anvendelig måde kan fremlægges i ekstraheret form. Højesteret finder herefter ikke grundlag for at meddele Forsvarsministeriet pålæg om at fremlægge auditørrapporten, jf. retsplejelovens 298, stk. 1, jf. 169, stk. 2, 2. og 3. pkt. Det fremgår af As processkrift af 8. oktober 2009 til Østre Landsret, at hans begæring om edition bl.a. omfatter II. Den danske militære tolks redegørelse og øvrigt materiale til Forsvarets Auditørkorps vedr. hans observationer. Det fremgår af Østre Landsrets kendelse af 16. december 2009, at landsretten har besluttet bl.a. at udskille spørgsmålet om edition i auditørrapporten (pkt. II). Landsretten behandlede herefter ingen af de elementer, der indgik i pkt. II i As begæring om edition. Som følge heraf måtte A med rette gå ud fra, at det, landsretten havde udskilt til senere afgørelse, ikke blot var selve auditørrapporten, men også det øvrige skriftlige materiale, der er omfattet af begæringens pkt. II. Ved kendelsen af 10. juni 2010 har landsretten imidlertid alene forholdt sig til edition i selve auditørrapporten og ikke til det yderligere materiale, der er omfattet af begæringens pkt. II. Landsretten har således ikke taget stilling til edition med hensyn til det underliggende skriftlige materiale, herunder med oplysninger og forklaringer fra tolken. På den baggrund hjemviser Højesteret behandlingen af dette spørgsmål til landsretten. Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten i den påkærede kendelse af 10. juni 2010, at der ikke er grundlag for at meddele Forsvarsministeriet pålæg om edition med hensyn til dokumenterne i tolkens arbejdsskadesag. Der er ikke grundlag for at tage andre af As krav om edition under påkendelse i denne kæresag. Spørgsmålet om dørlukning

7 - 7 - For så vidt angår spørgsmålet, om afgørelse om dørlukning kan træffes forud for hoved-forhandlingen, finder Højesteret, at hverken ordlyden af retsplejelovens 29 c, stk. 2, eller bestemmelsens forarbejder giver grundlag for at antage, at det er udelukket på forhånd at træffe afgørelse om, at der skal ske dørlukning i et senere retsmøde, når der foreligger særlige hensyn, f.eks. til tilrettelæggelsen af hovedforhandlingen. Det er imidlertid en forudsætning herfor, at pressen har haft adgang til at varetage sine interesser i overensstemmelse med retsplejelovens 29 c, stk. 1. Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 3. juni 2010, at de foreliggende spørgsmål om dørlukning blev forhandlet i et offentligt retsmøde, hvor en række medierepræsentanter var mødt og havde adgang til at udtale sig, og det er oplyst, at det pågældende retsmøde var bekendtgjort på sædvanlig måde på landsrettens hjemmeside. Herefter og under hensyn til det forventelige omfang og til karakteren af bevisførelsen finder Højesteret ikke grundlag for helt eller delvis at ophæve landsrettens kendelse om dørlukning som følge af, at afgørelsen er truffet forud for den berammede hovedforhandling i januar Forsvarsministeriet har for Højesteret erklæret, at auditørrapporten under forudsætning af dørlukning vil blive fremlagt i sin helhed. Under hensyn til det oplyste om rapportens indhold tiltræder Højesteret, at betingelserne for dørlukning i retsplejelovens 173, stk. 2, og 29, stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt under landsrettens behandling af auditørrapporten, herunder når der afgives vidneforklaringer vedrørende denne. Højesteret tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af landsretten, at dørene lukkes under hele vidneafhøringen af den militære tolk og af de to menige soldater. Konklusion Spørgsmålet om edition i II. Den danske militære tolks redegørelse og øvrigt materiale til Forsvarets Auditørkorps vedr. hans observationer hjemvises til behandling ved landsretten. I

8 - 8 - øvrigt og idet de trufne afgørelser om nægtelse af edition og om dørlukning ikke kan anses for at stride mod grundlovens 65 eller mod artikel 6 eller 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention stadfæster Højesteret landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Spørgsmålet om edition i II. Den danske militære tolks redegørelse og øvrigt materiale til Forsvarets Auditørkorps vedr. hans observationer hjemvises til behandling ved landsretten. I øvrigt stadfæstes kendelsen. Kæresagens omkostninger ophæves.