ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Transkript

1 ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget. Tidligere tiders praktiske vanskeligheder med kortlægning er nu afløst af GPS og satellitfotos, hvilket har gjort kortlægning meget nemmere og langt mere nøjagtig end tidligere.

2 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 8 Modellering Naturfaglig modellering (Fase 1) - Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag modellering i naturfag. Modellering Naturfaglig modellering (Fase 2) - Eleven kan vælge modeller efter formål karakteristika ved modeller i naturfag. Modellering Naturfaglig modellering (Fase 3) - Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger vurderingskriterier for modeller i naturfag. Eleven skal lære om forskellige typer kort. Hvordan de er opbygget, hvad de bruges til, hvordan de bruges, samt hvem der bruger dem. 1. Eleven kan forestille mig et landskabs elementer ud fra et kort, og kan bruge en signaturforklaring. 2. Eleven kan afkode et korts indhold, og kan bruge kort, kompas og GPS. 3. Eleven kan benytte længde- og breddegrader til stedsbestemmelse, og kan afkode indholdet i forskellige typer temakort. TEMA: Opdagelsesrejser UGE: Forløbet indeholder tre fagtekster om kortlægning af verden, opdagelsesrejser og opdagelsesrejser i polare egne. Datidens opdagelsesrejser var i høj grad prægede af de meget begrænsede muligheder for at gennemføre længere rejser over land.

3 Al kortlægning ikke mindst på verdensplan kræver stor rejsevirksomhed og ikke mindst nøjagtig stedsbestemmelse. Begge dele var ganske besværlige for år siden. Fagteksterne tager blandt andet udgangspunkt i de personer, som på trods af store vanskeligheder og personlige omkostninger, gennemførte de forskellige opdagelsesrejser. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Undersøgelser i naturfag (Fase 1) - Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Perspektivering i naturfag (Fase 2) - Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. Eleven skal lære om verdensudvikling gennem tiden ved at lære om verdensbilleder, historiske verdenskort og opdagelsesrejser. 1. Eleven kan fortælle om forskellige verdensbilleders forskelle og ligheder. 2. Eleven kan forstå sammenhæng mellem opdagelsesrejser og landes etablering af kolonier. 3. Eleven kan forklare om årsager til udforskning af ukendte område og bedre sejlruter til handelsstationer. 4. Eleven kan placere opdagelsesrejser tidsmæssigt. TEMA: Jordens opbygning UGE: Dette forløb indeholder dels en række faktuelle oplysninger om Jorden, dels om en række processer, som konstant påvirker og forandrer Jordens materialer.

4 I forløbet indgår en gennemgang af geologiske tider, som på grund de meget lange tidsrum ofte er vanskelige at forstå både for børn og voksne. Kobler man særlige begivenheder til perioderne, vil de være nemmere at forholde sig til. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 10 Modellering Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien Jordens opbygning og den geologiske udvikling. Naturfaglig modellering (Fase 1) - Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag Eleven har viden om modellering i naturfag. Eleven skal lære om Jordens opbygning og geologiske tidsaldre. 1. Eleven kan fortælle, hvilke grundstoffer der indgår som de mest almindelige i Jordens opbygning. 2. Eleven kan fortælle, hvilke zoner i Jordens opbygning der består af faste materialer, og hvilke der består af flydende. 3. Eleven kan fortælle om Jordens alder, og kan udpege tidsperioder i jordens historie, som har særlig betydning for vores naturgrundlag og viden om liv på Jorden TEMA: Pladetektonik UGE:46-51 Pladetektonikken har en helt central plads i geografiundervisningen, da det er den teori, som forklarer mange af de ofte komplicerede processer, som påvirker Jorden og dens materialer og overflade. Forløbet går i dybden med pladerende, pladernes bevægelser, jordskælv, bjergdannelse, hot spots, tsunami og meget mere. Der ud over tages der udgangspunkt i regionale områder som er tydelig præget af pladernes bevægelser.

5 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Modellering Jordkloden og dens klima (Fase 1) - Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive pladetektonik tektoniske plader og deres bevægelser. Modellering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan med modeller forklare pladetektonikkens indflydelse på levevilkår naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet. Modellering Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien Jordens opbygning og den geologiske udvikling. Eleven skal lære om Jordens tektoniske plader og deres bevægelser, om pladegrænserne og om hvilke konsekvenser det medfører, at pladerne bevæger sig. 1. Eleven kan forklare og vise med modeller, at Jordens skorpe er opbygget af tektoniske plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. 2. Eleven kan fortælle om de tre typer pladegrænser og forklare, hvorfor der er meget geologisk aktivitet nær pladegrænserne, samt hvilken aktivitet de forskellige pladegrænser medfører. 3. Eleven kan anvende sin viden om pladetektonik til at forklare jordskælv, vulkanudbrud, dybhavsgrave og tsunamier TEMA: Geologisk kredsløb UGE:2-8 Eleverne præsenteres for bjergdannelse, bjergarter og mineraler. Gennem forløbet gennemgås bjergarternes dannelse og de begreber der medfølger, samt bestemmelse af bjergarter og sten ud fra faglige begreber og udtryk.

6 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Modellering Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien Jordens opbygning og den geologiske udvikling. Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 1) - Eleven kan ud fra lokale forhold forklare problematikker knyttet til det geologiske kredsløb og råstofudvinding dannelse, fordeling og udvinding af råstoffer. Eleven skal lære om det geologiske kredsløb med bjergarters dannelse, nedbrydning og gen-dannelse i naturen samt bjergarternes mineralsammensætning 1. Eleven kan forklare hovedtrækkene i det geologiske kredsløb. 2. Eleven kan forklare om processerne bag dannelse, nedbrydning og gen-dannelse af både magma-, sedimentære og metamorfe bjergarter. 3. Eleven kan forklare om det geologiske kredsløb, og om processerne bag dannelse, nedbrydning og gen-dannelse af både magma-, sedimentære og metamorfe bjergarter. 4. Eleven kan fortælle om bjergarters mineralsammensætning, og genkende udvalgte bjergarter.

7 TEMA: Vandets kredsløb UGE:9-14 Forløbet behandler vandets kredsløb. Vand er en uundværligt for alt levende på Jorden. Det gælder mennesker, dyr og planter. Uden vand, intet liv. Men med mellemrum volder det uundværlige vand i naturen store problemer for mennesker og samfund. Floder løber over deres bredder. Regnvand ødelægger afgrøderne på markerne. Men mangel på vand kan også volde problemer. Afgrøderne visner på markerne, idet udbredt tørke kan skabe sult og hungersnød.

8 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 1) - Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber vejr og vejrfænomener. Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold klimazoner og plantebælter. Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger Eleven skal lære om vandets kredsløb, herunder fordeling af nedbør og vandresurser globalt samt havstrømme og interessekonflikter i forbindelse med brug af vand. 1. Eleven kan beskrive vandets kredsløb med faglige begreber. 2. Eleven kan beskrive vandets kredsløb med faglige begreber, og bruge sin viden til at forklare levevilkår lokalt, regionalt og globalt. 3. Eleven kan beskrive vandets kredsløb med faglige begreber, og bruge sin viden til at forklare levevilkår lokalt, regionalt og globalt. 4. Eleven kan også forklare om havstrømme og om interessemodsætninger i egne med sparsomme vandresurser.

9 TEMA: Vand og grundvand UGE:15-18 Danmark ligger i et område, som har helårsregn. Det betyder, at der gennem året kun er kortere perioder, hvor plantevæksten går i stå på grund af tørke. I Danmarks undergrund er der så meget grundvand, at vi altid har rigeligt med drikkevand. I flere andre lande er der mangel på drikkevand. I nogle lande er det nødvendigt at koge vandet fra vandhanen, inden man drikker det. Drikkevandet i Danmark er så rent, at det kan drikkes direkte fra vandhanen.

10 Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 8 Undersøgelse Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget. Undersøgelse Naturgrundlag og levevilkår (Fase 3) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion. Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget. Eleven skal lære om vandets kredsløb, og om hvordan vand udnyttes, renses, bruges og genbruges. 1. Eleven kan beskrive vandets kredsløb. 2. Eleven kan beskrive vandets kredsløb, og forklare dannelsen af grundvand og beskrive vandforsyning lokalt. 3. Eleven kan forklare, hvorfor der nogle steder i verden er mangel på vand og opstille problemstillinger og løsningsforslag, der belyser mangel på rent drikkevand lokalt, regionalt og globalt TEMA: Lyn og torden UGE: Lyn og torden er et fællesfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. (6 i geografi og 6 i fysik/kemi)

11 Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag og torden med forklaringer på elektriske ladninger i tordenskyer, lysets og lydens hastighed. Lyn og torden er et forløb, der træner elevernes fællesfaglige arbejde og tilgang til faglige emner. Dette forløb kan ses som et supplerende forløb ifht de forenklede fælles mål, og kan derfor også være en buffer i årsplanen, og undlades hvis tiden ikke er til det. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik-kemi Undersøgelse Energiomsætning (Fase 2) Jeg skal lære, hvad lyn og torden er, hvordan det opstår, hvorfor det 1. Eleven kan beskrive positiv og negativ ladning, tiltrækning og - Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår opstår, og hvor lyn og torden findes. frastødning og forklare dette i relation til statisk elektricitet. 2. Eleven kan gengive gode råd om elektriske og magnetiske fænomener. opførsel i tordenvejr. 3. Eleven kan forklare, at lynet skyldes Modellering Jorden og universet (Fase 3) en elektrisk strøm mellem sky og - Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i Jordens systemer jord og beskrive, hvordan lyn og tordenbrag hænger sammen. 4. Eleven kan beskrive positiv og Jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima. negativ ladning, tiltrækning og frastødning og forklare dette i relation til statisk elektricitet. Perspektivering Jorden og universet (Fase 2) 5. Eleven kan gengive gode råd om opførsel i tordenvejr. - Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår 6. Eleven kan forklare, at lynet skyldes en elektrisk strøm mellem sky og jord og beskrive, hvordan lyn og klimaændringer og vejrfænomener tordenbrag hænger sammen. Geografi

12 Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 1) - Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber vejr og vejrfænomener. Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger. TEMA: Bæredygtig produktion UGE: Fællesfagligt forløb hvor eleverne præsenteres for og arbejder med forskellige dyrkningsmønstre samt hvordan det kan påvirke naturgrundlaget. (4 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik-kemi Undersøgelse Produktion og teknologi Fysik-kemi, Biologi og geografi Fysik-kemi, Biologi og geografi (Fase 1) Eleven skal lære, hvilke 1. Eleven kan formulere og belyse en - Eleven kan undersøge miljømæssige faktorer der har problemstilling med udgangspunkt i en af fødevareproduktion indflydelse på bæredygtighed, og

13 næringsstoffer og tilsætningsstoffer i fødevarer. Undersøgelse Produktion og teknologi (Fase 2) - Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder råstoffer og produktionsprocesser. Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og produktion (Fase 3) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion. Modellering Naturgrundlag og produktion (Fase 3) - Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse begrebet bæredygtighed. Perspektivering Naturgrundlag og produktion (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse lære at vurdere forskellige produktionsformers bæredygtighed og ud fra dette, lære at lave en problemformulering med tilhørende arbejdsspørgsmål.. forløbets fagtekster med støtte fra min lærer. 2. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster. 3. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster og desuden inddrage sin øvrige almene og faglige viden

14 samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af Biologi Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2) - Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 3) - Eleven kan diskutere løsningsog handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt naturforvaltning. Materialer: I Geografi arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Geografifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige nivea

15