Danmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner

Transkript

1 Danmarks råstoffer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet omfatter 9 korte fagtekster, der alle omhandler de råstoffer, som findes i Danmarks undergrund eller på havbunden i danske farvande. Til flere fagtekster er der knyttet opgaver og aktiviteter. Der lægges vægt på, at alle elever deltager i et eller flere af aktivitetsforslagene, så de kommer i kontakt med lokale grusgrave, kalkgrave eller stenbrud. Forløbet afsluttes med en fagtekst om muligheder for at ændre et udgravet grusgravsområde til et rekreativt område og en fagtekst om landskab og økonomi. Det er vigtigt, at eleverne gennemfører en ekskursion til en lokal grus - eller kalkgrav. Forløbet indeholder materiale til at tilrettelægge ekskursionen, så eleverne efter besøget har indsamlet så mange informationer, at de kan gennemføre en præsentation af et eller flere af de temaer, de har valgt. Baggrundsviden og progression: Eleverne har sikkert arbejdet med dele af teamet i Natur og teknologi, så de har nogle forudsætninger for at sammenkoble de geologiske forhold, der er baggrund for dannelsen af råstoffer i Danmarks undergrund med udnyttelsen af råstofferne til produktion af nyttige produkter og materialer. Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne har stiftet bekendtskab med forløbene Jordens opbygning og Det geologiske kredsløb inden arbejdet med råstofferne i Danmarks undergrund. Danmarks olieforekomster i Nordsøen er ikke behandlet i dette forløb, men det gøres i fagteksten Kul, olie og gas i forløbet Råstoffer i verden. Det er derfor hensigtsmæssigt at eleverne arbejder med dette forløb umiddelbart efter at have arbejdet med Danmarks råstoffer 1

2 Overblik over forløbet: Fagtekst Læringsmål Faglige begreber m.m. Danmarks undergrund Eleven kender til nogle råstoffer, som er dannet i Danmarks undergrund fx kalk, ler og grus. Eleven ved hvordan råstofferne er dannet og i hvilken geologisk periode. Råstof Energiråstof Fremstillingsråstof Grusgraven Eleven ved hvad udvalgte råstoffer bruges til, og hvordan udgravning af kalk- og grusgrave ændrer naturforholdene. produktion af grus i en grusgrav og kunne adskille grus i kornstørrelser Undergrundens dannelse. Eleven kender til cementfremstilling. at kalken findes i overfladen på Stevns Eleven kender til Danmarks største kalkbrud Blåler Eocæn Grus Kornstørrelse Kvartssand Ler Sand Silt Rødler Salt Tegværk Cement Palæocæn Kalk Jordbrugskalk Salthorste i Danmarks undergrund Eleven har kendskab til dannelsen af salthoste i Danmarks undergrund Eleven ved hvordan saltet i saltdåsen er produceret. Stensalt Salthorst 2

3 Moler Eleven har kendskab til dannelsen af moler. Eleven ved hvor der produceres salt i Danmark Eleven ved hvad man bruger moler til Stenbrud på Bornholm Eleven ved at Bornholm er en klippeø hvor grundfjeldet ligger i jordoverfladen Eleven kender til at den praktiske anvendelse af granit Råstoffer fra havbunden Eleven ved at man udnytter råstoffer fra havbunden af danske farvande Eleven har kendskab til begrænsninger i brug af råstoffer fra havbunden Moler Askelag Kiselalger diatomit Undergrund Grundfjeld Jordens oldtid Granit Stenbrud Fra grusgrave til fritidsområde Eleven kender til udnyttelsen af udtømte grusgrave. Eleven har en forestilling om, hvad en tømt grusgrav kan anvendes til i fremtiden Fritidsområde Rekreativt område Fritidsaktiviteter Landskab og økonomi Eleven ved, at råstoffer i Danmarks undergrund bidrager til produktion og dermed til den danske økonomi. Råstofproducerende erhverv Læringsmål og faglige begreber: Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kender til nogle råstoffer, som er dannet i Danmarks undergrund fx kalk, ler og grus. Eleven ved hvordan råstofferne er dannet og i hvilken geologisk periode Blåler Cement Eocæn Grus Kornstørrelse Kvartssand Ler Moler Energi og produktionsråstoffer Produktionsråstoffer i Danmarks undergrund Etablering af en grusgrav 4. Gravning af grus 5. rent kvarts 6. Kvartssand Undersøg en grusgrav Grusgravens beliggenhed og størrelse Geologiske forhold 4. Produktionsmæssige forhold 5. Miljømæssige forhold 6. Sigteanalyse 7. Tegn et profil fra en grusgrav At eleven med egne ord fortæller om anvendelse af kalk, ler og grus At eleven benytter fagbegreber og fagudtryk i forbindelse med en fremlæggelse. Eleven finder oplysninger om en lokal grusgrav 3

4 Eleven ved hvad udvalgte råstoffer bruges til og hvordan udgravning af kalk- og grusgrave ændrer naturforholdene. produktion af grus og kunne adskille grus i kornstørrelser Eleven ved at råstoffer i Danmarks undergrund bidrager til produktion og dermed til den danske økonomi. Sand Silt Kalk Palæocæn Rødler Råstof Salt Stensalt Salthorst Teglværk Undergrund 7. Lermineraler 8.Hvad ved vi om Danmarks undergrund? 9. Kornstørrelser 10. Hvornår skete det? 1 Materialer i Danmarks undergrund 8. Grusgravens maskiner 9. Planlæg et fritidsområde i en gammel grusgrav. Eleven viser overblik over forskellige råstoffers placering i det geologiske tidsskema. Eleven bruger egne indsamlede data fra en ekskursion i en fremlæggelse Eleven bruger enkle argumenter for særlig udnyttelse af et udgravet grusgravsområde. 4

5 Geografi: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Undersøgelser i Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med ligt indhold undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge befolkninger og byers strukturer demografiske variable og bymønstre Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber vejr og vejrfænomener forbrugsvares vej fra ressource til butik produktionskæder Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge karakteristiske landskaber jordbundens og undergrundens bestanddele i forhold til landskabsdannelse Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i indsamling og validering af data erhvervsudviklings betydning for levevilkår levevilkår og befolkningsog erhvervsudvikling klimaets indflydelse på lokale og globale forhold klimazoner og plantebælter landes ressourceudnyttelse og handelsmønstre transportmønstre og fordeling af ressourcer s betydning for menneskers levevilkår muligheder for udnyttelse af Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde kritirier for evaluering af undersøgelser i erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger miljømæssige ressourceudnyttelse og handelsmønstre metoder til og ressourceudnyttelse s betydning for produktionsforhold sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion Modellering i Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i modellering i forklare befolkningsudvikling, herunder med digitale simuleringer befolkningsligningen og befolkningspyramider Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive pladetektonik tektoniske plader og deres bevægelser beskrive produktions og forbrugsfordeling, herunder med digitale kort modeller, der beskriver global arbejdsdeling beskrive dannelse af karakteristiske danske landskabstyper, herunder med digitale animationer dannelsen af danske landskabstyper Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan vælge modeller efter formål karakteristika ved modeller i befolkningssammensætnin g, erhvervsstruktur og naturgrundlag modeller til illustration af befolkning og erhverv forklare pladetektonikkens indflydelse på levevilkår naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af fattige og rige lande karakteristika ved fattige og rige lande for landskabs- og danske råstoffers råstofdannelse forklare dannelse, lokalisering og arealanvendelse, herunder udvinding med digitale redskaber modellers anvendelighed og begrænsninger vurderingskriterier for modeller i befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling den demografiske transitionsmodel Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien Jordens opbygning og den geologiske udvikling vurdere udviklingsbistands betydning for modtagerog giverland bistandsformer og bistandsorganisationer vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse begrebet bæredygtighed Perspektivering i Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Perspektivering Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse lige problemstillinger i den nære omverden og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder aktuelle problemstillinger med ligt indhold interessemodsætninger knyttet bæredygtig udvikling Eleven kan sammenligne erhvervsudvikling i forskellige lande erhvervsforholds påvirkning af lokal og global udvikling Eleven kan ud fra lokale karakteristika ved forhold forklare befolkningsfordeling og problematikker knyttet til erhvervsstrukturer i fattige det geologiske kredsløb og og rige lande råstofudvinding udvikling i alderssammensætning og by- og landområder menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb dannelse, fordeling og udvinding af råstoffer problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb lokale levevilkårs afhængighed af globalisering årsager til nationale og globale konflikter om kulturforskelle, grænsedragninger og ressourcer multinationale selskaber og teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering landes interesser, involvering i konflikter og konfliktløsning interessemodsætninger ved udnyttelse af aktuelle s udnyttelse interesser knyttet til energiog råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige udnyttelse af, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse erhvervsudviklings betydning for bæredygtig udvikling kriterier for bæredygtig erhvervsudvikling løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning aktuelle klimaproblemtikker, klimateorier og klimamodeller Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Kommunikation Eleven kan kommunikere om med geografi Eleven kan kommunikere om ved brug af egnede medier kvaliteten af egen og andres kommunikation om metoder til at formidle kildekritisk formidling af Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et ligt grundlag gyldigheden af egne og andres lige argumentation påstande og begrundelser kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i lig sammenhæng Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig ord og præcist og nuanceret ved begreber i brug af fagord og begreber Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i lige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav 5